Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52007PC0436

Forslag til Rådets forordning om ophævelse af forordning (EF) nr. 152/2002 om udførsel til De Europæiske Fællesskaber af en række EKSF- og EF-stålprodukter fra Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (ordning med dobbeltkontrol)

/* KOM/2007/0436 endelig udg. - ACC 2007/0158 */

52007PC0436

Forslag til Rådets forordning om ophævelse af forordning (EF) nr. 152/2002 om udførsel til De Europæiske Fællesskaber af en række EKSF- og EF-stålprodukter fra Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (ordning med dobbeltkontrol) /* KOM/2007/0436 endelig udg. - ACC 2007/0158 */


[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 17.10.2007

KOM(2007) 436 endelig

2007/0158 (ACC)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om ophævelse af forordning (EF) nr. 152/2002 om udførsel til De Europæiske Fællesskaber af en række EKSF- og EF-stålprodukter fra Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (ordning med dobbeltkontrol)

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

I forslaget til Rådets afgørelse om Fællesskabets holdning til en afgørelse truffet af Stabiliserings- og Associeringsrådet EF–Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om ændring af protokol 2 om stålprodukter til stabiliserings- og associeringsaftalen foreslår Kommissionen at afskaffe ordningen med dobbeltkontrol for indførsel i Fællesskabet af en række stålprodukter fra Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

Hvis Stabiliserings- og Associeringsrådet træffer en sådan afgørelse, vil nærværende forslag gennemføre afgørelsen for Fællesskabets vedkommende. I lighed med Stabiliserings- og Associeringsrådets afgørelse bør den træde i kraft den [1. januar 2008].

Rådet anmodes derfor om at godkende vedlagte forslag.

2007/0158 (ACC)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om ophævelse af forordning (EF) nr. 152/2002 om udførsel til De Europæiske Fællesskaber af en række EKSF- og EF-stålprodukter fra Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (ordning med dobbeltkontrol)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

1. Stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien på den anden side fastlagde i protokol 2 om stålprodukter en ordning med dobbeltkontrol uden kvantitative lofter for indførsel i Fællesskabet af stålprodukter med oprindelse i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

2. Rådets forordning (EF) nr. 152/2002 af 21. januar 2002 om udførsel til De Europæiske Fællesskaber af en række EKSF- og EF-stålprodukter fra Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (ordning med dobbeltkontrol) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 190/98[1] gennemførte ordningen med dobbeltkontrol.

3. Ved afgørelse af xxx[2] ændrede Stabiliserings- og Associeringsrådet protokol 2 om stålprodukter, så ordningen med dobbeltkontrol ophæves. Forordning (EF) nr. 152/2002 bør derfor ophæves med virkning fra den [1. januar 2008] —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Forordning (EF) nr. 152/2002 ophæves herved.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den [1. januar 2008].

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den [...].

På Rådets vegne

Formand

[1] EFT L 25 af 29.1.2002, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).

[2] EUT L xx af xx.xx.xxxx, s. xx.

Top