P6_TC1-COD(2007)0098

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 21. maj 2008 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. …/2008 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 71,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter at have hørt den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse,

efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Gennemførelsen af et indre marked for vejtransport med lige konkurrencevilkår kræver ensartet anvendelse af fælles regler for udstedelse af tilladelser til at udøve vejtransporterhvervet med hensyn til godstransport og personbefordring (i det følgende benævnt»vejtransporterhvervet«). Sådanne fælles regler vil kunne medvirke til, at vognmændene får et højt fagligt kvalifikationsniveau, til at rationalisere markedet, til at forbedre ydelsernes kvalitet til gavn for vognmændene, deres kunder og den samlede økonomi, samt til at højne trafiksikkerheden. De vil også kunne gøre det lettere for vognmændene at udøve deres frie etableringsret i praksis.

(2)

I Rådets direktiv 96/26/EF af 29. april 1996 om adgang til erhvervet godstransport ad landevej og erhvervet personbefordring ad landevej samt om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser, som skal lette den faktiske udøvelse af etableringsfrihed for de pågældende udøvere af transportvirksomhed inden for indenlandsk og international eksport (4) er der fastsat minimumsbetingelser for adgangen til vejtransporterhvervet og bestemmelser om gensidig anerkendelse af de dokumenter, der kræves med dette formål. Erfaringerne, konsekvensanalysen og forskellige undersøgelser viser imidlertid, at dette direktiv anvendes meget forskelligt i de forskellige medlemsstater. Dette har flere negative konsekvenser, bl.a. konkurrenceforvridning, en vis uigennemskuelighed på markedet, et uensartet kontrolomfang og risiko for, at virksomheder med mangelfulde faglige kvalifikationer optræder forsømmeligt eller kun i ringe grad overholder færdsels- og arbejdsmarkedsreglerne, og det kan skade branchens anseelse.

(3)

Disse konsekvenser er så meget desto mere negative, eftersom de kan gribe forstyrrende ind i det indre marked på vejtransportområdet, idet virksomheder i hele Fællesskabet har adgang til markedet for international godstransport og til visse former for cabotagekørsel. Den eneste betingelse, disse virksomheder skal opfylde, er, at de skal være i besiddelse af en fællesskabstilladelse, og den kan de opnå, når de opfylder betingelserne for adgang til erhvervet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. …/2008 af … [om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel] (5) , og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. …/2008 af … [om fælles regler for adgang til markedet for buskørsel] (6) .

(4)

De gældende regler om adgang til vejtransporterhvervet bør derfor moderniseres for at sikre, at de anvendes mere ensartet og effektivt. Da overholdelsen af disse regler er den væsentligste betingelse for adgang til fællesskabsmarkedet, og de gældende fællesskabsretlige retsakter angående markedsadgangen er forordninger, er en forordning den mest hensigtsmæssige retsakt til regulering af adgangen til erhvervet.

(5)	Af hensyn til en loyal konkurrence bør de fælles regler for udøvelse af erhvervet gælde bredest muligt for alle virksomheder. Det er dog ikke nødvendigt at lade denne forordning gælde for virksomheder, der udelukkende udfører transport af meget ringe betydning for transportmarkedet.

(6)

Det bør være etableringsmedlemsstatens opgave at føre tilsyn med, at virksomhederne til enhver tid opfylder kravene i denne forordning, således at medlemsstaten om nødvendigt kan træffe afgørelse om suspension eller tilbagekaldelse af en virksomheds tilladelse til at operere på markedet. Det er en forudsætning for opfyldelse af betingelserne for adgang til erhvervet og for en pålidelig kontrol hermed, at virksomhederne har et stabilt og faktisk etableret forretningssted.

(7)

De fysiske personer, der opfylder kravene til vandel og faglige kvalifikationer, bør identificeres klart og udpeges over for de kompetente myndigheder. Disse personer (i det følgende benævnt»transportledere«) bør have bopæl i en medlemsstat og vedvarende og faktisk lede vejtransportvirksomhedernes transportarbejde. Det bør præciseres, hvornår en person kan anses for vedvarende og faktisk at lede en virksomheds transportarbejde.

(8)

En transportleder opfylder vandelskravet, hvis den pågældende ikke er dømt for alvorlige strafbare handlinger eller blevet pålagt alvorlige sanktioner, navnlig for overtrædelse af de fællesskabsretlige regler om vejtransport. På de områder, der er omfattet af de fællesskabsretlige regler, er det nødvendigt at fastsætte fælles regler for, hvilke typer overtrædelser der kan medføre, at en virksomhed ikke længere opfylder vandelskravet, og hvor alvorlige de skal være, for at dette er tilfældet.

(9)	Kommissionen bør tilstræbe at sikre, at de samme sanktioner anvendes ved alvorlige overtrædelser i de forskellige medlemsstater, og at der i denne henseende træffes passende foranstaltninger.

(10)

En vejtransportvirksomhed skal besidde et vist minimum af økonomisk grundlag for at kunne oprette og drive virksomheden på forsvarlig vis. Der bør anvendes velafgrænsede relevante økonomiske indikatorer, som kan udledes af årsregnskabet. Virksomheder, der ønsker det, bør kunne godtgøre deres økonomiske grundlag med en bankgaranti eller et andet økonomisk instrument, som f.eks. forsikringer, fordi det kan være enklere og billigere for dem.

(11)

Et højt fagligt kvalifikationsniveau vil hæve vejtransportsektorens samfundsøkonomiske effektivitet. Derfor bør de, der ønsker at arbejde som transportleder, følge kurser af høj kvalitet. For at opnå mere ensartede kursus- og prøveforhold og for at sikre åbenhed i forhold til ansøgerne bør det fastsættes, at medlemsstaterne skal godkende eksamens- og kursuscentre efter kriterier, som det bør påhvile dem selv at fastsætte. Efter at det indre marked er blevet gennemført, findes der ikke længere adskilte indenlandske markeder. Derfor bør personer, der har til opgave at lede transportaktiviteter, have den fornødne viden til at lede både indenlandsk og internationalt transportarbejde. Den tekniske udvikling kan medføre nye krav til, hvilke emner man skal beherske for at kunne få udstedt et bevis for faglige kvalifikationer, og til, hvordan prøverne bør tilrettelægges, og bestemmelserne herom bør derfor kunne ajourføres.

(12)

Hensynet til loyal konkurrence og til, at vejtransport bør foregå i fuld overensstemmelse med reglerne, kræver et ensartet niveau for overvågning og opfølgning i de forskellige medlemsstater. De nationale myndigheder, der har til opgave at føre tilsyn med virksomhederne og med gyldigheden af deres tilladelser, spiller her en afgørende rolle, og det bør sikres, at de træffer de foranstaltninger, der måtte blive behov for, herunder i de mest alvorlige tilfælde at suspendere eller tilbagekalde tilladelser eller at erklære transportledere uegnede, hvis de optræder forsømmeligt eller handler i ond tro. Forud for dette skal foranstaltningen overvejes behørigt for så vidt angår proportionalitetsprincippet. Virksomheder bør dog gives en advarsel og en rimelig frist til at bringe deres forhold i orden.

(13)

Der vil bedre kunne opnås en effektiv kontrol med virksomheder, der arbejder i flere medlemsstater, og der kan opnås besparelser i omkostningerne for forvaltningen, hvis der i højere grad foretages en organisering af samarbejdet mellem medlemsstaterne. Elektroniske virksomhedsregistre, der er koblet sammen på europæisk plan, kan, uden at Fællesskabets regler om beskyttelse af persondata derved overtrædes, lette dette samarbejde og mindske de omkostninger, der både for virksomhederne og myndighederne er forbundet med kontrol. De fleste medlemsstater har i forvejen deres egne elektroniske registre. Infrastruktur for sammenkobling mellem medlemsstaterne findes også. Der vil således være forholdsvis beskedne omkostninger ved at benytte sig mere systematisk af sådanne nationale virksomhedsregistre og koble dem sammen på europæisk plan, og de kan tillige medvirke til en betydelig besparelse på de administrative omkostninger ved kontrollen og øge dens effektivitet.

(14)

Nogle af registrenes data om overtrædelser og sanktioner har karakter af personoplysninger. Medlemsstaterne bør derfor træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (7) overholdes, navnlig for så vidt angår myndighedernes kontrol med behandlingen af disse data, de berørte personers ret til oplysninger, adgang til aktindsigt og ret til at gøre indsigelse. Med henblik på denne forordning er det nødvendigt at gemme sådanne data i mindst to år for at undgå, at diskvalificerede virksomheder etablerer sig i andre medlemsstater.

(15)

Sammenkoblingen af de nationale registre er en afgørende forudsætning for en hurtig og effektiv udveksling af informationer mellem medlemsstaterne og for at sikre, at vognmændene ikke fristes til at begå eller løbe den risiko at begå alvorlige overtrædelser i andre medlemsstater end etableringslandet. Af hensyn til en sådan sammenkobling er det nødvendigt at fastsætte et præcist fælles dataformat og tekniske procedurer for udvekslingen.

(16)	For at der kan være en effektiv informationsudveksling mellem medlemsstaterne, bør der oprettes nationale kontaktpunkter, og der bør fastsættes visse fælles procedureregler med hensyn til frister, og med hensyn til hvilke oplysninger der mindst skal fremsendes.

(17)

For at gøre det lettere at udøve etableringsfriheden bør relevante dokumenter udstedt af en kompetent myndighed i vognmandens oprindelsesland anerkendes som tilstrækkelig dokumentation for, at vandelskravet er opfyldt med henblik på adgang til de pågældende aktiviteter i en værtsmedlemsstat, idet det samtidig bør kontrolleres, at de pågældende personer ikke er erklæret uegnede til at udøve erhvervet i de andre medlemsstater, de kommer fra.

(18)	Hvad angår faglige kvalifikationer, bør etableringsmedlemsstaten anerkende et bevis udstedt i henhold til bestemmelserne i denne forordning efter en fælles model som tilstrækkelig dokumentation og således gøre det lettere at udøve den frie etableringsret.

(19)

En tættere overvågning af anvendelsen af denne forordnings bestemmelser er nødvendig på fællesskabsplan, og med henblik herpå bør Kommissionen jævnligt fremsende rapporter om vejtransportvirksomhedernes vandel, økonomiske grundlag og faglige kvalifikationer på grundlag af rapporter, der er udarbejdet ud fra de nationale registre.

(20)	Medlemsstaterne bør fastsætte sanktioner for overtrædelse af denne forordnings bestemmelser. De bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning.

(21)

Målet for denne forordning, som er at modernisere de eksisterende regler om adgang til vejtransporterhvervet, således at de kan anvendes mere ensartet og sammenligneligt i medlemsstaterne, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(22)	De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (8).

(23)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at opstille en liste over, hvilke kategorier og typer af grove overtrædelser der i visse tilfælde kan medføre, at en vejtransportvirksomhed ikke længere opfylder vandelskravet, og hvor alvorlige de skal være, for at dette er tilfældet; til at tilpasse denne forordnings bilag — indeholdende henholdsvis, hvilke kundskaber medlemsstaterne skal stille krav om for at anerkende faglige kvalifikationer, og en model for beviset for faglige kvalifikationer — til den tekniske udvikling; og til at opstille en liste over, hvilke overtrædelser der kan medføre, at myndighederne i visse tilfælde og proportionelt med overtrædelsens karakter overvejer at suspendere eller tilbagekalde tilladelsen til at udøve erhvervet , eller at der udstedes en erklæring om uegnethed. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF. Af effektivitetshensyn bør de frister, som normalt gælder i forbindelse med forskriftsproceduren med kontrol, afkortes for så vidt angår ajourføring af modellen for beviset for faglige kvalifikationer.

(24)	Direktiv 96/26/EF bør ophæves,

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Kapitel I

Generelle bestemmelser

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.   Ved denne forordning reguleres adgangen til og udøvelsen af vejtransporterhvervet.

2.    Denne forordning finder anvendelse på alle virksomheder, der er etableret i Fællesskabet og udøver vejtransporterhvervet. Den finder også anvendelse på virksomheder, der agter at udøve vejtransporterhvervet , og når der henvises til virksomheder, der udøver vejtransporterhvervet, henvises der i påkommende tilfælde også til virksomheder, der agter at udøve dette erhverv .

3.    Uanset stk. 1 finder denne forordning ikke anvendelse på virksomheder:

a)	der kun udøver godskørselserhvervet med motorkøretøjer eller vogntog, hvis tilladte totalvægt ikke overstiger 3,5 tons. Medlemsstaterne kan dog nedsætte denne grænse for alle eller visse transportkategorier

b)	der kun udfører ikke-erhvervsmæssig , gratis buskørsel, hvis hovedaktivitet ikke er buskørsel, og hvis køretøjer føres af deres egne ansatte

c)	der kun udøver vejtransporterhvervet med motorkøretøjer med en tilladt hastighed på højst 40 km/t.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)	»vejtransporterhvervet«: godskørselserhvervet og buskørselserhvervet

b)	»godskørselserhvervet«: den aktivitet, der udøves af virksomheder, som udfører godstransport for fremmed regning med motorkøretøjer eller vogntog

c)

»buskørselserhvervet«: den aktivitet, der udøves af virksomheder, som udfører befordring af rejsende med motorkøretøjer, der som følge af deres indretning og udstyr er egnede til befordring af mere end ni personer, herunder føreren, og som benyttes til dette formål, når denne befordring tilbydes offentligheden eller visse kategorier af brugere mod et vederlag, som skal erlægges af den befordrede person eller af den, som tilrettelægger befordringen

d)

»virksomhed«: enhver fysisk eller juridisk person, der arbejder med eller uden gevinst for øje, enhver sammenslutning eller kreds af personer, uden retshandleevne, der arbejder med eller uden gevinst for øje, samt ethvert organ, der henhører under en offentlig myndighed, hvad enten det selv har retshandleevne eller er undergivet en myndighed, der har det

e)

»transportleder«: en fysisk person, der er ansat i en virksomhed, eller, når virksomheden er en fysisk person, den pågældende fysiske person selv eller , hvor det er påkrævet, en anden fysisk person, som i en aftale er udpeget af denne, og som faktisk og vedvarende leder virksomhedens transportarbejde

f)	»vejtransporttilladelse«: en forvaltningsafgørelse, hvorved der meddeles en virksomhed, der opfylder betingelserne i denne forordning, tilladelse til at udøve vejtransporterhvervet

g)	» kompetent myndighed«: en national, regional eller lokal myndighed i en medlemsstat, som kontrollerer, at en virksomhed opfylder kravene i denne forordning, og som har kompetence til at udstede, meddele, suspendere og tilbagekalde vejtransporttilladelser

h)	»etableringsmedlemsstat«: den medlemsstat, hvor en virksomhed er etableret , uanset hvilket land transportlederen kommer fra.

Artikel 3

Krav med henblik på udøvelse af vejtransporterhvervet

Virksomheder, der udøver vejtransporterhvervet skal opfylde følgende krav:

a)	de skal være faktisk og varigt etableret i en af medlemsstaterne , jf. artikel 5

b)	de skal udvise hæderlig vandel , jf. artikel 6

c)	de skal have et tilstrækkeligt økonomisk grundlag , jf. artikel 7

d)	de skal have de nødvendige faglige kvalifikationer , jf. artikel 8 .

Betingelserne for opfyldelse af disse krav fastsættes i kapitel II. Denne forordning er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan stille yderligere betingelser, som virksomhederne skal opfylde med henblik på tilladelse til at udøve vejtransporterhvervet.

Artikel 4

Transportleder

1.   En virksomhed, der udøver vejtransporterhvervet, udpeger mindst én fysisk person , transportlederen, der ud over kravene i artikel 3, litra b) og d) , opfylder følgende betingelser:

a)	faktisk og vedvarende lede virksomhedens transportarbejde

b)

være en medarbejder, partner, direktør, aktieejer eller have et lignende kontraktuelt forhold til virksomheden eller lede den eller, hvis virksomheden er en fysisk person, være denne person , eller, hvis virksomheden er et partnerskab, have ret til juridisk at repræsentere og træffe bindende beslutninger på vegne af partnerskabet

c)	have bopæl i en medlemsstat.

Virksomheden underretter den kompetente myndighed om, hvem der er udpeget som transportleder.

2.    Opfylder en virksomhed ikke kravet om faglige kvalifikationer i artikel 3, litra d), kan den kompetente myndighed udstede en vejtransporttilladelse til virksomheden, uden at der er udpeget en transportleder i overensstemmelse med stk. 1, såfremt :

a)	virksomheden udpeger en anden fysisk person, der er bosat i en medlemsstat, og som opfylder kravene i artikel 3, litra b) og d), og ved en aftale er bemyndiget til at udføre opgaver som transportleder for virksomhedens regning , og virksomheden giver den kompetente myndighed meddelelse herom

b)

aftalen mellem virksomheden og transportlederen nærmere anfører, hvilke opgaver den pågældende skal varetage vedvarende, og angiver, hvad denne som transportleder er ansvarlig for; blandt de opgaver, der skal anføres, er navnlig opgaver vedrørende tilrettelæggelse af arbejdet med at vedligeholde og passe køretøjerne, kontrol med kontrakter og transportdokumenter, regnskabsføring, fordeling af ladninger eller tjenesteydelser på chauffører og køretøjer samt kontrol med sikkerhedsprocedurerne

c)	den udpegede person som transportleder leder transportarbejdet for højst fire forskellige virksomheder . Den kompetente myndighed kan fastsætte et maksimalt antal af køretøjer , som transportlederen kan forvalte, dog højst 50 for den enkelte transportleder

d)	den udpegede person er uafhængig af de andre virksomheder, som virksomheden udfører transporter for, eller som udfører transporter for virksomhedens regning.

Kapitel II

Opfyldelse af kravene

Artikel 5

Opfyldelse af etableringskravet

For at opfylde kravet i artikel 3, litra a), skal virksomheden i den pågældende medlemsstat:

a)

råde over et forretningssted med lokaler, hvor virksomhedens dokumenter opbevares i den lovbefalede periode , herunder alle dokumenter vedrørende regnskaber og personaleforvaltning samt andre dokumenter på sikre databærere , som myndigheden med kompetence til at udstede vejtransporttilladelser skal have adgang til for at kunne kontrollere, om kravene i denne forordning er opfyldt , idet alle standarder til beskyttelse af personlige data overholdes

b)	enten som ejer eller på anden måde, f.eks. i kraft af en afbetalingsaftale, en lejekontrakt eller en lejekøbskontrakt (leasing) eller en købsaftale, råde over et eller flere køretøjer, som er indregistreret i denne medlemsstat

c)	faktisk og vedvarende udføre sine transporter fra en driftscentral beliggende i denne medlemsstat med det nødvendige udstyr samt være i stand til på anmodning at dokumentere, hvor i den medlemsstat, hvor virksomheden er etableret, køretøjerne er parkeret, når de ikke anvendes .

Artikel 6

Opfyldelse af vandelskravet

1.    Med henblik på anvendelsen af artikel 3, litra b), og med forbehold af stk. 2 fastsætter medlemsstaterne de betingelser, som en virksomhed og en transportleder skal opfylde i medfør af denne forordning for hver især at leve op til vandelskravet .

Disse betingelser omfatter kravet om, at :

a)

der ikke er tungtvejende grunde til at nære tvivl om transportvirksomhedens, dens transportlederes eller andre relevante personers vandel , f.eks. med hensyn til straffe eller sanktioner for alvorlige overtrædelser af gældende nationale regler på følgende områder: i) handelsret ii) konkurslovgivning iii) løn- og arbejdsvilkår i erhvervet iv) færdselslovgivning v) erhvervsansvar og vi) menneskehandel eller ulovlig narkotikahandel

b)

transportlederen eller transportvirksomheden ikke er blevet idømt en straf i en eller flere medlemsstater for grove overtrædelser af de fællesskabsretlige regler om især : i) køre- og hviletidsbestemmelser for chauffører, arbejdstid og installation og anvendelse af kontrolapparater; en kontrol heraf bør omfatte deres konsekvente overholdelse, arkivering af data og beskyttelse af indsamlede personlige data ii) største tilladte vægt og dimensioner for erhvervskøretøjer i international trafik iii) grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for chauffører iv) syn af erhvervskøretøjer , herunder obligatorisk teknisk kontrol med motorkøretøjer v) adgang til det internationale marked for godskørsel hhv. buskørsel vi) sikkerhed i forbindelse med vejtransport af farligt gods vii) installation og anvendelse af hastighedsbegrænsere på visse kategorier af køretøjer viii) kørekort ix) adgang til vejtransporterhvervet.

2.   Med henblik på anvendelsen af stk. 1, andet afsnit, litra b), gælder følgende :

a)

hvis en transportleder eller en transportvirksomhed er idømt en straf eller pålagt en sanktion i en eller flere medlemsstater for de groveste overtrædelser af fællesskabsretten, som fastsat i bilag III, bestemmes det efter en passende administrativ procedure og, eventuelt, efter kontrolaktioner på virksomheden, at vandelskravet ikke længere er opfyldt, medmindre den kompetente myndighed, af særlige og behørigt begrundede årsager fastslår, at dette er en uforholdsmæssigt kraftig reaktion. I så tilfælde vil de særlige og behørigt begrundede årsager blive optaget i det nationale register og anført i den rapport, der er omhandlet i artikel 25, stk. 1. Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning i forbindelse med tilpasningen af bilag III for at tage hensyn til udviklingen i gældende fællesskabsret på vejtransportområdet, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 24, stk. 3

b)

senest den 1. januar 2010 opstiller Kommissionen en liste over, hvilke kategorier, hvilke typer og hvilken grovhed af overtrædelser der kan medføre, at en vejtransportvirksomhed ikke længere opfylder vandelskravet. Medlemsstaterne tager hensyn til oplysninger om disse overtrædelser, herunder oplysninger fra andre medlemsstater, når de fastsætter prioriteter for kontrol efter artikel 11, stk. 2.

Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere denne liste, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 24, stk. 3.

Med henblik herpå skal Kommissionen senest den 1. januar 2010:

i)	fastlægge, hvilke kategorier og typer af overtrædelser der er de hyppigst forekommende

ii)	definere grovheden af overtrædelserne i forhold til risikoen for, at de medfører alvorlig livsfare eller fare for alvorlig tilskadekomst og

iii)	fastsætte den hyppighed, der skal til, for at gentagne overtrædelser skal anses for grovere, ved at tage hensyn til antallet af chauffører, der benyttes i transportarbejdet, som ledes af transportlederne.

3.   Vandelskravet er fortsat ikke opfyldt, så længe der ikke er sket rehabilitering eller truffet anden foranstaltning med tilsvarende virkning i henhold til gældende nationale bestemmelser herom.

Artikel 7

Opfyldelse af kravet til det økonomiske grundlag

1.   Med henblik på anvendelsen af artikel 3, litra c), skal en virksomhed være i stand til løbende at opfylde sine finansielle forpligtelser regnskabsåret igennem. På grundlag af sit årsregnskab, som skal være attesteret af en revisor eller anden autoriseret person, skal virksomheden dokumentere , at den årligt råder over kapital og reserver af en værdi på mindst 9 000 EUR, når den benytter et enkelt køretøj, og 5 000 EUR for hvert derudover benyttet køretøj.

Kapitalgrundlaget oplyses ved fremlæggelse af statusopgørelse eller en skatteopgørelse. Personer, der søger om vejtransporttilladelse for første gang, skal fremlægge en bekræftet åbningsbalance.

Med henblik på anvendelsen af denne forordning fastsættes euroens værdi i de nationale valutaer, der ikke deltager i Den Monetære Unions tredje fase, hvert år. Hertil anvendes de kurser, der gælder den første hverdag i oktober måned, og som offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. De træder i kraft den 1. januar i det følgende kalenderår.

De i afsnit 1, omhandlede regnskabsposter forstås som defineret i Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer  (9).

2.   Uanset stk. 1 kan den kompetente myndighed anerkende, at en virksomhed dokumenterer sit økonomiske grundlag ved en erklæring fra en eller flere banker eller andre pengeinstitutter , herunder forsikringsselskaber, om, at de hæfter solidarisk for virksomheden ved hjælp af en bankgaranti eller tilsvarende for de beløb, der er fastsat i stk. 1 . Den kompetente myndighed, der har udstedt vejtransporttilladelsen, kan indkræve bankgarantien eller forsikringen , som kun kan frigøres med myndighedens samtykke. Den kompetente myndighed skal også fastsætte vilkårene i henhold til hvilke, bankgarantien eller forsikringen kan indkræves og frigøres til andre kreditorers fordel.

3.   Det årsregnskab, jf. stk. 1 , eller den garanti, jf. stk. 2 , der skal kontrolleres, er årsregnskabet eller garantien for den økonomiske enhed, der er etableret på den medlemsstats område, hvor der søges tilladelse, og ikke i eventuelle andre enheder, der er etableret i en anden medlemsstat.

Artikel 8

Opfyldelse af kravet om faglige kvalifikationer

1.    Med henblik på anvendelsen af artikel 3, litra d), skal den eller de pågældende personer have kundskaber svarende til det niveau, der er fastsat i bilag I, afsnit I, i de der anførte emner. De faglige kvalifikationer konstateres efter en obligatorisk skriftlig prøve, som kan suppleres med en mundtlig prøve , hvis medlemsstaten beslutter dette . Prøverne tilrettelægges som anført i bilag I, afsnit II.

2.     Prøverne finder sted i den medlemsstat, hvor de berørte personer har bopæl.

3.   Skriftlige og mundtlige prøver til påvisning af faglige kvalifikationer kan kun afholdes af myndigheder og andre organer, som en medlemsstat har godkendt hertil på grundlag af betingelser, den selv har opstillet. Medlemsstaterne kontrollerer regelmæssigt, om de myndigheder og andre organer, som de har godkendt, afholder prøverne under forhold, der er i overensstemmelse med bilag I.

4.   Medlemsstaterne godkender på grundlag af indbyrdes forenelige betingelser, som de selv opstiller, de organisationer, der kan tilbyde ansøgerne kurser af god kvalitet, som effektivt forbereder dem til prøven, samt efteruddannelseskurser til ajourføring af kundskaberne for de transportledere, der ønsker det. Medlemsstaterne kontrollerer regelmæssigt, om disse organisationer stadig opfylder de betingelser, der lå til grund for godkendelsen.

5.   Medlemsstaterne kan fritage personer fra prøven, hvis de kan godtgøre at have haft mindst ti års uafbrudt praktisk erfaring , inden datoen for offentliggørelse af denne forordning, i en transportvirksomhed på lederniveau .

6.     Medlemsstaterne kan tilskynde til, at der afholdes uddannelseskurser som beskrevet i bilag I og en prøve som beskrevet i stk. 1 for transportledere hvert tiende år for at sikre, at de er orienteret om udviklingen i sektoren.

7.     Medlemsstaterne sikrer, at transportledere med praktisk erfaring, der vender tilbage til erhvervet efter fem års fravær, skal gennemgå de genopfriskningskurser og opdateringer, der er nødvendige for at godtgøre deres fortsatte faglige kompetence og viden om den seneste udvikling i den lovgivning, der gælder for erhvervet.

8.   Medlemsstaterne kan fritage indehavere af eksamensbeviser fra højere eller tekniske uddannelsesinstitutioner, der er udstedt i medlemsstaten, og hvoraf det fremgår, at indehaveren har fulgt undervisning i emnerne på listen i bilag I, fra deltagelse i undervisningen i de emner, der er omfattet af eksamensbeviset , og fra prøven , når medlemsstaten særligt har anerkendt eksamensbeviserne med henblik herpå.

9.   Et bevis udstedt af den i stk. 3 omhandlede myndighed eller organ skal fremlægges som dokumentation for de faglige kvalifikationer. Beviset kan ikke overdrages en anden fysisk eller juridisk person . Det affattes efter modellen i bilag II og bærer den udstedende myndigheds eller godkendte organs stempel eller segl.

10.   Kommissionen tilpasser bilag I og II til den tekniske udvikling. Disse foranstaltninger til ændring af ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning vedtages, for så vidt angår bilag I, efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 24, stk. 3, og for så vidt angår bilag II, efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 24, stk. 4.

11.   Det anbefales kraftigt, at medlemsstaterne udveksler erfaringer og informationer om kurser, prøver og godkendelser, hovedsagelig, men ikke udelukkende gennem det i artikel 24 omhandlede udvalg og gennem ethvert organ, som Kommissionen måtte udpege.

Kapitel III

Tilladelse og overvågning

Artikel 9

Kompetente myndigheder

1.   Hver medlemsstat tillægger en eller flere myndigheder kompetence til at sikre iværksættelsen af denne forordning. Disse myndigheder skal tillægges beføjelser til:

a)	at behandle ansøgninger fra virksomheder

b)	at udstede, suspendere og tilbagekalde vejtransporttilladelser

c)	at erklære en fysisk person uegnet til at være transportleder for en virksomheds transportaktiviteter

d)	at foretage den nødvendige kontrol af, at virksomhederne opfylder kravene i artikel 3.

2.   De kompetente myndigheder offentliggør alle de krav, der skal opfyldes i medfør af denne forordning, eventuelle andre nationale bestemmelser og procedurer, der skal følges af interesserede ansøgere, samt tilhørende forklaringer.

Artikel 10

Behandling og registrering af ansøgninger

1.    En transportvirksomhed, der opfylder kravene i artikel 3 , har efter ansøgning tilladelse til at udøve vejtransporterhvervet. Den kompetente myndighed sikrer sig, at en virksomhed, der indgiver en ansøgning, opfylder kravene til udøvelse af vejtransporterhvervet i nævnte artikel.

2.    Den kompetente myndighed er ansvarlig for, at det elektroniske register, jf. artikel 15, ajourføres og videreføres.

I det elektroniske register, jf. artikel 15, indfører den kompetente myndighed virksomhedens officielle navn, navnet på virksomhedens transportleder samt en indikation af, at han eller hun ikke er blevet erklæret uegnet til at lede en virksomheds transportaktiviteter, etableringsstedets adresse, antallet af køretøjer, virksomheden benytter, og, hvis tilladelsen er gyldig til international transport, løbenummeret på fællesskabstilladelsen og på de bekræftede kopier af den.

3.   Den kompetente myndighed behandler ansøgninger om vejtransporttilladelse hurtigst muligt og inden tre måneder.

4.    Fra den 1. januar 2012 kontrollerer den kompetente myndighed i tvivlstilfælde ved bedømmelsen af, om en virksomhed lever op til vandelskravet, at den eller de udpegede transportledere på ansøgningstidspunktet ikke er blevet erklæret uegnet til at lede transportarbejdet for en virksomhed i en af medlemsstaterne i medfør af artikel 13 .

5.   Virksomheder, der har vejtransporttilladelse, meddeler eventuelle ændringer i de forhold, der er omhandlet i stk. 2, til den kompetente myndighed, der har udstedt tilladelsen, inden 28 dage.

Artikel 11

Kontrol

1.   De kompetente myndigheder fører tilsyn med, at de virksomheder, som de har givet tilladelse til at udøve vejtransporterhvervet , til stadighed opfylder kravene i artikel 3. Med henblik herpå kontrollerer de hvert femte år, at virksomhederne stadig opfylder alle kravene.

Kommissionen tilpasser intervallet mellem den regelmæssige kontrol af det tekniske fremskridt, især tilsynet med de nationale elektroniske registre i artikel 15. Da disse foranstaltninger har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, vedtages de efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 24, stk. 3.

2.   Ud over kontrollen i stk. 1 foretager de kompetente myndigheder kontrol af virksomheder i højere risikoklasser efter det system, som medlemsstaterne har indført i medfør af artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF (10). Medlemsstaterne udvider dette risikoklassificeringssystem til at omfatte alle de overtrædelser, der er anført i denne forordnings artikel 6.

3.   Efter anmodning fra Kommissionen foretager medlemsstaterne den fornødne kontrol af, om en virksomhed fortsat opfylder betingelserne for adgang til vejtransporterhvervet. Medlemsstaten underretter Kommissionen om resultaterne af den således foretagne kontrol og om, hvilke foranstaltninger der er truffet, hvis det blev konstateret, at virksomheden ikke længere opfylder betingelserne i denne forordning.

Artikel 12

Advarsler og tilbagekaldelse af vejtransporttilladelser

1.    Hvis den kompetente myndighed konstaterer, at der er risiko for, at en virksomhed ikke længere opfylder kravene i artikel 3 , underretter myndigheden virksomheden herom . Når det er konstateret, at et af kravene ikke længere opfyldes, kan myndigheden give virksomheden en af følgende frister til at bringe forholdene i orden:

a)	hvis transportlederen ikke længere opfylder vandelskravet eller kravet til faglige kvalifikationer, højst tre måneder til at ansætte en afløser for denne, idet fristen kan forlænges med tre måneder ; hvis transportlederen afgår ved døden eller bliver fysisk uskikket til at varetage sit hverv

b)	hvis virksomheden skal bringe forholdene i orden med hensyn til at påvise, at den råder over et faktisk etableret og varigt forretningssted, højst tre måneder

c)	hvis kravet til det økonomiske grundlag ikke er opfyldt, højst seks måneder til at godtgøre, at kravet til det økonomiske grundlag på ny vil være varigt opfyldt fra næste regnskabsår, på grundlag af en finansieringsplan, der bygger på realistiske hypoteser.

2.   Den kompetente myndighed kan pålægge virksomheder, som har fået deres vejtransporttilladelse suspenderet eller tilbagekaldt, at deres transportledere skal følge et kursus og bestå en prøve som omhandlet i artikel 8 inden rehabilitering.

3.    Hvis den kompetente myndighed konstaterer, at en virksomhed ikke længere opfylder et eller flere af kravene i artikel 3, tilbagekalder eller suspenderer den virksomhedens vejtransporttilladelse senest ved udløbet af fristerne i stk. 1.

Artikel 13

Erklæring om uegnethed som transportleder

1.   Den kompetente myndighed erklærer transportlederen for en virksomhed, hvis vejtransporttilladelse er blevet tilbagekaldt, uegnet til at lede en virksomheds transportarbejde, hvis overtrædelserne , som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra b), er særligt alvorlige, fordi de er blevet begået systematisk og med overlæg, eller der er gjort forsøg på at skjule de faktiske forhold , og transportlederen er ansvarlig herfor .

2.   Så længe der ikke er truffet rehabiliteringsforanstaltninger i overensstemmelse med de relevante nationale bestemmelser , er beviset for faglige kvalifikationer, jf. artikel 8, stk. 9, som er udstedt til den person, der er erklæret uegnet til at lede transportarbejde, ugyldigt i alle medlemsstater.

Artikel 14

Afgørelser fra de kompetente myndigheder og klage

1.   Medlemsstaternes kompetente myndigheder skal begrunde de negative afgørelser, som de træffer i medfør af denne forordning , herunder afgørelser om afslag på ansøgninger , om suspension og tilbagekaldelse af en vejtransporttilladelse og om erklæring om transportlederens uegnethed.

Sådanne afgørelser træffes under hensyntagen til oplysninger om overtrædelser, som den pågældende virksomhed eller transportlederne har begået i andre medlemsstater, og som kan indebære, at virksomheden ikke opfylder vandelskravet, samt til alle andre oplysninger, den kompetente myndighed har til sin rådighed.

I afgørelser om suspension af en vejtransporttilladelse og om erklæring af uegnethed anføres det, hvordan rehabilitering kan finde sted.

2.   Medlemsstaterne sørger for, at de berørte virksomheder og personer har mulighed for at indbringe klage over afgørelserne i stk. 1 , og i den forbindelse også anlægge sag ved en domstol .

Kapitel IV

Forenkling og administrativt samarbejde

Artikel 15

Nationale elektroniske registre

1.   Med henblik på gennemførelsen af denne forordning, særlig artikel 10, 11, 12, 13 og 25, fører hver medlemsstat et nationalt elektronisk register over vejtransportvirksomheder og transportledere , der har fået vejtransporttilladelse af en kompetent myndighed, som medlemsstaten har udpeget. Behandlingen af de data, dette register indeholder, sker under den myndigheds kontrol, som er udpeget hertil , og som også er ansvarlig for anvendelsen og ajourføringen af disse data. Det nationale elektroniske register indeholder en offentlig og en fortrolig afdeling. Alle denne medlemsstats kompetente myndigheder som omhandlet i artikel 9 har onlineadgang til det elektroniske register. Andre myndigheder end de kompetente har kun adgang til registrets fortrolige afdeling , hvis de har kontrol- og sanktionsbeføjelser inden for vejtransport, og deres ansatte er edsvorne.

Senest den 1. januar 2010 fastlægger Kommissionen sammen med medlemsstaterne minimumsstrukturen for de data, der skal tilgå det nationale elektroniske register.

Afdelingen for vejtransportvirksomheder i medlemsstaternes elektroniske registre indeholder oplysninger om:

a)	virksomhedens navn og retsform

b)	adressen på dens forretningssted

c)	navn på de transportledere, der er udpeget for at opfylde vandelskravet og kvalifikationskravet, samt — hvis denne er en anden — navnet på den juridiske repræsentant

d)

tilladelsens type, antallet af køretøjer, der er omfattet af den, og, hvor det er relevant, løbenummeret på fællesskabstilladelsen og på de bekræftede kopier og registreringsmærke for hvert enkelt køretøj, der udfører transporter i henhold til vejtransporttilladelsen uden for den medlemsstat, i hvilken virksomheden er oprettet

e)	antal, kategori og type af alvorlige overtrædelser , som har medført en sanktion inden for de sidste to år

f)	navn på personer, der inden for de sidste to år er erklæret uegnede til at lede en virksomheds transportarbejde, og ved hvilke foranstaltninger rehabilitering har kunnet finde sted.

Afdelingen for transportledere i medlemsstaternes elektroniske registre indeholder oplysninger om:

a)	navnet på den transportleder, der er erklæret egnet til at lede transportarbejdet eller virksomheden

b)	den eller de pågældende virksomheders navn, retsform og adresse.

Medlemsstaterne kan vælge at opbevare de oplysninger, der er omhandlet i afsnit 3, litra e) og f), i separate registre. I så tilfælde skal de relevante data stilles til rådighed for alle kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat på disses anmodning, eller dataene skal være direkte tilgængelige for myndighederne. De ønskede oplysninger fremsendes inden ti arbejdsdage fra modtagelsen af anmodningen.

Andre myndigheder end de kompetente myndigheder skal i alle tilfælde kun have adgang til de oplysninger, der er omhandlet i afsnit 3, litra e) og f), hvis de har kontrol- og sanktionsbeføjelser inden for vejtransport, og deres ansatte er edsvorne eller på anden måde er pålagt tavshedspligt.

2.   Oplysninger om virksomheder, hvis tilladelse er blevet suspenderet eller tilbagekaldt, opbevares i registret i to år at regne fra udløbet af suspensionen eller tilbagekaldelsen af tilladelsen, hvorefter de fjernes omgående .

Oplysninger om personer, der er erklæret uegnet til erhvervet, opbevares i registret, så længe de pågældende endnu ikke er blevet rehabiliteret, jf. artikel 6, stk. 3. Når der er sket rehabilitering eller truffet anden foranstaltning med tilsvarende virkning, fjernes oplysningerne omgående.

I disse oplysninger anføres begrundelsen for suspensionen eller tilbagekaldelsen af vejtransporttilladelsen og for uegnethedserklæringen og varigheden heraf.

3.   Medlemsstaterne tager alle nødvendige skridt til at sikre, at alle oplysninger i det elektroniske register er aktuelle og rigtige, navnlig oplysningerne i stk. 1, afsnit 3, litra e) og f).

4.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de nationale elektroniske registre kobles sammen på fællesskabsplan senest den 31. december 2010. Sammenkoblingen skal gennemføres således, at en kompetent myndighed i enhver medlemsstat kan søge i alle medlemsstaternes elektroniske register. Kommissionen tager de nødvendige initiativer til at lette gennemførelsen af dette stykke.

5.   Med henblik på gennemførelsen af stk. 4 vedtager Kommissionen efter rådgivningsproceduren i artikel 24, stk. 2, nærmere fælles bestemmelser om de udvekslede oplysningers format og om tekniske procedurer for automatisk søgning i andre medlemsstaters elektroniske registre.

Artikel 16

Beskyttelse af personoplysninger

Hvad angår anvendelsen af direktiv 95/46/EF, sikrer medlemsstaterne særlig følgende:

a)	personer, der registreres, underrettes, når oplysninger om dem optages i registret, og når disse oplysninger påtænkes videregivet til tredjemand. Ved underretningen oplyses det, hvilken myndighed der er ansvarlig for databehandlingen, hvilken type data der behandles og hvorfor

b)

registrerede personer har ret til at få aktindsigt i de oplysninger, der vedrører dem selv, hos den myndighed, der er ansvarlig for behandlingen af disse oplysninger. Denne ret gælder uden indskrænkninger og kan udøves med rimelige mellemrum; den efterkommes ufortøvet og må hverken medføre urimelige udgifter for den, der begærer aktindsigt

c)	en registreret person har ret til at få rettet, slettet eller blokeret ufuldstændige eller urigtige oplysninger om sig selv

d)	registrerede personer har ret til af legitime og vægtige grunde at gøre indsigelse mod, at oplysninger, der vedrører dem selv, gøres til genstand for behandling. Er indsigelsen berettiget, må behandlingen ikke længere omfatte disse oplysninger.

Artikel 17

Administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne

1.   Når en medlemsstat konstaterer, at en virksomhed, hvis vejtransporttilladelse er udstedt af en kompetent myndighed i en anden medlemsstat, har overtrådt reglerne, og overtrædelsen er så alvorlig, at den efter denne forordning kan medføre suspension eller tilbagekaldelse af tilladelsen, fremsender medlemsstaten alle de oplysninger, den har, om disse overtrædelser og om de sanktioner, den har iværksat, til den pågældende anden medlemsstat.

2.   Medlemsstaterne udpeger et nationalt kontaktpunkt, som får til opgave at udveksle informationer om anvendelsen af denne forordning med de andre medlemsstater. Medlemsstaterne sender Kommissionen navn og adresse på deres nationale kontaktpunkt senest den … Kommissionen udarbejder en liste over alle de nationale kontaktpunkter og sender den til medlemsstaterne.

3.   De medlemsstater, der udveksler oplysninger inden for rammerne af denne forordning, benytter de nationale kontaktpunkter, der er udpeget i medfør af stk. 2.

4.   Medlemsstater, der udveksler oplysninger om overtrædelserne i artikel 6, stk. 2, eller om eventuelle transportledere, der er erklæret uegnede, skal følge proceduren og overholde fristerne i artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. …/2008 [om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel], eller, efter omstændighederne, i artikel 23, stk. 1, i forordning (EF) nr. …/2008 [om fælles regler for adgang til markedet for buskørsel]. Når medlemsstaterne modtager meddelelser fra andre medlemsstater om alvorlige overtrædelser, som har resulteret i en dom, indfører de disse oplysninger i deres nationale elektroniske registre.

Kapitel V

Gensidig anerkendelse af attester og andre kvalifikationsbeviser

Artikel 18

Attestering af hæderlig vandel

1.   Som tilstrækkeligt bevis på god vandel som betingelse for adgang til vejtransporterhvervet anerkender etableringsmedlemsstaten en straffeattest eller i mangel heraf et tilsvarende dokument, som er udstedt af en kompetent retslig eller administrativ myndighed i den eller de medlemsstater, hvor transportlederen sidst havde bopæl , jf. dog artikel 10, stk. 4.

2.   Når en medlemsstat til sine egne statsborgere stiller vandelskrav, som ikke kan godtgøres ved det i stk. 1 nævnte dokument, anerkender denne stat for statsborgere fra andre medlemsstater som tilstrækkeligt bevis en attest udstedt af en kompetent retslig eller administrativ myndighed i den eller de medlemsstater, hvor transportlederen sidst havde bopæl , som bekræfter, at disse krav er opfyldt. Denne attest skal indeholde oplysninger om de samme forhold, som etableringsmedlemsstaten tillægger betydning.

3.   Udsteder den eller de medlemsstater, hvor transportlederen sidst havde bopæl, ikke det i medfør af stk. 1 og 2 krævede dokument, kan den pågældende i stedet afgive en erklæring under ed eller en erklæring på tro og love for en kompetent retslig eller administrativ myndighed eller eventuelt for en notar i den eller de medlemsstater, hvor transportlederen sidst havde bopæl , som så udsteder en attest til bekræftelse af denne edsaflæggelse eller tro og love-erklæring. Denne myndighed afgiver en attestation til bekræftelse af denne edsaflæggelse eller højtidelige erklæring.

4.   Når de i henhold til stk. 1 og 2 udstedte dokumenter fremlægges, må de ikke være udstedt mere end tre måneder tidligere. Samme betingelse gælder for erklæringer efter stk. 3.

Artikel 19

Attestering af virksomhedens økonomiske grundlag

Når en medlemsstat af sine egne statsborgere stiller flere krav til det økonomiske grundlag end dem, der er fastsat i artikel 7, anerkender medlemsstaten for statsborgere i andre medlemsstater en attest udstedt af en kompetent administrativ myndighed i den eller de medlemsstater, hvor transportlederen sidst havde bopæl, for, at disse krav er opfyldt, som tilstrækkeligt bevis for opfyldelse af disse krav. Disse attester skal indeholde oplysninger om de samme forhold, som den nye etableringsmedlemsstat tillægger betydning.

Artikel 20

Attestering af faglige kvalifikationer

1.   Som tilstrækkelig godtgørelse af faglige kvalifikationer anerkender medlemsstaterne beviser efter modellen i bilag II, som myndighederne eller de godkendte organer udsteder med dette formål.

2.   Beviser, der udstedes inden den […] som til godtgørelse af faglige kvalifikationer i medfør af bestemmelser, der var gældende på denne dato, ligestilles med beviser efter modellen i bilag II og anerkendes i alle medlemsstater som bevis for faglige kvalifikationer. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de beviser, de anerkender som godtgørelse af faglige kvalifikationer med henblik på anvendelsen af denne artikel.

Kapitel VI

Afsluttende bestemmelser

Artikel 21

Sanktioner

1.   Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest den 1. januar 2012 . Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og meddeler omgående senere ændringer af betydning for bestemmelserne.

2.   De i stk. 1 omhandlede sanktioner skal bl.a. omfatte suspension af vejtransporttilladelse, tilbagekaldelse af vejtransporttilladelse og erklæringer om transportlederes uegnethed. Sanktionerne skal også omfatte konfiskation af køretøjer, som en virksomhed har benyttet til at udføre transportarbejde uden at have den tilladelse, der kræves efter denne forordning.

Artikel 22

Overgangsbestemmelser

Virksomheder, der har opnået vejtransporttilladelse inden denne forordnings ikrafttræden skal efterkomme forordningens bestemmelser senest to år efter dens ikrafttræden.

Artikel 23

Gensidig bistand

De kompetente myndigheder i medlemsstaterne samarbejder tæt og yder hinanden bistand i anvendelsen af denne forordning. De udveksler oplysninger om domme for alvorlige overtrædelser og om andre nærmere bestemte forhold, som kan få følger for udøvelsen af vejtransporterhvervet, dog under overholdelse af reglerne om beskyttelse af personoplysninger .

Artikel 24

Udvalg

1.   Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 18, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport  (11).

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

4.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, artikel 5a, stk. 5, litra b), og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8. Perioden i artikel 5a, stk. 3, litra c), og artikel 5a, stk. 4, litra b) og e), i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til en måned.

Artikel 25

Rapporter om udøvelsen af vejtransporterhvervet

1.   Hvert andet år udarbejder medlemsstaterne en rapport om de kompetente myndigheders arbejde og forelægger den for Kommissionen. Rapporten skal

a)	analysere sektorens vandel, økonomiske grundlag og faglige kvalifikationer

b)	oplyse antallet af udstedte, suspenderede og inddragne vejtransporttilladelser og antallet af uegnethedserklæringer samt begrundelserne herfor

c)	oplyse, hvor mange beviser for faglige kvalifikationer der er udstedt om året

d)	indeholde nøglestatistikker om de nationale elektroniske registre og de kompetente myndigheders anvendelse heraf , og

e)	analysere informationsudvekslingen med de andre medlemsstater, herunder bl.a. det årlige antal meddelelser til en anden medlemsstat om konstaterede overtrædelser samt modtagne svar i medfør af artikel 17, stk. 3, og det årlige antal ansøgninger og svar i medfør af artikel 17, stk. 4.

2.   På grundlag af disse rapporter fra medlemsstaterne udarbejder Kommissionen hvert andet år en rapport til Parlamentet og Rådet om udøvelsen af vejtransporterhvervet. Rapporten skal bl.a. indeholde en vurdering af, hvordan informationsudvekslingen mellem medlemsstaterne fungerer. Den offentliggøres samtidig med den rapport, der er omhandlet i artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport  (12).

3.     Inden den 1. juni 2009 skal Kommissionen berette om, hvad virkningen ved at udvide denne forordnings anvendelsesområde til også at omfatte erhvervsmæssig transport med køretøjer, hvis design og udstyr er passende, og som er beregnet til befordring af op til ni personer inklusive føreren, vil være. Kommissionen skal om nødvendigt tage de relevante initiativer.

Artikel 26

Liste over kompetente myndigheder

Senest den 1. juni 2009 fremsender hver medlemsstat til Kommissionen en liste over kompetente myndigheder, som den har udpeget til at udstede vejtransporttilladelser, og en liste over myndigheder eller organer, der er godkendt til at tilrettelægge prøverne og udstede beviserne . Kommissionen offentliggør en samlet liste over disse myndigheder og organer i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 27

Meddelelse af nationale foranstaltninger

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af denne forordning , senest seks dage efter udstedelsen heraf og første gang senest den 1. juni 2009 .

Artikel 28

Ophævelse

Direktiv 96/26/EF ophæves.

Henvisninger til det ophævede direktiv betragtes som henvisninger til nærværende forordning.

Artikel 29

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. juni 2009 .

---

(1)  EUT C …

(2)  EUT C …

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 21.5.2008.

(4)  EFT L 124 af 23.5.1996, s. 1. .

(5)  EUT L …

(6)  EUT L …

(7)  EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

(8)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. .

(9)  EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11. .

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og om ophævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF ( EUT L 102 af 11.4.2006, s. 35 ).

(11)  EFT L 370 af 31.12.1985, s. 8. .

(12)  EUT L 102 af 11.4.2006, s. 1.