Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52008DC0413

Henstilling fra Kommissionen til Rådet om forslag på vegne af Det Europæiske Fællesskab og medlemsstaterne til ændringer til bilag I til protokollen om persistente organiske miljøgifte (POP) til FN/ECE-konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande

/* KOM/2008/0413 endelig udg. */

52008DC0413

Henstilling fra Kommissionen til Rådet om forslag på vegne af Det Europæiske Fællesskab og medlemsstaterne til ændringer til bilag I til protokollen om persistente organiske miljøgifte (POP) til FN/ECE-konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande /* KOM/2008/0413 endelig udg. */


[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 1.7.2008

KOM(2008) 413 endelig

HENSTILLING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

om forslag på vegne af Det Europæiske Fællesskab og medlemsstaterne til ændringer til bilag I til protokollen om persistente organiske miljøgifte (POP) til FN/ECE-konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande

A. BEGRUNDELSE

1. Forvaltningsorganet for FN/ECE-konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande vedtog protokollen om persistente organiske miljøgifte (POP) i juni 1998. Protokollen omfatter i øjeblikket en liste med 16 stoffer, nemlig 11 pesticider, 2 industrikemikalier og 3 utilsigtede biprodukter. Det endelige mål er at bringe alle udledninger, emissioner og tab af POP til ophør. Protokollen trådte i kraft den 23. oktober 2003. Den er ratificeret af 29 parter, herunder EU og 21 medlemsstater[1].

2. Rådet vedtog en afgørelse om indgåelse af protokollen på Det Europæiske Fællesskabs vegne den 19. februar 2004[2]. Fællesskabets godkendelsesinstrument blev deponeret den 30. april 2004.

3. I henhold til protokollens artikel 14 kan parterne i protokollen foreslå ændringer af protokollen og dens bilag. De foreslåede ændringer skal drøftes og vedtages med konsensus af de parter, der er til stede ved Forvaltningsorganets møde.

4. I betragtning af forpligtelsen til at repræsentere Fællesskabet med én stemme i international sammenhæng, som følger af EF-traktatens artikel 10, bør forslag til ændring af bilagene til protokollen bør kun fremsættes på vegne af Fællesskabet og dets medlemsstater.

5. Med henblik på at indlede procedurerne til forhandlinger om mulige ændringer til protokollens bilag forelagde Kommissionen - vedrørende spørgsmål, der hører under Fællesskabets kompetence - i 2005 på vegne af Fællesskabet og sammen med de medlemsstater, der er parter i konventionen, Forvaltningsorganet for protokollen et forslag om ændring af de relevante bilag til protokollen bestående i tilføjelse af følgende stoffer: hexachlorbutadien (HCBD), kommercielt octabromdiphenylether (c-OctaBDE), pentachlorbenzen (PeCB), polychlorerede naphthalener (PCN), korte chlorparaffiner (SCCP) og perfluoroktansulfonater (PFOS).

6. Ifølge de foreliggende videnskabelige oplysninger og vurderingsrapporter udviser endosulfan og trifluralin POP-egenskaber. De to stoffer er blevet vurderet i medfør af Rådets direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler[3]. Som følge heraf blev plantebeskyttelsesmidler indeholdende endosulfan kaldt fuldstændigt og endegyldigt tilbage fra markedet inden udgangen af december 2007[4], mens plantebeskyttelsesmidler indeholdende trifluralin skulle kaldes fuldstændigt og endegyldigt tilbage fra markedet inden udgangen af december 2008[5]. Da disse stoffer kan transporteres i miljøet over lange afstande, er foranstaltninger, der træffes på nationalt plan eller EU-plan, ikke tilstrækkelige til at sikre miljø og sundhed et højt beskyttelsesniveau. Der er derfor behov for mere vidtgående foranstaltninger på internationalt plan. Fællesskabet og medlemsstaterne forslog stofferne optaget ved Stockholm-konventionen om POP i 2007. Fællesskabet og de medlemsstater, der er parter i protokollen, bør derfor foreslå, at de relevante bilag til protokollen ændres ved tilføjelse af disse to stoffer.

B. HENSTILLING

På denne baggrund henstiller Kommissionen følgende:

Med henblik på indlede procedurerne til forhandlinger om mulige ændringer til bilagene til FN/ECE-protokollen om POP bemyndiger Rådet Kommissionen til på Fællesskabets vegne og sammen med de medlemsstater, der er parter i konventionen, at forelægge Forvaltningsorganet for POP-protokollen et forslag til behandling på dets næste møde i december 2008. Forslaget vedrører ændring af de relevante bilag til protokollen ved tilføjelse af følgende stoffer til bilag I:

- Endosulfan

- Trifluralin

Kommissionen sikrer sammen med medlemsstaterne, at Forvaltningsorganet får forelagt relevant information til støtte for forslagene.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

På Rådets vegne, formand

[1] Jf. de seneste oplysninger af 18. september 2007 fra sekretariatet for POP-protokollen.

[2] Rådets afgørelse 2004/259/EF af 19. februar 2004 om indgåelse på Fællesskabets vegne af protokollen til 1979-konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande angående persistente organiske miljøgifte (EUT L 81 af 19.3.2004, s. 37).

[3] EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2005/58/EF (EUT L 246 af 22.9.2005, s. 17).

[4] EUT L 317 af 3.12.2005, s. 25.

[5] Kommissionens beslutning af 20. september 2007 om afvisning af at optage trifluralin i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF og om tilbagekaldelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dette aktivstof. EUT L 255 af 29.9.2007, s. 42.

Top