Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52008PC0136

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit, vedrørende rådets fælles holdning til vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 881/2004 om oprettelse af et europæisk jernbaneagentur

/* KOM/2008/0136 endelig udg. - COD 2006/0274 */

52008PC0136

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit, vedrørende rådets fælles holdning til vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 881/2004 om oprettelse af et europæisk jernbaneagentur /* KOM/2008/0136 endelig udg. - COD 2006/0274 */


[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 7.3.2008

KOM(2008) 136 endelig

2006/0274 (COD)

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit, vedrørende

Rådets fælles holdning til vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 881/2004 om oprettelse af et europæisk jernbaneagentur

2006/0274 (COD)

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit, vedrørende

Rådets fælles holdning til vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 881/2004 om oprettelse af et europæisk jernbaneagentur

SAGSFORLØB

Forslag sendt til Europa-Parlamentet og Rådet: (dokument KOM(2006) 785 endelig - 2006/0274 COD): | 13.12.2006 |

Udtalelse afgivet af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg: | 11.7.2007 |

Udtalelse afgivet under Europa-Parlamentets førstebehandling: | 29.11.2007 |

Fælles holdning vedtaget (med enstemmighed): | 3.3.2008 |

FORMÅLET MED KOMMISSIONENS FORSLAG

Den 13. december 2006 godkendte Kommissionen en serie forslag til foranstaltninger med det mål at sætte nyt liv i jernbanesektoren ved at fjerne hindringerne for togenes færdsel på det europæiske jernbanenet.

Kommissionen havde to hovedmotiver til dette initiativ:

- at lette togenes frie færdsel i EU ved at gøre idriftsætningsproceduren for lokomotiver mere effektiv og gennemskuelig

- at forenkle regelsættet ved at konsolidere og samle direktiverne om interoperabilitet i jernbanesystemet.

En af foranstaltningerne gik ud på at ændre forordningen om oprettelse af et europæisk jernbaneagentur for at tildele agenturet nye opgaver, som skulle gøre det lettere for togene at færdes frit. Bl.a. foreslås det:

- at agenturet skal udarbejde et referencedokument med en beskrivelse af alle medlemsstaternes forskrifter for ibrugtagning af rullende materiel

- at agenturet skal organisere de nationale sikkerhedsmyndigheders arbejde for gradvist at reducere antallet af nationale forskrifter og finde frem til dem, der svarer til hinanden

- at agenturet skal udarbejde tekniske udtalelser på foranledning af de nationale sikkerhedsmyndigheder eller Kommissionen.

Derudover ville Kommissionen benytte lejligheden til at formulere en række af opgaverne mere præcist med baggrund i agenturets erfaringer, siden det blev oprettet, bl.a. i forbindelse med etableringen af ERTMS-systemet ( European Rail Traffic Management System ) og registrene over rullende materiel.

BEMÆRKNINGER TIL DEN FÆLLES HOLDNING

De tre institutioner har bestræbt sig på hurtigt at nå til enighed under førstebehandlingen af denne sag. På grund af krav fra Europa-Parlamentet, hovedsagelig vedrørende agenturets rolle i forhold til de nationale sikkerhedsmyndigheder, har hurtig enighed dog ikke kunnet opnås. Rådets fælles holdning, som blev vedtaget med enstemmighed, rokker ikke ved de væsentlige mål og bagvedliggende tilgange i Kommissionens forslag.

Desuden indeholder den fælles holdning allerede en del af de ændringsforslag, Europa-Parlamentet vedtog under førstebehandlingen, ligesom den fastholder den nødvendige sammenhæng med omarbejdningen af interoperabilitetsdirektiverne (forslag: KOM(2006)783 endelig - 2006/273(COD)), som der blev opnået enighed om under førstebehandlingen.

KOMMISSIONENS BEMÆRKNINGER I DETALJER

Ændringsforslag fra Europa-Parlamentet, som Kommissionen har accepteret, og som helt eller delvis er indarbejdet i den fælles holdning

Hele ændringsforslag 2 bortset fra sidste afsnit, for det påhviler agenturet og den arbejdsgruppe, der skal nedsættes, at tilrettelægge deres arbejde på baggrund af de forskellige parametres relative betydning.

Ændringsforslag 3 , omend det ville være rimeligere ikke at fastsætte en absolut dato, men derimod knytte fristen til forordningens ikrafttræden.

Ændringsforslag 7 på linje med enigheden under førstebehandlingen af forslaget til omarbejdning af interoperabilitetsdirektiverne.

Hvad angår ændringsforslag 9 , er det rigtigt, at forlængelse af ansættelseskontrakterne for agenturets midlertidigt ansatte kan sikre kontinuitet i arbejdet, men princippet bør kun gælde for de første ti år af jernbaneagenturets aktivitet, for omkring 2010 vil de fleste af de nuværende kontrakter været udløbet. Efter 2010 falder kontrakternes udløb mere spredt, og det giver bedre muligheder for kontinuitet i arbejdet.

Ændringsforslag fra Europa-Parlamentet, som Kommissionen har afvist, og som ikke er helt eller delvis indarbejdet i den fælles holdning

Ændringsforslag 1 indskrænker den administrerende direktørs muligheder for at nedsætte alle de arbejdsgrupper, han anser for nødvendige for at kunne varetage sin opgave. Det indgår i den generelle kompetence, der er beskrevet i agenturforordningens artikel 30.

Om ændringsforslag 4 skal det bemærkes, at alle tre institutioner under de forhandlinger, der mundede ud i enighed under førstebehandlingen af forslaget til omarbejdning af interoperabilitetsdirektiverne, enedes om en ændring, der gik ud på, at Kommissionen skulle udarbejde en rapport om, hvordan samarbejdet mellem de nationale sikkerhedsmyndigheder og agenturet kunne foregå. Før man gør som foreslået i ændringsforslag 4, bør man derfor afvente en nærmere undersøgelse af dette spørgsmål.

Ændringsforslag 5: Det er for tidligt at bede agenturet afgive teknisk udtalelse om en negativ afgørelse truffet af sikkerhedsmyndigheden om udstedelse af et sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse (appelmulighederne i den nuværende version af direktivet forekommer ikke utilstrækkelige eller problematiske). Derimod giver den nye artikel 21a i den fælles holdnings ordlyd mulighed for at afklare agenturets forskellige opgaver, hvad angår dets rolle i forbindelse med ERTMS-projekterne. Ændringsforslag 8 vedrører også sidstnævnte punkt.

Ændringsforslag 6 , for artikel 16a skal hænge sammen med de bestemmelser, der vedtages til ændring af direktiv 2004/49/EF om jernbanesikkerhed i EU (forslag KOM(2006)784 endelig - 2006/272 (CED)). Artiklen skal være i overensstemmelse med den nye metode til teknisk harmonisering og bedømmelse af overensstemmelse og med agenturets nylige arbejde med sikkerhedsledelsessystemet. Desuden bør man ikke foregribe agenturets konsekvensvurdering og heller ikke lovfæste en forretningsmodel, der endnu kan udvikle sig.

KONKLUSION

Kommissionen er af den opfattelse, at Rådets fælles holdning, som blev vedtaget den 3. marts 2008 med enstemmighed, bidrager til de væsentlige mål og bagvedliggende tilgange i Kommissionens forslag, og kan derfor acceptere den.

Top