26.11.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 285/23

A.

der henviser til, at Rådet i 2007 og tidligt i 2008 har truffet vigtige operationelle afgørelser på ESFP-området og om gennemførelsen af Den Europæiske Sikkerhedsstrategi, blandt andet:

B.

der henviser til, at der i 2007 og 2008 er opnået yderligere fremskridt, hvad angår ESFP's kapacitet og gennemførelsen af den europæiske sikkerhedsstrategi, blandt andet:

C.

der henviser til, at der i 2007 og tidligt i 2008 også er forekommet konstante mangler på ESFP-områderne og i forbindelse med gennemførelsen af Den Europæiske Sikkerhedsstrategi, blandt andet:

D.

der henviser til, at der med Lissabontraktaten indføres væsentlige fornyelser på ESFP-området,

E.

der henviser til, at der bør gøres en vedvarende indsats for at undgå overlapning og øge interoperabiliteten i EU, og til, at den mest omkostningseffektive måde at gøre det på, er at dele og poole forsvarsaktiver for at maksimere Europas forsvarskapacitet,

1.

henviser til konklusionerne i Parlamentets tidligere beslutninger vedrørende Den Europæiske Sikkerhedsstrategi og ESFP;

2.

bifalder undertegnelsen af Lissabontraktaten, som vil indføre væsentlige fornyelser på ESFP-området, især ved at styrke Den Høje Repræsentants rolle, oprette en Tjeneste for EU's Optræden Udadtil og indføre en artikel om gensidig forsvarsbistand, en solidaritetsklausul, et permanent struktureret samarbejde på forsvarsområdet og en udvidelse af Petersbergopgaverne; håber, at ratificeringsprocessen gennemføres med succes og rettidigt i samtlige medlemsstater; lykønsker de medlemsstater, der allerede har ratificeret Lissabontraktaten; understreger, at Parlamentet vil varetage sine opgaver under den nuværende traktat og nøje overvåge gennemførelsen af samtlige fornyelser;

3.

anmoder medlemsstaterne om at undersøge mulighederne for og de mulige virkninger af at bringe de eksisterende multinationale styrker såsom Eurocorps, Eurofor, Euromarfor, den europæiske gendarmeristyrke, den spansk/italienske amfibiestyrke, European Air Group, Den Europæiske Lufttransportkoordinationsenhed i Eindhoven, Det Multinationale Søtransportkoordinationscenter i Athen og alle relevante styrker og strukturer for ESFP-operationer ind under et permanent struktureret samarbejde som foreskrevet i Lissabontraktaten;

4.

opfordrer Den Høje Repræsentant til i en hvidbog at vurdere de fremskridt, der er gjort, og eventuelle mangler i gennemførelsen af Den Europæiske Sikkerhedsstrategi siden 2003, herunder de erfaringer, der er gjort gennem ESFP-operationerne; sammenhængen mellem eksterne og interne sikkerhedsaspekter (kampen imod terrorisme); beskyttelsen af grænser og kritisk infrastruktur, herunder beskyttelse imod angreb på datanet; energiforsyningssikkerheden som en udfordring, der kræver en civil, økonomisk, teknisk og diplomatisk indsats; uløste regionale konflikter i EU's nabolande, f.eks. i Transnistrien, Abkhasien, Sydossetien og Nagorno-Karabakh; udfordringer af humanitær og sikkerhedsmæssig art på det afrikanske kontinent samt følgerne af klimaændring og naturkatastrofer for civilbeskyttelse og menneskelig sikkerhed samt spredning af masseødelæggelsesvåben; opfordrer endvidere den høje repræsentant til at undersøge, om disse trusler, risici og udfordringer er direkte relevante for en bred forståelse af europæisk sikkerhed, eller om de blot har en sikkerhedsdimension;

5.

opfordrer Den Høje Repræsentant til i nævnte hvidbog at fremsætte forslag til forbedring og supplering af Den Europæiske Sikkerhedsstrategi, såsom definitionen af de fælles europæiske sikkerhedsinteresser og kriterierne for at starte ESFP-missioner; opfordrer endvidere den høje repræsentant til at definere nye mål for civil og militær kapacitet (herunder kommando- og kontrolstrukturer samt transport for samtlige europæiske aktører i forbindelse med krisestyring til ESFP-formål og ved katastrofehjælp) samt overveje virkningerne af Lissabontraktaten, hvad angår ESFP, og forslag til et nyt EU-NATO partnerskab;

6.

opfordrer også indtrængende Den Høje Repræsentant til at behandle spørgsmålet om forbehold i hvidbogen; mener, at disse, selv om dette henhører under de enkelte medlemsstaters kompetenceområde, bør harmoniseres for at beskytte de forskellige medlemsstaters udsendte styrkers sikkerhed;

7.

er af den opfattelse, at en sådan hvidbog bør danne grundlag for en bredere politisk debat, der foregår offentligt, navnlig fordi Den Europæiske Sikkerhedsstrategi definerer Unionens grundlæggende værdier og mål og illustrerer, hvad den står for; understreger, at en kommende vurdering af Den Europæiske Sikkerhedsstrategi bør gennemføres med større demokratisk ansvarlighed og derfor foretages i nært samråd med alle EU-institutioner, herunder Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter;

8.

understreger, at NATO er det transatlantiske forum, hvor sikkerhedsmæssige anliggender skal tages op af de fleste EU-medlemsstater, USA og Canada; tilskynder ikke desto mindre Rådet og Den Høje Repræsentant til at tage initiativer til en direkte sikkerhedsdialog med USA's kommende regering og den canadiske regering på områder, hvor EU har beføjelser; foreslår, at en sådan dialog koncentrerer sig om konkrete spørgsmål såsom at øge troværdigheden af de vestlige værdier i kampen imod terrorisme samt stabilisering og genopbygning;

9.

bifalder det nye overordnede civile styrkemål for 2010 indført den 1. januar 2008, der tager højde for de erfaringer, der er gjort i forbindelse med tidligere civile ESFP-missioner;

10.

bifalder oprettelsen inden for Rådet af sekretariatet for CPCC (civil planlægnings- og gennemførelseskapacitet), der skal tjene som den civile pendant til EU's Operationelle Hovedkvarter, og som vil yde bistand og støtte under planlægningen og gennemførelsen af ESFP-missioner og således sikre en civil kommandokæde; opfordrer til, at denne balance afspejles i den civile/militære celles rolle og administrative struktur;

11.

opfordrer Rådet og Kommissionen til at undersøge mulighederne for en mere hensigtsmæssig organisatorisk ramme, f.eks. en specialiseret enhed inden for rammerne af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, med henblik på at sikre en mere sammenhængende og omfattende tilgang til civil krisestyring, der slår bro over institutionelle kløfter og dermed giver mulighed for bedre koordinering af interne EU-instrumenter og samarbejde mellem EU og eksterne organisationer og ikke-statslige organisationer;

12.

anmoder Rådet om på baggrund af utilfredsstillende planlægning og udsendelse af EUPOL-Afghanistan at foretage en omgående revision af aspekterne vedrørende beslutningstagning, finansiering og udsendelse af civile ESFP-missioner og forelægge konkrete forslag med henblik på at undgå enhver gentagelse af denne situation i fremtiden;

13.

anerkender medlemsstaternes bestræbelser på at stille personale til rådighed for civile ESFP-missioner på områderne for civilbeskyttelse, overvågning, støtte til EU's særlige repræsentanter og til missioner; konstaterer dog, at der fortsat er mangler på områderne politi, retsstatsprincipper og civiladministration; understreger betydningen af at skaffe kompetent og højt kvalificeret personale til ESFP-missioner;

14.

opfordrer Rådet og Kommissionen til at intensivere deres samarbejde vedrørende civile missioner under ESFP og EU-grænsemissioner, når kompetencefordelingen mellem de to institutioner er uklar; mener, at Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, som er omhandlet i Lissabontraktaten, bør lette denne opgave; mener imidlertid, at der selv under Lissabontraktaten stadig kan opstå kompetencekonflikter, som kræver, at Den Høje Repræsentant træffer afgørelser;

15.

anmoder medlemsstaterne om regelmæssigt at kontrollere, i hvor høj grad der er personale til rådighed til civile ESFP-missioner, og pålægge deres ansvarlige nationale myndigheder at udarbejde nationale handlingsplaner med hensyn til eventuelle bidrag som i Finlands tilfælde, herunder skabelse af procedurer, der skal sikre karrieremulighederne for de personer, der deltager i disse missioner, og behørig hensyntagen til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) om kvinders rolle i forebyggelse, styring og løsning af konflikter; opfordrer endvidere på det kraftigste til, at der gives særlig oplæring i beskyttelse af børn i overensstemmelse med EU's retningslinjer om børn i væbnede konflikter;

16.

anser det for væsentligt at styrke den civile kapacitet til konfliktløsning; opfordrer derfor Rådet og Kommissionen til at oprette et civilt EU-fredskorps til krisestyring og konfliktforebyggelse som krævet af Europa-Parlamentet;

17.

beklager den manglende brug af civile reaktionshold (Civilian Response Team — CRT), som er et nyttigt instrument, og beklager, at CRT-eksperterne næsten udelukkende er blevet udsendt på individuelt grundlag og ikke, som det var meningen, som et samlet hold, hvilket er det, de er trænet til;

18.

bifalder Rådets afgørelse 2007/779/EF, Euratom af 8. november 2007, om oprettelse af en fællesskabsordning til fremme af styrket samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet (4) og 2007/162/EF, Euratom af 5. marts 2007 om oprettelse af det finansielle civilbeskyttelsesinstrument (5), udformet til at forbedre mobiliseringen og koordineringen af civilbeskyttelsesbistand i tilfælde af akut behov i eller uden for EU;

19.

minder Rådet om det ansvar, det i henhold til international ret har for at sikre, at alt civilt og militært personale er fuldt uddannet i overensstemmelse med internationale humanitære standarder, og at der udvikles og revideres passende retningslinjer med henblik på at sikre respekt for lokale befolkningsgrupper, kulturer og køn;

20.

minder om det væsentlige i at integrere menneskerettigheder og kønsaspektet og opfordrer til, at der udnævnes flere kvindelige kandidater til overordnede stillinger under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og EFSP, herunder som særlige EU-repræsentanter og i forbindelse med ESFP-operationer generelt;

21.

opfordrer medlemsstaterne til fortsat at arbejde for et internationalt forbud mod klyngebomber, at udvikle flere metoder til at spore og destruere ikke-eksploderet ammunition, at yde finansiel og teknisk bistand til de pågældende lande og fortsat arbejde for en afslutning på de igangværende forhandlinger om styrkelse af det globale forbud imod landminer, et globalt forbud imod uranvåben samt verdensomspændende kontrol med overførsel af konventionelle våben; finder det i lyset heraf pinligt, at EU's adfærdskodeks for våbeneksport, selvom den fylder ti år i 2008, endnu ikke er juridisk bindende, og at der tilsyneladende stadig næsten uhindret foregår ukontrolleret våbeneksport fra EU-medlemsstater, selv til regeringer i lande, hvor EU iværksætter eller overvejer en ESFP-operation; konstaterer endvidere, at der er risiko for, at våben eventuelt overføres gennem EU via medlemsstater med mindre streng eksportkontrol til tredjelande og/eller ved en uansvarligt fleksibel brug af det internationale importcertifikat; understreger derfor, at det er vigtigt, at alle medlemsstater anvender de højeste standarder med hensyn til våbeneksportkontrol for at forhindre, at EU-våben giver næring til konflikter;

22.

gentager sin bekymring over den stadige spredning af håndvåben og lette våben, som forårsager unødig menneskelig lidelse, forværrer væbnede konflikter og ustabilitet, fremmer terrorisme, undergraver bæredygtig udvikling, god regeringsførelse og retsstatsprincippet samt bidrager til alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret; mener, at hensigtsmæssige strategier om reduktion af og kontrol med håndvåben og lette våben skal være en integreret del af de internationale programmer, som sigter på konfliktforebyggelse og konsolidering af freden efter konflikter; opfordrer medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen til at motivere regeringerne til at indgå bindende aftaler om at kontrollere håndvåben og lette våben (herunder våbenmæglervirksomhed og overførsler) gennem international, regional og national lovgivning;

23.

understreger, at det er nødvendigt, at Den Europæiske Union tager initiativ til at styrke den internationale våbenkontrolordning og således bidrager til en styrkelse af den effektive multilateralisme i forbindelse med den internationale orden; noterer sig endvidere overensstemmelsen mellem indsatsen for at integrere aspekterne af ikke-spredning i EU's naboskabspolitik og den overordnede strategiske målsætning om at opbygge sikkerhed i Unionens naboområder;

24.

mener, at nedrustning, demobilisering og reintegration bør være en integreret del af ESFP-operationerne, og opfordrer Rådet til, når det er hensigtsmæssigt, at lade mandatet til ESFP-operationer omfatte destruktion eller sikker lagring af indsamlede våben samt bestræbelser på at undgå illegal transport, hvilket er en lære, der kan uddrages af erfaringerne med NATO's multinational stabiliseringsstyrke (SFOR)/EUFOR-Althea i Bosnien;

25.

bifalder EU's første fælles møde nogensinde mellem forsvars- og udviklingsministre den 19. november 2007, der var et vigtigt skridt i processen med at gennemgå de problemer, som udviklingslandene står over for, og således gøre EU's kortsigtede aktioner vedrørende sikkerhed og langsigtede aktioner vedrørende udvikling mere sammenhængende og konsekvente i forhold til de pågældende lande; bifalder ligeledes Rådets konklusioner om sikkerhed og udvikling fra den 19. november 2007, navnlig den vægt, der lægges på konfliktanalyse og konfliktfølsomhed, og opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at gennemføre disse konklusioner;

26.

mener, at 40-års-dagen for traktaten om ikke-spredning af kernevåben (NPT) den 1. juli 2008 giver EU mulighed for at argumentere for behovet for kernevåbennedrustning i sin strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben i de forberedende udvalg til den kommende NPT-gennemgangskonference; gentager sit synspunkt om, at dette omfatter nødvendigheden af, at de»anerkendte« kernevåbenmagter tager nedrustningsinitiativer med henblik på at gøre Europa til en kernevåbenfri zone og med henblik på at undertegne en global konvention om forbud mod kernevåben;

27.

understreger den ledende diplomatiske rolle, som EU spiller, i forbindelse med det iranske atomprogram, som ikke bare omfatter Den Høje Repræsentant, som taler på vegne af EU og EU-3 (Frankrig, Tyskland og Det Forenede Kongerige), men også USA, Rusland og Kina, som samler forskellige interesser og strategier med henblik på at nå et fælles mål; understreger endnu en gang, at spredningsrisikoen i forbindelse med det iranske atomprogram fortsat giver anledning til alvorlig bekymring i EU og det internationale samfund; fremhæver i denne forbindelse sin beslutning af 31. januar 2008 om Iran (6) og støtter FN's Sikkerhedsråds resolution 1803 (2008) af 3. marts 2008 samt det tilbud, som blev givet til Iran af EU3 og af USA, Rusland og Kina, vedrørende fredelig brug af atomenergi, politisk og økonomisk samarbejde, energipartnerskab, landbrug, miljø og infrastruktur, civil luftfart og udviklingssamarbejde på områderne for økonomisk, social og humanitær bistand;

28.

beklager den forsinkede levering af og de øgede omkostninger til A400M-flyene til transport over lange strækninger og mangelen på disponible og operationelle helikoptere til transport over korte strækninger;

29.

støtter Det Europæiske Forsvarsagenturs (EDA) arbejde vedrørende strategisk transport og opfordrer medlemsstaterne til at gøre mere for at kompensere for manglerne; bifalder foreløbige foranstaltninger såsom SALIS (Strategic Air Lift Interim Solutions) og tilskynder til udvikling af et operationelt koncept for pooling af kapacitet;

30.

bifalder UK's forslag om, at oplysninger om helikoptere til rådighed for EU-missioner udveksles med henblik på en bedre koordinering af flåderne;

31.

hilser det fransk-tyske projekt tunge transporthelikoptere velkommen, men er også bevidst om de komplekse årsager til manglen på disponible og operationelle helikoptere, der mest hænger sammen med de høje udgifter til flyvetimer og vedligehold; opfordrer Rådet til at undersøge mulighederne for at løse problemerne i nærmeste fremtid, enten ved en fælles aktion eller ved at støtte medlemsstaterne i at modernisere og opgradere russisk-byggede helikoptere samt etablere et helikopter-uddannelsescenter; gentager, at en af de alvorligste hindringer for modernisering og omformning af de europæiske styrker for at gøre dem i stand til effektivt at løfte det 21. århundredes udfordringer på sikkerhedsområdet, ikke er forsvarsudgifternes niveau men snarere manglende samarbejde, fravær af en klar arbejdsdeling og specialisering samt dobbeltarbejde og opsplitning inden for våbenproduktion og -indkøb, hvilket øger risikoen for manglende interoperabilitet mellem de forskellige styrker; opfordrer dog indtrængende medlemsstaterne til at overveje at forhøje forsvarsudgifterne med det konkrete formål effektivt at kunne brug de indkøbte helikoptere;

32.

opfordrer Rådet og Kommissionen til at holde Parlamentet underrettet om de aktuelle initiativer til at afhjælpe manglende kapacitet på væsentlige områder, såsom helikoptere og lægehjælpsenheder, og forelægge fælles finansieringsforslag for garanteret adgang til sådanne faciliteter med både humanitære formål og ESFP-formål for øje;

33.

bifalder EDA-projektet om software-defineret radio, der har mulighed for at forbedre kommunikationen mellem de civile og militære myndigheder i tilfælde af en nødsituation;

34.

opfordrer medlemsstaterne til at øge deres udveksling af efterretningsoplysninger gennem EU's Situationscenter; mener, at der skal overvejes særlige foranstaltninger for så vidt angår nye trusler, der ikke er omfattet af Den Europæiske Sikkerhedsstrategi, såsom energiforsyningssikkerheden og klimaændringernes følger for sikkerheden;

35.

mener, at kampgrupperne er et instrument, der hjælper medlemsstaterne med at omforme deres væbnede styrker, styrke interoperabiliteten og etablere en fælles strategisk forsvarskultur; konstaterer, at kampgrupperne hidtil ikke er blevet brugt, blandt andet på grund af for restriktivt definerede betingelser for udsendelse, og beklager det faktum, at det nuværende koncept med kampgrupper derfor ikke har løst styrkegenereringsproblemet i forbindelse med konkrete operationer; mener, at disse forhold omgående bør afklares for at undgå overlapning i opbygningen af militær struktur;

36.

er klar over, at styrkegenerering primært er et spørgsmål om politisk vilje og fælles vurdering; opfordrer Rådet til at undersøge muligheder for at forbedre styrkegenereringen, for eksempel gennem fortsat udvikling af konceptet med kampgrupper, hvilket fører til en større permanent fælles EU-task force, eller gennem en mere omfattende liste over disponible faciliteter inden for rammerne af de overordnede mål, for at være i stand til hurtigt at oprette en styrke, der er passende for omstændighederne ved en mission;

37.

opfordrer til, at der inden for EU's operationscenter oprettes en permanent planlægningskapacitet og operationel kapacitet til at udføre militære operationer som led i ESFP;

38.

foreslår at sætte Eurocorps ind som en stående styrke under EU-kommando og opfordrer alle medlemsstater til at bidrage hertil;

39.

slår til lyd for fortsat forbedring af interoperabiliteten mellem EU's nationale væbnede styrker; beklager de nuværende forskelle i uddannelse og udrustning mellem de enkelte medlemsstaters væbnede styrker og slår til lyd for et militært»Erasmus-program«, der kunne omfatte fælles uddannelse af militærpersonale, der kan udsendes i forbindelse med operationer;

40.

minder om, at ESFP-operationers succes afhænger af, at det militære personale er behørigt udrustet og forsynet; opfordrer Rådet til at udforme fælles standarder for lægebehandling og operationel velfærd; mener, at sådanne fælles standarder og en regelmæssig udveksling af bedste praksis, f.eks. koordineret af EU's militærstab, vil støtte de enkelte medlemsstater i deres kapacitetsudviklingsarbejde og således hjælpe dem med at stille kompetente styrker til rådighed over tid;

41.

beklager, at oprettelsen af EDA skete for sent til at forhindre, at der blev lanceret tre forskellige nationale programmer for ubemandede luftfartøjer i stedet for et fælles europæisk, hvilket satte nogle virksomheder i stand til at engagere sig i mere end ét projekt og derved mere end én gang at tage sig betalt af skatteydernes penge, idet EDA ikke havde anden mulighed end at arbejde på at få ubemandede luftfartøjer på vingerne i det regulerede luftrum; støtter ét fælles europæisk satellitprojekt såvel på efterretnings- og som på det kommunikationstekniske område;

42.

hilser Kommissionens forsvarspakke velkommen, især dens forslag til direktiv på området for forsvarsindkøb og på området for overførsel af forsvarsudrustning inden for Fællesskabet; mener, at disse skridt er nødvendige for at forsyne nationalt militærpersonale og EU's militære personale med det bedst mulige interoperable udstyr;

43.

bifalder udtalelsen fra EDA's bestyrelse af 14. maj 2007, især opfordringen til at nedbringe afhængigheden af ikke-europæiske leverandører af væsentlige forsvarsteknologier, og understreger vigtigheden af, at EU har autonomi og operationel suverænitet;

44.

påpeger, at EU's voksende rolle, især de civile missioner under ESFP, skaber efterspørgsel efter et konstant voksende FUSP-budget og derfor kræver en mere omfattende og mere rettidig informationsstrøm fra Rådet for at gøre Parlamentet i stand til at forberede sine afgørelser om det årlige budget;

45.

opfordrer Rådet og Kommissionen til at udarbejde forslag til fleksible indkøbsprocedurer, der er passende for de civile ESFP-missioner, som ofte kræver hurtige afgørelser, der kan behandles og vedtages af Parlamentet, Rådet og Kommissionen; bifalder, at Kommissionen for nylig har åbnet sin uddannelse om indkøbsprocedurer og finansielle procedurer for personale fra ESFP-missioner;

46.

beklager den unødige kompleksitet af de ordninger, der er fastlagt i EU-traktatens artikel 28 med hensyn til hurtig finansiering af EFSP-aktiviteter uden for EU-budgettet; insisterer på, at den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (7) og den strukturerede dialog mellem Rådet og Parlamentet, der er forudset heri, gennemføres fuldt ud; opfordrer på længere sigt til, at Athena-mekanismen overføres til EFSP-budgettet samtidig med, at dens fleksibilitet bibeholdes;

47.

slår til lyd for en midtvejsrevision under de finansielle overslag for 2007-2013, hvad angår sammenhængen og komplementariteten af brugen af EU's eksterne instrumenter (FUSP-budgettet, Stabilitetsinstrumentet, Instrumentet for Udviklingssamarbejde og Det Europæiske Naboskabs- og Partnerskabsinstrument) over hele spektret af EU's krisestyringsaktioner (både civile og militære);

48.

understreger, at Europa-Parlamentet gennem dets kontakter med de nationale parlamenter (konferencen af formænd for udvalg om udenrigsanliggender, konferencen af forsvarsudvalgsformænd, NATO's Parlamentariske Forsamling) og gennem den kommende implementering af protokollen til Lissabontraktaten om de nationale parlamenters rolle er det legitime organ på europæisk plan, hvor parlamentarisk undersøgelse, overvågning og kontrol af og med ESFP bør finde sted;

49.

ønsker i lyset af det nye potentiale i EFSP og FUSP, der ændres til Den Fælles Sikkerheds- og Forsvarspolitik, som Lissabontraktaten giver, at fremme et tættere samarbejde mellem de relevante udvalg i Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter samt NATO's Parlamentariske Forsamling;

50.

opfordrer Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) til sammen med Parlamentet at etablere en ordning for adgang til fortrolige oplysninger om begyndende kriser eller internationale sikkerhedshændelser, som kan sammenlignes med eksisterende mekanismer i flere nationale parlamenter i medlemsstaterne, og som spænder — afhængigt af graden af fortrolighed — fra lukkede udvalgsmøder til møder mellem Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité og udvalgte medlemmer af de pågældende udvalg og underudvalg;

51.

understreger, at Parlamentet fortsat bør vedtage en henstilling eller beslutning, inden der indledes en ESFP-operation (herunder udsendelse af en kampgruppe), i nært samråd med de nationale parlamenter, således at der foreligger en holdning fra Europa-Parlamentet forud for en ESDP-operation; mener, for at sikre fleksibilitet uden for Parlamentets mødeperioder eller hvor hurtig indsats anses for nødvendig, at dets forretningsorden bør tilpasses med henblik på at give dets ansvarlige udvalg bemyndigelse til at vedtage den pågældende henstilling eller beslutning på dets vegne;

52.

opfordrer Rådet til at indføje en henvisning i den fælles aktion, der bemyndiger en ESFP-operation, til den henstilling eller beslutning, der vedtages af Parlamentet, og således vise, at Rådet for sine eksterne aktioner søger yderligere demokratisk legitimitet gennem parlamentariske beslutninger;

53.

beklager Tyrkiets modstand mod at gennemføre det strategiske samarbejde mellem EU og NATO, der er baseret på og rækker ud over Berlin plus-aftalen; er bekymret over de negative konsekvenser for beskyttelsen af det udsendte EU-personale, især EUPOL Afghanistan og EULEX Kosovo, og slår til lyd for, at Tyrkiet opgiver denne modstand snarest muligt;

54.

mener, at USA's planer om at etablere et missilforsvarssystem i Europa på nuværende tidspunkt kan hindre internationale nedrustningsbestræbelser; udtrykker bekymring over Ruslands suspension af overholdelsen af dets forpligtelser i henhold til traktaten om konventionelle væbnede styrker i Europa, som har skabt bekymringer over den strategiske balance i Europa; understreger, at begge forhold berører alle europæiske landes sikkerhed og derfor ikke bør være genstand for rent bilaterale drøftelser mellem USA og de enkelte europæiske lande; opfordrer Rådet og medlemsstaterne til sammen med NATO at skabe en ramme, som tager sigte på at inddrage så mange europæiske lande som muligt i debatten; opfordrer Rådet og NATO til at evaluere skønnede fremtidige atomtrusler fra visse lande og faren for et nyt våbenkapløb i Europa og til at foreslå en passende multilateral reaktion på dem;

55.

mener, at EU og NATO styrker hinanden gensidigt, og opfordrer indtrængende til, at de samarbejder snævert;

56.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, NATO's Parlamentariske Forsamling og generalsekretærerne for FN, NATO, Den Afrikanske Union, OSCE, OECD og Europarådet.