52007SC0189

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 13.2.2007

SEK(2007) 189 endelig

Henstilling med henblik på

RÅDETS UDTALELSE

i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om Estlands opdaterede konvergensprogram, 2006-2010

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. GENEREL BAGGRUND

Stabilitets- og vækstpagten, som trådte i kraft den 1. juli 1998, er baseret på målsætningen om sunde offentlige finanser som et middel til at forbedre betingelserne for prisstabilitet og en stærk og holdbar vækst, der bidrager til jobskabelse. I forbindelse med reformen af pagten i 2005 blev det anerkendt, at pagten er et nyttigt middel til at cementere finanspolitisk disciplin, men hovedsigtet var at gøre den mere virkningsfuld, styrke dens økonomiske fundament og sikre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt.

Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker[1], som indgår i stabilitets- og vækstpagten, fastsætter, at medlemsstaterne skal forelægge stabilitets- eller konvergensprogrammer og årlige opdateringer heraf for Rådet og Kommissionen (medlemsstater, der allerede har indført den fælles valuta, forelægger (opdaterede) stabilitetsprogrammer, og medlemsstater, der endnu ikke har indført den fælles valuta, forelægger (opdaterede) konvergensprogrammer). Estlands første konvergensprogram blev forelagt i maj 2004. I overensstemmelse med forordningen afgav Rådet en udtalelse herom den 5. juli 2004 på grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter at have hørt Det Økonomiske og Finansielle Udvalg. I overensstemmelse med samme procedure bliver de opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer vurderet af Kommissionen og undersøgt af ovennævnte udvalg, mens Rådet kan undersøge dem.

2. BAGGRUNDEN FOR VURDERINGEN AF DET OPDATEREDE PROGRAM

Kommissionen har undersøgt den seneste opdatering af Estlands konvergensprogram, der blev forelagt den 1. december 2006, og har vedtaget en henstilling med henblik på Rådets udtalelse herom (se boksen vedrørende hovedpunkterne i vurderingen).

Udgangspunktet for vurderingen af budgetstrategien i det nye konvergensprogram er kort beskrevet i afsnittene om:

1. de økonomiske og budgetmæssige resultater i de seneste ti år

2. den seneste vurdering af landets stilling under den præventive del af stabilitets- og vækstpagten (sammenfatning af Rådets udtalelse om den sidste opdatering af konvergensprogrammet) og

3. Kommissionens vurdering af det nationale reformprogram fra oktober 2006.

2.1. De seneste økonomiske og budgetmæssige resultater

Estland har med held afsluttet overgangen til en fungerende markedsøkonomi og har nu den højeste økonomiske vækstrate i EU. Arbejds- og varemarkederne er særdeles fleksible. Kombinationen af høje lønstigninger og store produktivitetsgevinster har sat landet i stand til hurtigt at indhente EU for så vidt angår levestandard. Sammen med et godt eksportresultat er farten i den indenlandske efterspørgsel steget hurtigt i de seneste år. I den seneste tid har netop Estlands succes skabt nye udfordringer. Efter flere år med hurtig vækst står økonomien over for kapacitetsbegrænsninger, navnlig på arbejdsmarkedet, hvor der er ved at være mangel på arbejdskraft. Den store risiko for overophedning viser sig ved stigende kerneinflation, et stort underskud over for udlandet og en kraftig stigning i låntagningen, som har medført et boom på ejendomsmarkedet.

2.2. Vurderingen i Rådets udtalelse om det forrige program

Den 14. februar 2006 vedtog Rådet sin udtalelse om den forrige opdatering af konvergensprogrammet for perioden 2005-2009. Rådet var af den opfattelse, at "alt i alt er budgetstillingen sund, og budgetstrategien er et godt eksempel på en finanspolitik, der stemmer overens med pagten". På baggrund af "et resultat i 2005, der antagelig er væsentligt bedre end anslået i programmet, og nødvendigheden af at undgå procykliske politikker", opfordrede Rådet Estland til at "søge at opnå et større budgetoverskud i 2006 og de kommende år for fortsat at medvirke til at korrigere den eksterne ubalance".

2.3. Kommissionens vurdering af det nationale reformprogram fra oktober 2006

Rapporten om gennemførelsen af Estlands nationale reformprogram blev forelagt den 12. oktober 2006 inden for rammerne af den fornyede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse. Estlands nationale reformprogram identificerer følgende hovedudfordringer/prioriterede områder: F&U og innovation samt beskæftigelse.

Kommissionens vurdering af dette program (vedtaget som led i Kommissionens situationsrapport fra december 2006[2]) viste, at Estland gør store fremskridt med hensyn til gennemførelsen af landets nationale reformprogram. Det gør også en stor indsats for at sikre sammenhæng mellem det nationale reformprogram og samhørighedspolitikken.

På baggrund af de fremskridt, der er sket, blev Estland opfordret til også at fokusere på følgende områder: uddannelse og livslang læring, F&U og innovation, konkurrencepolitik, fleksibilitet på arbejdsmarkedet og en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Boks: Hovedpunkterne i vurderingen Ved vurderingen af stabilitetsprogrammerne og konvergensprogrammerne skal følgende undersøges, jf. henholdsvis artikel 5, stk. 1, og artikel 9, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97: om de økonomiske antagelser, som programmet er baseret på, er realistiske den mellemfristede budgetmålsætning, som medlemsstaten fremlægger, og om den tilsigtede tilpasning i retning af den er hensigtsmæssig om de foranstaltninger, der træffes og/eller foreslås for at overholde den tilsigtede tilpasning, er tilstrækkelige til at opfylde den mellemfristede budgetmålsætning under konjunkturforløbet ved vurderingen af den tilsigtede tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning undersøges det, om der gøres en større tilpasningsindsats i økonomiske opgangstider, mens indsatsen kan være mere begrænset i økonomiske nedgangstider, og for de medlemsstater, der deltager i euroområdet og ERM II, undersøges det, om den pågældende medlemsstat sikrer en årlig forbedring i sin konjunkturkorrigerede saldo, eksklusive engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger, på 0,5 % af BNP som benchmark for at opfylde sin mellemfristede budgetmålsætning når kursen for tilpasning af den mellemfristede budgetmålsætning fastlægges (for medlemsstater, der endnu ikke har nået den), eller når der tillades en midlertidig afvigelse fra den mellemfristede budgetmålsætning (for medlemsstater, der har nået den), undersøges gennemførelsen af større strukturreformer, som har direkte langsigtede omkostningsbesparende virkninger (bl.a. ved at øge den potentielle vækst) og derfor har en konstaterbar indvirkning på de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt (på den betingelse, at der bevares en passende sikkerhedsmargen med hensyn til referenceværdien på 3 % af BNP, og at budgetstillingen i programperioden forventes at vende tilbage til den mellemfristede budgetmålsætning), idet man bør være særlig opmærksom på pensionsreformer, som indfører et flersøjlesystem, der omfatter en obligatorisk, fuldt finansieret søjle om medlemsstaternes økonomiske politik er i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik. Når det vurderes, om programmets makroøkonomiske antagelser er realistiske, sker det med henvisning til prognosen fra Kommissionens tjenestegrene fra efteråret 2006, idet der også tages hensyn til den i fællesskab aftalte metode til beregning af det potentielle output og de konjunkturkorrigerede saldi. Vurderingen af overensstemmelsen med de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik sker på baggrund af de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik med hensyn til de offentlige finanser, der indgår i de integrerede retningslinjer for perioden 2005-2008. Vurderingen skal desuden omfatte en undersøgelse af: udviklingen i gældskvoten og udsigterne for de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt, som der bør lægges "tilstrækkelig vægt på i forbindelse med overvågningen af budgetstillingerne" ifølge Rådets rapport af 20. marts 2005 om "en bedre gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten". I en meddelelse fra Kommissionen af 12. oktober 2006 beskrives fremgangsmåden for vurderingen af den langsigtede holdbarhed[3] graden af integration med det nationale reformprogram, som medlemsstaterne har fremlagt i forbindelse med Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse. I sin følgeskrivelse af 7. juni 2005 til Det Europæiske Råd om de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik for perioden 2005-2008 anførte Økofin-Rådet, at de nationale reformprogrammer skal være i overensstemmelse med stabilitets- og konvergensprogrammerne overensstemmelsen med adfærdskodeksen[4], hvori der bl.a. fastlægges en fælles struktur og et fælles sæt datatabeller for stabilitets- og konvergensprogrammerne. |

- Henstilling med henblik på

RÅDETS UDTALELSE

i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om Estlands opdaterede konvergensprogram, 2006-2010

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker[5], særlig artikel 9, stk. 3,

under henvisning til henstilling fra Kommissionen,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg —

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

4. Den [27. februar 2007] gennemgik Rådet Estlands opdaterede konvergensprogram for perioden 2006-2010.

5. I det makroøkonomiske scenario, programmet er baseret på, forventes det, at væksten i det reelle BNP mindskes fra et toppunkt på 11 % i 2006 til 8 ¼ % i 2007 og 7 ½ % pr. år i yderårene. Vurderet på baggrund af de i øjeblikket tilgængelige oplysninger forekommer dette scenario at være baseret på forsigtige vækstantagelser. Det er imidlertid tydeligt, at den forventede udvikling på mellemlang sigt, nemlig en jævn opbremsning i væksten i forhold til det nuværende tempo, der rummer en tilbøjelighed til overophedning, er forbundet med risici. Programfremskrivningerne for inflationen forekommer realistiske.

6. I Kommissionens prognose fra efteråret 2006 anslås det offentlige overskud for 2006 til 2,5 % af BNP i forhold til et mål på 0,3 % af BNP i den forrige opdatering af konvergensprogrammet. Det langt bedre resultat, som også forventes i den nye opdatering, skyldes fremførslen som følge af det bedre end forventede resultat i 2005 og den overraskende store vækst i 2006.

7. Hovedmålene for den mellemfristede budgetstrategi i programmet er, at de offentlige finanser mindst skal holdes i balance, og at der skal sikres langsigtet holdbarhed på baggrund af den budgetmæssige virkning af befolkningens aldring. I budgetstrategien forventes det samlede offentlige underskud at falde fra 2 ½ % af BNP i 2006 til omkring 1 ¼ % i 2007-2008 for derefter igen at stige til omkring 1 ½ % af BNP. Den primære saldo vil følge en lignende udvikling som følge af renteudgifternes ubetydelige vægt. Faldet i overskuddet i 2007 drives af en stigning i udgiftskvoten, mens indtægtskvoten følger en faldende tendens. Fra og med 2008 falder den samlede indtægts- og udgiftskvote samtidig, hvilket bl.a. afspejler indkomstskattereduktionerne og væksten i udgifterne, der forbliver under den kraftige vækst i det nominelle BNP. Det nye program afviger fra den hidtidige praksis med altid at sigte mod balance i de offentlige finanser (hvilket som regel er lykkedes fint i de seneste år) og sigter i stedet mod et stort overskud i hele programperioden, hvilket markerer et fremskridt, når det drejer sig om at tage hensyn til konjunkturudviklingen. I forhold til den forrige opdatering er målene fra og med 2007 opjusteret med mindst 1 procentpoint af BNP på baggrund af et gunstigere (og mere realistisk) makroøkonomisk scenario.

8. Den strukturelle saldo (dvs. den konjunkturkorrigerede saldo renset for engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger), beregnet efter den i fællesskab aftalte metode, forventes at falde med ca. 1 procentpoint og nå ½ % af BNP i 2007 for igen at stige til over 1 % af BNP i 2008 og over 1 ½ % af BNP i 2009 og 2010. Som i den forrige opdatering af konvergensprogrammet er den mellemfristede målsætning for budgetstillingen, der præsenteres i programmet, en balanceret budgetstilling i strukturelle termer, som programmet planlægger at fastholde i programperioden. Da den mellemfristede budgetmålsætning er mere krævende end den laveste benchmark (et anslået underskud på ca. 2 % af BNP), skulle opfyldelsen af den give en sikkerhedsmargen mod et uforholdsmæssigt stort underskud. Den mellemfristede budgetmålsætning ligger inden for det bånd, der i stabilitets- og vækstpagten og adfærdskodeksen er angivet for de medlemsstater, der deltager i euroområdet og ERM II, og er betydelig mere ambitiøs, end hvad der kræves i betragtning af gældskvoten og den gennemsnitlige potentielle outputvækst på lang sigt.

9. Usikkerhedsmomenterne i forbindelse med budgetfremskrivningerne i programmet synes i det store og hele at være afbalanceret. Programmets makroøkonomiske antagelser kan anses for forsigtige over programperioden. Indtægtsprognoserne forekommer som helhed troværdige. Den tilstræbte afdæmpning i væksten i udgifterne kunne imidlertid lettere nås, hvis rammerne for den mellemfristede finanspolitiske planlægning gøres mere bindende.

10. Under hensyntagen til denne risikovurdering forekommer budgetstillingen i programmet at være tilstrækkelig til at fastholde den mellemfristede budgetmålsætning i hele programperioden som skitseret i programmet. Den giver desuden en tilstrækkelig sikkerhedsmargen mod en overskridelse af underskudstærsklen på 3 % af BNP under normale makroøkonomiske udsving gennem programperioden. Den finanspolitiske stilling, der er angivet i programmet, er ikke helt i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten i den forstand, at den er procyklisk under økonomiske opgangstider i 2007, hvor den strukturelle saldo skulle falde med omkring 1 % af BNP.

11. Den offentlige bruttogæld anslås at være faldet til 3,7 % af BNP i 2006, hvilket er langt under traktatens referenceværdi på 60 % af BNP. Ifølge programmet forventes gældskvoten at falde med yderligere 2 procentpoint i programperioden.

12. Den langsigtede budgetmæssige virkning af aldringen i Estland er blandt de laveste i EU, idet de aldersrelaterede udgifter forventes at falde som andel af BNP i de kommende årtier under indflydelse af den store udgiftsreducerende virkning af reformen af pensionssystemet. Bruttogældens nuværende niveau er meget lavt i Estland, og en fastholdelse af sunde offentlige finanser – i overensstemmelse med budgetplanerne i programperioden – vil bidrage til at begrænse risiciene for de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt. Estland ser som helhed ud til at stå over for en lav risiko for så vidt angår de offentlige finansers holdbarhed.

13. Konvergensprogrammet indeholder en kvalitativ vurdering af den samlede virkning, som de reformer, der er anført i rapporten fra oktober 2006 om gennemførelsen af det nationale reformprogram, har inden for rammerne af den mellemfristede finanspolitiske strategi. Det giver desuden en række oplysninger om de direkte budgetudgifter eller -besparelser ved de vigtigste reformer, der er planlagt i det nationale reformprogram, og dets budgetfremskrivninger tager udtrykkelig hensyn til de virkninger, som foranstaltningerne i det nationale reformprogram har på de offentlige finanser. De foranstaltninger inden for de offentlige finanser, der er planlagt i konvergensprogrammet, ser ud til at være i overensstemmelse med dem, der skitseres i det nationale reformprogram. I begge programmer understreges det blandt andet, at en forsigtig finanspolitik er et afgørende element for den makroøkonomiske stabilisering.

14. Programmets budgetstrategi er stort set i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, som udgør en del af de integrerede retningslinjer for perioden 2005-2008.

15. Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, indeholder programmet alle krævede og de fleste af de frivillige data[6].

Den samlede konklusion er, at den mellemfristede budgetstilling er sund, og budgetstrategien er et godt eksempel på en finanspolitik, der gennemføres i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Den planlagte svækkelse af budgetoverskuddet i 2007 under økonomiske opgangstider medfører imidlertid en procyklisk finanspolitik.

På baggrund af ovenstående vurdering opfordres Estland til at søge at opnå et højere budgetoverskud i 2007 end planlagt i programmet for at fremme makroøkonomisk stabilitet og fortsat medvirke til at korrigere den eksterne ubalance.

Sammenligning af centrale makroøkonomiske og budgetmæssige fremskrivninger

2Konjunkturkorrigeret saldo (som i de foregående rækker) uden engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger. |

3Engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger taget fra programmet (0,6 % af BNP i 2006 og 0,4 % i 2007; alle underskudsformindskende). |

4Engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger taget fra Kommissionens prognose fra efteråret 2006 (0,2 % af BNP i 2005, 0,6 % af BNP i 2006, 0,4 % af BNP i 2007 og 0,2 % i 2008; alle underskudsformindskende). |

5Baseret på en skønnet potentiel vækst på henholdsvis 9,1 %, 9,6 %, 9,9 % og 9,9 % i perioden 2005-2008. |

[1] EUT L 209 af 2.8.1997, s. 1. Forordningen er ændret ved forordning (EF) nr. 1055/2005 (EUT L 174 af 7.7.2005, s. 1). Alle de dokumenter, der henvises til i denne tekst, findes på følgende websted:

http://europa.eu.int/comm/economy_finance/about/activities/sgp/main_en.htm.

[2] Meddelelse fra Kommissionen til Det Europæiske Råds forårsmøde, “Gennemførelsen af den fornyede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse – Resultaternes år”, 12.12.2006, KOM(2006) 816.

[3] Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet, "De offentlige finansers langsigtede holdbarhed i EU", 12.10.2006, KOM(2006) 574, og Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender, "The long-term sustainability of public finances in the European Union", European Economy No 4/2006.

[4] "Specifikationer om gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten og retningslinjer for stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form", godkendt af Økofin-Rådet den 11. oktober 2005.

[5] EUT L 209 af 2.8.1997, s. 1. Forordningen er ændret ved forordning (EF) nr. 1055/2005 (EUT L 174 af 7.7.2005, s. 1). Alle de dokumenter, der henvises til i denne tekst, findes på følgende websted:

http://europa.eu.int/comm/economy_finance/about/activities/sgp/main_en.htm.

[6] Der mangler bl.a. variabler for arbejdsmarkedet og data om den private sektors udlån/låntagning.