This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52008PC0048
Proposal for a Council Regulation adapting Annex I to Regulation (EC) No. 882/2004 of the European Parliament and of the Council on official controls performed to ensure the verification of compliance with feed and food law, animal health and animal welfare rules (Text with EEA relevance)
Forslag til Rådets forordning om tilpasning af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (EØS-relevant tekst)
Forslag til Rådets forordning om tilpasning af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (EØS-relevant tekst)
/* KOM/2008/0048 endelig udg. */
Forslag til Rådets forordning om tilpasning af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (EØS-relevant tekst) /* KOM/2008/0048 endelig udg. */
[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER | Bruxelles, den 4.2.2008 KOM(2008) 48 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (EØS-relevant tekst) (forelagt af Kommissionen) BEGRUNDELSE Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 er der fastsat harmoniserede rammer med generelle bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne. I forordningen fastsættes bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af foderstoffer og fødevarer, herunder foderstoffer og fødevarer, der importeres til Fællesskabets område. I bilag I til forordningen er opstillet en liste over de områder, hvor forordningen finder anvendelse. Forordningen blev vedtaget den 29.4.2004, dvs. før de nye medlemsstaters tiltrædelse. Bilag I er endnu ikke blevet ændret, således at det omfatter de nye medlemsstater. Som følge af EU's udvidelse og de dermed forbundne tilpasninger af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, bør forordning (EF) nr. 882/2004 også gælde for disse områder. Derfor bør bilag I ændres i overensstemmelse hermed. Forslaget har ingen finansielle virkninger for Den Europæiske Unions budget. Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (EØS-relevant tekst) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til akten vedrørende Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse, særlig artikel 57, stk. 2, under henvisning til forslag fra Kommissionen[1], og ud fra følgende betragtninger: (1) Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004[2] er der fastsat harmoniserede rammer med generelle bestemmelser for tilrettelæggelsen af offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes. Denne kontrol føres med eksport til Fællesskabet, markedsføring inden for Fællesskabet samt import fra tredjelande til de områder, der er nævnt i bilag I til nævnte forordning. (2) Det er nu nødvendigt at fuldende den i bilag I til forordning (EF) nr. 882/2004 nævnte liste over områder, således at alle medlemsstater er opført på denne liste. (3) Forordning (EF) nr. 882/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Bilag I til forordning (EF) nr. 882/2004 erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på […] efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende . Den anvendes fra den 1. april 2004. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den På Rådets vegne Formand BILAG "Bilag I Områder omhandlet i artikel 2, stk. 15 1. Kongeriget Belgiens område 2 Republikken Bulgariens område 3. Den Tjekkiske Republiks område 4. Kongeriget Danmarks område med undtagelse af Færøerne og Grønland 5. Forbundsrepublikken Tysklands område 6. Republikken Estlands område 7. Irlands område 8. Den Hellenske Republiks område 9. Kongeriget Spaniens område med undtagelse af Ceuta og Melilla 10. Den Franske Republiks område 11. Den Italienske Republiks område 12. Republikken Cyperns område 13. Republikken Letlands område 14. Republikken Litauens område 15. Storhertugdømmet Luxembourgs område 16. Republikken Ungarns område 17. Republikken Maltas område 18. Kongeriget Nederlandenes område i Europa 19. Republikken Østrigs område 20. Republikken Polens område 21. Den Portugisiske Republiks område 22. Rumæniens område 23. Republikken Sloveniens område 24. Den Slovakiske Republiks område 25. Republikken Finlands område 26. Kongeriget Sveriges område 27. Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands område" [1] EUT C […] af […], s. […]. [2] EUT L 165 af 30.4.2004, s.1. Berigtiget i EUT L 191 af 28.5.2004, s. 1. Senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).