Válassza ki azokat a kísérleti funkciókat, amelyeket ki szeretne próbálni

Ez a dokumentum az EUR-Lex webhelyről származik.

Dokumentum 52008DC0224

Beretning fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten - Årsberetning om den finansielle forvaltning af den 7., 8. og 9. europæiske udviklingsfond (EUF) i 2007 {SEC(2008)518}

/* KOM/2008/0224 endelig udg. */

52008DC0224




[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 24.4.2008

KOM(2008) 224 endelig

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG REVISIONSRETTEN

Årsberetning om den finansielle forvaltning af den 7., 8. og 9. europæiske udviklingsfond (EUF) i 2007{SEC(2008)518}

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning 3

2. Væsentlige begivenheder i 2007 3

3. Hovedpunkter 4

4. Den 7.-9. EUF's finansielle tilstand, ultimo 2007 4

5. Gennemførelse af AVS-programmer effektivt og til tiden: resultater over for målsætningerne i 2007 5

5.1. Øgning af programmernes kvalitet, konsekvenser og holdbarhed 5

5.2. Hurtigere levering af støtte 8

5.2.1. Opretholdelse af de samlede uindfriede forpligtelser på et stabilt niveau 10

5.2.2. Spredning af bevillingerne over hele året (for at undgå overvægt af bevillinger ved årets udgang) 11

5.2.3. Stabex 12

5.3. Aktivitetskoordinering og -harmonisering med andre donorer 12

5.4. Sikring af et effektivt kontrolmiljø og ansvarlighed 13

5.5. Gennemførelse af en aktiv personalepolitik og forbedre de interne processer 13

1. INDLEDNING

Med denne rapport opfyldes betingelserne i artikel 96, stk. 2, og artikel 102, andet punktum, i finansforordningen for den 9. Europæiske Udviklingsfond (EUF)[1], hvorefter Kommissionen skal aflægge beretning om EUF's finansielle forvaltning hvert år.

Tallene for EuropeAid's målsætninger og resultatopgørelser til OECD-DAC er uden frigørelser og indtægtsordrer, så der er tale om bruttobeløb, ikke nettobeløb. Tallene i denne del og i bilaget er ligeledes bruttobeløb, medmindre andet er angivet.

2. VÆSENTLIGE BEGIVENHEDER I 2007

2007 var et særligt år for EuropeAid's administration af EUF, da aktiviteterne i høj grad er påvirket af nødvendigheden i at indgå forpligtelser for alle midler fra 9. EUF før årets udgang.

I maj 2005 fastsatte Rådet fristen for at disponere over 9. EUF's midler til den 31. december 2007. Denne beslutning kendes som "forfaldsbestemmelsen"[2]. Der blev givet undtagelser for Stabex og støtteudgifter[3].

I maj 2007 traf AVS-EU-Ministerrådet beslutning om tildeling af en del af reserven i finansieringsrammen for 9. EUF, der oprindelig var beregnet til langsigtet udvikling, til konsoliderede B-rammer, FLEX-programmer inden for AVS, den afrikanske fredsfacilitet og trustfonden for infrastrukturer.

I november 2007 gav Rådet mulighed for yderligere forlængelse af fristerne for finansieringsbeslutninger efter enhedsprogrammeringsdokumenterne for de franske oversøiske territorier og renteindtægter fra EUF[4].

I 2007 traf Kommissionen visse afgørelser som led i den afsluttende revision af 9. EUF, og EuropeAid blev bedt om at gennemføre fordelingsomlægningerne mellem forskellige lande, regioner og sektorer.

Kommissionen har kunnet opfylde samtlige betingelser i "forfaldsbestemmelsen", især:

1. Frigørelse af samtlige unødvendige beløb inden udgangen af marts 2007, så disse beløb kunne gentildeles inden årets udgang

2. Forelæggelse af samtlige programmer for lande- og regionstildelinger inden for ramme A til EUF-udvalgets udtalelse inden udgangen af juli 2007

3. Forberedelse af beslutningstagningen inden for fristen i "forfaldsbestemmelsen" af de nye programmer, der er prioriteret i AVS/EU-Ministerrådets afgørelse fra maj 2007.

Således var det muligt at indgå forpligtelser for alle midler i 9. EUF inden udgangen af 2007, med undtagelse af de franske oversøiske territorier og EUF-renteindtægter, hvilket var hjemlet i afgørelse 2007/792/EF. Det er første gang, at der har kunnet indgås forpligtelser for en EUF fuldt ud, inden den næste EUF er trådt i kraft.

I 2007 færdiggjorde GD DEV programmeringen under 10. EUF for 51 landestrategidokumenter/nationale vejledende programmer for i alt 8,7 mia. EUR, svarende til 65 % af de planlagte landetildelinger. Programmeringen af de resterende tildelinger forventes afsluttet i 2008, og 10. EUF kan nu tidligst træde i kraft fra juni 2008.

3. HOVEDPUNKTER

- Finansielle mål for 2007 – Kommissionen nåede næsten alle sine finansielle mål, men overskred målene for samlede forpligtelser og kontrakter. Det er første gang, at der har kunnet indgås forpligtelser for en EUF fuldt ud, inden den næste EUF er trådt i kraft.

- Udbetalingerne fra EUF nåede et rekordhøjt niveau (2,92 mia. EUR), men blev begrænset pga. manglende likviditet. Stigningstakten i udbetalingerne fra EUF i de seneste år betyder, at medlemsstaterne presses til at fremskynde indbetalingen af deres bidrag. Allerede i 2007 var visse medlemsstater uvillige til at øge deres bidrag, som de var blevet anmodet om, og der er risiko for likviditetsmangel i 2008.

- Interne kontroller og processer – EUF er endnu ikke blevet integreret i Common Relex Information System (CRIS). Derudover er indførelsen af ABAC-FED blevet udskudt yderligere til begyndelsen af 2009.

- Personale – efter en vurdering af arbejdsbyrden i EuropeAid kunne der ansættes yderligere 11 kontraktansatte i 2007 til hovedkvarteret, direktorat AIDCO/C. Selv om dette delvis har afhjulpet personalemangelen, ligger arbejdsbyrden i AVS-direktoratet i EuropeAid fortsat højt i forhold til andre geografiske områder. Delegationerne i AVS-landene har måttet fortsætte deres arbejde under kraftig personalemangel.

4. DEN FINANSIELLE TILSTAND FOR 7.-9. EUF, ULTIMO 2007[5]

NEDENSTÅENDE TABEL VISER SAMLEDE FINANSIELLE TILSTAND for 7.-9. EUF ultimo 2007. Ved regnskabsafslutningen i 2006 var der 3,16 mia. EUR, som der endnu ikke var indgået forpligtelser for, og ved afslutningen af 2007 var der stadig et restbeløb på 49 mio. EUR (omkring 0,001 % af de tildelte midler).

Tabel 1: Den 7.-9. EUF's finansielle tilstand, ultimo 2007 (mio. EUR) |

Tildelte midler til AVS-lande og oversøiske territorier (pr. EUF)[6] | Midler, der er indgået forpligtelser for | Anvendte midler | Uindfriede midler/forpligtelser |

7.-8. | 9. | I alt 7.-9. | Midler, der ikke er indgået forpligtelser for | Uindfriede forpligtelser | Samlede ubrugte midler |

A | b | c (a+b) | D | E | f (c-d) | G (d-e) | h (f+g) |

21422,27 | 15 906,38 | 37 328,65 | 37 279,37 | 26 699,96 | 49.28 | 10 579,40 | 10 628,69 |

De 49,28 mio. EUR, som der ikke er indgået forpligtelser for, er de midler, der kan tildeles undtagelserne i "forfaldsbestemmelsen".

5. GENNEMFØRELSE AF AVS-PROGRAMMER EFFEKTIVT OG TIL TIDEN: RESULTATER OVER FOR MÅLSÆTNINGERNE I 2007

EuropeAid's målsætninger for EUF er fastlagt i:

- AVS-delen af EuropeAid's årlige forvaltningsplan og

- de relevante væsentligste resultatindikatorer, der er aftalt af EuropeAid's ledelse.

I følgende kapitel forklares det, hvordan disse målsætninger er nået eller overgået.

5.1. Øgning af programmernes kvalitet, indvirkning og holdbarhed

- Revision af alle programmer, når de kortlægges og formuleres

EuropeAid's kvalitetsstøttegrupper (QSG'er) vurderer operationerne, før de gennemføres (ex ante). QSG's dækning af finansieringsforslagene for EUF steg i 2007 og omfattede 91 % af de programmidler, der blev indgået forpligtelser for i løbet af året.

Tabel 2: QSG'ernes revision af finansieringsforslagene for EUF, 2007 |

Projekt- cyklusfasen | Indikator | 2006 | 2007 | Årlig ændring i % |

Kortlægning | Reviderede kortlægningsdokumenter | Antal | 156 | 169 | 8 % |

Værdi (mio. EUR) | 2276 | 1636 | - 28 % |

Formulering | Reviderede finansieringsforslag | Antal | 181 | 272 | 50 % |

Værdi (mio. EUR) | 3094 | 3173 | 3 % |

Projektforslag revideres under kortlægning og formulering. Som regel betyder en grundig analyse i kortlægningsfasen, at der kræves færre ændringer senere. I 2007 steg antallet af ex ante-revisioner i formuleringsfasen væsentligt, hvilket afspejler det store antal finansieringsbeslutninger, der kræves for at kunne færdiggøre indgåelsen af forpligtelser for de resterende midler i 9. EUF. Følgelig faldt antallet af revisioner i kortlægningsfasen; i visse tilfælde var revisionerne i den indledende kortlægningsfase allerede gennemført i de foregående år.

Hver gang et forslag revideres af en QSG, vægtes flere kriterier med positive og negative points (A/B og C/D) med det formål at fremhæve, hvilke svagheder i forslaget der skal udbedres.

Nedenstående tabel viser, at QSG-revisionerne har hjulpet med at forbedre projektforslagenes kvalitet mellem kortlægning og formulering:

Tabel 3: QSG's indvirkning på EUF-projektforslags kvalitet, 2006-07 - positive og negative vurderinger i hver revisionsfase i % |

Pointtype | 2006 | 2007 |

Kortlægning | Formulering | Kortlægning | Formulering |

Positive points (A/B) | 90 | 95 | 92 | 94 |

Negative points (C/D) | 10 | 5 | 8 | 6 |

En negativ vurdering fra QSG betyder enten, at et projektforslag godkendes med krav om ændringer, eller at det afvises, så der kan gennemføres yderligere forbedringer, før det igen forelægges QSG. Efter formuleringsfasen foretager Kommissionens tjenestegrene yderligere forbedringer af forslagene ved at indarbejde QSG's anbefalinger, før gennemførelsen påbegyndes.

- Fortsatte investeringer i budget- og sektorstøtte, hvor det er hensigtsmæssigt

I 2007 godkendte Kommissionen generel budgetstøtte i 38 lande på 415 mio. EUR og sektorbudgetstøtte i 16 lande på i alt 259 mio. EUR. Disse tal udgør henholdsvis 11,4 % og 7 % af de samlede forpligtelser og ligger meget tæt på det mål, der blev fastlagt i begyndelsen af året (henholdsvis 10 % og 7 %).

TABEL 4: NY BUDGETSTØTTE OG SEKTORSTØTTE, 2007[7] (MIO. EUR) |

Programmets art | Forpligtelser | Betalinger |

2006 | 2007 | % forskel | 2006 | 2007 | % forskel |

Generel budgetstøtte | 198 | 415 | +109% | 431 | 455 | +5,6% |

Sektorbudgetstøtte | 414 | 259 | -37% | 207 | 129 | -38% |

I alt | 612 | 674 | +10% | 638 | 584 | -8,5% |

I 2007 har Kommissionen inden for budgetstøtte:

- offentliggjort retningslinjer for generel budgetstøtte (januar 2007)

- offentliggjort reviderede retningslinjer for støtte til sektorprogrammer (juli 2007)

- fortsat med gennemførelsen af vurderingsrammen for offentlige udgifter (PEFA). I 2007 blev yderligere 15 AVS-lande dækket af PEFA, hvilket giver i alt 54 lande indtil nu

- udført to undersøgelser: i den ene undersøges brugen af den variable tranche til budgetstøtteoperationer, og i den anden vurderes sammenhængen mellem vurderingen af den offentlige finansforvaltning (PFM) og støtten til PFM-reformer

- testet brugen af resultatorienteret overvågning (ROM) på sektorprogrammer, herunder programmer med budgetstøtte

- påbegyndt arbejdet med udvikling af en sammenhængende metode til vurdering af budgetstøtte på grundlag af den fælles vurdering af budgetstøtte, der blev udarbejdet i 2006.

- Overvågning

I 2007 blev 544 igangværende operationer overvåget, bestående af nationale og regionale projekter (med særlige nationale komponenter) i 77 AVS-lande og oversøiske territorier. Som resultat er der udarbejdet 600 overvågningsberetninger. Det samlede budget for de operationer, der er overvåget, androg 5,959 mio. EUR, hvoraf 5,551 mio. EUR var finansieret af EUF og 408 mio. EUR fra EF's budget i AVS-landene.

ROM-resultaterne har vist, at EF's samarbejde med AVS-landene gik udmærket i 2007, hvor de samlede ROM-kriterier (udformningens hensigtsmæssighed, effektivitet, virkninger og holdbarhed) blev målt til 2,66 i gennemsnit i forhold til et måltal på 2,5 for projekter, der blev gennemført planmæssigt.

Derudover blev der foretaget ex post-vurdering af 49 projekter, der var afsluttet 1 til 2 år forinden. Resultaterne af disse vurderinger, som vil blive brugt i fremtidige programmer, blev en samlet score på 2,58 og en score på 2,6 med hensyn til projektudformningens effektivitet, virkning og hensigtsmæssighed. Begge disse tal ligger over måltallet på 2,5.

- Evaluering

I 2007 færdiggjorde Kommissionen 3 geografiske evalueringer af EF-støtte til AVS-lande (Mozambique, Det Sydafrikanske Udviklingssamfund (SADC) og Stillehavsområdet) og én tematisk evaluering (udvikling af landbrug og landdistrikter), der omfattede lande inden og uden for AVS. Nedenfor gennemgås de væsentligste henstillinger i disse evalueringer:

- Den nationale strategi for Mozambique: den strategiske koordinationsrolle, EU bør have inden for retssystemet; den øgede støtte, det bør gives til en "planlagt model" for demokratisk decentralisering; fortsatte bestræbelser på at øge andelen af generel budgetstøtte og sektorbudgetstøtte; og støtte til Mozambiques regering ved udarbejdelsen af den nationale kapacitetsudviklingspolitik.

- Den regionale strategi for SADC-området: bestræbelser på at integrere de regionale vejledende programmer og de nationale vejledende programmer; stigende kanalisering af midler ved brug af modtagerlandenes procedurer; støtte, der kan hjælpe SADC-landene med at udvikle egne procedurer; indførelse af regelmæssige møder mellem de regionale delegationer, hvor der drøftes regionale spørgsmål; og øget støtte til SADC's rolle som formidler og koordinator.

- Den regionale strategi for AVS i Stillehavsområdet: at styrke politikdialogen; at øge bestræbelserne på at hjælpe Stillehavsområdet med at løse problemerne med miljøet og styring af naturressourcer; at forbedre forbindelserne mellem det regionale og det nationale plan; og at styrke sammenhængen mellem bidragsaftaler og resultater samt forbedre opfølgning og overvågning heraf.

- Tematisk evaluering af EF-samarbejdet inden for udvikling af landbrug og landdistrikter: at omdefinere strategien og prioriteterne for landbrugssektoren; at rette strategien mod integreret administration af landbrugsland inden for udvikling af landdistrikterne; at give prioritet til sektororienterede metoder og begynde at anvende sektorbudgetstøtte i videst muligt omfang; at undersøge virkningerne af kompensationsforanstaltninger med henblik på at mindske konsekvenserne af reformen af den fælles landbrugspolitik i AVS-landene; og at udføre strategiske miljøvurderinger ved udarbejdelsen af landestrategidokumenterne som fastlagt i direktiv 2001/42.

I 2007 blev der kun færdiggjort 3 geografiske vurderinger for AVS, mens tallet for 2006 var 7. Evalueringskontoret i EuropeAid udfører ikke blot evalueringer for AVS-området (DEV), men også for lande uden for AVS (RELEX), samt tema- og sektorevalueringer, der ofte dækker begge områder, så det samlede antal færdiggjorte evalueringer kan svinge fra år til år.

Sektor- og temaevalueringsprocesserne tager tydeligvis mere end ét år, og det er normalt, at antallet af udarbejdede evalueringer varierer fra år til år afhængigt af, hvornår evalueringen påbegyndes, og hvor kompleks processen er.

5.2. Hurtigere levering af støtte

I lighed med 2006 nåede EUF næsten samtlige finansielle mål for 2007.

Situationen kan opsummeres som følger:

Tabel 5: Vigtigste EUF-tal, 2003-07 (mio. EUR) |

2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 |

Mål | Resultat |

Forpligtelser i 2003 | 97 % | 96 % |

Forpligtelser i 2004 | 95 % | 97 % |

Forpligtelser i 2005 | 80 % | 72 % |

Forpligtelser i 2006 | 59 % | 65 % |

Forpligtelser i 2007 | 27 % | 30 % |

Med henblik på hurtigere kontraktindgåelse gælder det i finansforordningen for 9. EUF[8], at der skal anvendes en "D+3-regel", dvs. at individuelle retlige forpligtelser skal indgås senest tre år, efter Kommissionen har påtaget sig den tilsvarende finansielle forpligtelse. Ovenstående tabel afspejler denne situation, og de tilbageværende individuelle forpligtelser for 2003 og 2004 vedrører overvejende bevillinger, der er øremærket til slutrevision og evalueringer eller nødreserver.

Betalinger

Udbetalingerne fra EUF beløb sig til 2 920 mio. EUR , hvilket er det højeste beløb nogensinde (f.eks. var de tilsvarende tal 2 826 mio. EUR i 2006 og 2 544 mio. EUR i 2005).

Det oprindelige mål for betalinger i 2007 (3 136 mio. EUR) blev i oktobermeddelelsen til Rådet nedjusteret til 3 005 mio. EUR , bl.a. for at tage højde for, at visse påtænkte betalinger, f.eks. 100 mio. EUR til HIPC og 40 mio. EUR til trustfonden for infrastrukturer for EU-Afrika, blev udskudt indtil 2008 som følge af forsinket opfyldelse af betingelserne for tilbagebetaling og en formodning om, at der ville opstå likviditetsmangel inden årets udgang. I virkeligheden nåede de reelle udbetalinger op på 2 920 mio. EUR, og dette beløb ville egentlig have ligget næsten 200 mio. EUR, hvis ikke der havde været likviditetsmangel.

Siden 1990 er både de samlede forpligtelser og betalinger steget støt, hvilket afspejler en hurtigere gennemførelse.

[pic]

- Opretholdelse af de uindfriede forpligtelser på et stabilt niveau, fokus på kontrakter samt gamle og hvilende forpligtelser

5.2.1. Opretholdelse af de samlede uindfriede forpligtelser på et stabilt niveau

Uindfriede forpligtelser (eller "UF") skal udbetales i overensstemmelse med reglerne for forsvarlig økonomisk forvaltning. Kommissionen overvåger nøje de samlede UF.

I løbet af 2007 steg UF fra 10 281 mio. EUR til 10 579 mio. EUR (+ 2,9 %). Stigningen i UF i forhold til 1.1.2007 kan forklares som følger:

UF pr. 1.1.2007 | 10,281 |

Plus nye samlede forpligtelser i 2007 | 3 636 |

Minus frigjorte beløb | 464 |

Minus udbetalinger i 2007 | 2 920 |

Plus indtægtsordrer | 45 |

UF pr. 31.12.2007 | 10,579 |

Som vist i ovenstående tabel skyldes stigningen i de samlede UF i væsentligt omfang de store samlede forpligtelser i 2007 (efter udløbet af forfaldsfristen ved udgangen af 2007).

- Fokus på gennemførelse af "gamle" og "hvilende" forpligtelser

De bestræbelser, der er gjort i de forudgående år for at fremskynde gennemførelsen, giver fortsat gode resultater.

For eksempel gælder det, at den tid, det gennemsnitligt tager at gennemføre projekter – målt som forholdet mellem UF og de årlige betalinger – er faldet med 25 % mellem 2001 og 2007:

Tabel 6: Gennemsnitligt antal år til gennemførelse af projekter (UF i forhold til årlige betalinger) |

2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 |

4.96 | 4.5 | 4.2 | 4.0 | 4.1 | 3.6 | 3.6 |

Som led i metoden til stabilisering af de samlede UF overvåger Kommissionen nøje gamle og hvilende UF, som defineret nedenfor:

Tabel 7: Udvikling i gamle og hvilende UF, 2006-07 |

Indikator | Saldo (mio. EUR) | Bemærkning |

Navn | Definition | 31.12.06 | 31.12.07 |

Mål | Resultat |

Gamle UF | midler , der er indgået forpligtelser for for mere end 5 år siden, stadig uudnyttede | 822 | 860 | 903 | Mål for gamle UF stort set nået |

Hvilende UF | midler , der er indgået forpligtelser for, men ikke kontrakt eller udnyttet efter mere end 2 år | 276 | 250 | 100 | Hvilende UF mindsket med over 60 % i 2007 |

Gamle og hvilende UF beløb sig til 1 098 mio. EUR ved udgangen af 2006 og 1 003 mio. EUR ved udgangen af 2007, svarende til et fald på omkring 10 %.

Der er gjort særlige bestræbelser for at frigøre alle uindfriede forpligtelser, der ikke længere var nødvendige, så der kunne indgås forpligtelser for dem igen inden udgangen af 2007. Derfor opstillede Kommissionen et mål for frigørelse, der var sat til udgangen af marts 2007. Dette ambitiøse mål er blevet overgået.

Følgende tabel viser resultaterne i 2006 og 2007

Tabel 8: Frigørelse af EUF-forpligtelser, 1.1.2006 til 31.3.2007 |

Indikator | Definition | Beløb i mio. EUR |

2006 | 2007 |

Mål (til 31.3.07) | Resultat (til 31.3.07) |

Frigørelser | Midler, der tidligere er indgået forpligtelser for, men som er uudnyttede, nu frigjort til nye programmer | 689 | 391 | 464 |

I bilag 1 og 4 i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene gives en detaljeret gennemgang af udviklingen i uudnyttede midler siden 2003 og samlede tal for frigørelser og indtægtsordrer samt henholdsvis brutto- og nettoforpligtelser og -betalinger.

5.2.2. Spredning af forpligtelser over hele året (for at undgå overvægt af forpligtelser ved årets udgang)

På trods af, at der er truffet et større antal beslutninger for at færdiggøre forpligtelserne i 9. EUF, lå EUF's samlede forpligtelser før udgangen af september på samme niveau som året før, nemlig 58 %.

5.2.3. Stabex[9]

I 2007 fortsatte Kommissionen gennemførelsen af handlingsplanen for Stabex, som består i at godkende nye gensidige forpligtelsesrammer (FMO) med henblik på at aktivere uindfriede midler i nye programmer, der er tilpasset de nuværende behov, og hvor målet er at få underskrevet alle FMO inden udgangen af 2008. Nedenstående tabel viser et foreløbigt billede af STABEX-midler, der administreres af Kommissionen pr. 31.12.2007.

Tabel 9: STABEX – situationen 2006/2007 (EUR) |

2006 | 2007 |

Samlede midler til rådighed (overførselsaftaler + renter) | 2.703.475.370 | 2.741.845.131 |

Underskrevne FMO | 2.546.769.644 | 2.656.264.965 |

Midler, for hvilke der skal underskrives FMO (senest 31/12/2008) | 156.708.847 | 85.580.166 |

Aktiverede midler | 2.065.612.214 | 2.154.826.786 |

Sikkerhedskonti (udbetales senest 31/12/2010) | 191.602.109 | 99.609.288 |

Efter artikel 212 i Lomé IV-aftalen skal de nationale anvisningsberettigede i de AVS-lande, der modtager STABEX-midler, indsende en årsrapport om den finansielle administration af STABEX-midlerne. Nogle af disse rapporter for 2007 er endnu ikke modtaget. Derfor vil der blive fastlagt en mere detaljeret rapportering om gennemførelsen af STABEX i 2007, når alle oplysninger er modtaget og analyseret.

5.3. Aktivitetskoordinering og -harmonisering med andre donorer

- Sektorkoncentration af EUF

EUF's udgifter i 2007 fordeler sig på sektorerne som følger:

Tabel 10: EUF-forpligtelser og –betalinger pr. OECD-DAC, 2007 (mio. EUR) (*) |

Sektor | Forpligtelser | Betalinger |

Mio. EUR | % af samlet beløb | Mio. EUR | % af samlet beløb |

Uddannelse, sundhed, vand, basal kloakering | 1.247 | 36 % | 852 | 31 % |

Transport, kommunikation, energi | 751 | 22 % | 799 | 28 % |

Landbrug, fiskeri, handel, industri, turisme | 373 | 11 % | 274 | 10 % |

Miljø, andre horisontale områder | 324 | 9 % | 156 | 5 % |

Råvarehjælp og generel programbistand (**) | 461 | 13 % | 557 | 19 % |

Gældssanering | 23 | 1 % | - | 0 % |

Andet, herunder genopbygningsbistand | 261 | 7 % | 134 | 5 % |

Administrationsomkostninger | 50 | 1 % | 61 | 2 % |

I alt | 3.489 | 100 % | 2.833 | 100 % |

* Foreløbige tal.

Bi- og multilateral oversøisk udviklingsbistand og oversøiske bistandsstrømme

Ekskl. fredsfaciliteten: forpligtelser = 147 mio. EUR, betalinger = 86 mio. EUR

** Råvarehjælp og generel programbistand (**)

Forpligtelser Mio. EUR | % af samlet beløb | Betalinger, mio. EUR | % af samlet beløb |

Heraf generel budgetstøtte | 415 | 12 % | 455 | 16 % |

Heraf fødevarehjælp/fødevaresikkerhedsprogrammer og Stabex | 46 | 1 % | 136 | 4 % |

I alt | 461 | 13 % | 557[10] | 19 % |

- Finansiering via internationale organisationer

Kontrakter med FN-systemet og Verdensbanken udgjorde 432 mio. EUR i 2007, svarende til 11,3 % af de samlede kontrakter for året. Denne procentsats afspejler en stabil tendens for perioden 2005-2007.

I 2007 indgik Kommissionen kontrakter for:

- 226 mio. EUR med Verdensbanken, hvoraf 150 mio. EUR gik til sikring af grundlæggende tjenester i Etiopien, herunder decentral levering af grundlæggende tjenester til skolesystemet, sundhed, landbrug og naturressourcer samt vand , mens gennemsigtigheden og ansvarligheden i tjenesteydelsen fremmes og øges.

- 205 mio. EUR med FN-systemet, specifikt 71,5 mio. EUR med UNICEF, 47,6 mio. EUR med UNDP og 11,7 mio. EUR med FAO.

I begyndelsen af 2007 blev der med FN-systemet aftalt fælles retningslinjer for regnskabsaflæggelse for løbende kontrakter.

I bilag 5 til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene gives detaljerede tal for kontrakter, betalinger og udestående beløb til de forskellige agenturer inden for FN og Verdensbanken for 2007.

5.4. Sikring af et effektivt kontrolmiljø og ansvarlighed

- Tæt overvågning af transaktioner med stikprøvekontrol

EuropeAid's kontrolaktiviteter er baseret på finansforordningerne for henholdsvis budgettet og EUF. Formålet er at have et afbalanceret kontrolsystem, der gør det muligt at nå målene for lovlighed, korrekthed og forsvarlig økonomisk forvaltning. Den primære sikringsmekanisme for lovlighed og korrekthed udgøres af kontroller, der udføres ved hver eneste transaktion, før den godkendes. Ex ante-kontroller er vigtige for at forebygge fejl og undgå behovet for rettelser ex post, og de omfatter både finansielle og operationelle aspekter ved transaktionerne.

Den primære kontrolmekanisme kompletteres af ex post-kontroller og yderligere revisioner.

Ex post-kontrolsystemet, som gennemgik en strukturændring i 2005 og metodologisk justering i 2006, ændredes ikke yderligere i 2007, og der foregik i højere grad konsolidering af de allerede foretagne ændringer.

Målet er at udføre ex post-kontrol af 1 % af EuropeAid's transaktioner (betalinger, tilbagebetalinger og clearing af forudgående finansiering, for EUF og budgettet sammen), men der vil dog være mindstegrænser for det reelle antal transaktioner, der skal kontrolleres. Hver transaktion undersøges med henblik på at konstatere systemiske problemer og opdage og rette eventuelle finansielle uregelmæssigheder, der kan føre til, at der betales, tilbagebetales eller cleares for meget eller for lidt.

Der blev udvalgt 142 transaktioner til kontrol ud af en samlet grundlæggende population på 18 718 transaktioner (0,75 % af det samlede antal) til en værdi af 961 027 683 EUR, og kontrollerne skulle færdiggøres inden udgangen af april 2008 for alle transaktioner, der var udtaget til kontrol, hvilket antyder, at det samlede antal fejl er forholdsvis lavt og ikke har væsentlige finansielle konsekvenser.

Tabel 11: Efterfølgende kontrol af transaktioner (EUF og budget) 2007 – status, feb. 2008 |

Antal transaktioner | % af samlede transaktioner |

Transaktioner i alt | 18718 | 100 % |

Transaktioner med planlagt kontrol | 142 | 0.75 % |

- gennemførte kontroller (transaktioner jan.-okt. '07) | 119 | 0.63 % |

- kontroller til afslutning apr. '08 (transaktioner jul-dec. '07) | 23 | 0.12 % |

Kommissionen har derudover:

- udført ex post-kontrol af 26 transaktioner, som blev foretaget af den anvisningsberettigede på trods af finanskontrollørens forbehold, og heraf vedrørte 11 betalinger og resten kontrakt- eller rekvisitionsspørgsmål. "Bypass-proceduren" er blevet brugt i mindre omfang i 2007 end i 2006 (39 transaktioner).

- Reviderede transaktioner og interne kontroller på stedet i tre AVS-delegationer, der var udpeget ved en risikoanalyse. Disse delegationers mandat revideres i år, så der kan skabes bedre harmonisering inden for hovedkvarteret. Normalt arrangeres der fire revisioner på stedet. I 2007 blev tre ud af de fire planlagte tjenstlige besøg gennemført i Angola, Den Demokratiske Republik Congo og Guinea Bissau.

- Årlige revisionsplaner

Den årlige revisionsplan, der blev fastlagt efter en risikovurdering, gennemføres på de involverede tjenestegrenes ansvar i hovedkvarteret og i delegationerne. Formålet er at skabe et ekstra sikringsniveau, der skal supplere de obligatoriske revisioner. Revisionerne er derfor fuldt ud integreret i det samlede projektstyringsforløb.

Med henblik på at styrke den central overvågning af revisionsaktiviteter udfører EuropeAid en analyse af revisionsrapporter, der udarbejdes i løbet af året, og som vedrører revisioner, der indgår i den årlige revisionsplan. Hvad angår 2007, kunne det generelt konstateres, at midlerne er anvendt i overensstemmelse med aftalevilkårene og -betingelserne, og at de interne kontroller sørgede for forebyggelse og konstatering af fejl, uregelmæssigheder og svig.

På grund af revisionsrapporternes forskellighed er det vanskeligt at sammenligne dem. Med det standardvurderingsgrundlag, som EuropeAid offentliggjorde i september 2007, rettes der op på disse forskelle, rapporterne bliver af højere kvalitet (da de specifikke mål med de opgaver, der skal udføres, forklares i vurderingsgrundlaget), og det bliver lettere at sammenligne dem (da grundlaget bliver det samme).

- Overensstemmelse med de fire søjler

Der er udført en analyse af, hvorvidt en række internationale organisationers procedurer stemmer overens med internationalt accepterede standarder: Verdensbanken og tolv FN-organisationer (UNDP, WHO, FAO, UNHCR UNFPA, WFP, UNMAS, UNCTAD, UNRWA, UNICEF, IFAD og UNOPS) samt andre internationale organisationer, herunder regionale AVS-organisationer. FN-analyserne dækker mere end 97 % af EuropeAid’s bidrag til disse organisationer, som har undertegnet FAFA.

Resultaterne af denne analyse er tilfredsstillende, idet de viser, at organisationerne generelt opfylder standarderne for de fire kriterier i artikel 53, litra d), i finansforordningen for det almindelige budget (regnskab, revision, intern kontrol og indkøb). Hvor analyserne har vist, at visse regionale organisationer i AVS ikke fuldt ud lever op til de pågældende standarder, ændredes aftalerne med disse parter i henhold hertil inden undertegnelsen.

5.5. Gennemførelse af en aktiv personalepolitik og forbedring af de interne processer

- At gennemføre en aktiv personalepolitik

Efter vurderingen af arbejdsbyrden i AIDCO kunne der ansættes yderligere 11 kontraktansatte til hovedkvarteret i 2007. Selvom dette har lettet mangelen på arbejdskraft, er arbejdsbyrden pr. medarbejder i direktorat C fortsat høj. Delegationerne i AVS-landene har måttet fortsætte deres arbejde under kraftig personalemangel.

Tabel 12: Ledige stillinger i EuropeAid: Hovedkvarteret, AVS-direktoratet og AVS-delegationerne, 2006-2007 |

Placering | Medarbejderkategori | Ledige stillinger ultimo |

2006 | 2007 |

AVS-delegationerne | Tjenestemænd | 7 % | 4 % |

Andet personale | 9 % | 10 % |

Hovedkvarteret (AVS-direktoratet) | Tjenestemænd | 0 % | 2,6 % |

Andet personale | 1 % | 4,4 % |

Det større antal ubesatte stillinger ved årets udgang skyldes jobskifte og står for det meste i forbindelse med igangværende ansættelsesprocedurer.

- Videreudvikling af informationssystemer og forbedring af regnskabssystemerne

Med henblik på at løse de fortsatte vanskeligheder med at integrere EUF i CRIS og ABAC er der iværksat en særlig handlingsplan for at opnå operationel status fra begyndelsen af 2009. Der sker hurtigere udvikling af alle moduler, der planlægges kurser, og hele systemet forventes at være driftsklart hurtigt efter regnskabsafslutningen for 2008.

[1] EUT L 83 af 1.4.2003, s. 1.

[2] Beslutning 2005/446/EF, EUT L 247 af 18.6.2005, s. 19.

[3] Bilag Ib, som forefindes i bilaget til afgørelse nr. 1/2006, truffet af Ministerrådet for AVS-EF (EUT L 247 af 9.9.2006, s. 22).

[4] Afgørelse 2007/792/EF, EUT L 320 af 6.12.2007, s. 31.

[5] I del fire og fem afspejler tallene for forpligtelser og betalinger en korrektion, som Kommissionen i 2004 foretog af tallene for Stabex-betalinger, der var foretaget mellem 2002 og 2004.

[6] I hele denne rapport er tallene inklusiv risikovillig kapital fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og dermed forbundne rentetilskud fra 7.-8. EUF, da Kommissionen har regnskabsaflæggelsespligt for disse midler. Tallene er eksklusiv EIB's investeringsfacilitet, der finansieres af 9. EUF, da EIB har regnskabsaflæggelsespligt for faciliteten.

[7] Der er anvendt foreløbige data i dette skema.

[8] EUT L 83 af 1.4.2003, s. 1.

[9] Stabex var et finansielt instrument, der blev oprettet under Lomé-konventionen (artikel 186-212) med det formål at begrænse udsving i AVS-landenes eksportindtægter. Cotonou-aftalen erstattede Stabex med et nyt instrument kaldet Flex.

[10] I beløbet indgår både tal for Stabex og fødevarebistand, men ikke erstatning for tab, gældssanering og nødhjælp, i modsætning til tallet for betalinger på 455, som er anført i tabel 4.

Az oldal tetejére