Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52008PC0557

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af EU's Solidaritetsfond

/* KOM/2008/0557 endelig udg. */

52008PC0557

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af EU's Solidaritetsfond /* KOM/2008/0557 endelig udg. */


[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 15.9.2008

KOM(2008) 557 endelig

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om anvendelse af EU's Solidaritetsfond

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

Ifølge den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006[1] kan Den Europæiske Unions Solidaritetsfond anvendes ved hjælp af en fleksibilitetsmekanisme inden for et årligt loft på 1 mia. EUR ud over de beløb, som er fastsat for de relevante udgiftsområder i den finansielle ramme. Betingelserne for at få tilskud fra fonden er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002[2].

På grundlag af Frankrigs anmodning om bistand fra fonden som følge af orkanen "Dean", som ramte Martinique og Guadeloupe i august 2007, anslås de samlede skader at udgøre følgende beløb:

(EUR) |

Direkte skader | Tærskel | Beløb baseret på 2,5 % | Beløb baseret på 6 % | Samlet foreslået støttebeløb |

Frankrig/ Guadeloupe og Martinique, orkanen Dean | 511 200 000 | 3 266 629 000 | 12 780 000 | 0 | 12 780 000 |

I alt | 12 780 000 |

Efter en gennemgang af anmodningen[3] og under hensyn til den maksimale grænse for bidrag fra fonden samt mulighederne for omfordeling af bevillinger til det udgiftsområde, hvor de ekstra udgifter skal afholdes, foreslår Kommissionen, at der overføres i alt 12 780 000 EUR fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til udgiftsområde 3b i den finansielle ramme.

Ved at fremlægge dette forslag om at anvende fonden indleder Kommissionen den forenklede trepartsprocedure, jf. punkt 26 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006, for at sikre, at budgetmyndighedens to parter er enige i, at det er nødvendigt at anvende fonden, og kan tilslutte sig det beløb, der anmodes om. Kommissionen opfordrer den af budgetmyndighedens to parter, som på rette politiske niveau først når til enighed om udkastet til forslaget om anvendelse af fonden, til at underrette den anden part og Kommissionen om sine hensigter.

Hvis én af budgetmyndighedens to parter ikke kan give sin tilslutning, indkaldes der til et formelt trepartsmøde.

Kommissionen vil i overensstemmelse med punkt 26 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 fremlægge et foreløbigt forslag til ændringsbudget (FFÆB) med henblik på, at der i budgettet for 2008 opføres specifikke forpligtelses- og betalingsbevillinger fordelt på modtagerlandene.

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om anvendelse af EU's Solidaritetsfond

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning[4], særlig punkt 26,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond[5],

under henvisning til forslag fra Kommissionen[6], og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Den Europæiske Union har oprettet Den Europæiske Unions Solidaritetsfond ("fonden") for at udvise solidaritet med befolkningen i katastroferamte regioner.

(2) Den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 giver mulighed for at anvende fonden inden for et årligt loft på 1 mia. EUR.

(3) Forordning (EF) nr. 2012/2002 fastsætter bestemmelserne for anvendelsen af fonden.

(4) Frankrig har indgivet en anmodning om tilskud fra fonden som følge af en katastrofe forårsaget af orkanen "Dean" i august 2007 —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2008 tilføres 12 780 000 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond.

Artikel 2

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende .

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

[1] EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

[2] EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3.

[3] Meddelelse til Kommissionen SEK(2008) 2406 om en anmodning om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, indgivet af Frankrig som følge af orkanen "Dean", som ramte Martinique og Guadeloupe i august 2007.

[4] EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

[5] EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3.

[6] EUT C […] af […], s. [...].

Top