12.11.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 271/45

A.

der henviser til, at Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) både i sin henstilling om dybhavsarter fra 2002 og i den fra 2004 gør opmærksom på, at de fleste arter ligger under en sikker biologisk grænse, og til at EU har reduceret sin indsats på fiskeriområdet væsentligt mindre, end hvad der blev forlangt i ICES's henstillinger; der henviser til, at bedre biologiske baggrundsoplysninger er vigtige for at kunne fastsætte kvoter, som sikrer et bæredygtigt fiskeri;

B.

der henviser til, at højsøflådernes fiskerivirksomhed — hvad enten de fisker i tredjelandes farvande, i områder, som reguleres af en regional fiskeriorganisation, eller i uregulerede højsøområder — skal foregå på rationel og ansvarlig måde i overensstemmelse med FN's havretskonvention, FN-aftalen om gennemførelse af bestemmelserne i denne konvention vedrørende bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande samt FAO's adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri, og der henviser til, at både FN's aftale om fiskebestande og FAO's adfærdskodeks kræver anvendelse af forsigtighedsprincippet,

C.

der henviser til, at EU på topmødet i Johannesburg i 2002 forpligtede sig til at sikre et bæredygtigt fiskeri over hele verden og til at opretholde eller genopbygge fiskeressourcerne, især de overfiskede bestande, til et niveau med et maksimalt bæredygtigt udbytte, om muligt inden 2015,

D.

der henviser til, at det kun er muligt at sikre en effektiv beskyttelse af havmiljøet og et bæredygtigt fiskeri, hvis alle interesserede stater samtykker heri og samarbejder,

E.

der henviser til, at en systematisk indsamling af pålidelige data er hjørnestenen i vurderingen af fiskebestandene og den videnskabelige rådgivning, og de er derfor af afgørende betydning for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, og der henviser til, at Kommissionen i ovennævnte meddelelse erkender, at der ikke foreligger tilstrækkelige data til at foretage en videnskabelig evaluering af dybhavsfiskebestandenes tilstand, og at der hersker uoverensstemmelse med hensyn til, hvordan bestandene skal defineres,

F.

der henviser til, at den rapport, der blev offentliggjort i april 2007 af Den Rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur, behandler ændringen af tidsplanen for forelæggelse af videnskabelige rapporter og forbedring af disse rapporters kvalitet,

G.

der henviser til, at det er nødvendigt med passende samfundsøkonomiske foranstaltninger, der kan kompensere fiskerne for omkostningerne ved den begrænsning af fiskeriet, som planerne om genopbygning af fiskebestandene indebærer,

H.

der henviser til, at det i sin beslutning af 14. november 2006 om en tematisk strategi til beskyttelse og bevaring af havmiljøet (1), anbefalede en række foranstaltninger til at fremme bæredygtig udnyttelse af havet og bevarelse af de marine økosystemer;

1.

glæder sig over de forsøg, som EF-fiskerflåden har gjort på at føre en bæredygtig fiskeripolitik, men konstaterer et vist misforhold mellem den situation, der beskrives i meddelelsen, og situationen, som den er i virkeligheden

2.

påpeger, at der inden iværksættelse af nye forvaltningsforanstaltninger bør foretages en analyse af, hvorfor de nuværende foranstaltninger ikke anvendes, og af årsagerne til, at medlemsstaterne ikke opfylder deres forpligtelser eller opfylder dem med forsinkelse eller anvender andre metoder, hvilket gør det vanskeligt at analysere de faktorer, som har indvirkning på dette fiskeri;

3.

gør opmærksom på, at de stadige ændringer af reglerne og fremsættelsen af nye forslag, uden at der gives tid til at gennemføre de allerede vedtagne forslag og behandle de indsamlede oplysninger på passende måde bidrager til at svække den fælles fiskeripolitiks troværdighed, og gør opmærksom på, at de eksisterende indsatsbegrænsninger har været bedre tilpasset til nogle arter end til andre;

4.

er enig med Kommissionen i, at en systematisk indsamling af pålidelige data er hjørnestenen i vurderingen af fiskebestandene og den videnskabelige rådgivning; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og fiskeindustrien til at lukke de eksisterende lakuner, således at foranstaltningerne til kontrol med fiskeriindsatsen kan tilpasses de enkelte fiskeriformer, og erkender, at de fleste former for dybhavsfiskeri er blandet fiskeri;

5.

erindrer Kommissionen om, at selv om de samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) og indsatsbegrænsningerne for denne form for fiskeri er blevet fastsat vilkårligt som følge af den beskedne biologiske viden, skal forsigtighedsprincippet finde anvendelse, og udnyttelsen af dybhavsfiskearterne skal tage nøje hensyn til de enkelte arters specifikke forhold, og TAC'erne bør fastsættes i overensstemmelse hermed på grundlag af nøjagtige videnskabelige undersøgelser;

6.

bemærker, at Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (2) foreskriver brug af en forsigtighedstilgang, der i artikel 3 defineres således: »manglende pålidelige videnskabelige data bør ikke anvendes som begrundelse for at udskyde eller undlade at træffe forvaltningsforanstaltninger til bevarelse af målarter, tilknyttede eller afhængige arter og ikke-målarter samt deres miljø«;

7.

understreger nødvendigheden af at indføre et forbud mod udsmid inden for dybhavsfiskeri, hvilket vil gøre det muligt for forskerne at undersøge den komplekse mangfoldighed af bl.a. mange ikke-spiselige arter, der landes;

8.

mener, at Kommissionen som led i de foranstaltninger, der har til formål at reducere bifangster og undgå udsmid, bør justere fiskeriindsatsen på grundlag af mængden af målarter og arter, der kun fanges som bifangst, og samtidig forstærke overvågning og kontrol;

9.

bemærker, at talrige dybhavsarter tages som bifangst, og opfordrer derfor Kommissionen til at lægge mere vægt på kontrol med fiskeriindsatsen som et middel til at reducere bifangst; bemærker imidlertid, at restriktioner vedrørende netstørrelser er uegnede på grund af dybhavsfiskearternes form og størrelse;

10.

opfordrer Kommissionen til at gennemføre en samfundsøkonomisk evaluering af dybhavsfiskeriet samt en analyse af de virkninger, som nye reduktioner af fiskeriindsatsen ville få for sektoren, samt af virkningerne af en fortsat nedfiskning af de fiskebestande, som fiskeriet er afhængigt af; påpeger, at det er af afgørende betydning at opnå balance mellem samfundsøkonomiske behov og miljømæssig bæredygtighed;

11.

erindrer om, at mange af disse fiskebestande forvaltes i internationalt farvand, og at de forskellige regionale fiskeriorganisationers foranstaltninger derfor bør koordineres, således at de foranstaltninger, der træffes, tager hensyn til alle de fiskerflåder, der driver denne form for fiskeri; mener, at EU bør arbejde på at sikre en fuldstændig og effektiv gennemførelse af FN's Generalforsamlings resolution 61/105, for så vidt angår dybhavs- og bundfiskeri på det åbne hav; mener, at alle restriktioner bør gælde for fiskere fra alle kontraherende parter, således at ingen stilles dårligere end andre;

12.

foreslår et forbud mod fiskeri i dybhavsområder, hvor der ikke hidtil er blevet fisket, indtil disse områder er kortlagt, og det på grundlag af videnskabelige oplysninger kan bekræftes, at bæredygtigt fiskeri kan finde sted uden fare for at reducere den biologiske mangfoldighed eller skade fiskenes levesteder, og at de relevante forvaltningsforanstaltninger er gennemført;

13.

opfordrer Kommissionen til at indføre nye programmer for indsamling af videnskabelige oplysninger, om nødvendigt ved at anvende forskningsfartøjer; mener, at et eksempel kunne være den spanske fiskeriforvaltnings kortlægning af »Hatton Bank«, hvor der fanges dybhavsarter, i det område, der reguleres af Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav, og hvor forskningen har fokuseret på placeringen af undersøiske bjerge, koldtvandskoraler og hydrotermiske væld med henblik på at fastlægge følsomme zoner inden for de områder, hvor fiskerflåderne udøver deres virksomhed;

14.

er enig med Kommissionen om, at det i forbindelse med denne form for fiskeri er nødvendigt at anvende en økosystembaseret fremgangsmåde, men gør opmærksom på, at foranstaltningerne skal have et mindstemål af troværdighed og ikke må anvendes generelt, men kun på grundlag af vurderinger af indvirkningen på miljøet, for at undgå at lukke områder, hvor der ikke findes nogen risiko, medens områder, hvor der er kendskab til eksistensen af sårbare marine økosystemer, eller hvor der en sandsynlighed for, at sådanne findes, eller hvor fiskeressourcerne ligger under sikre biologiske grænser, bør lukkes for bundfiskeri; mener, at kortlægning af havbunden, undersøgelse af samspillet mellem de elementer, som indgår i økosystemerne og kendskab til havenes naturressourcer skal prioriteres højt, hvis EU's nye havpolitik skal blive en realitet;

15.

gentager, at fiskerne og de sammenslutninger, som repræsenterer dem, skal høres og inddrages i fastlæggelsen af foranstaltninger til beskyttelse af havmiljøet, til forvaltning af ressourcerne og genopbygning af fiskebestandene;

16.

er enig med Den Rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur i, at det er nødvendigt at afsætte flere ressourcer — både menneskelige og økonomiske — til analyse af biomassen og fiskeridødeligheden inden for næsten alle former for fiskeri; mener desuden at det, for at den videnskabelige rådgivning kan accepteres af alle parter, er nødvendigt at fastlægge en klar strategi, således at overlapning og manglende synergi undgås;

17.

udtrykker bekymring over den ineffektive og utilstrækkelige gennemførelse af de nuværende forskrifter i den fælles fiskeripolitik; opfordrer Kommissionen til at forbedre overvågnings- og kontrolprocedurerne i medlemsstaterne;

18.

understreger betydningen af at udvikle nye teknikker med henblik på at sikre et velfungerende kontrol- og overvågningssystem; opfordrer Kommissionen til også fremover at udvikle kontrolteknikker og gør i denne sammenhæng opmærksom på den mulighed, der ligger i elektroniske logbøger;

19.

fremhæver fordelene ved at oprette et netværk af beskyttede havområder inden for Natura 2000-nettet, og mener, at et sådant skridt vil få en positiv indvirkning på overfiskede bestande; opfordrer medlemsstaterne til gøre brug af alle de muligheder, som de marine komponenter i Natura 2000-nettet giver;

20.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at sætte alt ind på at sikre, at de eksisterende internationale dybhavsfiskeriaftaler gennemføres og om muligt forbedres;

21.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udforme fælles retningslinjer, udveksle bedste praksis, forbedre anvendelsen af tilgængelig fællesskabsteknologi og inddrage tænketanke og ikke-statslige organisationer for mere effektivt at gennemføre foranstaltninger, der skal reducere ulovligt fiskeri og salg af ulovlige fangster på de europæiske markeder;

22.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme mere miljøvenlige fangstmetoder, der ikke skader miljøet og den økologiske biodiversitet som følge af uønskede bifangster eller unødvendig skade på andre levende organismer;

23.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.