52007PC0361

DA

Bruxelles, den 10.7.2007

KOM(2007) 361 endelig

2007/0143 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om livsforsikring om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed

Solvens II

(forelagt af Kommissionen)

{SEK(2007 870}

{SEK(2007) 871}

BEGRUNDELSE

1. Generelle bemærkninger

(Gen)forsikring har så stor en økonomisk og social betydning, at offentlige myndigheders indgreb i form af forsigtighedstilsyn normalt accepteres som nødvendigt. Forsikringsselskaber sørger ikke blot for beskyttelse mod fremtidige begivenheder, der kan forårsage et tab, de kanaliserer også husholdningernes opsparinger ud på de finansielle markeder og ud i realøkonomien.

Forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber skal opfylde visse solvenskrav for at sikre, at de kan holde deres løfter til forsikringstagerne. De nuværende solvensregler er forældede. De er ikke risikofølsomme, de overlader for meget spillerum til medlemsstaterne til nationale variationer, de takler ikke koncerntilsyn hensigtsmæssigt, og de er i mellemtiden blevet overhalet af udviklingen i branchen, internationalt og på tværs af sektorerne. Det er grunden til, at en ny solvensordning er nødvendig, den såkaldte Solvens II, der fuldt ud afspejler den seneste udvikling inden for forsigtighedstilsyn, aktuarvidenskab og risikostyring, og som giver mulighed for opdateringer i fremtiden.

Solvens II-projektet er et af de vigtigste udestående punkter fra handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser (1999-2005). Solvens I hævede minimumsgarantifonden i 2002, men var blot en nødforanstaltning, som var nødvendig for at forbedre forsikringstagerbeskyttelsen, mens der blev iværksat et mere grundlæggende reformprojekt. Solvens II er resultatet af denne proces med forslag om en bredere revision af (gen)forsikringsselskabernes finansielle position.

Efter Kommissionens dagsordener for bedre regulering og forenkling har revisionen af den nuværende solvensordning givet anledning til at omarbejde 14 (gen)forsikringsdirektiver til ét enhedsdokument, hvori de nye solvensregler er blevet indarbejdet.

2. Høring af interessenter og berørte parter

a) Høring af interessenter og berørte parter

Igennem hele projektet har Kommissionens tjenestegrene haft tæt kontakt til de berørte parter. Kommissionens solvensekspertkoncern bestående af eksperter fra medlemsstaterne har siden projektets start i 2004 afholdt møder 3-5 gange om året for at drøfte Solvens II.

Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (CEIOPS) har været en vigtig kilde til teknisk ekspertise for Solvens II-projektet. De har rådgivet Kommissionen om udformning af den nye solvensordning og foretaget en række kvantitative konsekvensundersøgelser. Før rådene blev sendt til Kommissionen, har CEIOPS holdt offentlig høring om sit udkast til råd. Udvalgets bidrag til projektet har været betydeligt, og det vil også være nødvendigt at inddrage det senere i processen.

I juni 2006 afholdt GD MARKT en offentlig høring med 191 deltagere. Endvidere foretog Kommissionens tjenestegrene en offentlig spørgeskemaundersøgelse online på ”Kom til orde i Europa”, hvor der indkom 147 svar. GD MARKT sendte også et detaljeret spørgeskema til 58 selskaber fra hele Europa, og det blev fulgt op med personlige interview med en række af disse selskaber (især små og mellemstore).

En række organisationer blev bedt om at hjælpe Kommissionen med at vurdere den nye solvensordnings potentielle virkninger: Den Europæiske Centralbank (finansiel stabilitet), (gen)forsikringsbranchen (CEA/AISAM/ACME), forsikringsprodukter og -markeder, FIN-USE (forbrugere) og CEIOPS (tilsynsmyndigheder). Derudover udarbejdede GD ECFIN en rapport om den makroøkonomiske virkning af Solvens II.

b) Konsekvensanalyse

Den gennemførte analyse og tilbagemeldingerne fra interessenter og berørte parter bekræfter, at indførelsen af en ny solvensordning baseret på økonomisk risiko, der i fuldt omfang udnytter Lamfalussy-arkitekturen, er det mest effektive middel til at opfylde de generelle mål for Solvens II-projektet. Nemlig at uddybe integrationen af EU’s (gen)forsikringsmarked, styrke beskyttelsen af forsikringstagere og begunstigede, forbedre EU’s forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers internationale konkurrenceevne og fremme bedre regulering.

En ordning baseret på forsvarlige økonomiske værdiansættelsesprincipper vil afsløre forsikringsselskabernes sande finansielle position og således øge gennemsigtigheden i og tilliden til hele sektoren. Hvis der indføres risikobaserede forskriftsmæssige krav, vil der sikres en rimelig balance mellem stærk forsikringstagerbeskyttelse på den ene side og rimelige omkostninger for forsikringsselskaberne på den anden.

Navnlig vil kapitalkravene afspejle hvert (gen)forsikringsselskabs specifikke risikoprofil. Forsikringsselskaber, der forvalter deres risici godt – fordi de har strenge politikker, bruger egnede risikoreducerende teknikker eller diversificerer deres aktiviteter – vil blive belønnet og få lov til at have mindre kapital end under den nuværende EU-ordning. På den anden side vil dårligt forvaltede forsikringsselskaber eller forsikringsselskaber med en større risikovillighed blive bedt om at have mere kapital med henblik på at sikre, at forsikringstagerkrav bliver opfyldt, når de bliver fremsat.

Solvens II vil resultere i, at der lægges langt større vægt på forsvarlig risikostyring og håndfast intern kontrol. Ansvaret for et forsikringsselskabs finansielle soliditet vil blive lagt effektivt tilbage til selskabets ledelse, hvor det hører hjemme. Forsikringsselskaber vil få større frihed – dvs. de får stillet krav om at opfylde forsvarlige principper frem for tilfældige regler. Forskriftsmæssige krav og praksis i branchen vil blive tilpasset, og forsikringsselskaberne vil blive belønnet for at indføre de risiko- og kapitalstyringssystemer, der passer bedst til deres behov og overordnede risikoprofil. Til gengæld vil de blive underkastet skærpet tilsynsmæssig kontrol. Den nye ordning vil også styrke gennemsigtighed og offentliggørelse. Forsikringsselskaber, der anvender god praksis, vil blive yderligere belønnet af investorer, markedsdeltagere og forbrugere.

Imidlertid kan indførelsen af en ny økonomisk risikobaseret tilgang være ledsaget af visse bivirkninger på kort sigt. Solvens II kan føre til nedsat dækning for nogle forsikringstyper, når risici forskriftsmæssigt bliver behandlet i overensstemmelse med deres faktiske økonomiske omkostninger (f.eks. traditionelle finansielle garantier indarbejdet i langfristede opsparingsprodukter). På samme måde kan øget gennemsigtighed føre til et fald i krydsfinansieringen mellem forretningsområder (f.eks. fra motorkøretøjsforsikring til sundhed og ulykke) og øge forsikringspræmier på visse områder eller til bestemte kategorier af forsikringstagere med højere risiko. Dette er optimalt ud fra ønsket om at oprette en effektiv og gennemsigtig forsikringssektor, men de potentielle sociale konsekvenser af eventuelle ændringer i forsikringsselskabernes adfærd som følge heraf vil skulle overvåges nøje og debatteres med henblik på at sikre, at der findes langsigtede bæredygtige løsninger på de problemer, der måtte opstå som følge af indførelsen af den nye solvensordning. Forsikringsselskaberne og de nationale myndigheder bør tilskyndes til at overveje, om sådanne ændringer efter al sandsynlighed vil indtræffe, og, hvis dette er tilfældet, hvordan eventuelle resulterende negative konsekvenser kan afbødes. Det forventes ikke, at Solvens II vil påvirke livsforsikringsselskabernes investeringsadfærd væsentligt, men det kan ikke udelukkes, at skadesforsikringsselskaberne vil øge deres investering i obligationer på bekostning af aktier. Skadesforsikringsselskabernes aktiebeholdninger tegner sig dog kun for en begrænset andel af EU25’s kapitalisering af værdipapirer (4 %), og der forventes en gnidningsløs overgang til den nye aktivallokering.

3. Lovgivningsmetode og retsgrundlag

a) Lovgivningsmetode

Følgende 13 direktiver på områderne livs- og skadesforsikring, genforsikring, forsikringskoncern og likvidation blev omarbejdet til én tekst i anledning af de nye Solvens II-ændringer, der skulle foretages:

· Rådets direktiv 64/225/EØF af 25. februar 1964 om ophævelse af begrænsningerne i etableringsfriheden og den fri udveksling af tjenesteydelser inden for genforsikring og retrocession [1]

· Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring [2]

· Rådets direktiv 73/240/EØF af 24. juli 1973 om ophævelse af begrænsninger i etableringsfriheden inden for direkte forsikring bortset fra livsforsikring [3]

· Rådets direktiv 76/580/EØF af 29. juni 1976 om ændring af direktiv 73/239/EØF om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring [4]

· Rådets direktiv 78/473/EØF af 30. maj 1978 om samordning af administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser vedrørende coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet [5]

· Rådets direktiv 84/641/EØF af 10. december 1984 om ændring, navnlig for så vidt angår turistassistance, af første direktiv 73/239/EØF om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring [6]

· Rådets direktiv 87/344/EØF af 22. juni 1987 om samordning af de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser om retshjælpsforsikring [7]

· Rådets andet direktiv 88/357/EØF af 22. juni 1988 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring, om fastsættelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske gennemførelse af den frie udveksling af tjenesteydelser, og om ændring af direktiv 73/239/EØF [8]

· Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring (tredje skadesforsikringsdirektiv) [9]

· Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 om supplerende tilsyn med forsikringsselskaber i en forsikringskoncern [10]

· Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF af 19. marts 2001 om sanering og likvidation af forsikringsselskaber [11]

· Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring [12]

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed [13].

Da en fuldstændig omskrivning af de eksisterende direktiver ville være gået videre end en omarbejdning, følger omarbejdningen de eksisterende (gen)forsikringsdirektivers opbygning. De nye bestemmelser for Solvens II er derfor indført i de forskellige kapitler og afsnit af direktivudkastet og vises med grå typer. Der er ikke foretaget nogen væsentlige ændringer i de eksisterende direktiver, som er blevet omarbejdet, med undtagelse af de ændringer, der er nødvendige for at indføre en ny solvensordning.

Der er i forslaget anvendt “omarbejdningsteknikker” (interinstitutionel aftale 2002/C 77/01), der åbner mulighed for betydelige ændringer i eksisterende lovgivning uden et selvstændigt ændringsdirektiv. Omarbejdningen mindsker kompleksiteten og gør EU-lovgivningen mere tilgængelig og forståelig. Der er foretaget ændringer af ikke væsentlig karakter i en lang række bestemmelser i de eksisterende direktiver med henblik på at forbedre udformning og læsbarhed. Artikler eller dele af artikler, der er forældede, er blevet slettet. Alle ændringer er klart angivet i teksten.

De nye solvensbestemmelser er principbaserede og følger strukturen med fire niveauer i Lamfalussys arkitektur for finansielle tjenesteydelser. Principperne vil blive videreudviklet via gennemførelsesforanstaltningerne. I kraft af den nye Lamfalussy-arkitektur vil den nye solvensordning holde trit med den fremtidige udvikling på markedet og de teknologiske fremskridt samt den internationale udvikling i regnskabs- og (gen)forsikringsreguleringen.

b) Retsgrundlag

Forslaget bygger på traktatens artikel 47, stk. 2, og artikel 55, som er retsgrundlaget for vedtagelse af fællesskabsforanstaltninger med det formål at realisere et indre marked for finansielle tjenesteydelser. Det valgte instrument er et direktiv, da det er den mest egnede retsakt til at nå målene. De foreslåede nye bestemmelser går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå de ønskede mål.

4. Anvendelsesområde

Anvendelsesområdet for nærværende direktiver er ikke ændret. Forslaget gælder derfor alle livs- og skadesforsikringsselskaber samt genforsikringsselskaber. Imidlertid er den nuværende udelukkelse af små gensidige selskaber blevet udvidet til alle små forsikringsselskaber som defineret i artikel 4 uanset deres retlige form. Direktivet gælder ikke for pensionskasser, der er dækket af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 [14] om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed. Dette direktiv vil blive revideret i 2008. Til den tid vil Kommissionen se på, om og hvordan der kan eller bør udvikles passende solvenskrav til pensionskasser. Tilsvarende ændrer direktivet ikke den ordning, der gælder for finansielle konglomerater. Skulle der imidlertid fremkomme spørgsmål i relation hertil, vil de blive taget op i forbindelse med revisionen af direktivet om finansielle konglomerater (2002/87/EF), som vil finde sted i 2008.

5. Bemærkninger til artiklerne

Bemærkningerne vedrører kun de artikler, der er nye eller er blevet ændret som følge af indførelsen af de nye solvensregler.

a) Kvalitative krav og tilsyn

De kvalitative krav og tilsynsregler, der gælder for (gen)forsikringsselskaber (“søjle II" i Solvens II-rammerne), er anført i to afsnit, tilsynsmyndigheder og ledelsessystem.

Tilsynsmyndigheder og generelle regler – artikel 27-38

Hovedformålet med tilsyn – artikel 27

Hovedformålet med (gen)forsikringsregulering og -tilsyn er at sikre en passende beskyttelse af forsikringstagerne. Der bør også tages hensyn til andre mål, såsom finansiel stabilitet og retfærdige og stabile markeder, men de bør ikke underminere hovedformålet.

Generelle tilsynsprincipper – artikel 28

Tilsyn skal være baseret på en fremtids- og risikoorienteret strategi. Med Solvens II indføres der derfor en økonomisk risikobaseret strategi, så der kan etableres et system, som afspejler (gen)forsikringsselskabernes reelle risikoprofil. Det system bør bygge på forsvarlige økonomiske principper og udnytte den information, finansmarkederne leverer, optimalt.

Der er taget særligt hensyn til at sikre, at den nye solvensordning ikke er for byrdefuld for små og mellemstore (gen)forsikringsselskaber. Der er derfor lagt vægt på proportionalitetsprincippet, som gælder alle krav i dette direktiv, men som er særligt relevant for anvendelsen af de kvantitative og kvalitative krav i solvensordningen og tilsynsreglerne. Det vil blive yderligere præciseret i gennemførelsesforanstaltningerne.

Gennemsigtighed og ansvarlighed – artikel 30

Gennemsigtighed og ansvarlighed bidrager til at sikre tilsynsmyndighedernes legitimitet og integritet samt tilsynssystemets troværdighed. Denne artikel fastsætter derfor, at tilsynsmyndighederne skal løse deres opgaver på en gennemsigtig og ansvarlig måde. Offentlighed skaber gennemsigtighed og giver mulighed for en meningsfuld sammenligning af de strategier, medlemsstaterne har indført. Et vigtigt aspekt ved gennemsigtighed og ansvarlighed er at sørge for gennemsigtige procedurer for ansættelse og afskedigelse af medlemmer af tilsynsmyndighedernes bestyrelse eller ledelsesorgan.

Tilsynsbeføjelser – artikel 34

Med henblik på at sikre et effektivt tilsyn skal tilsynsmyndighederne være fuldt beføjede til at udføre deres opgaver. Det fastlægges derfor i artikel 34, at medlemsstaterne skal sørge for, at tilsynsmyndighederne har beføjelser til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at selskaberne opfylder de forskriftsmæssige krav i dette direktiv samt forebygger og afhjælper eventuelle uregelmæssigheder. I den forbindelse er det særdeles vigtigt, at tilsynsbeføjelserne også dækker outsourcede og ”under-outsourcede” aktiviteter. Alle tilsynsbeføjelser skal udøves rettidigt og forholdsmæssigt afpasset.

Hvis et tilsyn skal være effektivt, er det væsentligt, at tilsynet gennemføres både på stedet og eksternt; tilsynsmyndighederne får derfor beføjelse til at foretage tilsyn på forsikrings- eller genforsikringsselskabets kontorer.

Tilsynsprocessen – artikel 36

Det kan have alvorlige følger for et forsikrings- eller genforsikringsselskabs finansielle soliditet at undlade at opfylde de kvalitative og kvantitative krav. Tilsynet sigter derfor mod at identificere institutioner med finansielle, organisatoriske eller andre træk, der kan give en højere risikoprofil.

I henhold til tilsynsprocessen gennemgår og vurderer tilsynsmyndighederne de strategier, processer og indberetningsprocedurer, forsikrings- og genforsikringsselskaberne har indført for at leve op til dette direktiv samt selskabernes nuværende og eventuelt kommende risici og deres evne til at vurdere disse risici. Tilsynet omfatter også en vurdering af, om virksomhedens metoder og praksis er tilstrækkelige til at afdække mulige begivenheder eller fremtidige ændringer i de økonomiske betingelser, der kunne påvirke dens samlede økonomiske situation negativt. Med henblik på at sikre tilsynsprocessens effektivitet er det vigtigt, at tilsynsmyndighederne får beføjelser til at afhjælpe de svagheder og mangler, der afdækkes under tilsynet, herunder en opfølgning på deres resultater.

Det er endvidere væsentligt, at tilsynsmyndighederne har passende overvågningsværktøjer, så de kan afdække og afhjælpe en forværring af de finansielle betingelser. Resultaterne af tilsynsprocessen er meget nyttige for tilsynsmyndighederne, når de skal prioritere det fremtidige arbejde for at sikre en passende grad af ensartethed i tilsynsmetoderne mellem tilsynsmyndighederne og give feedback til virksomheden.

Kapitalkrav – artikel 37

Udgangspunktet for, at de kvantitative krav i (gen)forsikringsbranchen er tilstrækkelige, er kravet til solvenskapital. Tilsynsmyndighederne kan derfor kun under strengt definerede særlige omstændigheder kræve, at et (gen)forsikringsselskab har mere kapital efter tilsynsprocessen. Selv om standardformlen sigter mod at tage højde for risikoprofilen for de fleste (gen)forsikringsselskaber i Fællesskabet, kan der være nogle tilfælde, hvor den standardiserede fremgangsmåde måske ikke fuldstændigt afspejler en virksomheds meget specifikke risikoprofil.

I tilfælde af materielle mangler i hele eller dele af den interne model (jf. pkt. e) nedenfor) eller materielle ledelsesfejl er det væsentligt, at tilsynsmyndighederne sikrer, at den berørte virksomhed gør alle bestræbelser på at afhjælpe de mangler, der førte til, at kapitalkravet blev stillet af hensyn til beskyttelsen af forsikringstagerne. Tilsynsmyndigheden er forpligtet til mindst én gang om året at undersøge virksomhedens fremskridt med at afhjælpe manglerne. Kun hvis en sådan virksomheds risikoprofil afviger væsentligt, og udviklingen af en hel eller delvis intern model er ineffektiv, kan kapitalkravet blive permanent.

Den mere harmoniserede og økonomiske tilgang, der er valgt for (gen)forsikringssektoren sammenholdt med kapitalkravsdirektivet, berettiger den mere harmoniserede tilgang til kapitalforhøjelser.

Administrations- eller ledelsesorganets ansvar – artikel 40

(Gen)forsikringsselskaberne vil skulle følge principper frem for at opfylde regler, hvilket lægger mere ansvar over på ledelsen, end det er tilfældet nu.

Det hedder klart i direktivet, at (gen)forsikringsselskabets administrations- eller ledelsesorgan har det endelige ansvar for, at selskabet overholder dette direktiv.

Forvaltningsordning – artikel 41-49

Forvaltningsordning og generelle krav – artikel 41

Ensartede forvaltningskrav i bank-, værdipapir- og (gen)forsikringssektorerne er væsentlige for at sikre ensartethed på tværs af sektorerne. Forvaltningskravene i dette direktiv sigter mod at nå dette mål.

Håndfaste forvaltningskrav er en forudsætning for et effektivt solvenssystem. Visse risici kan måske kun takles gennem forvaltningskrav i stedet for kvantitative krav. En håndfast forvaltningsordning er derfor af central betydning for en hensigtsmæssig forvaltning af forsikringsselskabet og er afgørende for tilsynssystemets effektivitet.

Forvaltningsordningen omfatter opfyldelse af kravene til egnethed, risikoforvaltning, vurdering af egenrisiko og solvens, intern kontrol, intern revision, aktuarfunktion og outsourcing. Proportionalitetsprincippet vil blive specificeret nærmere i gennemførelsesforanstaltningerne vedrørende forvaltningskravene.

Identificeringen af forvaltningsmæssige funktioner i direktivet skal hjælpe selskaberne til at beslutte, hvordan forvaltningsordningen skal gennemføres. En funktion er en administrativ kapacitet til at varetage særlige opgaver. Identificeringen af en særlig funktion forhindrer ikke selskabet i frit at beslutte, hvordan denne funktion skal organiseres i praksis, medmindre andet er anført i dette direktiv. Dette bør ikke føre til unødigt byrdefulde krav, fordi der skal tages hensyn til art, omfang og kompleksitet af selskabets aktiviteter. Forvaltningsfunktionerne kan derfor bemandes med eget personale eller kan bero på rådgivning fra eksterne eksperter eller kan udliciteres til eksperter inden for de grænser, direktivet sætter. I mindre, og mindre komplekse, selskaber kan én person eller organisatorisk enhed endvidere udføre mere end én funktion.

For at få forvaltningsordningen til at fungere godt skal selskaberne have indført skriftlige politikker, hvori de klart gør rede for, hvordan de håndterer intern kontrol, intern revision, risikostyring og, hvor det er relevant, outsourcing. Det er væsentligt, at administrations- eller ledelsesorganet er aktivt engageret i forvaltningsordningen. De skriftlige politikker bør derfor godkendes af administrations- eller ledelsesorganet og revideres mindst én gang om året, eller før der eventuelt foretages betydelige ændringer i ordningen. Det er væsentligt at ændre politikkerne, før ordningen ændres, fordi selskabet ellers allerede ville overtræde sine interne strategier og processer. Det er tilsynsmyndighedens rolle i tilsynsprocessen at revidere og evaluere forvaltningsordningen.

Vurdering af egenrisiko og solvens (Own Risk and Solvency Assessment, ORSA) – artikel 44

Som led i alle (gen)forsikringsselskabers risikostyringssystem og som en integreret del af deres forretningsstrategi skal det være normal praksis, at selskaberne vurderer deres samlede solvensbehov med henblik på deres særlige risikoprofil.

Egenrisiko- og solvensvurderingen (ORSA) er tosidig. Den er en intern vurderingsproces i selskabet og er som sådan indarbejdet i selskabets strategiske beslutninger. Den er også et tilsynsværktøj for tilsynsmyndighederne, der skal informeres om resultaterne af selskabets egenrisiko- og solvensvurdering.

ORSA kræver ikke, at et selskab udvikler eller anvender en helt eller delvist intern model. Såfremt en virksomhed allerede anvender en godkendt helt eller delvist intern model til beregning af solvenskapitalkravet (SCR), skal resultatet af modellen bruges i ORSA. ORSA skaber ikke et tredje solvenskapitalkrav. ORSA skal ikke være unødigt byrdefuld for små eller mindre komplekse selskaber. Tilsynsmyndigheden gennemgår egenrisiko- og solvensvurderingen som led i tilsynet med selskabet. Resultaterne af hver gennemført ORSA skal indberettes til tilsynsmyndigheden som en del af de informationer, der ifølge artikel 35 skal indsendes af hensyn til tilsynet.

Outsourcing – artikel 38 og 48

Da outsourcing bliver stadig mere relevant, er det vigtigt at indføre en mere ensartet strategi på dette område. Med henblik på at få et effektivt tilsyn med outsourcede aktiviteter er det væsentligt, at tilsynsmyndighederne for det outsourcende selskab har adgangsret til alle relevante data, den outsourcende serviceudbyder ligger inde med, samt ret til at udføre kontrol af den outsourcede aktivitet på stedet hos den outsourcende serviceudbyder, uanset om sidstnævnte er en reguleret eller ureguleret enhed. Såfremt aktiviteten outsources til en serviceudbyder i et tredjeland, er det nødvendigt, at tilsynsmyndigheden for den outsourcende virksomhed har adgangsret til alle relevante data, som den outsourcende serviceudbyder ligger inde med, uanset om sidstnævnte er en reguleret eller ureguleret enhed. Outsourcing omfatter også ”under-outsourcing”.

En måde, hvorpå det kan gøres, især hvis serviceudbyderen er en ureguleret enhed, er ved at være særdeles opmærksom på kontrakten mellem det outsourcende selskab og den outsourcende serviceudbyder. Tilsynsmyndighederne skal underrettes på passende vis og i god tid inden outsourcingen af vigtige aktiviteter eller andre efterfølgende væsentlige ændringer heri.

Kravene i dette direktiv tager hensyn til arbejdet i det fælles forum og er i overensstemmelse med de nuværende regler og metoder i banksektoren og med direktivet om markeder for finansielle instrumenter (2004/39/EF) og anvendelsen heraf på kreditinstitutter.

b) Tilsynsindberetning og offentliggørelse

Tilsynsindberetning og offentliggørelse udgør søjle III i bestemmelserne om Solvens II.

Oplysninger, der skal indsendes til tilsynet – artikel 35

Forslaget bevarer i al væsentlighed den aktuelle filosofi i Fællesskabets regelværk og pålægger selskaberne et generelt krav om at indsende alle de oplysninger, der er nødvendige for tilsynet. I overensstemmelse med Lamfalussy-strategien indføres der med forslaget imidlertid en række centrale principper, som tilsynsindberetningen skal overholde, og forslaget åbner mulighed for at indføre gennemførelsesforanstaltninger med henblik på at sikre konvergens, hvor det er relevant.

Offentliggørelse – artikel 50-55

I henhold til forslaget skal selskaberne årligt offentliggøre en rapport med væsentlige og præcise oplysninger om deres solvens og økonomiske situation. En undtagelse er mulig for individuelle kapitalkrav i en overgangsperiode. Selskaberne skal opdatere de offentliggjorte oplysninger, hvor det er relevant (særlige bestemmelser vedrører tilfælde af manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet eller solvenskapitalkravet), og de har mulighed for at offentliggøre yderligere oplysninger frivilligt. Selskaberne skal have en offentliggørelsespolitik, og deres administrations- eller ledelsesorgan skal have godkendt rapporten om solvens og økonomisk situation, før den offentliggøres. Endelig giver forslaget mulighed for at vedtage gennemførelsesforanstaltninger med henblik på at sikre konvergens, hvor det er relevant.

c) Fremme af tilsynsmæssig konvergens – artikel 69

Udvalget for finansielle tjenesteydelser udpegede samordning af tilsynsmetoder som en af de store udfordringer i de kommende år. Selv om grundlaget er fælles lovgivningsmæssige bestemmelser, kan der kun opnås reelle lige vilkår, hvis de tilsynsførende har mere ensartede og fælles beslutningstagnings- og håndhævelsesmetoder. En samordning af tilsynsmetoder indebærer især en fælles og ensartet daglig anvendelse af Fællesskabets lovgivning og en styrkelse af et ensartet dagligt tilsyn med og håndhævelse af det indre marked. Peer-evalueringer og forligsmekanismer kan bidrage væsentligt til at skabe tilsynsmæssig konvergens.

CEIOPS kan i særlig grad bidrage til en ensartet anvendelse af direktivet og til samordningen af tilsynspraksis i hele Fællesskabet. Det bestemmes derfor i denne artikel, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at tilsynsmyndighederne går aktivt ind i CEIOPS’ aktiviteter.

d) Kvantitative krav

De kvantitative krav for (gen)forsikringsselskaber (”søjle I” i bestemmelserne for Solvens II) står i seks afsnit: værdiansættelse af aktiver og passiver, forsikringsmæssige hensættelser, egenkapital, solvenskapitalkrav, minimumskapitalkrav samt investeringer. Søjle I-kravene bygger på en økonomisk samlet balancemodel. Denne model er baseret på en værdiberegning af hele forsikrings- og genforsikringsselskabernes balance på et integreret grundlag, hvor aktiver og passiver værdisættes ensartet. En sådan model indebærer, at summen af forsikrings- og genforsikringsselskabernes disponible finansielle ressourcer skal dække deres samlede finansielle krav, dvs. summen af ikke efterstillet gæld og kapitalkrav. Som følge af denne model skal den anerkendte egenkapital (jf. nedenfor) være højere end solvenskapitalkravet.

Værdiansættelse af aktiver og passiver – artikel 73

Med artikel 73 indføres værdiansættelsesstandarder for alle aktiver og passiver baseret på den aktuelle IFRS-definition af dagsværdi (”fair value”). Der vil blive udarbejdet gennemførelsesbestemmelser for, hvordan dagsværdien af specifikke balanceposter skal beregnes, således at disse poster værdiansættes ensartet i alle medlemsstater. For passiver tager værdiansættelsesstandarderne ikke hensyn til egen kreditsituation, mens standarderne for aktiver tager hensyn til aktuelle kredit- og likviditetsforhold.

Forsikringsmæssige hensættelser – artikel 74-84

Der skal foretages forsikringsmæssige hensættelser, således at selskabet kan opfylde sine (gen)forsikringsforpligtelser over for forsikringstagere og begunstigede. Beregningen heraf vil blive baseret på de generelle hensættelser i artikel 74:

– Især skal beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser være baseret på deres aktuelle realisationsværdi. Den aktuelle realisationsværdi afspejler det beløb, et forsikrings- eller genforsikringsselskab måtte forvente at skulle betale i dag, hvis det omgående overførte sine kontraktlige rettigheder og forpligtelser til et andet selskab. Anvendelsen af den aktuelle realisationsværdi betyder ikke, at et (gen)forsikringsselskab kunne, ville eller faktisk burde overføre disse forpligtelser.

– Beregningen af forsikringsmæssige hensættelser skal være i overensstemmelse med markedet, og selskabsspecifikke oplysninger vil kun blive brugt i beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser, for så vidt de pågældende oplysninger gør (gen)forsikringsselskaberne bedre i stand til at tage hensyn til de karakteristiske træk ved den underliggende forsikringsportefølje.

I artikel 75-78 og 80-84 beskrives beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser. De vil blive beregnet som summen af et bedste skøn og en risikomargin undtagen i tilfælde af risici, der kan kurssikres, som følge af (gen)forsikringsforpligtelser (jf. nedenfor):

– Det bedste skøn svarer til den forventede nuværende værdi af fremtidige likviditetsstrømme under hensyntagen til alle ind- og udgående likviditetsstrømme (justeret for inflation), der er nødvendige for at opfylde (gen)forsikringsforpligtelserne i løbet af deres levetid, inklusive alle udgifter, fremtidige skønsmæssige bonusser, indbyggede finansielle garantier og kontraktlige optioner. Beregningen af det bedste skøn skal bygge på forsvarlige aktuarteknikker og data af god kvalitet og skal jævnligt kontrolleres i forhold til faktiske erfaringer.

– Risikomarginen sikrer, at den samlede værdi af de forsikringsmæssige hensættelser svarer til det beløb, (gen)forsikringsselskaberne måtte forvente at skulle betale i dag, hvis de omgående overførte deres kontraktlige rettigheder og forpligtelser til et andet selskab, eller alternativt de supplerende omkostninger over det bedste skøn ved at skaffe kapital til at støtte (gen)forsikringsforpligtelserne i hele porteføljens levetid.

For risici, der kan kurssikres – dvs. en risiko, der kan neutraliseres effektivt ved at købe eller sælge finansielle instrumenter – beregnes værdien af de forsikringsmæssige hensættelser direkte som et hele og udledes under anvendelse af værdierne af de pågældende finansielle instrumenter (jf. artikel 75, stk. 4).

For risici, der ikke kan kurssikres, beregnes risikomarginen efter den såkaldte kapitalomkostningsmetode (jf. artikel 75, stk. 5). I det tilfælde er den anvendte kapitalomkostningssats den samme for alle selskaber (f.eks. fast procentdel) og svarer til spredningen over den risikofrie rentesats, som et (gen)forsikringsselskab med en kreditværdighed på BBB ville skulle betale for at forhøje en anerkendt egenkapital.

Egenkapital – artikel 85-98

Egenkapitalen svarer til et (gen)forsikringsselskabs disponible finansielle ressourcer, der kan tjene som en stødpude mod risici og absorbere finansielle tab, hvor det måtte være nødvendigt. Det er en tretrinsproces at fastslå, hvor stor en egenkapital, der skal til for at dække de to kapitalkrav. Hvert trin svarer til et underafsnit: fastlæggelse af egenkapital, klassificering af egenkapital, anerkendelse af egenkapital.

I det første trin skal der sættes beløb på den disponible egenkapital. Egenkapital er summen af:

– poster på balancen eller ”kerneegenkapitalposter” (jf. artikel 86)

– poster, der ikke figurerer på balancen, eller ”supplerende egenkapitalposter” (jf. artikel 87).

Kerneegenkapitalen omfatter økonomisk kapital (dvs. overskydende aktiver i forhold til passiver værdiansat i overensstemmelse med afsnit 1 og 2) og efterstillede forpligtelser (da disse forpligtelser kan fungere som kapital, f.eks. i tilfælde af likvidation).

Supplerende egenkapital omfatter forpligtelser, som selskaberne kan trække på for at øge deres finansielle ressourcer såsom medlemmernes indkaldelser og akkreditiver. Da denne supplerende egenkapital ikke falder ind under værdiansættelsesstandarderne i afsnit 1 og 2, skal tilsynet på forhånd godkende beløbet.

I andet trin vil egenkapitalposterne, da de har forskellige kvaliteter og har forskellige tabsabsorberingsniveauer, blive klassificeret i tre såkaldte ”tiers” efter art og afhængigt af, i hvor høj grad de opfylder fem nøglekriterier (nemlig tilbagetrædelse, tabsabsorberingsevne, permanent varighed, uopsigelighed og manglende rente- og afdragsudgifter) i henhold til artikel 92.

– Klassificeringen af egenkapital i tre tiers forudsætter, at de kvalitative kriterier bliver specificeret yderligere i gennemførelsesforanstaltningerne (jf. artikel 96); for at lette klassificeringen vil de pågældende gennemførelsesforanstaltninger imidlertid også indeholde en liste over forud klassificerede poster.

ArtKvalitet | På balancen(kerneegenkapital) | Uden for balancen(supplerende egenkapital) |

Høj | Tier 1 | Tier 2 |

Middel | Tier 2 | Tier 3 |

Lav | Tier 3 | − |

I tredje trin forekommer det nødvendigt at begrænse anerkendelsen af tier 2- og tier 3-poster af hensyn til tilsynet, da disse poster ikke under alle omstændigheder sikrer fuld absorbering af eventuelle tab. I henhold til artikel 97 gælder der to sæt grænser for disponibel egenkapital med henblik på at fastslå, hvilke beløb der kan anerkendes til tilsynsformål.

– For solvenskapitalkravet skal andelen af tier 1 i den anerkendte egenkapital være på mindst 1/3, og andelen af tier 3 må højst være 1/3.

– For minimumskapitalkravet anerkendes supplerende egenkapitalposter ikke, og andelen af tier 2-poster, der kan anerkendes, bør begrænses til ½.

Solvenskapitalkrav – artikel 99-124

Afsnit 4 om solvenskapitalkravet falder i tre dele: den generelle præsentation af kapitalkravet, standardformlen for solvenskapitalkravet samt brugen af interne modeller til solvensformål.

Generelle bestemmelser for solvenskapitalkravet under anvendelse af standardformlen eller en intern model

Solvenskapitalkravet svarer til den økonomiske kapital, et (gen)forsikringsselskab har brug for at have med henblik på at begrænse ruinsandsynligheden til 0,5 %, dvs. at der ville opstå ruin hvert 200. år (jf. artikel 100). Solvenskapitalkravet beregnes ved hjælp af value-at-risk-teknikker enten i overensstemmelse med standardformlen eller under anvendelse af en intern model: alle potentielle tab, inklusive utilsigtet opskrivning af aktiver og passiver over de næste 12 måneder, skal vurderes. Solvenskapitalkravet afspejler selskabets sande risikoprofil under hensyntagen til alle kvantificerbare risici samt nettovirkningen af risikoreducerende teknikker.

Solvenskapitalkravet skal beregnes mindst én gang om året, skal overvåges kontinuerligt og skal beregnes på ny, så snart selskabets risikoprofil afviger betydeligt; solvenskapitalkravet skal dækkes af et tilsvarende beløb i anerkendt egenkapital (jf. artikel 99).

Standardformel for solvenskapitalkravet

I artikel 102-108 beskrives formål med samt opbygning og overordnet kalibrering af standardformlen for solvenskapitalkravet. Modulopbygningen, der er baseret på lineære aggregeringsteknikker, er yderligere forklaret i bilag IV til direktivet. De risici, der tages højde for i standardformlens forskellige moduler og delmoduler, defineres i artikel 13, 103 og 104. De detaljerede specifikationer for disse moduler og delmoduler vil blive indført via gennemførelsesforanstaltninger, da de sandsynligvis vil udvikle sig over tid.

Standardformlen for solvenskapitalkravet sigter mod at opnå den rette balance mellem risikofølsomhed og praktisk gennemførlighed. Den giver både mulighed for at bruge selskabsspecifikke parametre, hvor det er relevant (jf. artikel 103, stk. 7), og standardiserede forenklinger for smv’er (jf. artikel 107).

Da de nye værdiansættelsesstandarder tager behørigt hensyn til aktivernes kredit- og likviditetsforhold, da solvenskapitalkravet tager højde for alle kvantificerbare risici, og da alle investeringer skal følge ”bonus-pater-princippet”, vil der ikke blive opretholdt kvantitative investeringsgrænser og kriterier for godkendelse af aktiver. I lyset af markedsudviklingen, og såfremt der opstår nye risici, der ikke er dækket af standardformlen for solvenskapitalkrav, giver artikel 108, stk. 2, imidlertid Kommissionen mulighed for at indføre midlertidige gennemførelsesforanstaltninger om investeringsgrænser og kriterier for godkendelse af aktiver, mens formlen bliver opdateret.

Interne modeller

I artikel 109-124 beskrives kravene til (gen)forsikringsselskaber, der bruger eller ønsker at bruge en helt eller delvis intern model i beregningen af solvenskapitalkravet. Før tilsynsmyndighederne godkender brug af en intern model, skal (gen)forsikringsselskaberne indsende en ansøgning (jf. artikel 109), der er godkendt af selskabets administrations- eller ledelsesorgan (jf. artikel 113), og som beviser, at de opfylder brugstesten, de statistiske kvalitetsstandarder, kalibreringsstandarder, valideringsstandarder og dokumentationsstandarder (jf. artikel 117-122). Tilsynsmyndighederne skal beslutte, hvorvidt de vil godkende eller afvise ansøgningen senest seks måneder efter modtagelse af en fuldstændig ansøgning fra et (gen)forsikringsselskab.

Der opstilles supplerende krav for brug af delvis interne modeller med det formål at forhindre, at (gen)forsikringsselskaberne udvælger enkelte elementer (jf. artikel 110). Endvidere kan Kommissionen i henhold til artikel 111 vedtage gennemførelsesforanstaltninger, der tilpasser de i artikel 117-122 fastsatte standarder til delvis interne modeller for at tage hensyn til disse modellers begrænsede anvendelsesområde.

Artikel 116 giver tilsynsmyndighederne beføjelse til at forlange, at et (gen)forsikringsselskab, der beregner solvenskapitalkravet ved hjælp af standardformlen, udvikler en hel eller delvist intern model, i tilfælde af at standardformlen for solvenskapitalkravet ikke præcist afspejler det pågældende selskabs risikoprofil.

Minimumskapitalkrav – artikel 125-128

Minimumskapitalkravet repræsenterer et kapitalniveau, hvorunder forsikringstagernes interesser ville komme alvorligt i fare, hvis selskabet fik lov til at fortsætte sit virke. Såfremt minimumskapitalkravet misligholdes, udløses der maksimale tilsynsforanstaltninger, dvs. at tilladelsen inddrages (jf. artikel 126 og 136). Det kræves derfor, at selskaberne har en godkendt kerneegenkapital, der kan dække minimumskapitalkravet (jf. artikel 125). Da maksimale tilsynsforanstaltninger kan kræve tilladelse fra nationale domstole, skal minimumskapitalkravet beregnes kvartalsvis efter en enkel og håndfast formel på grundlag af reviderbare data.

Artikel 126 om den specifikke udformning og kalibrering af minimumskapitalkravet omfatter en kort liste over de generelle principper. Indtil der foreligger resultater af QIS3, er der indført en åben strategi, da der ikke er truffet endelig beslutning om minimumskapitalkravet.

Navnlig giver teksten mulighed for at afprøve følgende to strategier:

– minimumskapitalkravet beregnet under anvendelse af en forenklet udgave af standardformlen (modulstrategi), idet der tages hensyn til garantirisiko i forbindelse med livsforsikring, garantirisiko i forbindelse med skadesforsikring samt markedsrisiko, og kalibreret til en etårig 90 % value-at-risk

– minimumskapitalkravet beregnet som en procentdel af solvenskapitalkravet (kompakt strategi) kalibreret til 1/3 af solvenskapitalkravet.

For eksempel kan minimumskapitalkravet i henhold til artikel 126, stk. 1, litra c), kalibreres til et sikkerhedsniveau mellem 80 % (da 1/3 af et solvenskapitalkrav kalibreret til en 99,5 % value-at-risk (VaR) svarer til en 80 % VaR under forudsætning af normal fordeling) og 90 % (det anvendte niveau i den modulstrategi, der afprøves).

For at lette overgangen til den nye ordning (jf. artikel 128) har (gen)forsikringsselskaber, der overholder Solvens I på dette direktivs ikrafttrædelsesdato, men ikke opfylder minimumskapitalkravet, ét år til at leve op til den nye ordning.

Investeringer – artikel 129-132

Alle investeringsaktiver, der ejes af (gen)forsikringsselskaber (dvs. aktiver, som dækker forsikringsmæssige hensættelser plus aktiver, der dækker solvenskapitalkravet, og frie aktiver), skal investeres, forvaltes og overvåges i overensstemmelse med ”bonus-pater-princippet” i henhold til artikel 129. Ifølge ”bonus-pater-princippet” skal (gen)forsikringsselskaber investere aktiver i forsikringstagernes bedste interesse, på passende vis skabe balance mellem investeringer og forpligtelser og være behørigt opmærksomme på finansielle risici som likviditets- og koncentrationsrisici.

e) Koncerntilsyn – artikel 219-277

Indledning

Den måde, hvorpå der vil blive ført tilsyn med (gen)forsikringskoncerner, er en afgørende faktor for det indre marked og Solvens II-ordningens succes. Forslaget søger derfor at finde passende måder til at strømline tilsynet med (gen)forsikringskoncerner i EU.

Vigtigste forbedringer, der gælder for alle (gen)forsikringskoncerner

· Koncerntilsyn – identificering og udpegning: forslaget indfører begrebet ”koncerntilsyn”. For hver koncern vil der blive udpeget en enkelt myndighed med konkrete koordinerings- og beslutningsbeføjelser. De opstillede kriterier er inspireret af direktivet om finansielle konglomerater, men forslaget indeholder mere fleksibilitet, hvor det er relevant.

· Koncerntilsyn – rettigheder og pligter: den tilsynsførende for koncernen får primært ansvar for alle centrale aspekter af koncerntilsynet (koncernsolvens, transaktioner inden for koncernen, risikokoncentration, risikostyring og intern kontrol). Et sådant ansvar skal udøves i samarbejde og samråd med lokale tilsynsmyndigheder. Endvidere skal der for hver koncern oprettes samordningsaftaler mellem alle de berørte tilsynsmyndigheder.

· Andre centrale foranstaltninger for at sikre effektivt koncerntilsyn: forslaget indfører på linje med direktivet om finansielle konglomerater et fuldstændigt sæt bestemmelser, der forpligter alle involverede tilsynsmyndigheder til at udveksle information automatisk (væsentlig information) eller på anmodning (relevant information), at rådføre sig med hinanden forud for vigtige beslutninger og at håndtere anmodninger om kontrol af information korrekt.

· Koncernsolvens – valg af metode: med henblik på så vidt muligt at sikre, at koncernerne får gavn af diversificeringsvirkningerne, er forslaget udtryk for en stærk præference for konsolideringsmetoden.

· Koncernsolvens – koncernintern model: forslaget åbner mulighed for, at en koncern søger om tilladelse til at bruge en intern model til beregning af koncernens solvenskapitalkrav og solo-solvenskapitalkravet for tilknyttede enheder. Proceduren er stærkt inspireret af kapitalkravsdirektivet (2006/48/EF, artikel 129). CEIOPS kan konsulteres på anmodning af moderselskabet eller af en af de involverede tilsynsmyndigheder.

· Tilsyn med underkoncerner: med henblik på at begrænse byrden for koncerner hedder det i al væsentlighed i forslaget, a) at koncerntilsyn normalt kun skal udføres på topniveau i EU, og b) at medlemsstaterne må give deres tilsynsmyndigheder lov til at gennemføre koncerntilsyn på topniveau i en medlemsstat. I praksis bør dette reducere antallet af tilsynsniveauer til højst 3 (EU-koncern, nationale underkoncerner, soloenheder), hvilket er i overensstemmelse med kapitalkravsdirektivet.

· Gennemførelsesforanstaltninger: med henblik på at sikre en så høj grad af konvergens som muligt i koncerntilsynenes beslutninger og metoder indeholder forslaget for flere centrale bestemmelsers vedkommende en henvisning til yderligere gennemførelsesforanstaltninger.

Supplerende forbedringer for koncerner, der bruger koncernstøtte

Forslaget indfører en nyskabende ordning, der søger at lette koncernernes kapitalforvaltning, især ved a) under visse betingelser at give et moderselskab mulighed for at bruge erklæringer om koncernstøtte til at opfylde dele af sine datterselskabers solvenskapitalkrav og b) at indføre undtagelser til visse artikler om solotilsyn, hvor det er relevant. Forslaget giver mulighed for at indføre gennemførelsesforanstaltninger og sikrer revision af hele ordningen fem år efter direktivets gennemførelse.

Generel bemærkning: Koncerntilsyn er ikke kun et supplement

I henhold til EU’s gældende regelværk betragtes koncerntilsyn blot som et supplement til solotilsyn (solotilsyn gennemføres på samme måde for alle enheder, uanset om de er en del af en koncern eller ej, og koncerntilsyn bliver blot lagt oven i solotilsynet). Forslaget ændrer denne filosofi radikalt. Koncernteksten indeholder mange bestemmelser, som direkte vil påvirke den måde, hvorpå solotilsyn udføres i forbindelse med enheder, der tilhører en koncern. For eksplicit at afspejle den grundlæggende udvikling er ordet ”supplerende” blevet slettet alle steder (også i titlen).

6. Gennemførelsesforanstaltninger

I direktivet tillægges Kommissionen gennemførelsesbeføjelser. De tilfælde, hvor der er tillagt gennemførelsesbeføjelser, er specifikt anført i hver relevant artikel. I udøvelsen af disse gennemførelsesbeføjelser bistås Kommissionen af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsorienterede Pensioner, som Kommissionen oprettede ved afgørelse 2004/9/EF. De foranstaltninger, Kommissionen skal vedtage, skal følge rådgivningsproceduren eller forskriftsproceduren med kontrol i artikel 3 og 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Gennemførelsesforanstaltningerne vil blive brugt til yderligere at definere de principper, der er fastlagt i dette direktiv for således at styrke harmonisering og tilsynskonvergens. De vil blive udarbejdet på grundlag af kommissorier fra Kommissionen til CEIOPS og underlagt høring af interessenter og en konsekvensanalyse.

2002/83/EF (tilpasset)

2007/0143 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV .../.../EF

af […]

om livsforsikring om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2, og artikel 55,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [15],

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg [16],

efter høring af Regionsudvalget [17],

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 251 [18], og

ud fra følgende betragtninger:

nyt

(1) Der skal foretages en række væsentlige ændringer i Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973 om samordning af de administrativt og ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed, bortset fra livsforsikring [19], Rådets direktiv 78/473/EØF af 30. maj 1978 om samordning af administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser vedrørende coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet [20], Rådets direktiv 78/473/EØF af 30. maj 1978 om samordning af de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser om retshjælpsforsikring [21], Rådets andet direktiv 88/357/EØF af 22. juni 1988 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring, om fastsættelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske gennemførelse af den frie udveksling af tjenesteydelser, og om ændring af direktiv 73/239/EØF [22], Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og om ændring af direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF (tredje skadesforsikringsdirektiv) [23], Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 om supplerende tilsyn med forsikringsselskaber i en forsikringsgruppe [24], Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF af 19. marts 2001 om sanering og likvidation af forsikringsselskaber [25], Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikringsvirksomhed [26] og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og 92/49/EØF samt direktiv 98/78/EF og 2002/83/EF [27]. Af klarhedshensyn bør disse direktiver omarbejdes.

(2) For at lette adgangen til og udøvelsen af disse former for livsforsikrings- og genforsikringsvirksomhed er det nødvendigt at fjerne de alvorligste forskelle i medlemsstaternes lovgivning for så vidt angår de regler, som forsikrings- og genforsikringsselskaber er underlagt. Der bør derfor opstilles retlige rammer for forsikrings- og genforsikringsselskabers udøvelse af forsikringsvirksomhed i hele det indre marked for dermed at gøre det lettere for forsikrings- og genforsikringsselskaber med hovedsæde i Fællesskabet at påtage sig forpligtelser og risici i hele Fællesskabet.

(3) Af hensyn til et velfungerende indre marked bør der fastlægges samordnede regler for tilsyn med forsikringskoncerner og for foranstaltninger til sanering og likvidation af forsikringsselskaber med henblik på kreditorbeskyttelse.

(4) Visse selskaber, som præsterer forsikringstjenesteydelser, bør ikke være omfattet af det system, der oprettes i kraft af dette direktiv, det være sig på grund af deres størrelse, retlige status eller art – f.eks. en tæt tilknytning til offentlige forsikringsordninger – eller de specifikke tjenesteydelser, de præsterer. Det vil endvidere være hensigtsmæssigt i flere medlemsstater at udelukke bestemte organer, hvis virksomhed kun omfatter en meget begrænset sektor, og som lovgivningsmæssigt er begrænset til et bestemt geografisk område eller til bestemte personer.

(5) Rådets direktiv 72/166/EØF af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse [28], Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13.6.1983 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om konsoliderede regnskaber [29], Rådets andet direktiv 84/5/EØF af 30. december 1983 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer [30], Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF [31] samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut [32] indeholder generelle regler på områderne bogholderi, ansvarsforsikring for motorkøretøjer, finansielle instrumenter og kreditinstitutter og definitioner inden for disse områder. Visse af disse definitioner bør finde anvendelse i forbindelse med dette direktiv.

(6) Adgang til udøvelse af forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed bør være betinget af en forudgående tilladelse. Der bør derfor fastsættes betingelser og procedurer for meddelelse af denne tilladelse og for et eventuelt afslag.

(7) Da dette direktiv udgør et centralt element i virkeliggørelsen af det indre marked, bør forsikrings- og genforsikringsselskaber, der har opnået tilladelse i deres hjemlande, have ret til at udøve en del af eller alle deres aktiviteter i hele Fællesskabet ved at etablere filialer eller præstere tjenesteydelser. Der bør derfor tages skridt til at tilvejebringe den harmonisering, der er nødvendig og tilstrækkelig til at opnå gensidig anerkendelse af tilladelser og tilsynsordninger, og dermed en fælles tilladelse, som gælder i hele Fællesskabet, og som åbner mulighed for, at tilsynet med et selskab udføres af hjemlandet.

(8) I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF (fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv) [33] er der fastsat regler for udnævnelse af skadesbehandlingsrepræsentanter. Disse regler bør finde anvendelse i forbindelse med dette direktiv.

(9) Genforsikringsselskaber bør begrænse deres målsætninger til udøvelse af genforsikringsvirksomhed og hermed forbundne aktiviteter. Et sådant krav bør ikke hindre et genforsikringsselskab i at udøve aktiviteter som f.eks. statistisk eller aktuarmæssig rådgivning, risikoanalyse eller forskning på sine kunders vegne. Det kan også omfatte udøvelse af funktionen som holdingselskab og virksomhed i relation til de aktiviteter i den finansielle sektor, der er omhandlet i artikel 2, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF, 79/267/EØF, 92/49/EØF, 92/96/EØF, 93/6/EØF og 93/22/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF og 2000/12/EF [34]. Under alle omstændigheder tillader dette krav ikke, at der udøves bankvirksomhed eller finansielle aktiviteter, der ikke er relaterede hertil.

(10) Beskyttelse af forsikringstagerne forudsætter, at forsikrings- og genforsikringsselskaber er underlagt effektive solvenskrav. Det nuværende system er ikke længere tilstrækkeligt i lyset af udviklingen på markedet. Det er derfor nødvendigt at indføre en ny lovramme.

(11) I tråd med den seneste udvikling inden for risikostyring i International Association of Insurance Supervisors, International Accounting Standards Board og International Actuarial Association og på baggrund af den seneste udvikling inden for andre finanssektorer bør der vedtages en metode, som bygger på den økonomiske risiko, og som tilskynder forsikrings- og genforsikringsselskaber til at måle og forvalte deres risici korrekt. Harmoniseringen bør øges med specifikke regler for værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser.

(12) Den nye solvensordning bør ikke være for belastende for små og mellemstore forsikringsselskaber.

(13) Hovedformålet med regulering af og tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber er at sikre en hensigtsmæssig beskyttelse af forsikringstagere. Finansiel stabilitet samt redelige og stabile markeder er andre mål for regulering af og tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, og disse bør også tages i betragtning, dog uden at hovedformålet af den grund undermineres.

(14) Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder bør derfor have alle nødvendige beføjelser til at sikre, at forsikrings- og genforsikringsselskaber udøver deres virksomhed på betryggende vis i hele Fællesskabet, hvad enten det sker i henhold til reglerne om fri etableringsret eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser. For at sikre et effektivt tilsyn skal alle tilsynsmyndighedernes tiltag være proportionale med arten og kompleksitetsgraden af de risici, der er forbundet med et forsikringsselskabs eller et genforsikringsselskabs virksomhed, uanset hvilken betydning det omhandlede selskabs overordnede finansielle stabilitet har for markedet.

(15) Tilsynsmyndighederne bør kunne indhente de oplysninger fra forsikrings- og genforsikringsselskaber, der er nødvendige med henblik på tilsynet.

(16) Ansvaret for overvågningen af forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers økonomiske soliditet bør pålægges tilsynsmyndighederne i hjemlandet. De skal til dette formål regelmæssigt udføre undersøgelser og evalueringer.

(17) Solvenskapitalkravet danner udgangspunkt for, hvorvidt de kvantitative krav i forsikringsbranchen er tilstrækkelige. Tilsynsmyndighederne bør derfor alene i nøje afgrænsede og exceptionelle tilfælde stille krav om et kapitaltillæg til solvenskapitalkravet i forlængelse af tilsynsprocessen. Hensigten med standardformlen for solvenskapitalkravet er at afspejle de fleste forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers risikoprofil. Denne standardmetode vil i nogle tilfælde ikke i tilstrækkelig grad afspejle et selskabs meget specifikke risikoprofil. Når afvigelsen af et sådant selskabs risikoprofil er betydelig, og opstillingen af en partiel eller komplet intern model ikke virker efter hensigten, kan kapitaltillægget have permanent karakter. Når den komplette eller partielle interne model rummer betydelige mangler, eller der forekommer betydelige ledelsesmæssige svigt, bør tilsynsmyndighederne sikre, at det pågældende selskab gør sit yderste for at rette op de mangler, der førte til kravet om et kapitaltillæg.

(18) Nogle risici kan kun imødegås i tilstrækkelig grad med ledelseskrav snarere end med de kvantitative krav, der afspejles i solvenskapitalkravet. Et effektivt ledelsessystem er derfor afgørende for en hensigtsmæssig ledelse af forsikringsselskabet og for reguleringssystemet.

(19) Alle forsikrings- og genforsikringsselskaber bør som en integrerende del af deres forretningsstrategi regelmæssigt vurdere deres samlede solvensbehov med deres specifikke risikoprofil for øje. Resultaterne af hver vurdering bør indberettes til tilsynsmyndighederne som en del af de oplysninger, der skal udleveres i tilsynsøjemed.

(20) For at sikre et effektivt tilsyn med outsourcede aktiviteter er det afgørende, at de myndigheder, der fører tilsyn med det outsourcende forsikrings- eller genforsikringsselskabet, har adgang til alle relevante data, der opbevares af den outsourcende tjenesteyder, uanset om sidstnævnte er en tilsynspligtig enhed eller ej, og at tilsynsmyndighederne har ret til at udføre inspektioner på stedet. For at tage hensyn til udviklingen på markederne og sikre, at outsourcing-betingelserne til stadighed er opfyldt, bør tilsynsmyndigheden på forhånd informeres om outsourcing af vigtige aktiviteter. Disse krav tager hensyn til arbejdet i Det Fælles Forum, og de stemmer overens med gældende regler og praksis i banksektoren og direktivet om markeder for finansielle instrumenter og dettes anvendelse på kreditinstitutter.

(21) Af hensyn til gennemsigtigheden bør forsikrings- og genforsikringsselskaber mindst én gang om året videregive væsentlige oplysninger om deres solvens og finansielle situation. Selskaber bør have mulighed for at offentliggøre yderligere oplysninger på et frivilligt grundlag.

(22) Der bør tillades udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndighederne og de myndigheder eller organer, der i kraft af deres funktion bidrager til at styrke stabiliteten i det finansielle system. Det er derfor nødvendigt at fastsætte, på hvilke betingelser denne udveksling af oplysninger bør være mulig. Når det derudover er fastsat, at oplysninger kun kan offentliggøres med tilsynsmyndighedernes udtrykkelige tilladelse, bør disse myndigheder i givet fald kunne betinge deres samtykke af, at visse strenge krav overholdes.

(23) Det er nødvendigt at fremme tilsynsmæssig konvergens, ikke blot hvad angår tilsynsværktøjer, men også hvad angår tilsynspraksis. Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2004/6/EF [35], bør spille en væsentlig rolle i den henseende og regelmæssigt aflægge rapport om fremskridt på området.

(24) For at lette den administrative byrde og undgå dobbeltarbejde bør tilsynsmyndighederne og de nationale statistiske kontorer samarbejde og udveksle oplysninger.

(25) Med henblik på at styrke tilsynet med forsikrings- og genforsikringsselskaber og beskytte forsikringstagerne bør revisorer, i den betydning der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF [36], have pligt til omgående at indberette oplysninger, som kan få alvorlig indflydelse på et forsikringsselskabs eller et genforsikringsselskabs finansielle situation eller administrative organisation.

(26) Forsikringsselskaber, der udøver både livs- og skadesforsikringsvirksomhed, bør adskille forvaltningen af disse aktiviteter for at beskytte de livsforsikredes interesser. Disse selskaber bør bl.a. pålægges samme kapitalkrav, som gælder for en tilsvarende forsikringskoncern bestående af et livsforsikringsselskab og et skadesforsikringsselskab, under hensyntagen til kapitalens øgede overførbarhed hos kombinerede forsikringsselskaber.

(27) Vurderingen af forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers finansielle stilling bør bero på fornuftige økonomiske principper og gøre optimal brug af de oplysninger, som leveres af de finansielle markeder, og på de almindeligt tilgængelige data om forsikringstekniske risici.

(28) Værdiansættelsesnormer med henblik på tilsynet bør så vidt muligt være forenelige med udviklingen i internationale regnskabsstandarder for at lette den administrative byrde for forsikrings- eller genforsikringsselskaber.

(29) I overensstemmelse med denne fremgangsmåde bør kapitalkravene dækkes ved hjælp af egenkapital, det være sig balanceførte eller ikke-balanceførte poster. Eftersom ikke alle finansielle ressourcer yder fuld dækning i tilfælde af likvidation og på going concern-basis, bør egenkapitalelementer klassificeres i overensstemmelse med kvalitetskriterier, og den anerkendte egenkapital til dækning af kapitalkravene bør afgrænses tilsvarende. De gældende grænser for egenkapitalelementer bør alene anvendes med henblik på at fastslå forsikrings- og genforsikringsselskabers solvens, og de bør ikke yderligere begrænse disse selskabers frihed med hensyn til deres interne kapitalforvaltning.

(30) For at gøre det muligt for forsikrings- og genforsikringsselskaber at opfylde deres forpligtelser over for forsikringstagerne og de begunstigede bør medlemsstaterne pålægge disse selskaber at oprette tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser. Beregningen af disse forsikringsmæssige hensættelser bør harmoniseres i hele Fællesskabet for at forbedre sammenligneligheden og gennemsigtigheden.

(31) Beregningen af disse forsikringsmæssige hensættelser bør stemme overens med værdiansættelsen af aktiver og andre forpligtelser samt være markedskonform og i tråd med den internationale udvikling på regnskabs- og tilsynsområdet.

(32) Størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser bør afspejle forsikringsporteføljens grundlæggende karakteristika. Der bør derfor kun anvendes selskabsspecifikke oplysninger til beregningen af disse, for så vidt disse oplysninger sætter forsikrings- og genforsikringsselskaber i stand til bedre at afspejle den underliggende forsikringsporteføljes karakteristika.

(33) Det er nødvendigt at beregne den forventede nutidsværdi af forsikringsforpligtelser på grundlag af aktuelle og troværdige oplysninger og realistiske antagelser under hensyn til finansielle garantier og optioner indeholdt i forsikrings- og genforsikringsaftaler, for at afgive en økonomisk værdiansættelse af forsikrings- eller genforsikrings- forpligtelser. Der bør stilles krav om anvendelse af effektive og harmoniserede aktuarmæssige teknikker.

(34) For at afspejle små og mellemstore virksomheders særlige situation bør der fastlægges forenklede fremgangsmåder for beregning af de forsikringsmæssige hensættelser.

(35) Der bør i tilsynsordningen fastlægges dels et risikofølsomhedskrav, der bygger på en prospektiv beregning for at sikre, at tilsynsmyndighederne kan foretage et præcist og rettidigt indgreb (solvenskapitalkravet), dels et sikkerhedsmæssigt minimumsniveau, som de finansielle ressourcer mindst bør overholde (minimumskapitalkravet). Begge kapitalkrav bør harmoniseres i Fællesskabet for at opnå et ensartet beskyttelsesniveau for forsikringstagere.

(36) Solvenskapitalkravet bør afspejle et niveau for anerkendt egenkapital, som sætter forsikrings- og genforsikringsselskaber i stand til at dække betydelige tab, og som giver forsikringstagerne og de begunstigede en rimelig sikkerhed for, at forfaldne betalinger vil blive effektueret.

(37) For at fremme god risikostyring og bringe de lovregulerede kapitalkrav i overensstemmelse med erhvervslivets praksis bør solvenskapitalkravet fastlægges som den økonomiske kapital, som forsikrings- og genforsikringsselskaber skal råde over for at sikre, at der højst forekommer en konkurssituation hver 200 år. Denne økonomiske kapital bør beregnes på grundlag af disse selskabers sande risikoprofil under hensyntagen til virkningerne af eventuelle risikobegrænsende teknikker såvel som virkningerne af diversificering.

(38) Der bør fastlægges en standardformel til beregning af solvenskapitalkravet, så alle forsikrings- og genforsikringsselskaber har mulighed for at vurdere deres økonomiske kapital. Ved struktureringen af standardformlen bør der benyttes en modulær metode, hvilket indebærer, at hvert enkelt engagement inden for hver risikokategori bør vurderes i et første trin og derefter aggregeres i et andet trin. Hvis selskabets sande risikoprofil afspejles bedre med anvendelsen af virksomhedsspecifikke parametre, bør dette tillades på den forudsætning, at sådanne parametre er beregnet ud fra en standardmetode.

(39) For at afspejle små og mellemstore virksomheders særlige situation bør der fastlægges forenklede fremgangsmåder for beregning af solvenskapitalkravet i henhold til standardformlen.

(40) I overensstemmelse med den risikoorienterede tilgang til solvenskapitalkravet bør det være muligt under specifikke omstændigheder at benytte partielle eller komplette interne modeller i stedet for standardformlen til at beregne dette krav. For at yde forsikringstagerne og de begunstigede et ækvivalent beskyttelsesniveau bør sådanne modeller være underlagt et krav om forudgående tilsynsmæssig godkendelse på grundlag af harmoniserede processer og standarder.

(41) Den nye risikobaserede indfaldsvinkel omfatter principielt ikke begrebet kvantitative begrænsninger for investeringer og kriterier for anerkendelse af aktiver. Det bør dog være muligt at indføre begrænsninger for investeringer og kriterier for anerkendelse af aktiver for at modvirke risici, som ikke er tilstrækkeligt dækket af et delmodul til standardformlen.

(42) Når den anerkendte basiskapital ikke lever op til minimumskapitalkravet, bør forsikrings- og genforsikringsselskabers tilladelse tilbagekaldes, hvis de ikke inden for et kort tidsrum er i stand til at genskabe den anerkendte basiskapital og dermed overholde minimumskapitalkravet.

(43) Det er nødvendigt at beregne minimumskapitalkravet efter en enkel formel på grundlag af data, som kan revideres.

(44) Forsikrings- og genforsikringsselskaber bør råde over aktiver af en tilstrækkelig kvalitet til at dække deres samlede økonomiske behov. Forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers samlede investeringsbeholdning bør administreres efter forsigtighedsprincippet.

(45) Medlemsstaterne bør ikke kræve, at forsikrings- og genforsikringsselskaber investerer deres aktiver i bestemte kategorier af aktiver, da et sådant krav er uforeneligt med den liberalisering af kapitalbevægelser, der er fastsat i traktatens artikel 56.

(46) Det er nødvendigt at forbyde bestemmelser, hvorved medlemsstaterne kan kræve, at forsikringsselskaber eller genforsikringsselskaber skal stille aktiver som sikkerhed for de forsikringsmæssige hensættelser, uanset hvilken form dette krav måtte antage, når forsikringsselskabet er genforsikret hos et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har opnået tilladelse i henhold til dette direktiv, eller hos et tredjelandsforsikringsselskab, når tilsynsordningen i dette tredjeland anses for at være ækvivalent.

(47) Grundet de europæiske borgeres øgede mobilitet udbydes ansvarsforsikringer for motorkøretøjer i stigende omfang på tværs af landegrænser. For at sikre, at ordningen med grønne kort og aftalerne mellem de nationale foreninger af udbydere af motorkøretøjsforsikringer fortsat fungerer efter hensigten, bør medlemsstaterne kunne pålægge forsikringsselskaber, som på medlemsstaternes område udbyder ansvarsforsikringer for motorkøretøjer i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, at være medlemmer af og deltage i finansieringen af den nationale forening og garantifonden, der er etableret i denne medlemsstat. Medlemsstaten, hvor tjenesteydelserne præsteres, bør pålægge selskaber, der udbyder motorkøretøjsforsikringer, at udnævne en repræsentant på medlemsstatens område for at indsamle alle nødvendige oplysninger i relation til erstatningskrav og repræsentere det pågældende selskab.

(48) Inden for rammerne af det indre marked er det i forsikringstagerens interesse at have adgang til det bredest mulige udvalg af forsikringsprodukter, der tilbydes i Fællesskabet. Den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, eller den medlemsstat, hvor risikoen består, bør derfor sikre, at intet hindrer markedsføringen på dens område af forsikringsprodukter, der udbydes i Fællesskabet, forudsat at de ikke er i strid med gældende retsregler begrundet i almene hensyn i denne medlemsstat, og såfremt de almene hensyn ikke er beskyttet af hjemlandets retsregler.

(49) Der bør indføres en sanktionsordning, som kan bringes i anvendelse, når et forsikringsselskab i den medlemsstat, hvor forpligtelsen eller risikoen består, ikke overholder eventuelle gældende bestemmelser begrundet i almene hensyn.

(50) I et indre marked for forsikring har forbrugeren et større og mere varieret udvalg af forsikringer end tidligere. Hvis de skal kunne drage fuldt udbytte af denne diversitet og den øgede konkurrence, bør de forsynes med alle nødvendige oplysninger, inden aftalen indgås og i hele aftalens løbetid, således at de kan vælge den aftale, som bedst opfylder deres behov.

(51) Et forsikringsselskab, der tilbyder aftaler om assistance, bør råde over de nødvendige midler til inden for en passende frist at præstere de naturalydelser, som det tilbyder. Der bør fastlægges særlige bestemmelser for beregningen af solvenskapitalkravet og det absolutte minimum for minimumskapitalkravene, som et sådant selskab skal være i besiddelse af.

(52) Den faktiske udøvelse af coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet, som på grund af dens art eller betydning sandsynligvis vil blive dækket gennem international coassurance, bør lettes ved et minimum af harmonisering for at undgå konkurrenceforvridning og forskelsbehandling. Det ledende forsikringsselskab bør i den forbindelse opgøre skaderne og fastsætte mindstebeløbet for de forsikringsmæssige hensættelser. Det er desuden vigtigt, at der for coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet skabes et særligt samarbejde mellem medlemsstaternes tilsynsmyndigheder såvel som mellem disse myndigheder og Kommissionen.

(53) Af hensyn til beskyttelsen af de forsikrede bør den nationale lovgivning om retshjælpsforsikring harmoniseres. Eventuelle interessekonflikter, der bl.a. kan skyldes, at forsikringsselskabet dækker en anden person eller dækker en person med hensyn til både retshjælp og en anden forsikringsklasse, bør så vidt muligt undgås eller afhjælpes. Der findes til dette formål forskellige muligheder for at opnå en passende beskyttelse af forsikringstagernes rettigheder. Uanset hvilken mulighed der vælges, bør alle, der har tegnet en retshjælpsforsikring, være omfattet af ækvivalente garantier.

(54) Konflikter mellem forsikringsselskaber, der dækker retshjælp, og de forsikrede, bør løses på den mest rimelige og hurtigst mulige måde. Medlemsstaterne bør derfor indføre en voldgiftsprocedure eller en anden procedure, som giver tilsvarende sikkerhed.

(55) I visse medlemsstater træder privat eller frivilligt indgået sygeforsikring delvis eller fuldstændig i stedet for den sygesikring, der er indbygget i de sociale sikringsordninger. Sygeforsikring adskiller sig på grund af sit særpræg fra anden skadesforsikring og fra livsforsikring, eftersom det er nødvendigt at sikre, at forsikringstagerne reelt har adgang til en privat eller frivilligt indgået sygeforsikring uanset alder eller risikoprofil. Derfor og på grund af de sociale konsekvenser af sygeforsikringsaftalerne bør tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor risikoen består, kunne kræve systematisk anmeldelse af de almindelige og specielle aftalebetingelser for private eller frivilligt indgåede sygeforsikringer med henblik på kontrol af, at disse aftaler delvist eller fuldstændigt træder i stedet for den sygesikring, der er indbygget i den sociale sikringsordning. En sådan kontrol bør ikke være en betingelse for afsætning af forsikringsprodukterne.

(56) Nogle medlemsstater har indført specifikke retsforskrifter til dette formål. Af almene hensyn bør det være muligt at vedtage eller bibeholde sådanne retsforskrifter, såfremt de ikke uforholdsmæssigt begrænser den frie etableringsret eller retten til fri udveksling af tjenesteydelser, idet forskrifterne dog bør anvendes på identisk vis. De pågældende retsforskrifter kan variere alt efter forholdene i den enkelte medlemsstat. Målet om at beskytte almene hensyn kan også nås, hvis det kræves, at forsikringsselskaber, som tegner private eller frivilligt indgåede sygeforsikringer, skal tilbyde standardpolicer, der svarer til dækningen under den lovpligtige sociale sikringsordning, til en præmie, som ikke overstiger et bestemt maksimum, og at de skal deltage i tabsudligningsordninger. Det kan også kræves, at privat eller frivilligt indgået sygeforsikring teknisk skal fungere på samme måde som livsforsikring.

(57) Værtslandene bør kunne kræve af alle forsikringsselskaber, der på deres område for egen risiko tegner lovpligtige arbejdsskadeforsikringer, at de overholder de specifikke nationale bestemmelser vedrørende denne form for forsikring. Et sådant krav kan dog ikke omfatte bestemmelserne om finansielt tilsyn, som udelukkende bør henhøre under hjemlandets kompetence.

(58) Der bør fastsættes regler for special purpose vehicles, som overtager risici fra forsikrings- og genforsikringsselskaber uden at være et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab. Inddrivelige beløb fra en special purpose vehicle bør betragtes som beløb, der kan fratrækkes i medfør af genforsikrings- eller retrocessionsaftaler.

(59) I betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende for finite reinsurance-aktiviteter, bør medlemsstaterne sikre, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, der indgår finite reinsurance-aftaler eller udøver finite reinsurance-aktiviteter, på korrekt vis kan identificere, måle og holde kontrol med de risici, der opstår som følge af disse aftaler eller aktiviteter.

(60) For at tage hensyn til de internationale aspekter af genforsikring bør det være muligt at indgå internationale aftaler med et tredjeland, som tager sigte på at definere tilsynsmidlerne over for genforsikringsselskaber, som driver virksomhed på hver kontraherende parts område. Der bør endvidere fastsættes en smidig procedure, der gør det muligt at vurdere den tilsynsmæssige ækvivalens med tredjelande på et fællesskabsgrundlag, således at liberaliseringen af genforsikringstjenesteydelser i tredjelande øges, hvad enten det sker i kraft af reglerne om etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser.

(61) Foranstaltninger vedrørende tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern skal gøre det muligt for de myndigheder, der fører tilsyn med et forsikrings- eller genforsikringsselskab, at danne sig et mere pålideligt billede af selskabets finansielle situation.

(62) Et sådant tilsyn på koncernniveau bør i det fornødne omfang tage hensyn til forsikringsholdingselskaber og blandede forsikringsholdingselskaber. Dette direktiv bør dog på ingen måde indebære, at medlemsstaterne har pligt til at føre tilsyn med de enkelte selskaber.

(63) Selv om tilsynet med de enkelte forsikrings- og genforsikringsselskaber forbliver det grundlæggende princip for tilsynet med forsikringsselskaber, er det nødvendigt at fastslå, hvilke selskaber der er omfattet af tilsyn på koncernniveau.

(64) Tilsyn med koncerner bør i alle tilfælde gælde for det endelige deltagende selskab, som har sit hovedsæde i Fællesskabet. Medlemsstaterne bør dog kunne tillade, at deres tilsynsmyndigheder fører tilsyn på koncernniveau for et begrænset antal lavere niveauer, når de skønner dette nødvendigt.

(65) Det er nødvendigt at beregne solvensen på koncernniveau for forsikrings- og genforsikringsselskaber, der udgør en del af en koncern.

(66) Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der tilhører en koncern, bør kunne ansøge om godkendelse af en intern model, der anvendes til solvensberegningen på både koncernniveau og individuelle niveauer.

(67) Det er nødvendigt at sikre, at egenkapitalen er hensigtsmæssigt fordelt inden for koncernen og disponibel til om fornødent at beskytte forsikringstagerne og de begunstigede. Forsikrings- og genforsikringsselskaber inden for en koncern bør til dette formål have en tilstrækkelig egenkapital til at dække deres solvenskapitalkrav, medmindre målet om beskyttelse af forsikringstagerne og de begunstigede effektivt kan opfyldes på anden vis. Forsikrings- og genforsikringsselskaber inden for en koncern bør derfor i nærmere bestemte tilfælde have tilladelse til at dække deres solvenskapitalkrav med støtte fra koncernen ifølge en erklæring fra moderselskabet. Med henblik på at vurdere behovet for og forberede en eventuel kommende revision af ordningen for koncernstøtte bør Kommissionen aflægge beretning om medlemsstaternes regler og tilsynsmyndighedernes praksis på dette område.

(68) Solvenssituationen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er et datterselskab under et forsikringsholdingselskab, et tredjelandsforsikringsselskab eller et tredjelandsgenforsikringsselskab, kan påvirkes af de finansielle ressourcer i den forsikringskoncern, selskabet er en del af, og af fordelingen af disse ressourcer inden for koncernen. Tilsynsmyndighederne bør derfor have mulighed for på koncernniveau at føre tilsyn med og træffe passende foranstaltninger over for forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet, hvis dets solvenssituation er kritisk eller i fare for at blive det.

(69) Risikokoncentrationer og koncerninterne transaktioner kan påvirke forsikringsselskabers eller genforsikringsselskabers finansielle stilling. Tilsynsmyndighederne bør derfor kunne føre generelt tilsyn med visse typer af risikokoncentrationer og koncerninterne transaktioner og træffe passende foranstaltninger over for forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet, hvis dets solvenssituation er kritisk eller i fare for at blive det.

(70) Forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern bør have et egnet ledelsessystem, der kan underkastes tilsynsmæssig kontrol.

(71) Alle forsikrings- eller genforsikringskoncerner, der underkastes tilsyn på koncernniveau, bør have en koncerntilsynsførende udnævnt blandt de involverede tilsynsmyndigheder. Den koncerntilsynsførendes rettigheder og pligter bør omfatte hensigtsmæssige koordinerings- og beslutningsbeføjelser. De myndigheder, der er involveret i tilsynet med forsikrings- og genforsikringsselskaber, som tilhører samme koncern, bør fastlægge koordineringsarrangementer.

(72) Tilsynsmyndighederne bør have adgang til alle de oplysninger, der er relevante for tilsynet på koncernniveau. Der bør etableres et samarbejde mellem de myndigheder, som er ansvarlige for tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, samt mellem disse myndigheder og de myndigheder, der er ansvarlige for tilsyn med selskaber inden for de øvrige finansielle sektorer.

(73) Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der er en del af en koncern med hovedsæde uden for Fællesskabet, bør være underkastet ækvivalente og passende tilsynsordninger på koncernniveau. Det er derfor nødvendigt at indføre gennemsigtige regler og informationsudveksling med myndigheder i tredjelande om alle relevante omstændigheder.

(74) Da den nationale lovgivning om saneringsforanstaltninger og likvidation ikke er harmoniseret, er det hensigtsmæssigt inden for rammerne af det indre marked at sikre en gensidig anerkendelse af medlemsstaternes saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer for så vidt angår forsikringsselskaber og af det nødvendige samarbejde under hensyntagen til behovet for ensartethed, universalitet, samordning og offentlighed i henseende til sådanne foranstaltninger samt ensartet behandling og beskyttelse af forsikringskreditorer.

(75) Det bør sikres, at de saneringsforanstaltninger, som den kompetente myndighed i en medlemsstat har truffet med henblik på at bevare eller genoprette et forsikringsselskabs finansielle soliditet og for i så høj grad som muligt at forebygge en likvidation, får fuld virkning inden for Fællesskabet. Virkningerne af sådanne saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer i forhold til tredjelande bør dog ikke berøres heraf.

(76) Der bør skelnes mellem kompetente myndigheder med hensyn til saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer og tilsynsmyndigheder for forsikringsselskaber.

(77) Definitionen af "filial" i henseende til insolvens bør i overensstemmelse med de eksisterende principper for insolvens tage hensyn til forsikringsselskabets status som én juridisk person. Hjemlandets lovgivning bør imidlertid bestemme, hvorledes de aktiver og passiver, som indehaves af uafhængige personer, der har fast bemyndigelse til at handle som befuldmægtigede for forsikringsselskabet, skal behandles i forbindelse med et forsikringsselskabs likvidation.

(78) Der bør fastlægges betingelser således, at likvidation, som uden at være baseret på insolvens indebærer, at der opstilles en rangorden for fyldestgørelse af forsikringskrav, også er omfattet af dette direktiv. Når de ansatte i et forsikringsselskab fremsætter fordringer i relation til arbejdsaftaler eller arbejdsforhold, bør en national løngarantifond kunne indtræde i deres rettigheder. En sådan indtræden bør være omfattet af behandlingen i henhold til hjemlandets lovgivning (lex concursus).

(79) Saneringsforanstaltninger udelukker ikke, at der indledes en likvidation. Likvidation bør derfor kunne indledes, uden at der er truffet saneringsforanstaltninger, eller efter at sådanne foranstaltninger er vedtaget, og den kan afsluttes med en tvangsakkord eller andre tilsvarende foranstaltninger, herunder saneringsforanstaltninger.

(80) Afgørelser om likvidation af forsikringsselskaber bør alene kunne træffes af de kompetente myndigheder i hjemlandet. Afgørelserne bør have virkning i hele Fællesskabet og bør anerkendes af alle medlemsstaterne. Afgørelserne bør offentliggøres i overensstemmelse med procedurerne i hjemlandet og i Den Europæiske Unions Tidende. Oplysningerne bør også stilles til rådighed for kendte kreditorer med bopæl i Fællesskabet, som bør have ret til at anmelde fordringer eller indgive bemærkninger.

(81) Alle forsikringsselskabets aktiver og passiver bør inddrages i likvidationen.

(82) Alle betingelser for indledning, afvikling og afslutning af likvidationen bør være underlagt hjemlandets lovgivning.

(83) For at sikre en samordnet indsats blandt medlemsstaterne, bør tilsynsmyndighederne i hjemlandet og i alle andre medlemsstater straks underrettes om indledningen af en likvidation.

(84) Det er yderst vigtigt, at forsikrede personer, forsikringstagere, begunstigede og enhver skadelidt, som har ret til at rejse krav direkte mod forsikringsselskabet som følge af forsikringstransaktioner, er beskyttet i forbindelse med likvidationen, men denne beskyttelse bør dog ikke omfatte fordringer, som ikke følger af forpligtelser i henhold til forsikringsaftaler eller forsikringstransaktioner, men af et civilretligt ansvar, som en befuldmægtiget har udløst under forhandlinger, og som denne i henhold til den lovgivning, som gælder for forsikringsaftalen eller forsikringstransaktionen, ikke selv hæfter for i forbindelse med den pågældende aftale eller transaktion. Med henblik herpå bør medlemsstaterne kunne vælge mellem ækvivalente metoder for at sikre forsikringskreditorer særbehandling, idet ingen af disse metoder dog må forhindre en medlemsstat i at indføre en rangorden mellem forskellige kategorier af forsikringskrav. Der bør derudover sikres en passende balance mellem beskyttelsen af forsikringskreditorer og andre privilegerede kreditorer, som er beskyttet i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning.

(85) Indledningen af en likvidation bør medføre, at forsikringsselskabets tilladelse til at drive virksomhed inddrages, medmindre dette allerede er sket.

(86) Kreditorerne bør i en likvidation have ret til at anmelde fordringer eller skriftligt indgive bemærkninger til fordringerne. Fordringer fra kreditorer, som har bopæl i en anden medlemsstat end hjemlandet, bør behandles på samme måde som tilsvarende fordringer i hjemlandet uden nogen forskel på grundlag af nationalitet eller bopæl.

(87) For at beskytte berettigede forventninger og sikkerheden i forbindelse med bestemte transaktioner i andre medlemsstater end hjemlandet er det nødvendigt at afgøre, hvilken lovgivning der gælder for konsekvenserne af saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer for verserende retssager og individuel tvangsfuldbyrdelse som følge af retssager.

(88) De foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af dette direktiv, bør vedtages i henhold til Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastlæggelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbestemmelser, der tillægges Kommissionen [37]. Kommissionen bør bl.a. have beføjelse til at vedtage de nødvendige foranstaltninger angående tilpasning af bilag og foranstaltninger, som bl.a. specificerer de tilsynsmæssige beføjelser og tiltag, der skal iværksættes, og som nærmere fastlægger krav til f.eks. ledelsessystem, oplysningspligt, beregning af forsikringsmæssige hensættelser og kapitalkrav, investeringsregler og tilsyn med koncerner. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i direktivet og at supplere det med nye ikke-væsentlige bestemmelser, bør de vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(89) Eftersom målet for foranstaltningen ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af den eller de pågældende medlemsstater og derfor på grund af omfang og virkninger bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, kan Fællesskabet træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(90) Bestemmelserne i Rådets direktiv 64/225/EØF af 25. februar 1964 om ophævelse af begrænsningerne i etableringsfriheden og den fri udveksling af tjenesteydelser inden for genforsikring og retrocession [38], Rådets direktiv 73/240/EØF af 24. juli 1973 om ophævelse af begrænsninger i etableringsfriheden inden for direkte forsikring bortset fra livsforsikring [39], Rådets direktiv 76/580/EØF af 29. juni 1976 om ændring af direktiv 73/239/EØF om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring [40] og Rådets direktiv 84/641/EØF af 10. december 1984 om ændring, navnlig for så vidt angår turistassistance, af første direktiv 73/239/EØF om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring [41] bør ophæves, da de nu er forældede.

(91) Forpligtelsen til at gennemføre dette direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori der er foretaget væsentlige ændringer i forhold til de tidligere direktiver. Forpligtelsen til at gennemføre bestemmelser, der er uændrede, er fastsat i de tidligere direktiver.

(92) Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de frister for gennemførelse af direktiverne i national ret, der er fastsat i bilag VI, del B -

2002/83/EF (tilpasset)

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF DIREKTE FORSIKRINGSVIRKSOMHED OG GENFORSIKRINGSVIRKSOMHED

KAPITEL I

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER OG ANVENDELSESOMRÅDE

Afdeling 1 – Genstand og anvendelsesområde

2002/83/EF art. 2 (tilpasset)

Artikel 1

Genstand

Dette direktiv vedrører fastsætter bestemmelser om følgende:

(1). adgang til og udøvelse af selvstændig direkte forsikringsvirksomhed og genforsikringsvirksomhed i Fællesskabet udøvet gennem selskaber, der er etableret i en medlemsstat, eller som ønsker at etablere sig i en medlemsstat, og udøvelse af de nedenfor anførte former for virksomhed:

(2) tilsynet med forsikrings- og genforsikringskoncerner

(3) reorganisering og likvidation af selskaber, der udøver direkte forsikringsvirksomhed.

84/641/EØF art. 1 og 2002/83/EF art. 2 (tilpasset)

Artikel 2

Anvendelsesområde

1. Dette direktiv vedrører adgang til og udøvelse af selvstændig finder anvendelse på direkte tegnende livsforsikrings- og skades forsikringsselskabervirksomhed, herunder den i stk. 2 nævnte assistancevirksomhed, udøvet gennem virksomheder, der er etableret på en medlemsstats område, eller som ønsker at etablere sig der.

2005/68/EF art. 1 (tilpasset)

1. Dette direktiv fastsætter regler for adgang til og udøvelse af selvstændig Det finder også anvendelse på genforsikringsvirksomhed gennem genforsikringsselskaber, der alene udøver genforsikringsvirksomhed, og som er etableret i på en medlemsstats område, eller som ønsker at etablere sig der, dog med undtagelse af afsnit IV i en medlemsstat.

84/641/EØF art. 1 (tilpasset)

2. Med henblik på stk. 1, første afsnit, inkluderer skadesforsikringsvirksomhed Assistancevirksomhed vedrører bestående i at yde assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under befordring eller under fravær fra bopælen eller det faste sædvanlige opholdssted. Den består i mod forudgående præmiebetaling at forpligte sig til omgående at yde den sikrede i henhold til en aftalekontrakt om assistance bistand i de tilfælde og på de betingelser, der er fastsat i aftalenkontrakten, når vedkommende kommer i vanskeligheder som følge af en hændelig begivenhed.

Bistanden kan bestå i kontantydelser eller naturalydelser. Naturalydelserne kan også præsteres ved benyttelse af tjenesteyderens eget personale eller materiel.

Assistancevirksomhed omfatter ikke pasning, vedligeholdelse, eftersalgsservice eller blot henvisning til eller tilvejebringelse af bistand ved formidling.

3. Klassifikationen i forsikringsklasser af den i nærværende artikel omhandlede virksomhed er anført i bilaget.

2002/83/EF (tilpasset)

nyt

3. For så vidt angår livsforsikring finder dette direktiv anvendelse på følgende:

a) 1. følgende former for livsforsikringsvirksomhed forsikring, såfremt den er baseret på en aftale kontrakt:

ai) livsforsikring, dvs. navnlig der omfatter livsbetinget kapitalforsikring, ophørende eller livsvarig livsforsikring, livsforsikring med udbetaling i levende live, livsforsikring med tilbagebetaling af præmier, forsikring, der kommer til udbetaling ved ægteskab, forsikring, der kommer til udbetaling ved fødsel

bii) renteforsikring

ciii) livsforsikringsselskabernes accessoriske forsikringer, der tegnes i tilknytning til livsforsikringer, dvs. navnlig forsikring mod legemsbeskadigelse herunder erhvervsudygtighed, forsikring mod dødsfald som følge af ulykkestilfælde, forsikring mod invaliditet som følge af ulykkestilfælde eller sygdom, såfremt disse forskellige forsikringer tegnes i tilknytning til livsforsikring

div) den forsikringsform, der praktiseres i Irland og Det Forenede Kongerige under betegnelsen "permanent health insurance" (sygeforsikring, som indgås for en lang periode og er uopsigelig)

b) 2. følgende former for virksomhed, såfremt de er baseret på en aftalekontrakt og er undergivet tilsyn fra de administrative myndigheder, der er kompetente til at udøve tilsyn med privatforsikring:

ai) tontinevirksomhed, der indebærer oprettelse af medlemssammenslutninger med henblik på fælles kapitalisering af bidragene og udbetaling af den herved opståede formue enten til de overlevende eller til de afdødes arvinger eller begunstigede (tontiner)

bii) kapitaliseringsvirksomhed baseret på aktuarberegninger, og som omfatter forpligtelser af en nærmere fastsat varighed og beløbsstørrelse, mod erlæggelse af et engangsbeløb eller forud fastsatte regelmæssige indbetalinger

ciii) virksomhed, der omfatter forvaltning af kollektive pensionsmidler, dvs. virksomhed, der for det pågældende selskab består i at anbringe midlerne herunder forvaltning af investeringer og især de aktiver, der dækker reserverne hensættelserne i de organer, som betaler ydelserne ved dødsfald, i levende live eller ved bortfald eller nedsættelse af erhvervsevnen

div) virksomhed som omhandlet i nr. iii) litra c), når der hertil er knyttet en forsikringsgaranti med sigte på enten bevarelse af kapitalen eller sikring af en minimumsrente

ev) virksomhed, som udøves af den slags livs forsikringsselskaber, der er omhandlet i den franske "Code des assurances", bog IV, afsnit 4, kapitel 1.

3. c) Vvirksomhed, der er afhængig af levetiden, og som er nærmere bestemt eller fastsat i lovgivningen om socialforsikring, såfremt en sådan virksomhed udøves eller forvaltes af livs forsikringsselskaber for disses egen risiko, i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning.

73/239/EØF art. 2, stk. 1, litra d), og 2002/83/EF art. 3, stk. 4 (tilpasset)

nyt

Afdeling 2 – Udelukkelse fra anvendelsesområdet

Underafdeling 1 - generelt

Artikel 3

Lovbestemte ordninger

Dette direktiv finder ikke anvendelse på direkte med forbehold af artikel 2, nr. 3, forsikring, der omfattes af en lovbestemt social sikringsordning, jf. dog artikel 2, stk. 3, litra c).

nyt

Artikel 4

Udelukkelse fra anvendelsesområdet som følge af størrelse

1. Dette direktiv finder ikke anvendelse på forsikringsselskaber, hvis årlige præmieindtægter ikke overstiger 5 mio. EUR, jf. dog artikel 5-10.

2. Hvis det i stk. 1 anførte beløb overskrides i tre på hinanden følgende år, finder dette direktiv anvendelse fra det fjerde år.

73/239/EØF art. 2 (tilpasset)

Underafdeling 2 - skadesforsikring

Artikel 5

Virksomhedsformer

For så vidt angår skadesforsikringsselskaber vedrører dette direktiv ikke

1. Følgende forsikringer:

a) livsforsikring, d.v.s. navnlig livsbetinget kapitalforsikring, ophørende eller livsvarig livsforsikring, livsforsikring med udbetaling i levende live, livsforsikring med tilbagebetaling af præmier, tontiner, forsikring betalbar ved ægteskab og forsikring betalbar ved fødsel;

b) livrente

c) livsforsikringsselskabernes accessoriske forsikringer, d.v.s. forsikring mod legemsbeskadigelse herunder uarbejdsdygtighed, forsikring mod dødsfald som følge af ulykkestilfælde forsikring mod invaliditet som følge af ulykkestilfælde eller sygdom, såfremt disse forskellige forsikringer tegnes accessorisk til livsforsikring; d) forsikringer, der er omfattet af en lovbestemt social sikringsordning;

e) den forsikringsform, der praktiseres i Irland og Det Forenede Kongerige under betegnelsen »permanent health insurance« (sygeforsikring, som indgås for en lang periode og er uopsigelig).

2. Ffølgende former for virksomhed:

a1) kapitalisationsvirksomhed, således som denne er nærmere fastlagt i de enkelte medlemsstaters lovgivning;

b2) virksomhed, der udøves af forsørgelses- og understøttelsesorganer, hvis ydelsen varierer efter de disponible midler, medens medlemsbidraget udgør et fast beløb;

c3) virksomhed, der udøves af en organisation, der ikke har status som juridisk person, og hvis formål er gensidig sikring af dens medlemmer uden betaling af præmier og uden oprettelse af forsikringsmæssige hensættelser tekniske reserver;

87/343/EØF art. 1, stk. 1 (tilpasset)

d4) indtil en senere samordning, eksportkreditvirksomhed for statens regning eller med statsgaranti eller de tilfælde, hvor staten står som forsikrer.

84/641/EØF art. 2 (tilpasset)

nyt

Artikel 6

Assistance

1. Dette direktiv vedrører ikke assistancevirksomhed, der opfylder alle følgende betingelser:

a) Assistancevirksomhed ved hvilken forpligtelsen er begrænset til de nedenfor anførte former for virksomhed, når disse udøves i forbindelse med assistancen ydes i tilfælde af en ulykke eller en skade, der rammer et vejkøretøj, når ulykken eller skaden er sket og som normalt er sket på området inden for den medlemsstat, hvor yderen af sikkerheden er hjemmehørende:

b) assistanceforpligtelsen er begrænset til følgende opgaver:

i) reparation på stedet, hvor yderen af sikkerheden i de fleste tilfælde anvender sit eget personale og materiel

ii) transport af køretøjet til det nærmeste eller mest hensigtsmæssige sted, hvor reparation kan foretages, samt eventuel befordring, i almindelighed med samme hjælpekøretøj, af føreren og passagererne til det nærmeste sted, hvorfra de kan fortsætte deres rejse på anden måde

iii) såfremt den medlemsstat, hvor yderen af sikkerheden er hjemmehørende, bestemmer det: transport af det pågældende køretøj, eventuelt ledsaget af føreren og passagererne, til disses bopæl, udgangspunkt eller oprindelige bestemmelsessted inden for den pågældende medlemsstat,

c) assistancen ydes ikke medmindre disse former for virksomhed udøves af en virksomhed, der er omfattet af dette direktiv.

2. I de tilfælde, der er omhandlet i de to første led stk. 1, litra b), nr. i) og ii), skal betingelsen om, at ulykken eller skaden skal være sket på området inden for den medlemsstat, hvor yderen af sikkerheden er hjemmehørende, a) ikke være opfyldt, når denne er en organisation, som den sikrede er medlem af den organisation, der yder sikkerheden , og såfremt reparationen eller transporten af køretøjet blot ved forevisning af medlemskortet og uden betaling af tillægspræmie foretages af en tilsvarende organisation i det pågældende land i henhold til en aftale om gensidighed, b) ikke være til hinder for ydelse af en sådan assistance i eller, i Irlands og Det Forenede Kongeriges tilfælde, når assistancen ydes af en og samme organisation med virksomhed i begge disse stater.

3. Direktivet finder ikke anvendelse på de former for virksomhed, I det tilfælde, der er omhandlet i tredje led stk. 1, litra b), nr. iii), og såfremt ulykken eller skaden er sket på Irlands område eller, for Det forenede Kongeriges vedkommende, på Nordirlands område, og kan køretøjet, eventuelt ledsaget af føreren og passagererne, transporteres til disses bopæl, udgangspunkt eller oprindelige bestemmelsessted inden for det ene eller det andet af disse områder.

4. Endvidere vedrører dDette direktiv finder ikke anvendelse på assistancevirksomhed, som udøves af Automobile Club du Grand Duché de Luxembourg, når den i forbindelse med en ulykke eller skade, der har ramt et vejkøretøj, er sket uden for Storhertugdømmet Luxembourg, og assistancen som består i at transportere det pågældende køretøj, der har været udsat for en denne ulykke eller en skade, uden for storhertugdømmet Luxembourg, eventuelt ledsaget af føreren og passagererne, til disses bopæl, såfremt denne form for virksomhed udøves af Automobile Club du Grand Duché de Luxembourg.

Virksomheder, der er omfattet af dette direktiv, må kun udøve den i dette nummer omhandlede virksomhed, hvis de er godkendt for klasse 18 under litra A i bilaget, dog med forbehold af litra C i nævnte bilag. I dette tilfælde finder nærværende direktiv anvendelse på denne form for virksomhed.

2002/13/EF art. 1, stk. 1 (tilpasset)

Dette direktiv vedrører ikke virksomheder, der opfylder følgende betingelser:

virksomheden udøver ingen anden virksomhed, der er omfattet af dette direktiv, end den, der er omhandlet i klasse 18 under punkt A i bilaget

denne virksomhed udøves udelukkende på lokalt plan og består kun i naturalydelser, og

de årlige indtægter fra udøvelse af assistancevirksomhed til personer i vanskeligheder overstiger ikke 200 000 EUR.

Artikel 7

Gensidige selskaber

1. Dette direktiv vedrører ikke de gensidige forsikringsselskaber, der opfylder følgende betingelser:

a) vedtægterne giver mulighed for opkrævning af ekstrabidrag eller nedsættelse af ydelserne

b) virksomheden omfatter ikke ansvarsforsikring, medmindre der er tale om en accessorisk sikring i henhold til punkt C i bilaget, eller kreditforsikring og kaution

c) den årlige præmieindtægt, der opkræves i forbindelse med virksomhed, som omfattes af dette direktiv, overstiger ikke 5 000 000 EUR, og

d) mindst halvdelen af de præmier, der opkræves i forbindelse med virksomhed, som omfattes af dette direktiv, stammer fra fysiske personer, der er deltagere i det gensidige forsikringsselskab.

73/239/EØF art. 3 (tilpasset)

2. Endvidere vedrører dDette direktiv finder ikke anvendelse på gensidige forsikringsselskaber, der udøver skadesforsikringsvirksomhed, og som med andre gensidige forsikringsselskaber en anden virksomhed af samme art har indgået en aftale, der omfatter fuld genforsikring af de forsikringsaftalerkontrakter, som de indgår, eller indebærer det overtagende selskabs indtræden i det overdragende selskabs sted ved opfyldelsen af forpligtelser i henhold til de nævnte aftalerkontrakter. I så fald er det overtagende forsikringsselskab dog omfattet af dette direktiv.

73/239/EØF art. 4 (tilpasset)

Artikel 8

Organer

Såfremt deres vedtægts- eller lovmæssige kompetence ikke ændres, vedrører dette direktiv ikke følgende organer :

84/641/EØF art. 4 (tilpasset)

f1) i Danmark: Falcks Redningskorps A/S, København Danmark

73/239/EØF art. 4

a2) i Tyskland:

= følgende offentligretlige organer med monopol (Monopolanstalten):

1. Badische Gebäudeversicherungsanstalt, Karlsruhe

2. Bayerische Landesbrandversicherungsanstalt, München

3. Bayerische Landestierversicherungsanstalt, Schlachtviehversicherung, München

4. Braunschweigische Landesbrandversicherungsanstalt, Braunschweig

5. Hamburger Feuerkasse, Hamburg

6. Hessische Brandversicherungsanstalt (Hessische Brandversicherungskammer), Darmstadt

7. Hessische Brandversicherungsanstalt, Kassel

8. Hohenzollernsche Feuerversicherungsanstalt, Sigmaringen

9. Lippische Landesbrandversicherungsanstalt, Detmold

10. Nassauische Brandversicherungsanstalt, Wiesbaden

11. Oldenburgische Landesbrandkasse, Oldenburg

12. Ostfriesische Landschaftliche Brandkasse, Aurich

13. Feuersozietät Berlin, Berlin

14. Württembergische Gebäudebrandversicherungsanstalt, Stuttgart.

Den territoriale kompetence anses dog ikke som ændret i tilfælde af en sammenslutning af disse organer, når det nye organ bevarer de sammensluttede organers territoriale kompetence; ligeledes anses kompetencen med hensyn til klasserne ikke som ændret, såfremt et af disse organer for det samme område overtager en eller flere klasser fra et af de omhandlede organer.

Følgende halvstatslige organer:

1.a) Postbeamtenkrankenkasse

2. b) Krankenversorgung der Bundesbahnbeamten

b) i Frankrig

følgende offentlige organer:

1. Caisse départementale des incendiés des Ardennes

2. Caisse départementale des incendiés de la Côte-d'Or

3. Caisse départementale des incendiés de la Marne

4. Caisse départementale des incendiés de la Meuse

5. Caisse départementale des incendiés de la Somme

6. Caisse départementale grêle du Gers

7. Caisse départementale grêle de l'Hérault.

c3) i Irland: Voluntary Health Insurance Board

Akten vedrørende Spaniens og Portugals tiltrædelse art. 26 og bilag I, s. 156 (tilpasset)

nyt

g4) i Spanien:

følgende offentlige organer:

1. Comisaría de Seguro Obligatorio de Viajeros

2. Consorcio de Compensación de Seguros

3. Fondo Nacional de Garantía de Riesgos de la Circulación.

73/239/EØF art. 4

d5) i Italien:

la Cassa di Previdenza per l'assicurazione degli sportivi (Sportass).

e) i Det Forenede Kongerige: the Crown Agents.

2002/83/EF art. 3 (tilpasset)

nyt

Underafdeling 3 - livsforsikring

Artikel 9

Virksomhedsformer og organer, som ikke er omfattet

Med hensyn til livsforsikringsselskaber vedrører Ddette direktiv vedrører ikke følgende former for virksomhed :

1. med forbehold af artikel 2, nr. 1, litra c), de forsikringsklasser, der er fastlagt i bilaget til direktiv 73/239/EØF

1) 2. virksomhed, der udøves af forsorgs- og understøttelsesorganer, som tildeler ydelser, der varierer efter de disponible midler, og som på forhånd fastsætter medlemsbidraget til et bestemt beløb

2) 3. virksomhed, der udøves af andre organer end de i artikel 2 nævnte selskaber, og som har til formål at tildele lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er sammensluttet enten inden for et selskab eller en koncern af selskaber eller inden for en faglig eller tværfaglig sektor, ydelser ved dødsfald, i levende live eller ved bortfald eller nedsættelse af erhvervsevnen, uanset om de forpligtelser, der følger af nævnte virksomhed, til enhver tid dækkes fuldt ud af præmiereserven

3) 8. pensionsforsikringsselskaber som omhandlet i den finske lov om ansattes pension (TEL) eller anden finsk lovgivning på området, forudsat at:

a) pensionsforsikringsselskaber, der allerede efter finsk lov skal have adskilt bogholderi og forvaltning for deres pensionsvirksomhed, fra tiltrædelsestidspunktet den 1. januar 1995 opretter separate juridiske enheder til at udøve disse aktiviteter

b) de finske myndigheder uden forskelsbehandling tillader statsborgere og selskaber fra medlemsstaterne i henhold til finsk lovgivning at udøve de i artikel 2 omhandlede former for virksomhed, som er forbundet med denne undtagelse, ved at kunne: eje eller deltage i et/en eksisterende forsikringsselskab eller en eksisterende koncern eller ved at kunne oprette eller deltage i nye forsikringsselskaber eller -koncerner, herunder pensionsforsikringsselskaber.

c) de finske myndigheder inden for tre måneder efter tiltrædelsen forelægger Kommissionen en rapport til godkendelse, hvori der redegøres for, hvilke foranstaltninger der er truffet for at udskille TEL-virksomhed fra normal forsikringsvirksomhed som udøves af finske forsikringsselskaber, for at efterkomme alle betingelserne i dette direktiv.

Artikel 10

Organer, virksomheder og institutter

Med hensyn til livsforsikring vedrører dette direktiv ikke følgende organer, virksomheder og institutter:

1) 5) organer, som udelukkende sikrer ydelser ved dødsfald, dersom størrelsen af disse ydelser ikke overstiger de gennemsnitlige begravelsesomkostninger, eller såfremt disse ydelser tager form af naturalydelser

6. gensidige forsikringsselskaber, der samtidig opfylder følgende betingelser:

- vedtægterne giver mulighed for enten opkrævning af ekstrabidrag eller nedsættelse af ydelserne eller indkaldelse af bidrag fra andre personer, der har påtaget sig en forpligtelse hertil, og

- den årlige præmieindtægt, der opkræves i forbindelse med virksomhed, som omfattes af dette direktiv, må ikke overstige 5 mio. EUR i tre på hinanden følgende år.; Hvis dette beløb overskrides i tre på hinanden følgende år, gælder dette direktiv fra det fjerde år.

Bestemmelserne i dette nummer hindrer dog ikke gensidige forsikringsselskaber i at ansøge om eller bevare godkendelse i henhold til dette direktiv.

2) 7. "Versorgungsverband deutscher Wirtschaftsorganisationen" i Tyskland, medmindre dens vedtægtsmæssige kompetence ændres. ;

2005/68/EF art. 1 (tilpasset)

Underafdeling 4 - genforsikring

Artikel 11

Genforsikring

2. Med hensyn til livsforsikring gælder dette direktiv ikke for:

a) forsikringsselskaber, som direktiv 73/239/EØF eller 2002/83/EF finder anvendelse på

b) de former for virksomhed og organer, der er nævnt i artikel 2 og 3 i direktiv 73/239/EØF

b) de former for virksomhed og organer, der er nævnt i artikel 3 i direktiv 2002/83/EØF

d) genforsikringsvirksomhed, der udøves af eller dækkes af en fuldstændig garanti stillet af en medlemsstats regering, når denne af grunde, der vedrører væsentlige offentlige interesser, handler som genforsikrer i sidste instans, herunder under omstændigheder, hvor denne rolle er nødvendig som følge af en markedssituation, hvor det er umuligt at opnå tilstrækkelig genforsikringsdækning på markedsvilkår.

2005/68/EF art. 62

Artikel 12

Genforsikringsselskaber, som indstiller deres virksomhed

1. Genforsikringsselskaber, som den 10. december 2007 er ophørt med at indgå nye genforsikringsaftalerkontrakter og udelukkende forvalter deres eksisterende portefølje med henblik på at indstille deres virksomhed, er ikke underlagt dette direktiv.

2. Medlemsstaterne udarbejder en liste over de heraf berørte genforsikringsselskaber og videregiver denne liste til alle de øvrige medlemsstater.

98/78/EF art. 1 og 2001/17/EF art. 2 (tilpasset)

Afdeling 3 - Definitioner

Artikel 13

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

a1) forsikringsselskab: et direkte tegnende livsforsikrings- eller skadesforsikrings selskab, som har opnået administrativ tilladelse i overensstemmelse med artikel 14 6 i direktiv 73/239/EØF eller artikel 6 i direktiv 79/267/EØF

98/78/EF art. 1, litra b) (tilpasset)

b2) tredjelandsforsikringsselskab: et forsikrings selskab, som, hvis det havde sit vedtægtsmæssige hjemsted hovedsæde i Fællesskabet, skulle have en tilladelse i overensstemmelse med artikel 14 6 i direktiv 73/239/EØF eller artikel 6 i direktiv 79/267/EØF.

2005/68/EF art. 2, stk. 1, litra c), og art. 59, stk. 2, litra a), (tilpasset)

c3) genforsikringsselskab: et selskab, som har opnået administrativ tilladelse til udøvelse af genforsikringsvirksomhed i henhold til artikel 14 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed.

2005/68/EF art. 59, stk. 2, litra b) (tilpasset)

l4) tredjelandsgenforsikringsselskab: et genforsikrings selskab, som, hvis det havde sit vedtægtsmæssige hjemsted hovedsæde i Fællesskabet, skulle have en tilladelse i henhold til artikel 14 3 i direktiv 2005/68/EF

2005/68/EF art. 2, stk. 1 (tilpasset)

a5) genforsikring:

a) den form for virksomhed, der består i overtagelse af risici cederet af et forsikringsselskab eller af et andet genforsikringsselskab, eller

b) Hhvad angår assurandørsammenslutningen Lloyd's, forstås ved genforsikring også, at et andet forsikrings- eller genforsikringsselskab end Lloyd's overtager risici cederet af et medlem af Lloyd's

e) "etableret forretningssted": et genforsikringsselskabs vedtægtsmæssige hjemsted eller en filial, jf. litra d)

92/49/EØF art. 1, litra c) (tilpasset)

c6) hjemland:

a) i forbindelse med skadesforsikring den medlemsstat, hvor hjemstedet for det forsikringsselskab, der dækker risikoen, er beliggende har hovedsæde

2002/83/EF art. 1, stk. 1, litra e) (tilpasset)

eb) i forbindelse med livsforsikring den medlemsstat, hvor hjemstedet for det forsikringsselskab, der påtager sig en forpligtelse, har hovedsæde er beliggende

2005/68/EF art. 2, stk. 1, litra f) (tilpasset)

fc) i forbindelse med genforsikring den medlemsstat, hvor genforsikringsselskabets vedtægtsmæssige hjemsted hovedsæde er beliggende

92/49/EØF art. 1, litra d) og e) (tilpasset)

d) filialmedlemsstat: den medlemsstat, hvor den filial, der dækker risikoen, er beliggende;

e) den medlemsstat, hvor der præsteres tjenesteydelser: den medlemsstat, hvor risikoen består i henhold til artikel 2, litra d), i direktiv 88/357/EØF, når den dækkes af et forsikringsselskab eller en filial, der er beliggende i en anden medlemsstat;

2005/68/EF art. 2, stk. 1 (tilpasset)

g) "filialmedlemsstat": den medlemsstat, hvor genforsikringsselskabets filial er beliggende

h7) værtsland: den en anden medlemsstat end hjemlandet , hvor et forsikrings- eller genforsikringsselskab har en filial eller præsterer tjenesteydelser

2005/68/EF art. 59, stk. 2, litra a) (tilpasset)

k8) kompetente tilsyns myndigheder: de nationale myndigheder, der ved lov eller anden forskrift er bemyndiget til at føre tilsyn med forsikrings-selskaber eller genforsikringsselskaber

2002/83/EF art. 1, stk. 1 (tilpasset)

b)»filial«: et forsikringsselskabs agenturer eller filialer.

Et selskabs permanente tilstedeværelse på en medlemsstats område sidestilles med et agentur eller en filial, også selv om denne tilstedeværelse ikke har form af en filial eller et agentur, men blot af et kontor, der ledes af selskabets eget personale, eller af en uafhængig person, som har en fast bemyndigelse til at handle på selskabets vegne i lighed med et agentur c)»etableret forretningssted«:

2005/68/EF art. 2, stk. 1 (tilpasset)

d9) filial: et forsikrings- eller genforsikringsselskabs agentur eller filial , der er beliggende på en anden medlemsstats område end hjemlandets

92/49/EØF art. 1 (tilpasset)

b) filial: et forsikringsselskabs agenturer eller filialer, under hensyn til artikel 3 i direktiv 88/357/EØF;

2001/17/EF art. 2 (tilpasset)

b) "filial": den permanente tilstedeværelse på en anden medlemsstats område end hjemlandets af et forsikringsselskab, som driver forsikringsvirksomhed

88/357/EØF art. 2 (tilpasset)

nyt

a) første direktiv:

direktiv 73/239/EØF

b) virksomhed:

– i afsnit I og II:

enhver virksomhed, som har opnået administrativ tilladelse i overensstemmelse med artikel 6 eller artikel 23 i første direktiv

– i afsnit III og V:

enhver virksomhed, som har opnået administrativ tilladelse i overensstemmelse med artikel 6 i første direktiv

c) etableret forretningssted:

en virksomheds vedtægtsmæssige hjemsted, agentur eller filial, jf. artikel 3

d10) den medlemsstat, hvor risikoen består: en af følgende på dagen for indgåelse af skadesforsikringsaftalen:

a) den medlemsstat, hvor genstanden befinder sig, såfremt forsikringen dækker enten fast ejendom eller fast ejendom og indbo, i det omfang indboet er dækket af samme forsikringspolice

b) den medlemsstat, hvor registreringen er sket, såfremt forsikringen dækker transportmidler af enhver art

c) den medlemsstat, hvor forsikringstageren har indgået aftalen, hvor der er tale om en aftale med en varighed på højst fire måneder vedrørende risici i forbindelse med rejser eller ferie, uanset hvilken forsikringsklasse der er tale om

d) i alle de tilfælde, der ikke eksplicit er dækket af litra a), b) eller c), den medlemsstat, hvor en af følgende er beliggende:

i) forsikringstagerens sædvanlige bopæl har sin sædvanlige bopæl eller

ii) hvis forsikringstageren er en juridisk person, den medlemsstat, hvor den i aftalen omhandlede virksomhed er beliggende, i alle de tilfælde, som ikke udtrykkeligt er omhandlet i de foregående led

e) etableringsmedlemsstaten:

den medlemsstat, i hvilken det etablerede forretningssted, der dækker risikoen, er beliggende

f) den medlemsstat, hvor der præsteres tjenesteydelser:

den medlemsstat, hvor risikoen består, når denne dækkes af et etableret forretningssted, der er beliggende i en anden medlemsstat.

2002/83/EF art. 1, stk. 1 (tilpasset)

nyt

c) "etableret forretningssted": et selskabs hjemsted, agentur eller filial

d)»forpligtelse«: en forpligtelse udtrykt i en af de former for forsikring eller virksomhed, der er omhandlet i artikel 2

f)»filialmedlemsstat«: den medlemsstat, hvor den filial, der påtager sig forpligtelsen, er beliggende

g11) den medlemsstat, hvor forpligtelsen består: den medlemsstat, hvor en af følgende er beliggende på dagen for indgåelse af livsforsikringsaftalen:

a) hvor forsikringstagerens har sin sædvanlige bopæl eller

b) hvis forsikringstageren er en juridisk person, den medlemsstat, hvor denne juridiske persons virksomhed, som forsikringsaftalen vedrører, er beliggende

h)»den medlemsstat, hvor der præsteres tjenesteydelser«: den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, når et forsikringsselskab eller en filial, der er beliggende i en anden medlemsstat, har påtaget sig forpligtelsen i)»kontrol«:

98/78/EF art. 1, litra d)

d12) moderselskab: en modervirksomhed som beskrevet defineret i artikel 1 i Rådets direktiv 83/349/EØF [42] samt enhver virksomhed, der efter de kompetente myndigheders opfattelse faktisk udøver en bestemmende indflydelse på en anden virksomhed.

98/78/EF art. 1, litra e (tilpasset)

e13) datterselskab: en dattervirksomhed som beskrevet defineret i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF , inkl. datterselskaber heraf samt enhver virksomhed, på hvilken et moderselskab efter de kompetente myndigheders opfattelse faktisk udøver en bestemmende indflydelse. Ethvert datterselskab af et datterselskab betragtes ligeledes som et datterselskab af det moderselskab, som er det øverste af disse selskaber.

95/26/EF art. 2, stk. 1, og 2002/83/EF art. 1, stk. 1, litra r) (tilpasset)

r14) snævre forbindelser: en situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er knyttet til hinanden gennem: kontrol eller

i) kapitalinteresser: herved forstås besiddelse af mindst 20 % af stemmerettighederne eller af kapitalen i en virksomhed, enten direkte eller gennem kontrol eller

ii) kontrol, hvorved forstås den forbindelse, der består mellem et moderselskab og et datterselskab i alle de i artikel 1, stk. 1 og 2, i direktiv 83/349/EØF nævnte tilfælde, eller en forbindelse af samme art mellem en fysisk eller juridisk person og en virksomhed; ethvert datterselskab af et datterselskab betragtes ligeledes som datterselskab af det moderselskab, der står i spidsen for disse foretagender.

Een situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er varigt knyttet til den samme person gennem kontrol, betragtes ligeledes som en snæver forbindelse

92/49/EØF art. 1, litra f), 2002/83/EF art. 1, stk. 1, litra i), og 2005/68/EF art. 2 ,stk. 1, litra i)

i15) kontrol: den forbindelse, der består mellem et moderselskab og et datterselskab, jf. artikel 1 i direktiv 83/349/EØF, eller en forbindelse af samme art mellem en fysisk eller juridisk person og et selskab

2005/68/EF art. 2, stk. 1, litra n), nr. i) (tilpasset)

n) "snævre forbindelser": en situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er knyttet til hinanden gennem:

i16) kapitalinteresser: herved forstås besiddelse af mindst 20 % af stemmerettighederne eller af kapitalen i en virksomhed, enten direkte eller gennem kontrol, eller

(ii) kontrol i alle de i artikel 1, stk. 1 og 2, i direktiv 83/349/EØF nævnte tilfælde eller en forbindelse af samme art mellem en fysisk eller juridisk person og en virksomhed

92/49/EØF art. 1, litra g), 2002/83/EF art. 1, stk. 1, litra j), og 2005/68/EF art. 2, stk. 1, litra j) (tilpasset)

j17) kvalificeret deltagelse: direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 % af kapitalen eller stemmerettighederne eller enhver anden mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på driften at det pågældende selskab, hvori der besiddes en kapitalinteresse.

92/49/EØF art. 1, litra g

Ved anvendelsen af denne definition i forbindelse med artikel 8 og 15 i nærværende direktiv samt de andre niveauer for deltagelse, der er omhandlet i artikel 15, medregnes de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 7 i direktiv 88/627/EØF [43]

2002/83/EF art. 1, stk. 1, litra m) (tilpasset)

m18) reguleret marked:

a) i tilfælde af et marked, der ligger beliggende i en medlemsstat: et reguleret marked som defineret i artikel 1, stk. 13, 4, stk. 1, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF [44]93/22/EØF

b) i tilfælde af et marked der ligger beliggende i et tredjeland: et finansielt marked, der opfylder følgende betingelser:

i) det er anerkendt af forsikringsselskabets hjemland og opfylder tilsvarende krav; svarende til dem i direktiv 2004/39/EF

ii) de finansielle instrumenter, der omsættes dér, skal være er af en kvalitet, der svarer til kvaliteten af de instrumenter, der omsættes på det eller de regulerede markeder i hjemlandet den pågældende medlemsstat;

76/580/EØF art. 1, stk. 1, og art. 1, stk. 2) (tilpasset)

a) regningsenhed: den europæiske regningsenhed (ERE) som fastsat i Kommissionens beslutning nr. 3289/75/EKSF [45]. Hver gang der i nærværende direktiv henvises til regningsenheden, er den modværdi i national valuta, som skal gælde fra den 31. december hvert år at regne, værdien på den sidste dag i den forudgående oktober måned, for hvilken ERE's modværdier i alle Fællesskabets valutaer foreligger;

73/239/EØF art.5, litra b)

b) kongruens: dækning af forpligtelser, der kan kræves opfyldt i en bestemt valuta ved aktiver, der lyder på, eller som kan realiseres i denne samme valuta;

90/618/EØF art. 1 (tilpasset)

a) køretøj: et køretøj som defineret i artikel 1, stk. 1, i direktiv 72/166/EØF

b19) " nationalt bureau: et nationalt forsikringsbureau som defineret i henhold til artikel 1, stk. 3, i Rådets direktiv 72/166/EØF [46]

c20) "national garantifond: det organ, der er omhandlet i artikel 1, stk. 4, i Rådets direktiv 84/5/EØF [47]

2002/83/EF art. 1, stk. 1, litra q)

q) "risikosummen": det beløb, der skal udbetales ved dødsfald, minus præmiereserven for hovedrisikoen

2005/68/EF art. 2, stk. 1

o21) finansiel virksomhed: et af følgende selskaber:

ia) et kreditinstitut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk bankservicevirksomhed, jf. artikel 14, nr. stk. 5) og stk. 21), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF [48]2006/48/EF [49]

iib) et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab eller et forsikringsholdingselskab, jf. artikel 1, litra i), i direktiv 98/78/EF219, stk. 1, litra e)

iiic) et investeringsselskab eller finansieringsinstitut, jf. artikel 4, stk. 1, afsnit nr. 1), i direktiv 2004/39/EF

ivd) et blandet finansielt holdingselskab, jf. artikel 2, nr. 15), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF [50]

2005/68/EF art. 59, stk. 2, litra b) (tilpasset)

l) "tredjelandsgenforsikringsselskab": et selskab, som, hvis det havde sit vedtægtsmæssige hjemsted i Fællesskabet, skulle have en tilladelse i henhold til artikel 3 i direktiv 2005/68/EF.

2005/68/EF art. 2, stk. 1, litra p) (tilpasset)

p22) special purpose vehicle: ethvert selskabenhver virksomhed, uanset om der er tale om et aktieselskab eller ej, bortset fra et eksisterende forsikrings- eller genforsikringsselskab, som overtager risici fra forsikrings- eller genforsikringsselskaber, og som finansierer sin dækning af sådanne risici udelukkende ved hjælp af udbyttet fra udstedelse af obligationer eller andre finansieringsordninger, hvor tilbagebetalingsrettighederne for dem, der har stillet lånet eller de andre finansieringsordninger til rådighed, er omfattet af de genforsikringsforpligtelser, der gælder for eten sådant selskabvirksomhed

2005/68/EF art. 2, stk. 1, litra b)

b) "captive-genforsikringsselskab": et genforsikringsselskab, der enten er ejet af en anden finansiel virksomhed end et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller af en forsikrings- eller genforsikringskoncern, som direktiv 98/78/EF finder anvendelse på, eller af en ikke-finansiel virksomhed, som har til formål udelukkende at yde genforsikringsdækning for risiciene i den eller de virksomheder, som den tilhører, eller af den eller de virksomheder i den koncern, som captive-genforsikringsselskabet er en del af

nyt

(23) outsourcing: et arrangement af en hvilken som helst art mellem et forsikrings- eller genforsikringsselskab og en tjenesteyder, der kan være en tilsynspligtig enhed eller ej, i kraft af hvilket tjenesteyderen enten direkte eller gennem videreoutsourcing udfører en proces, en tjeneste eller aktivitet, som forsikrings- eller genforsikringsselskabet ellers selv ville have udført

(24) forsikringsrisiko: den risiko for tab eller en ugunstig udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af uhensigtsmæssige antagelser i forbindelse med prissætning og hensættelser

(25) markedsrisiko: risikoen for tab eller for negativ forandring i den finansielle situation som direkte eller indirekte følge af bevægelser i niveauet og volatiliteten for markedspriserne på aktiver, passiver og finansielle instrumenter

(26) kreditrisiko: risikoen for tab eller for en ugunstig forandring i den finansielle situation som følge af bevægelser i kreditværdigheden hos emittenter af værdipapirer, modparter og debitorer, som forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber er udsatte for i form af koncentrationer af modpartsrisici, spredningsrisici eller markedsrisici

(27) operationel risiko: risikoen for tab som følge af utilstrækkelige eller fejlbehæftede interne processer, medarbejderfejl eller systemfejl eller som følge af udefra kommende begivenheder

(28) likviditetsrisiko: risikoen for, at forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke kan afhænde investeringer og andre aktiver med henblik på at imødekomme deres finansielle forpligtelser rettidigt

(29) koncentrationsrisiko: alle risikobehæftede engagementer med et potentielt tab, der er stort nok til at kunne true forsikrings- eller genforsikringsselskabets solvens eller finansielle stilling

(30) risikoreduktionsteknikker: alle teknikker, der sætter forsikrings- og genforsikringsselskaber i stand til at overføre alle eller en del af deres risici til en anden part

(31) diversifikationsvirkninger: mindskelsen af forsikrings- og genforsikringsselskabers samt forsikrings- og genforsikringskoncerners risikoeksponering i forbindelse med diversifikationen af deres virksomhed, der er forårsaget af det ugunstige resultat af en risiko, kan opvejes af et mere fordelagtigt resultat af en anden risiko, forudsat at der ikke er fuldstændig korrelation mellem risiciene

(32) forventet sandsynlighedsfordeling: en matematisk funktion, der til et udtømmende sæt af indbyrdes udelukkende fremtidige begivenheder tildeler en sandsynlighed for, at de rent faktisk vil indtræffe

(33) risikomåling: en matematisk funktion, der tildeler en given forventet sandsynlighedsfordeling et monetært beløb, og som stiger monotont med den risikoeksponering, der knytter sig til denne forventede sandsynlighedsfordeling.

2005/68/EF art. 2

2. Med henblik på stk. 1, litra a), i denne artikel anses et genforsikringsselskabs tilvejebringelse af dækning for en arbejdsmarkedspensionskasse, der falder ind under anvendelsesområdet for direktiv 2003/41/EF [51], når disse institutioners hjemlande har tilladt det, også for en aktivitet, der falder ind under dette direktivs anvendelsesområde.

Med henblik på stk. 1, litra d), sidestilles et genforsikringsselskabs permanente tilstedeværelse på en medlemsstats område med et agentur eller en filial, også selv om denne tilstedeværelse ikke har form af en filial eller et agentur, men blot af et kontor, der ledes af selskabets eget personale, eller af en uafhængig person, som har en fast bemyndigelse til at handle på selskabets vegne i lighed med et agentur.

Med henblik på stk. 1, litra j), i denne artikel og i forbindelse med artikel 12 og 19-23 samt de andre niveauer af deltagelse, der er omhandlet i artikel 19-23, tages de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 92 i direktiv 2001/34/EF [52], i betragtning.

Med henblik på stk. 1, litra l), anses ethvert datterselskab af et datterselskab også for at være datterselskab af det selskab, der er det endelige moderselskab for disse selskaber.

Med henblik på stk. 1, litra n):

anses et datterselskab af et datterselskab også for at være et datterselskab af det moderselskab, der står i spidsen for disse selskaber.

anses en situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er varigt knyttet til den samme person gennem kontrol, også for at være en snæver forbindelse

2002/83/EF art. 1, stk. 2, og 2005/68/EF art. 2

2. Hver gang der i dette direktiv henvises til euroen, er modværdien i national valuta, som skal anvendes pr. 31. december hvert år, lig med værdien på den sidste dag i den forudgående oktober måned, på hvilken euroens modværdier i alle relevante fællesskabsvalutaer foreligger.

2002/83/EF (tilpasset)

AFSNIT KAPITEL II - ADGANG TIL UDØVELSE AF LIVSFORSIKRINGSVIRKSOMHED

Artikel 14

Tilladelse

92/49/EØF art. 4 (tilpasset)

1. Adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed eller genforsikringsvirksomhed, der er omfattet af dette direktiv, er betinget af en forudgående administrative tilladelse.

2. Ansøgning om denne i stk. 1 nævnte tilladelse skal indgives til hjemlandets tilsyns myndigheder af følgende :

a) selskaber, der etablerer hjemsted deres hovedsæde på denne medlemsstats område;

b) forsikrings selskaber, der efter at have modtaget den i første afsnit omhandlede tilladelse i overensstemmelse med stk. 1 ønsker at udvider deres virksomhed til en hel forsikringsklasse eller til andre forsikringsklasser end dem, som tilladelsen allerede dækker

nyt

c) genforsikringsselskaber, der efter at have modtaget tilladelse i overensstemmelse med stk. 1 ønsker at udvide deres virksomhed til anden genforsikringsvirksomhed end den, som tilladelsen allerede dækker.

2002/13/EF art. 1, stk. 1 (tilpasset)

nyt

3. Denne Aartikel 4 hindrer dog ikke gensidige forsikringsselskaber et selskab i at ansøge om tilladelse eller bevare sin tilladelse godkendelse i henhold til dette direktiv.

2002/83/EF art. 5 (tilpasset)

Artikel 15

Omfanget af tilladelsen

1. En Ttilladelsen, der gives i henhold til artikel 14, gælder for hele Fællesskabet. Den giver forsikringsselskabet forsikrings- og genforsikringsselskaber ret til at udøve virksomhed i henhold til reglerne om fri etableringsret eller og reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser.

2. Tilladelsen gives særskilt for hver direkte forsikringsklasse som defineret i punkt A i bilag I eller i bilag II, jf. dog artikel 14 . Den omfatter hele den pågældende forsikringsklasse, medmindre ansøgeren kun ønsker at dække en del af de risici, der hører under denne forsikringsklasse.

73/239/EØF bilag, pkt. A

Risici, der er omfattet af en forsikringsklasse, kan ikke klassificeres i en anden forsikringsklasse bortset fra de tilfælde, der er anført under artikel 16, stk. 1 punkt C.

2002/83/EF art. 5, stk. 2 (tilpasset)

En medlemsstat kan give Der kan gives tilladelse for flere forsikringsklasser, såfremt den medlemsstatens nationale lovgivning tillader, at disse forsikringsklasser udøves samtidigt.

92/49/EØF art. 5, stk. 2 (tilpasset)

Imidlertid:

3. For så vidt angår skadesforsikring har Hhver medlemsstat har dog mulighed for at meddele tilladelse for de grupper af forsikringsklasser, der er anført i punkt B i bilag I. bilaget, idet tilladelsen får den deri fastsatte tilsvarende benævnelse.

b) En tilladelse, der gives for en klasse eller for en gruppe af klasser, omfatter ligeledes dækning af accessoriske risici, der henhører under en anden klasse, såfremt de i punkt C i bilaget fastsatte betingelser er opfyldt.

2002/83/EF art. 5, stk. 2 (tilpasset)

De kompetente Tilsyns myndighederne kan begrænse den tilladelse, der ansøges om for en af disse forsikringsklasser, til de former for virksomhed, der er anført i den i artikel 237 nævnte driftsplan.

84/641/EØF art. 2 (tilpasset)

4. Virksomheder, der er omfattet af dette direktiv, må kun udøve den i dette nummer artikel 6 omhandlede virksomhed, hvis de er godkendt for forsikringsklasse 18 under punkt A i bilaget I, dog med forbehold af litra C i nævnte bilag artikel 16, stk. 1 . I dette tilfælde finder nærværende direktiv anvendelse på denne form for virksomhed.

2005/68/EF art. 4 (tilpasset)

25. For så vidt angår genforsikring gives tTilladelsen gives til udøvelse af skadesgenforsikringsvirksomhed, livsgenforsikringsvirksomhed og alle former for genforsikringsvirksomhed. i henhold til ansøgerens ansøgning

Den Ansøgningen skal vurderes på baggrund af den driftsplan, der skal forelægges i henhold til artikel 6, litra b), og artikel 11 18, stk. 1, litra c), og opfyldelsen af de betingelser, der er fastsat for tilladelsen af den medlemsstat, i hvilken der ansøges om tilladelse

73/239/EØF bilag, pkt. C (tilpasset)

Artikel 16

Accessoriske risici

1. Den virksomhed Et forsikringsselskab , der har opnået opnår tilladelse til en principal risiko, som falder under en forsikringsklasse eller en gruppe af forsikringsklasser som beskrevet i bilag I , kan ligeledes dække de risici, der er omfattet af en anden forsikringsklasse, uden at der kræves skal indhentes tilladelse til dækning af sådanne risici, forudsat at risiciene opfylder følgende betingelser:

a) de indgår i den principale risiko,

b) de angår det objekt, der er dækket mod den principale risiko, og og

c) de er dækket af den aftalekontrakt, der dækker den principale risiko.

87/344/EØF art. 9 (tilpasset)

2. Uanset stk. 1 kan Dde risici, der er omfattet af de under punkt A i bilag 1 nævnte forsikringsklasser 14, 15 og 17, kan dog ikke betragtes som accessoriske risici til andre forsikringsklasser.

Den risiko, der er omfattet af klasse 17 (Rretshjælpsforsikring), som angivet under forsikringsklasse 17 kan dog betragtes som en accessorisk risiko til forsikringsklasse 18, når betingelserne i første afsnit stk. 1 og en af følgende betingelser er opfyldt:

a) når hovedrisikoen vedrører kun assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under rejser eller fravær fra bopælen eller det faste sædvanlige opholdssted

b) Retshjælpsforsikring forsikringen vedrører kan ligeledes betragtes som accessorisk risiko på de i første afsnit omhandlede betingelser, når den er knyttet til tvister eller risici, som skyldes brug af søfartøjer, eller som kan henføres til sådan brug.

2005/68/EF art. 5 (tilpasset)

Artikel 17

Forsikrings- eller genforsikringsselskabets form

1. Hjemlandet skal kræver, at genforsikringsselskaber, der ansøger om tilladelse i henhold til artikel 14 , antager en af de i bilag III anførte former.

2. Medlemsstaterne kan i givet fald oprette selskaber i en offentligretlig form, når disse virksomheders formål er udøvelse af forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed på samme vilkår som dem, der gælder for privatretlige selskaber.

2002/83/EF art. 64 (tilpasset)

3. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesforanstaltninger vedrørende udvidelsen af de former, der er beskrevet i bilag III.

nyt

Gennemførelsesforanstaltninger, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af direktivet, herunder ved supplering af det, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3, nævnte forskriftsprocedure med kontrol.

2005/68/EF art. 6 (tilpasset)

Artikel 18

Betingelser for tilladelse

1. Hjemlandet kræver, at ethvert forsikringsselskab, for hvilket der ansøges om tilladelse:

92/49/EØF art. 6 (tilpasset)

ba) hvad angår forsikringsselskaber, begrænser deres formål til forsikringsvirksomhed og dermed direkte forbundne forretninger med udelukkelse af enhver anden erhvervsmæssig virksomhed

2005/68/EF art. 6 (tilpasset)

ab) hvad angår genforsikringsselskaber, begrænser sine målsætninger deres formål til udøvelse af genforsikringsvirksomhed og relaterede hermed forbundne aktiviteter; dette krav kan omfatte at udøve funktionen som holdingselskab og virksomhed i relation til de aktiviteter i den finansielle sektor, der er omhandlet i artikel 2, stk. 8, i direktiv 2002/87/EF

2002/83/EF art. 6, stk. 1

nyt

c) fremlægger en driftsplan, der er i overensstemmelse med artikel 7 23

d) råder over den anerkendte basiskapital til dækning af det absolutte minimum for minimumskapitalkravet råder over den i artikel 29, stk. 2, fastsatte minimumsgarantifond, jf. artikel 126, stk. 1, litra d)

nyt

e) kan godtgøre, at de fremover vil råde over anerkendt egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet, jf. artikel 99

f) kan godtgøre, at de fremover vil råde over anerkendt egenkapital til dækning af minimumskapitalkravet, jf. artikel 125

2002/83/EF art. 6, stk. 1, 92/49/EØF art. 6, litra e), og 2005/68/EF art. 6, litra d) (tilpasset)

nyt

eg) fremlægger oplysninger om ledelsessystemet, jf. kapitel IV, afdeling 2 faktisk ledes af personer med et godt omdømme og passende kvalifikationer eller erhvervserfaring.

2000/26/EF art. 8, litra a) (tilpasset)

fh) hvad angår skadesforsikringsselskaber, oplyser navn og adresse på den alle skadebehandlingsrepræsentanter, som er udpeget i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF [53] i enhver anden medlemsstat end den, hvor tilladelsen søges, hvis de dækkede risici henhører under forsikringsklasse 10 i punkt A i bilaget I, bortset fra fragtførerens ansvar.

92/49/EØF art. 6 (tilpasset)

nyt

2. Et forsikrings selskab, der ansøger om tilladelse til udvidelse af virksomheden til andre forsikringsklasser eller til udvidelse af en tilladelse, der kun dækker omfatter en del af de risici, der er omfattet af en forsikringsklasse, skal fremlægge en driftsplan, der er i overensstemmelse med artikel 923.

Det skal endvidere godtgøre, at det råder over den i artikel 99, stk. 1, og artikel 125 16 fastsatte anerkendte egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet solvensmargen, og, hvis der i henhold til artikel 17, stk. 2, for disse andre klasser kræves en større minimumsgarantifond end tidligere, at det er i besiddelse dette minimum.

nyt

3. Uden at dette i øvrigt berører stk. 2, skal et forsikringsselskab, der udøver livsforsikringsvirksomhed, og som ansøger om tilladelse til udvidelse af virksomheden til også at omfatte dækning af risiciene under forsikringsklasse 1 og 2 under punkt A i bilag I, jf. artikel 71, godtgøre følgende:

a) at det råder over den anerkendte basiskapital til dækning af det absolutte minimum for minimumskapitalkravet for livsforsikringsselskaber og det absolutte minimum for minimumskapitalkravet for skadesforsikringsselskaber som omhandlet i artikel 126, stk. 1, litra d)

b) at det også fremover vil opfylde de finansielle mindstekrav, der er omhandlet i artikel 72, stk. 3.

4. Uden at dette i øvrigt berører stk. 2, skal et forsikringsselskab, der udøver skadesforsikringsvirksomhed inden for forsikringsklasse 1 og 2 i punkt A i bilag I, og som ansøger om tilladelse til udvidelse af virksomheden til dækning af livsforsikringsrisici, jf. artikel 71, godtgøre følgende:

a) at det råder over den anerkendte basiskapital til dækning af det absolutte minimum for minimumskapitalkravet for livsforsikringsselskaber og det absolutte minimum for minimumskapitalkravet for skadesforsikringsselskaber som omhandlet i artikel 126, stk. 1, litra d)

b) at det også fremover vil opfylde de finansielle mindstekrav, der er omhandlet i artikel 72, stk. 3.

2005/68/EF art. 7 (tilpasset)

Artikel 19

Snævre forbindelser

1. Foreligger der snævre forbindelser mellem forsikringsselskabet eller et genforsikringsselskabet og andre fysiske eller juridiske personer, meddeler de kompetente tilsyns myndighederne kun deres tilladelse, hvis disse forbindelser ikke hæmmer dem i varetagelsen af deres tilsynsopgaver.

2. De kompetente Tilsyns myndighederne afslår ligeledes at meddele tilladelse, hvis de hæmmes i varetagelsen af deres tilsynsopgaver på grund af love eller administrative bestemmelser i et tredjeland, der gælder for en eller flere fysiske eller juridiske personer, som forsikrings- eller genforsikrings selskabet har snævre forbindelser med, eller på grund af problemer i forbindelse med anvendelsen heraf af denne lovgivning .

3. 3. De kompetente Tilsyns myndighederne skal kræver, at genforsikringsselskaberne meddeler dem de oplysninger, de har behov for, for at myndighederne til enhver tid kan sikre sig, at de i stk. 1 omhandlede betingelser er opfyldt.

2005/68/EF art. 8 (tilpasset)

Artikel 20

Forsikrings- eller genforsikringsselskabets hovedsædekontor

Medlemsstaterne skal kræver, at forsikrings- eller genforsikringsselskaber har hovedsædekontor og vedtægtsmæssigt hjemsted i samme medlemsstat.

2005/68/EF art. 9

Artikel 21

Policebetingelser og tariffer

2002/83/EF art. 6, stk. 5 (tilpasset)

51. Medlemsstaterne må ikke fastsætte bestemmelser om, at der kræves stille krav om forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de almindelige og specielle betingelser i forsikringspolicer, af tariffer, af det tekniske grundlag for beregningen af bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hensættelser og af formularer og andre trykte dokumenter, som et forsikringsselskab agter at anvende over for forsikringstagerne eller cederende eller retroceredende selskaber .

Inden for livsforsikring Uanset første afsnit kan hjemlandet dog med det ene formål at kontrollere, at nationale bestemmelser vedrørende de aktuarmæssige principper overholdes, kræve løbende anmeldelse af det tekniske grundlag for beregningen af tariffer og forsikringsmæssige hensættelser,. uden at dDette dog må dog ikke gøres til en forhåndsbetingelse for, at et livs forsikringsselskab kan opnå tilladelse udøve sin virksomhed.

92/49/EØF art. 6 (tilpasset)

2. Medlemsstaterne må hverken opretholde eller indføre krav om forudgående meddelelse om eller godkendelse af tarifforhøjelser, medmindre krav herom alene er et led i en almindelig priskontrolordning.

3. Dette direktiv er ikke til hinder for, at Mmedlemsstaterne kan underkaste selskaber, der ansøger om eller har fået tilladelse for forsikringsklasse 18 i punkt A i bilaget I, tilsyn med de direkte eller indirekte midler i form af personale og materiel, herunder lægeholdenes kvalifikationer og kvaliteten af det udstyr, de råder over med henblik på at opfylde deres forpligtelser i forbindelse med denne forsikringsklasse.

34. Dette direktiv er ikke til hinder for, at Mmedlemsstaterne kan opretholder eller indfører love eller administrative bestemmelser, der foreskriver godkendelse af vedtægterne og fremlæggelse af alt materiale, der er nødvendigt for den normale gennemførelse af tilsynet.

2005/68/EF art. 10

Artikel 22

Markedets økonomiske behov

Medlemsstaterne må ikke kræve, at ansøgninger om tilladelse behandles under hensyntagen til markedets økonomiske behov.

2005/68/EF art. 11 (tilpasset)

nyt

Artikel 23

Driftsplan

1. Den i artikel 6, litra b), 18, stk. 1, litra c), nævnte driftsplan skal indeholde oplysninger eller dokumentation vedrørende:

a) hvilke former for risici eller forpligtelser det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab selskabet har til hensigt at dække

b) hvilke typer genforsikringsarrangementer genforsikringsselskabet agter at indgå med cederende selskaber

c) grundprincipperne for genforsikring og og retrocession

d) de basiskapitalelementer, der repræsenterer det absolutte minimum for minimumskapitalkravet sammensætningen af minimumsgarantifonden

92/49/EØF art. 7 (tilpasset)

de) de anslåede omkostninger i forbindelse med opbygningen af administrationen og distributionsnettet samt de dertil bestemte finansielle midler og, hvis de risici, der skal dækkes, henhører under forsikringsklasse 18 i punkt A i bilaget I, de midler, som forsikrings selskabet råder over med henblik på at yde den lovede assistance.

2005/68/EF art. 11 (tilpasset)

2. Ud over kravene i stk. 1 skal driftsplanen for de første tre regnskabsår indeholde:

a) de anslåede administrationsomkostninger bortset fra omkostninger i forbindelse med administrationens opbygning, navnlig de løbende almindelige omkostninger og provisioner

b) de anslåede præmier eller bidrag og erstatninger

ca) en prognosticeret balance

nyt

b) skøn over det fremtidige solvenskapitalkrav, jf. kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1, på basis af den i litra a) nævnte prognosticerede balance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning af disse skøn

c) skøn over det fremtidige minimumskapitalkrav, jf. artikel 125 og 126, på basis af den i litra a) nævnte prognosticerede balance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning af disse skøn

2005/68/EF art. 11 (tilpasset)

nyt

d) skøn over de finansielle midler, der er bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, minimumskapitalkravet og solvenskapitalkravet forpligtelser og den obligatoriske solvensmargen

92/49/EØF art. 7 (tilpasset)

e) for skadesforsikring og genforsikring desuden følgende endvidere for de første tre regnskabsår:

ei) de anslåede administrationsomkostninger bortset fra omkostninger i forbindelse med administrationens opbygning, navnlig de løbende almindelige omkostninger og provisioner

fii) de anslåede præmier eller bidrag og skadesudgifter

2002/83/EF art. 7 (tilpasset)

f) endvidere for livsforsikring endvidere for de første tre regnskabsår: e) en oversigt, der giver detaljerede oplysninger om de forventede indtægter og udgifter hidrørende fra direkte forsikringsvirksomhed og fra overtagelse af genforsikring samt afgivelse i genforsikring

f) en prognosticeret balance

g) de anslåede finansielle midler til dækning af de indgåede forpligtelser og solvensmargenen.

2005/68/EF art. 12 (tilpasset)

Artikel 24

Aktionærer og selskabsdeltagere, der besidder en kvalificeret deltagelse

1. Hjemlandets kompetente tilsyns myndigheder meddeler ikke et selskab tilladelse til at påbegynde forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed, før de har fået meddelelse om navnene på alle aktionærer eller selskabsdeltagere, det være sig fysiske eller juridiske personer, der direkte eller indirekte besidder en kvalificeret deltagelse i selskabet, og om størrelsen af deres kapitalandel.

Samme Disse myndigheder nægter at meddele tilladelse, hvis de under hensyn til nødvendigheden af at sikre en sund og forsigtig forvaltning af et forsikrings- eller genforsikringsselskabet ikke er overbevist om aktionærernes eller selskabsdeltagernes egnethed.

2002/83/EF art 1, stk. 1, litra j) (tilpasset)

2. Ved anvendelse af stk. 1 denne definition i forbindelse med artikel 8 og 15 samt de andre niveauer af deltagelse, der er omhandlet i artikel 15, medregnes de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 92 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF. 2001/34/EF af 28. maj 2001 vedrørende betingelserne for værdipapirers optagelse til officiel notering på en fondsbørs samt oplysninger, der skal offentliggøres om disse værdipapirer [54]

73/239/EØF art. 12, 2002/83/EF art. 9 og 2005/68/EF art. 13

Artikel 25

Afslag på tilladelse

Enhver beslutning om afslag skal klart begrundes og meddeles det pågældende selskab.

73/239/EØF art. 12, 2002/83/EF art. 9 og 2005/68/EF art. 13 (tilpasset)

Hver medlemsstat indfører sikrer, at der er adgang til domstolsprøvelse af enhver beslutning om afslag på tilladelse .

73/239/EØF art. 12, 2002/83/EF art. 9 og 2005/68/EF art. 13 (tilpasset)

Samme adgang til domstolsprøvelse indføres for det tilfælde, at de kompetente tilsyns myndighederne endnu ikke har afgivet svar på ansøgningen om tilladelse inden udløbet af en frist på senest seks måneder fra modtagelsesdatoen.

2005/68/EF art. 60, stk. 2 (tilpasset)

Artikel 26

Forudgående høring af de kompetente tilsyns myndighederne i de andre medlemsstater

1. Der skal finde forudgående høring sted af de kompetente tilsyns myndighederne i den anden medlemsstat om meddelelse af tilladelse til et livsforsikringsselskab, der er et af følgende :

2005/68/EF art. 14, art. 57, stk. 1, og art. 60, stk. 2 (tilpasset)

a) enten er et datterselskab af et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i denne anden medlemsstat, eller

b) et datterselskab af moderselskabet for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i denne anden medlemsstat, eller

c) et selskab kontrolleret af samme fysiske eller juridiske person, som kontrollerer et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat.

2005/68/EF art. 60, stk. 2 (tilpasset)

2. Der skal finde forudgående høring sted af den kompetente myndigheder, der i den berørte medlemsstat, der fører tilsyn med kreditinstitutter eller investeringsselskaber, før der meddeles om meddelelse af tilladelse til et livsforsikringsselskab, der er et af følgende :

2005/68/EF art. 14, art. 57, stk. 1, og art. 60, stk. 2 (tilpasset)

a) et datterselskab af et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der har fået er meddelt tilladelse i Fællesskabet eller

b) et datterselskab af et moderselskab for et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der har fået er meddelt tilladelse i Fællesskabet eller

c) et selskab kontrolleret af samme fysiske eller juridiske person, som kontrollerer et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet.

2002/87/EF art. 22, stk. 1, og 2005/68/EF art. 14 og art. 60, stk. 2 (tilpasset)

nyt

3. Der skal især finde høring sted af dDe i stk. 1 og 2 omhandlede relevante kompetente myndigheder skal især konsultere hinanden ved vurderingen af aktionærernes egnethed samt egnetheds- og hæderlighedskravene til alle personer, der reelt driver selskabet eller indtager andre nøgleposter i af omdømmet og erfaringerne hos direktørerne for et andet selskabforetagende i samme koncern.

Myndighederne udveksler alle oplysninger om aktionærers egnethed samt om egnetheds- og hæderlighedskravene til alle personer, der reelt driver selskabet eller indtager andre nøgleposter direktørers omdømme og erfaringer, som har betydning for de øvrige involverede kompetente myndigheder, for meddelelsen af tilladelse og for den løbende vurdering af, om driftsbetingelserne er opfyldt.

2002/83/EF (tilpasset)

AFSNIT III

BETINGELSER FOR UDØVELSE AF FORSIKRINGSVIRKSOMHED

KAPITEL 1 III

Tilsynsmyndigheder og almindelige bestemmelser

nyt

Artikel 27

Hovedformål med tilsynet

Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne råder over de nødvendige redskaber til at kunne opfylde hovedformålet med tilsynet, nemlig beskyttelse af forsikringstagerne og de begunstigede.

Artikel 28

Generelle principper for tilsynet

1. Tilsynet bygger på en prospektiv og risikoorienteret tilgang. Det omfatter en kontinuerlig kontrol af, om forsikrings- eller genforsikringsselskabet drives på korrekt vis og af, om de overholder tilsynsreglerne.

2. Tilsynet gennemføres både i og uden for selskabets forretningslokaler.

3. Medlemsstaterne sikrer, at de i dette direktiv fastsatte krav håndhæves på en måde, der står i et rimeligt forhold til arten, kompleksiteten og omfanget af de risici, der knytter sig til et forsikrings- eller genforsikringsselskabs virksomhed.

2005/68/EF art. 15 (tilpasset) og 2002/83/EF art. 10 (tilpasset)

nyt

Artikel 29

Kompetente Tilsyns myndigheder og genstand for omfanget af tilsynet

1. Ansvaret for det finansielle tilsyn med et forsikrings- og genforsikringsselskaber, herunder tilsyn med den virksomhed, det udøver gennem filialer og i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, henhører udelukkende under hjemlandets kompetence.

Hvis de kompetente myndigheder i værtslandet har grund til at tro, at et genforsikringsselskabs virksomhed vil kunne skade dets finansielle soliditet, underretter de de kompetente myndigheder i genforsikringsselskabets hjemland herom. Hjemlandets kompetente myndigheder vurderer, om genforsikringsselskabet overholder de i dette direktiv fastsatte forsigtighedsregler.

2. Det finansielle tilsyn, jf. stk. 1, dækker forsikrings- og genforsikringsselskabets samlede virksomhed og omfatter navnlig kontrol med selskabets solvens og afsættelsen af forsikringsmæssige hensættelser og den anerkendte egenkapital de aktiver, der medgår til dækning heraf i overensstemmelse med de regler og den praksis, der gælder i hjemlandetmedlemsstaten, i henhold til bestemmelser, der er vedtaget på fællesskabsplan.

92/49/EØF art. 9 (tilpasset)

Har det pågældende forsikrings selskaber tilladelse til at dække de risici, der er klassificeret i under forsikringsklasse 18 i punkt A i bilaget I, omfatter tilsynet også kontrol med de tekniske midler, som forsikrings selskabet råder over for at kunne udføre de assistanceopgaver, det har påtaget sig, dersom hjemlandets lovgivning foreskriver kontrol med disse midler.

3. Hjemlandets kompetente myndigheder kræver, at der i alle forsikringsselskaber findes en tilfredsstillende administrativ og regnskabsmæssig praksis og fyldestgørende interne kontrolprocedurer.

2002/83/EF art. 10(1) (tilpasset)

13. Hvis de kompetente tilsyns myndighederne i den medlemsstat, hvor risikoen eller forpligtelsen består, har en begrundet formodning om, at et forsikrings- eller genforsikringsselskabs virksomhed vil kunne skade selskabets finansielle soliditet, underretter de de kompetente tilsyns myndighederne i forsikringsselskabets hjemland herom.

Hjemlandets kompetente tilsyns myndigheder kontrollerer, at selskabet overholder de i dette direktiv fastsatte forsigtighedsprincipper.

nyt

Artikel 30

Gennemsigtighed og ansvarlighed

1. Tilsynsmyndighederne udfører deres hverv på gennemsigtig og ansvarlig vis og respekterer hensynet til beskyttelse af fortrolige oplysninger.

2. Medlemsstaterne sikrer, at følgende offentliggøres:

a) love, administrative bestemmelser og generel vejledning på forsikringsområdet

b) de generelle kriterier og metoder, der benyttes som led i tilsynsprocessen som beskrevet i artikel 36

c) aggregerede statistiske data vedrørende centrale aspekter af anvendelsen af tilsynsreglerne

d) den måde, hvorpå der gøres brug af de valgmuligheder og diskretionære beføjelser, som dette direktiv tillader

e) målsætningerne for tilsynet og de vigtigste funktioner og aktiviteter i forbindelse med tilsynet.

De oplysninger, der offentliggøres i overensstemmelse med første afsnit, skal være tilstrækkelige til, at der kan foretages en sammenligning af de tilsynsmetoder, som vælges af tilsynsmyndighederne i de forskellige medlemsstater.

Oplysningerne stilles til rådighed i et fælles format, og de ajourføres regelmæssigt. Der skal være adgang til oplysningerne via en enkelt elektronisk adresse i hver medlemsstat.

3. Medlemsstaterne kan indføre gennemsigtige procedurer for udpegning og afsættelse af medlemmer af tilsynsmyndighedernes styrende organer og ledelse.

4. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser til stk. 2, hvori specificeres de centrale aspekter, for hvilke der skal offentliggøres aggregerede statistiske data, og oplysningernes format, struktur, indhold og offentliggørelsesdato.

Foranstaltninger, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af dette direktiv, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3, nævnte forskriftsprocedure med kontrol.

2005/68/EF art. 60, stk. 3 (tilpasset)

nyt

Artikel 31

Forbud mod afvisning af genforsikringsaftaler eller retrocessionsaftaler

1. Et forsikringsselskabs hjemland må ikke afvise en genforsikringsaftalekontrakt indgået af forsikringsselskabet med et genforsikringsselskab, der har opnået tilladelse i henhold til direktiv 2005/68/EF, eller et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse i henhold til direktiv 73/239/EØF eller nærværende direktivartikel 14, af grunde, der direkte vedrører det pågældende genforsikringsselskabs eller forsikringsselskabs finansielle soliditet.

2005/68/EF art. 15 (tilpasset)

32. Et genforsikringsselskabs hjemland kan må ikke afvise en retrocessionsaftalekontrakt indgået af et genforsikringsselskabet med et genforsikringsselskab, der har opnået tilladelse i henhold til dette direktiv, eller et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse i henhold til direktiv 73/239/EØF eller 2002/83/EFartikel 14, af grunde, der direkte vedrører det pågældende genforsikringsselskabs eller forsikringsselskabs finansielle soliditet.

4. Hjemlandets kompetente myndigheder skal kræve, at der i alle genforsikringsforsikringsselskaber findes en sund administrativ og regnskabsmæssig praksis og tilstrækkelige interne kontrolprocedurer.

2005/68/EF art. 16 (tilpasset)

Artikel 32

Tilsyn med filialer i andre medlemsstater

Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har fået opnået tilladelse i en anden medlemsstat, udøver sin virksomhed gennem en filial i en anden medlemsstat, skal medlemsstaterne filialmedlemsstaten sørge for, at hjemlandets kompetente tilsyns myndigheder efter at have givet værtslandets tilsynsmyndigheder forudgående meddelelse herom til filialmedlemsstatens kompetente myndigheder selv eller ved personer, der er bemyndigert hertil, på stedet kan kontrollere de oplysninger, der er nødvendige for det finansielle tilsyn med selskabet.

Det pågældende værtslands Filialmedlemsstatens kompetente myndigheder kan deltage i denne kontrol.

2002/83/EF art. 13 (tilpasset)

Artikel 33

Beretning, tilsynsmæssigt og statistisk materiale: Tilsynsbeføjelser

84/641/EØF art. 11 (tilpasset)

1. Hver Mmedlemsstaterne pålægger de virksomheder alle forsikrings- og genforsikringsselskaber , der har hovedsæde deres vedtægtsmæssige hjemsted på dens deres område, hvert år at aflægge beretning om deres samlede virksomhed, deres finansielle situation, deres solvens og, hvad angår dækning af de risici, der er klassificeret under litra forsikringsklasse 18 under punkt A, nr. 18, i bilaget I, om de øvrige midler, de råder over til opfyldelse af deres forpligtelser, for så vidt medlemsstatens deres lovgivning foreskriver tilsyn med disse midler.

87/343/EØF art. 1, stk. 7 (tilpasset)

12. For så vidt angår kreditforsikring skal virksomheden skadesforsikringsselskabet give tilsynsmyndighederne adgang til regnskabsmateriale, hvori både de tekniske resultater og de tekniske reserver forsikringsmæssige hensættelser i forbindelse med denne virksomhed er opført.

2005/68/EF art. 17 (tilpasset)

23. Medlemsstaterne kræver af de forsikrings- og genforsikringsselskaber, der har deres hjemsted hovedsæde på deres område, at de regelmæssigt fremlægger det materiale, inklusive statistisk materiale, der er nødvendigt for udøvelsen af tilsynet.

De kompetente Tilsyns myndighederne sender hinanden alt materiale og al information, der har relevans for udøvelsen af tilsynet.

2002/83/EF art. 13 (tilpasset)

nyt

Artikel 34

Generelle tilsynsbeføjelser

nyt

1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til at træffe forebyggende og korrigerende foranstaltninger med henblik på at sikre, at forsikrings- og genforsikringsselskaber overholder de love og administrative bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv.

2. Tilsynsmyndighederne skal have beføjelse til at træffe alle foranstaltninger, herunder, hvor det er relevant, administrative eller finansielle foranstaltninger, over for forsikrings- og genforsikringsselskaber og medlemmerne af deres administrations- eller ledelsesorgan eller de personer, der leder disse organer.

3. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til at forlange at få udleveret alle de oplysninger, der er nødvendige for tilsynet, jf. artikel 35.

4. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til, foruden beregningen af solvenskapitalkravet og i det omfang, det er relevant, at udvikle kvantitative værktøjer som led i tilsynsprocessen til vurdering af forsikrings- eller genforsikringsselskabers evne til at håndtere eventuelle begivenheder eller fremtidige forandringer i de økonomiske vilkår, der kunne få ugunstige konsekvenser for deres samlede økonomiske stilling. Tilsynsmyndighederne skal forlange, at selskaberne gennemfører sådanne test.

2002/83/EF art. 13 (tilpasset)

5. Tilsynsmyndighederne skal have beføjelse til at gennemføre kontrol på stedet i forsikrings- og genforsikringsselskabers forretningslokaler.

nyt

6. Tilsynsbeføjelser skal håndhæves rettidigt og på en måde, der står i et rimeligt forhold til formålet.

nyt

7. De i stk. 1-5 nævnte beføjelser i forhold til forsikrings- og genforsikringsselskaber skal også gælde i forhold til forsikrings- og genforsikringsselskabers outsourcede aktiviteter.

2002/83/EF art. 13 (tilpasset)

8.c) at sikre gennemførelsen af disse fForanstaltningerne i stk. 1-5 og stk. 7 gennemføres , om nødvendigt gennem tvangsforanstaltninger og i givet fald eventuelt ved rettens hjælp.

2002/83/EF art. 13 (tilpasset)

3. Hver medlemsstat træffer alle passende foranstaltninger med henblik på, at de kompetente myndigheder har de nødvendige beføjelser og midler til at føre tilsyn med virksomheden i forsikringsselskaber, der har hjemsted på deres område, herunder virksomhed, der udøves uden for dette område, i overensstemmelse med Rådets direktiver vedrørende denne virksomhed, samt med henblik på disses gennemførelse.

Disse beføjelser og midler skal bl. a. give de kompetente myndigheder mulighed for:

a) at skaffe sig indgående viden om forsikringsselskabets situation og samlede virksomhed, navnlig:

- ved indhentning af oplysninger eller rekvirering af dokumentation vedrørende forsikringsvirksomheden

- eller ved kontrol på stedet i det pågældende forsikringsselskabs forretningslokaler

b) at træffe tilstrækkelige og nødvendige foranstaltninger over for forsikringsselskabet, dets ledelse eller de personer, som kontrollerer selskabet, for at sikre, at selskabets virksomhed er i overensstemmelse med de love og administrative bestemmelser, som selskabet skal overholde i de forskellige medlemsstater, og især i overensstemmelse med driftsplanen, dersom denne er obligatorisk, samt for at undgå eller fjerne uregelmæssigheder, der vil kunne bringe de sikredes interesser i fare

nyt

Artikel 35

Oplysninger, der skal udleveres i tilsynsøjemed

1. Medlemsstaterne kræver, at forsikrings- og genforsikringsselskaber forelægger tilsynsmyndighederne de oplysninger, der er nødvendige for tilsynet. Disse oplysninger omfatter mindst de oplysninger, der er nødvendige for at kunne udføre følgende i forbindelse med den i artikel 36 omhandlede proces:

a) til at vurdere selskabernes ledelsessystem, den virksomhed, de udøver, de værdiansættelsesprincipper, de benytter til solvensformål, deres risici og risikostyringssystemer samt deres kapitalsammensætning, kapitalbehov og kapitalforvaltning

b) til at træffe de nødvendige afgørelser i forlængelse af udøvelsen af deres tilsynsmæssige rettigheder og pligter.

2. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne tillægges følgende beføjelser:

a) beføjelse til at bestemme arten, omfanget og formatet af de i stk. 1 nævnte oplysninger, som de forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber skal udlevere

i) med bestemte mellemrum

ii) ved bestemte begivenheder

iii) i forbindelse med undersøgelser af et forsikrings- eller genforsikringsselskabs situation

b) beføjelse til at indhente alle oplysninger om aftaler, som mæglere er i besiddelse af, eller om aftaler indgået med tredjeparter

c) beføjelse til at forlange oplysninger fra eksterne eksperter såsom revisorer og aktuarer.

3. De i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger skal omfatte følgende:

a) kvalitative eller kvantitative elementer eller en passende kombination heraf

b) historiske, aktuelle eller prospektive elementer eller en passende kombination heraf

c) data fra interne eller eksterne kilder eller en passende kombination heraf.

4. De i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger skal overholde følgende principper:

a) de skal afspejle arten, omfanget og kompleksiteten af det pågældende selskabs virksomhed

b) de skal være tilgængelige, komplette i alle væsentlige henseender, sammenlignelige og konsekvente over tid

c) de skal være relevante, troværdige og forståelige.

5. Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører passende systemer og strukturer til overholdelse af kravene i stk. 1-4 og skriftligt fastlægger en af forsikrings- eller genforsikringsselskabets administrations- eller ledelsesorgan godkendt politik, der kan sikre, at de afgivne oplysninger altid er fyldestgørende.

6. Kommissionen vedtager gennemførelsesforanstaltninger til præcisering af de i stk. 1-5 nævnte oplysninger med det formål at sikre en passende grad af konvergens i tilsynspraksis.

Foranstaltninger, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af direktivet, herunder ved supplering af det, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3, nævnte forskriftsprocedure med kontrol.

2002/83/EF art. 13 og 2005/68/EF art. 17, stk. 4 (tilpasset)

Medlemsstaterne kan ligeledes fastsætte, at de kompetente myndigheder skal have mulighed for at indhente alle oplysninger vedrørende genforsikringsaftaler, som mæglere er i besiddelse af.

nyt

Artikel 36

Tilsynsproces

1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne undersøger og evaluerer de strategier, processer og rapporteringsprocedurer, som forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører med henblik på at overholde de love og administrative bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv.

Denne undersøgelse og evaluering skal omfatte en vurdering af de kvalitative krav til ledelsessystemet, en vurdering af de risici, som de pågældende selskaber står overfor eller kan komme til at stå overfor, samt en vurdering af selskabernes evne til at måle disse risici under hensyn til den kontekst, som de opererer inden for.

2. Tilsynsmyndighederne undersøger især, om forsikrings- og genforsikringsselskaber:

a) overholder reglerne vedrørende ledelsessystemet som fastsat i kapitel IV, afdeling 2

b) overholder reglerne vedrørende forsikringsmæssige hensættelser som fastsat i kapitel VI, afdeling 2

c) overholder kapitalkravene som fastsat i kapitel VI, afdeling 4 og 5

d) overholder investeringsreglerne som fastsat i kapitel VI, afdeling 6

e) overholder reglerne vedrørende egenkapitalens kvalitet og størrelse som fastsat i kapitel VI, afdeling 3

f) til stadighed overholder kravene til komplette eller partielle interne modeller, jf. kapitel IV, afdeling 4, underafdeling 3, når de benytter sådanne modeller.

3. Tilsynsmyndighederne indfører passende overvågningsredskaber, der sætter dem i stand til at afsløre en forværring af de finansielle vilkår inden for et forsikrings- eller genforsikringsselskab og til at overvåge, hvordan der rettes op denne forværring.

4. Tilsynsmyndighederne vurderer, om de metoder og den praksis, som forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører til afsløring af mulige begivenheder eller fremtidige ændringer i de økonomiske vilkår, der kunne få negativ indflydelse på selskabets generelle økonomiske situation, er tilstrækkelige.

Tilsynsmyndighederne vurderer, om selskaberne vil være i stand til at modstå sådanne begivenheder eller fremtidige ændringer i de økonomiske vilkår.

5. Tilsynsmyndighederne skal have de fornødne beføjelser til at kunne forlange, at forsikrings- og genforsikringsselskaber retter op de svagheder eller mangler, der afsløres som led i tilsynsprocessen.

6. Denne undersøgelse og evaluering foretages med regelmæssige mellemrum.

Tilsynsmyndighederne fastsætter, med hvilket interval de i stk. 1, 2 og 4 nævnte undersøgelser, evalueringer og vurderinger skal finde sted og rækkevidden heraf under hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af forsikrings- eller genforsikringsselskabets virksomhed.

Artikel 37

Kapitaltillæg

1. I forlængelse af tilsynsprocessen kan tilsynsmyndighederne i exceptionelle tilfælde og ved begrundet afgørelse stille krav om et kapitaltillæg for et forsikrings- eller genforsikringsselskab. Denne mulighed må kun benyttes i følgende tilfælde:

a) når tilsynsmyndighederne finder, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for solvenskapitalkravet som beregnet ved hjælp af standardformlen i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2, og anmodningen efter artikel 116 har været resultatløs, eller en partiel eller komplet intern model er under udvikling i overensstemmelse med nævnte artikel

b) når tilsynsmyndighederne finder, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for solvenskapitalkravet som beregnet ved hjælp af en intern model eller en partiel intern model i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 3, fordi visse kvantificerbare risici ikke fanges i tilstrækkelig grad, og det ikke inden for en passende tidsramme er lykkedes at tilpasse modellen, så den bedre afspejler den givne risikoprofil

c) når tilsynsmyndighederne finder, at ledelsessystemet i et forsikrings- eller genforsikringsselskab afviger væsentligt fra standarderne i kapitel IV, afdeling 2, at disse afvigelser forhindrer selskabet i at sikre en korrekt vurdering og styring af de risici, som det er eller kunne blive udsat for, og at gennemførelsen af andre foranstaltninger i sig selv næppe vil kunne udbedre manglerne i tilstrækkelig grad inden for en passende tidshorisont.

2. I de i stk. 1, litra a) og b), nævnte tilfælde beregnes kapitaltillægget på en måde, der sikrer, at selskabet overholder artikel 100, stk. 3.

3. I de i stk. 1, litra b), nævnte tilfælde sikrer tilsynsmyndighederne, at forsikrings- eller genforsikringsselskabet gør enhver anstrengelse for at rette op de mangler, der har ført til kravet om et kapitaltillæg.

4. Tilsynsmyndighederne tager det i stk. 1 nævnte kapitaltillæg op til revision mindst en gang om året, og kravet ophæves, når selskabet her rettet op på de mangler, der har foranlediget det.

Kapitaltillægget må kun være af permanent karakter, når betingelserne i stk. 1, litra a), fortsætter med at gøre sig gældende, fordi selskabets risikoprofil vedbliver med at afvige væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for solvenskapitalkravet som beregnet i henhold til kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2.

5. Solvenskapitalkravet inklusive kapitaltillægget i henhold til stk. 1, litra a) og b), erstatter det utilstrækkelige solvenskapitalkrav.

Solvenskapitalkravet inklusive kapitaltillægget erstatter under alle omstændigheder det utilstrækkelige solvenskapitalkrav med henblik på bestemmelse af, om solvenskapitalkravet som omhandlet i artikel 135 er overholdt eller ej.

6. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser, der nærmere præciserer, under hvilke omstændigheder der kan stilles krav om et kapitaltillæg, og hvordan det skal beregnes.

Foranstaltninger, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af direktivet, herunder ved supplering af det, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3, nævnte forskriftsprocedure med kontrol.

Artikel 38

Tilsyn med outsourcede aktiviteter

1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, der outsourcer en aktivitet i overensstemmelse med artikel 48, stiller krav om følgende:

a) at tjenesteyderen samarbejder med de myndigheder, der fører tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, i forbindelse med den outsourcede aktivitet

b) at forsikrings- og genforsikringsselskaber, deres revisorer og de relevante tilsynsmyndigheder skal have effektiv adgang til data angående de outsourcede aktiviteter samt til tjenesteyderens forretningslokaler, når disse lokaler er beliggende i Fællesskabet, og tilsynsmyndighederne skal være i stand til at udøve disse adgangsrettigheder.

2. Den medlemsstat, hvor tjenesteyderen er hjemmehørende, giver de myndigheder, der fører tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskabet, ret til enten selv eller gennem personer, de udpeger til dette formål, at gennemføre kontrolundersøgelser i tjenesteyderens lokaler, når først medlemsstatens egne relevante myndigheder er blevet underrettet herom. Såfremt der er tale om en ikke-tilsynspligtig enhed, er tilsynsmyndigheden den relevante myndighed.

Tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet er hjemmehørende, kan overlade kontrolundersøgelserne til tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor tjenesteyderen er hjemmehørende.

2002/83/EF art. 14 (tilpasset)

nyt

Artikel 39

Overdragelse af porteføljeforsikringsbestand

1. Hver mMedlemsstaterne tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at forsikrings- og genforsikrings selskaber, der har hovedsæde på dens deres område, overdrager hele eller en del af deres porteføljeforsikringsbestand, hvad enten den består af aftaler indgået i henhold til reglerne om fri etableringsret eller aftaler indgået i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, til et overtagende selskab, der er etableret i Fællesskabet. ,

Der må kun gives tilladelse til denne overdragelse , hvis de kompetente tilsyns myndighederne i det overtagende selskabs hjemland godtgør, at det overtagende selskabet, overdragelsen taget i betragtning, har den fornødne anerkendte egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet som omhandlet i artikel 99, stk. 1 den fornødne solvensmargen.

2. Når der er tale om forsikringsselskaber, finder stk. 3-6 anvendelse.

23. Når en filial påtænker at overdrage hele eller en del af sin porteføljeforsikringsbestand, hvad enten aftalerne er indgået i henhold til reglerne om fri etableringsret eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, skal den medlemsstat, hvor den pågældende filial er beliggende, filialmedlemsstaten høres.

34. I de i stk. 1 og 23 omhandlede tilfælde meddeler de kompetente tilsyns myndighederne i det afgivende forsikringsselskabs hjemland tilladelse til overdragelsen efter at have indhentet samtykke fra de kompetente tilsyns myndighederne i de medlemsstater, hvor risiciene eller forpligtelsen består.

45. De kompetente Tilsyns myndighederne i de hørte medlemsstater meddeler de kompetente tilsyns myndighederne i det overdragende forsikringsselskabs hjemland deres udtalelse eller deres samtykke senest tre måneder efter modtagelsen af hørings anmodningen.;

hHar de hørte myndigheder ikke svaret ved udløbet af denne frist, betragtes dette som en positiv udtalelse eller et stiltiende samtykke.

56. En overdragelse, der tillades i henhold til denne artikelstk. 1-5, skal i den medlemsstat, hvor risikoen eller forpligtelsen består, offentliggøres som foreskrevet i den nationale lovgivning.

Overdragelsen kan uden videre gøres gældende over for de berørte forsikringstagere, de forsikrede og enhver anden person, som har rettigheder eller forpligtelser i kraft af de overdragne aftaler.

92/49/EØF art. 12 og 2002/83/EF art. 14 (tilpasset)

Denne bestemmelse Første og andet afsnit berører ikke medlemsstaternes ret til at fastsætte, at forsikringstagerne skal have mulighed for at opsige aftalen inden for en bestemt frist fra overdragelsestidspunktet.

AFSNIT III KAPITEL IV – BETINGELSERNE FOR UDØVELSE AF FORSIKRINGSVIRKSOMHED

nyt

Afdeling 1 – Administrations- eller ledelsesorganets ansvar

nyt

Artikel 40

Administrations- eller ledelsesorganets ansvar

Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets administrations- eller ledelsesorgan har det ultimative ansvar for selskabets overholdelse af de love og administrative bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv.

nyt

AFDELING 2 - LEDELSESSYSTEM

Artikel 41

Generelle ledelseskrav

1. Medlemsstaterne kræver, at alle forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører et effektivt ledelsessystem, der sikrer en sund og forsigtig ledelse af selskabets virksomhed.

Systemet skal mindst omfatte en hensigtsmæssig og gennemsigtig organisationsstruktur med en klar fordeling og passende adskillelse af ansvarsområder samt et effektivt informationsformidlingssystem. Det skal sikre overholdelse af kravene i artikel 42-48.

Ledelsessystemet tages regelmæssigt op til intern revision.

2. Ledelsessystemet skal stå i et rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af forsikrings- eller genforsikringsselskabets virksomhed.

3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber fastlægger skriftlige politikker vedrørende mindst risikostyring, intern kontrol, intern revision og eventuelt outsourcing. De sikrer, at disse politikker gennemføres.

Disse skriftlige politikker tages op til revision mindst en gang om året. De skal forhåndsgodkendes af administrations- eller ledelsesorganet og justeres i lyset af eventuelle større ændringer af det pågældende system eller inden for det pågældende område.

4. Tilsynsmyndighederne skal råde over de nødvendige midler, metoder og beføjelser til at kunne verificere forsikrings- og genforsikringsselskabernes ledelsessystem og til at kunne evaluere de nye risici, som selskaberne identificerer, og som vil kunne påvirke selskabernes finansielle soliditet.

Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har de nødvendige beføjelser til at kunne forlange, at ledelsessystemet forbedres og styrkes med henblik på at sikre overholdelse af kravene i artikel 42-48.

Artikel 42

Egnetheds- og hæderlighedskravene til personer, der reelt driver selskabet eller indtager andre nøgleposter

1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber sikrer, at alle personer, der reelt driver selskabet eller indtager andre nøgleposter, til enhver tid opfylder følgende betingelser:

a) deres faglige kvalifikationer, viden og erfaring skal være tilstrækkelig til at muliggøre en sund og forsigtig ledelse

b) deres omdømme og integritet skal være af den højeste standard.

2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne om enhver ændring med hensyn til de personer, der reelt driver selskabet eller indtager andre nøgleposter, og fremlægger alle sådanne oplysninger, der er nødvendige for vurdere, om de nyudnævnte ledere opfylder egnetheds- og hæderlighedskravet.

3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne, hvis en af de i stk. 1 og 2 nævnte personer er blevet udskiftet, fordi vedkommende ikke længere opfylder kravet i stk. 1, litra b).

Artikel 43

Risikostyring

1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører effektive risikostyringssystemer, der omfatter de strategier, processer og rapporteringsprocedurer, der er nødvendige for til stadighed at overvåge, styre og, på såvel individuel som aggregeret basis, indberette de risici, som de er eller kan blive udsat for, og deres indbyrdes sammenhæng.

Dette risikostyringssystem skal være velintegreret i forsikrings- eller genforsikringsselskabets organisationsstruktur. Det skal omfatte beredskabsplaner.

2. Risikostyringssystemet skal dække de risici, der skal indgå i beregningen af solvenskapitalkravet, jf. artikel 100, stk. 4, samt se risici, som ikke eller ikke til fulde indgår i beregningen heraf.

Det skal dække mindst følgende områder:

a) forsikringstegning og hensættelser

b) asset–liability management

c) investeringer, navnlig afledte instrumenter og lignende forpligtelser

d) styring af likviditets- og koncentrationsrisici

e) genforsikring og andre risikoreduktionsteknikker.

Den i artikel 41, stk. 3, nævnte skriftlige risikostyringspolitik skal omfatte politikker vedrørende andet afsnit, litra a)-e).

3. Hvad angår deres investeringsrisiko skal forsikrings- og genforsikringsselskaber påvise, at de overholder bestemmelserne i kapitel VI, afdeling 6.

4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal indrette en risikostyringsfunktion med en struktur, der kan lette gennemførelsen af risikostyringssystemet.

5. For forsikrings- og genforsikringsselskaber, der benytter en partiel eller komplet intern model, der er godkendt i overensstemmelse med artikel 109 og 110, skal risikostyringsfunktionen dække følgende supplerende opgaver:

a) design og implementering af interne modeller

b) afprøvning og validering af interne modeller

c) dokumentering af den interne model og efterfølgende ændringer heraf

d) underretning af administrations- eller ledelsesorganet om resultaterne af den interne model med forslag til eventuelle forbedringer samt løbende underretning af dette organ om bestræbelserne på at udbedre tidligere påviste svagheder

e) analyse af resultaterne af den interne model og udarbejdelse af kortfattede rapporter herom.

Artikel 44

Vurdering af egen risiko og solvens

1. Som led i deres risikostyringssystem gennemfører alle forsikrings- og genforsikringsselskaber vurderinger af deres egen risiko og solvens.

Denne vurdering skal mindst omfatte følgende:

a) selskabets samlede solvensbehov under hensyntagen til dets specifikke risikoprofil, godkendte risikotolerancegrænser og forretningsstrategi

b) selskabets løbende overholdelse af kapitalkravene som fastsat i kapitel VI, afdeling 4 og 5, og af kravene vedrørende forsikringsmæssige hensættelser som fastsat i kapitel VI, afdeling 2

c) det omfang, i hvilket det pågældende selskabs risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for solvenskapitalkravet som omhandlet i artikel 100, stk. 3, og beregnet ved hjælp af standardformlen i kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2, eller ved hjælp af selskabets partielle eller komplette interne model i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 3.

2. Med henblik på stk. 1, litra a), skal selskabet råde over processer, der sætter det i stand til på korrekt vis at identificere og måle de risici, det står overfor på kort og lang sigt, og ligeledes til at identificere begivenheder eller fremtidige ændringer i de økonomiske vilkår, der kunne få negativ indflydelse på selskabets generelle økonomiske stilling. Selskabet skal demonstrere de metoder, det benytter til beregning af sit samlede solvensbehov.

3. I det i stk. 1, litra c), nævnte tilfælde skal vurderingen, når der benyttes en intern model, udføres sammen med den rekalibrering, der transformerer de interne risikocifre til sådanne risikomål og kalibrerede værdier, der benyttes ved beregning af solvenskapitalkravet.

4. Vurderingen af egen risiko og solvens skal udgøre en integrerende del af forretningsstrategien, og der skal til stadighed tages hensyn hertil i selskabets strategiske beslutninger.

5. Forsikrings- og genforsikringsselskaber gennemfører den i stk. 1 nævnte vurdering med regelmæssige mellemrum og straks efter enhver væsentlig ændring i deres risikoprofil.

6. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne om resultatet af hver vurdering af egen risiko og solvens som led i indberetningen efter artikel 35.

Artikel 45

Intern kontrol

1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører et effektivt internt kontrolsystem.

Systemet skal mindst omfatte administrative procedurer og regnskabsprocedurer, en intern kontrolstruktur, passende rapporteringsrutiner på alle niveauer i selskabet og en permanent compliance-funktion.

2. Compliance-funktionen skal bl.a. rådgive administrations- eller ledelsesorganet om overholdelsen af de love og administrative bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv. Den skal også foretage vurderinger af de potentielle konsekvenser af lovændringer for det pågældende selskabs virksomhed samt identificere og vurdere compliance-risici.

Artikel 46

Intern revision

1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører en effektiv og permanent intern revisionsfunktion.

2. Den interne revisionsfunktion skal bl.a. undersøge, om forsikrings- eller genforsikringsselskabets virksomhed er i overensstemmelse med dets interne strategier, processer og rapporteringsprocedurer.

Den interne revisionsfunktion skal også foretage vurderinger af, om selskabets interne kontrolsystem altid er tilstrækkeligt og velegnet til den form for virksomhed, det udøver.

3. Den interne revisionsfunktion skal være objektiv og være uafhængig af selskabets operationelle funktioner.

4. Den interne revisionsfunktion skal indberette alle sine undersøgelsesresultater og henstillinger til administrations- eller ledelsesorganet, der skal sikre, at der følges op på disse resultater og henstillinger.

Artikel 47

Aktuarfunktion

1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører en effektiv aktuarfunktion til varetagelse af følgende opgaver:

a) til at koordinere beregningen af forsikringsmæssige hensættelser

b) til at sikre, at de metodologier, underliggende modeller og antagelser, der anvendes og lægges til grund ved beregningen af forsikringsmæssige hensættelser, er fyldestgørende

c) til at vurdere, om de data, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser, er tilstrækkelige og af den påkrævede kvalitet

d) til at sammenligne bedste skøn med de hidtidige erfaringer

e) til at informere administrations- eller ledelsesorganet om, hvorvidt beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser er troværdig og fyldestgørende

f) til at overse beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser i de i artikel 80 nævnte tilfælde

g) til at afgive udtalelse om den overordnede tegningspolitik

h) til at afgive udtalelse om, hvorvidt genforsikringsarrangementerne er fyldestgørende

i) til at bidrage til den effektive gennemførelse af det i artikel 43 omhandlede risikostyringssystem, navnlig med hensyn til de risikomodeller, der ligger til grund for beregningen af kapitalkravene i kapitel VI, afdeling 4 og 5, og den i artikel 44 omhandlede vurdering.

2. Aktuarfunktionen skal varetages af personer, der har tilstrækkeligt kendskab til aktuarmatematik og finansmatematik, og som i givet fald kan påvise, at de har relevant erfaring med og ekspertise inden for gældende faglige standarder og andre standarder.

Artikel 48

Outsourcing

1. Medlemsstaterne sikrer, at når forsikrings- og genforsikringsselskaber outsourcer kritiske og operationelle funktioner eller en hvilken som helst forsikrings- eller genforsikringsaktivitet, forbliver selskaberne fuldt ud ansvarlige for opfyldelsen af de forpligtelser, der påhviler dem i henhold til dette direktiv.

2. Outsourcing af vigtige operationelle aktiviteter må ikke foregå på en måde, der kan:

a) medføre en væsentlig forringelse af kvaliteten af ledelsessystemet i det pågældende selskab

b) medføre en uretmæssig forøgelse af den operationelle risiko

c) forringe tilsynsmyndighedernes mulighed for at kontrollere, at selskabet overholder sine forpligtelser

d) være til hinder for, at selskabet til stadighed kan tilbyde forsikringstagerne en tilfredsstillende service.

3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal i god tid underrette tilsynsmyndighederne om en forestående outsourcing af vigtige aktiviteter og om efterfølgende væsentlige forandringer for så vidt angår disse aktiviteter.

Artikel 49

Gennemførelsesforanstaltninger

Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser for nærmere at præcisere følgende:

(1) elementerne i de systemer, der er omhandlet i artikel 41, 43, 45 og 46, særlig de områder, der skal være dækket af forsikrings- og genforsikringsselskabers asset-liability management og investeringspolitik som omhandlet i artikel 43, stk. 2

(2) de funktioner, der er nævnt i artikel 43, 45, 46 og 47

(3) betingelserne i artikel 42 og de funktioner, der er berørt heraf

(4) betingelserne for outsourcing.

Foranstaltninger, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af direktivet, herunder ved supplering af det, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3, nævnte forskriftsprocedure med kontrol.

Afdeling 3 – Oplysningspligt

Artikel 50

Rapport om solvens og finansiel situation: indhold

1. Medlemsstaterne kræver under hensyn til principperne i artikel 35, stk. 3 og 4, at forsikrings- og genforsikringsselskaber årligt offentliggør en rapport om deres solvens og finansielle situation.

Rapporten skal indeholde følgende oplysninger, enten i komplet form eller i form af henvisninger til tilsvarende oplysninger, der er offentliggjort i henhold til andre love eller administrative forskrifter:

a) en beskrivelse af den virksomhed, der udøves, og en gennemgang af selskabets resultater

b) en beskrivelse af ledelsessystemet og en vurdering af, om det lever op til selskabets risikoprofil

c) en for hver risikokategori særskilt beskrivelse af risikoeksponeringen, risikokoncentrationen, risikoreduktionen og risikofølsomheden

d) særskilte beskrivelser af det grundlag og de metoder, der benyttes til værdiansættelse af aktiver, forsikringsmæssige hensættelser og andre forpligtelser, sammen med en forklaring på større forskelle mellem disse og det grundlag og de metoder, der benyttes til deres værdiansættelse i regnskaber

e) en beskrivelse af kapitalforvaltningen med nærmere oplysninger om mindst følgende:

i) egenkapitalens sammensætning, størrelse og kvalitet

ii) minimumskapitalkrav og solvenskapitalkrav

iii) oplysninger, der gør det muligt at forstå hovedforskellene mellem standardformlen og den interne model, som selskabet benytter til beregning af sit solvenskapitalkrav

iv) omfanget af alle afvigelser fra minimumskapitalkravet eller væsentlige afvigelser fra solvenskapitalkravet i den periode, som rapporten dækker, selv hvis der i mellemtiden er blevet rettet op herpå, med en redegørelse for årsagen til og konsekvenserne af afvigelserne samt en beskrivelse af eventuelle korrigerende foranstaltninger.

2. Den i stk. 1, litra e), nr. i), nævnte beskrivelse skal inkludere en analyse af eventuelle betydelige ændringer i forhold til den forudgående rapporteringsperiode og en forklaring på eventuelle større forskelle i forhold til værdien af sådanne elementer i regnskaberne samt en kort beskrivelse af kapitalens overførbarhed.

De i stk. 1, litra e), nr. ii), nævnte oplysninger om solvenskapitalkravet skal indeholde særskilte angivelser af dels det i henhold til kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2 og 3, beregnede beløb, dels alle krav om kapitaltillæg i henhold til artikel 37, sammen med kortfattede oplysninger om de pågældende tilsynsmyndigheders begrundelse herfor.

Uden at dette berører den oplysningspligt, der gælder i henhold til anden lovgivning, kan medlemsstaterne bestemme, at der ikke skal offentliggøres særskilte oplysninger om kapitaltillægget i en overgangsperiode på maksimalt fem år regnet fra den i artikel 318 nævnte dato.

Offentliggørelsen af solvenskapitalkravet skal i givet fald ledsages af en angivelse af, at tilsynsmyndighederne endnu ikke har fastsat dets endelige størrelse.

Artikel 51

Oplysninger til og rapporter fra Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger

1. Medlemsstaterne kræver, at tilsynsmyndighederne hvert år forelægger Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger følgende oplysninger:

a) det gennemsnitlige kapitaltillæg pr. selskab og fordelingen af de kapitaltillæg, som tilsynsmyndigheden har stillet krav om i det foregående år, målt som en procentdel af solvenskapitalkravet og angivet særskilt på følgende vis:

i) for alle forsikrings- og genforsikringsselskaber som helhed

ii) for livsforsikringsselskaber

iii) for skadesforsikringsselskaber og genforsikringsselskaber

b) for de forskellige oplysninger, der er angivet i litra a): andelen af kapitaltillæg, der er stillet krav om i henhold til artikel 37, stk. 1, litra a), b) og c).

2. Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger offentliggør hvert år følgende oplysninger:

a) den samlede fordeling af kapitaltillæg i hele Fællesskabet, målt som en procentdel af solvenskapitalkravet, for hver af følgende:

i) alle forsikrings- og genforsikringsselskaber

ii) livsforsikringsselskaber

iii) skadesforsikringsselskaber og genforsikringsselskaber

b) for de forskellige oplysninger, der er angivet i litra a): andelen af kapitaltillæg, der er stillet krav om i henhold til artikel 37, stk. 1, litra a), b) og c).

Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger offentliggør desuden hvert år følgende oplysninger:

a) fordelingen af kapitaltillæg, målt som en procentdel af solvenskapitalkravet og for samtlige forsikrings- og genforsikringsselskaber i hver medlemsstat

b) ved afgivelsen af de i litra a) nævnte oplysninger, andelen af kapitaltillæg, der er stillet krav om i henhold til henholdsvis artikel 37, stk. 1, litra a), b) og c).

3. Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger forelægger Kommissionen de i stk. 2 omhandlede oplysninger sammen med en rapport, der viser graden af konvergens mellem de nationale tilsynsmyndigheders anvendelse af kapitaltillægskrav.

Artikel 52

Rapport om solvens og finansiel situation: gældende principper

1. Tilsynsmyndighederne tillader, at forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke offentliggør oplysninger i følgende tilfælde:

a) hvis selskabernes konkurrenter opnår en stor og urimelig fordel, hvis oplysningerne udleveres

b) hvis selskaberne er bundet af tavsheds- eller fortrolighedspligt som følge af forpligtelser over for forsikringstagerne eller enhver forbindelse med en modpart.

2. Når tilsynsmyndighederne tillader, at bestemte oplysninger ikke udleveres, anfører selskaberne dette i rapporten om deres solvens og finansielle situation sammen med en begrundelse herfor.

3. Tilsynsmyndighederne tillader, at forsikrings- og genforsikringsselskaber gør brug af – eller henviser til – oplysninger, der offentliggøres i henhold til andre love eller administrative bestemmelser, forudsat at disse oplysninger er af samme art og har samme rækkevidde som de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 50.

4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på de oplysninger, der er omhandlet i artikel 50, stk. 1, litra e).

Artikel 53

Rapport om solvens og finansiel situation: ajourføringer og frivillig udlevering af supplerende oplysninger

1. Forsikrings- og genforsikringsselskaberne offentliggør passende oplysninger om karakteren og virkningerne af større begivenheder, der har væsentlig indflydelse på relevansen af de i henhold til artikel 50 og 52 offentliggjorte oplysninger.

Med henblik på første afsnit anses mindst følgende at udgøre en større begivenhed:

a) når der konstateres en afvigelse fra minimumskapitalkravet, og tilsynsmyndighederne enten finder, at selskabet ikke vil være i stand til at fremlægge en holdbar genopretningsplan, eller ikke modtager en sådan plan inden for en frist på en måned

b) når der konstateres en væsentlig afvigelse fra solvenskapitalkravet, og tilsynsmyndighederne ikke inden for en frist på to måneder modtager en genopretningsplan, som de finder holdbar.

I de i andet afsnit, litra a), nævnte tilfælde forlanger tilsynsmyndighederne, at det pågældende selskab øjeblikkeligt giver meddelelse om afvigelsens omfang sammen med en forklaring på årsagen til og konsekvenserne af afvigelsen og om de korrigerende foranstaltninger, det måtte have truffet. Hvis det trods gennemførelsen af en genopretningsplan, der oprindeligt blev betragtet som holdbar, ikke er lykkedes at korrigere afvigelsen fra minimumskapitalkravet senest to måneder efter konstateringen heraf, offentliggøres dette ved udløbet af den pågældende frist sammen med en forklaring på årsagen til og konsekvenserne af afvigelsen og oplysninger om de korrigerende foranstaltninger, selskabet måtte have truffet.

I de i andet afsnit, litra b), nævnte tilfælde forlanger tilsynsmyndighederne, at det pågældende selskab øjeblikkeligt giver meddelelse om afvigelsens omfang sammen med en forklaring på årsagen til og konsekvenserne af afvigelsen og om de korrigerende foranstaltninger, det måtte have truffet. Hvis det trods gennemførelsen af en genopretningsplan, der oprindeligt blev betragtet som holdbar, ikke er lykkedes at korrigere afvigelsen fra solvenskapitalkravet senest fire måneder efter konstateringen heraf, offentliggøres dette ved udløbet af den pågældende frist sammen med en forklaring på årsagen til og konsekvenserne af afvigelsen og oplysninger om de korrigerende foranstaltninger, selskabet måtte have truffet.

2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan frivilligt offentliggøre alle sådanne oplysninger og forklaringer om deres solvens og finansielle situation, som ikke allerede kræves offentliggjort i henhold til artikel 50 og 52 og stk. 1 i denne artikel.

Artikel 54

Rapport om solvens og finansiel situation: politik og godkendelse

1. Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører systemer og strukturer, der sikrer, at de opfylder kravene i artikel 50 og 52 og i artikel 53, stk. 1, og fastlægger en skriftlig politik, der sikrer, at de oplysninger, der offentliggøres i henhold til artikel 50 og 52 og artikel 53, altid er fyldestgørende.

2. Rapporten om solvens og finansiel situation forelægges forsikrings- eller genforsikringsselskabets administrations- eller ledelsesorgan til godkendelse og offentliggøres først, når godkendelsen er givet.

Artikel 55

Rapport om solvens og finansiel situation: gennemførelsesforanstaltninger

Kommissionen vedtager gennemførelsesforanstaltninger til nærmere præcisering af, hvilke oplysninger der skal offentliggøres, og hvordan de skal offentliggøres.

Foranstaltninger, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af direktivet, herunder ved supplering af det, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3, nævnte forskriftsprocedure med kontrol.

2002/83/EF art. 15 (tilpasset)

Afdeling 4 - Kvalificeret deltagelse

Artikel 56

Erhvervelser

Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirekte at besidde en kvalificeret deltagelse i et forsikrings- eller genforsikrings selskab, forinden skal underrette de kompetente myndigheder tilsynsmyndighederne i hjemlandet herom med angivelse af størrelsen af den kapitalandel, der påtænkes erhvervet.

Enhver fysisk eller juridisk person skal ligeledes underrette hjemlandets kompetente tilsyns myndigheder, hvis vedkommende påtænker at forøge sin kvalificerede deltagelse så meget, at vedkommendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når op på eller overstiger en tærskel på 20 %, 33 % eller 50 %, eller at forsikringsselskabet derved bliver vedkommendes datterselskab.

Hjemlandets kompetente tilsyns myndigheder skal inden for har en frist på højst tre måneder fra datoen for den i første og andet afsnit nævnte underretning til at gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse eller forøgelse, hvis de under hensyn til nødvendigheden af at sikre en sund og forsigtig forvaltning af det pågældende forsikrings- eller genforsikrings selskabet ikke er overbevist om den i første afsnit nævnte fysiske eller juridiske persons egnethed. Hvis myndighederne ikke gør indsigelse, kan de fastsætte en frist for gennemførelsen af den pågældende erhvervelse eller forøgelse.

2005/68/EF art. 20

Artikel 57

Finansielle selskabers erhvervelser

Hvis erhververen af de i artikel 1956 omhandlede kapitalandele er et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat, eller et moderselskab for et sådant selskab eller en fysisk eller juridisk person, der kontrollerer et sådant selskab, og hvis det selskab, som erhververen agter at deltage i, som følge af denne erhvervelse bliver et datterselskab af erhververen eller bliver omfattet af dennes kontrol, skal der foretages en vurdering af erhvervelsen i form af den i artikel 1426 nævnte forudgående høring.

2005/68/EF art. 21 (tilpasset)

Artikel 58

Afhændelser

Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysiske eller juridiske personer, der påtænker direkte eller indirekte at opgive afhænde sin deres besiddelse af en kvalificeret deltagelse i et genforsikringsselskab, forinden skal underretter hjemlandets kompetente tilsyns myndigheder herom med angivelse af størrelsen af den kapitalandel, der påtænkes afhændet derefter besiddes.

Denne Sådanne personer skal ligeledes underrette de kompetente myndigheder tilsynsmyndighederne , hvis vedkommende de har til hensigt at formindske sin deres kvalificerede deltagelse så meget, at vedkommendes deres andele af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når ned under en tærskel på 20 %, 33 % eller 50 %, eller at forsikrings- eller genforsikringsselskabet derved ophører med at være vedkommendes deres datterselskab.

2005/68/EF art. 22 (tilpasset)

Artikel 59

Genforsikringsselskabets Forsikrings- og genforsikringsselskabers underretning af den kompetente myndighed tilsynsmyndighederne

Så snart forsikrings- og genforsikringsselskaber har fået kendskab dertil, giver de hjemlandets kompetente tilsyns myndigheder meddelelse om de erhvervelser eller afhændelser af andele i deres kapital, som bevirker, at deltagelsen disse andele stiger over overskrider eller falder under en af de tærskler, som er nævnt i henholdsvis artikel 1956 og eller 2158.

2002/83/EF, 92/49/EØF art. 15 og 2005/68/EF art. 22 (tilpasset)

Endvidere meddeler giver de mindst en gang om året tilsynsmyndighederne meddelelse om identiteten på aktionærer eller selskabsdeltagere, som besidder en kvalificeret deltagelse, samt størrelsen af denne deltagelse andel, således som den bl.a. fremgår af de registrerede data på den årlige generalforsamling eller af de oplysninger, som modtages i henhold til de bestemmelser, der gælder for børsnoterede selskaber.

2005/68/EF art. 23 (tilpasset)

Artikel 60

Kvalificeret deltagelse:, den kompetente myndigheds tilsynsmyndighedernes beføjelser

Medlemsstaterne skal kræver, at hjemlandets kompetente tilsyns myndighederne i hjemlandet for det selskab, hvori der søges en kvalificeret deltagelse, eller hvori en kvalificeret deltagelse forøges, i tilfælde af, at de i artikel 1956 omhandlede personers indflydelse vil kunne være til skade for en forsigtig og sund forvaltning af et forsikrings- eller genforsikringsselskabet, kan træffer de fornødne foranstaltninger til at bringe denne situation til ophør. Sådanne foranstaltninger kan f.eks. bestå i påbud, sanktioner over for ledelsen eller suspension af de stemmerettigheder, der er knyttet til de pågældende aktionærers eller selskabsdeltageres aktier eller andele.

Lignende foranstaltninger skal kunne bringes i anvendelse over for fysiske eller juridiske personer, som ikke overholder den i artikel 1956 omhandlede anmeldelsespligt foreskrevne pligt til forudgående underretning.

Hvis en kapitalandel erhverves mod de kompetente myndigheders tilsynsmyndighedernes vilje, skal træffer medlemsstaterne uafhængigt af andre sanktioner en af følgende foranstaltninger:

1) de suspenderer de tilhørende stemmerettigheder,

2) de erklærer de afgivne stemmer ugyldige eller annullerer dem.

2002/83/EF art. 1, stk. 1, litra j) (tilpasset)

Artikel 61

Stemmerettigheder

Ved anvendelse af denne definition dette afsnit i forbindelse med artikel 8 og 15 samt de andre niveauer af deltagelse, der er omhandlet i artikel 15, medregnes de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 92 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/34/EF af 28. maj 2001 vedrørende betingelserne for værdipapirers optagelse til officiel notering på en fondsbørs samt oplysninger, der skal offentliggøres om disse værdipapirer.

2005/68/EF art. 24 (tilpasset)

nyt

Afdeling 35 – Tavshedspligt, og informationsudveksling og fremme af tilsynsmæssig konvergens

2005/68/EF art. 24 (tilpasset)

Artikel 62

Tavshedspligt

1. Medlemsstaterne fastsætter, at alle, der arbejder for eller har arbejdet for de kompetente tilsyns myndighederne, samt revisorer og eksperter, der har handlet på de kompetente disse myndigheders vegne, har tavshedspligt.

Når bortses fra tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen, I medfør af denne tavshedspligt må fortrolige oplysninger, de modtager der modtages af sådanne personer i forbindelse med udøvelsen af deres hverv, bortset fra tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen, ikke videregives til andre personer eller myndigheder, undtagen i summarisk eller sammenfattet form, således at de enkelte forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke kan identificeres.

2. Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab er erklæret konkurs eller er genstand for tvangslikvidation, kan fortrolige oplysninger, som ikke vedrører tredjepartmand, der er involveret i forsøg på at redde genforsikringsselskabet, dog videregives under civile retssager eller handelssager.

2005/68/EF art. 25 (tilpasset)

Artikel 63

Informationsudveksling mellem medlemsstaternes kompetente tilsyns myndigheder

Artikel 2462 er ikke til hinder for, at de kompetente tilsyns myndighederne i de forskellige medlemsstater udveksler oplysninger i henhold til de direktiver, der gælder for genforsikringsselskaber. Disse oplysninger er undergivet den i artikel 2462 omhandlede tavshedspligt.

2005/68/EF art. 26 (tilpasset)

Artikel 64

Samarbejdsaftaler med tredjelande

Medlemsstaterne kan indgå samarbejdsaftaler om udveksling af oplysninger med tredjelandes kompetente tilsyns myndigheder samt med de i artikel 2866, stk. 1 og 2, omhandlede myndigheder eller organer i tredjelande, forudsat at de således meddelte oplysninger , der meddeles, er sikret ved en tavshedspligt, som mindst svarer til den, der er foreskrevet i denne afdeling. Denne udveksling af oplysninger skal være beregnet til at bruges ved udførelsen af de pågældende myndigheders eller organers tilsynsopgaver.

2002/83/EF, 2000/64/EF art. 2 og 2005/68/EF art. 26 (tilpasset)

Stammer de oplysningerne , som en medlemsstat agter at meddele et tredjeland, fra en anden medlemsstat, kanmå de ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse fra de kompetente denne medlemsstats tilsyns myndigheder, som har afgivet dem, og i givet fald udelukkende til det formål, med henblik på hvilket de nævnte myndigheder gav deres tilladelse.

2005/68/EF art. 27 (tilpasset)

nyt

Artikel 65

Brug af fortrolige oplysninger

De kompetente Tilsyns myndigheder, der i henhold til artikel 2462 og eller 2563 modtager fortrolige oplysninger, må kun anvende disse i forbindelse med udøvelsen af deres hverv og til følgende formål :

a1) til undersøgelse af, om betingelserne for adgang til at udøve forsikrings- eller genforsikrings virksomhed er opfyldt, og for at lette tilsynet med selskabernes virksomhed, særlig med hensyn til de forsikringsmæssige hensættelser, minimumskapitalkravet, solvenskapitalkravet og ledelsessystemet solvensmargen, administrativ og regnskabsmæssig praksis samt interne kontrolmekanismer, eller

b2) til pålæggelse af sanktioner

c3) hvis de kompetente tilsyns myndighedernes afgørelser påklages til en højere administrativ myndighed, eller

d4) i forbindelse med domstolsprøvelse i henhold til artikel 53 eller særbestemmelser i dette direktiv og andre direktiver, der er vedtaget vedrørende forsikrings- og genforsikringsselskaber.

2005/68/EF art. 28 (tilpasset)

Artikel 66

Informationsudveksling med andre myndigheder

1. Artikel 2462 og 2765 er ikke til hinder for følgende:

a) udveksling af oplysninger inden for samme samme medlemsstat, hvis der findes to eller flere kompetente mellem flere tilsyns myndigheder i den samme medlemsstat, med henblik på varetagelsen af deres tilsynsopgaver

b) eller medlemsstaterne imellem, udveksling af oplysninger, med henblik på varetagelsen af deres tilsynsopgaver, mellem de kompetente tilsyns myndigheder og en eller flere af følgende, der er hjemmehørende i samme medlemsstat :

ai) de myndigheder, der har ansvaret for tilsynet med kreditinstitutter og andre finansieringsinstitutter, samt de myndigheder, der fører tilsyn med kapitalmarkederne

bii) de organer, der medvirker ved likvidation og konkursbehandling af forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber og i andre lignende procedurer, og og

ciii) personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af forsikringsselskabers, genforsikringsselskabers og andre finansieringsinstitutters regnskaber,

c) med henblik på varetagelsen af deres tilsynsopgaver eller med henblik på at give de udlevering til organer, der forvalter tvangslikvidationsprocedurer eller garantiordninger fonde , af de oplysninger, som er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.

Den i første afsnit, litra b), omhandlede informationsudveksling kan også finde sted mellem forskellige medlemsstater.

Oplysninger, som de pågældende myndigheder, organer og personer modtager, er omfattet af den i artikel 2462 omhandlede tavshedspligt.

2005/68/EF art. 28 (tilpasset)

2. Uanset bBestemmelserne i artikel 2462-2765 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan medlemsstaterne tillade udveksling af oplysninger mellem de kompetente tilsyns myndighederne og en eller flere af følgende:

a) de myndigheder, der fører tilsyn med de organer, der medvirker ved likvidation og konkursbehandling af forsikrings- eller genforsikringsselskaber og lignende procedurer eller

b) de myndigheder, der er ansvarlige for tilsyn med de personer, der står for den lovpligtige revision af forsikringsselskabers, genforsikringsselskabers, kreditinstitutters, investeringsselskabers og andre finansieringsinstitutters regnskaber eller

c) uafhængige aktuarer, der fører lovpligtigt tilsyn med forsikrings- eller genforsikringsselskaber, samt de organer, der er ansvarlige for at føre tilsyn med disse aktuarer.

Medlemsstater, der udnytter muligheden i som anvender bestemmelserne i første afsnit, kræver mindst, at følgende betingelser er opfyldt:

a) a) Informationsudvekslingen oplysningerne skal bruges til udførelse af de tilsynsopgaver, som er beskrevet i første afsnit.

b) de Ooplysninger, der modtages i denne forbindelse, er underlagt skal underlægges den i artikel 2462 omhandlede fastsatte tavshedspligt.

c) stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, må de ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse fra de kompetente tilsyns myndigheder, som har videregivet nævnte oplysningerne stammer fra , og de må kun videregives til det formål, som nævnte myndigheder har givet deres tilladelse til.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvilke myndigheder, personer eller organer der kan modtage oplysninger i henhold til dette stykke første og andet afsnit.

3. Uanset Bestemmelserne i artikel 2462-2765 er ikke til hinder for, kan at medlemsstaterne, med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet, kan tillade udveksling af oplysninger mellem de kompetente tilsyns myndighederne og de myndigheder eller organer, der ifølge loven er ansvarlige for at opspore og efterforske overtrædelser af selskabsretten.

2002/83/EF art. 16, stk. 5, 92/49/EØF art. 16, stk. 5, litra b), og 2005/68/EF art. 28, stk. 3 (tilpasset)

nyt

Medlemsstater, der udnytter muligheden i som anvender bestemmelserne i første afsnit, kræver mindst, at følgende betingelser er opfyldt:

a) oplysningerne skal bruges til opsporing og efterforskning som omhandlet udførelse af de opgaver, som er beskrevet i første afsnit

b) de Ooplysninger, der modtages i denne forbindelse, er underlagt skal underlægges den i artikel 2462 omhandlede fastsatte tavshedspligt.

c) stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, må de ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse fra de kompetente tilsyns myndigheder, som har videregivet nævnte oplysningerne stammer fra , og de må kun videregives til det formål, som nævnte myndigheder har givet deres tilladelse til.

Hvis de i første afsnit omhandlede myndigheder eller organer i en medlemsstat udfører deres opsporings- eller efterforskningsopgaver med bistand fra dertil bemyndigede, ikke offentligt ansatte, personer, fordi disse er i besiddelse af særlig sagkundskab, kan den i første afsnit nævnte mulighed for udveksling af oplysninger udvides til også at gælde sådanne personer på de i andet afsnit fastsatte særlige betingelser.

Ved anvendelsen af andet afsnit, litra c), meddeler de i første afsnit omhandlede myndigheder eller organer de kompetente tilsyns myndigheder, som har afgivet oplysningerne stammer fra , hvilke personer oplysningerne vil blive videregivet til med nøjagtig angivelse af disse personers beføjelser.

4. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvilke myndigheder, personer eller organer der kan modtage oplysninger i henhold til stk. 3dette stykke .

2002/83/EF art. 16, stk. 7 (tilpasset)

Inden den 31. december 2000 aflægger Kommissionen beretning om anvendelsen af dette stykke.

2005/68/EF art. 60, stk. 5, litra b)

8. Stk. 1-7 er ikke til hinder for, at en kompetent myndighed giver:

a) centralbanker og andre organer med tilsvarende opgaver i deres egenskab af pengepolitiske myndigheder

b) eventuelt andre offentlige myndigheder med ansvar for at føre tilsyn med betalingssystemerne

oplysninger med henblik på udførelsen af deres opgaver eller til hinder for, at de pågældende myndigheder eller organer sender de kompetente myndigheder de oplysninger, som er nødvendige for dem i henhold til stk. 4. Oplysninger, der modtages i denne forbindelse, er underlagt den i denne artikel omhandlede tavshedspligt.

2005/68/EF art. 30 (tilpasset)

Artikel 67

Videregivelse af oplysninger til statslige forvaltninger med ansvar for den finansielle lovgivning

Uanset Bestemmelserne i artikel 2462 og 6265 er ikke til hinder for, kan at medlemsstaterne i henhold til lovbestemmelser kan give tilladelse til, at visse oplysninger meddeles andre enheder i deres centraladministration, som er ansvarlige for lovgivningen vedrørende tilsyn med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, investeringsservice og forsikrings- og genforsikringsselskaber, samt inspektører, som handler på de pågældende enheders vegne.

Oplysningerne må imidlertid kun gives, såfremt det er nødvendigt af hensyn til forsigtighedstilsynet. Medlemsstaterne fastsætter dog, at oplysninger, der modtages i henhold til artikel 2563 og artikel 2866, stk. 1, samt oplysninger, der stammer fra kontrol på stedet, jf. artikel 1632, aldrig kun må videregives, i de tilfælde, der er omhandlet i denne artikel, medmindre hvis den kompetente tilsyns myndigheder, der har givet som oplysningerne stammer fra , eller den kompetente tilsyns myndighederne i den medlemsstat, hvor kontrollen på stedet er foretaget, har givet sit deres udtrykkelige samtykke.

2005/68/EF art. 29 (tilpasset)

Artikel 68

Videregivelse af oplysninger til centralbanker og pengepolitiske myndigheder

Uden at dette berører Bbestemmelserne i denne afdeling, er ikke til hinder for, at kan en kompetent myndighed tilsynsmyndighederne videregiver oplysninger til følgende med henblik på udførelsen af deres opgaver:

(1) centralbanker og andre organer med tilsvarende opgaver i deres egenskab af pengepolitiske myndigheder og

(2) i givet fald andre offentlige myndigheder med ansvar for at føre tilsyn med betalingssystemerne oplysninger med henblik på udførelsen af deres opgaver.

De er heller ikke til hinder for, at de pågældende myndigheder eller organer kan også meddele tilsyns sender de kompetente myndighederne de oplysninger, som er nødvendige for dem i henhold til artikel 2765. De oplysninger, som modtages i denne forbindelse, er underlagt den i denne afdeling omhandlede tavshedspligt.

nyt

Artikel 69

Tilsynsmæssig konvergens

Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne deltager i arbejdet i Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensioner i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i Kommissionens afgørelse 2004/6/EF [55].

2005/68/EF art. 31 (tilpasset)

Afdeling 46 - Revisorernes opgaver

Artikel 70

Revisorernes opgaver

1. Medlemsstaterne fastsætter som et minimum, at enhver personer, der er autoriseret i henhold til direktiv 84/253/EØF [56], og som i et forsikrings- eller genforsikringsselskab udfører foretager den lovpligtige revision det hverv, der er beskrevet omhandlet i artikel 51 i Rådets direktiv 78/660/EØF [57], artikel 37 i Rådets direktiv 83/349/EØF eller artikel 31 i direktiv 85/611/EØF [58], eller udfører ethvert andet lovpligtigt hverv, har pligt til straks at foretage indberetning til de kompetente tilsyns myndighederne om ethvert forhold eller enhver beslutning vedrørende dette selskab, som vedkommende de har fået kendskab til under udførelsen af sit hverv, og som kan:

a) udgøre en materiel overtrædelse af de love eller administrative bestemmelser, der omhandler betingelserne for meddelelse af tilladelse, eller som specielt omhandler forsikrings- eller og genforsikringsselskabers udøvelse af virksomhed, eller

b) skade forsikrings- eller genforsikringsselskabets fortsatte drift, eller eller

c) medføre nægtelse af revisionspåtegning eller fremsættelse af forbehold.

nyt

d) resultere i manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet

e) resultere i manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet.

2005/68/EF art. 31 (tilpasset)

Samme pligt gælder også for en sådan person for så vidt angår De i første afsnit nævnte personer har ligeledes pligt til at indberette forhold eller beslutninger, som vedkommende de måtte få kendskab til som led i udførelsen af et hverv som beskrevet i første afsnit, der udføres i en virksomhed, som gennem kontrol har snævre forbindelser med det forsikrings- eller genforsikringsselskab, i hvilketn vedkommende de udfører ovennævnte det pågældende hverv.

95/26/EF art. 5 (tilpasset)

2. Det forhold, at de personer, der er autoriseret i henhold til direktiv 84/253/EØF, i god tro videregiver oplysninger til de kompetente tilsyns myndighederne om forhold eller beslutninger som omhandlet i stk. 1, betragtes ikke som brud på den tavshedspligt, som gælder i henhold til aftale kontrakt eller love eller administrative bestemmelser, og påfører ikke de pågældende personer nogen form for ansvar.

2002/83/EF art. 18 (tilpasset)

KAPITEL V - UDØVELSE AF LIVSFORSIKRINGS- OG SKADESFORSIKRINGSVIRKSOMHED

Artikel 71

Udøvelse af livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed

1. Med forbehold af stk. 3 og stk. 7 kan intet selskab få tilladelse i henhold til både nærværende direktiv og direktiv 73/239/EØF. Forsikringsselskaber kan ikke meddeles tilladelse til udøvelse af livsforsikringsvirksomhed og skadesforsikringsvirksomhed samtidig.

2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte:

a) at selskaber, der har fået tilladelse til udøvelse af livsforsikringsvirksomhed i henhold til nærværende direktiv, ligeledes kan få en tilladelse i overensstemmelse med artikel 6 i direktiv 73/239/EØF til udøvelse af skadesforsikringsvirksomhed for de risici, der er nævnt i nr. 1 og 2 under punkt A i bilaget I til samme direktiv

b) at selskaber, der udelukkende har fået tilladelse i henhold til artikel 6 i direktiv 73/239/EØF, udelukkende for de risici, der er nævnt i nr. 1 og 2 under punkt A i bilaget I til samme direktiv, kan få en tilladelse i henhold til nærværende direktiv til udøvelse af livsforsikringsvirksomhed .

De to former for virksomhed skal dog forvaltes særskilt i overensstemmelse med artikel 72.

43. Medlemsstaterne kan fastsætte, at de i stk. 2 omhandlede selskaber skal følge de regnskabsregler, der gælder for livs forsikringsselskaber med tilladelse i medfør af dette direktiv, for så vidt angår deres virksomhed som helhed. Indtil der er sket en samordning på området, kan medlemsstaterne endvidere fastsætte, at for så vidt angår reglerne for likvidation skal den virksomhed, der vedrører de risici, der er omhandlet i nr. 1 og 2 under punkt A i bilag I i bilaget til direktiv 73/239/EØF, og som udøves af disse de i stk. 2 nævnte selskaber, ligeledes være underlagt de regler, der gælder for livsforsikringsvirksomhed.

54. Når et skadesforsikrings selskab, der udøver de i bilaget til direktiv 73/239/EØF nævnte former for virksomhed, har økonomisk, forretningsmæssig eller administrativ tilknytning til et livs forsikringsselskab, der udøver de i nærværende direktiv omhandlede former for virksomhed, skal de kompetente myndigheder hjemlandenes tilsynsmyndigheder i de medlemsstater, på hvis område de nævnte selskaber har deres hjemsted, påse, at de pågældende selskabers regnskaber ikke forvanskes ved aftaler, der indgås mellem dem, eller ved nogen anden ordning, der kan influere på fordelingen af udgifter og indtægter.

35. Med forbehold af stk. 6 kan de i stk. 2 omhandlede selskaber og sSelskaber, som den på følgende datoer udøvede såvel livsforsikrings- som skadesforsikringsvirksomhed som omhandlet i dette direktiv, kan fortsætte hermed på betingelse af, at disse former for virksomhed forvaltes særskilt i overensstemmelse med artikel 72 :

a) 1. januar 1981, for selskaber, der er meddelt tilladelse godkendt i Grækenland

b) 1. januar 1986, for selskaber, der er meddelt tilladelse godkendt i Spanien og Portugal

2004/66/EF art. 1 og bilag

c) 1. januar 1995, for selskaber, der er meddelt tilladelse godkendt i Østrig, Finland og Sverige

2006/101/EF art. 1 og bilag pkt. 3, litra b)

d) 1. maj 2004, for selskaber, der er meddelt tilladelse godkendt i Den Tjekkiske Republik Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet, og

2006/101/EF art. 1 og bilag pkt. 3, litra c) (tilpasset)

e) 1. januar 2007, for selskaber, der er meddelt tilladelse godkendt i Bulgarien og Rumænien og

2002/83/EF (tilpasset)

f) 15. marts 1979 for alle andre selskaber.

udøvede de i dette direktiv og i direktiv 73/239/EØF omhandlede to former for virksomhed samtidig, fortsætte hermed på betingelse af, at disse former for virksomhed forvaltes særskilt i overensstemmelse med artikel 19 i nærværende direktiv.

6. En medlemsstat Hjemlandet kan kræve af forsikringsselskaber, hvis hjemsted befinder sig på dens område, at de inden for en af denne medlemsstaten fastsat frist ophører med samtidig udøvelse af den livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed disse former for virksomhed, som de udøvede på de i stk. 3 første afsnit nævnte datoer.

7. Bestemmelserne i denne artikel skal tages op til fornyet behandling på grundlag af en rapport fra Kommissionen til Rådet i lyset af den fremtidige harmonisering af likvidationsreglerne og under alle omstændigheder senest den 31. december 1999.

2002/83/EF art. 19 (tilpasset)

Artikel 72

Særskilt forvaltning af livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed

1. Den i artikel 18, stk. 3, 71 nævnte særskilte forvaltning skal gennemføres således, at der sker en adskillelse af den livsforsikrings virksomhed, der dækkes af dette direktiv, og den skadesforsikrings virksomhed., der dækkes af direktiv 73/239/EØF for at:

der ikke sker tilsidesættelse af dDe livs- og skadesforsikredes respektive interesser må ikke tilsidesættes , og navnlig for at overskuddet hidrørende fra livsforsikring må kun kommer de livsforsikrede til gode på samme måde, som hvis forsikringsselskabet kun udøvede livsforsikringsvirksomhed.

nyt

2. Uden at dette berører artikel 99 og 125, beregner de i artikel 71, stk. 2 og 5, nævnte forsikringsselskaber begge følgende størrelser:

a) et teoretisk minimumskapitalkrav i relation til deres forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed på livsforsikringsområdet, der beregnes som om det pågældende selskab kun udøver denne form for virksomhed, på basis af de i stk. 6 nævnte særskilte regnskaber

b) et teoretisk minimumskapitalkrav i relation til deres forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed på skadesforsikringsområdet, der beregnes som om det pågældende selskab kun udøver denne form for virksomhed, på basis af de i stk. 6 nævnte særskilte regnskaber.

3. Som et minimum dækker de i artikel 71, stk. 2 og 5, nævnte forsikringsselskaber følgende ved hjælp af et tilsvarende beløb i anerkendte basiskapitalelementer:

a) det teoretiske minimumskapitalkrav inden for livsforsikring

b) det teoretiske minimumskapitalkrav inden for skadesforsikring.

2002/83/EF art. 19 (tilpasset)

nyt

dDe i første afsnit nævnte finansielle minimumsforpligtelser, navnlig den solvensmargin, der kræves opfyldt i relation til livsforsikringsvirksomhed eller skadesforsikringsvirksomhed, må påhviler en af virksomhedsformerne enten i henhold til dette direktiv eller i henhold til direktiv 73/239/EØF, ikke bæres af den anden form for virksomhed.

4. Når de de i stk. 3 omhandlede finansielle minimumsforpligtelser er opfyldt på de i første afsnit, andet led, fastsatte betingelser, og forudsat at den kompetente myndighed tilsynsmyndighederne underrettes herom, kan selskabet til dækning af det i artikel 99 omhandlede solvenskapitalkrav dog anvende de eksplicitte, endnu disponible anerkendte egenkapitalelementer, der fortsat står til rådighed for bestanddele af solvensmargenen til den ene eller anden form for virksomhed.

5. De kompetente myndigheder Tilsynsmyndighederne skal ved gennemgang af de to virksomhedsformers resultaterne af både livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomheden påse, at bestemmelserne i stk. 1 dette stykke overholdes.

56. a) Regnskabet skal føres således, at det særskilt fremgår, hvorledes resultatet for hver af de to former for virksomhed, henholdsvis livsforsikring og skadesforsikring, er opnået. Med henblik herpå opdeles sSamtlige indtægter, (bl.a. præmier, indbetalinger fra reassurandørergenforsikringsselskaber, finansielt udbytte), og udgifter, (bl.a. forsikringsydelser, supplerende forsikringsmæssige hensættelser hensættelser til tekniske reserver, reassurancegenforsikringspræmier, og driftsudgifter til forsikringsvirksomheden), opdeles på forskellige konti alt efter deres oprindelse. Poster, der er fælles for de to virksomhedsformer, opføres i regnskabet efter en fordelingsnøgle, der skal godkendes af tilsynsmyndighederne den kompetente tilsynsmyndighed.

b) Forsikringsselskaberne skal udarbejder på grundlag af regnskabet udarbejde et dokument, hvori de basiskapitalelementer, der medgår til dækning af hvert af de teoretiske minimumskapitalkrav som omhandlet i stk. 2, er klart identificeret hvoraf det klart fremgår, hvilke bestanddele hver af solvensmargenerne består af i overensstemmelse med artikel 27 97, stk. 5 i nærværende direktiv og med artikel 16, stk. 1, i direktiv 73/239/EØF.

37. Såfremt solvensmargenen for den ene af virksomhedsformerne de basiskapitalelementer, der henføres til en af virksomhedsformerne, ikke er tilstrækkelige, skal de kompetente myndigheder træffer tilsynsmyndighederne over for denne virksomhedsform træffe de i dette direktiv fastsatte foranstaltninger, som er fastlagt i det for denne gældende direktiv, uanset hvilke resultater der er opnået af den anden virksomhedsform.

Som en undtagelse fra stk. 1 3 , første andet afsnit, andet led, kan disse foranstaltninger gå ud på at tillade overførsel af eksplicitte anerkendte basiskapitalelementer fra den ene virksomhedsform til den anden.

nyt

KAPITEL VI – REGLER vedrørende VÆRDIANSÆTTELSE AF AKTIVER OG PASSIVER, FORSIKRINGSMÆSSIGE HENSÆTTELSER, EGENKAPITAL, SOLVENSKAPITALKRAVET, MINIMUMSKAPITALKRAVET OG INVESTERINGER

Afdeling 1 – værdiansættelse af aktiver og passiver

Artikel 73

Værdiansættelse af aktiver og passiver

1. Medlemsstaterne sikrer, at medmindre andet gælder, værdiansætter forsikrings- og genforsikringsselskaber deres aktiver og passiver som følger:

a) aktiver værdiansættes til det beløb, for hvilket de kunne handles mellem vidende og samtykkende parter på markedsvilkår

b) passiver værdiansættes til det beløb, for hvilket de kunne overføres eller afvikles mellem vidende og samtykkende parter på markedsvilkår.

Ved værdiansættelsen af passiver foretages ingen justering for at tage hensyn til forsikrings- eller genforsikringsselskabets kreditværdighed.

2. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser, hvori den fastlægger de metoder og antagelser, der skal benyttes i forbindelse med den i stk. 1 nævnte værdiansættelse af aktiver og passiver.

Foranstaltninger, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af direktivet, herunder ved supplering af det, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3, nævnte forskriftsprocedure med kontrol.Afdeling 2 - Regler vedrørende forsikringsmæssige hensættelser

Artikel 74

Almindelige bestemmelser

1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber afsætter forsikringsmæssige hensættelser til dækning af alle deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser over for forsikringstagere og andre begunstigede af forsikrings- eller genforsikringsaftaler.

2. Forsikringsmæssige hensættelser beregnes på basis af deres aktuelle afståelsesværdi.

3. Beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser skal tage udgangspunkt i og være i overensstemmelse med oplysninger fra de finansielle markeder og almindeligt tilgængelige oplysninger om forsikringstekniske risici (markedskonformitet).

4. Forsikringsmæssige hensættelser beregnes på forsigtig, troværdig og objektiv vis.

Artikel 75

Beregning af forsikringsmæssige hensættelser

1. Værdien af forsikringsmæssige hensættelser svarer til summen af et bedste skøn og en risikomargen, jf. artikel 2 og 3.

2. Det bedste skøn svarer til det sandsynlighedsvægtede gennemsnit af fremtidige cash flows, hvor der tages hensyn til tidsværdien (forventet nutidsværdi af fremtidige cash flows) beregnet ved hjælp af den relevante risikofri rentekurve.

Beregningen af det bedste skøn baseres på løbende og troværdige oplysninger og realistiske antagelser og foretages ved hjælp af adækvate aktuarmæssige metoder og statistiske teknikker.

Den cash flow-fremskrivning, der benyttes ved beregningen af det bedste skøn, skal tage hensyn til den likviditetstilførsel og det likviditetsforbrug, der er nødvendigt for at honorere forsikrings- og genforsikringsforpligtelser frem til afløb.

Det bedste skøn beregnes brutto, dvs. uden fradrag af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles. Disse beløb beregnes særskilt i overensstemmelse med artikel 79.

3. Risikomargenen beregnes på en måde, der gør det muligt at sikre, at værdien af de forsikringsmæssige hensættelser svarer til det beløb, som forsikrings- og genforsikringsselskaber kan forventes at få behov for for at overtage og honorere forsikrings- og genforsikringsforpligtelser.

4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber foretager særskilte værdiansættelser af det bedste skøn og risikomargenen.

Når de fremtidige cash flows forbundet med forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser også kan beregnes ved hjælp af finansielle instrumenter, for hvilke der findes en direkte observerbar markedsværdi, bestemmes værdien af forsikringsmæssige hensættelser på basis af markedsværdien af disse finansielle instrumenter. I det tilfælde stilles der ikke krav om særskilte beregninger af det bedste skøn og risikomargenen.

5. Når forsikrings- og genforsikringsselskaber værdiansætter det bedste skøn og risikomargenen særskilt, beregner de risikomargenen med udgangspunkt i omkostningerne forbundet med at stille anerkendt egenkapital svarende til solvenskapitalkravet til rådighed til støtte for forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne frem til afløb.

Den sats, der benyttes til at bestemme omkostningerne forbundet med at stille den pågældende anerkendte egenkapital til rådighed (kapitalomkostningssats), er den samme for alle forsikrings- og genforsikringsselskaber.

Den kapitalomkostningssats, der benyttes, svarer til den supplerende sats i forhold til den relevante risikofri rente, som et forsikrings- eller genforsikringsselskab med et beløb i anerkendt egenkapital som fastsat i afdeling 3 svarende til solvenskapitalkravet, vil pådrage sig for at være i besiddelse af denne egenkapital.

Artikel 76

Andre elementer, der skal tages med i betragtning ved beregning af forsikringsmæssige hensættelser

Foruden bestemmelserne i artikel 75 tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til følgende elementer ved beregningen af deres forsikringsmæssige hensættelser:

(1) alle udgifter forbundet med honoreringen af forsikrings- og genforsikringsforpligtelser

(2) inflation, inkl. inflationseffekten for udgifter og erstatningskrav

(3) alle betalinger til forsikringstagere og begunstigede, inkl. de fremtidige diskretionære bonusbeløb, som forsikrings- og genforsikringsselskaber forventes at tilbyde, hvad enten disse betalinger skyldes en aftalegaranti eller ej, medmindre de falder ind under artikel 89.

Artikel 77

Værdiansættelse af finansielle garantier og aftalebestemte optioner indeholdt i forsikrings- og genforsikringsaftaler

Ved beregningen af deres forsikringsmæssige hensættelser tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til værdien af finansielle garantier og eventuelle optioner indeholdt i deres forsikrings- og genforsikringsaftaler.

Alle antagelser, der formuleres af forsikrings- og genforsikringsselskaber med hensyn til sandsynligheden for, at forsikringstagerne vil udnytte deres aftalebestemte optioner, herunder betalingsafbrydelser og tilbagekøb, skal være realistiske og baseret på løbende og troværdige oplysninger. Antagelserne skal enten eksplicit eller implicit tage hensyn til de potentielle følger af fremtidige ændringer i de finansielle og ikke-finansielle vilkår for udnyttelsen af disse optioner.

Artikel 78

Segmentering

Forsikrings- og genforsikringsselskaber segmenterer deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser i homogene risikogrupper og mindst efter branche, når de beregner deres forsikringsmæssige hensættelser.

Artikel 79

Beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles

Ved beregningen af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, overholder forsikrings- og genforsikringsselskaber bestemmelserne i artikel 74-78.

Ved beregningen af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til tidsforskellen mellem tilbagebetalinger og direkte betalinger.

Resultatet af denne beregning justeres for at tage hensyn til forventede tab som følge af misligholdelse fra modpartens side. Denne justering bygger på en vurdering af sandsynligheden for misligholdelse og det gennemsnitlige tab som følge deraf ("loss-given-default").

Artikel 80

Datakvalitet og anvendelse af en individuel tilgang til beregning af forsikringsmæssige hensættelser

Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører interne processer og procedurer til sikring af, at de data, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser er hensigtsmæssige, komplette og nøjagtige.

Hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke råder over en tilstrækkelig mængde data af tilfredsstillende kvalitet til at kunne anvende en pålidelig aktuarmæssig metode på en delmængde af deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser eller de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, kan de fra sag til sag vælge, hvordan de vil beregne det bedste skøn.

Artikel 81

Sammenligning med hidtidige erfaringer

Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører processer og procedurer til at sikre, at de bedste skøn og de antagelser, der ligger til grund for beregningen af de bedste skøn, regelmæssigt sammenlignes med deres hidtidige erfaringer.

Når sammenligningen afslører systematiske forskelle mellem de hidtidige erfaringer og forsikrings- og genforsikringsselskabets beregninger af bedste skøn, foretager selskabet de nødvendige justeringer af de aktuarmæssige metoder eller antagelser, der benyttes.

Artikel 82

Forsikringsmæssige hensættelser af en passende størrelse

Efter anmodning fra tilsynsmyndighederne påviser forsikrings- og genforsikringsselskaber, at deres forsikringsmæssige hensættelser er af passende størrelse, at de benytter anvendelige og relevante metoder, og at de underliggende statistiske data er tilstrækkelige.

Artikel 83

Forøgelse af de forsikringsmæssige hensættelser

Såfremt beregningen af forsikrings- og genforsikringsselskabers forsikringsmæssige hensættelser ikke er i overensstemmelse med artikel 74-81, kan tilsynsmyndighederne forlange, at forsikrings- og genforsikringsselskaberne afsætter større forsikringsmæssige hensættelser, således at de svarer til det i henhold til disse artikler fastsatte niveau.

Artikel 84

Gennemførelsesforanstaltninger

Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser for at præcisere følgende:

a) de aktuarmæssige metoder og statistiske teknikker til beregning af det bedste skøn som omhandlet i artikel 75, stk. 2

b) den relevante risikofri rentekurve, der skal anvendes ved beregning af det bedste skøn som omhandlet i artikel 75, stk. 2

c) de tilfælde, hvor de forsikringsmæssige hensættelser skal beregnes som en helhed eller som summen af et bedste skøn og en risikomargen, og de metoder, der skal anvendes, når de forsikringsmæssige hensættelser beregnes som en helhed

d) de metoder og antagelser, der skal benyttes ved beregning af risikomargenen, herunder bestemmelse af den anerkendte egenkapital, der er nødvendig for at kunne dække forsikrings- og genforsikringsforpligtelser, og kalibrering af kapitalomkostningssatsen

e) de brancher, som forsikrings- og genforsikringsforpligtelser skal fordeles på med henblik på beregning af de forsikringsmæssige hensættelser

f) de standarder, der skal overholdes for at sikre, at de data, der benyttes ved beregningen af forsikringsmæssige hensættelser, er hensigtsmæssige, komplette og nøjagtige, og de tilfælde, hvor en individuel tilgang til beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser vil være hensigtsmæssig

g) de metoder, der skal anvendes ved beregning af den i artikel 79 nævnte justering, der tjener til at indregne det forventede tab som følge af modpartens misligholdelse

h) eventuelt de forenklede metoder og teknikker, der kan benyttes ved beregning af forsikringsmæssige hensættelser for at sikre, at de i litra a) nævnte aktuarmæssige metoder og statistiske teknikker står i et rimeligt forhold til arten, kompleksiteten og omfanget af de risici, som forsikrings- og genforsikringsselskaber påtager sig.

Foranstaltninger, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af direktivet, herunder ved supplering af det, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3, nævnte forskriftsprocedure med kontrol.

Afdeling 3 - egenkapital

Underafdeling 1 – Bestemmelse af egenkapital

Artikel 85

Egenkapital

Egenkapitalen består af summen af basiskapitalen som omhandlet i artikel 86 og den supplerende kapital som omhandlet i artikel 87.

Artikel 86

Basiskapital

Basiskapitalen består af følgende:

1) det beløb, hvormed værdien af aktiver overstiger værdien af passiver som værdiansat i henhold til artikel 73 og afdeling 2

2) ansvarlig lånekapital.

Beløbet i nr. 1) reduceres med værdien af egne aktier, der ejes direkte af forsikrings- eller genforsikringsselskabet.

Artikel 87

Supplerende kapital

1. Den supplerende kapital består af andre kapitalelementer end basiskapitalen, som kan benyttes til dækning af tab.

Den supplerende kapital kan omfatte følgende elemter, forudsat at de ikke er en del basiskapitalen.

a) ikke-indbetalt aktiekapital eller garantikapital, jf. artikel 90.

b) remburser

c) andre tilsagn modtaget af forsikrings- og genforsikringsselskaber.

Ved gensidige og gensidiglignende foreninger med variable bidrag kan den supplerende kapital også omfatte fremtidige fordringer, som selskabet kan have på sine medlemmer i form af krav om ekstrabidrag i det pågældende regnskabsår.

2. Når der er blevet indbetalt eller indkaldt supplerende kapital, behandles denne som et aktiv og ophører med at udgøre en del den supplerende kapital.

Artikel 88

Tilsynsmyndighedernes godkendelse af den supplerende kapital

1. De supplerede kapitalelementer, der tages med i betragtning ved beregning af egenkapitalen, skal først godkendes af tilsynsmyndighederne.

2. For hvert supplerende kapitalelement baserer tilsynsmyndighederne deres godkendelse på en vurdering af følgende:

a) de berørte modparters status for så vidt angår deres evne og villighed til at betale

b) muligheden for at inddrive midlerne i betragtning af det pågældende elements juridiske form samt de forhold, der kunne lægge hindringer i vejen for indkrævningen af kapitalelementet

c) eventuelle oplysninger om udfaldet af forsikrings- og genforsikringsselskabers tidligere indkaldelser af supplerende kapital.

3. Det beløb, som hvert supplerende kapitalelement udgør, svarer til kapitalelementets nominelle værdi, medmindre en af følgende betingelser er opfyldt:

a) kapitalelementet har ikke en nominel værdi eller har en maksimal nominel værdi

b) den nominelle værdi afspejler ikke kapitalelementets tabsabsorbernde evne.

I disse tilfælde baseres beregningen af det beløb, der skal tages med i betragtning ved bestemmelsen af den supplerende kapital, på forsigtige og realistiske antagelser.

4. Tilsynsmyndighederne skal godkende følgende:

a) enten et monetært beløb for hvert supplerende kapitalelement

b) eller en metode til beregning af størrelsen af hvert supplerende kapitalelement, i hvilket tilfælde tilsynsmyndighedernes godkendelse af det ved hjælp af denne metode fastsatte beløb gives for et bestemt tidsrum.

Artikel 89

Overskudskapital

For så vidt den nationale lovgivning tillader det, betragtes realiseret fortjeneste, der optræder som overskudskapital i de lovpligtige årsregnskaber, ikke som forsikrings- eller genforsikringspassiver, så længe denne overskudskapital kan benyttes til dækning af eventuelle tab og ikke er afsat til udlodning til forsikringstagerne og de begunstigede.

Artikel 90

Ikke indbetalt aktiekapital eller garantikapital

Så snart den er blevet indkaldt, behandles ikke indbetalt aktiekapital og garantikapitalkapital som et aktiv.

Så længe ikke indbetalt aktiekapital og garantikapital ikke er blevet indkaldt, behandles den som et tilsagn og falder ind under artikel 87.

Artikel 91

Gennemførelsesforanstaltninger

1. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser for at præcisere følgende:

a) kriterierne for tilsynsmyndighedernes godkendelse som omhandlet i artikel 88

b) behandlingen af kapitalinteresser som omhandlet i artikel 219, stk. 2, tredje afsnit, i finansierings- og kreditinstitutter med henblik på beregningen af egenkapitalen.

Foranstaltninger, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af direktivet, herunder ved supplering af det, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3, nævnte forskriftsprocedure med kontrol.

2. De i stk. 1, litra b), nævnte kapitalinteresser i finansierings- og kreditinstitutter omfatter følgende:

a) kapitalinteresser, som forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder i:

i) kreditinstitutter og finansieringsinstitutter som defineret i artikel 4, nr. 1) og 5), i direktiv 2006/48/EF

ii) investeringsselskaber eller finansieringsinstitutter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2004/39/EF

b) efterstillede fordringer og de i artikel 63 og artikel 64, stk. 3, i direktiv 2006/48/EF omhandlede instrumenter, som forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder i de i litra a) definerede institutter og selskaber, i hvilke de har kapitalinteresser.

Underafdeling 2 – Klassificering af egenkapital

Artikel 92

Karakteristika, der benyttes til opdeling af egenkapital i tiers

Egenkapitalelementer opdeles i tre tiers efter følgende kriterier:

1) i tilfælde af likvidation tilbagebetales elementet ikke til ejeren, før alle andre forpligtelser er opfyldt, herunder forsikrings- og genforsikringsforpligtelser over for forsikringstagere og de af forsikrings- og genforsikringsaftaler begunstigede personer (efterstillelse)

2) elementets samlede beløb, og ikke kun en del heraf, kan benyttes til at absorbere tab i tilfælde af likvidation (tabsabsorbering)

3) elementet er tilgængeligt, eller kan kræves indkaldt, til at absorbere tab, såvel på going concern-basis som i tilfælde af likvidation (permanent tilgængeligt)

4) elementet har ingen løbetid eller har en løbetid, der er tilstrækkelig i forhold til varigheden af selskabets forsikrings- og genforsikringsforpligtelser (varighed)

5) elementet er ikke behæftet med obligatoriske faste gebyrer og krav om eller tilskyndelser til indløsning af det nominelle beløb og ej heller behæftet med andre byrder (gebyrfrihed).

Artikel 93

Hovedkriterier for opdelingen i tiers

1. Basiskapitalelementer klassificeres som tier 1-kapital, når de bærer kendetegnene i artikel 92, nr. 1)-3), og i vidt omfang kendetegnene i nr. 4) og 5) i samme artikel.

2. Basiskapitalelementer klassificeres under tier 2, når de bærer kendetegnene i artikel 92, nr. 1) og 2), og i vidt omfang kendetegnene i nr. 4) og 5) i samme artikel.

Supplerende kapitalelementer klassificeres som tier 2-kapital, når de bærer kendetegnene i artikel 92, nr. 1)-3), og i vidt omfang kendetegnene i nr. 4) og 5) i samme artikel.

3. Basiskapitalelementer og supplerende kapitalelementer, der ikke falder ind under stk. 1 og 2, klassificeres som tier 3-kapital.

Artikel 94

Opdeling af egenkapital i tiers

Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber opdeler deres egenkapitalelementer efter kriterierne i artikel 93.

Med henblik herpå henviser forsikrings- og genforsikringsselskaber i givet fald til listen over egenkapitalelementer i artikel 96, stk. 1, litra c).

Når et egenkapitalelement ikke optræder på denne liste, vurderes og klassificeres det af forsikrings- og genforsikringsselskaberne i overensstemmelse med stk. 1. Denne vurdering skal godkendes af tilsynsmyndighederne.

Artikel 95

Klassificering af specifikke egenkapitalelementer

Med henblik på dette direktiv gælder følgende klassificeringer, jf. dog artikel 94 og artikel 96, stk. 1, litra c):

1) overskudskapital, der falder ind under artikel 89, klassificeres som tier 1-kapital

2) remburser udstedt af og garantier stillet af kreditinstitutter, der har modtaget tilladelse i henhold til direktiv 2006/48/EF, som forvaltes af et uafhængigt forvaltningsselskab til fordel for forsikringskreditorer, klassificeres som tier 2-kapital

3) fordringer, som P&I-klubber (Protection and Indemnity Associations) kan gøre gældende over for deres medlemmer i form af indkaldelse af supplerende bidrag inden for de pågældende regnskabsår, klassificeres som tier 2-kapital.

Artikel 96

Gennemførelsesforanstaltninger

1. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser for at præcisere følgende:

a) opdelingen af tiers i sub-tiers, når dette er nødvendigt for at sikre egenkapitalens overordnede kvalitet og konsistensen på tværs af sektorer

b) de kriterier, der skal benyttes til klassificering af egenkapitalelementer i de i litra a) nævnte sub-tiers på basis af de karakteristika, der er beskrevet i artikel 92

c) en liste over de egenkapitalelementer, der anses at opfylde kriterierne i artikel 93 og i litra b) i dette stykke, og som samtidig for hvert enkelt egenkapitalelement indeholder en præcis beskrivelse af de karakteristika, der har begrundet den pågældende klassificering

d) de metoder, som tilsynsmyndighederne skal benytte, når de godkender vurderingen og klassificeringen af egenkapitalelementer, der ikke optræder på den i litra c) nævnte liste.

Foranstaltninger, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af direktivet, herunder ved supplering af det, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3, nævnte forskriftsprocedure med kontrol.

2. Kommissionen tager regelmæssigt den i stk. 1, litra c), nævnte liste op til revision og opdaterer den i givet fald i lyset af markedsudviklingen.

Underafdeling 3 – Anerkendelse af egenkapital

Artikel 97

Krav og grænseværdier gældende for tier 1, tier 2 og tier 3

1. For så vidt angår solvenskapitalkravet gælder følgende beløbsmæssige grænser for tier 2-kapitalelementer og tier 3-kapitalelementer:

a) for at sikre, at andelen af tier 1-kapitalelementer, der indgår i den anerkendte egenkapital, beløbsmæssigt udgør mere end en tredjedel af den samlede anerkendte egenkapital, må de anerkendte tier 2-kapitalelementer plus de anerkendte tier 3-elementer beløbsmæssigt højst udgøre det dobbelte af tier 1-elementerne

b) for at sikre, at andelen af tier 3-kapitalelementer, der indgår i den anerkendte egenkapital, beløbsmæssigt udgør mindre end en tredjedel af den samlede anerkendte egenkapital, må de anerkendte tier 3-kapitalelementer højst udgøre halvdelen af tier 1-elementerne og de anerkendte tier 2-kapitalelementer.

2. For så vidt angår minimumskapitalkravet gælder det, at for at sikre, at andelen af tier 1-kapitalelementer, der indgår i den anerkendte basiskapital, udgør mere end halvdelen af den samlede anerkendte basiskapital, begrænses de basiskapitalelementer, der kan medgå til dækning af minimumskapitalkravet, og som er klassificeret under tier 2, til summen af alle tier 1-kapitalelementer.

3. Når der er indført sub-tiers i overensstemmelse med artikel 96, stk. 1, litra a), gælder der særlige beløbsmæssige grænser for de egenkapitalelementer, der klassificeres under disse sub-tiers.

4. Den anerkendte egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet som fastsat i artikel 99 svarer til summen af tier 1-kapitalelementer, de anerkendte tier 2-kapitalelementer og de anerkendte tier 3-kapitalelementer.

5. Den anerkendte egenkapital til dækning af minimumskapitalkravet som fastsat i artikel 125 svarer til summen af tier 1-kapitalelementer og de anerkendte basiskapitalelementer, der er klassificeret under tier 2.

Artikel 98

Gennemførelsesforanstaltninger

Kommissionen vedtager gennemførelsesforanstaltninger for at præcisere de specifikke grænser for sub-tiers, når der er blevet indført sådanne.

Foranstaltninger, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af direktivet, herunder ved supplering af det, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3, nævnte forskriftsprocedure med kontrol.

Afdeling 4 - Solvenskapitalkrav

Underafdeling 1 – Almindelige bestemmelser vedrørende solvenskapitalkravet ved anvendelse af standardformlen eller en intern model

Artikel 99

Almindelige bestemmelser

Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder anerkendt egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet.

Solvenskapitalkravet beregnes enten i overensstemmelse med standardformlen i underafdeling 2 eller ved hjælp af en intern model, jf. underafdeling 3.

Artikel 100

Beregning af solvenskapitalkravet

1. Solvenskapitalkravet beregnes i overensstemmelse med stk. 2-5.

2 Solvenskapitalkravet beregnes ud fra den antagelse, at selskabet vil udøve sin virksomhed som en going concern.

3. Solvenskapitalkravet kalibreres på en sådan måde, at der tages hensyn til de kvantificerbare risici, som et forsikrings- eller genforsikringsselskab udsættes for. Med hensyn til den eksisterende virksomhed skal det dække uforudsete tab.

Det skal svare til den Value-at-Risk, der knytter sig til et forsikrings- eller genforsikringsselskabs basiskapital ved et konfidensniveau på 99,5 % over en periode på et år.

4. Solvenskapitalkravet dækker mindst følgende risici:

a) forsikringsrisiko inden for skadesforsikring

b) forsikringsrisiko inden for livsforsikring

c) forsikringsrisiko inden for sygeforsikring

d) markedsrisiko

e) kreditrisiko

f) operationel risiko

Den i første afsnit, litra f), nævnte operationelle risiko omfatter juridisk risiko, men ikke risici, der følge af strategiske beslutninger, eller omdømmerisiko.

5 Ved beregning af solvenskapitalkravet tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til virkningen af risikoreduktionsteknikker, forudsat at kreditrisikoen og andre risici forbundet med anvendelsen af sådanne teknikker er korrekt afspejlet i solvenskapitalkravet.

Artikel 101

Beregningshyppighed

1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber beregner solvenskapitalkravet mindst en gang om året og indberetter resultatet af denne beregning til tilsynsmyndighederne.

Forsikrings- og genforsikringsselskaber sikrer, at de besidder anerkendt egenkapital, der dækker det senest indberettede solvenskapitalkrav.

Forsikrings- og genforsikringsselskaber kontrollerer til stadighed deres anerkendte egenkapital og solvenskapitalkravet.

Hvis et forsikrings- eller genforsikringsselskabs risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der lå til grund for det senest indberettede solvenskapitalkrav, genberegner selskabet øjeblikkeligt sit solvenskapitalkrav og indberetter det til tilsynsmyndighederne.

2. Når der er tegn på, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil har ændret sig væsentligt siden den dato, hvor solvenskapitalkravet sidst blev indberettet, kan tilsynsmyndighederne forlange, at selskabet genberegner solvenskapitalkravet.

Underafdeling 2 – Solvenskapitalkrav - standardformel

Artikel 102

Standardformlens sammensætning

1. Solvenskapitalkravet udgør summen af følgende:

a) det primære solvenskapitalkrav, jf. artikel 103

b) kapitalkravet til dækning af operationel risiko, jf. artikel 105

c) den justering, der foretages for at tage hensyn til de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende evne, jf. artikel 106.

2. Med henblik på beregning af solvenskapitalkravet vedtager Kommissionen gennemførelsesforanstaltninger, hvori der fastlægges en standardformel i overensstemmelse med principperne i artikel 103-107.

Foranstaltninger, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af direktivet, herunder ved supplering af det, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3, nævnte forskriftsprocedure med kontrol.

Artikel 103

Det primære solvenskapitalkrav

1. Det primære solvenskapitalkrav består af risikomoduler, der aggregeres i overensstemmelse med punkt 1 i bilag IV.

Det består mindst af følgende risikomoduler:

a) forsikringsrisiko inden for skadesforsikring

b) forsikringsrisiko inden for livsforsikring

c) forsikringsrisiko inden for særlig sygeforsikring

d) markedsrisiko

e) modpartsrisiko.

2. Med henblik på stk. 1, litra a)-c), henføres forsikrings- og genforsikringsforretninger til det forsikringsrisikomodul, der bedst afspejler de underliggende risicis tekniske karakter.

3. De korrelationskoefficienter, der benyttes til den i stk. 1 nævnte aggregering af risikomoduler, samt kalibreringen af kapitalkravet for hvert risikomodul skal resultere i et samlet solvenskapitalkrav, der overholder principperne i artikel 100.

4. Hvert af de i stk. 1 nævnte risikomoduler kalibreres ved hjælp af en Value-at-Risk-værdi med et konfidensniveau på 99,5 % over en periode på et år.

Der tages i givet fald hensyn til virkningerne af diversificeringen i hvert risikomoduls arkitektur.

5. Der benyttes samme arkitektur og specifikationer for alle forsikrings- og genforsikringsselskabers risikomoduler, både med hensyn til det primære solvenskapitalkrav og eventuelle forenklede beregninger som omhandlet i artikel 107.

6. For så vidt angår katastroferisici kan der i givet fald benyttes geografiske specifikationer ved beregning af risikomodulerne livsforsikring, skadesforsikring og særlig sygeforsikring.

7. Inden for rammerne af standardformlens arkitektur kan forsikrings- og genforsikringsselskaber, med tilsynsmyndighedernes godkendelse, erstatte en delmængde af parametrene med parametre, der er specifikke for det pågældende selskab, ved beregning af risikomodulerne livsforsikring, skadesforsikring og særlig sygeforsikring.

Disse parametre kalibreres på basis af det pågældende selskabs interne data eller data, der er direkte relevante for et pågældende selskabs virksomhed, ved hjælp af standardmetoder.

Før de giver deres godkendelse, verificerer tilsynsmyndighederne, at de anvendte data er præcise og relevante.

Artikel 104

Beregning af det primære solvenskapitalkrav

1. Det primære solvenskapitalkrav beregnes i overensstemmelse med stk. 2-6.

2. Forsikringsrisikomodulet for skadesforsikring afspejler den risiko, der følger af tegningen af skadesforsikringer, i relation til de risici, der er dækket, og de processer, der anvendes i forbindelse med udøvelsen af denne virksomhed.

Det skal tage hensyn til usikkerheden omkring forsikrings- og genforsikringsselskabers resultater i betragtning af deres eksisterende forsikrings- og genforsikringsforpligtelser.

Det beregnes, i overensstemmelse med punkt 2 i bilag IV, som en kombination af kapitalkravene for mindst følgende undermoduler:

a) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af ændringer i timingen, frekvensen og alvoren af forsikrede begivenheder og i timingen og størrelsen af skadeserstatninger (non-life premium and reserve risk)

b) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af betydelig usikkerhed omkring antagelserne vedrørende præmier og hensættelser relateret til ekstreme eller usædvanlige begivenheder (non-life catastrophe risk).

3. Forsikringsrisikomodulet for livsforsikring afspejler den risiko, der følger af tegningen af livsforsikringer, i relation til de risici, der er dækket, og de processer, der anvendes i forbindelse med udøvelsen af denne virksomhed.

Det beregnes, i overensstemmelse med punkt 3 i bilag IV, som en kombination af kapitalkravene for mindst følgende undermoduler:

a) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af ændringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i dødelighedsintensiteten, hvor en stigning i dødelighedsintensiteten resulterer i en stigning i værdien af forsikringsforpligtelser (mortality risk)

b) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af ændringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i dødelighedsintensiteten, hvor et fald i dødelighedsintensiteten resulterer i en stigning i værdien af forsikringsforpligtelser (longevity risk)

c) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af ændringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i invaliditets-, sygdoms- og morbiditetsintensiteten (disability – morbidity risk)

d) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af ændringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i udgifterne til honorering af forsikrings- og genforsikringsaftaler (life expense risk)

e) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af ændringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i de revisionssatser, der anvendes på annuiteter, der skyldes lovændringer eller en forandring i den forsikredes sundhedstilstand (revision risk)

f) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af ændringer i niveauet for eller volatiliteten i antallet af betalingsafbrydelser og tilbagekøb (lapse risk)

g) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af betydelig usikkerhed omkring antagelserne vedrørende præmier og hensættelser relateret til ekstreme eller usædvanlige begivenheder (life catastrophe risk).

4. Når der udøves sygeforsikringsvirksomhed på samme tekniske grundlag som livsforsikringsvirksomhed, jf. artikel 213, skal risikomodulet "særlig sygeforsikring" afspejle den risiko, der følger af tegningen af sygeforsikringsaftaler grundet de risici, der er dækket, og de processer, der anvendes i forbindelse med udøvelsen af denne virksomhed.

Det beregnes, i overensstemmelse med punkt 4 i bilag IV, som en kombination af kapitalkravene for mindst følgende undermoduler:

a) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af ændringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i udgifterne til honorering af forsikrings- og genforsikringsaftaler (health expense risk)

b) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af ændringer i timingen, frekvensen og alvoren af forsikrede begivenheder og i timingen af og størrelsen af skadeserstatninger på hensættelsestidspunktet (health premium and reserve risk)

c) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af betydelig usikkerhed omkring antagelserne vedrørende præmier og hensættelser relateret til udbrud af større epidemier og den usædvanlige akkumulering af risici under sådanne ekstreme omstændigheder (health epidemic risk).

5. Markedsrisikomodulet skal afspejle den risiko, der følger af volatiliteten i markedsprisen på finansielle instrumenter, der har indflydelse på værdien af selskabets aktiver og passiver. Det skal på korrekt vis afspejle det strukturelle misforhold mellem aktiver og passiver, navnlig med hensyn til deres løbetid.

Det beregnes, i overensstemmelse med punkt 5 i bilag IV, som en kombination af kapitalkravene for mindst følgende undermoduler:

a) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i rentekurven eller over for volatiliteten i rentesatser (interest rate risk)

b) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i niveauet for eller volatiliteten i markedskursen på aktier (equity risk)

c) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i niveauet for eller volatiliteten i markedsprisen på fast ejendom (property risk)

d) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i niveauet for eller volatiliteten i kreditspreads i forhold til den risikofri rentekurve (spread risk)

e) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i niveauet for eller volatiliteten i valutakurser (currency risk)

f) andre risici for et forsikrings- eller genforsikringsselskab hidrørende fra enten manglende diversificering af selskabets aktiver eller en betydelig risiko for, at en enkelt værdipapiremittent eller en gruppe af indbyrdes forbundne emittenter misligholder forpligtelser (market risk concentrations).

6. Modpartsrisikomodulet skal afspejle potentielle tab som følge af, at forsikrings- og genforsikringsselskabers modparter og debitorer uventet misligholder deres forpligtelser eller mister kreditværdighed over de efterfølgende tolv måneder. Modpartsrisikomodulet skal omfatte risikoreducerende aftaler såsom genforsikringsaftaler, securitisationer og derivater, tilgodehavender hos mæglere samt ethvert andet engagement, der ikke falder ind under risikomodulet "spread risk".

For hver modpart skal modpartsrisikomodulet tage hensyn til den samlede modpartsrisiko, som forsikrings- eller genforsikringsselskabet løber i forhold til den pågældende modpart, uanset hvilken juridisk form selskabets forpligtelser over for modparten antager.

Artikel 105

Kapitalkrav til dækning af operationel risiko

1. Kapitalkravet til dækning af operationel risiko skal stå i forhold til de operationelle risici, der ikke allerede er taget hensyn til i de risikomoduler, der er nævnt i artikel 103. Dette krav kalibreres i overensstemmelse med artikel 100, stk. 3.

2. I forbindelse med livsforsikringsaftaler, hvor investeringsrisikoen bæres af forsikringstagerne, skal beregningen af kapitalkravet til dækning af operationel risiko tage hensyn til de årlige udgifter, der følger af disse forsikringsforpligtelser.

3. I forbindelse med andre forsikrings- og genforsikringstransaktioner end de i stk. 2 nævnte skal beregningen af kapitalkravet til dækning af operationel risiko tage hensyn til mængden af sådanne transaktioner udtrykt i præmieindtægter og de forsikringsmæssige hensættelser, der rådes over til opfyldelse af disse forsikrings- og genforsikringsforpligtelser. I dette tilfælde må kapitalkravet til dækning af operationel risiko ikke overstige 30 % af det primære solvenskapitalkrav forbundet med disse forsikrings- og genforsikringsforpligtelser.

Artikel 106

Justering for de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende evne

Den justering, der foretages for at tage hensyn til de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende evne, jf. artikel 102, stk. 1, litra c), skal afspejle den potentielle kompensation for uforudsete tab via en samtidig reduktion i de forsikringsmæssige hensættelser og udskudte skatter.

Justeringen skal tage hensyn til den risikoreducerende virkning af fremtidige diskretionære ydelser fra livsforsikringsaftaler, i det omfang forsikrings- og genforsikringsselskaber kan påvise, at en reduktion af sådanne ydelser kan benyttes til at dække eventuelle uforudsete tab, når de opstår. Den risikoreducerende virkning af fremtidige diskretionære ydelser kan ikke være større end summen af forsikringsmæssige hensættelser og udskudte skatter forbundet med disse fremtidige diskretionære ydelser.

Med henblik på stk. 2 sammenlignes værdien af fremtidige diskretionære ydelser under ugunstige omstændigheder med værdien af sådanne ydelser i henhold til de antagelser, der danner grundlag for beregningen af bedste skøn.

Artikel 107

Forenklinger af standardformlen

Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan foretage en forenklet beregning for et bestemt undermodul eller risikomodul, når arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, de står overfor, berettiger det, og når det vil være uforholdsmæssigt strengt at forlange, at alle forsikrings- og genforsikringsselskaber skal anvende standardformlen.

Forenklede beregninger kalibreres i overensstemmelse med artikel 100, stk. 3.

Artikel 108

Gennemførelsesforanstaltninger

1. Med det formål at sikre en identisk behandling af alle forsikrings- og genforsikringsselskaber, der beregner solvenskapitalkravet ved hjælp af standardformlen, eller for at tage højde for markedsudviklingen vedtager Kommissionen gennemførelsesforanstaltninger, hvori præciseres følgende:

a) de undermoduler, der er nødvendige for mere præcist at dække de risici, der falder ind under de forskellige risikomoduler, der er nævnt i artikel 103, og efterfølgende opdateringer

b) de metoder, antagelser og standardparametre, der skal benyttes ved beregningen af de forskellige risikomoduler og undermoduler i det primære solvenskapitalkrav, jf. artikel 103 og 104

c) korrelationsparametrene

d) de metoder og antagelser, der, når forsikrings- og genforsikringsselskaber benytter risikoreduktionsmetoder, skal benyttes til at vurdere ændringer i det pågældende selskabs risikoprofil og til at tilpasse beregningen af solvenskapitalkravet hertil

e) de kvalitative kriterier, som de i litra d) nævnte risikoreduktionsteknikker skal opfylde for at sikre, at risikoen reelt er blevet overført til en tredjepart

f) de metoder og parametre, der skal benyttes til vurdering af kapitalkravet til dækning af operationel risiko som omhandlet i artikel 105

g) den metode, der skal benyttes til beregning af justeringen for de forsikringsmæssige hensættelsers tabsabsorberende evne som omhandlet i artikel 106

h) den delmængde af standardparametre inden for risikomodulerne livsforsikring, skadesforsikring og særlig sygeforsikring, som kan erstattes af selskabsspecifikke parametre som omhandlet i artikel 103, stk. 7

i) de standardmetoder, som skal anvendes af forsikrings- og genforsikringsselskaber til beregning af de litra h) nævnte selskabsspecifikke parametre, og alle de kriterier, der skal være opfyldt for at sikre, at de anvendte data er komplette, nøjagtige og hensigtsmæssige, inden tilsynsmyndighederne kan give deres godkendelse

j) de forenklede beregninger, der kan benyttes i forbindelse med bestemte undermoduler og risikomoduler, og de kriterier, som forsikrings- og genforsikringsselskaber skal opfylde for at være berettiget til at benytte hver af disse forenklede beregninger, jf. artikel 107.

Foranstaltninger, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af direktivet, herunder ved supplering af det, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3, nævnte forskriftsprocedure med kontrol.

2. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesforanstaltninger for at fastlægge kvantitative begrænsninger og kriterier for anerkendelse af aktiver med det formål at dække risici, der ikke i tilstrækkelig grad er dækket af et undermodul. Disse gennemførelsesforanstaltninger finder anvendelse på de aktiver, der medgår til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, dog ikke aktiver med relation til livsforsikringsaftaler, hvor investeringsrisikoen bæres af forsikringstagerne.

Foranstaltninger, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af direktivet, herunder ved supplering af det, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3, nævnte forskriftsprocedure med kontrol.

Underafdeling 3 – solvenskapitalkrav – komplette og partielle interne modeller

Artikel 109

Almindelige bestemmelser vedrørende godkendelse af komplette og partielle interne modeller

1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber kan beregne solvenskapitalkravet ved hjælp af en af tilsynsmyndighederne godkendt komplet eller partiel intern model.

2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan benytte partielle interne modeller til beregning af et eller flere af følgende elementer:

a) et eller flere risikomoduler eller undermoduler, der indgår i det primære solvenskapitalkrav som fastsat i artikel 103 og 104

b) kapitalkravet til dækning af operationel risiko, jf. artikel 105

c) den i artikel 106 omhandlede justering.

Der kan endvidere benyttes partielle modeller på enten hele forsikrings- og genforsikringsselskabets virksomhed eller blot på et eller flere større forretningsområder.

3. Når de ansøger om godkendelse, vedlægger forsikrings- og genforsikringsselskaber som et minimum bevis for, at den interne model opfylder kravene i artikel 117-122.

Når ansøgningen om godkendelse vedrører en partiel intern model, tilpasses kravene i artikel 117-122 for at tage hensyn til modellens begrænsede anvendelsesområde.

4. Tilsynsmyndighederne tager stilling til ansøgningen senest seks måneder fra modtagelsen af den fuldstændige ansøgning.

5. Tilsynsmyndighederne godkender kun ansøgningen, hvis de har sikkerhed for, at det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs systemer til overvågning og styring af risici er tilfredsstillende, og navnlig at den interne model lever op til kravene i stk. 3.

6. Hvis tilsynsmyndighederne beslutter at afvise ansøgningen om tilladelse til at benytte en intern model, skal denne beslutning ledsages af en begrundelse.

7. I en periode på to år efter modtagelsen af tilsynsmyndighedernes tilladelse til at benytte en intern model forelægger forsikrings- og genforsikringsselskaber tilsynsmyndighederne et skøn over solvenskapitalkravet beregnet ved hjælp af standardformlen som omhandlet i underafdeling 2.

Artikel 110

Særlige bestemmelser vedrørende godkendelse af partielle interne modeller

1. En partiel intern model godkendes kun af tilsynsmyndighederne, hvis den opfylder betingelserne i artikel 109 og følgende supplerende betingelser:

a) modellens begrænsede anvendelsesområde er behørigt begrundet af det pågældende selskab

b) det solvenskapitalkrav, der følger af modellen, afspejler bedre selskabets risikoprofil og er navnlig i overensstemmelse med principperne i underafdeling 1

c) modellens arkitektur er i overensstemmelse med principperne i underafdeling 1, således at den kan integreres fuldstændigt i standardformlen til beregning af solvenskapitalkravet.

2. Når de vurderer en ansøgning om tilladelse til at benytte en partiel intern model, der kun dækker visse undermoduler af et givet risikomodul eller nogle af forsikrings- eller genforsikringsselskabets forretningsområder inden for et bestemt risikomodul eller dele af begge to, kan tilsynsmyndighederne forlange, at de pågældende forsikrings- og genforsikringsselskaber fremlægger en realistisk overgangsplan med henblik på udvidelse af modellens anvendelsesområde.

Overgangsplanen skal indeholde en beskrivelse af, hvordan forsikrings- eller genforsikringsselskaber agter at udvide modellens anvendelsesområde til andre undermoduler eller forretningsområder, med det formål at sikre, at modellen dækker hovedparten af deres forsikringsvirksomhed med relation til dette specifikke risikomodul.

Artikel 111

Gennemførelsesforanstaltninger

Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser for at præcisere følgende:

1) proceduren for godkendelse af en intern model

2) de justeringer, der skal foretages af de i artikel 117-122 fastsatte normer for at tage hensyn til den partielle interne models begrænsede anvendelsesområde.

Foranstaltninger, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af direktivet, herunder ved supplering af det, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3, nævnte forskriftsprocedure med kontrol.

Artikel 112

Politik for ændring af komplette og partielle interne modeller

Som led i den indledende proces med henblik på godkendelse af deres interne modeller aftaler forsikrings- og genforsikringsselskaber sammen med tilsynsmyndighederne, hvilken politik der skal følges ved ændring af modellen. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan ændre deres interne model i overensstemmelse med denne politik.

Den fastlagte politik skal indeholde en specifikation af mindre og større ændringer af den interne model.

Større ændringer af den interne model samt ændringer af den valgte politik kræver altid en forhåndsgodkendelse fra tilsynsmyndighedernes side, jf. artikel 109.

Mindre ændringer af den interne model kræver ikke forhåndsgodkendelse, så længe de er i overensstemmelse med den fastlagte politik.

Artikel 113

Administrations- og ledelsesorganets ansvarsområde

Et forsikrings- eller genforsikringsselskabs administrations- eller ledelsesorgan skal godkende den ansøgning, der indgives til tilsynsmyndighederne om godkendelse af den interne model som omhandlet i artikel 109, samt alle ansøgninger om godkendelse af efterfølgende større ændringer af modellen.

Administrations- eller ledelsesorganet er ansvarlig for indførelsen af systemer, der sikrer, at den interne model til stadighed fungerer korrekt.

Artikel 114

Returnering til standardformlen

Efter at have modtaget godkendelse i overensstemmelse med artikel 109 vender forsikrings- og genforsikringsselskaber kun tilbage til beregning af solvenskapitalkravet ved hjælp af standardformlen som omhandlet i underafdeling 2 i behørigt begrundede tilfælde og efter godkendelse fra tilsynsmyndighederne.

Artikel 115

Den interne models manglende overholdelse af de gældende bestemmelser

1. Hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber, efter at have modtaget tilsynsmyndighedernes tilladelse til at benytte en intern model, ophører med at overholde betingelserne i artikel 117-122, forelægger de enten tilsynsmyndighederne en plan for, hvordan de agter at sikre overholdelse af disse betingelser inden for en rimelig frist, eller de påviser, at konsekvenserne af den manglende overholdelse af betingelserne er uvæsentlige.

2. Hvis forsikrings- eller genforsikringsselskabet undlader at gennemføre den i stk. 1 nævnte plan, kan tilsynsmyndighederne kræve, at selskabet igen begynder at beregne solvenskapitalkravet i overensstemmelse med standardformlen som omhandlet i underafdeling 2.

Artikel 116

Betydelige afvigelser fra de antagelser, der ligger til grund for solvenskapitalkravet

Såfremt det er uhensigtsmæssigt at beregne solvenskapitalkravet i overensstemmelse med standardformlen som omhandlet i underafdeling 2, fordi de pågældende forsikrings- og genforsikringsselskabers risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for solvenskapitalkravet, kan tilsynsmyndighederne ved begrundet afgørelse forlange, at de pågældende selskaber benytter en intern model til beregning af solvenskapitalkravet eller de relevante risikomoduler, der indgår heri.

Artikel 117

Brugstest

Forsikrings- og genforsikringsselskaber påviser, at deres interne model er almindeligt anvendt og spiller en vigtig rolle som led i:

1) deres ledelsessystem som omhandlet i artikel 41-49, særlig:

a) deres risikostyringssystem som omhandlet i artikel 43 og deres beslutningsprocesser

b) deres processer til vurdering og allokering af økonomisk kapital og solvenskapital, inkl. den i artikel 44 nævnte vurdering

Forsikrings- og genforsikringsselskaber påviser endvidere, at den hyppighed, hvormed solvenskapitalkravet beregnes ved hjælp af den interne model, stemmer overens med den hyppighed, hvormed de benytter deres interne model til de andre formål, der er nævnt i stk. 1.

Administrations- eller ledelsesorganet er ansvarligt for at sikre, at den interne models arkitektur og funktionsmåde til stadighed er hensigtsmæssig, og at den interne model på passende vis afspejler det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs risikoprofil.

Artikel 118

Statistiske kvalitetsstandarder

1. Den interne metode og navnlig beregningen af den forventede sandsynlighedsfordeling skal overholde kriterierne i stk. 2-9.

2. De metoder, der benyttes til beregning af den forventede sandsynlighedsfordeling, baseres på passende aktuarmæssige og statistiske teknikker og skal stemme overens med de metoder, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser.

De metoder, der benyttes til beregning af den forventede sandsynlighedsfordeling, baseres på aktuelle og troværdige oplysninger og realistiske antagelser.

Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal være i stand til over for tilsynsmyndighederne at begrunde de antagelser, der danner grundlag for deres interne model.

3. Til den interne model benyttes nøjagtige, komplette og hensigtsmæssige data.

Forsikrings- og genforsikringsselskaber ajourfører de data, der benyttes ved beregningen af den forventede sandsynlighedsfordeling mindst en gang om året.

4. Der foreskrives ingen bestemt metode til beregning af den forventede sandsynlighedsfordeling.

Uanset hvilken beregningsmetode der vælges, skal den interne metodes evne til at rangere risici være tilstrækkelig til at sikre, at den er almindeligt anvendt og spiller en vigtig rolle som led i forsikrings- og genforsikringsselskabers ledelsessystem, særlig deres risikostyringssystemer, beslutningsprocesser og kapitalallokering i overensstemmelse med artikel 117.

Den interne metode dækker alle væsentlige risici, som forsikrings- og genforsikringsselskaber er udsat for. Som et minimum dækker komplette interne modeller de risici, der er nævnt i artikel 100, stk. 4.

5. Med hensyn til diversifikationseffekter kan forsikrings- og genforsikringsselskaber i deres interne model tage højde for indbyrdes afhængigheder inden for risikokategorier og på tværs af risikokategorier, forudsat at tilsynsmyndighederne er overbevist om, at det system, der benyttes til måling af disse diversifikationseffekter, er fyldestgørende.

6. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan til fulde tage hensyn til effekten af risikoreduktionsteknikker i deres interne model, så længe der i den interne model tages passende højde for kreditrisikoen og andre risici forbundet med brugen af risikoreduktionsteknikker.

7. Forsikrings- og genforsikringsselskaber foretager i deres interne model en præcis vurdering af de særlige risici forbundet med finansielle garantier og eventuelle aftaleklausuler, når disse er af væsentlig karakter. De vurderer også risiciene forbundet med både de klausuler, som forsikringstageren kan gøre brug af, og de aftaleklausuler, som forsikrings- og genforsikringsselskaberne kan gøre brug af. Med henblik herpå tager de hensyn til de potentielle følger af fremtidige ændringer i de finansielle og ikke-finansielle vilkår for udnyttelsen af disse klausuler.

8. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan i deres interne model tage hensyn til de foranstaltninger, som ledelsen med rimelighed kan forventes at træffe under bestemte omstændigheder.

I det i første afsnit nævnte tilfælde tager det pågældende selskab højde for den tid, der er nødvendig for gennemførelsen af sådanne foranstaltninger.

9. I deres interne model tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til alle forventede udbetalinger til forsikringstagere og begunstigede, hvad enten forsikringsaftalen indeholder er garanti for disse udbetalinger eller ej.

Artikel 119

Kalibreringsstandarder

1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan til brug for deres interne model benytte en anden tidshorisont og et andet risikomål end det, der er fastsat i artikel 100, stk. 3, forudsat at de resultater, der fremkommer ved brug af den interne model, kan benyttes af de pågældende selskaber til beregning af solvenskapitalkravet på en måde, der sikrer forsikringstagerne og de begunstigede et beskyttelsesniveau svarende til det, der er fastsat i artikel 100.

2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber udleder om muligt og på basis af den i artikel 100, stk. 3, nævnte Value-at-Risk-værdi solvenskapitalkravet direkte af den forventede sandsynlighedsfordeling, der fremkommer ved hjælp af selskabernes interne modeller.

3. Når forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke kan udlede solvenskapitalkravet direkte af den forventede sandsynlighedsfordeling, der fremkommer ved hjælp af den interne model, kan tilsynsmyndighederne tillade, at der benyttes approksimative størrelser til beregning af solvenskapitalkravet, så længe de pågældende selskaber kan godtgøre over for tilsynsmyndighederne, at forsikringstagerne er sikret et beskyttelsesniveau svarende til det, der er angivet i artikel 100.

4. Tilsynsmyndighederne kan kræve, at forsikrings- og genforsikringsselskaber kører deres interne modeller på relevante referenceporteføljer og benytter antagelser, der bygger på eksterne snarere end interne data, med det formål at verificere kalibreringen af den interne model og kontrollere, at dens specifikationer er i overensstemmelse med den almindeligt accepterede praksis på markedet.

Artikel 120

Fordeling af overskud og tab

Forsikrings- og genforsikringsselskaber undersøger mindst en gang om året årsagerne og kilderne til overskud og tab inden for hvert større forretningsområde.

De påviser, hvordan den kategorisering af risici, der benyttes i den interne model, forklarer årsagerne og kilderne til overskud og tab. Kategoriseringen af risici og fordelingen af overskud og tab skal afspejle forsikrings- og genforsikringsselskabernes risikoprofil.

Artikel 121

Valideringsstandarder

Forsikrings- og genforsikringsselskaber validerer regelmæssigt deres interne modeller og kontrollerer i den forbindelse, hvordan den interne model fungerer, og om modelspecifikationerne fortsat er hensigtsmæssige, og de sammenligner modellens resultater med de hidtidige erfaringer.

Modelvalideringsprocessen omfatter en effektiv statistisk proces til validering af den interne model, som gør det muligt for forsikrings- og genforsikringsselskaber at påvise over for tilsynsmyndighederne, at de beregnede kapitalkrav er tilstrækkelige.

De statistiske metoder, der benyttes, tjener ikke blot til at kontrollere, om den forventede sandsynlighedsfordeling er i overensstemmelse med de hidtil registrerede tab, men også til at kontrollere, om den er i overensstemmelse med alle nye data og oplysninger med relation hertil.

Modelvalideringsprocessen omfatter en analyse af den interne models stabilitet og især en afprøvning af modelresultaternes følsomhed over for ændringer i de centrale underliggende antagelser. Den omfatter også en vurdering af, om de data, der benyttes i den interne model, er præcise, komplette og hensigtsmæssige.

Artikel 122

Dokumentationsstandarder

Forsikrings- og genforsikringsselskaber fremlægger dokumentation for den interne models arkitektur og operationelle detaljer.

Dokumentation skal vise, at modellen overholder bestemmelserne i artikel 117-121.

Dokumentationen skal indeholde en detaljeret beskrivelse af den teori, de antagelser og det matematiske og empiriske grundlag, den interne model bygger på.

Dokumentationen skal indeholde oplysninger om tilfælde, hvor modellen ikke fungerer effektivt.

Forsikrings- og genforsikringsselskaber fremlægger dokumentation for alle større ændringer af deres interne model, jf. artikel 112.

Artikel 123

Eksterne modeller og data

Anvendelse af en model eller data hentet hos en tredjepart kan ikke begrunde en fritagelse fra en hvilken som helst af de betingelser, som en intern model skal opfylde i henhold til artikel 117-122.

Artikel 124

Gennemførelsesforanstaltninger

Kommissionen vedtager gennemførelsesforanstaltninger til artikel 117-123 med henblik på at sikre en harmoniseret tilgang til brugen af interne modeller i hele Fællesskabet og fremme en bedre vurdering af forsikrings- og genforsikringsselskabers risikoprofil og ledelse.

Foranstaltninger, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af direktivet, herunder ved supplering af det, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3, nævnte forskriftsprocedure med kontrol.

Afdeling 5 - Minimumskapitalkrav

Artikel 125

Almindelige bestemmelser

Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder anerkendt basiskapital til dækning af minimumskapitalkravet.

Artikel 126

Beregning af minimumskapitalkravet

1. Minimumskapitalkravet beregnes i overensstemmelse med følgende principper:

a) det beregnes på en klar og simpel måde og på en sådan måde, at beregningen kan gøres til genstand for en revision.

b) minimumskapitalkravet svarer til et beløb i anerkendt basiskapital, under hvilket forsikringstagere og begunstigede ville blive udsat for et uacceptabelt højt risikoniveau, hvis forsikrings- eller genforsikringsselskabet fik tilladelse til at fortsætte sin virksomhed

c) minimumskapitalkravet kalibreres til den Value-at-Risk, der knytter sig til et forsikrings- eller genforsikringsselskabs basiskapital ved et konfidensniveau på 80-90 % over en periode på et år

d) den absolutte nedre grænse for minimumskapitalkravet er 1 000 000 EUR for skadesforsikrings- og genforsikringsselskaber og 2 000 000 EUR for livsforsikringsselskaber.

2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber beregner minimumskapitalkravet mindst hvert kvartal og indberetter resultatet af denne beregning til tilsynsmyndighederne.

Artikel 127

Gennemførelsesforanstaltninger

Kommissionen vedtager gennemførelsesforanstaltninger, hvori præciseres, hvordan det i artikel 125 og 126 nævnte minimumskapitalkrav beregnes.

Foranstaltninger, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af direktivet, herunder ved supplering af det, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3, nævnte forskriftsprocedure med kontrol.

Artikel 128

Overgangsbestemmelser vedrørende overholdelse af minimumskapitalkravet

Uanset artikel 136 gælder det, at når et forsikrings- og genforsikringsselskab overholder den obligatoriske solvensmargen, der er nævnt i artikel 28 i direktiv 2002/83/EF, artikel 16a i direktiv 73/239/EØF og artikel 37-39 i direktiv 2005/68/EF, på den i artikel 318 fastsatte dato, men ikke er i besiddelse af tilstrækkelig anerkendt basiskapital til dækning af minimumskapitalkravet, skal det pågældende selskab overholde artikel 125 inden for et år fra den i artikel 318 fastsatte dato.

Hvis det pågældende selskab ikke overholder artikel 125 inden for den i stk. 1 fastsatte frist, tilbagekaldes selskabets tilladelse i overensstemmelse med de procedurer, der gælder i henhold til national ret.

Afdeling 6 - Investeringer

Artikel 129

Forsigtighedsprincip

1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber investerer alle deres aktiver i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet som beskrevet i stk. 2, 3 og 4.

2. Med hensyn til den samlede aktivportefølje investerer forsikrings- og genforsikringsselskaber kun i aktiver og instrumenter, hvortil der knytter sig risici, som det pågældende selskab kan overvåge, forvalte og kontrollere på korrekt vis.

Alle aktiver, og navnlig dem, der medgår til dækning af minimumskapitalkravet og solvenskapitalkravet, investeres på en måde, der garanterer den samlede porteføljes sikkerhed, kvalitet, likviditet og rentabilitet.

De aktiver, der medgår til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, investeres også på en måde, der passer til arten og varigheden af forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne. Disse aktiver investeres på en måde, der tjener forsikringstagernes og de begunstigedes interesser bedst.

I tilfælde af en interessekonflikt sikrer forsikringsselskaberne eller den enhed, der forvalter deres aktivportefølje, at investeringen foretages på en måde, der tjener forsikringstagernes og de begunstigedes interesser bedst.

3. Uden at dette berører stk. 2, finder andet, tredje og fjerde afsnit i dette stykke anvendelse i forbindelse med aktiver med relation til livsforsikringsaftaler, hvor investeringsrisikoen bæres af forsikringstagerne.

Når ydelserne ifølge en forsikringsaftale er direkte knyttet til værdien af andele i et investeringsinstitut som defineret i direktiv 85/611/EØF eller til værdien af aktiver, der indgår i en intern fond, der indehaves af forsikringsselskaber, og som sædvanligvis er opdelt i andele, dækkes de forsikringsmæssige hensættelser vedrørende disse ydelser så tæt som muligt af disse andele eller, hvor der ikke foreligger andele, af disse aktiver.

Når ydelserne ifølge en forsikringsaftale er direkte knyttet til et aktieindeks eller en anden referenceværdi end de i andet afsnit nævnte, dækkes de forsikringsmæssige hensættelser vedrørende disse ydelser så tæt som muligt enten af de andele, som anses for at repræsentere referenceværdien, eller, hvor der ikke foreligger andele, af aktiver med passende sikkerhed og omsættelighed, som så tæt som muligt svarer til de aktiver, som den pågældende referenceværdi er baseret på.

Når de i andet og tredje afsnit nævnte ydelser omfatter en garanti for et investeringsafkast eller et andet garanteret udbytte, er de aktiver, der medgår til dækning af de tilsvarende supplerende forsikringsmæssige hensættelser, omfattet af bestemmelserne i stk. 4.

4. Uden at dette berører stk. 2, finder andet til femte afsnit i dette stykke anvendelse i forbindelse med andre aktiver end dem, der er omfattet af stk. 3.

Brug af derivater er mulig i det omfang, de bidrager til at mindske investeringsrisiciene eller bidrager til en mere effektiv forvaltning af porteføljen.

Investering i aktiver, der ikke kan omsættes på et reguleret finansielt marked, holdes på et forsigtigt niveau.

Aktiverne diversificeres således, at der undgås dels en excessiv satsning på et bestemt aktiv, en bestemt emittent, en bestemt koncern eller et bestemt geografisk område, dels en excessiv akkumulering af risici i porteføljen som helhed.

Investeringer i aktiver, der er udstedt af den samme emittent eller af emittenter, der tilhører den samme koncern, må ikke udsætte forsikringsselskabet for en excessiv risikokoncentration.

Artikel 130

Investeringsfrihed

1. Medlemsstaterne kræver ikke, at forsikrings- og genforsikringsselskaber skal investere i bestemte kategorier af aktiver.

2. Medlemsstaterne stiller ikke krav om forudgående godkendelse eller systematisk anmeldelse af investeringsbeslutninger truffet af et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller dets investeringsforvalter.

Artikel 131

Lokalisering af aktiver og forbud mod pantsætning af aktiver

1. Med hensyn til forsikringsrisici, der består i Fællesskabet, sikrer medlemsstaterne, at de aktiver, der medgår til dækning af forsikringsmæssige hensættelser med relation til disse risici, er lokaliseret i Fællesskabet. Medlemsstaterne kræver ikke, at forsikringsselskaber lokaliserer disse aktiver i en bestemt medlemsstat.

Med hensyn til fordringer i henhold til genforsikringsaftaler mod selskaber, der har opnået tilladelse i henhold til dette direktiv, eller som har hovedsæde i et tredjeland, hvis solvensregler betragtes som ækvivalente i overensstemmelse med artikel 169, stiller medlemsstaterne ikke krav om, at de aktiver, der medgår til dækning af disse fordringer, skal være lokaliseret i Fællesskabet.

2002/83/EF art. 1, stk. 1 (tilpasset)

Kravet vedrørende lokaliseringen af aktiver som omhandlet i første afsnit skal ikke forstås som et aktivernes lokalisering: tilstedeværelse i en medlemsstat af aktiver, i fast ejendom eller andet end fast ejendom uden at der stilles krav om, at aktiver i andet end fast ejendom deponeres, eller om, at aktiver i fast ejendom undergives sådanne rådighedsbegrænsende foranstaltninger som tinglysning;. aAktiver, der består i fordringer, anses som lokaliseret i den medlemsstat, hvor de kan indfries.

2005/68/EF art. 32, stk. 2 (tilpasset)

2. Medlemsstaterne må ikke , med henblik på oprettelse af forsikringsmæssige hensættelser, bevare eller indføre en ordning med bruttohensættelserreserver, som indebærer, at aktiver stilles som sikkerhed for ikke optjente præmier og udestående erstatningshensættelser, hvis genforsikreren genforsikringsselskabet er et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har opnået tilladelse i overensstemmelse med dette direktiv, eller et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse i overensstemmelse med direktiv 73/239/EØF eller 2002/83/EF.

nyt

Artikel 132

Gennemførelsesforanstaltninger

For at sikre en ensartet anvendelse af dette direktiv kan Kommissionen vedtage gennemførelsesforanstaltninger til præcisering af følgende:

a) identifikation, måling og kontrol af risici i forbindelse med investeringer i relation til artikel 129, stk. 2, første afsnit

b) identifikation, måling og kontrol af risici i forbindelse med investeringer i de derivater og aktiver, der er omhandlet i artikel 129, stk. 4, andet afsnit.

Foranstaltninger, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af direktivet, herunder ved supplering af det, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3, nævnte forskriftsprocedure med kontrol.

2002/83/EF

KAPITEL 2

BESTEMMELSER ANGÅENDE FORSIKRINGSMÆSSIGE HENSÆTTELSER OG DERES OPFØRELSE

92/49/EØF art. 17

Artikel 15

1. Hjemlandet pålægger ethvert forsikringsselskab at afsætte tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser i forhold til dets samlede virksomhed.

Størrelsen af disse forsikringsmæssige hensættelser opgøres efter de regler, der er fastsat i direktiv 91/674/EØF.

2005/68/EF art. 57, nr. 3

2. Hjemlandet skal kræve, at alle forsikringsselskaber dækker de forsikringsmæssige hensættelser og udjævningshensættelser, der er nævnt i artikel 15a i dette direktiv, gennem kongruens, jf. artikel 6 i direktiv 88/357/EØF. Med hensyn til risici, der befinder sig inden for Fællesskabet, skal disse aktiver placeres inden for Fællesskabet. Medlemsstater kan ikke kræve, at forsikringsselskaber placerer deres aktiver i en bestemt medlemsstat. Hjemlandet kan dog tillade en lempelse af bestemmelserne om placering af aktiver.

3. Medlemsstaterne må ikke med henblik på afsættelse af forsikringsmæssige hensættelser bevare eller indføre en ordning med bruttoreserver, som indebærer, at genforsikreren skal stille aktiver som sikkerhed for ikke optjente præmier og udestående erstatningshensættelser, hvis genforsikreren er et genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i overensstemmelse med direktiv 2005/68/EF, eller et forsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i overensstemmelse med nærværende direktiv eller direktiv 2002/83/EF.

Tillader hjemlandet, at forsikringsmæssige hensættelser dækkes af erstatningskrav over for en genforsikrer, som hverken er et genforsikringsselskab, som er meddelt tilladelse i overensstemmelse med direktiv 2005/68/EF, eller et forsikringsselskab, som er meddelt tilladelse i overensstemmelse med nærværende direktiv eller direktiv 2002/83/EF, skal det fastsætte betingelserne for tilladelsen af sådanne erstatningskrav.

2002/83/EF

KAPITEL 2

BESTEMMELSER ANGÅENDE FORSIKRINGSMÆSSIGE HENSÆTTELSER OG DERES OPFØRELSE

Artikel 20

Afsættelse af forsikringsmæssige hensættelser

1. Hjemlandet pålægger ethvert forsikringsselskab at afsætte tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser, herunder livsforsikringshensættelser, i forhold til dets samlede virksomhed.

2002/83/EF

Størrelsen af disse forsikringsmæssige hensættelser opgøres efter følgende principper:

A.

i) livsforsikringshensættelserne beregnes efter en tilstrækkelig forsigtig prospektiv aktuarmæssig metode under hensyn til alle fremtidige forpligtelser i henhold til de betingelser, der er fastsat for hver enkelt løbende forsikringsaftale, herunder navnlig:

– alle garanterede ydelser, herunder garanterede tilbagekøbsværdier

– den bonustildeling, som de sikrede kollektivt eller individuelt har ret til, uanset hvordan de pågældende former for bonus benævnes

– alle optioner, som den sikrede har ret til i henhold til forsikringsaftalen

– selskabets udgifter, herunder provisioner

under hensyntagen til fremtidige præmieindtægter

ii) en retrospektiv metode kan anvendes, hvis det kan godtgøres, at de forsikringsmæssige hensættelser, som bliver resultatet af denne beregningsmetode, ikke bliver lavere end de hensættelser, som fremkommer ved en tilstrækkelig forsigtig prospektiv metode, eller hvis anvendelsen af den prospektive metode ikke er mulig for den pågældende forsikringstype

iii) en forsigtig beregning er ikke ensbetydende med en beregning, der foretages på grundlag af de mest sandsynlige hypoteser, idet der i rimeligt omfang skal tages højde for negative afvigelser i de forskellige faktorer

iv) den metode, der anvendes ved beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser, skal være forsigtig ikke blot i sig selv, men også når man betragter den metode, der anvendes ved værdiansættelsen af de aktiver, som medgår til dækning af hensættelserne

v) de forsikringsmæssige hensættelser skal beregnes særskilt for hver forsikringsaftale. Approksimative eller gennemsnitsbaserede beregninger er dog tilladt, når der er grund til at formode, at resultatet vil blive tilnærmelsesvis det samme som ved individuelle beregninger. Princippet om individuel beregning er ikke til hinder for, at der foretages supplerende hensættelser til dækning af generelle risici, der ikke er individualiserede

vi) når en forsikringsaftales tilbagekøbsværdi er garanteret, skal der for en sådan aftale foretages livsforsikringshensættelser, hvis størrelse til enhver tid mindst svarer til denne garanterede tilbagekøbsværdi på samme tidspunkt.

B. Den rentesats, der lægges til grund, skal vælges med forsigtighed. Den fastsættes i henhold til de bestemmelser, som den kompetente myndighed i hjemlandet har fastsat, under anvendelse af følgende principper:

a) for alle aftaler fastsætter den kompetente myndighed i forsikringsselskabets hjemland en eller flere maksimumsrentesatser specielt efter følgende regler:

i) Når aftalerne indeholder en rentegaranti, fastsætter den kompetente myndighed i selskabets hjemland en fælles maksimumsrentesats. Denne sats kan variere efter, hvilken valuta forsikringsaftalen er fastsat i, forudsat at den ikke overstiger 60 % af rentesatsen for statsobligationslån i den valuta, forsikringsaftalen er fastsat i.

Hvis medlemsstaten i medfør af andet punktum i første afsnit beslutter at fastsætte en maksimumsrentesats for aftaler, der er fastsat i en bestemt medlemsstats valuta, rådfører den sig forinden med den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvis valuta aftalen er fastsat i

ii) når forsikringsselskabets aktiver ikke er værdiansat til deres anskaffelsesværdi, kan en medlemsstat fastsætte, at der kan beregnes en eller flere maksimumsrentesatser under hensyntagen til afkastet af de tilsvarende aktiver, der indgår i forsikringsselskabets beholdning med fradrag af en forsigtighedsmargen og, specielt for aftaler med løbende præmiebetaling, desuden under hensyntagen til det forventede afkast af de fremtidige aktiver. Forsigtighedsmargenen og den eller de maksimumsrentesatser, der anvendes på det forventede afkast af de fremtidige aktiver, fastsættes af den kompetente myndighed i hjemlandet

b) fastlæggelse af en maksimumsrentesats betyder ikke, at forsikringsselskabet skal anvende en rentesats

c) hjemlandet kan beslutte, at litra a) ikke skal anvendes på følgende aftaletyper:

– aftaler tilknyttet investeringsfonde

– aftaler med engangspræmie med en løbetid på indtil otte år

– aftaler uden ret til bonus og livrenteaftaler uden tilbagekøbsværdi.

I de tilfælde, der er nævnt i andet og tredje led i første afsnit, kan der, når der vælges en forsigtig rentesats, tages hensyn til den valuta, som forsikringsaftalen er fastsat i, og til de tilsvarende aktiver, der indgår i beholdningen, samt til det forventede afkast af de fremtidige aktiver, når selskabets aktiver værdiansættes til deres markedsværdi.

Den rentesats, der lægges til grund, må under ingen omstændigheder være højere end afkastet af aktiverne, beregnet i henhold til hjemlandets regnskabsregler efter fradrag af et passende beløb

d) medlemsstaten kræver, at forsikringsselskabet foretager en regnskabsmæssig hensættelse med det formål at sikre de rentemæssige forpligtelser, det har indgået over for de forsikrede, dersom det nuværende eller forventede afkast af selskabets aktiver ikke er tilstrækkeligt til at opfylde disse forpligtelser

e) de maksimumsrentesatser, som fastsættes i henhold til litra a), meddeles Kommissionen samt de kompetente myndigheder i de medlemsstater, der anmoder om det.

C. De statistiske beregningselementer samt omkostningselementerne skal vælges med forsigtighed under hensyntagen til, i hvilken stat forpligtelsen består, hvilken forsikringstype der er tale om, samt til de administrative omkostninger og forudsatte provisioner.

D. Hvad angår forsikringsaftaler med ret til bonus, kan der i den metode, der lægges til grund for beregning af de forsikringsmæssige hensættelser, implicit eller eksplicit og i overensstemmelse med de øvrige antagelser om den fremtidige udvikling og den nuværende metode for beregning af bonus, tages hensyn til fremtidige bonusbeløb af enhver art.

E. Hensættelser til dækning af fremtidige omkostninger kan være implicitte ved f.eks. kun at tage højde for de fremtidig nettopræmier, dvs. uden administrationstillæg. De samlede hensættelser, implicitte eller eksplicitte, må dog ikke være lavere end det beløb, som en forsigtig beregning ville resultere i.

F. Metoden for beregning af de forsikringsmæssige hensættelser må ikke forandres fra år til år som følge af vilkårlige ændringer i metoden eller beregningsgrundlaget og skal være udformet således, at bonusbeløbene frigives på rimelig vis under forsikringsaftalens løbetid.

2. Forsikringsselskaber skal fremlægge for offentligheden, på hvilket beregningsgrundlag og efter hvilke metoder de forsikringsmæssige hensættelser, herunder hensættelser til bonus, beregnes.

3. Hjemlandet forlanger af ethvert forsikringsselskab, at dets forsikringsmæssige hensættelser vedrørende den samlede virksomhed er dækket af kongruente aktiver i overensstemmelser med artikel 26. For så vidt angår virksomhed, der udøves i Fællesskabet, skal disse aktiver befinde sig dér. Medlemsstaterne kræver ikke af forsikringsselskaberne, at deres aktiver skal befinde sig i en bestemt medlemsstat. Hjemlandet kan dog lempe reglerne for aktivernes lokalisering.

2005/68/EF art. 60, nr. 6)

4. Medlemsstaterne må ikke med henblik på oprettelse af forsikringsmæssige hensættelser bevare eller indføre en ordning med bruttoreserver, som indebærer, at genforsikreren, som har opnået tilladelse i overensstemmelse med direktiv 2005/68/EF, skal stille aktiver som sikkerhed for ikke optjente præmier og udestående erstatningshensættelser, hvis genforsikreren er et genforsikringsselskab eller et forsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i overensstemmelse med direktiv 73/239/EØF eller nærværende direktiv.

2005/68/EF art. 60, nr. 6)

Tillader hjemlandet, at forsikringsmæssige hensættelser dækkes af erstatningskrav over for en genforsikrer, som hverken er et genforsikringsselskab, som har opnået tilladelse i overensstemmelse med direktiv 2005/68/EF, eller et forsikringsselskab, som har opnået tilladelse i overensstemmelse med direktiv 73/239/EØF eller nærværende direktiv, skal det fastsætte betingelserne for at acceptere sådanne erstatningskrav.

92/49/EØF art. 18

Artikel 15a

1. Medlemsstaterne kræver, at forsikringsselskaber, der har hjemsted på deres område, og som dækker risici, der er klassificeret i klasse 14 i punkt A i bilaget, i det følgende benævnt »kreditforsikring«, skal oprette udjævningshensættelser (en udligningsreserve), som skal dække et eventuelt teknisk tab eller en skadesprocent, der er højere end gennemsnittet inden for denne forsikringsklasse ved afslutningen af regnskabsåret.

2. Udjævningshensættelserne skal beregnes efter de regler, som hjemlandet fastsætter, ifølge en af de fire metoder, der er anført i punkt D i bilaget, og som betragtes som ækvivalente.

3. Op til de beløb, der er beregnet ifølge metoderne i punkt D i bilaget, medregnes udjævningshensættelserne ikke i solvensmargenen.

4. Medlemsstaterne kan fritage forsikringselskaber, der har hjemsted på deres område, fra kravet om oprettelse af udjævningshensættelser for kreditforsikringsklassen, hvis deres indtægt fra præmier og bidrag i denne klasse udgør mindre end 4 % af den samlede præmie og bidragsindtægt og mindre end 2 500 000 ECU.

2002/83/EF

Artikel 22

Aktiver til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser

Ved valget af de aktiver, der medgår til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, skal der tages hensyn til arten af de forretninger, som forsikringsselskabet udfører, for at sikre sikkerheden, afkastet og likviditeten af forsikringsselskabets investeringer, idet selskabet skal sørge for en passende diversificering og spredning af sine anbringelser.

92/49/EØF art. 20

Ved valget af de aktiver, der medgår til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, skal der tages hensyn til arten af de forretninger, som selskabet udfører, for at sikre sikkerheden, afkastet og likviditeten af selskabets investeringer, idet selskabet skal sørge for en passende diversificering og spredning af sine anbringelser.

2002/83/EF

Artikel 23

Kategorier af tilladte aktiver

1. Hjemlandet kan kun tillade, at forsikringsselskaber tilvejebringer dækning for deres forsikringsmæssige hensættelser ved hjælp af følgende kategorier af aktiver:

2005/68/EF art. 58, nr. 3), litra a)

1. Hjemlandet må ikke udstede tilladelse til forsikringsselskaber til at dække deres forsikringsmæssige hensættelser og udjævningshensættelser med andre aktiver end dem, der hører under følgende kategorier:

2002/83/EF og 92/49/EØF art. 21

A. Investeringsaktiver

a) obligationer og andre penge- og kapitalmarkedsinstrumenter

b) udlån

c) aktier og andre kapitalandele med variabelt afkast

d) andele i institutter for kollektiv investering i værdipapirer og andre investeringsfonde

e) grunde og bygninger samt tinglige rettigheder i forbindelse med fast ejendom.

B. Tilgodehavender

2005/68/EF art. 58, nr. 3), litra b), og art. 60, nr. 7), litra a)

f) gæld, der skyldes af genforsikringsselskaber, herunder genforsikringsselskabers andele af forsikringsmæssige hensættelser, og af special purpose vehicles, der er omtalt i artikel 46 i direktiv 2005/68/EF

2002/83/EF og 92/49/EØF art. 21

g) genforsikringsdepoter og tilgodehavender hos afgivende forsikringsselskaber

2002/83/EF

h) tilgodehavender hos forsikringstagere og mæglere i forbindelse med direkte forsikringsforretninger og genforsikringsforretninger

92/49/EØF art. 21

h) tilgodehavender hos forsikringstagere og mæglere i forbindelse med direkte forsikringsforretninger og genforsikringsforretninger

i) tilgodehavender som følge af restværdier eller subrogation

2002/83/EF

i) policelån

2002/83/EF og 92/49/EØF art. 21

j) krav på skattetilbagebetalinger

k) tilgodehavender hos garantifonde.

2002/83/EF og 92/49/EØF art. 21

C. Andre aktiver

l) materielle anlægsaktiver bortset fra grunde og bygninger, værdiansat på grundlag af en forsigtig afskrivning

m) anfordringstilgodehavender i banker og kassebeholdning; indlån i kreditinstitutter og alle andre virksomheder, der er beføjet til at modtage indlån

n) forudbetalte erhvervelsesomkostninger

o) påløbne renter og optjent leje samt andre periodeafgrænsningsposter

2002/83/EF

p) tinglige rettigheder i forbindelse med fast ejendom (»reversionary interests«).

2. For sammenslutningen af forsikringsgivere kaldet Lloyd's omfatter kategorierne af aktiver ligeledes garantier og remburser, der er udstedt af kreditinstitutter som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF [59] eller af forsikringsselskaber, samt verificerbare beløb, der stammer fra livsforsikringspolicer, når de repræsenterer midler, der ejes af medlemmerne.

92/49/EØF

For sammenslutningen af forsikringsgivere kaldet Lloyd's omfatter kategorierne af aktiver ligeledes garantier og remburser, der er udstedt af kreditinstitutter som defineret i direktiv 77/780/EØF [60] eller af forsikringsselskaber, samt verificerbare beløb, der stammer fra livsforsikringspolicer, når de repræsenterer midler, der ejes af medlemmerne.

2005/68/EF art. 58, nr. 3), litra c), og art. 60, nr. 7), litra b)

3. Medtagelse af aktiver eller kategorier af aktiver i stk. 1 betyder ikke, at alle disse aktiver automatisk skal accepteres som dækning for forsikringsmæssige hensættelser. Hjemlandet skal fastsætte mere detaljerede regler for betingelserne for anvendelse af godkendte aktiver.

2002/83/EF og 92/49/EØF art. 21

Ved fastlæggelse og anvendelse af reglerne skal hjemlandet navnlig sørge for, at følgende principper overholdes:

i) aktiver, som dækker de forsikringsmæssige hensættelser, værdiansættes eksklusive gæld, der er stiftet med henblik på erhvervelse af disse aktiver

ii) samtlige aktiver værdiansættes på et forsigtigt grundlag, idet der tages hensyn til risikoen for, at de ikke kan realiseres. Især tillades materielle anlægsaktiver bortset fra grunde og bygninger kun som dækning for forsikringsmæssige hensættelser, såfremt de værdiansættes på grundlag af en forsigtig afskrivning

2002/83/EF

iii) udlån, uanset om de ydes til virksomheder, en stat, en international institution, en lokal eller regional myndighed eller fysiske personer, tillades kun som dækning for forsikringsmæssige hensættelser, hvis de frembyder tilstrækkelige garantier med hensyn til deres sikkerhed, uanset om disse garantier bygger på låntagers betalingsevne, på pantebreve, bankgarantier, garantier fra forsikringsselskaber eller andre former for sikkerhed

92/49/EØF art. 21

iii) udlån, uanset om de ydes til virksomheder, en stat, en international institution, en lokal eller regional myndighed eller fysiske personer, tillades kun som dækning for forsikringsmæssige hensættelser, hvis de frembyder tilstrækkelige garantier med hensyn til deres sikkerhed, uanset om disse garantier bygger på låntagers betalingsevne, på pantebreve, bankgarantier, garantier fra forsikringsselskaber eller andre former for sikkerhed

2002/83/EF og 92/49/EØF art. 21

iv) afledte instrumenter såsom optioner, futures og swaps i forbindelse med aktiver, som dækker de forsikringsmæssige hensættelser, kan anvendes, når de bidrager til at mindske investeringsrisikoen eller muliggør en effektiv porteføljepleje. Sådanne instrumenter værdiansættes på et forsigtigt grundlag og kan tages i betragtning ved værdiansættelsen af de underliggende aktiver

2002/83/EF

v) værdipapirer, der ikke omsættes på et reguleret marked, tillades kun som dækning for forsikringsmæssige hensættelser, såfremt de kan realiseres på kort sigt, eller hvis der er tale om kapitalandele i kreditinstitutter, i forsikringsselskaber, i det omfang det er tilladt i henhold til artikel 6, og i investeringsselskaber, der er etableret i en medlemsstat

92/49/EØF art. 21

v) værdipapirer, der ikke omsættes på et reguleret marked, tillades kun som dækning for forsikringsmæssige hensættelser, såfremt de kan realiseres på kort sigt

2002/83/EF og 92/49/EØF art. 21

vi) tilgodehavender hos tredjemand tillades kun som dækning for forsikringsmæssige hensættelser, efter at de tilsvarende gældsposter over for samme tredjemand er trukket fra

2002/83/EF

vii) værdien af de tilgodehavender, der tillades som dækning for forsikringsmæssige hensættelser, skal beregnes på et forsigtigt grundlag, idet der tages hensyn til risikoen for, at de ikke kan realiseres. Især tillades tilgodehavender hos forsikringstagere og mæglere i forbindelse med direkte forsikringsforretninger og genforsikringsforretninger kun, såfremt det ikke er mere end tre måneder siden, de forfaldt til betaling

92/49/EØF art. 21

vii) værdien af de tilgodehavender, der tillades som dækning for forsikringsmæssige hensættelser, skal beregnes på et forsigtigt grundlag, idet der tages hensyn til risikoen for, at de ikke kan realiseres. Især tillades tilgodehavender hos forsikringstagere og mæglere i forbindelse med direkte forsikringsforretninger og genforsikringsforretninger kun, såfremt det ikke er mere end tre måneder siden, de forfaldt til betaling

2002/83/EF

viii) når der er tale om aktiver i form af en investering i et datterselskab, som på forsikringsselskabets vegne forvalter samtlige eller en del af dettes investeringer, tager hjemlandet med henblik på anvendelsen af de i denne artikel omhandlede regler og principper hensyn til de underliggende aktiver, der indehaves af datterselskabet; hjemlandet kan behandle andre datterselskabers aktiver på samme måde

92/49/EØF art. 21

viii) når der er tale om aktiver i form af en investering i et datterselskab, som på forsikringsselskabets vegne forvalter samtlige eller en del af dettes investeringer, tager hjemlandet med henblik på anvendelsen af de i denne artikel omhandlede regler og principper hensyn til de underliggende aktiver, der indehaves af datterselskabet; hjemlandet kan behandle andre datterselskabers aktiver på samme måde

ix) forudbetalte erhvervelsesomkostninger tillades kun som dækning for forsikringsmæssige hensættelser, såfremt dette er foreneligt med metoderne for beregning af præmiehensættelserne.

2002/83/EF

ix) forudbetalte erhvervelsesomkostninger tillades kun som dækning for forsikringsmæssige hensættelser, såfremt dette er foreneligt med metoderne for beregning af livsforsikringshensættelserne.

4. Uanset stk. 1, 2 og 3 kan hjemlandet undtagelsesvis og på anmodning af forsikringsselskabet for en tidsbegrænset periode træffe behørigt begrundet afgørelse om, at andre kategorier af aktiver kan medgå til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, jf. dog artikel 22.

92/49/EØF art. 21

2. Uanset stk. 1 kan hjemlandet undtagelsesvis og på anmodning af forsikringsselskabet for en tidsbegrænset periode træffe behørigt begrundet afgørelse om, at andre kategorier af aktiver kan medgå til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, jf. dog artikel 20.

2002/83/EF

Artikel 24

Bestemmelser for spredning af investeringer

1. For så vidt angår de aktiver, der dækker de forsikringsmæssige hensættelser, stiller hjemlandet krav om, at hvert forsikringsselskab ikke investerer mere end:

2005/68/EF art. 58, nr. 4)

1. For så vidt gælder de aktiver, der dækker forsikringsmæssige foranstaltninger, skal hjemlandet kræve, at hvert forsikringsselskab maximalt investerer:

2002/83/EF og 92/49/EØF art. 22

a) 10 % af de samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser i en grund eller en bygning eller i flere grunde eller bygninger, der ligger så tæt sammen, at de reelt kan betragtes som en enkelt investering

b) 5 % af de samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser i aktier og andre omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med aktier, i obligationer og andre instrumenter på penge- og kapitalmarkedet fra samme selskab eller i lån til samme låntager, taget under ét, idet der ses bort fra lån til en statslig, regional eller lokal myndighed eller en international organisation, hvoraf en eller flere medlemsstater er medlem. Denne grænse kan forhøjes til 10 %, hvis selskabet ikke investerer mere end 40 % af sine forsikringsmæssige bruttohensættelser i lån til låntagere eller i tilsvarende værdipapirer hos udstedere, hos hvilke selskabet investerer mere end 5 % af sine aktiver

2002/83/EF

c) 5 % af de samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser i ikke-sikrede lån, hvoraf 1 % i et enkelt ikke-sikret lån, bortset fra lån til kreditinstitutter, til forsikringsselskaber, i det omfang det er tilladt i henhold til artikel 6, og til investeringsselskaber, der er etableret i en medlemsstat. Disse grænser kan forhøjes til henholdsvis 8 % og 2 % efter afgørelse truffet i hvert enkelt tilfælde af hjemlandets kompetente myndighed

92/49/EØF art. 22

c) 5 % af de samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser i ikke-sikrede lån, hvoraf 1 % i et enkelt ikke-sikret lån, bortset fra lån til kreditinstitutter, til forsikringsselskaber, i det omfang der er tilladt i henhold til artikel 8 i direktiv 73/239/EØF, og til investeringsinstitutter, der er etableret i en medlemsstat

2002/83/EF og 92/49/EØF art. 22

d) 3 % af de samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser i kontanter

e) 10 % af de samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser i aktier, andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier, og obligationer, der ikke omsættes på et reguleret marked.

2. Det forhold, at stk. 1 ikke fastlægger begrænsninger for investering i en bestemt kategori af aktiver, er ikke ensbetydende med, at aktiverne inden for denne kategori uden begrænsning bør tillades til dækning for de forsikringsmæssige hensættelser. Hjemlandet fastsætter mere detaljerede regler for anvendelsen af de aktiver, der kan tillades. Ved fastlæggelsen og anvendelsen af disse regler skal hjemlandet navnlig sørge for, at følgende principper overholdes:

i) de aktiver, der dækker de forsikringsmæssige hensættelser, skal være så diversificerede og skal være investeret så spredt, at det sikres, at der ikke foreligger nogen uforholdsmæssig stor afhængighed af en bestemt kategori af aktiver, et specielt investeringsmarked eller en speciel investering

ii) investeringer i aktiver, der som følge af enten deres art eller udstederens soliditet indebærer et højt risikoniveau, skal begrænses til et forsigtigt omfang

2002/83/EF

iii) ved begrænsningerne for særlige kategorier af aktiver tages der hensyn til, hvorledes genforsikringsandelen er behandlet ved beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser

92/49/EØF art. 22

iii) ved begrænsningerne for særlige kategorier af aktiver tages der hensyn til, hvorledes genforsikringsandelen er behandlet ved beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser

2002/83/EF

iv) når der er tale om aktiver i form af en investering i et datterselskab, som på forsikringsselskabets vegne forvalter samtlige eller en del af dettes investeringer, tager hjemlandet med henblik på anvendelsen af de i denne artikel omhandlede regler og principper hensyn til de underliggende aktiver, der indehaves af datterselskabet; hjemlandet kan behandle andre datterselskabers aktiver på samme måde

92/49/EØF art. 22

iv) når der er tale om aktiver i form af en investering i et datterselskab, som på forsikringsselskabets vegne forvalter samtlige eller en del af dettes investeringer, tager hjemlandet med henblik på anvendelsen af de i denne artikel omhandlede regler og principper hensyn til de underliggende aktiver, der indehaves af datterselskabet; hjemlandet kan behandle andre datterselskabers aktiver på samme måde

2002/83/EF og 92/49/EØF art. 22

v) den procentvise andel af de aktiver, der dækker de forsikringsmæssige hensættelser, som udgøres af ikke likvide investeringer, skal begrænses til et forsigtigt niveau

vi) når aktiverne omfatter lån til visse kreditinstitutter eller obligationer udstedt af sådanne institutter, kan hjemlandet ved anvendelsen af reglerne og principperne i denne artikel tage hensyn til de underliggende aktiver, der indehaves af disse kreditinstitutter. Der må kun forholdes således, hvis kreditinstituttet har sit hjemsted i en medlemsstat, udelukkende tilhører denne medlemsstat og/eller dennes lokale myndigheder, og dets virksomhed i henhold til vedtægterne består i at formidle lån til staten eller lokale myndigheder eller lån, som sikres af disse, eller lån til organer, der har en tæt tilknytning til staten eller de lokale myndigheder.

3. Med hensyn til de detaljerede regler for, hvorledes de tilladte aktiver må anvendes, behandler medlemsstaten:

2002/83/EF

– lån, der ikke er sikret af banker, forsikringsselskaber, ved pant eller på anden måde, mere restriktivt end lån, der er sikret således

92/49/EØF art. 22

– lån, der ikke er sikret af banker, forsikringsselskaber, ved pant eller på anden måde, mere restriktivt end lån, der er sikret således

2002/83/EF og 92/49/EØF art. 22

– investeringsinstitutter, der ikke er samordnet i henhold til direktiv 85/611/EØF, og øvrige investeringsfonde mere restriktivt end de investeringsinstitutter, der er samordnet i henhold til samme direktiv

– værdipapirer, der ikke omsættes på et reguleret marked, mere restriktivt end dem, der omsættes på et sådant marked

2002/83/EF

– værdipapirer, obligationer og andre penge- og kapitalmarkedsinstrumenter, der ikke er udstedt af stater, af en af disses lokale eller regionale myndigheder eller af selskaber, der henhører under zone A, som omhandlet i direktiv 2000/12/EF, eller som er udstedt af internationale organisationer, som ingen af Fællesskabets medlemsstater er medlem af, mere restriktivt end samme finansielle instrumenter, som er udstedt af ovennævnte.

92/49/EØF art. 22

– værdipapirer, obligationer og andre instrumenter på penge- og kapitalmarkedet, der ikke er udstedt af stater, af en af disses lokale eller regionale myndigheder eller af selskaber, der henhører under zone A, som omhandlet i direktiv 89/647/EØF [61], eller som er udstedt af internationale organisationer, som ingen af Fællesskabets medlemsstater er medlem af, mere restriktivt end samme finansielle instrumenter, som er udstedt af ovennævnte.

2002/83/EF og 92/49/EØF art. 22

4. Member States may raise the limit laid down in paragraph 1(b) to 40 % in the case of certain debt securities when these are issued by a credit institution which has its head office in a Member State and is subject by law to special official supervision designed to protect the holders of those debt securities. Specielt skal provenuet fra udstedelsen af disse obligationer i henhold til loven investeres i aktiver, der i tilstrækkelig grad i obligationernes samlede løbetid dækker de forpligtelser, der følger heraf, og som ifølge fortrinsret anvendes til tilbagebetaling af hovedstol og betaling af de påløbne renter i tilfælde af misligholdelse fra emittentens side.

92/49/EØF art. 1

5. Medlemsstaterne kan ikke kræve, at forsikringsselskaberne skal investere i bestemte kategorier af aktiver.

92/49/EØF art. 22

5. Medlemsstaterne kræver ikke, at forsikringsselskaberne skal investere i bestemte kategorier af aktiver.

6. Uanset stk. 1 kan hjemlandet undtagelsesvis på anmodning fra forsikringsselskabet for en tidsbegrænset periode træffe behørigt begrundet afgørelse om, at de regler, der er fastsat i stk. 1, litra a) til e), kan fraviges, jf. dog artikel 20.

2002/83/EF

6. Uanset stk. 1 kan hjemlandet undtagelsesvis og efter anmodning fra forsikringsselskabet for en tidsbegrænset periode træffe behørigt begrundet afgørelse om, at de regler, der er fastsat i stk. 1, litra a) til e), kan fraviges, jf. dog artikel 22.

KAPITEL 3

BESTEMMELSER VEDRØRENDE SOLVENSMARGEN OG GARANTIFOND

Artikel 27

Faktisk solvensmargen

1. Hver medlemsstat pålægger hvert forsikringsselskab, hvis vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende på dens område, til enhver tid at råde over en i forhold til dets samlede virksomhed tilstrækkelig faktisk solvensmargen, der mindst svarer til kravene i dette direktiv.

2002/13/EF art. 1, stk. 2

1. Hver medlemsstat pålægger hvert forsikringsselskab, hvis vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende på dens område, til enhver tid at råde over en i forhold til dets samlede virksomhed tilstrækkelig faktisk solvensmargen, der mindst svarer til kravene i dette direktiv.

2002/83/EF

2. Den faktiske solvensmargen består af forsikringsselskabets formue fri for enhver påregnelig forpligtelse og med fradrag af immaterielle værdier, herunder:

2002/13/EF art. 1, stk. 2

2. Den faktiske solvensmargen består af forsikringsselskabets formue fri for enhver påregnelig forpligtelse og med fradrag af immaterielle værdier, herunder:

a) den indbetalte aktiekapital eller, for gensidige forsikringsselskaber, den faktiske grundfond plus eventuelle medlemskonti, forudsat at disse konti opfylder alle følgende kriterier:

2002/83/EF

a) den indbetalte aktiekapital eller, for gensidige forsikringsselskaber, den faktiske grundfond plus eventuelle medlemskonti, forudsat at disse konti opfylder alle følgende kriterier:

2002/83/EF og 2002/13/EF art. 1, stk. 2

i) vedtægterne fastsætter, at betalinger fra disse konti til medlemmerne kun kan foretages, hvis den faktiske solvensmargen ikke herved falder under det krævede niveau eller, efter selskabets opløsning, hvis hele selskabets øvrige gæld er afviklet.

ii) vedtægterne fastsætter, for så vidt angår de i nr. i) omhandlede betalinger, når disse sker af andre årsager end individuelle medlemsophør, at de kompetente myndigheder underrettes herom mindst en måned i forvejen, og at de inden for denne frist kan forbyde betalingen.

iii) de relevante bestemmelser i vedtægterne kan kun ændres, efter at de kompetente myndigheder har erklæret, at de ikke har nogen indvending mod ændringen, jf. dog kriterierne i nr. i) og ii)

2002/83/EF

b) lovmæssige og frie reserver, der ikke modsvarer forpligtelser

2005/68/EF art. 57, nr. 4), litra a)

b) reserver (lovmæssige og frie), der hverken modsvarer forpligtelser eller er klassificeret som udligningsreserver

2002/83/EF og 2002/13/EF art. 1, stk. 2

c) det udbytte eller tab efter fradrag af dividende, der skal betales

2002/83/EF

d) i det omfang national lovgivning tillader det: de bonusreserver, der er opført på balancen, for så vidt de kan anvendes til dækning af eventuelle tab og ikke er afsat til udlodning til forsikringstagere.

Den faktiske solvensmargen reduceres med forsikringsselskabets direkte besiddelse af egne aktier.

2002/13/EF art. 1, stk. 2

Den faktiske solvensmargen reduceres med forsikringsselskabets direkte besiddelse af egne aktier.

For de forsikringsselskaber, der diskonterer eller reducerer deres forsikringsmæssige hensættelser til endnu ikke afviklede skader for at tage hensyn til investeringsafkast som tilladt ved artikel 60, stk. 1, litra g), i Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991 om forsikringsselskabers årsregnskaber og konsoliderede regnskaber [62], reduceres den faktiske solvensmargen med forskellen mellem de udiskonterede forsikringsmæssige hensættelser eller forsikringsmæssige hensættelser før reduktion som oplyst i noterne til regnskabet og de diskonterede eller forsikringsmæssige hensættelser efter reduktion. Denne tilpasning foretages for alle risici i punkt A i bilaget, bortset fra de risici, der er anført under klasse 1 og 2. For andre klasser end 1 og 2 er der ikke behov for justering for diskontering af annuiteter, der indgår i de forsikringsmæssige hensættelser.

2005/68/EF art. 60, nr. 8)

Den faktiske solvensmargen skal også reduceres med følgende elementer:

a) kapitalinteresser, som forsikringsselskabet besidder i:

– forsikringsselskaber som defineret i artikel 4 i dette direktiv, artikel 6 i direktiv 73/239/EF eller artikel 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 om supplerende tilsyn med forsikringsselskaber i en forsikringsgruppe [63]

– genforsikringsselskaber som defineret i artikel 3 i direktiv 2005/68/EF, og tredjelandsgenforsikringsselskaber som defineret i artikel 1, stk. 1, i direktiv 98/78/EF

– forsikringsholdingselskaber som defineret i artikel 1, litra i), i direktiv 98/78/EF

– kreditinstitutter og finansieringsinstitutter som defineret i artikel 1, stk. 1 og 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut [64]

– investeringsselskaber og finansieringsinstitutter som defineret i artikel 1, stk. 2, i Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer [65] og i artikel 2, stk. 4 og 7, i Rådets direktiv 93/6/EØF af 15. marts 1993 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag [66]

b) hvert af følgende elementer, som genforsikringsselskabet besidder i forhold til de i litra a) definerede virksomheder, hvori det besidder en kapitalandel:

– instrumenter som nævnt i stk. 3

– instrumenter som nævnt i artikel 16, stk. 3, i direktiv 73/239/EØF

– efterstillede fordringer og instrumenter som nævnt i artikel 35 og artikel 36, stk. 3, i direktiv 2000/12/EF.

Såfremt der midlertidigt besiddes kapitalandele i et andet kreditinstitut, investeringsselskab, finansieringsinstitut, forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskab med henblik på at yde finansiel bistand til omorganisering og redning af det pågældende selskab, kan den kompetente myndighed frafalde bestemmelserne om fratrækning, der er omhandlet i litra a) og b) i tredje afsnit.

Som et alternativ til fratrækning af elementerne i litra a) og b) i tredje afsnit, som et forsikringsselskab måtte besidde i kreditinstitutter, investeringsselskaber og finansieringsinstitutter, kan medlemsstaterne tillade deres forsikringsselskaber med de fornødne tilpasninger at anvende metode 1, 2 eller 3 i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat [67]. Metode 1 ("regnskabskonsolidering") anvendes kun, hvis den kompetente myndighed er overbevist om niveauet for integreret ledelse og interne kontrol for så vidt angår de enheder, der vil være omfattet af konsolideringen. Den metode, der vælges, skal anvendes ensartet over tid.

Medlemsstaterne kan fastsætte, at med henblik på beregningen af solvensmargenen efter dette direktiv skal forsikringsselskaber, der er underlagt supplerende tilsyn i henhold til direktiv 98/78/EF eller supplerende tilsyn i henhold til direktiv 2002/87/EF, ikke nødvendigvis fratrække elementerne i litra a) og b) i tredje afsnit i nærværende artikel, som besiddes i kreditinstitutter, investeringsselskaber, finansieringsinstitutter, forsikrings- eller genforsikringsselskaber eller forsikringsholdingselskaber, som er omfattet af det supplerende tilsyn. Med henblik på fratrækning af kapitalandele i henhold til dette afsnit skal der ved deltagelse forstås en deltagelse i den betydning, der er fastsat i artikel 1, litra f), i direktiv 98/78/EF.

2005/68/EF art. 57, nr. 4), litra b)

Den faktiske solvensmargen skal også reduceres med følgende elementer:

a) kapitalinteresser, som forsikringsselskabet har i:

– forsikringsselskaber som defineret i artikel 6 i dette direktiv, artikel 4 i direktiv 2002/83/EF eller artikel 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF

– genforsikringsselskaber som defineret i artikel 3 i direktiv 2005/68/EF, og tredjelandsgenforsikringsselskaber som defineret i artikel 1, stk. 1, i direktiv 98/78/EF

– forsikringsholdingselskaber som defineret i artikel 1, litra i), i direktiv 98/78/EF

– kreditinstitutter og finansieringsinstitutter som defineret i artikel 1, stk. 1 og 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF

– investeringsselskaber og finansieringsinstitutter som defineret i artikel 1, stk. 2, i Rådets direktiv 93/22/EØF og i artikel 2, stk. 4 og 7, i Rådets direktiv 93/6/EØF.

2002/87/EF art. 22, stk. 2

b) hver af følgende komponenter, som forsikringsselskabet besidder i enheder som defineret i litra a), hvori det har en kapitalinteresse:

– instrumenter som nævnt i stk. 3

– instrumenter som nævnt i artikel 18, stk. 3, i direktiv 79/267/EØF

– efterstillede fordringer og instrumenter som nævnt i artikel 35 og artikel 36, stk. 3, i direktiv 2000/12/EF.

Besiddes der midlertidigt aktier i et andet kreditinstitut, investeringsselskaber, finansieringsinstitut, forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskab som led i en finansiel bistandstransaktion med henblik på at rekonstruere og redde denne enhed, kan den kompetente myndighed fravige bestemmelserne om fradrag i fjerde afsnit, litra a) og b).

Som et alternativ til fratrækning af de komponter i fjerde afsnit, litra a) og b), som forsikringsselskaberne besidder i kreditinstitutter, investeringsselskaber og finansieringsinstitutter, kan medlemsstaterne tillade deres forsikringsselskaber mutatis mutandis at anvende metode 1, 2 eller 3 i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat [68]. Metode 1 ("regnskabskonsolidering") anvendes kun, hvis den kompetente myndighed er overbevist om niveauet for integreret ledelse og interne kontrol for så vidt angår de enheder, der vil være omfattet af konsolideringen. Den valgte metode skal anvendes konsekvent over tid.

Med hensyn til beregning af solvensmargenen som omhandlet i dette direktiv kan medlemsstaterne dog fastsætte, at forsikringsselskaber, der er underlagt supplerende tilsyn i overensstemmelse med direktiv 98/78/EF eller supplerende tilsyn i overensstemmelse med direktiv 2002/87/EF, kan undlade at fradrage de komponenter i fjerde afsnit, litra a) og b), som de besidder i kreditinstitutter, investeringsselskaber, finansieringsinstitutter, forsikrings- eller genforsikringsselskaber eller forsikringsholdingselskaber, der er omfattet af det supplerende tilsyn.

Med henblik på fratrækning af kapitalandele i henhold til dette afsnit skal der ved deltagelse forstås en deltagelse i den betydning, der er fastsat i artikel 1, litra f), i direktiv 98/78/EF.

2002/83/EF

3. Den faktiske solvensmargen kan også bestå af følgende:

a) Kumulative præferenceaktier og ansvarlig indskudskapital op til 50 % af det mindste af beløbene for den faktiske solvensmargen og for den obligatoriske solvensmargen, hvoraf ansvarlig indskudskapital med fast løbetid eller kumulative præferenceaktier med fast løbetid højst må udgøre 25 %, forudsat at der i tilfælde af forsikringsselskabets konkurs eller likvidation findes bindende aftaler om, at ansvarlig indskudskapital eller præferenceaktier efterstilles alle andre fordringer og først fyldestgøres, når al anden udestående gæld er betalt.

For ansvarlig indskudskapital skal følgende betingelser ligeledes være opfyldt:

i) Kun faktisk indbetalte midler tages i betragtning.

ii) For indskudskapital med fast løbetid skal den oprindelige løbetid være mindst fem år. Senest et år inden tilbagebetalingsdatoen forelægger forsikringsselskabet med henblik på godkendelse de kompetente myndigheder en plan over, hvorledes den faktiske solvensmargen vil blive fastholdt på eller bragt op på det krævede niveau ved løbetidens udløb, medmindre den andel, den ansvarlige indskudskapital kan udgøre af den faktiske solvensmargen, nedsættes gradvis i løbet af mindst de sidste fem år inden den aftalte tilbagebetalingsdag. De kompetente myndigheder kan give tilladelse til anticiperet tilbagebetaling af sådanne midler, når anmodning herom indgives af det emitterende forsikringsselskab, og dets faktiske solvensmargen ikke derved falder under det krævede niveau

iii) For indskudskapital, for hvilken der ikke er fastsat nogen løbetid, skal der gælde et opsigelsesvarsel på fem år, medmindre indskudskapitalen ikke længere medregnes som en komponent af den faktiske solvensmargen, eller medmindre de kompetente myndigheders forudgående samtykke specielt kræves for tilbagebetaling før tiden. I sidstnævnte tilfælde underretter forsikringsselskabet mindst seks måneder inden datoen for den foreslåede tilbagebetaling de kompetente myndigheder med angivelse af den faktiske solvensmargen og den obligatoriske solvensmargen før og efter denne tilbagebetaling. De kompetente myndigheder giver kun tilladelse til tilbagebetalingen, hvis forsikringsselskabets faktiske solvensmargen ikke derved falder under det krævede niveau

iv) låneaftalen må ikke indeholde nogen klausul om, at gælden under nærmere angivne omstændigheder, bortset fra likvidation af forsikringsselskabet, skal tilbagebetales inden de aftalte forfaldsdatoer

v) låneaftalen kan kun ændres, efter at de kompetente myndigheder har erklæret, at de ikke har nogen indvendinger mod ændringen

b) værdipapirer med ubestemt løbetid og andre instrumenter - herunder andre kumulative præferenceaktier end de i litra a) omhandlede - op til 50 % af det mindste af beløbene for den faktiske solvensmargen og for den obligatoriske solvensmargen for alle værdipapirer og al den ansvarlige indskudskapital, der er omhandlet i litra a), forudsat at de opfylder følgende betingelser:

i) de må ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens initiativ eller uden den kompetente myndigheds forhåndsgodkendelse

ii) aftaler i forbindelse med gældsstiftelsen skal give forsikringsselskabet mulighed for at udskyde betaling af renter af gælden.

iii) långiverens krav mod forsikringsselskabet skal efterstilles al anden ikke efterstillet gæld.

iv) de for udstedelsen af værdipapirerne gældende dokumenter skal indeholde bestemmelse om, at gæld og ikke betalte renter skal kunne medgå til dækning af tabene, samtidig med at forsikringsselskabet skal kunne fortsætte sin virksomhed.

v) kun faktisk indbetalte beløb må tages i betragtning.

2002/13/EF art. 1, stk. 2

3. Den faktiske solvensmargen kan også bestå af følgende:

a) kumulative præferenceaktier og ansvarlig indskudskapital op til 50 % af det mindste af beløbene for den faktiske solvensmargen og for den obligatoriske solvensmargen, hvoraf ansvarlig indskudskapital med fast løbetid eller kumulative præferenceaktier med fast løbetid højst må udgøre 25 %, forudsat at der i tilfælde af forsikringsselskabets konkurs eller likvidation findes bindende aftaler om, at ansvarlig indskudskapital eller præferenceaktier efterstilles alle andre fordringer og først fyldestgøres, når al anden udestående gæld er betalt.

For ansvarlig indskudskapital skal følgende betingelser ligeledes være opfyldt:

i) Kun faktisk indbetalte midler tages i betragtning.

ii) For indskudskapital med fast løbetid skal den oprindelige løbetid være mindst fem år. Senest et år inden tilbagebetalingsdatoen forelægger forsikringsselskabet med henblik på godkendelse de kompetente myndigheder en plan over, hvorledes den faktiske solvensmargen vil blive fastholdt på eller bragt op på det krævede niveau ved løbetidens udløb, medmindre den andel, den ansvarlige indskudskapital kan udgøre af den faktiske solvensmargen, nedsættes gradvis i løbet af mindst de sidste fem år inden den aftalte tilbagebetalingsdag. De kompetente myndigheder kan give tilladelse til anticiperet tilbagebetaling af sådanne midler, når anmodning herom indgives af det emitterende forsikringsselskab, og dets faktiske solvensmargen ikke derved falder under det krævede niveau.

iii) For indskudskapital, for hvilken der ikke er fastsat nogen løbetid, skal der gælde et opsigelsesvarsel på fem år, medmindre indskudskapitalen ikke længere medregnes som en komponent af den faktiske solvensmargen, eller medmindre de kompetente myndigheders forudgående samtykke specielt kræves for tilbagebetaling før tiden. I sidstnævnte tilfælde underretter forsikringsselskabet mindst seks måneder inden datoen for den foreslåede tilbagebetaling de kompetente myndigheder med angivelse af den faktiske solvensmargen og den obligatoriske solvensmargen før og efter denne tilbagebetaling. De kompetente myndigheder giver kun tilladelse til tilbagebetaling, hvis forsikringsselskabets faktiske solvensmargen ikke derved falder under det krævede niveau.

iv) Låneaftalen må ikke indeholde nogen klausul om, at gælden under nærmere angivne omstændigheder, bortset fra likvidation af forsikringsselskabet, skal tilbagebetales inden de aftalte forfaldsdatoer.

v) låneaftalen kan kun ændres, efter at de kompetente myndigheder har erklæret, at de ikke har nogen indvendinger mod ændringen

b) værdipapirer med ubestemt løbetid og andre instrumenter - herunder andre kumulative præferenceaktier end de i litra a) omhandlede - op til 50 % af det mindste af beløbene for den faktiske solvensmargen og for den obligatoriske solvensmargen for alle værdipapirer og al den ansvarlige indskudskapital, der er omhandlet i litra a), forudsat at de opfylder følgende betingelser:

i) de må ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens initiativ eller uden den kompetente myndigheds forhåndsgodkendelse

ii) Aftaler i forbindelse med gældsstiftelsen skal give forsikringsselskabet mulighed for at udskyde betaling af renter af gælden.

iii) Långiverens krav mod forsikringsselskabet skal efterstilles al anden ikke efterstillet gæld.

iv) De for udstedelsen af værdipapirerne gældende dokumenter skal indeholde bestemmelse om, at gæld og ikke betalte renter skal kunne medgå til dækning af tabene, samtidig med at forsikringsselskabet skal kunne fortsætte sin virksomhed.

v) kun faktisk indbetalte beløb må tages i betragtning.

4. Efter ansøgning og dokumentation herfor fra selskabet rettet til den kompetente myndighed i hjemlandet og med denne kompetente myndigheds indforståelse kan den faktiske solvensmargen også bestå af følgende:

a) halvdelen af den ikke indbetalte aktiekapital eller grundfond, når den indbetalte del udgør 25 % af denne kapital eller fond, højst med et beløb svarende til 50 % af det mindste af beløbene for den faktiske solvensmargen og for den obligatoriske solvensmargen

b) ekstrabidrag, som gensidige og gensidiglignende forsikringsselskaber med variable bidrag kan kræve af deltagerne i løbet af et regnskabsår, med et beløb på indtil halvdelen af forskellen mellem de maksimale bidrag og de faktisk opkrævede bidrag; disse mulige ekstrabidrag kan dog ikke dække mere end 50 % af det mindste af beløbene for den faktiske solvensmargen og for den obligatoriske solvensmargen. De kompetente nationale myndigheder udarbejder retningslinjer, der fastsætter, på hvilke betingelser ekstrabidrag kan accepteres

c) de skjulte nettoreserver, der er opstået som følge af ansættelsen af aktiver, i det omfang sådanne skjulte nettoreserver ikke har karakter af et undtagelsestilfælde.

5. De ændringer af stk. 2, 3 og 4, som foretages for at tage hensyn til en udvikling, der begrunder en teknisk tilpasning af de elementer, der kan indgå i den faktiske solvensmargen, vedtages efter proceduren i artikel 2 i Rådets direktiv 91/675/EØF [69].

2002/83/EF

4. Efter ansøgning og dokumentation herfor fra selskabet rettet til den kompetente myndighed i hjemlandet og med denne kompetente myndigheds indforståelse kan den faktiske solvensmargen også bestå af følgende:

a) Indtil den 31. december 2009 et beløb, der svarer til 50 % af selskabets fremtidige overskud, men som hverken overstiger 25 % af det mindste af beløbene for den faktiske solvensmargen og for den obligatoriske solvensmargen. Størrelsen af det fremtidige overskud bestemmes ved at multiplicere det skønnede årlige overskud med en faktor, der er udtryk for kontrakternes gennemsnitlige restvarighed. Denne faktor kan ikke overstige 6. Det skønnede årlige overskud kan ikke overstige det aritmetiske gennemsnit af det i løbet af de seneste fem år opnåede overskud inden for de i artikel 2, nr. 1, opregnede former for virksomhed.

De kompetente myndigheder kan kun godkende medregning af et sådant beløb i forbindelse med den faktiske solvensmargen:

i) hvis de kompetente myndigheder får forelagt en aktuarrapport, der underbygger sandsynligheden for sådanne overskud i fremtiden, og

ii) for så vidt den del af det fremtidige overskud, der følger af de i litra c) omhandlede skjulte nettoreserver, ikke allerede er medregnet.

b) Såfremt der ikke anvendes zillmering, eller såfremt der anvendes zillmering, som ikke når op på de akkvisitionstillæg, som indgår i præmien: forskellen mellem den præmiehensættelse, der ikke er zillmeret eller delvis zillmeret, og en præmiehensættelse, der er zillmeret med en zillmeringssats, der er lig med de akkvisitionstillæg, som indgår i præmien. Dette beløb må dog ikke overstige 3,5 % af summen af forskellen mellem livsforsikringskapitalerne og præmiehensættelserne for alle de kontrakter, hvor zillmering er mulig. Denne forskel nedsættes med et beløb, som svarer til eventuelle ikke afskrevne akkvisitionstillæg, der er opført som et aktiv.

c) De skjulte nettoreserver, der er opstået som følge af ansættelsen af aktiver, i det omfang sådanne skjulte nettoreserver ikke har karakter af et undtagelsestilfælde.

d) Halvdelen af den ikke indbetalte aktiekapital eller grundfond, når den indbetalte del udgør 25 % af denne kapital eller fond, højst med et beløb svarende til 50 % af det mindste af beløbene for den faktiske solvensmargen og for den obligatoriske solvensmargen.

5. De ændringer af stk. 2, 3 og 4, som foretages for at tage hensyn til en udvikling, der begrunder en teknisk tilpasning af de elementer, der kan indgå i den faktiske solvensmargen, vedtages efter proceduren i artikel 65, stk. 2.

2002/13/EF art. 1, stk. 3

Artikel 16a

1. Den obligatoriske solvensmargen bestemmes i forhold til enten det årlige præmie- eller bidragsbeløb eller til gennemsnittet af skader i de sidste tre regnskabsår.

Såfremt forsikringsselskaber hovedsagelig kun dækker en eller flere af følgende risici: kredit-, storm-, hagl- og frostrisici, tages der dog hensyn til de sidste syv regnskabsår som referenceperiode for gennemsnittet af skader.

2. Med forbehold af artikel 17 skal den obligatoriske solvensmargens størrelse være lig med det højeste af de to resultater, der er anført i stk. 3 og 4.

3. De præmier eller bidrag, der benyttes, skal være den største af følgende størrelser: bruttoværdien af de tegnede præmier eller bidrag som beregnet nedenfor eller bruttoværdien af de optjente præmier eller bidrag.

Præmier eller bidrag for klasserne 11, 12 og 13 i punkt A i bilaget forøges med 50 %.

De præmier eller bidrag, inklusive accessoriske tillæg, der indgår i direkte forsikringsforretning i løbet af det sidste regnskabsår, lægges sammen.

Hertil lægges beløbet for de præmier, der er overtaget for al genforsikring i løbet af det sidste regnskabsår.

Herfra fradrages det samlede beløb for de i løbet af det sidste regnskabsår annullerede præmier eller bidrag samt det samlede beløb for skatter og afgifter på de præmier og bidrag, der indgår i den samlede indtægt.

Det således fremkomne beløb deles i to rater, hvoraf den første går op til 50 mio. EUR, og den anden omfatter det resterende beløb; der beregnes brøkdele på henholdsvis 18 % og 16 % af disse rater, som lægges sammen.

2005/68/EF art. 57, nr. 5), litra a)

Den således beregnede sum multipliceres med det forhold, der for summen af de sidste tre regnskabsår består mellem størrelsen af de forsikringsydelser, der påhviler virksomheden efter fradrag af inddrivelige beløb i forbindelse med genforsikring, og forsikringsydelsernes bruttobeløb; dette forhold må i intet tilfælde være lavere end 50 %. Efter ansøgning bilagt dokumentation fra forsikringsselskabet til den kompetente myndighed i hjemlandet og med denne kompetente myndigheds indvilligelse kan inddrivelige beløb fra special purpose vehicles, som der henvises til i artikel 46 i direktiv 2005/68/EF, trækkes fra som retrocession.

2002/13/EF art. 1, stk. 3

Med de kompetente myndigheders godkendelse kan der benyttes statistiske metoder til at fordele præmierne eller bidragene med hensyn til klasserne 11, 12 og 13.

4. Skadesgrundlaget beregnes på følgende måde, idet skadeserstatninger, hensættelser og regresbeløb forhøjes med 50 % for så vidt angår klasserne 11, 12 og 13 i punkt A i bilaget.

De beløb for skader, der er udbetalt i direkte forsikring (uden fradrag af skader, som påhviler cessionarer og retrocessionarer) i løbet af de i stk. 1 omhandlede perioder, lægges sammen.

Hertil lægges det beløb for skader, der er udbetalt i løbet af de samme perioder for forpligtelser, der er overtaget i genforsikring eller retrocession, og beløbet for de hensættelser til endnu ikke afviklede skader, der er fastlagt ved slutningen af det sidste regnskabsår for såvel direkte forretninger som for de ved genforsikring overtagne forpligtelser.

Herfra fradrages de regresbeløb, der er indgået i løbet af de i stk. 1 omhandlede perioder.

Herfra fradrages beløbet for hensættelser til endnu ikke afviklede skader, som er fastlagt ved begyndelsen af det andet regnskabsår, der går forud for det sidst afsluttede regnskabsår, for såvel direkte forretninger som for de ved genforsikring overtagne forpligtelser. Hvis referenceperioden efter stk. 1 er syv år, fradrages beløbet for hensættelser til endnu ikke afviklede skader, som er fastlagt ved begyndelsen af det sjette regnskabsår, der går forud for det sidst afsluttede regnskabsår.

En tredjedel eller en syvendedel af det således beregnede beløb alt efter, hvilken referenceperiode der fastsættes i stk. 1, deles i to rater, hvoraf den første går op til 35 mio. EUR, og den anden omfatter det resterende beløb; der beregnes brøkdele på henholdsvis 26 % og 23 % af disse rater, som lægges sammen.

2005/68/EF art. 57, nr. 5), litra b)

Den således beregnede sum multipliceres med det forhold, der for summen af de sidste tre regnskabsår består mellem størrelsen af de forsikringsydelser, der påhviler virksomheden efter fradrag af inddrivelige beløb i forbindelse med genforsikring, og forsikringsydelsernes bruttobeløb; dette forhold må i intet tilfælde være lavere end 50 %. Efter ansøgning bilagt dokumentation fra forsikringsselskabet til den kompetente myndighed i hjemlandet og med denne kompetente myndigheds indvilligelse kan inddrivelige beløb fra special purpose vehicles, som der henvises til i artikel 46 i direktiv 2005/68/EF, trækkes fra som retrocession.

2002/13/EF art. 1, stk. 3

Med de kompetente myndigheders godkendelse kan der benyttes statistiske metoder til at fordele skadeserstatninger, hensættelser og regresbeløb med hensyn til klasserne 11, 12 og 13. For de risici, der er anført under klasse 18 i punkt A i bilaget, er beløbet for udbetalte skader, som anvendes til beregningen af skadesgrundlaget, forsikringsselskabets omkostninger for ydet bistand. Disse omkostninger beregnes i overensstemmelse med hjemlandets bestemmelser.

5. Hvis den obligatoriske solvensmargen som beregnet i stk. 2, 3 og 4 er lavere end den obligatoriske solvensmargen for det foregående år, er den obligatoriske solvensmargen mindst lig med den obligatoriske solvensmargen for det foregående år multipliceret med forholdet mellem de forsikringsmæssige hensættelser til endnu ikke afviklede skader ved slutningen af det sidste regnskabsår og de forsikringsmæssige hensættelser til endnu ikke afviklede skader ved begyndelsen af det sidste regnskabsår. Som led i disse beregninger beregnes de forsikringsmæssige hensættelser som et nettobeløb af genforsikring, men forholdet må aldrig være højere end én.

6. De brøkdele, der anvendes på de i stk. 3, sjette afsnit, og stk. 4, sjette afsnit, nævnte rater, nedsættes til en tredjedel for sygeforsikring, der teknisk fungerer på lignende måde som livsforsikring, såfremt:

a) de opkrævede præmier beregnes på grundlag af sygelighedstavler efter de matematiske metoder, der anvendes inden for forsikring

b) der oprettes en hensættelse for stigende alder

c) der opkræves et præmietillæg for at skabe en sikkerhedsmargin af en passende størrelse

d) forsikringsselskabet senest kan opsige kontrakten før udløbet af det tredje forsikringsår

e) kontrakten åbner mulighed for at hæve præmierne eller nedsætte ydelserne for løbende kontrakter.

2002/83/EF

Artikel 28

Obligatorisk solvensmargen

1. Med forbehold af artikel 29 bestemmes den obligatoriske solvensmargen som anført i stk. 2-7, alt efter hvilke forsikringsklasser der udøves.

2. For den forsikringsvirksomhed, der er omhandlet i artikel 2, nr. 1, litra a) og b), bortset fra forsikringsvirksomhed knyttet til investeringsfonds, og for den i artikel 2, nr. 3, omhandlede virksomhed er den obligatoriske solvensmargen lig med summen af følgende to resultater:

2005/68/EF art. 60, nr. 9), litra a)

a) Første resultat:

Det tal, der svarer til 4 % af præmiehensættelserne, vedrørende direkte forsikringsvirksomhed og overtagelser af genforsikring uden fradrag af afgivelse i genforsikring, multipliceres med det forhold, der i det seneste regnskabsår bestod mellem præmiehensættelsernes samlede beløb, med fradrag af afgivelserne i genforsikring, og præmiehensættelsernes bruttobeløb. Dette forhold må under ingen omstændigheder være mindre end 85 %. Efter ansøgning bilagt dokumentation fra forsikringsselskabet til den kompetente myndighed i hjemlandet og med denne kompetente myndigheds samtykke kan inddrivelige beløb fra de special purpose vehicles, som der henvises til i artikel 46 i direktiv 2005/68/EF, trækkes fra som genforsikring.

2005/68/EF art. 60, nr. 9), litra b)

b) Andet resultat:

For de kontakter, hvor risikosummen ikke er negativ, multipliceres det tal, der udgør 0,3 % af risikosummen, som forsikringsselskabet har påtaget sig ansvaret for, med det forhold, der i det seneste regnskabsår bestod mellem størrelsen af den samlede risikosum, for hvilken selskabet forbliver ansvarligt efter afgivelse og retrocession i genforsikring, og den samlede risikosum uden fradrag af afgivelse i genforsikring. dette forhold må i intet tilfælde være lavere end 50 %. Efter ansøgning bilagt dokumentation fra forsikringsselskabet til den kompetente myndighed i hjemlandet og med denne kompetente myndigheds samtykke kan inddrivelige beløb fra de special purpose vehicles, som der henvises til i artikel 46 i direktiv 2005/68/EF, trækkes fra som genforsikring.

2002/83/EF

For ophørende dødsfaldsforsikringer med en løbetid på højst tre år udgør procentsatsen 0,1 %. For dødsfaldsforsikringer med en løbetid på over tre år, men ikke over fem år, udgør procentsatsen 0,15 %.

3. For de accessoriske forsikringer, der er omhandlet i artikel 2, nr. 1, litra c), er den obligatoriske solvensmargen lig med den obligatoriske solvensmargen for forsikringsselskaber som fastsat i artikel 16a i direktiv 73/239/EØF eksklusive hensættelserne i nævnte direktivs artikel 17.

4. For de i artikel 2, nr. 1, litra d), omhandlede sygeforsikringer, som indgås for en lang periode og er uopsigelige, er den obligatoriske solvensmargen lig med:

a) 4 % af præmiehensættelserne, beregnet som angivet i stk. 2, litra a), i nærværende artikel, plus

den obligatoriske solvensmargen for forsikringsselskaber som fastsat i artikel 16a i direktiv 73/239/EØF eksklusive hensættelserne i nævnte direktivs artikel 17. Betingelsen i nævnte direktivs artikel 16a, stk. 6, litra b), om oprettelse af en alderdomsreserve kan dog erstattes med et krav om, at policerne tegnes på gruppebasis.

5. For den i artikel 2, nr. 2, litra b), omhandlede kapitaliseringsvirksomhed er den obligatoriske solvensmargen lig med 4 % af præmiehensættelserne, beregnet som angivet i stk. 2, litra a), i nærværende artikel.

6. For tontinevirksomhed som omhandlet i artikel 2, nr. 2, litra a), er den obligatoriske solvensmargen lig med 1 % af sammenslutningernes formue.

7. For forsikringsvirksomhed som omhandlet i artikel 2, nr. 1, litra a) og b), som er knyttet til investeringsfonds, samt for den i artikel 2, nr. 2, litra c), d) og e), nævnte virksomhed, er den obligatoriske solvensmargen lig med summen af følgende:

a) i det omfang forsikringsselskabet påtager sig en investeringsrisiko, 4 % af de forsikringsmæssige hensættelser, beregnet som angivet i stk. 2, litra a), i nærværende artikel

b) i det omfang selskabet ikke påtager sig en investeringsrisiko, men det beløb, der skal dække driftsomkostningerne, fastsættes for en periode på over fem år, 1 % af de forsikringsmæssige hensættelser, beregnet som angivet i stk. 2, litra a), i nærværende artikel

c) i det omfang selskabet ikke påtager sig en investeringsrisiko, og det beløb, der skal dække driftsomkostningerne, ikke fastsættes for en periode på over fem år, et beløb svarende til 25 % af det sidste regnskabsårs administrative nettoomkostninger i forbindelse med dets virksomhed

d) i det omfang forsikringsselskabet påtager sig en dødsrisiko, 0,3 % af risikosummen, beregnet som angivet i stk. 2, litra b), i nærværende artikel.

2005/68/EF art. 60, nr. 10)

Artikel 28a

Solvensmargen for forsikringsselskaber, der udøver genforsikringsvirksomhed

1. Medlemsstaterne skal på forsikringsselskaber, der har hjemsted på deres område, anvende bestemmelserne i artikel 35-39 i direktiv 2005/68/EF på deres overtagelser af genforsikring, når en af følgende betingelser er opfyldt:

a) De opkrævede genforsikringspræmier udgør mindst 10 % af deres samlede præmier.

b) de opkrævede genforsikringspræmier overstiger 50 000 000 EUR.

c) De forsikringsmæssige hensættelser som følge af deres genforsikringsvirksomhed udgør mindst 10 % af deres samlede forsikringsmæssige hensættelser.

2. Medlemsstaterne kan for de forsikringsselskaber, der henvises til i stk. 1 i denne artikel, og som har hjemsted på deres område, vælge at gøre bestemmelserne i artikel 34 i direktiv 2005/68/EF om deres overtagelse af genforsikringer gældende, når en af betingelserne i nævnte stk. 1 er opfyldt.

I så fald skal den pågældende medlemsstat kræve, at alle aktiver, der benyttes af forsikringsselskabet til at dække de forsikringsmæssige hensættelser, der svarer til dets overtagelser af genforsikring, skal øremærkes og administreres adskilt fra forsikringsselskabets direkte forsikringsaktiviteter uden mulighed for overførsel. I dette tilfælde, og kun hvad angår deres overtagelser af genforsikring, vil forsikringsselskaber ikke være underlagt artikel 22-26.

Medlemsstaterne skal sikre, at deres kompetente myndigheder kontrollerer adskillelsen i andet afsnit.

2002/83/EF

Article 29

Garantifond

1. En tredjedel af den obligatoriske solvensmargen som fastsat i artikel 28 udgør garantifonden. Den består af de bestanddele, der er nævnt i artikel 27, stk. 2 og 3 og - med samtykke fra hjemlandets kompetente myndighed - stk. 4, litra c).

2002/13/EF art. 1, stk. 4

1. En tredjedel af den obligatoriske solvensmargen som fastsat i artikel 16a udgør garantifonden. Den består af de bestanddele, der er nævnt i artikel 16, stk. 2 og 3 og - med samtykke fra hjemlandets kompetente myndighed - stk. 4, litra c).

2002/83/EF

2. Garantifonden skal være på mindst 3 000 000 EUR.

2002/13/EF art. 1, stk. 4

2. Garantifonden skal være på mindst 2 000 000 EUR. Hvis alle eller nogle af de risici, der er angivet i en af klasserne 10-15 i punkt A i bilaget, er forsikrede, skal den dog være på mindst 3 000 000 EUR.

Hver medlemsstat kan træffe bestemmelse om, at minimumsgarantifonden reduceres med en fjerdedel for gensidige selskaber og selskaber af gensidiglignende karakter.

2002/83/EF

Hver medlemsstat kan træffe bestemmelse om, at minimumsgarantifonden reduceres med en fjerdedel for gensidige selskaber og selskaber af gensidiglignende karakter og tontineselskaber.

2005/68/EF art. 57, nr. 6)

Artikel 17b

1. Medlemsstaterne skal kræve, at forsikringsselskaber, der har hjemsted på deres område, og som driver genforsikringsaktiviteter, opretter en minimumsgarantifond for alle selskabets aktiviteter i overensstemmelse med artikel 40 i direktiv 2005/68/EF, når en af følgende betingelser er opfyldt:

a) de opkrævede genforsikringspræmier udgør mindst 10 % af dets samlede præmieindtægt

b) de opkrævede genforsikringspræmier overstiger 50 000 000 EUR.

c) de forsikringsmæssige hensættelser som følge af dets genforsikringsvirksomhed udgør mindst 10 % af dets samlede forsikringsmæssige hensættelser.

2. Medlemsstaterne kan for de forsikringsselskaber, der henvises til i stk. 1 i denne artikel, og som har hjemsted på deres område, vælge at gøre bestemmelserne i artikel 34 i direktiv 2005/68/EF om deres overtagelse af genforsikringer gældende, når en af betingelserne i nævnte stk. 1 er opfyldt.

I så fald skal den pågældende medlemsstat kræve, at alle aktiver, der benyttes af forsikringsselskabet til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, der svarer til dets overtagelser af genforsikring, øremærkes og administreres adskilt fra forsikringsselskabets direkte forsikringsaktiviteter uden mulighed for overførsel. I dette tilfælde, og kun hvad angår deres overtagelser af genforsikring, vil forsikringsselskaber ikke være underlagt artikel 20, 21 og 22 i direktiv 92/49/EØF [70] og bilag I til direktiv 88/357/EØF.

Medlemsstaterne skal sikre, at deres kompetente myndigheder kontrollerer adskillelsen i andet afsnit.

3. Såfremt Kommissionen i henhold til artikel 56, litra c), i direktiv 2005/68/EF beslutter at hæve de beløb, der anvendes til at beregne den krævede solvensmargen i henhold til artikel 37, stk. 3 og 4, i dette direktiv, skal medlemsstaterne, som der henvises til i stk. 1 i nærværende artikel, gøre bestemmelserne i nævnte direktivs artikel 35-39 om deres overtagelse af genforsikringsaktiviteter gældende for disse forsikringsselskaber.

2002/83/EF

Artikel 30

Revision af garantifondens størrelse

1. Det beløb i euro, der er fastsat i artikel 29, stk. 2, tages årligt og første gang 20. september 2003 op til revision for at tage hensyn til ændringerne i det europæiske forbrugerprisindeks, der omfatter alle medlemsstater og offentliggøres af Eurostat.

2002/13/EF art. 1, stk. 5

1. De beløb i euro, der er fastsat i artikel 16a, stk. 3 og 4, og i artikel 17, stk. 2, justeres årligt og første gang den 20. september 2003 for at tage hensyn til ændringerne i det europæiske forbrugerprisindeks, der omfatter alle medlemsstater og offentliggøres af Eurostat.

2002/83/EF

Beløbet tilpasses automatisk ved at forhøje grundbeløbet i euro med den procentændring i nævnte indeks, der er sket i perioden mellem 20. marts 2002 og undersøgelsestidspunktet, og afrundes opad til et multiplum af 100 000 EUR.

2002/13/EF art. 1, stk. 5

Beløbene tilpasses automatisk ved at forhøje grundbeløbet i euro alderfor st s, remtiden, sige hensættelser 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0med den procentændring i nævnte indeks, der er sket i perioden mellem dette direktivs ikrafttræden og undersøgelsestidspunktet, og afrundes opad til et multiplum af 100 000 EUR.

2002/83/EF

Hvis ændringen siden sidste tilpasning er mindre end 5 %, foretages ingen tilpasning.

2002/13/EF art. 1, stk. 5

Hvis ændringen siden sidste tilpasning er mindre end 5 %, foretages ingen tilpasning.

2. Kommissionen underretter hvert år Europa-Parlamentet og Rådet om undersøgelsen og de tilpassede beløb, der er nævnt i stk. 1.

2002/83/EF

2. Kommissionen underretter hvert år Europa-Parlamentet og Rådet om undersøgelsen og det tilpassede beløb, der er nævnt i stk. 1.

2002/83/EF

Artikel 31

Aktiver, der ikke medgår til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser

1. Medlemsstaterne fastsætter ingen regler for valget af de aktiver, der ikke medgår til dækningen af de forsikringsmæssige hensættelser i henhold til artikel 20.

92/49/EØF art. 26

1. Medlemsstaterne fastsætter ingen regler for valget af de aktiver, der ikke medgår til dækningen af de forsikringsmæssige hensættelser i henhold til artikel 15.

2002/83/EF

2. Med forbehold af artikel 20, stk. 3, artikel 37, stk. 1, 2, 3 og 5, og artikel 39, stk. 1, andet afsnit, afstår medlemsstaterne fra at begrænse den frie rådighed over rørlige og faste aktiver, der indgår i de tilladte forsikringsselskabers formue.

92/49/EØF art. 26

2. Med forbehold af artikel 15, stk. 2, artikel 20, stk. 1, 2, 3 og 5, og artikel 22, stk. 1, sidste afsnit, afstår medlemsstaterne fra at begrænse den frie rådighed over de rørlige og faste aktiver, der indgår i de tilladte forsikringsselskabers formue.

3. Stk. 1 og 2 er ikke til hinder for de foranstaltninger, som medlemsstaterne er berettigede til at træffe i deres egenskab af ejere af eller deltagere i de pågældende selskaber, under beskyttelse af de sikredes interesser.

2002/83/EF

3. Stk. 1 og 2 er ikke til hinder for de foranstaltninger, som medlemsstaterne kan træffe i deres egenskab af ejere eller deltagere i de pågældende forsikringsselskaber, under beskyttelse af de sikredes interesser.

2002/83/EF (tilpasset)

KAPITEL 5 VII - FORSIKRINGS-SELSKABER OG GENFORSIKRINGSSELSKABER I VANSKELIGHEDER ELLER MED UREGELMÆSSIGE FORHOLD

2002/83/EF art. 37 (tilpasset)

Forsikringsselskaber i vanskeligheder

nyt

Artikel 133

Forsikrings- og genforsikringsselskabets afsløring og anmeldelse af forværringer af de finansielle vilkår

Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører procedurer, der sætter dem i stand til at afsløre en forværring af de finansielle vilkår, og de anmelder sådanne forværringer til tilsynsmyndighederne.

2002/83/EF art. 37 (tilpasset)

nyt

Artikel 134

Manglende opfyldelse af kravet til forsikringsmæssige hensættelser

Hvis et forsikrings- eller genforsikrings selskab ikke efterkommer bestemmelserne i artikel 20 kapitel IV, afdeling 2 , kan den kompetente myndighed tilsynsmyndighederne i selskabets hjemland forbyde den frie rådighed over aktiverne efter at have underrettet værtslandenes tilsynsmyndigheder herom de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor forpligtelsen består. Hjemlandets tilsynsmyndigheder angiver, hvilke aktiver der skal være omfattet af disse foranstaltninger.

nyt

Artikel 135

Manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet

1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne, så snart de konstaterer, at de ikke længere opfylder solvenskapitalkravet, eller at der er risiko for, at de i løbet af de efterfølgende tre måneder ikke vil være i stand til at opfylde kravet.

2. Senest to måneder efter at have konstateret, at det ikke opfylder solvenskapitalkravet, forelægger det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab en realistisk genopretningsplan til godkendelse hos tilsynsmyndighederne.

3. Tilsynsmyndighederne kræver, at det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab tager de nødvendige skridt til senest seks måneder efter konstateringen af den manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet på ny at afsætte den nødvendige anerkendte egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet eller forbedre risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet.

Tilsynsmyndighederne kan om nødvendigt forlænge denne frist med tre måneder.

2005/68/EF art. 42 (tilpasset)

nyt

2. Med henblik på genoprettelse af den finansielle situation i et genforsikringsselskab, hvis solvensmargen ikke længere udgør det minimum, der er foreskrevet i artikel 37, 38 og 39, kræver den kompetente myndighed i hjemlandet en finansiel genopretningsplan, der skal forelægges den til godkendelse.

4. Den kompetente myndighed Tilsynsmyndighederne kan undtagelsesvis, hvis den er af den opfattelse, at det pågældende selskabets finansielle situation vil forværres yderligere, desuden begrænse eller forbyde den frie rådighed over genforsikringsselskabets aktiver. Den Tilsynsmyndighederne underretter i så fald tilsyns myndighederne i de andre medlemsstater, på hvis område genforsikringsselskabet udøver sin virksomhed, værtslandene om alle trufne foranstaltninger,. og dDisse myndigheder træffer på den første myndigheds efter anmodning fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet de samme foranstaltninger som dissedenne. Hjemlandets tilsynsmyndigheder angiver, hvilke aktiver der skal være omfattet af disse foranstaltninger.

3. Hvis solvensmargenen ikke længere når den i artikel 40 definerede garantifond, kræver den kompetente myndighed i hjemlandet af selskabet en kortfristet finansieringsplan, der skal forelægges den til godkendelse.

nyt

Artikel 136

Manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet

1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne, så snart de konstaterer, at de ikke længere opfylder minimumskapitalkravet, eller at der er risiko for, at de i løbet af de efterfølgende tre måneder ikke vil være i stand til at opfylde kravet.

2. Senest en måned efter at have konstateret, at det ikke opfylder minimumskapitalkravet, forelægger det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab, til godkendelse hos tilsynsmyndighederne, en kortfristet realistisk finansieringsplan med henblik på, senest tre måneder efter konstateringen, at forøge den anerkendte basiskapital til et niveau svarende til minimumskapitalkravet eller forbedre risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder minimumskapitalkravet.

2002/83/EF art. 37 (tilpasset)

nyt

3. Den Hjemlandets tilsynsmyndigheder kan endvidere begrænse eller forbyde den frie rådighed over forsikrings- eller genforsikrings selskabets aktiver. Den underretter da tilsyns myndighederne i værtslandene de medlemsstater, på hvis område forsikringsselskabet udøver virksomhed, herom,. og Ddisse myndigheder træffer på dens efter anmodning fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet de samme foranstaltninger. Hjemlandets tilsynsmyndigheder angiver, hvilke aktiver der skal være omfattet af disse foranstaltninger.

2002/83/EF art. 37 (tilpasset)

ny

Artikel 137

Forbud mod den frie rådighed over aktiver, der befinder sig på en medlemsstats område

5. Hver mMedlemsstaterne vedtager træffer de bestemmelserforanstaltninger, der er nødvendige for, at den i de tilfælde, der er nævnt i artikel 134-136 og artikel 249, stk. 1 stk. 1, 2 og 3, på anmodning af forsikringsselskabets hjemland og i overensstemmelse med sin deres nationale lovgivning kan forbyde den frie rådighed over de aktiver, der befinder sig på dens deres område; hjemlandet skal angiver, hvilke aktiver der skal være omfattet af disse foranstaltninger.

2002/83/EF art. 37 (tilpasset)

Artikel 138

Tilsynsbeføjelser i tilfælde af en forværring af de finansielle vilkår

2002/83/EF art. 37

4. I de i stk. 1, 2 og 3 omhandlede tilfælde kan de kompetente myndigheder desuden træffe alle egnede foranstaltninger til beskyttelse af de sikredes interesser.

new

Hvis forværringen af selskabets solvens fortsætter, kan tilsynsmyndighederne fortsætte med at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at beskytte forsikringstagernes interesser som led i forsikringsaftaler eller sikre overholdelsen af forpligtelser, der følger af genforsikringsaftaler, jf. dog artikel 135 og 136.

Disse foranstaltninger skal afspejle graden og varigheden af forværringen af det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs solvens.

2002/83/EF art. 38 og 2005/68/EF art. 43

nyt

Artikel 139

Genopretningsplan og finansieringsplan

1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har beføjelse til at stille krav om en finansiel genopretningsplan for de forsikringsselskaber, hvor de kompetente myndigheder finder, at forsikringstagernes rettigheder er i fare.

Den finansielle genopretningsplan skal for de følgende tre regnskabsår mindst indeholde oplysninger eller dokumentation vedrørende:

nyt

1. Den i artikel 135, stk. 2, nævnte genopretningsplan og den i artikel 136, stk. 2, nævnte finansieringsplan skal mindst indeholde oplysninger eller dokumentation vedrørende:

2002/83/EF art. 38, 2002/13/EF art. 1, stk. 7, og 2005/68/EF art. 43

a) anslåede administrationsomkostninger, navnlig de løbende almindelige omkostninger og provisioner

2002/83/EF art. 38

b) en oversigt, der giver detaljerede oplysninger om de forventede indtægter og udgifter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed, overtagelse af genforsikring og afgivelse i genforsikring

2002/83/EF art. 38, 2002/13/EF art. 1, stk. 7, og 2005/68/EF art. 43

nyt

c) en prognosticeret balance

d) skøn over de finansielle midler, der er bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser forpligtelser og solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet. den obligatoriske solvensmargen

2002/83/EF art. 38, 2002/13/EF art. 1, stk. 7, og 2005/68/EF art. 43, stk. 2, litra e)

e) den generelle genforsikringspolitik.

2005/68/EF art. 60, stk. 11

4. Medlemsstaterne skal sikre, at de kompetente myndigheder har beføjelse til at mindske reduktionen på basis af genforsikring til solvensmargenen som fastsat i henhold til artikel 28, hvor:

a) arten og kvaliteten af genforsikringskontrakter er væsentligt ændret siden foregående regnskabsår

b) der er begrænset eller ingen risikooverførsel i genforsikringskontrakterne.

2002/83/EF art. 38 og 2005/68/EF art. 43

2. Når forsikringstagernes rettigheder er i fare, fordi forsikringsselskabets finansielle situation forværres, sikrer medlemsstaterne, at de kompetente myndigheder har beføjelse til at pålægge et forsikringsselskab at have en højere obligatorisk solvensmargen for at sikre, at selskabet er i stand til at opfylde solvenskravene i den nærmeste fremtid. Niveauet for denne højere obligatoriske solvensmargen baseres på en finansiel genopretningsplan som omhandlet i stk. 1.

2002/83/EF art. 38, 2002/13/EF art. 1, stk. 7, og 2005/68/EF art. 43 (tilpasset)

nyt

32. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder tilsynsmyndighederne har beføjelse til at nedjustere alle de egenkapitalelementer elementer, der kan indgå i benyttes til dækning af solvenskapitalkravet den faktiske solvensmargen, særlig når der har været en betydelig ændring i disse elementers markedsværdi siden udgangen af det foregående regnskabsår.

2002/83/EF art. 38

4. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har beføjelse til at mindske reduktionen på basis af genforsikring af solvensmargenen som bestemt i artikel 28, når:

2002/83/EF art. 38 og 2005/68/EF art. 57, nr. 7)

(a) arten og kvaliteten af genforsikringskontrakter er væsentligt ændret siden foregående regnskabsår

2005/68/EF art. 57, nr. 7)

(b) der er begrænset eller ingen risikooverførsel i genforsikringskontrakterne.

2005/68/EF art. 43 (tilpasset)

nyt

63. Hvis de kompetente myndigheder tilsynsmyndighederne har krævet en genopretningsplan som omhandlet i artikel 135, stk. 2, eller en finansieringsplan som omhandlet i artikel 136, stk. 2, finansiel genopretningsplan for genforsikringsselskabet i henhold til stk. 1 i denne artikel, undlader de at udstede godkendelsescertifikat i henhold til artikel 1839, så længe de er af den opfattelse, at forsikringstagernes rettigheder eller genforsikringsselskabets aftalebestemte dets forpligtelser som følge af genforsikringskontrakter er i fare, jf. omtalte stk. 1.

nyt

Artikel 140

Gennemførelsesforanstaltninger

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesforanstaltninger for nærmere at præcisere indholdet af den i artikel 135, stk. 2, nævnte genopretningsplan og den i artikel 136, stk. 2, nævnte finansieringsplan.

Foranstaltninger, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af direktivet, herunder ved supplering af det, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3, nævnte forskriftsprocedure med kontrol.

73/239/EØF

Artikel 21

1. Hver medlemsstat tillader, at de tilladte virksomheder helt eller delvis overdrager deres forsikringsbestand, såfremt den overtagende virksomhed under hensyntagen til overførslen er i besiddelse af den nødvendige solvensmargin.

De pågældende tilsynsmyndigheder rådfører sig indbyrdes før en sådan overdragelse tillades.

2. Når tilladelse er givet af den kompetente tilsynsmyndighed, har denne overdragelse fuld gyldighed over for de pågældende forsikringstagere.

2002/83/EF art. 39 (tilpasset)

nyt

Artikel 141

Tilbagekaldelse af tilladelse

1. En tilladelse, der er meddelt forsikringsselskabet af den kompetente myndighed Tilsynsmyndighederne i hjemlandet tilbagekalder , kan tilbagekaldes af denne myndighed en tilladelse, der er meddelt et forsikrings- eller genforsikringsselskab , hvis selskabet:

2002/83/EF art. 39, 92/49/EØF art. 14 og 2005/68/EF art. 44 (tilpasset)

a) ikke gør brug af tilladelsen inden for en frist på 12 måneder, udtrykkeligt giver afkald herpå eller ikke har udøvet sin virksomhed i en periode på over seks måneder, medmindre der i den pågældende medlemsstat findes bestemmelser om, at tilladelsen i sådanne tilfælde uden videre bortfalder

b) ikke længere opfylder adgangsbetingelserne for at opnå tilladelse

new

c) ikke opfylder minimumskapitalkravet, og tilsynsmyndighederne finder, at den forelagte finansieringsplan tydeligvis er utilstrækkelig, eller det pågældende selskab ikke efterlever den godkendte plan inden for en frist på tre måneder regnet fra det tidspunkt, hvor der blev konstateret, at minimumskapitalkravet ikke var opfyldt.

2002/83/EF art. 39

c) ikke inden for de indrømmede frister har kunnet gennemføre de foranstaltninger, der er fastsat i en krævet genoprettelsesplan eller finansieringsplan som omhandlet i artikel 37

2002/83/EF art. 39, 92/49/EØF art. 14 og 2005/68/EF art. 44

d) groft tilsidesætter de forpligtelser, der påhviler det i medfør af de bestemmelser, som gælder for det.

92/49/EØF art. 14 (tilpasset)

2. I tilfælde af tilbagekaldelse eller bortfald af tilladelsen underretter den kompetente myndighed tilsynsmyndighederne i hjemlandet de kompetente myndigheder tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater herom, og disse myndigheder skal træffer alle nødvendige foranstaltninger for at forhindre forsikrings- eller genforsikringsselskabet det pågældende selskab i at påbegynde nye forretninger på deres område i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser.

Herudover træffer førstnævnte myndighed Tilsynsmyndighederne i hjemlandet træffer sammen med sidstnævnte myndigheder alle egnede foranstaltninger til beskyttelse af de sikredes interesser og begrænser navnlig den frie rådighed over forsikrings selskabets aktiver i medfør af artikel 13720, stk. 1, stk. 2, andet afsnit, eller stk. 3, andet afsnit.

23. Enhver beslutning om tilbagekaldelse af en tilladelse skal indeholde en udførlig begrundelse udførligt begrundes og meddeles det pågældende forsikrings- eller genforsikrings selskab.

2002/83/EF art. 40 (tilpasset)

AFSNIT IV KAPITEL VIII - BESTEMMELSER VEDRØRENDE FRI ETABLERINGSRET OG FRI UDVEKSLING AF TJENESTEYDELSER

Afdeling 1 - forsikringsselskabers etableringsret

Artikel 142

Betingelser for etablering af filial

1. Medlemsstaterne sikrer, at Eet forsikringsselskab, der ønsker at etablere en filial på en anden medlemsstats område, meddeler hjemlandets tilsynsmyndigheder den kompetente myndighed i hjemlandet dette.

88/357/EØF art. 3 (tilpasset)

I første direktiv såvel som i dette direktiv sidestilles en virksomheds et selskabs permanente tilstedeværelse på en medlemsstats område sidestilles med et agentur eller en filial, også selv om denne tilstedeværelse ikke har form af en filial eller et agentur, men blot af et kontor, der ledes af virksomhedens selskabets eget personale, eller af en uafhængig person, som har en fast bemyndigelse til at handle på virksomhedens selskabets vegne i lighed med et agentur.

92/49/EØF art. 32

2. Medlemsstaterne kræver, at et forsikringsselskab, som ønsker at etablere en filial i en anden medlemsstat, indgiver følgende oplysninger sammen med den i stk. 1 nævnte meddelelse:

2002/83/EF art. 40 og 92/49/EØF art. 32

nyt

a) i hvilken medlemsstat, det har til hensigt at etablere en filial

b) en driftsplan, hvori bl.a. mindst angives arten af den påtænkte virksomhed og filialens organisatoriske struktur

2002/83/EF art. 40 (tilpasset)

dc) navnet på filialens generalbefuldmægtigede en person , som skal have har tilstrækkelige beføjelser til at forpligte forsikringsselskabet over for tredjepartmand samt til at repræsentere det forsikringsselskabet eller, i Lloyd's tilfælde, de pågældende forsikringsgivere og til at repræsentere selskabet eller forsikringsgiverne over for filialmedlemsstatens myndigheder og domstole, herefter benævnt "generalbefuldmægtiget" . Med hensyn til Lloyd's må dette, i tilfælde af eventuelle tvister i filialmedlemsstaten, der hidrører fra indgåede forpligtelser, ikke medføre større vanskeligheder for de sikrede, end hvis tvisterne vedrørte selskaber af sædvanlig type. Med henblik herpå skal den generalbefuldmægtigedes kompetence især omfatte beføjelse til i denne egenskab at give møde i retten som sagsøgt med beføjelse til at forpligte de pågældende forsikringsgivere i Lloyd's.

2002/83/EF art. 40 og 92/49/EØF art. 32 (tilpasset)

nyt

cd) en adresse i værtslandet filialmedlemsstaten, hvorfra der kan indhentes, eller hvortil der kan sendes dokumenter, idet den pågældende adresse er den samme adresse som den, hvortil herunder alle meddelelser til den generalbefuldmægtigede. sendes

92/49/EØF art. 32 (tilpasset)

navn på filialens generalbefuldmægtigede, som skal have tilstrækkelige beføjelser til at forpligte selskabet over for tredjemand samt til at repræsentere det over for filialmedlemsstatens myndigheder og domstole. Med hensyn til Lloyd's må dette, i tilfælde af eventuelle tvister i værtslandet filialmedlemsstaten, der hidrører fra indgåede forpligtelser, ikke medføre større vanskeligheder for de sikrede, end hvis tvisterne vedrørte selskaber af sædvanlig type. Med henblik herpå skal den generalbefuldmægtigedes kompetence især omfatte beføjelse til i denne egenskab at give møde i retten som sagsøgt med beføjelse til at forpligte de pågældende forsikringsgivere i Lloyd's.

3. Hvis et skadesforsikringsselskab forsikringsselskabet agter at lade sin filial dække risiciene i forsikringsklasse 10 i punkt A i bilaget I, bortset fra fragtførernes ansvar, skal det fremlægge en erklæring om, at det er blevet medlem af det nationale bureau og den nationale garantifond i værtslandet filialmedlemsstaten.

92/49/EØF art. 32 (tilpasset)

64. I tilfælde af ændring af et forhold, der er givet meddelelse om efter stk. 2, litra b), c), eller d), skal underretter forsikringsselskabet skriftligt meddele de kompetente tilsyns myndighederne i hjemlandet og i den medlemsstat, hvor den pågældende filial er beliggende filialmedlemsstaten om den pågældende ændring , mindst senest en måned før gennemførelsen af ændringen foretages, således at den kompetente tilsyns myndighederne i hjemlandet og i den medlemsstat, hvor filialen er beliggende, filialmedlemsstaten kan handle i henhold til henholdsvis stk. 3 og stk. 4 artikel 143, stk. 1, stk. 2 og stk. 3, første afsnit .

2002/83/EF art. 40

Artikel 143

Meddelelse af oplysninger

92/49/EØF art. 32 og 2002/83/EF art. 40 (tilpasset)

nyt

31. Medmindre den kompetente myndighed tilsynsmyndighederne i hjemlandet henset til den påtænkte etablering har grund til at nære mistillid til den administrative strukturs egnethed, forsikringsselskabets eller den generalbefuldmægtigedes ledelsessystem eller finansielle situation eller de ansvarlige lederes og den generalbefuldmægtigedes hæderlighed og kvalifikationer eller erhvervserfaring, videresender den senest tre måneder efter modtagelsen af alle de i stk. 2 artikel 142, stk. 2, nævnte oplysninger disse til tilsynsmyndighederne den kompetente myndighed i værtslandet filialmedlemsstaten og underretter det berørte forsikringsselskab herom.

Hjemlandets tilsynsmyndigheder kompetente myndighed attesterer ligeledes, at forsikringsselskabet råder over minimumssolvensmargenen, opfylder solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet beregnet i overensstemmelse med artikel 16 99 og 17 126 .

2. Nægter den kompetente tilsyns myndighederne i hjemlandet at videresende de i stk. 2 artikel 142, stk. 2, nævnte oplysninger til den kompetente tilsyns myndighederne i værtslandet filialmedlemsstaten, skal dette afslag begrundes over for det berørte forsikringsselskab inden tre måneder efter modtagelsen af samtlige omhandlede oplysninger.

Et sådant afslag eller manglende svar kan gøres til genstand for domstolsprøvelse i hjemlandet.

43. Inden forsikringsselskabets filial påbegynder sin virksomhed, har den kompetente tilsyns myndighederne i værtslandet filialmedlemsstaten en frist på to måneder fra modtagelsen af de i stk. 31 nævnte oplysninger til i givet fald at meddele hjemlandets kompetente tilsyns myndigheder de vilkår, som begrundet i almene hensyn skal gælde for udøvelse af denne virksomhed i værtslandet filialmedlemsstaten. Hjemlandets tilsynsmyndigheder meddeler det pågældende forsikringsselskab disse oplysninger.

2002/83/EF art. 40 og 92/49/EØF art. 32 (tilpasset)

5. Så snart der foreligger en meddelelse fra den kompetente Forsikringsselskabet kan etablere filialen og påbegynde sin virksomhed fra den dato, hvor tilsyns myndigheden i filialmedlemsstaten hjemlandet har modtaget en sådan meddelelse, eller, hvis der ikke modtages denne ikke sender nogen meddelelse, så snart den i første afsnit stk. 4 nævnte frist er udløbet, kan filialen etableres, og den kan påbegynde sin virksomhed.

2002/83/EF art. 41 og 92/49/EØF art. 34 (tilpasset)

Afdeling 2 - Fri udveksling af tjenesteydelser: Forsikringsselskaber

Underafdeling 1 – almindelige bestemmelser

Artikel 144

Forudgående meddelelse til hjemlandet

Ethvert forsikringsselskab, der for første gang i en eller flere medlemsstater agter at udøve sin virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, skal forinden give de kompetente tilsyns myndighederne i hjemlandet meddelelse herom med angivelse af arten af de risici eller forpligtelser, det har til hensigt at dække.

2002/83/EF art. 42 og 92/49/EØF art. 35 (tilpasset)

nyt

Artikel 145

Fri udveksling af tjenesteydelser: Meddelelse fra hjemlandet

1. De kompetente Tilsyns myndighederne i hjemlandet meddeler inden for en frist på en måned efter den i artikel 41144 nævnte meddelelse den eller de medlemsstater, på hvis område et forsikringsselskabet agter at udøve sin virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, følgende:

a) et certifikat, hvori det godtgøres, at forsikringsselskabet opfylder solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet råder over minimumssolvensmargenen beregnet i overensstemmelse med artikel 99 og 126 28 og 29

b) de forsikrings klasser, inden for hvilke forsikringsselskabet har ret til at virke

c) arten af de risici eller forpligtelser, som forsikringsselskabet har til hensigt at dække i værtslandet den medlemsstat, hvor der præsteres tjenesteydelser.

Samtidig underretter hjemlandets tilsynsmyndigheder de det berørte forsikringsselskab herom om denne meddelelse .

92/49/EØF art. 35 (tilpasset)

2. Medlemsstater, på hvis område et skadesforsikrings selskab agter at præstere tjenesteydelser og i forbindelse hermed dække risiciene i forsikringsklasse 10 i punkt A i bilaget I til direktiv 73/239/EØF bortset fra fragtførerens ansvar, kan kræve, at selskabet:

a) meddeler navn og adresse på den i artikel 12a, stk. 4, 18, stk. 1, litra h), i nærværende direktiv nævnte repræsentant

b) fremlægger en erklæring om, at selskabet det er blevet medlem af det nationale bureau og den nationale garantifond i værtslandet den medlemsstat, hvor der præsteres tjenesteydelser.

23. Hvis de kompetente tilsyns myndighederne i hjemlandet ikke fremsender de i stk. 1 nævnte oplysninger inden for den deri fastsatte frist, skal de inden for samme frist underrette forsikringsselskabet om årsagerne hertil.

Nægtelsen Afslaget eller det manglende svar kan gøres til genstand for domstolsprøvelse i hjemlandet.

34. Forsikrings Sselskabet kan påbegynde sin virksomhed på den attesterede dato, hvor det er blevet underrettet om den i stk. 1, første afsnit, omhandlede meddelelse.

2002/83/EF art. 43 og 92/49/EØF art. 36 (tilpasset)

Artikel 146

Fri udveksling af tjenesteydelser: Ændring i risiciene eller forpligtelsernen

Enhver ændring, som forsikringsselskabet agter at foretage i de i artikel 41 144 omhandlede oplysninger, underkastes fremgangsmåden i artikel 41 144 og 42 145.

90/618/EØF art. 6 (tilpasset)

Underafdeling 2 – Ansvarsforsikring for motorkøretøjer

Artikel 147

Lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer

1. Denne artikel finder anvendelse, Nnår et skadesforsikringsselskab beliggende i en en virksomhed fra et etableret forretningssted i en medlemsstat dækker en risiko, som henhører under forsikringsklasse 10 i punkt A i bilaget I til direktiv 73/239/EØF, bortset fra fragtførerens ansvar, og som består i en anden medlemsstat.,

2. pålægger værtslandet den medlemsstat, hvor der præsteres tjenesteydelser, pålægger virksomheden selskabet at blive medlem af forsikringsbureauet og garantifonden i den pågældende medlemsstat og at medvirke ved finansieringen deraf.

2. Det i dette stk. 1 omhandlede finansielle bidrag ydes kun i relation til Virksomheden kan dog ikke forpligtes til at betale eller bidrage til bureauet og fonden i den medlemsstat, hvor der præsteres tjenesteydelser, med andet end et beløb, der beregnes på samme grundlag som for virksomheder, der fra et etableret forretningssted i den pågældende medlemsstat dækker risici, bortset fra fragtførerens ansvar, under forsikringsklasse 10 i punkt A i bilag I, der dækkes gennem præstering af tjenesteydelser. Bidraget beregnes på samme grundlag som for skadesforsikringsselskaber, der dækker sådanne risici fra et etableret forretningssted i den pågældende medlemsstat.

Beregningen foretages med udgangspunkt i forsikringsselskabets præmieindtægter inden for denne forsikringsklasse i værtslandet den pågældende medlemsstat eller til det antal risici inden for denne forsikringsklasse, der dækkes i nævnte medlemsstat.

3. Nærværende direktiv er ikke til hinder for Værtslandet kan stille krav om , at en et forsikrings selskab virksomhed, der tilbyder tjenesteydelser, skal overholde den pågældende medlemsstats bestemmelserne om dækning af forøgede risici i den medlemsstat, hvor tjenesteydelsen præsteres, i det omfang de finder anvendelse på skadesforsikringsselskaber, der er etableret i denne medlemsstat .

Artikel 148

Ligebehandling af personer, der gør krav gældende

4. Den medlemsstat, hvor der præsteres tjenesteydelser, Værtslandet pålægger virksomheden skadesforsikringsselskabet at sikre, at personer, der gør krav gældende som følge af begivenheder på dens område, ikke stilles ringere, fordi virksomheden dækker en risiko, bortset fra fragtførerens ansvar, under forsikringsklasse 10 i punkt A i bilag I i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser og ikke ud fra et etableret forretningssted en filial i den pågældende medlemsstat.

Artikel 149

Repræsentant

1. Med henblik herpå artikel 148 skal pålægger den medlemsstat, hvor der præsteres tjenesteydelser, værtslandet pålægge virksomheden skadesforsikringsselskabet at udpege en repræsentant, der er bosat eller etableret på dens område, som skal indsamle alle nødvendige oplysninger i forbindelse med krav, og som skal have tilstrækkelige beføjelser til at repræsentere virksomheden over for skadelidte personer, der kunne gøre krav gældende, herunder med hensyn til betaling af sådanne krav, og til at repræsentere den eller, om nødvendigt, lade den repræsentere over for den pågældende medlemsstats domstole og myndigheder i forbindelse med disse krav.

Ligeledes kan det pålægges repræsentanten at repræsentere virksomheden over for de kompetente tilsyns myndighederne i den medlemsstat, hvor der præsteres tjenesteydelser, værtslandet ved kontrollen af, om der foreligger en forsikringsaftalepolice, der dækker ansvarsforsikring for motorkøretøjer, samt om gyldigheden af denne aftalepolice.

2. Den medlemsstat, hvor der præsteres tjenesteydelser, Værtslandet kan ikke pålægge den udpegede person repræsentanten at udføre andre aktiviteter for den virksomhed det skadesforsikringsselskab , der har udpeget ham, end dem, der er fastsat i stk. 1 andet og tredje afsnit.

3. Udpegelsen af en repræsentant kan betragtes ikke i sig selv betragtes som oprettelse af en filial afdeling eller et agentur i henhold til artikel 6, stk. 2, litra b), i direktiv 73/239/EØF, 142 og repræsentanten betragtes ikke som et etableret forretningssted i henhold til artikel 2, litra c), i nærværende direktiv.

2000/26/EF art. 9 (tilpasset)

4. Hvis Fforsikringsselskabet ikke har udpeget en repræsentant, kan efter forudgående godkendelse fra hjemlandet medlemsstaterne godkende, at udpege den skadebehandlingsrepræsentant, der er udpeget omhandlet i i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF [71], til varetagelse af varetager hvervet som den i stk. 1 i nærværende artikel nævnte repræsentant udpeget i henhold til dette stykke.

2002/83/EF art. 44 (tilpasset)

Afdeling 3 – Beføjelser tillagt værtslandets tilsynsmyndigheder

Underafdeling 1 – forsikring

Artikel 150

Sprog

De kompetente Tilsyns myndighederne i filialmedlemsstaten eller i den medlemsstat, hvor tjenesteydelserne præsteres, værtslandet kan kræve, at de oplysninger, som de i henhold til dette direktiv har lov til at anmode om vedrørende den virksomhed, der udøves af de forsikringsselskabers virksomhed, som opererer på deres område, gives på den pågældende medlemsstats officielle sprog.

92/49/EØF art. 39 (tilpasset)

Artikel 151

Forudgående anmeldelse og forudgående godkendelse

2.1 Filialmedlemsstaten eller den medlemsstat, hvor tjenesteydelserne præsteres, Værtslandet må ikke fastsætte bestemmelser om, at der kræves forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de almindelige og specielle betingelser i forsikringsaftalerpolicer, af tariffer eller, i forbindelse med livsforsikring, af det tekniske grundlag for beregningen af bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hensættelser og af de formularer og andre trykte dokumenter, som et forsikringsselskabet agter at anvende over for forsikringstagerne.

2. Med henblik på at kontrollere, at deres nationale bestemmelser om forsikringsaftaler overholdes, kan de værtslandet alene kræve, at ethvert forsikrings selskab, der ønsker at udøve forsikringsvirksomhed på deres dets område i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, på opfordring skal kunne forelægge de betingelser og andre dokumenter, som det agter at anvende, uden at dette dog må gøres til en forhåndsbetingelse for, at forsikrings selskabet kan udøve sin virksomhed.

3. Filialmedlemsstaten eller den medlemsstat, hvor tjenesteydelserne præsteres, Værtslandet må hverken opretholde eller indføre krav om forudgående meddelelse om anmeldelse eller godkendelse af tarifforhøjelser, medmindre krav herom alene er et led i en almindelig priskontrolordning.

2002/83/EF art. 46 (tilpasset)

1 2005/1/EF art. 8, nr. 1)

nyt

Artikel 152

Forsikringsselskaber, der overtræder ikke efterkommer retsregler

21. Hvis de kompetente tilsyns myndighederne i en medlemsstat konstaterer, at et forsikringsselskab, der på denne medlemsstats område har en filial eller driver virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, overtræder ikke efterkommer de retsregler i nævnte medlemsstat, der gælder for det, anmoder de det pågældende forsikringsselskab om at bringe disse ulovlige forhold til ophør.

32. Foretager vedkommende det pågældende forsikringsselskab sig ikke det nødvendige, giver de kompetente tilsyns myndighederne i den pågældende medlemsstat de kompetente tilsyns myndighederne i hjemlandet meddelelse herom.

Disse Hjemlandets tilsynsmyndigheder træffer snarest muligt alle nødvendige foranstaltninger med henblik på, at det pågældende forsikringsselskab bringer de ulovlige forhold til ophør.

De kompetente Tilsyns myndighederne i den pågældende medlemsstat hjemlandet underretter tilsynsmyndighederne i værtslandet om de trufne underrettes om arten af disse foranstaltninger.

43. Hvis forsikringsselskabet trods de foranstaltninger, der er truffet af hjemlandet, eller fordi disse foranstaltninger viser sig at være utilstrækkelige, eller den pågældende medlemsstat ikke træffer nogen foranstaltninger, fortsat overtræder de retsregler, der gælder i værtslandet, eller fordi disse foranstaltninger viser sig at være utilstrækkelige, den pågældende medlemsstat, kan denne værtslandets tilsynsmyndigheder , efter at have givet de kompetente myndigheder i hjemlandets tilsynsmyndigheder meddelelse herom, træffe egnede foranstaltninger for at forhindre eller standse yderligere overtrædelser og, såfremt det er strengt nødvendigt, forbyde selskabet at indgå flere nye forsikringsaftaler på dens værtslandets område.

Medlemsstaterne sikrer, at det på deres område er muligt at forkynde de retsdokumenter, der er nødvendige for sådanne foranstaltninger, for forsikringsselskaberne Medlemsstaterne drager omsorg for, at det på deres område er muligt at give forsikringsselskaberne de nødvendige meddelelser.

54. Stk. 21, 32 og 43 berører ikke medlemsstaternes ret til i nødstilfælde at træffe egnede forholdsregler nødforanstaltninger for at forhindre lovovertrædelser på deres område. Dette Denne ret indebærer også mulighed for at forhindre et forsikringsselskaber i at fortsætte med at indgå nye forsikringsaftaler på deres område.

65. Stk. 21, 32 og 43 berører ikke medlemsstaternes ret til at pålægge sanktioner ved overtrædelser på deres område.

76. Hvis det forsikringsselskab, der har gjort sig skyldig i overtrædelsen, har et etableret forretningssted en filial eller besidder ejendom i den pågældende medlemsstat, kan dennes kompetente myndigheder denne medlemsstats tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med den nationale lovgivning iværksætte de for sådanne overtrædelser fastsatte nationale administrative sanktioner over for dette etablerede forretningssted denne filial eller denne ejendom.

87. Enhver foranstaltning, der træffes i henhold til stk. 2-6 3 til 7, og som omfatter sanktioner eller begrænsninger i udøvelsen af forsikringsvirksomhed, skal behørigt begrundes og meddeles det pågældende forsikringsselskab.

18. Ethvert forsikringsselskab, der udøver virksomhed i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, Forsikringsselskaber skal forelægger på opfordring de kompetente myndigheder i filialmedlemsstaten tilsynsmyndighederne i værtslandet og/eller i den medlemsstat, hvor tjenesteydelser præsteres, alle de dokumenter, der forlanges af demt med henblik på gennemførelsen af denne artikelstk. 1-7, for så vidt som forsikringsselskaber, der har hjemsted i disse medlemsstater, også er forpligtet dertil.

9. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om antallet og arten af sager, der har ført til afslag i henhold til artikel 143 og 145, eller hvor der er truffet foranstaltninger i henhold til stk. 4 i denne artikel.

På basis af disse oplysninger 1 underretter Kommissionen hvert andet år Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensioner herom. antallet og arten af tilfælde, hvor der i den enkelte medlemsstat er givet afslag som omhandlet i artikel 40 eller i artikel 42, eller truffet foranstaltninger i henhold til stk. 4 i nærværende artikel. Medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen ved at give den de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af rapporten.

2002/83/EF art. 47 (tilpasset)

Artikel 153

Reklame

Dette direktiv er ikke til hinder for, at fForsikringsselskaber med hjemsted i en medlemsstat kan ved anvendelse af ethvert foreliggende kommunikationsmiddel kan reklamere for deres ydelser i værtslandet filialmedlemsstaten eller i den medlemsstat, hvor tjenesteydelserne præsteres, så længe de ikke tilsidesætter eventuelle de regler om sådanne reklamers form og indhold, der er begrundet i almene hensyn.

2002/83/EF art. 50 (tilpasset)

Artikel 154

Skatter på præmier

1. Uden at det foregriber en senere harmonisering, er alle forsikringsaftaler udelukkende pålagt de indirekte skatter og parafiskale afgifter, hvormed forsikringspræmierne er belastet i den medlemsstat, hvor risikoen består eller forpligtelsen er dækket består,.

92/49/EØF art. 46

Uanset artikel 2, litra d), første led, i direktiv 88/357/EØF, Ved anvendelsen af første afsnit betragtes indbo i en ejendom, der er beliggende på en medlemsstats område, med undtagelse af goder i erhvervsmæssig transit, ved anvendelsen af nærværende stykke som en risiko, der består i denne medlemsstat, selv om ejendommen og dens indbo ikke er dækket af samme forsikringsaftalepolice.

2002/83/EF art. 50 (tilpasset)

samt for I Spaniens vedkommende pålægges forsikringsaftaler også de ekstragebyrer, der ved lov er fastsat til fordel for det spanske "Consorcio de Compensación de Seguros" til udførelse af dets opgaver i forbindelse med godtgørelse af tab på grund af usædvanlige begivenheder i denne medlemsstat.

2. Den lovgivning, der finder anvendelse på aftalen efter artikel 32175-181 og 183-186, har ingen indflydelse på den gældende skattemæssige ordning.

3. Med forbehold af senere harmonisering anvender hHver medlemsstat anvender på de forsikringsselskaber, som dækker risici eller indgår forpligtelser på dens område, de nationale bestemmelser vedrørende de foranstaltninger, der skal sikre opkrævning af de indirekte skatter og parafiskale afgifter i henhold til stk. 1.

2005/68/EF art. 47 (tilpasset)

Underafdeling 2 - genforsikring

Artikel 155

Genforsikringsselskaber, der ikke efterkommer retsregler

1. Hvis tilsyns de kompetente myndighederne i en medlemsstat konstaterer, at et genforsikringsselskab, der på denne medlemsstats område har en filial eller driver virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, ikke efterkommer de retsregler i nævnte medlemsstat, der gælder for det, kræver de, at det pågældende genforsikringsselskab bringer disse uregelmæssige forhold til ophør. Samtidig skal de forelægger de disse forhold for tilsynsmyndighederne den kompetente myndighed i hjemlandet.

2. Hvis genforsikringsselskabet trods de foranstaltninger, der er truffet af den kompetente myndighed i hjemlandet, eller fordi disse foranstaltninger viser sig at være utilstrækkelige, fortsat overtræder de retsregler, der gælder for det i værtslandet, eller fordi disse retsregler viser sig at være utilstrækkelige, kan denne værtslandets tilsynsmyndigheder , efter at have givet de kompetente myndigheder i hjemlandets tilsynsmyndigheder meddelelse herom, træffe egnede foranstaltninger for at forhindre eller straffe sanktionere yderligere overtrædelser og, såfremt det er strengt nødvendigt, forbyde selskabet at indgå nye genforsikringsaftaler på sit værtslandets område.

Medlemsstaterne sikrer, at det på deres område er muligt at forkynde de retsdokumenter, der er nødvendige for sådanne foranstaltninger, for genforsikringsselskaberne.

23. Enhver foranstaltning, der træffes i henhold til stk. 1, og som omfatter sanktioner eller begrænsninger i udøvelsen af genforsikringsvirksomhed, skal behørigt begrundes og meddeles det pågældende genforsikringsselskab.

2002/83/EF art. 49 (tilpasset)

Afdeling 4 - Statistiske oplysninger

Artikel 156

Statistiske oplysninger om grænseoverskridende virksomhed, der udøves hen over grænserne

92/49/EØF art. 44 (tilpasset)

2. Forsikringsselskaber skal meddeler særskilt for henholdsvis forsikringsvirksomhed, der udøves i henhold til reglerne om fri etableringsret, og for forsikringsvirksomhed, der udøves i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, meddele den kompetente tilsyns myndighederne i hjemlandet beløbet for præmier, skadesudgifter og provisioner, uden fradrag af genforsikringsandelen, for hver medlemsstat således:

a) for skadesforsikring: for hver gruppe af forsikringsklasser som anført i punkt B bilag I

b) for livsforsikring: for hver af forsikringsklasserne I til X som anført i bilag II.

samt, Ffor så vidt angår forsikringsklasse 10 i punkt A i bilaget I til direktiv 78/239/EØF, bortset fra fragtførerens ansvar, underretter det pågældende selskab også tilsynsmyndighederne om skadesfrekvensen og de gennemsnitlige skadesudgifter.

Hjemlandets kompetente tilsyns myndigheder videregiver inden for en rimelig frist og i samlet form disse de i stk. 1 nævnte oplysninger til de kompetente tilsyns myndighederne i de berørte medlemsstater efter anmodning fra disse , der anmoder derom.

2002/83/EF art. 48 (tilpasset)

Afdeling 5 – Behandling af aftaler indgået af filialer i forbindelse med likvidation

Artikel 157

Likvidation af forsikringsselskaber

Såfremt Træder et forsikringsselskab træder i likvidation, opfyldes skal forpligtelserne i forbindelse med forsikringsaftaler, der er indgået gennem en filial eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, opfyldes på samme måde som forpligtelserne i forbindelse med dette selskabs andre forsikringsaftaler, uanset de sikredes eller begunstigedes nationalitet.

2005/68/EF art. 48 (tilpasset)

Artikel 158

Likvidation af genforsikringsselskaber

Træder et genforsikringsselskab i likvidation, skal forpligtelserne i forbindelse med aftalerkontrakter, der er indgået gennem en filial eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, opfyldes på samme måde som forpligtelserne i forbindelse med dette selskabs andre genforsikringsaftalerkontrakter.

2002/83/EF art. 51 (tilpasset)

AFSNIT V KAPITEL IX

REGLER FOR AGENTURER ELLER FILIALER, DER ER ETABLERET INDEN FOR FÆLLESSKABET, OG SOM HØRER UNDER FORSIKRINGS- ELLER GENFORSIKRINGS SELSKABER MED HJEMSTED HOVEDSÆDE UDEN FOR FÆLLESSKABET

Afdeling 1 – Adgang til udøvelse af virksomhed

Artikel 159

Principper og betingelser for at opnå tilladelse og betingelser

1. Hver medlemsstat Medlemsstaterne gør adgangen til den i artikel 2, stk. 1, første afsnit, omhandlede form for virksomhed på dens deres område betinget af en administrativ tilladelse for alle selskaber med hovedsæde vedtægtsmæssigt hjemsted uden for Fællesskabet.

2002/83/EF art. 51 og 73/239/EØF art. 23

2. Medlemsstaten kan give denne tilladelse, såfremt selskabet mindst opfylder følgende betingelser:

73/239/EØF art. 23

a) det er beføjet til at udøve forsikringsvirksomhed i medfør af den nationale lovgivning, detn er undergivet;

2002/83/EF art. 51 og 73/239/EØF art. 23 (tilpasset)

b) det opretter et agentur eller en filial på denne medlemsstats område

73/239/EØF art. 23 (tilpasset)

c) det forpligter sig til på agenturets eller filialens hjemsted at føre særskilt regnskab for den virksomhed, der udøves der, samt opbevare alle forretningsdokumenter sammesteds;

d) det udpeger en generalbefuldmægtiget generalagent , som skal godkendes af den kompetente tilsyns myndighederne

2002/83/EF art. 51 (tilpasset)

nyt

d) udpeger en generalagent, som skal godkendes af den kompetente myndighed

e) det råder i den medlemsstat, hvor det udøver sin virksomhed virksomheden udøves, råder over aktiver af en størrelse, der mindst er lig med halvdelen af det i artikel 126, stk. 1, litra d), 29, stk. 2, første afsnit, foreskrevne absolutte minimum for minimumskapitalkravet garantifonden og deponerer en fjerdedel af dette absolutte minimum som sikkerhed

73/239/EØF art. 23 (tilpasset)

nyt

f) det forpligter sig til at overholde solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet være besiddelse af en solvensmargin i overensstemmelse med artikel 25 99 og 126 ;

2000/26/EF art. 8, litra b)

hg) det oplyser navn og adresse på den skadebehandlingsrepræsentant, som er udpeget i enhver anden medlemsstat end den, hvor tilladelsen søges, hvis de dækkede risici henhører under forsikringsklasse 10 i punkt A i bilaget I, bortset fra fragtførerens ansvar.

73/239/EØF art. 23

gh) det fremlægger en driftsplan i henhold til artikel 16011, stk. 1 og 2;

nyt

i) det overholder de ledelseskrav, der er fastsat i kapitel IV, afdeling 2.

2002/83/EF art. 51, stk. 1, og 73/239/EØF art. 23 (tilpasset)

13. Hver Med henblik på dette kapitel forstås ved "filial" den permanente tilstedeværelse på en medlemsstats område af et forsikringsselskab som omhandlet i stk. 1, der opnår tilladelse i denne medlemsstat og udøver forsikringsvirksomhed . gør adgangen til den i artikel 1 omhandlede form for virksomhed på dens område betinget af en administrativ tilladelse af alle virksomheder med vedtægtsmæssigt hjemsted uden for Fællesskabet.

2002/83/EF (tilpasset)

Artikel 160

Driftsplan for filialen

31. Den i stk. 2, litra g), artikel 159, stk. 2, litra h), nævnte driftsplan for agenturet eller filialen skal indeholde følgende angivelser eller dokumentation:

a) oplysninger om arten af de risici eller forpligtelser, som selskabet har til hensigt at påtage sig

b) oplysninger om grundprincipperne for genforsikring

nyt

c) skøn over det fremtidige solvenskapitalkrav, jf. kapitel VI, afdeling 4, på basis af den forventede balance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning af disse skøn

d) skøn over det fremtidige minimumskapitalkrav, jf. kapitel VI, afdeling 5, på basis af den forventede balance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning af disse skøn

2002/83/EF (tilpasset)

nyt

ce) oversigt over selskabets anerkendte egenkapital og basiskapital til dækning af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet foretagendets solvensmargen og garantifond som omhandlet i artikel 55 kapitel VI, afdeling 4 og 5

df) anslåede omkostninger ved opbygningen af administrationen og akvisitionsnettet, samt de dertil bestemte finansielle midler og, hvis de risici, der skal dækkes, henhører under forsikringsklasse 18 i punkt A i bilag I, de midler, der står til rådighed til levering af assistancen

nyt

(g) oplysninger om strukturen i ledelsessystemet.

2002/83/EF (tilpasset)

nyt

og skal endvidere for de første tre regnskabsår angive: 2. Ud over kravene i stk. 1 skal driftsplanen for de første tre regnskabsår indeholde følgende:

b) en oversigt, der giver detaljerede oplysninger om de forventede indtægter og udgifter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed, overtagelse af genforsikring såvel som afgivelse i genforsikring

fa) en prognosticeret balance

gb) skøn over de finansielle midler, der er bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, minimumskapitalkravet forpligtelser og solvenskapitalkravet den obligatoriske solvensmargen

c) for skadesforsikringsvirksomhed skal driftsplanen også indeholde følgende:

i) de anslåede administrationsomkostninger bortset fra omkostninger i forbindelse med administrationens opbygning, navnlig de løbende almindelige omkostninger og provisioner

ii) de anslåede præmier eller bidrag og skadesudgifter

d) for livsforsikringsvirksomhed skal driftsplanen også indeholde en oversigt, der giver detaljerede oplysninger om de forventede indtægter og udgifter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed, overtagelse af genforsikring og afgivelse i genforsikring.

43. En mMedlemsstaterne kan kræve , at livsforsikringsselskaber foretager løbende anmeldelse af det tekniske grundlag for beregningen af tariffer og forsikringsmæssige hensættelser, uden at dette dog må gøres til en forhåndsbetingelse for, at et de pågældende forsikringsselskaber kan udøve sin deres virksomhed.

2002/83/EF art. 53 (tilpasset)

nyt

Artikel 161

Overdragelse af porteføljeforsikringsbestand

1. Hver medlemsstat Medlemsstaterne tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at agenturer og filialer, der er etableret på dens deres område og omhandlet i dette afsnitkapitel, overdrager hele eller en del af deres forsikringsporteføljebestand til et overtagende selskab, der er etableret i samme medlemsstat, hvis de kompetente myndigheder tilsynsmyndighederne i denne medlemsstat eller i givet fald i den i artikel 56 39 omhandlede medlemsstat bekræfter, at det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har den fornødne anerkendte egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet solvensmargen.

92/49/EØF art. 53 (tilpasset)

nyt

2. Hver medlemsstat Medlemsstaterne tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at agenturer og filialer, der er etableret på dens deres område og omhandlet i dette afsnitkapitel, overdrager hele eller en del af deres forsikringsporteføljebestand til et forsikringsselskab med hjemsted hovedsæde i en anden medlemsstat, hvis de kompetente myndigheder tilsynsmyndighederne i denne medlemsstat bekræfter, at det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har den fornødne anerkendte egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet solvensmargen.

3. Såfremt en medlemsstat på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser tillader, at agenturer og filialer, der er etableret på dens områder og omhandlet i dette afsnitkapitel, overdrager hele eller en del af deres forsikringsporteføljebestand til et agentur eller en filial, som er omhandlet i dette afsnit kapitel og etableret på en anden medlemsstats område, skal den sikre sig, at de kompetente tilsyns myndighederne i det overtagne overtagende selskabs hjemland eller i givet fald i den i artikel 26 164 omhandlede medlemsstat bekræfter følgende:

a) at det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har den fornødne anerkendte egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet solvensmargen,

b) at en sådan overdragelse er mulig efter loven i det overtagende selskabs hjemland

c) og at sidstnævnte er indforstået med overdragelsen.

4. Den medlemsstat, hvor det overdragende agentur eller den overdragende filial er beliggende, giver i de i stk. 1, 2 og 3 nævnte tilfælde tilladelse til overdragelsen, efter at have modtaget godkendelse fra de kompetente tilsyns myndighederne i den medlemsstat, hvor risikoen eller forpligtelsen består, såfremt denne ikke er den medlemsstat, hvor det overdragende agentur eller den overdragende filial er beliggende.

5. De kompetente Tilsyns myndighederne i de hørte medlemsstater meddeler de kompetente tilsyns myndighederne i det overdragende forsikringsselskabs hjemland deres udtalelse eller deres samtykke senest tre måneder efter anmodningens modtagelse.; hHar de hørte myndigheder ikke svaret ved udløbet af denne frist, betragtes dette som en positiv udtalelse eller et stiltiende samtykke.

6. En overdragelse, der tillades i henhold til denne artikelstk. 1-5, skal i den medlemsstat, hvor risikoen eller forpligtelsen består, offentliggøres som foreskrevet i den nationale lovgivning.

Overdragelsen kan uden videre gøres gældende over for de berørte forsikringstagere, de forsikrede og enhver anden person, som har rettigheder eller forpligtelser i kraft af de overdragne aftaler.

2002/83/EF og 92/49/EØF art. 53

Denne bestemmelse Første og andet afsnit berører ikke medlemsstaternes ret til at fastsætte, at forsikringstagerne skal have mulighed for at opsige aftalen inden for en bestemt frist fra overdragelsestidspunktet.

2002/83/EF art. 54 (tilpasset)

nyt

Artikel 162

Forsikringsmæssige hensættelser

Medlemsstaterne pålægger selskaberne at oprette de i artikel 20 omhandlede tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser, der svarer til til dækning af de på deres område indgåede forsikrings- og genforsikringsforpligtelser beregnet i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 2. forpligtelser. Medlemsstaterne pålægger selskaberne at værdiansætte aktiver og passiver i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 1, og beregne egenkapitalen i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 3. De sørger for, at agenturet eller filialen dækker disse hensættelser ved hjælp af ækvivalente og kongruente aktiver i overensstemmelse med bilag II.

Medlemsstaternes lovgivning finder anvendelse ved beregningen af disse hensættelser, ved fastsættelsen af de måder, hvorpå midlerne kan anbringes, ved vurderingen af aktiverne, og i givet fald ved bestemmelsen af, i hvilket omfang det kan tillades, at aktiverne dækker disse hensættelser.

Den pågældende medlemsstat kræver, at de aktiver, der dækker disse hensættelser, er lokaliseret på dens område. Dog finder artikel 20, stk. 4, anvendelse.

2002/83/EF art. 55 (tilpasset)

nyt

Artikel 163

Solvensmargen Solvenskapitalkrav og minimumskapitalkrav garantifond

1. Hver medlemsstat pålægger de agenturer eller filialer, der er oprettet på dens område, at råde over en anerkendt egenkapital solvensmargen, der er sammensat som beskrevet i artikel 27 97, stk. 4 .

Margenens minimum Solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet beregnes i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel VI, afdeling 4 og 5 artikel 28.

Ved denne beregning af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet tages følgende kun de af agenturet eller filialen foretagne forretninger i betragtning:.

a) i forbindelse med skadesforsikring kun filialens virksomhed

b) i forbindelse med livsforsikring kun de af agenturet eller filialen foretagne forretninger.

2. En tredjedel af solvensmargenens minimum udgør garantifonden.

Denne garantifond kan dog ikke være mindre end halvdelen af det i artikel 29, stk. 2, første afsnit, fastsatte minimum. Initialdepotet stillet i overensstemmelse med artikel 51, stk. 2, litra e), er medregnet heri.

Den anerkendte basiskapital, der kræves til dækning af minimumskapitalkravet Garantifonden og det absolutte minimum for minimumskapitalkravet denne fonds minimum sammensættes i overensstemmelse med artikel 97, stk. 5 artikel 29.

73/239/EØF art. 25 (tilpasset)

nyt

2.3. En tredjedel af solvensmarginen udgør garantifonden. Denne garantifond Den anerkendte basiskapital kan ikke være mindre end halvdelen af det i artikel 126, stk. 1, litra d), 17, stk. 2, fastsatte absolutte minimum.

Initialdepotet stillet Den sikkerhed, der stilles i overensstemmelse med artikel 23159, stk. 2, litra e), medregnes i den anerkendte basiskapital til dækning af minimumskapitalkravet er medregnet heri.

2002/83/EF art. 55 (tilpasset)

nyt

3.4. De aktiver, der dækker solvenskapitalkravet solvensmargenens minimum, skal op til et beløb på størrelse med garantifonden minimumskapitalkravet være lokaliseret i den medlemsstat, hvor virksomheden udøves og, for så vidt angår det resterende beløb, inden for Fællesskabet.

2002/83/EF art. 56 og 84/641/EØF art. 12

Artikel 164

Fordele for selskaber, der har opnået med tilladelse fra i flere medlemsstater

1. Selskaber, der har anmodet om eller opnået tilladelse fra flere medlemsstater, kan anmode om følgende fordele, som kun kan ydes samlet:

2002/83/EF art. 56 (tilpasset)

nyt

a) dent i artikel 55 163 omhandlede solvensmargen solvenskapitalkrav beregnes på grundlag af den samlede virksomhed, som de udøver inden for Fællesskabet; i så fald tages kun den virksomhed , som udøves af samtlige agenturer eller filialer, der er etableret inden for Fællesskabet , i betragtning ved denne beregning

b) den i artikel 51 159, stk. 2, litra e), omhandlede sikkerhed skal kun stilles kun i én af disse stater

c) de aktiver, der dækker garantifonden minimumskapitalkravet , kan i overensstemmelse med artikel 131 lokaliseres i hvilken som helst af de medlemsstater, hvor de udøver deres virksomhed.

I de i første afsnit, litra a), nævnte tilfælde tages kun den virksomhed, som udøves af samtlige filialer, der er etableret inden for Fællesskabet, i betragtning ved denne beregning.

2. Anmodning om opnåelse af de i stk. 1 nævnte fordele fremsættes over for de kompetente tilsyns myndighederne i de pågældende medlemsstater. I anmodningen anføres den myndighed, der fremovertidig skal efterprøve de i Fællesskabet etablerede agenturers eller filialers solvens for så vidt angår deres samlede virksomhed. Selskabets valg af myndighed skal begrundes.

Den sikkerhedsstillelsen , der er omhandlet i artikel 159, stk. 2, litra e), skal deponeres stilles i den pågældende medlemsstat.

84/641/EØF art. 12 (tilpasset)

3. De i stk. 1 nævnte fordele må kun ydes med samtykke fra de kompetente tilsyns myndighederne i samtlige de medlemsstater, hvor anmodningen er fremsat.

De får virkning fra det tidspunkt, på hvilket den valgte tilsynsmyndighed over for de øvrige tilsynsmyndigheder har erklæret sig rede til at efterprøve de i Fællesskabet etablerede agenturers eller filialers solvens for så vidt angår deres samlede virksomhed.

Den valgte tilsynsmyndighed modtager fra de øvrige medlemsstater de oplysninger, der er nødvendige for at efterprøve den samlede solvens for agenturer og filialer, der er etableret på deres område.

4. Tilladelsen til at anvende de i medfør af denne artikel stk. 1, 2 og 3 ydede fordele tilbagekaldes af samtlige berørte medlemsstater samtidig på foranledning af en eller flere af de berørte medlemsstater.

2002/83/EF art. 52 (tilpasset)

Artikel 165

Betingelser for tredjelandes filialer Beretning, tilsynsmæssigt og statistisk materiale og kriseramte selskaber

2. Med henblik på denne afdeling finder aArtikel 13 og 37 33, artikel 34, stk. 5, artikel 136, stk. 3, samt artikel 137 og 138 finder tilsvarende anvendelse på de i dette afsnit omhandlede agenturer og filialer.

Ved anvendelsen af artikel 37 ligestilles den kompetente myndighed, der gennemfører efterprøvningen af disse agenturers eller filialers samlede solvens, med den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor hjemstedet er beliggende.

84/641/EØF art. 13 (tilpasset)

Ved anvendelsen af artikel 20 134, 135 og 136 i tilfælde af en virksomhed, der har opnået de i artikel 26, stk. 1, 164, stk. 1-3, omhandlede fordele, ligestilles den tilsyns myndighed, der har til opgave at efterprøve solvensen i de agenturer og filialer, der er etableret inden for Fællesskabet, for så vidt angår deres samlede virksomhed, med tilsyns myndigheden i den medlemsstat, på hvis område virksomheden har sit vedtægtsmæssige hjemsted.

2002/83/EF art. 52 (tilpasset)

Artikel 166

Adskillelse af skades- og livsforsikringsvirksomhed

1. Med forbehold af litra b) kan dDe i dette afsnit denne afdeling omhandlede agenturer og filialer må ikke samtidig udøve livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed i samme medlemsstat på en medlemsstats område samtidig drive virksomhed som omhandlet i bilaget til direktiv 73/239/EØF og virksomhed omfattet af dette direktiv.

b) 2. Med forbehold af litra c) Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte, at de i dette afsnit denne afdeling omhandlede agenturer og filialer, som på den i artikel 18, stk. 3, 71, stk. 5, første afsnit, nævnte relevante dato udøvede de to former for virksomhed på en medlemsstats område, kan fortsætte deres virksomhed dér på betingelse af, at der i overensstemmelse med artikel 1972 oprettes særskilt forvaltning for hver af disse former for virksomhed.

c) 3. Enhver medlemsstat, som i medfør af artikel 18, stk. 6, 71, stk. 5, andet afsnit, har krævet kræver af de selskaber, der er etableret på dens område, at de ophører med samtidig at udøve de former for virksomhed, som de udøvede på den i artikel 18, stk. 3, 71, stk. 5, første afsnit, nævnte relevante dato, skal kræve, at denne afgørelse ligeledes finder anvendelse på de i dette afsnit denne afdeling omhandlede agenturer og filialer, som er etableret på dens område, og som dér udøver begge former for virksomhed samtidig.

d) Medlemsstaterne kan fastsætte, at de i dette afsnit denne afdeling omhandlede agenturer og filialer, hvis hovedkontorsæde udøver begge former for virksomhed samtidig, og som på de i artikel 18, stk. 3, 71, stk. 5, første afsnit, nævnte datoer på en medlemsstats område udelukkende udøvede de af dette direktiv omfattede former for skadesforsikrings virksomhed, kan fortsætte deres virksomhed dér. Hvis selskabet ønsker at udøve de i direktiv 73/239/EØF nævnte former for skadesforsikrings virksomhed på dette område, kan må det kun udøve de i dette direktiv omhandlede former for livsforsikrings virksomhed gennem et datterselskab.

Artikel 167

Tilbagekaldelse af tilladelse for selskaber med tilladelse i flere medlemsstater

73/239/EØF art. 28

Såfremt den i artikel 26, stk. 2, 164, stk. 2, nævnte myndighed tilbagekalder tilladelsen, underretter den tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater, hvor foretagendet selskabet udøver sin virksomhed, herom, og disse træffer hensigtsmæssige foranstaltninger.

Såfremt beslutningen om tilbagekaldelse begrundes med utilstrækkelig samlet solvens, således som den er fastsat ved det i artikel 164 omhandlede samtykke foranstalter de medlemsstater, der deltager i dette samtykke, ligeledes tilbagekaldelse af deres tilladelse.

2002/83/EF art. 57

Artikel 168

Aftaler med tredjelande

73/239/EØF art. 29 og 2002/83/EF art. 57 (tilpasset)

Fællesskabet kan i de aftaler, det i overensstemmelse med traktaten indgår med et eller flere tredjelande, blive enige om anvendelse af bestemmelser, der afviger fra de i dette afsnit denne afdeling fastsatte, med det formål på betingelse af gensidighed at garantere en tilstrækkelig beskyttelse af forsikringstagerne og de forsikrede i medlemsstaterne.

nyt

Afdeling 2 - Genforsikring

Artikel 169

Ækvivalens

1. Kommissionen træffer i overensstemmelse med den i artikel 313, stk. 2, nævnte procedure afgørelse om, hvorvidt de solvensregler, som et tredjeland anvender på den genforsikringsvirksomhed, der udøves af selskaber med hovedsæde i det pågældende tredjeland, er ækvivalente med reglerne i dette direktiv.

Disse afgørelser tages op til regelmæssig revision.

2. Når det i overensstemmelse med stk. 1 er blevet fastslået, at et tredjelands solvensregler er ækvivalente med reglerne i dette direktiv, behandles genforsikringsaftaler indgået med selskaber med hovedsæde i disse tredjelande på samme måde som genforsikringsaftaler indgået med et selskab, der har opnået tilladelse i henhold til dette direktiv.

2005/68/EF art. 32 (tilpasset)

nyt

Artikel 170

Forbud mod at stille aktiver som sikkerhed

2. Medlemsstaterne må ikke med henblik på oprettelse af forsikringsmæssige hensættelser bevare eller indføre en ordning med bruttohensætttelserreserver, som indebærer, at aktiver stilles som sikkerhed for ikke optjente præmier og udestående erstatningshensættelser, hvis det genforsikrende selskab genforsikreren er et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har opnået tilladelse i overensstemmelse med dette direktiv, eller et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse i overensstemmelse med direktiv 73/239/EØF eller 2002/83/EF. hovedsæde i et tredjeland, hvis solvensregler betragtes som ækvivalente med reglerne i dette direktiv, jf. artikel 169.

2005/68/EF art. 49 (tilpasset)

Artikel 171

Principper og betingelser for udøvelse af genforsikringsvirksomhed

En medlemsstat må ikke på tredjelands genforsikringsselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted uden for Fællesskabet, som påbegynder eller udøver genforsikringsvirksomhed på dens område, anvende bestemmelser, som indebærer en gunstigere behandling end den, der gives indrømmes genforsikringsselskaber, som har deres vedtægtsmæssige hjemsted med hovedsæde i den pågældende medlemsstat.

2005/68/EF art. 50 (tilpasset)

Artikel 172

Aftaler med tredjelande

1. Kommissionen kan fremsætte forslag for Rådet om at indlede forhandlinger med et eller flere tredjelande om aftaler vedrørende de nærmere vilkår for, hvordan tilsynet skal anvendes på:

a) tredjelands genforsikringsselskaber, som har deres hjemsted i et tredjeland og udøver genforsikringsvirksomhed i Fællesskabet

b) EF- genforsikringsselskaber, som har deres hjemsted i Fællesskabet og udøver genforsikringsvirksomhed i et tredjeland.

2. De i stk. 1 omhandlede aftaler skal bl.a. bestræbe sig på at sikre en effektiv markedsadgang på basis af ækvivalens i den forsigtighedsbaserede regulering for genforsikringsselskaber på hver kontraherende parts område og gensidig anerkendelse af tilsynsregler og tilsynspraksis i forbindelse med genforsikring. De skal også bestræbe sig på at sikre, at:

a) at medlemsstaternes kompetente tilsyns myndigheder kan indhente de nødvendige oplysninger for tilsynet med genforsikringsselskaber, som har hjemsted hovedsæde i Fællesskabet og udøver virksomhed på de pågældende tredjelandes område

b) at tredjelandes kompetente tilsyns myndigheder kan indhente de nødvendige oplysninger for tilsynet med genforsikringsselskaber, som har hjemsted hovedsæde på deres område og udøver virksomhed i Fællesskabet.

3. Med forbehold af traktatens artikel 300, stk. 1 og 2, i traktaten undersøger Kommissionen bistået af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelateredeorienterede Pensioner resultatet af de i stk. 1 omhandlede forhandlinger og den deraf opståede situation.

2002/83/EF (tilpasset)

AFSNIT VI KAPITEL X

REGLER FOR DATTERSELSKABER AF ET MODERSELSKAB FORSIKRINGS- OG GENFORSIKRINGSSELSKABER , DER HENHØRER UNDER ET TREDJELANDS RETLOVGIVNING, OG FOR ET SÅDANT SÅDANNE MODERSELSKABERS ERHVERVELSE AF KAPITALINTERESSER

Afdeling 1 - Forsikring

2005/1/EF art. 8, nr. 2) (tilpasset)

Artikel 173

Medlemsstaternes underretning af Kommissionen

Medlemsstaternes kompetente tilsyns myndigheder underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstaters kompetente tilsyns myndigheder om: a) enhver meddelelse af tilladelse til et direkte eller indirekte datterselskab, hvis moderselskab eller moderselskaber henhører under et tredjelands lovgivning.

Der gives i den forbindelse også oplysninger om den pågældende koncerns opbygning.

b) Når et sådant moderselskabs erhvervelse af selskab henhørende under et tredjelands lovgivning erhverver kapitalinteresser i et forsikrings- eller genforsikrings selskab , der er meddelt tilladelse i Fællesskabet, som bevirker, at dette forsikrings- eller genforsikringsselskabet bliver et datterselskab af førstnævnte selskab dette tredjelandsselskab, underretter hjemlandets tilsynsmyndigheder Kommissionen og de øvrige medlemsstaters tilsynsmyndigheder herom .

Når der som omhandlet i litra a) er meddelt tilladelse til et direkte eller indirekte datterselskab under et eller flere moderselskaber, som henhører under et tredjelands lovgivning, skal koncernens opbygning angives i den anmeldelse, som de kompetente myndigheder indgiver til Kommissionen og til de øvrige kompetente myndigheder.

2005/68/EF art. 52 (tilpasset)

Artikel 174

Tredjelandes behandling af genforsikringsselskaber fra Fællesskabet

1. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om alle generelle vanskeligheder, som deres forsikrings- eller genforsikringsselskaber har mødt i forbindelse med etablering eller udøvelse af virksomhed i et tredjeland.

2. Kommissionen udarbejder forelægger med jævne mellemrum Rådet en rapport, hvori den ud fra de i stk. 3 omhandlede kriterier gennemgår behandlingen af EF-genforsikringsselskaber i tredjelande af forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet, med hensyn til følgende:

a) EF-genforsikringsselskabers etableringen i tredjelande af forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet,

b) deres erhvervelse af kapitalinteresserandele i forsikrings- eller genforsikringsselskaber i tredjelande

c) deres udøvelse af forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed

d) og deres grænseoverskridende levering af forsikrings- eller genforsikringsydelser fra Fællesskabet til tredjelande.

Kommissionen forelægger Rådet disse rapporter, om nødvendigt ledsaget af passende forslag eller henstillinger.

90/618/EØF art. 4

3. Hvis Kommissionen enten på grundlag af de i stk. 2 omhandlede rapporter eller på grundlag af andre oplysninger konstaterer, at et tredjeland ikke indrømmer EF-forsikringsvirksomheder en faktisk adgang til markedet svarende til den, Fællesskabet indrømmer forsikringsvirksomheder fra dette tredjeland, kan Kommissionen forelægge Rådet forslag til et forhandlingsmandat for denne med henblik på at opnå tilsvarende konkurrencevilkår for EF-forsikringsvirksomheder. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

2002/83/EF

3. Hvis Kommissionen enten på grundlag af de i stk. 2 omhandlede rapporter eller på grundlag af andre oplysninger konstaterer, at et tredjeland ikke indrømmer EF-forsikringsselskaber en faktisk adgang til markedet svarende til den, Fællesskabet indrømmer forsikringsselskaber fra dette tredjeland, kan Kommissionen forelægge Rådet forslag til et passende forhandlingsmandat med henblik på at opnå tilsvarende konkurrencevilkår for EF-forsikringsselskaber. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

2005/68/EF art. 52

3. Hvis Kommissionen enten på grundlag af de i stk. 2 omhandlede rapporter eller på grundlag af andre oplysninger konstaterer, at et tredjeland ikke indrømmer EF-genforsikringsselskaber en effektiv markedsadgang, kan Kommissionen forelægge Rådet henstillinger til et passende forhandlingsmandat med henblik på at opnå forbedret markedsadgang for EF-genforsikringsselskaber.

2002/83/EF

4. Hvis Kommissionen enten på grundlag af de i stk. 2 omhandlede rapporter eller på grundlag af andre oplysninger konstaterer, at EF-forsikringsselskaber i et tredjeland ikke bliver behandlet på lige fod med de indenlandske forsikringsselskaber og derfor ikke får samme konkurrencevilkår som disse, og at betingelserne for faktisk adgang til markedet ikke er opfyldt, kan den indlede forhandlinger med henblik på at rette op på situationen.

90/618/EØF art. 4

4. Hvis Kommissionen enten på grundlag af de i stk. 2 omhandlede rapporter eller på grundlag af andre oplysninger konstaterer, at EF-forsikringsvirksomheder i et tredjeland ikke bliver behandlet på lige fod med de indenlandske forsikringsvirksomheder og derfor ikke får samme konkurrencevilkår som disse, og at betingelserne for faktisk adgang til markedet ikke er opfyldt, kan den indlede forhandlinger med henblik på at rette op på situationen.

2005/1/EF art. 4, nr. 2)

Under de i første afsnit nævnte omstændigheder kan det ligeledes på et hvilket som helst tidspunkt samtidig med, at der indledes forhandlinger, efter proceduren i artikel 5 i Rådets afgørelse 1999/468/EF [72] og i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, og artikel 8 heri, bestemmes, at medlemsstaternes kompetente myndigheder skal begrænse eller suspendere deres afgørelser om:

2002/83/EF

Under de i første afsnit nævnte omstændigheder kan det også på et hvilket som helst tidspunkt, samtidig med at der indledes forhandlinger, efter proceduren i artikel 65, stk. 2, bestemmes, at medlemsstaternes kompetente myndigheder skal indskrænke eller suspendere deres afgørelse:

– om ansøgninger om tilladelse, som er indgivet på tidspunktet for afgørelsen eller senere, og

2005/1/EF art. 4, nr. 2)

a) anmodninger om tilladelse, uanset om de endnu ikke er færdigbehandlede på tidspunktet for afgørelsen eller indgives derefter

b) erhververe af kapitalinteresser for så vidt angår direkte eller indirekte modervirksomheder, som henhører under det pågældende tredjelands lovgivning.

2002/83/EF

– om hvorvidt moderselskaber, som hører under det pågældende tredjelands ret, direkte eller indirekte kan erhverve kapitalinteresser.

2002/83/EF og 90/618/EØF art. 4

Varigheden af de nævnte foranstaltninger må ikke overstige tre måneder.

2002/83/EF

Inden udløbet af denne frist på tre måneder kan Rådet på baggrund af forhandlingsresultaterne med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen beslutte, af de trufne foranstaltninger skal opretholdes.

90/618/EØF art. 4

Inden udløbet af denne frist på tre måneder og på baggrund af forhandlingsresultaterne kan Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen træffe afgørelse om, hvorvidt de trufne foranstaltninger skal opretholdes.

En sådan begrænsning eller suspension kan ikke finde anvendelse, når forsikringsvirksomheder eller dattervirksomheder af disse, som behørigt er meddelt tilladelse i Fællesskabet, opretter dattervirksomheder, eller når sådanne forsikringsvirksomheder eller dattervirksomheder erhverver kapitalinteresser i en forsikringsvirksomhed i Fællesskabet.

2002/83/EF

En sådan indskrænkning eller suspension kan ikke finde anvendelse, når forsikringsselskaber eller datterselskaber, som behørigt er meddelt tilladelse i Fællesskabet, opretter datterselskaber, eller når sådanne selskaber eller datterselskaber erhverver kapitalinteresser i et forsikringsselskab i Fællesskabet.

2002/83/EF og 90/618/EØF art. 4

5. Hvis Kommissionen konstaterer et af de i stk. 3 og 4 nævnte forhold, skal medlemsstaterne efter anmodning fra Kommissionen underrette den om:

a) enhver ansøgning om meddelelse af tilladelse til et direkte eller indirekte datterselskab, hvis moderselskab eller moderselskaber henhører under det pågældende tredjelands ret

2002/83/EF

b) enhver plan om et sådant selskabs erhvervelse af kapitalinteresser i et EF-forsikringsselskab, som bevirker, at dette bliver et datterselskab af førstnævnte selskab.

90/618/EØF art. 4

b) enhver plan om en sådant virksomheds erhvervelse af kapitalinteresser i en EF-forsikringsvirksomhed, som bevirker, at denne bliver en dattervirksomhed af førstnævnte virksomhed.

Denne oplysningspligt ophører, så snart der er indgået en aftale med det i stk. 3 eller 4 omhandlede tredjeland, eller når de i stk. 4, andet og tredje afsnit, nævnte foranstaltninger ikke længere finder anvendelse.

6. Foranstaltninger, der træffes i medfør af denne artikel, skal være i overensstemmelse med Fællesskabets forpligtelser i henhold til internationale — såvel bilaterale som multilaterale — aftaler om adgang til at optage og udøve forsikringsvirksomhed.

2002/83/EF

Disse oplysninger vil ikke længere blive meddelt, når der indgås en aftale med det tredjeland, der er nævnt i stk. 3 eller 4, når de i stk. 4, andet og tredje afsnit, nævnte foranstaltninger ikke længere gælder.

2005/68/EF art. 51

Medlemsstaternes kompetente myndigheder underretter Kommissionen og de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater om

a) enhver meddelelse af tilladelse til et direkte eller indirekte datterselskab, hvis moderselskab eller moderselskaber henhører under et tredjelands ret

b) et sådant moderselskabs erhvervelse af kapitalandele i et genforsikringsselsskab i Fællesskabet, som bevirker, at dette bliver dets datterselskab.

Når der, som nævnt i litra a), er meddelt tilladelse til et direkte eller indirekte datterselskab under et eller flere moderselskaber, som hører under et tredjelands ret, skal koncernens opbygning angives i den anmeldelse, de kompetente myndigheder indgiver til Kommissionen.

2002/83/EF

6. Foranstaltninger, der træffes i medfør af denne artikel, skal være i overensstemmelse med Fællesskabets forpligtelser i henhold til internationale — såvel bilaterale som multilaterale — aftaler om adgang til at optage og udøve forsikringsvirksomhed.

2005/68/EF art. 52

4. Foranstaltninger, der træffes i medfør af denne artikel, skal være i overensstemmelse med Fællesskabets forpligtelser i henhold til enhver international aftale, navnlig i Verdenshandelsorganisationen.

90/618/EØF art. 4 (tilpasset)

6. Foranstaltninger, der træffes i medfør af denne artikel, skal være i overensstemmelse med Fællesskabets forpligtelser i henhold til internationale — såvel bilaterale som multilaterale — aftaler om adgang til at optage og udøve forsikringsvirksomhed.

AFSNIT II - SÆRLIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE FORSIKRING OG GENFORSIKRING

KAPITEL I - GÆLDENDE LOVGIVNING OG BETINGELSER I DIREKTE FORSIKRINGSAFTALER

Afdeling 1 – Gældende lovgivning

Underafdeling 1 - Skadesforsikring

88/357/EØF art. 7 (tilpasset)

Artikel 175

Gældende lovgivning

1. Det bestemmes i overensstemmelse med følgende bestemmelser stk. 2-6 , hvilken lovgivning der skal gælde for de af dette direktiv omfattede skades forsikringsaftaler, der dækker risici, som består i medlemsstaterne.:

a) 2. Nnår forsikringstageren har sin sædvanlige bopæl eller sit hovedsæde på den medlemsstats område, hvor risikoen består, gælder denne medlemsstats lovgivning for forsikringsaftalen.;

Pparterne kan dog, dersom denne medlemsstats lovgivning retsregler giver mulighed herfor, vælge lovgivningen i et andet land.

b) 3. Nnår forsikringstageren ikke har sin sædvanlige bopæl eller sit hovedsæde i den medlemsstat, hvor risikoen består, kan parterne i forsikringsaftalen vælge at anvende enten lovgivningen i den medlemsstat, hvor risikoen består, eller lovgivningen i det land, hvor forsikringstageren har sin sædvanlige bopæl eller sit hovedsæde.

c) 4. Ssåfremt forsikringstageren udøver handels-, industri- eller liberal virksomhed, og forsikrings aftalenr dækker to eller flere risici, der vedrører disse former for virksomhed, og som består i forskellige medlemsstater, omfatter adgangen til at kan parterne i forsikringsaftalen vælge, hvilken lovgivningen i en hvilken som helst af de pågældende medlemsstater eller der skal gælde for aftalen, disse medlemsstaters lovgivning samt lovgivningen i det land, hvor forsikringstageren har sin sædvanlige bopæl eller sit hovedsæde.

d) 5. Såfremt, i de tilfælde, der er beskrevet i stk. 3 og 4, de deri indrømmer de i litra b) og c) omhandlede medlemsstater indrømmer større frihed med hensyn til valg af den lovgivning, der skal gælde for forsikrings aftalen, kan parterne uanset disse litra påberåbe sig denne frihed.

e) 6. Nnår den af forsikrings aftalen dækkede risiko er begrænset til skader, der kan opstå i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor risikoen består, som defineret i artikel 2, litra d), kan parterne uanset stk. 2, 3 og 4litra a), b) og c) til enhver tid vælge førstnævnte stats lovgivningen i den medlemsstat, hvor skaderne opstår.

92/49/EØF art. 27 (tilpasset)

Artikel 176

Store risici

f) 1. fFor så vidt angår de store risici, der er omhandlet i artikel 5, litra d), i direktiv 73/239/EØF, kan parterne frit vælge, hvilken lovgivning der skal finde anvendelse

88/357/EØF art. 5 (tilpasset)

1 90/618/EØF art. 2

d) 2. Med henblik på stk. 1 omfatter store risici:

ia) risici under forsikringsklasse 4, 5, 6, 7, 11 og 12 i punkt A i bilaget I

iib) risici under forsikringsklasse 14 og 15 i punkt A i bilaget I, når forsikringstageren i erhvervsmæssigt øjemed udøver industri-, handels- eller liberal virksomhed, og risikoen risiciene vedrører denne virksomhed

iiic) 1 risici under forsikringsklasse 3, 8, 9, 10, 13 og 16 i punkt A i bilaget I , for så vidt forsikringstageren ligger over den talmæssige grænse for mindst to af nedenstående tre kriterier:

første etape: indtil 31. december 1992:

balancesum: 12,4 mio ECU

nettoomsætning: 24 mio ECU

gennemsnitligt antal ansatte i løbet af regnskabsåret: 500.

anden etape: fra 1. januar 1993:

i) balancesum: 6,2 million ECU 6 200 000 EUR

ii) nettoomsætning: 12,8 million ECU 12 800 000 EUR

iii) gennemsnitligt antal ansatte i løbet af regnskabsåret: 250.

Såfremt forsikringstageren indgår i en gruppe koncern af virksomheder, for hvilke der udarbejdes konsoliderede regnskaber i overensstemmelse med direktiv 83/349/EØF, gælder ovenstående kriterierne i første afsnit, litra c), for de konsoliderede regnskaber.

Hver mMedlemsstaterne har mulighed for til den i nr. iii) første afsnit, litra c), omhandlede kategori at tilføje risici, som forsikres af faglige sammenslutninger, joint ventures og ad hoc-sammenslutninger.

88/357/EØF art. 7 (tilpasset)

Artikel 177

Ufravigelige regler

g) Pparternes valg af en bestemt lovgivning i de i litra a) eller f) artikel 175, stk. 2, og artikel 176, stk. 1, omhandlede tilfælde kan, hvis alle andre relevante omstændigheder på tidspunktet for dette valg kun har tilknytning til en enkelt medlemsstat, ikke medføre tilsidesættelse af de ufravigelige regler i denne stat, dvs. de regler, som efter denne stats lovgivning ikke kan fraviges ved aftale.

Artikel 178

Manglende lovvalg

h) dDet i de foregående litra omhandlede valg , der træffes i henhold til artikel 175, 176 og 177, skal enten være udtrykkeligt eller klart kunne udledes af aftalens bestemmelser eller af sagens omstændigheder;.

sSåfremt dette ikke er tilfældet valget ikke er udtrykt klart , eller der ikke er truffet noget valg, gælder for aftalen lovgivningen i det af de lande, der kan komme i betragtning i henhold til artikel 175, stk. 2-4, de foregående litra, som den er nærmest knyttet til;. dersom en bestemt del kan udskilles fra resten af aftalen, og denne del har nærmere tilknytning til et andet af de lande, der kan komme i betragtning i henhold til de foregående litra, kan dog undtagelsesvis lovgivningen i dette andet land finde anvendelse på denne del af aftalen; Dder er formodning omfor, at aftalen har nærmest tilknytning til den medlemsstat, hvor risikoen består.

Hvis en del af aftalen kan udskilles fra resten af aftalen, og denne del har nærmere tilknytning til et andet land end det land, der er omhandlet i stk. 2, og dette andet land kan komme i betragtning i henhold til artikel 175, stk. 2-4, kan lovgivningen i dette andet land dog undtagelsesvis finde anvendelse på denne del af aftalen.

Artikel 179

Stater bestående af flere territoriale enheder

i) Nnår en stat består af flere territoriale enheder, som hver har sine egne retsregler med hensyn til aftalemæssige forpligtelser, betragtes hver enhed som et land med henblik på at fastlægge den lovgivning, der skal gælde i henhold til dette direktiv finder anvendelse på den pågældende forsikringsaftale.

En medlemsstat, hvor forskellige territoriale enheder har deres egne retsregler med hensyn til aftalemæssige forpligtelser, er ikke forpligtet til at lade bestemmelserne i dette direktiv gælde for konflikter, som måtte opstå mellem disse enheders retsregler.

Artikel 180

Ufravigelig lovgivning i domstolslandet

2. Denne Aartikel 175-179 berører ikke anvendelsen af de ufravigelige regler i den gældende lovgivning i domstolslandet, uanset hvilken lovgivning der i øvrigt finder anvendelse på forsikrings aftalen.

Hvis en medlemsstats nationale lovgivning tillader det, kan de ufravigelige regler i lovgivningen i den medlemsstat, hvor domstolen er beliggende, og hvor risikoen består, eller i en medlemsstat, som kræver lovpligtig forsikring, anvendes, såfremt og i det omfang disse regler ifølge disse landes lovgivning ret skal anvendes uden hensyn til, hvilken stats lovgivning der i øvrigt gælder for aftalen.

Med henblik på anvendelsen af stk. 1 og 2 gælder det, at Nnår aftalen dækker risici i mere end en medlemsstat, anses aftalen for så vidt angår anvendelsen af dette stykke for at repræsentere flere aftaler, som hver især kun gælder for en medlemsstat.

Artikel 181

Almindelige internationale privatretlige regler

3. Med forbehold af stk. 1 og 2 artikel 175-180 finder medlemsstaternes almindelige internationale privatretlige regler med hensyn til aftalemæssige forpligtelser anvendelse på de af dette direktiv omfattede forsikringsaftaler.

88/357/EØF art. 8 (tilpasset)

Artikel 182

Lovpligtig forsikring

1. På betingelserne i denne artikel kan Skadesforsikringsselskaber kan forsikringsvirksomhederne tilbyde og indgå aftaler om lovpligtig forsikring i henhold til reglerne i dette direktiv samt i første direktiv på de i stk. 2-5 fastsatte betingelser .

2. Såfremt en medlemsstat påbyder forsikringspligt, opfylder forsikrings aftalen kun dette påbud, hvis den er i overensstemmelse med overholder de særlige bestemmelser, der gælder for forsikringen i den pågældende medlemsstat.

3. Såfremt der i tilfælde af lovpligtig forsikring er modstrid mellem lovgivningen i den medlemsstat, hvor risikoen består, og lovgivningen i den medlemsstat, der kræver lovpligtig forsikring, har sidstnævnte lovgivning forrang.

92/49/EØF art. 30, stk. 1

4. a) Med forbehold af dette stykkes andet og tredje afsnit i litra c) gælder artikel 180, stk. 3 tredje afsnit, 7, stk. 2, når forsikringsaftalen giver dækning i flere medlemsstater, hvoraf mindst en kræver lovpligtig forsikring.

88/357/EØF art. 8 (tilpasset)

c) En Mmedlemsstaterne kan uanset artikel 175-180 7 påbyde, at det er lovgivningen i den stat, som pålægger forsikringspligten, der gælder for en lovpligtig forsikringsaftale.

Dersom forsikringsgiveren i Hvis en medlemsstat, der kræver lovpligtig forsikring, og forsikringsselskabet skal meddele de kompetente tilsyns myndighederne, at dækningen er bortfaldet, kan dette bortfald kun gøres gældende over for skadelidte tredjepartermand på de i denne medlems stats lovgivning fastsatte betingelser.

5. a) Hver medlemsstat underretter Kommissionen om de risici, for hvilke der kræves lovpligtig forsikring, med angivelse af følgende :

a) de særlige bestemmelser vedrørende denne forsikring

b) de oplysninger, som skal indeholdes i den attest, som forsikringsgiveren skadesforsikringsselskabet skal udstede til den forsikrede, når den pågældende medlems stat kræver bevis for, at forsikringspligten er opfyldt., Hver herunder, hvis medlemsstaten kan bl.a. kræve, at det af forsikringsgiverens attest fremgår, stiller krav herom, en erklæring fra forsikringsselskabet om, at forsikringsaftalen er i overensstemmelse med de særlige bestemmelser, der gælder for denne forsikring.

b) Kommissionen offentliggør de i første afsnit litra a) omhandlede oplysninger i Den Europæiske Fællesskabers Unions Tidende.

6. c) Hver medlemsstat Medlemsstaterne accepterer den i stk. 5, litra b), nævnte attest som bevis for, at forsikringspligten er opfyldt., en attest, som er i overensstemmelse med litra a), andet led.

2002/83/EF art. 32 (tilpasset)

KAPITEL 4 Underafdeling 2 – Livsforsikring

AFTALELOV OG FORSIKRINGSBETINGELSER

Artikel 183

Anvendelig Gældende lovgivning

1. Aftaler om tegning af livs forsikringer af den i dette direktiv omhandlede art underkastes lovgivningen i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.

Parterne kan dog, dersom denne stats retsregler giver mulighed herfor, vælge et andet lands lovgivning.

2. Dersom forsikringstageren er en fysisk person, og han har sin sædvanlige bopæl i en anden medlemsstat end den, hvori han vedkommende er statsborger, kan parterne vælge lovgivningen i den medlemsstat, hvori han forsikringstageren er statsborger.

Artikel 184

Stater bestående af flere territoriale enheder

3. Når en stat består af flere territoriale enheder, som hver har sine egne retsregler med hensyn til aftalemæssige forpligtelser, betragtes hver enhed som et land med henblik på at fastlægge den lovgivning, der skal anvendes i henhold til dette direktiv finder anvendelse på den pågældende forsikringsaftale.

En medlemsstat, hvor forskellige territoriale enheder har deres egne retsregler med hensyn til aftalemæssige forpligtelser, er ikke forpligtet til at lade bestemmelserne i dette direktiv gælde for konflikter, som måtte opstå mellem disse enheders retsregler.

Artikel 185

Ufravigelig lovgivning i domstolslandet

4. Denne Aartikel 183 og 184 berører ikke anvendelsen af de ufravigelige regler i den gældende lovgivning i domstolslandet, uanset hvilken lovgivning der i øvrigt finder anvendelse på aftalen.

Hvis en medlemsstats lovgivning tillader det, kan de ufravigelige regler i lovgivningen i den medlemsstat, hvor domstolen er beliggende, og hvor forpligtelsen består, anvendes, såfremt og i det omfang disse regler ifølge dette lands lovgivning ret skal anvendes uden hensyn til, hvilken stats lovgivning der i øvrigt finder anvendelse på aftalen.

Artikel 186

Almindelige internationale privatretlige regler

5. Med forbehold af stk. 1 til 4 artikel 183-185 finder medlemsstaternes almindelige internationale privatretlige regler med hensyn til aftalemæssige forpligtelser anvendelse på de af dette direktiv omfattede livs forsikringsaftaler.

2002/83/EF art. 33 (tilpasset)

Afdeling 2 – Almene hensyn

Artikel 187

Almene hensyn

Den medlemsstat, hvor riskoen eller forpligtelsen består, kan ikke forhindre forsikringstageren i at indgå en aftale med et forsikringsselskab, der har fået tilladelse i henhold til artikel 14 4, når indgåelsen af aftalen ikke er i strid med gældende retsregler begrundet i almene hensyn i den medlemsstat, hvor risikoen eller forpligtelsen består.

92/49/EØF art. 29 (tilpasset)

Afdeling 3 – Betingelser i forsikringsaftaler og beregning af tariffer

Artikel 188

Skadesforsikring

1. Medlemsstaterne må ikke fastsætte bestemmelser om, at der kræves stille krav om forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de almindelige og specielle betingelser i forsikringsaftalerpolicer, af tariffer og af formularer og andre trykte dokumenter, som et forsikringsselskab agter at anvende over for forsikringstagerne.

Med henblik på at kontrollere, at nationale bestemmelser om forsikringsaftaler overholdes, kan de medlemsstaterne alene kræve, at de pågældende betingelser og de øvrige dokumenter på opfordring skal kunne forelægges,. uden at dDette krav må dog ikke må gøres til en forhåndsbetingelse for, at et forsikrings selskab kan udøve sin virksomhed.

92/49/EØF art. 30 (tilpasset)

2. Uanset om andet måtte være fastsat, kan Een medlemsstat, der pålægger forpligtelse til at tegne en forsikring, kan kræve, at forsikringsselskaber meddeler tilsynsmyndighederne dens kompetente myndighed får meddelelse om de almindelige og specielle betingelser i de lovpligtige sådanne forsikringer, før de anvendes.

92/49/EØF art. 29

3. Medlemsstaterne må hverken opretholde eller indføre krav om forudgående meddelelse om eller godkendelse af tarifforhøjelser, medmindre krav herom alene er et led i en almindelig priskontrolordning.

2002/83/EF art. 34 (tilpasset)

Artikel 189

Bestemmelser om aftalemæssige betingelser og beregning af tariffer Livsforsikring

Medlemsstaterne må ikke fastsætte bestemmelser om, at der kræves stille krav om forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de almindelige og specielle betingelser i forsikringsaftalerpolicer, af tariffer, af det tekniske grundlag for beregningen af bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hensættelser og af formularer og andre trykte dokumenter, som et livs forsikringsselskab agter at anvende over for forsikringstagerne.

Uanset stk. 1 kan Hhjemlandet kan dog med det ene formål at kontrollere, at de nationale bestemmelser vedrørende de aktuarmæssige principper overholdes, kræve løbende anmeldelse af det tekniske grundlag for beregningen af tariffer og forsikringsmæssige hensættelser., uden at dette dog må gøres til en forhåndsbetingelse for, at et forsikringsselskab kan udøve sin virksomhed. Dette krav må ikke gøres til en forhåndsbetingelse for, at et forsikringsselskab kan udøve sin virksomhed.

Senest den 1. juli 1999 forelægger Kommissionen Rådet en rapport om anvendelsen af disse bestemmelser.

92/49/EØF art. 31 (tilpasset)

Afdeling 4 – Oplysninger til forsikringstagere

Underafdeling 1 - Skadesforsikring

Artikel 190

Generelle oplysninger til forsikringstagere

1. Inden en skades forsikringsaftale indgås, skal skades forsikringsselskabet oplyse forsikringstageren om følgende:

a) hvilken lovgivning der skal gælde for aftalen, hvis parterne ikke kan vælge frit,

b) når at parterne frit kan vælge lovgivning, og hvilken lovgivning forsikringsselskabet foreslår.

Forsikringsselskabet skal også underrette forsikringstageren om bestemmelserne vedrørende behandling af klager fra forsikringstagere vedrørende aftalen, herunder om der findes en klageinstans, uden at dette berører forsikringstagerens adgang til at anlægge retssag.

2. Den i stk. 1 omhandlede pligt gælder kun, hvis forsikringstageren er en fysisk person.

3. Gennemførelsesbestemmelserne til stk. 1 og 2 denne artikel fastsætteslægges i overensstemmelse med lovgivningen i af den medlemsstat, hvor risikoen består.

92/49/EØF art. 43 (tilpasset)

Artikel 191

Supplerende oplysninger i forbindelse med skadesforsikringer, der tilbydes i henhold til reglerne om fri etableringsret eller fri udveksling af tjenesteydelser

21. Når en skades forsikring tilbydes i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, skal forsikringstageren, inden forpligtelsen indgås, gøres bekendt med, i hvilken medlemsstat hjemstedet hovedsædet eller i givet fald den filial, hvormed aftalen skal indgås, er beliggende.

Hvis der udleveres dokumenter til forsikringstageren, skal de indeholde de i foregående afsnit nævnte oplysninger.

De i første og andet afsnit omhandlede forpligtelser vedrører ikke de i artikel 176, stk. 2, 5, litra d), i direktiv 73/239/EØF omhandlede store risici.

32. Aftalen eller alle andre dokumenter, der yder dækning, samt forsikringsbegæringen, dersom den er bindende for forsikringstageren, skal angive adressen på hjemstedet hovedsædet for og i givet fald på filialen af det skades forsikringsselskab, der yder dækningen.

Hver medlemsstat Medlemsstaterne kan kræve, at navn og adresse på den repræsentant for skades forsikringsselskabet, der er nævnt i artikel 145, stk. 2, litra a) 12 a, stk. 4, i direktiv 88/357/EØF, også anføres i de dokumenter, der er nævnt i dette stykkes første afsnit.

2002/83/EF art. 36 (tilpasset)

nyt

Underafdeling 2 - Livsforsikring

Artikel 192

Oplysninger til forsikringstageren

1. Inden en livs forsikringsaftale indgås, skal der mindst forelægges forsikringstageren mindst de i bilag III, punkt A, stk. 2 og 3 nævnte oplysninger.

2002/83/EF bilag III (tilpasset)

A. Inden forsikringsaftalen indgås

2. Der meddeles følgende Ooplysninger om livs forsikringsselskabet:

a) sSelskabets navn og juridiske form

ab) aAngivelse af, i hvilken medlemsstat selskabets hjemsted hovedsæde er beliggende, og i givet fald i hvilken medlemsstat det agentur eller den filial, med hvilket eller hvilken som aftalen indgås med, er beliggende

ac) Hhovedsædets adresse samt i givet fald adressen på det agentur eller den filial, som aftalen indgås med.

3. Der meddeles følgende oplysninger om forsikringsforpligtelsen:

aa) Ddefinition af de enkelte garantier og optioner

ab) Forsikringsaftalens løbetid

ac) Bbetingelser for opsigelse af forsikringsaftalen

ad) Bbetingelser for indbetaling af præmier, herunder over hvilken årrække

ae) Nnærmere vilkår for beregning og tildeling af bonus

af) Aangivelse af tilbagekøbsværdi og fripoliceværdi og arten af de hertil knyttede garantier

ag) Ooplysninger om præmier for de enkelte garantier, herunder for hovedforsikringen og supplerende garantier, når sådanne oplysninger viser sig hensigtsmæssige

ah) Aangivelse af anvendte referenceværdier i forsikringsaftaler tilknyttet investeringsfonde

ai) Aangivelse af arten af de underliggende aktiver i forbindelse med unit-linked aftaler, forsikringsaftaler tilknyttet investeringsfonde er baseret på

aj) Bbetingelser for udøvelse af opsigelsesretten

ak) Ggenerelle angivelser vedrørende den skatteordning, der gælder for den pågældende type aftale art police

al) Bbestemmelser vedrørende behandling af klager vedrørende aftalen fra forsikringstagerne, de forsikrede eller de af aftalen begunstigede, herunder om der findes en klageinstans, uden at dette berører retten forsikringstagerens adgang til at anlægge retssag

am) 16 Den lovgivning, der skal gælde for aftalen, hvis parterne ikke kan vælge frit, eller, når parterne frit kan vælge lovgivning, den lovgivning forsikringsselskabet foreslår.

2002/83/EF art. 36 (tilpasset)

24. Forsikringstageren skal under hele forsikringsaftalens løbetid informeres om enhver ændring af de i bilag III, punkt B, nævnte følgende oplysninger.:

2002/83/EF bilag III (tilpasset)

BILAG III

Oplysninger til forsikringstageren

B. Under forsikringsaftalens løbetid

a) Ud over de almindelige og særlige betingelser, der skal meddeles forsikringstageren, skal han også modtage følgende oplysninger under forsikringsaftalens løbetid:

Oplysninger om forsikringsselskabet

b).1 Enhver ændring af livsforsikrings selskabets navn eller betegnelse, og juridiske form eller af samt hovedsædets adresse og i givet fald af adressen på det agentur eller den filial, som aftalen er indgået med

Oplysninger om forsikringsforpligtelsen

bc)2 Aalle oplysninger vedrørende stk. 3, litra d)-j), punkt a.4 til a.12 i A i tilfælde af tillæg til aftalen eller i tilfælde af ændring af den lovgivning, der finder anvendelse på den

bd)3 Hhvert år oplysninger om bonussituationen.

5. Inden der indgås en forsikringsaftale (A) eller under aftalens løbetid (B), skal der forelægges forsikringstageren følgende skriftlige oOplysningerne i stk. 2-4 , som skal forelægges skriftligt og være klart og præcist formuleret og affattet på et officielt sprog i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.

Oplysningerne kan dog affattes på et andet sprog, hvis forsikringstageren anmoder derom, og det er tilladt i henhold til medlemsstatens lovgivning, eller forsikringstageren frit kan vælge, hvilken lovgivning der skal anvendes.

2002/83/EF art. 36 (tilpasset)

6. Den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, må kun kræve, at kan ikke af livs forsikringsselskaberne kræve, at de giver yderligere andre oplysninger end ud over dem, der er anført i stk. 2-4 bilag III, medmindre hvis sådanne oplysninger er nødvendige for, at forsikringstageren virkelig kan forstå de væsentligste elementer i den af forpligtelsen ham tegnede forsikring.

47.. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel og til bilag III stk. 1-6 fastsættes af den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.

2002/83/EF art. 35 (tilpasset)

Artikel 193

Opsigelsesperiode

1. Hver Mmedlemsstaterne bestemmer, at en forsikringstagere, der tegner en individuelle livsforsikringer, har en frist på mellem 14 og 30 dage fra det tidspunkt, hvor han de fik meddelelse om, at forsikringsaftalen er indgået, til at opsige aftalen.

Forsikringstagernesens meddelelse om, at aftalen opsiges, medfører, at han de fremover frigøres for alle forpligtelser i henhold til den pågældende aftale.

Betingelserne for opsigelse og de heraf affødte øvrige retsvirkninger bestemmes efter den lovgivning, der finder anvendelse på forsikringsaftalen, jf. artikel 32, navnlig hvad angår retningslinjerne for, hvorledes forsikringstageren underrettes om, at forsikringsaftalen er indgået.

2. Medlemsstaterne kan undlade at anvende stk. 1 i følgende tilfælde:

a) på når aftalenr, der indgås for har en løbetid på seks måneder eller derunder,

b) og på tilfælde, hvor når forsikringstageren på grund af sin særlige situation eller de omstændigheder, hvorunder aftalen er indgået, ikke har brug for denne særlige beskyttelse.

Når Mmedlemsstaterne gør brug af muligheden i første afsnit, angiver de dette i deres lovgivning regler, hvornår stk. 1 ikke finder anvendelse.

88/357/EØF art. 4 (tilpasset)

KAPITEL II - SÆRLIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE SKADESFORSIKRING

AFDELING 1 – Almindelige bestemmelser

Artikel 194

Policebetingelser

I henhold til dette direktiv og første direktiv omfatter dDe almindelige og særlige policebetingelser omfatter ikke specifikke de betingelser, der er beregnet på i de enkelte tilfælde at tage hensyn til de særlige omstændigheder ved den risiko, der skal dækkes.

92/49/EØF art. 3 (tilpasset)

Artikel 195

Ophævelse af monopolstillinger

Uanset artikel 2, stk. 2, træffer mMedlemsstaterne alle nødvendige foranstaltninger for sørger for senest den 1. juli 1994 at ophæve den monopolstilling med hensyn til adgang til udøvelse af virksomhed inden for bestemte forsikringsklasser, der er indrømmet organer, der er etableret på deres område, og som er nævnt i artikel 8 4 i direktiv 73/239/EØF.

92/49/EØF art. 45 (tilpasset)

Artikel 196

Deltagelse i nationale garantiordninger

2. Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes ret til at Værtslande kan kræve, at skadesforsikrings selskaber, der udøver virksomhed på deres område i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, på samme vilkår som de skadesforsikrings selskaber, der er meddelt har fået en tilladelse der på deres område , skal være medlemmer af og deltage i enhver ordning, der skal garantere de forsikrede eller de skadelidte tredjepartermænd betaling af erstatningsydelser.

78/473/EØF art. 1 (tilpasset)

Afdeling 2 – Coassurance inden for Fælleskabet

Artikel 197

Coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet

1. Bestemmelserne i denne afdeling Dette direktiv finder anvendelse på sådan coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet, som omhandles i artikel 2 , og som omfatter de risici , der er opført under nr. 4-9 , 11-13 og 16 i punkt A i bilaget til Rådets første direktiv af 24. juli 1973 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring [73], i det følgende benævnt " første samordningsdirektiv ".

2. 2. Dette direktiv vedrører de i stk. 1 , første afsnit , nævnte risici , som på grund af deres art eller betydning kun kan dækkes ved deltagelse af flere assurandører.

De vanskeligheder , der kan opstå ved anvendelsen af dette princip , behandles i henhold til bestemmelserne i artikel 8.

78/473/EØF art. 2 (tilpasset)

1. Dette direktiv omfatter kun coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet der angår en eller flere af de risici, der er opført under forsikringsklasse 3-16 i punkt A i bilag I, og som opfylder følgende betingelser:

a) risikoen er en stor risiko som omhandlet i artikel 176, stk. 2

ab) risikoen ifølge artikel 1 , stk. 1 , skal er ved en enkelt kontrakt aftale med en samlet præmie og for samme tidsrum dækkets af flere forsikringsselskabervirksomheder, der som "coassurandører" i det følgende benævnt coassurandører, som ikke hæfter solidarisk, og hvoraf hvilke ent er dent ledende assurandør; forsikringsselskab

bc) denne risikoen skal består inden for Fællesskabet;

cd) for at kunne dække denne risikoen skal den ledende assurandør have tilladelse på de i første samordningsdirektiv fastsatte betingelser , dvs. at han skal behandles det ledende forsikringsselskab som den assurandør et forsikringsselskab , der selv ville kunne dække hele risikoen:

de) mindst en af coassurandørerne, som deltager i aftalen gennem sit hovedsæde, et agentur eller en filial, deltager i aftalen, skal være der er etableret i en anden medlemsstat end den, hvor dent ledende assurandør forsikringsselskab er etableret;

ef) detn ledende assurandør forsikringsselskab varetager skal fuldt ud varetage den rolle, som tilkommer ham det ifølge praksis inden for coassurancevirksomhed og skal fastsætter navnlig fastsætte forsikringsbetingelser og tariffer.

78/473/EØF art. 1, stk. 1 (tilpasset)

2. Bestemmelserne i denne afdeling Det finder dog ikke anvendelse på sådan coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet, som angår de risici, der er opført under forsikringsklasse nr. 13 i punkt A i bilag I, og som vedrører skader af nuklear oprindelse, eller som skyldes brug af medicin. Udelukkelsen af forsikring af skader, som skyldes brug af medicin, tages op til fornyet behandling af Rådet inden for 5 år efter meddelelsen af dette direktiv.

nyt

3. Artikel 144-149 finder kun anvendelse på det ledende forsikringsselskab.

78/473/EØF art. 2 (tilpasset)

2 4. Den cCoassurancevirksomhed, som ikke opfylder de i stk. 1 nævnte betingelser, eller som vedrører andre risici end dem, der er opregnet i artikel 1, henhører fortsat under den nationale lovgivning, som er gældende ved bestemmelserne i dette direktiv , dog med undtagelse af bestemmelserne i denne afdeling s ikrafttræden.

78/473/EØF art. 3 (tilpasset)

Artikel 198

Deltagelse i coassurancevirksomhed i Fællesskabet

Forsikringsselskabers ret Adgangen til at deltage i coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet for selskaber , som har deres hovedsæde i en medlemsstat , og som er undergivet og opfylder bestemmelserne i første samordningsdirektiv , kan må ikke gøres betinget af andre bestemmelser end dem , der er fastsat i denne afdelingdette direktiv.

78/473/EØF art. 4 (tilpasset)

nyt

Artikel 199

Forsikringsmæssige hensættelser

Størrelsen af de tekniske reserver forsikringsmæssige hensættelser fastsættes af de forskellige coassurandører i henhold til de regler, der er fastsat af deres hjemlande den medlemsstat, hvor de er etableret, eller i mangel af sådanne i henhold til den i denne stat gældende praksis.

Dog skal de forsikringsmæssige hensættelser erstatningsreserven være mindst lige så store som de hensættelser den reserve, som er fastsat af detn ledende forsikringsselskab assurandør i henhold til reglerne eller praksis i selskabets hjemland den stat, hvor han er etableret.

2. De tekniske reserver , der er tilvejebragt af de forskellige coassurandører , skal være dækket af kongruente aktiver.

Kongruensreglen kan dog lempes af de medlemsstater, hvor coassurandørerne er etableret, af hensyn til kravet om god administration af forsikringsvirksomheder.

Aktiverne anbringes efter assurandørens valg enten i de medlemsstater, hvor coassurandørerne er etableret, eller i den medlemsstat, hvor den ledende assurandør er etableret.

78/473/EØF art. 5 (tilpasset)

Artikel 200

Statistiske oplysninger

Hjemlandene Medlemsstaterne sørger for, at de coassurandører, der er etableret på deres område, råder over statistiske oplysninger, der viser omfanget af den coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet, de deltager i, samt hvilke lande medlemsstater der er tale om.

78/473/EØF art. 7 (tilpasset)

Artikel 201

Behandling af coassuranceaftaler i forbindelse med likvidation

I tilfælde af et forsikringsselskabs likvidation opfyldes forpligtelser i forbindelse med deltagelse i en coassuranceaftale inden for Fællesskabet på samme måde som forpligtelser i forbindelse med dette selskabs andre forsikringsaftaler, uanset den forsikredes eller berettigede tredjemands de begunstigedes nationalitet.

78/473/EØF art. 6 (tilpasset)

Artikel 202

Udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder

Med henblik på gennemførelsen af bestemmelserne i denne afdeling meddeler Mmedlemsstaternes tilsynsmyndigheder samarbejder snævert ved gennemførelsen af dette direktiv og meddeler hinanden alle nødvendige oplysninger som led i det samarbejde, der er omhandlet i afsnit I, kapitel IV, afdeling 5 med henblik herpå.

78/473/EØF art. 8 (tilpasset)

Artikel 203

Samarbejde om anvendelsen af bestemmelserne i denne afdeling

Kommissionen og medlemsstaternes kompetente tilsyns myndigheder samarbejder snævert med henblik på at undersøge de vanskeligheder, der eventuelt kan opstå ved anvendelsen af bestemmelserne i denne afdeling dette direktiv.

Som led i dette samarbejde undersøges navnlig mulige fremgangsmåder, som viser, at dette direktiv, særlig artikel 1, stk. 2, og artikel 2, ikke anvendes efter deres formål, enten fordi den det ledende assurandør forsikringsselskab ikke opfylder den rolle, som tilkommer ham det ifølge praksis inden for coassurancevirksomhed, eller fordi dækningen af de pågældende risici åbenbart tydeligvis ikke kræver deltagelse af flere forsikringsselskaber assurandører.

84/641/EØF art. 15 (tilpasset)

Afdeling 3 - Assistance

Artikel 204

Virksomhed svarende til turistassistance

Enhver mMedlemsstaterne kan på sit område lade virksomhed i form af assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under andre omstændigheder end de i artikel 1 2, stk. 2, omhandlede, være underlagt den ved første dette direktiv indførte ordning.

Hvis en medlemsstat gør brug af denne mulighed, skal den med henblik på denne anvendelse sidestille de nævnte former for virksomhed med dem, der er klassificeret i under forsikringsklasse 18 i under litra punkt A i bilaget I til første direktiv, dog med forbehold af litra C i nævnte bilag.

Stk. 12 berører på ingen måde de i bilaget I til første direktiv fastsatte klassificeringsmuligheder for de former for virksomhed, der klart henhører under andre forsikringsklasser.

Et agentur eller en filial må ikke nægtes godkendelse alene med den begrundelse, at de i denne artikel omhandlede former for virksomhed er klassificeret anderledes i den medlemsstat, på hvis område virksomheden har sit vedtægtsmæssige hjemsted.

87/344/EØF (tilpasset)

Afdeling 4 - Retshjælpsforsikring

Artikel 1

Formålet med dette direktiv er at samordne de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser om retshjælpsforsikring som omhandlet under punkt A, nr. 17, i bilaget til direktiv 73/239/EØF, for herved at lette den faktiske udøvelse af etableringsfriheden og i videst muligt omfang undgå enhver interessekonflikt blandt andet som følge af, at forsikringsgiveren dækker en anden sikret eller dækker sikrede både med hensyn til resthjælp og med hensyn til en anden af de klasser, der er omhandlet i dette bilag, og såfremt en sådan konflikt måtte opstå, mulliggøre en løsning heraf.

87/344/EØF art. 2 (tilpasset)

Artikel 205

Anvendelsesområdet for bestemmelserne i denne afdeling

1. Dette direktiv Bestemmelserne i denne afdeling gælder for den retshjælpsforsikring., som er omhandlet under forsikringsklasse 17 i punkt A i bilag I, hvorved et forsikringsselskab mod præmiebetaling at forpligter sig til at dække omkostninger ved retssager og at præstere andre tjenesteydelser, der følger af forsikringsdækningen, blandt andet med henblik på:

a) at opnå erstatning for den skade, som den sikrede har lidt, enten ved forlig eller under en civilretlig sag eller en straffesag,

b) at forsvare eller repræsentere den forsikrede under en civilsag, en straffesag eller en sag behandlet administrativt eller på lignende måde, eller i anledning af en klage, som er indgivet mod ham vedkommende .

2. Dette direktiv Bestemmelserne i denne afdeling finder dog ikke anvendelse:

a) på retshjælpsforsikring, der er knyttet til tvister eller risici hidrørende fra brugen af søgående fartøjer, eller som har forbindelse med sådan brug,

b) på den virksomhed, der udøves af en ansvarsforsikrer et ansvarsforsikringsselskab i forbindelse med den forsikredes forsvar eller repræsentation i en hvilken som helst sag behandlet retsligt eller administrativt, for så vidt denne virksomhed udøves samtidig med varetagelsen af forsikrerens det pågældende forsikringsselskabs egne interesser i henhold til denne dækning,

c) såfremt en medlemsstat ønsker det, på den retshjælpsvirksomhed, der udøves ydes af et forsikringsselskab, der tilbyder assistance, og som opfylder følgende betingelser: en assistanceforsikrer, når

i) denne virksomheden udøves i en anden medlemsstat end den, hvor den forsikrede har sit sædvanlige faste opholdssted, og

ii) den virksomheden indgår i en aftale, der kun vedrører assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under rejser eller fravær fra bopælen eller det faste opholdssted.

I dette tilfælde der er omhandlet i første afsnit, litra c), skal det af aftalen klart fremgå, at den pågældende dækning er begrænset til de i første punktum nævnte litra omhandlede forhold og er accessorisk i forhold til assistancen.

87/344/EØF art. 3 (tilpasset)

Artikel 206

Særskilte aftaler

Retshjælpsgarantien skal være omfattet af en i forhold til de øvrige forsikringsklasser særskilt aftale eller af et særskilt kapitel i en enhedsaftalepolice med angivelse af omfanget af retshjælpsgarantien, og, hvis medlemsstaten kræver det, af den dertil svarende præmie.

Artikel 207

Behandling af krav

21. Hver medlemsstat Hjemlandet træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikrer, at de virksomheder, der er etableret på deres område forsikringsselskaber , efter den mulighed, som medlemsstaten pålægger har valgt , eller efter eget valg, hvis medlemsstaten giver sit samtykke hertil, vedtager mindst en af følgende alternative løsninger: de metoder til behandling af krav, der er beskrevet i stk. 2-4.

. Uanset hvilken mulighed de vælges, anses de retshjælpssikredes interesser for at være omfattet af ækvivalente garantier i henhold til dette direktiv bestemmelserne i denne afdeling.

a) 2. virksomheden Forsikringsselskaber skal drager omsorg for, at ingen medarbejder, der beskæftiger sig med behandlingen af skader under retshjælpsforsikringskrav eller med juridisk rådgivning i forbindelse med denne behandling, samtidig udøver en lignende aktivitet: - hvis virksomheden omfatter flere forsikringsklasser: inden for en anden klasse omfattet af samme virksomhed, - hvad enten virksomheden omfatter flere klasser eller er specialiseret: i en anden virksomhed et andet selskab, som har finansiel, forretningsmæssig eller administrativ tilkytning til førstnævnte forsikringsselskab , og som omfatter en eller flere andre forsikringsklasser henhørende under bilag I. direktiv73/239/EØF;

Forsikringsselskaber, der omfatter flere forsikringsklasser, drager omsorg for, at ingen medarbejder, der beskæftiger sig med behandlingen af retshjælpsforsikringskrav eller med juridisk rådgivning i forbindelse med denne behandling, samtidig udøver en lignende aktivitet inden for en anden forsikringsklasse omfattet af samme selskaber.

b)3. virksomheden Forsikringsselskabet skal overlader behandlingen af skadessager under klassen for retshjælpsforsikring til en et i juridisk henseende selvstændigt selskabvirksomhed. Denne virksomhed Dette selskab skal angives i den særskilte aftale eller det særskilte kapitel, der er nævnt i stk. 1 artikel 206 .

Hvis denne dette i juridisk henseende selvstændige virksomhed selskab er knyttet til en anden et andet virksomhed forsikringsselskab , som driver forsikring i en eller flere af de andre forsikringsklasser, der er anført under punkt A i bilaget I til direktiv 73/329/EØF, må de medarbejdere i sidstnævnte virksomhedselskab, der beskæftiger sig med behandling af skadessager eller med juridisk rådgivning i forbindelse med denne behandling, ikke samtidig udøve den samme eller en lignede aktivitet i den anden virksomhed det andet forsikringsselskab . Medlemsstaterne kan endvidere bestemme, at dette krav også skal gælde for medlemmerne af administrationsorganer eller ledelsesorganet;.

c)4. virksomheden Forsikringsselskabet skal giver i aftalen give den forsikrede ret til, så snart forsikringsselskabetsgiverens intervention kan påberåbes, at overdrage forsvaret af sine deres interesser til en advokat efter eget valg, eller, for så vidt den nationale lovgivning tillader dette, til enhver anden behørigt kvalificeret person.

87/344/EØF art. 4 (tilpasset)

Artikel 208

Frit advokatvalg

1. Af eEnhver forsikringsaftale om retshjælp skal det udtrykkeligt fremgå indeholde udtrykkelig bestemmelse om :

a) at den forsikrede frit kan vælge sin advokat eller enhver anden person, som er behørigt kvalificeret i henhold til den nationale lovgivning, når det er påkrævet for at forsvare, repræsentere eller varetage hans interesser i en sag behandlet retsligt eller administrativt;

b) at den forsikrede selv kan vælge sin deres advokat eller, hvis han de foretrækker det og for så vidt den nationale lovgivning tillader dette, enhver anden behørigt kvalificeret person til at varetage sine deres interesser, når der foreligger en interessekonflikt.

2. Med henblik på denne afdeling forstås ved Ved "advokat" forstås enhver person, der har ret til at udøve virksomhed under en af de betegnelser, der er anført i direktiv 77/249/EØF [74] af 22. marts 1977 om lettelser med henblik paa den faktiske gennemførelse af advokaters fri udveksling af tjenesteydelser.

87/344/EØF art. 5 (tilpasset)

Artikel 209

Undtagelse fra reglen om frit advokatvalg

1. De enkelte mMedlemsstaterne kan undtage retshjælpsforsikring fra anvendelsen af artikel 4, stk. 1, 208, stk. 1, hvis samtlige nedenstående betingelser er opfyldt:

a) forsikringen vedrører udelukkende sager, der skyldes brug af vejkøretøjer på den pågældende medlemsstats område,

b) forsikringen er knyttet til en aftale om ydelse af assistance i tilfælde af ulykke eller uheld, hvor et vejkøretøj er impliceret,

c) hverken retshjælpsforsikreren eller assistanceforsikreren dækker ansvarsklasser,

d) der er truffet forholdsregler, for at den juridiske rådgivning og hver parts repræsentation i en tvist varetages af helt uafhængige advokater, når disse parter er retshjælpsforsikrede hos detn samme forsikringsgiver forsikringsselskab .

2. Den En undtagelse, som en medlemsstat indrømmer en virksomhed indrømmes i medfør af stk. 1, berører ikke anvendelsen af artikel 3, stk. 2 207.

87/344/EØF art. 6 (tilpasset)

Artikel 210

Voldgift

Medlemsstaterne skal med henblik på bilæggelse af en tvist mellem retshjælpsforsikreren og den forsikrede og træffer de nødvendige foranstaltninger til, at der, med forbehold af enhver ret til at indbringe en sag for en retsinstans i henhold til den nationale lovgivning, fastsættes bestemmelser om voldgift eller en anden procedure, som giver tilsvarende sikkerhed for objektivitet, og som gør det muligt, i tilfælde af uoverensstemmelse mellem retshjælpsforsikreren og den sikrede, at træffe afgørelse om, hvorledes tvisten kan bilægges.

Det skal i fForsikringsaftalen skal indeholde bestemmelse om anføres, at den forsikrede har ret til at bringe en sådan procedure i anvendelse.

87/344/EØF art. 7 (tilpasset)

Artikel 211

Interessekonflikt

Når der opstår en interessekonflikt, eller hvis der er uenighed med hensyn til tvistens bilæggelse, skal retshjælpsforsikreren eller i givet fald det organ, der behandler skadessagerne, underrette den sikrede om: - den i artikel 4 208 omhandlede ret, - muligheden for at anvende den i artikel 6 nævnte procedure.

87/344/EØF art. 8 (tilpasset)

Artikel 212

Ophævelse af krav om specialisering i retshjælpsforsikring

Medlemsstaterne ophæver enhver bestemmelse , der forbyder forsikringsselskaber om forbud mod på deres område samtidig at udøve retshjælpsforsikring og forsikring i andre forsikringsklasser samtidig på deres område.

92/49/EØF art. 54 (tilpasset)

Afdeling 5 – Sygeforsikring

Artikel 213

Sygeforsikring som alternativ til socialsikring

1. Uanset om andet måtte være fastsat, kan en medlemsstat Medlemsstater , hvor aftaler til dækning af de risici, der er nævnt i under forsikringsklasse 2 i punkt A i bilaget I til direktiv 73/239/EØF, delvist eller fuldstændigt kan erstatte den sygesikring, der er indbygget i den lovpligtige sociale sikringsordning, kan kræve:

a) at aftalen er i overensstemmelse med de specifikke retsforskrifter til beskyttelse af almene hensyn i forbindelse med den pågældende type forsikring, som medlemsstaten har fastsat,

b) og at de almindelige og specielle betingelser, der er forbundet med denne forsikring, meddeles medlemsstatens kompetente tilsyns myndigheder, før de anvendes.

2. Medlemsstaterne kan kræve, at sygeforsikring i henhold til stk. 1 teknisk set skal fungere på lignende måde som livsforsikring, når alle følgende betingelser er opfyldt:

a) de betalte præmier beregnes på grundlag af sygelighedstavler og andre relevante statistiske oplysninger, som gælder for den medlemsstat, hvor risikoen består, efter de matematiske metoder, der anvendes i forsikring

b) der afsættes hensættelser for stigende alder oprettes en alderdomsreserve

c) forsikringsselskabet kun kan opsige aftalen inden for et bestemt tidsrum, som fastsættes af den medlemsstat, hvor risikoen består

d) aftalen åbner mulighed for at hæve præmierne eller nedsætte ydelserne selv for bestående aftaler

e) aftalen åbner mulighed for, at forsikringstagerneen kan ændre sin deres bestående aftale til en ny aftale i henhold til stk. 1, der tilbydes af det samme forsikringsselskab eller den samme filial, idet der tages hensyn til hans deres erhvervede rettigheder.

I det i første afsnit, litra c), nævnte tilfælde Der skal især skal der tages hensyn til hensættelserne for stigende alder alderdomsreserven, og der kan kun kræves ny lægeundersøgelse ved øget dækning.

I så fald skal medlemsstatens tilsyns myndigheder offentliggøre de i første afsnit, litra a), omhandlede sygelighedstavler og andre relevante statistiske oplysninger og sende dem til hjemlandets tilsyns myndigheder.

Præmierne skal ud fra rimelige aktuarmæssige antagelser være tilstrækkelige til, at forsikrings selskaberne kan opfylde alle deres forpligtelser vedrørende alle aspekter af deres finansielle situation. Hjemlandet kræver, at det tekniske grundlag for beregningen af præmierne meddeles dens kompetente tilsyns myndigheder, inden produktet tages i brug.

Dette stykke Tredje og fjerde afsnit gælder også, når bestående aftaler ændres.

92/49/EØF art. 55 (tilpasset)

Afdeling 6 – Arbejdsskadeforsikring

Artikel 214

Lovpligtig arbejdsskadeforsikring

Medlemsstaterne kan kræve af alle forsikringsselskaber, der på deres område for egen risiko tegner lovpligtige arbejdsskadeforsikringer, at de overholder de specifikke bestemmelser for denne form for forsikring i de nationale lovgivninger, bortset fra bestemmelserne om finansielt tilsyn, som udelukkende henhører under hjemlandets kompetence.

2002/83/EF art. 12 (tilpasset)

KAPITEL III - SÆRLIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE LIVSFORSIKRING

Artikel 215

Forbud mod obligatorisk afgivelse af en del af de tegnede forsikringer

Medlemsstaterne kan ikke pålægger ikke livs forsikringsselskaber, at de skal afgive en del af deres tegnede forsikringer vedrørende de i artikel 2 omhandlede forsikringsformer til et eller flere organer, som er fastsat ved de nationale lov bestemmelser.

2002/83/EF art. 21 (tilpasset)

Artikel 216

Præmier for nye forretninger

Præmierne for nye forretninger skal, vurderet ud fra rimelige aktuarmæssige antagelser, være tilstrækkelige til, at livs forsikringsselskabet kan opfylde alle sine forpligtelser, herunder navnlig afsætte forsikringsmæssige hensættelser i overensstemmelse hermed.

I den forbindelse kan der tages hensyn til alle aspekter af livs forsikringsselskabets økonomiske situation, idet det skal undgås, at tilførslen af andre midler udefra til end præmier og deres afkastet heraf bliver systematisk og permanent, hvilket på længere sigt kunne bringe det pågældende selskabets solvens i fare.

2002/83/EF

Artikel 25

Forsikringsaftaler knyttet til investeringsinstitutter eller aktieindeks

1. Når ydelserne ifølge en forsikringsaftale direkte er knyttet til værdien af andele i et investeringsinstitut eller til værdien af aktiver, der indgår i intern kapital, der indehaves af forsikringsselskabet, og som sædvanligvis repræsenteres af andele, skal de forsikringsmæssige hensættelser vedrørende disse ydelser dækkes så snævert som muligt af disse andele eller, hvor der ikke foreligger andele, af disse aktiver.

2. Når ydelserne ifølge en forsikringsaftale direkte er knyttet til et aktieindeks eller en anden referenceværdi end de i stk. 1 nævnte, skal de forsikringsmæssige hensættelser vedrørende disse ydelser dækkes så snævert som muligt enten af de andele, som anses for at repræsentere referenceværdien, eller, hvor der ikke foreligger andele, af aktiver med passende sikkerhed og omsættelighed, som så snævert som muligt svarer til de aktiver, som den pågældende referenceværdi er baseret på.

3. Artikel 22 og 24 finder ikke anvendelse på aktiver til dækning af forpligtelser, som er direkte knyttet til de i stk. 1 og 2 nævnte ydelser. Henvisninger til de forsikringsmæssige hensættelser i artikel 24 skal forstås som henvisninger til de forsikringsmæssige hensættelser med undtagelse af dem, der vedrører sådanne forpligtelser.

4. Når de i stk. 1 og 2 nævnte ydelser omfatter en garanti for investeringsudbytte eller et andet garanteret udbytte, er de tilsvarende yderligere forsikringsmæssige hensættelser omfattet af bestemmelserne i artikel 22, 23 og 24.

Artikel 26

Kongruensregler

1. Ved anvendelsen af artikel 20, stk. 3, og artikel 54 overholder medlemsstaterne bestemmelserne i bilag II for så vidt angår kongruensreglerne.

2. Denne artikel gælder ikke for de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 25.

2005/68/EF (tilpasset)

nyt

Særlige bestemmelser vedrørende forsikringsmæssige hensættelser genforsikring

Artikel 32

Afsættelse af forsikringsmæssige hensættelser

1. Hjemlandet pålægger ethvert genforsikringsselskab at afsætte tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser i forhold til dets samlede virksomhed.

Størrelsen af disse forsikringsmæssige hensættelser opgøres efter de regler, der er fastsat i direktiv 91/674/EØF. Om nødvendigt kan hjemlandet fastsætte mere specifikke regler i overensstemmelse med artikel 20 i direktiv 2002/83/EF.

2. Medlemsstaterne må ikke bevare eller indføre en ordning med bruttoreserver, som indebærer, at aktiver stilles som sikkerhed for ikke optjente præmier og udestående erstatningshensættelser, hvis genforsikreren er et genforsikringsselskab, der har opnået tilladelse i overensstemmelse med dette direktiv, eller et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse i overensstemmelse med direktiv 73/239/EØF eller 2002/83/EF.

3. Tillader hjemlandet, at forsikringsmæssige hensættelser dækkes af erstatningskrav over for genforsikrere, som ikke har opnået tilladelse i overensstemmelse med dette direktiv, eller forsikringsselskaber, som ikke har opnået tilladelse i overensstemmelse med direktiv 73/239/EØF eller 2002/83/EF, skal det fastsætte betingelserne for tilladelsen af sådanne erstatningskrav.

Artikel 33

Udjævningshensættelser

1. Hjemlandet skal kræve, at genforsikringsselskaber, som genforsikrer risici, der er klassificeret i klasse 14 i punkt A i bilaget til direktiv 73/239/EØF, afsætter udjævningshensættelser, som skal dække et eventuelt teknisk tab eller en skadesprocent, der er højere end gennemsnittet inden for denne forsikringsklasse i et hvilket som helst regnskabsår.

2. Udjævningshensættelserne til kreditgenforsikring skal beregnes efter de regler, som hjemlandet fastsætter, ved brug af en af de fire metoder, der er anført i punkt D i bilaget til direktiv 73/239/EØF, og som betragtes som ækvivalente.

3. Hjemlandet kan fritage genforsikringsselskaber fra kravet om oprettelse af udjævningshensættelser for genforsikring inden for kreditforsikringsklassen, hvis deres indtægter fra præmier og bidrag fra genforsikring af kreditforsikringsvirksomhed udgør mindre end 4 % af de samlede præmie- og bidragsindtægter og er mindre end 2 500 000 EUR.

4. Hjemlandet kan kræve, at genforsikringsselskaber afsætter udjævningshensættelser for andre klasser af risici end kreditgenforsikring. Udjævningshensættelserne beregnes efter regler, der fastsættes af hjemlandet.

Artikel 34

Aktiver til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser

1. Hjemlandet skal kræve, at alle genforsikringsselskaber investerer aktiver til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser og udjævningshensættelser, der er nævnt i artikel 33, i overensstemmelse med følgende bestemmelser:

a) Anbringelserne skal tage hensyn til arten af de forretninger, som genforsikringsselskabet udfører, bl.a. arten, størrelsen og varigheden af de forventede erstatningsbetalinger, med henblik på at sikre tilstrækkelighed, likviditet, sikkerhed, kvalitet, rentabilitet og matching i dets investeringer.

b) Genforsikringsselskabet skal sikre en passende diversificering og spredning af sine anbringelser, så selskabet har mulighed for at reagere hensigtsmæssigt på skiftende økonomiske omstændigheder, især udviklingen på kapitalmarkederne og ejendomsmarkedet eller større katastrofer. Selskabet skal vurdere de konsekvenser, som uregelmæssige markedsforhold har for dets aktiver og sprede aktiverne således, at disse konsekvenser mindskes.

c) Investering i aktiver, der ikke kan omsættes på et reguleret finansielt marked, skal under alle omstændigheder holdes på et forsigtigt niveau.

d) Investering i derivater skal være mulig i det omfang, de bidrager til en reduktion af investeringsrisici eller bidrager til en mere effektiv forvaltning af forsikringsbestande. De skal vurderes med forsigtighed, idet der tages højde for de underliggende aktiver, og de skal medregnes i selskabets aktiver. Selskabet skal endvidere undgå overdreven dækning af risici fra et enkelt selskab og fra andre derivatoperationer.

e) Der skal ske en passende diversificering af aktiverne for at undgå en overdreven satsning på et enkelt aktiv, en enkelt emittent eller et enkelt genforsikringsselskab og for at undgå en akkumulering af risici i forsikringsbestanden som helhed. Investeringer i aktiver, der er udstedt af den samme emittent eller af emittenter, der tilhører den samme koncern, må ikke udsætte selskabet for en overdreven risikokoncentration.

Medlemsstater kan beslutte ikke at lade de bestemmelser, der er nævnt i litra e), finde anvendelse på investeringer i statsobligationer.

2. Medlemsstaterne kan ikke kræve, at genforsikringsselskaber, der er beliggende på deres område, skal investere i særlige typer af aktiver.

3. Medlemsstaterne kan ikke gøre investeringsbeslutninger fra et genforsikringsselskab, der er beliggende på deres område, eller dets investeringsforvalter til genstand for krav om nogen form for forudgående godkendelse eller systematisk anmeldelse.

4. Uanset stk. 1, 2 og 3 kan hjemlandet for hvert genforsikringsselskab, der har hjemsted på dets område, fastsætte følgende kvantitative regler, forudsat at de er tilsynsmæssigt begrundede:

a) Investering af bruttoværdien af de forsikringsmæssige hensættelser i andre valutaer end dem, som de forsikringsmæssige hensættelser er foretaget i, bør begrænses til 30 %.

b) Investering af bruttoværdien af de forsikringsmæssige hensættelser i aktier og andre omsættelige værdipapirer, der omsættes som aktier, obligationer og gældsbeviser, der ikke kan omsættes på et reguleret finansielt marked, bør begrænses til 30 %.

c) Hjemlandet kan kræve, at alle genforsikringsselskaber ikke investerer mere end 5 % af bruttoværdien af sine forsikringsmæssige hensættelser i aktier og andre værdipapirer, der omsættes som aktier, obligationer, gældsbeviser og andre penge- og kapitalmarkedsinstrumenter fra det samme selskab, og ikke mere end 10 % af den samlede bruttoværdi af selskabets forsikringsmæssige hensættelser i aktier og andre værdipapirer, der omsættes som aktier, obligationer, gældsbeviser og andre penge- og kapitalmarkedsinstrumenter fra selskaber, der tilhører samme koncern.

5. Endvidere skal hjemlandet fastsætte mere detaljerede regler for betingelserne for anvendelse af de udestående beløb fra en special purpose vehicle, der anvendes som aktiver til dækning af forsikringsmæssige hensættelser i henhold til denne artikel.

KAPITEL 3

Regler vedrørende solvensmargen og garantifond

Afdeling 1

Faktisk solvensmargen

Artikel 35

Generel regel

Hver medlemsstat pålægger genforsikringsselskaber, hvis vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende på dens område, til enhver tid at råde over en i forhold til dets samlede virksomhed tilstrækkelig faktisk solvensmargen, der mindst svarer til kravene i dette direktiv.

Artikel 36

Elementer, der kan indgå i solvensmargenen

1. Den faktiske solvensmargen består af genforsikringsselskabets formue fri for enhver påregnelig forpligtelse og med fradrag af immaterielle værdier, herunder bl.a.:

a) den indbetalte aktiekapital eller, for gensidige genforsikringsselskaber, den faktiske grundfond plus eventuelle medlemskonti, forudsat at disse konti opfylder alle følgende kriterier:

i) vedtægterne fastsætter, at betalinger fra disse konti til medlemmerne kun kan foretages, hvis den faktiske solvensmargen ikke herved falder under det krævede niveau, eller hvis hele selskabets øvrige gæld efter selskabets opløsning er afviklet

ii) vedtægterne fastsætter for så vidt angår de i nr. i) omhandlede betalinger, når disse sker af andre årsager end individuelle medlemsophør, at de kompetente myndigheder underrettes herom mindst en måned i forvejen, og at de inden for denne frist kan forbyde betalingen

iii) de relevante bestemmelser i vedtægterne kan kun ændres, efter at de kompetente myndigheder har erklæret, at de ikke har nogen indvending mod ændringen, jf. dog kriterierne i nr. i) og ii)

b) lovmæssige og frie reserver, der hverken modsvarer forpligtelser eller er klassificeret som udjævningshensættelser

c) overførsel fra tidligere år efter fradrag af dividende, der skal betales.

2. Den faktiske solvensmargen reduceres med genforsikringsselskabets direkte besiddelse af egne aktier.

For genforsikringsselskaber, der diskonterer eller reducerer deres skadesforsikringshensættelser til udestående erstatningskrav for at tage hensyn til investeringsafkast som tilladt ved artikel 60, stk. 1, litra g), i direktiv 91/674/EØF, reduceres den faktiske solvensmargen med forskellen mellem de udiskonterede forsikringsmæssige hensættelser eller forsikringsmæssige hensættelser før reduktion som oplyst i noterne til regnskabet og de diskonterede eller forsikringsmæssige hensættelser efter reduktion. Denne justering skal ske for alle risici, der er opført i punkt A i bilaget til direktiv 73/239/EØF, med undtagelse af risici, der er opført under klasse 1 og 2 i punkt A i nævnte bilag. For andre klasser end 1 og 2 i punkt A i nævnte bilag er der ikke behov for justering for diskontering af annuiteter, der indgår i de forsikringsmæssige hensættelser.

Ud over fratrækningerne i stk. 1 og 2 skal den faktiske solvensmargen også reduceres med følgende elementer:

a) kapitalinteresser, som genforsikringsselskabet besidder i:

i) forsikringsselskaber, som defineret i artikel 6 i direktiv 73/239/EØF, artikel 4 i direktiv 2002/83/EF og artikel 1, litra b), i direktiv 98/78/EF

ii) genforsikringsselskaber, som defineret i artikel 3 i dette direktiv, og genforsikringsselskaber fra tredjelande som defineret i artikel 1, litra l), i direktiv 98/78/EF

iii) forsikringsholdingselskaber, som defineret i artikel 1, litra i), i direktiv 98/78/EF

iv) kreditinstitutter og finansieringsinstitutter, som defineret i artikel 1, nr. 1 og 5, i direktiv 2000/12/EF

v) investeringsselskaber og finansieringsinstitutter, som defineret i artikel 1, nr. 2, i direktiv 93/22/EØF [75] og i artikel 2, nr. 4 og 7, i direktiv 93/6/EØF [76]

b) hvert af følgende elementer, som genforsikringsselskabet besidder i forhold til de i a) definerede virksomheder, hvori det besidder en kapitalinteresse:

i) de i stk. 4 nævnte instrumenter

ii) de i artikel 27, stk. 3, i direktiv 2002/83/EF nævnte instrumenter

iii) de i artikel 35 og artikel 36, stk. 3, i direktiv 2000/12/EF nævnte efterstillede fordringer og instrumenter.

Såfremt der midlertidigt besiddes kapitalandele i et andet kreditinstitut, investeringsselskab, finansieringsinstitut, forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskab med henblik på at yde finansiel bistand til omorganisering og redning af det pågældende selskab, kan den kompetente myndighed frafalde bestemmelserne om reduktion, der er omhandlet i tredje afsnit, litra a) og b).

Som et alternativ til fratrækning af elementerne i tredje afsnit, litra a) og b), som et genforsikringsselskab måtte besidde i kreditinstitutter, investeringsselskaber og finansieringsinstitutter, kan medlemsstaterne tillade deres genforsikringsselskaber med de fornødne tilpasninger at anvende metode 1, 2 eller 3 i bilag I til direktiv 2002/87/EF. Metode 1 ("regnskabskonsolidering") anvendes kun, hvis den kompetente myndighed er overbevist om niveauet for integreret ledelse og interne kontrol for så vidt angår de enheder, der vil være omfattet af konsolideringen. Den metode, der vælges, skal anvendes ensartet over tid.

Medlemsstaterne kan fastsætte, at med henblik på beregningen af solvensmargenen efter dette direktiv skal genforsikringsselskaber, der er underlagt supplerende tilsyn i henhold til direktiv 98/78/EF eller supplerende tilsyn i henhold til direktiv 2002/87/EF, ikke nødvendigvis fratrække elementerne i tredje afsnit, litra a) og b), som besiddes i kreditinstitutter, investeringsselskaber, finansieringsinstitutter, forsikrings- eller genforsikringsselskaber eller forsikringsholdingselskaber, som er omfattet af det supplerende tilsyn.

Med henblik på fratrækning af kapitalandele i henhold til dette afsnit skal der ved deltagelse forstås en deltagelse i den betydning, der er fastsat i artikel 1, litra f), i direktiv 98/78/EF.

3. Den faktiske solvensmargen kan også bestå af følgende:

a) kumulative præferenceaktier og ansvarlig indskudskapital op til 50 % af det mindste af beløbene for enten den faktiske solvensmargen eller den obligatoriske solvensmargen, hvoraf ansvarlig indskudskapital med fast løbetid eller kumulative præferenceaktier med fast løbetid højst må udgøre 25 %, forudsat at der i tilfælde af et genforsikringsselskabs konkurs eller likvidation findes bindende aftaler om, at ansvarlig indskudskapital eller præferenceaktier efterstilles alle andre fordringer og først fyldestgøres, når al anden udestående gæld er betalt.

For ansvarlig indskudskapital skal følgende betingelser ligeledes være opfyldt:

i) Kun faktisk indbetalte midler tages i betragtning.

ii) for indskudskapital med fast løbetid skal den oprindelige løbetid være mindst fem år. Senest et år inden tilbagebetalingsdatoen forelægger genforsikringsselskabet med henblik på godkendelse de kompetente myndigheder en plan over, hvorledes den faktiske solvensmargen vil blive fastholdt på eller bragt op på det krævede niveau ved løbetidens udløb, medmindre den andel, den ansvarlige indskudskapital kan udgøre af den faktiske solvensmargen, nedsættes gradvis i løbet af mindst de sidste fem år inden den aftalte tilbagebetalingsdag. De kompetente myndigheder kan give tilladelse til anticiperet tilbagebetaling af sådanne midler, når anmodning herom indgives af det emitterende genforsikringsselskab, og dets faktiske solvensmargen ikke derved falder under det krævede niveau

iii) for indskudskapital, for hvilken der ikke er fastsat nogen løbetid, skal der gælde et opsigelsesvarsel på fem år, medmindre indskudskapitalen ikke længere medregnes som et element i den faktiske solvensmargen, eller medmindre de kompetente myndigheders forudgående samtykke specielt kræves for tilbagebetaling før tiden. I sidstnævnte tilfælde underretter genforsikringsselskabet mindst seks måneder inden datoen for den foreslåede tilbagebetaling de kompetente myndigheder med angivelse af den faktiske solvensmargen og den obligatoriske solvensmargen før og efter denne tilbagebetaling. De kompetente myndigheder kan kun give tilladelse til tilbagebetaling af sådanne midler, hvis genforsikringsselskabets faktiske solvensmargen ikke derved falder under det krævede niveau

iv) låneaftalen må ikke indeholde nogen klausul om, at gælden under nærmere angivne omstændigheder, bortset fra likvidation af genforsikringsselskabet, skal tilbagebetales inden de aftalte forfaldsdatoer

v) låneaftalen kan kun ændres, efter at de kompetente myndigheder har erklæret, at de ikke har nogen indvendinger mod ændringen

b) værdipapirer med ubestemt løbetid og andre instrumenter — herunder andre kumulative præferenceaktier end de i litra a) omhandlede — op til 50 % af det mindste af beløbene for enten den faktiske solvensmargen eller den obligatoriske solvensmargen for alle de værdipapirer og al den ansvarlige indskudskapital, der er omhandlet i litra a), forudsat at de opfylder følgende betingelser:

i) de må ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens initiativ eller uden den kompetente myndigheds forhåndsgodkendelse

ii) aftaler i forbindelse med gældsstiftelsen skal give genforsikringsselskabet mulighed for at udskyde betaling af renter af gælden

iii) långiverens krav mod genforsikringsselskabet skal efterstilles al anden ikke efterstillet gæld

iv) de for udstedelsen af værdipapirerne gældende dokumenter skal indeholde bestemmelse om, at gæld og ikke betalte renter skal kunne anvendes til dækning af tabene, samtidig med at genforsikringsselskabet skal kunne fortsætte sin virksomhed

v) kun faktisk indbetalte beløb må tages i betragtning.

4. Efter ansøgning og dokumentation herfor fra genforsikringsselskabet rettet til den kompetente myndighed i hjemlandet og med denne kompetente myndigheds indvilligelse kan den faktiske solvensmargen også bestå af følgende:

a) halvdelen af den ikke indbetalte aktiekapital eller grundfond, når den indbetalte del udgør 25 % af denne kapital eller fond, op til 50 % af det mindste af beløbene for enten den faktiske solvensmargen eller den obligatoriske solvensmargen

b) ekstrabidrag, som gensidige og gensidiglignende skadesforsikringsselskaber med variable bidrag kan kræve af deltagerne i hvert regnskabsår, med et beløb på op til halvdelen af forskellen mellem de maksimale bidrag og de faktisk opkrævede bidrag; disse mulige ekstrabidrag kan dog ikke dække mere end 50 % af det mindste af beløbene for enten den faktiske solvensmargen eller den obligatoriske solvensmargen. De kompetente nationale myndigheder udarbejder retningslinjer, der fastsætter, på hvilke betingelser ekstrabidrag kan accepteres

c) de skjulte nettoreserver, der er opstået som følge af ansættelsen af aktiver, i det omfang sådanne skjulte nettoreserver ikke har karakter af et undtagelsestilfælde.

5. Derudover kan den faktiske solvensmargen for livsgenforsikring efter ansøgning og dokumentation herfor fra genforsikringsselskabet rettet til den kompetente myndighed i hjemlandet og med denne kompetente myndigheds indvilligelse bestå af følgende:

a) indtil den 31. december 2009, et beløb, der svarer til 50 % af selskabets fremtidige overskud, men som ikke overstiger 25 % af det mindste af beløbene for enten den faktiske solvensmargen eller den obligatoriske solvensmargen; størrelsen af det fremtidige overskud bestemmes ved at multiplicere det skønnede årlige overskud med en faktor, der er udtryk for kontrakternes gennemsnitlige restvarighed; denne faktor kan ikke overstige 6; det skønnede årlige overskud kan ikke overstige det aritmetiske gennemsnit af det i løbet af de seneste fem år opnåede overskud inden for de i artikel 2, stk. 1, i direktiv 2002/83/EF opregnede former for virksomhed.

De kompetente myndigheder kan kun godkende medregning af et sådant beløb i forbindelse med den faktiske solvensmargen:

i) hvis de kompetente myndigheder får forelagt en aktuarrapport, der underbygger sandsynligheden for sådanne overskud i fremtiden, og

ii) for så vidt den del af det fremtidige overskud, der følger af de i stk. 4, litra c), omhandlede skjulte nettoreserver, ikke allerede er medregnet

b) såfremt der ikke anvendes zillmering, eller såfremt der anvendes zillmering, som ikke når op på de akkvisitionstillæg, som indgår i præmien: forskellen mellem den præmiehensættelse, der ikke er zillmeret eller delvis zillmeret, og en præmiehensættelse, der er zillmeret med en zillmeringssats, der er lig med de akkvisitionstillæg, som indgår i præmien; dette beløb må dog ikke overstige 3,5 % af summen af forskellen mellem livsgenforsikringskapitalerne og præmiehensættelserne for alle de kontrakter, hvor zillmering er mulig; denne forskel nedsættes med et beløb, som svarer til eventuelle ikke afskrevne akkvisitionstillæg, der er opført som et aktiv.

6. Ændringer af denne artikels stk. 1-5, som foretages for at tage hensyn til en udvikling, der begrunder en teknisk tilpasning af de elementer, der kan indgå i den faktiske solvensmargen, vedtages efter proceduren i artikel 55, stk. 2.

Afdeling 2

Obligatorisk solvensmargen

Artikel 37

Obligatorisk solvensmargen for skadesgenforsikringsvirksomhed

1. Den obligatoriske solvensmargen bestemmes i forhold til enten det årlige præmie- eller bidragsbeløb eller til gennemsnittet af skader i de sidste tre regnskabsår.

Såfremt genforsikringsselskaber hovedsagelig kun dækker en eller flere af følgende risici: kredit-, storm-, hagl- og frostrisici, tages der dog hensyn til de sidste syv regnskabsår som referenceperiode for gennemsnittet af skader.

2. Med forbehold af artikel 40 skal størrelsen af den obligatoriske solvensmargen svare til den højeste af de to resultater i stk. 3 og 4 i denne artikel.

3. De præmier eller bidrag, der benyttes, skal være den største af følgende størrelser: bruttoværdien af de tegnede præmier eller bidrag som beregnet nedenfor eller bruttoværdien af de optjente præmier eller bidrag.

Præmier eller bidrag for klasserne 11, 12 og 13 i punkt A i bilaget til direktiv 73/239/EØF forhøjes med 50 %.

Præmier eller bidrag for andre klasser end klasserne 11, 12, og 13 i punkt A i bilaget til direktiv 73/239/EØF kan forhøjes med op til 50 % for specifikke genforsikringsaktiviteter eller kontrakttyper for at tage højde for disse aktiviteters eller kontrakters særlige karakter i overensstemmelse med proceduren i artikel 55, stk. 2, i dette direktiv. De præmier eller bidrag, inklusive accessoriske tillæg, der er modtaget for genforsikringsvirksomhed i løbet af det sidste regnskabsår, lægges sammen.

Herfra fradrages det samlede beløb for de i løbet af det sidste regnskabsår annullerede præmier eller bidrag samt det samlede beløb for skatter og afgifter af de præmier og bidrag, der indgår i den samlede indtægt.

Det således fremkomne beløb deles i to rater, hvoraf den første går op til 50 000 000 EUR, og den anden omfatter det resterende beløb; der beregnes brøkdele på henholdsvis 18 % og 16 % af disse rater, som lægges sammen.

Den således beregnede sum multipliceres med det forhold, der for summen af de sidste tre regnskabsår består mellem størrelsen af de erstatningsudgifter, der påhviler genforsikringsselskabet efter fradrag af inddrivelige beløb i forbindelse med retrocession, og bruttoerstatningsudgifterne; dette forhold må i intet tilfælde være lavere end 50 %. Efter ansøgning bilagt dokumentation fra genforsikringsselskabet til den kompetente myndighed i hjemlandet og med denne kompetente myndigheds tilladelse kan inddrivelige beløb fra de special purpose vehicles, der henvises til i artikel 46, trækkes fra som retrocession.

Der kan med de kompetente myndigheders godkendelse benyttes statistiske metoder til at fordele præmier eller bidrag.

4. Skadesgrundlaget beregnes på følgende måde, idet erstatningsudgifter, hensættelser og regresbeløb forhøjes med 50 % for klasserne 11, 12 og 13 i punkt A i bilaget til direktiv 73/239/EØF.

Erstatningsudgifter, hensættelser og regresbeløb for andre klasser end klasserne 11, 12 og 13 i punkt A i bilaget til direktiv 73/239/EØF kan forhøjes med op til 50 % for specifikke genforsikringsaktiviteter eller kontrakttyper for at tage højde for disse aktiviteters eller kontrakters særlige karakter i overensstemmelse med proceduren i artikel 55, stk. 2, i dette direktiv.

Erstatningsudgifterne uden fradrag af erstatningsudgifter, der bæres af retrocessionærer i de perioder, der er anført i stk. 1, lægges sammen.

Hertil lægges beløbet for udestående erstatningshensættelser opgjort ved det seneste regnskabsårs afslutning.

Herfra fradrages de regresbeløb, der er modtaget i løbet af de i stk. 1 omhandlede perioder.

Fra det derefter resterende beløb fradrages beløbet for udestående erstatningshensættelser opgjort ved begyndelsen af det andet regnskabsår, der går forud for det sidst afsluttede regnskabsår. Hvis referenceperioden efter stk. 1 er syv år, fradrages beløbet for udestående erstatningshensættelser opgjort ved begyndelsen af det sjette regnskabsår, der går forud for det sidst afsluttede regnskabsår.

En tredjedel eller en syvendedel af det således beregnede beløb alt efter, hvilken referenceperiode der fastsættes i stk. 1, deles i to rater, hvoraf den første går op til 35 000 000 EUR, og den anden omfatter det resterende beløb; der beregnes brøkdele på henholdsvis 26 % og 23 % af disse rater, som lægges sammen.

Den således beregnede sum multipliceres med det forhold, der for summen af de sidste tre regnskabsår består mellem størrelsen af de erstatningsbetalinger, der påhviler genforsikringsselskabet efter fradrag af inddrivelige beløb i forbindelse med retrocession, og bruttoerstatningsbetalingerne; dette forhold må i intet tilfælde være lavere end 50 %. Efter ansøgning bilagt dokumentation fra genforsikringsselskabet til den kompetente myndighed i hjemlandet og med denne kompetente myndigheds tilladelse kan inddrivelige beløb fra de special purpose vehicles, der henvises til i artikel 46, trækkes fra som retrocession.

Der kan med de kompetente myndigheders godkendelse benyttes statistiske metoder til at fordele erstatningsbetalinger, erstatningshensættelser og regresbeløb.

5. Hvis den obligatoriske solvensmargen som beregnet i stk. 2, 3 og 4 er lavere end den obligatoriske solvensmargen for det foregående år, er den obligatoriske solvensmargen mindst lig med den obligatoriske solvensmargen for det foregående år multipliceret med forholdet mellem de forsikringsmæssige hensættelser til udestående erstatningsbetalinger ved det sidste regnskabsårs afslutning og de forsikringsmæssige hensættelser til udestående erstatningsbetalinger ved det sidste regnskabsårs begyndelse. Ved disse beregninger beregnes de forsikringsmæssige hensættelser uden at medregne retrocession, men forholdet må i intet tilfælde være højere end 1.

6. De brøkdele, der gælder for de dele, der er omhandlet i femte afsnit i stk. 3 og syvende afsnit i stk. 4, reduceres hver til en tredjedel, når der er tale om genforsikring af sundhedsforsikring baseret på et tilsvarende teknisk grundlag som livsforsikring, hvis

a) de opkrævede præmier beregnes på grundlag af sygelighedstavler efter de matematiske metoder, der anvendes inden for forsikring

b) der oprettes en hensættelse for stigende alder

c) der opkræves et præmietillæg for at skabe en sikkerhedsmargin af en passende størrelse

d) forsikringsselskabet senest kan opsige kontrakten før udløbet af det tredje forsikringsår

e) kontrakten åbner mulighed for at hæve præmierne eller nedsætte ydelserne for løbende kontrakter.

Artikel 38

Obligatorisk solvensmargen for livsgenforsikringsvirksomhed

1. Den obligatoriske solvensmargen for livsgenforsikringsvirksomhed fastsættes i henhold til artikel 37.

2. Uanset stk. 1 i denne artikel kan hjemlandet beslutte, at den obligatoriske solvensmargen for genforsikringsklasser inden for forsikringsvirksomhed, som er omfattet af artikel 2, stk. 1, litra a), i direktiv 2002/83/EF, som er knyttet til investeringsfonde eller forsikring med ret til bonus for de operationer, der er nævnt i artikel 2, stk. 1, litra b) og artikel 2, stk. 2, litra b), c), d) og e), i direktiv 2002/83/EF, skal fastsættes i henhold til artikel 28 i direktiv 2002/83/EF.

Artikel 39

Obligatorisk solvensmargen for genforsikringsselskaber, som udøver skades- og livsgenforsikringsvirksomhed samtidig

1. Hjemlandet skal kræve, at genforsikringsselskaber, som både udøver skadesgenforsikringsvirksomhed og livsgenforsikringsvirksomhed, har en faktisk solvensmargen, som dækker den samlede sum af den obligatoriske solvensmargen for både skades- og livsgenforsikringsvirksomheden, som denne er fastsat i henhold til henholdsvis artikel 37 og 38.

2. Når den faktiske solvensmargen ikke op på det i stk. 1 i denne artikel krævede niveau, anvender de kompetente myndigheder de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 42 og 43.

Afdeling 3

Garantifond

Artikel 40

Garantifondens størrelse

1. En tredjedel af den obligatoriske solvensmargen, som denne er fastsat i artikel 37, 38 og 39, udgør garantifonden. Den består af de elementer, der er nævnt i artikel 36, stk. 1, 2 og 3, og — med samtykke fra hjemlandets kompetente myndighed — artikel 36, stk. 4, litra c).

2. Garantifonden skal være på mindst 3 000 000 EUR.

Medlemsstaterne kan fastsætte, at for captive-genforsikringsselskaber må minimumsgarantifonden ikke være mindre end 1 000 000 EUR.

Artikel 41

Revision af garantifondens størrelse

1. Det beløb i euro, der er fastsat i artikel 40, stk. 2, tages årligt og første gang 10 december 2007 op til revision for at tage hensyn til ændringerne i det europæiske forbrugerprisindeks, der omfatter alle medlemsstater og offentliggøres af Eurostat.

Beløbene tilpasses automatisk ved at forhøje grundbeløbet i euro med den procentændring i nævnte indeks, der er sket i perioden mellem dette direktivs ikrafttræden og undersøgelsestidspunktet, og afrundes opad til et multiplum af 100 000 EUR.

Hvis ændringen siden sidste tilpasning er mindre end 5 %, foretages ingen tilpasning.

2. Kommissionen underretter hvert år Europa-Parlamentet og Rådet om revisionen og det tilpassede beløb, der er nævnt i stk. 1.

2005/68/EF art. 45

Article 217

Finite reinsurance

nyt

1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, der indgår finite reinsurance-aftaler eller udøver finite reinsurance-virksomhed, kan overvåge, styre, kontrollere og indberette de risici, der følger af disse aftaler eller denne virksomhed.

2. For at sikre, at der fastlægges en harmoniseret tilgang til finite reinsurance-virksomhed, vedtager Kommissionen gennemførelsesbestemmelser, hvori præciseres bestemmelserne i stk. 1 med hensyn til overvågning, styring og kontrol af risici, der følger af finite reinsurance-virksomhed.

Gennemførelsesforanstaltninger, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af direktivet, herunder ved supplering af det, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3, nævnte forskriftsprocedure med kontrol.

2005/68/EF art. 45

1. Hjemlandet kan fastsætte specifikke bestemmelser om finite reinsurance, hvad angår:

- obligatoriske bestemmelser for medtagelse i alle udstedte kontrakter

sunde administrative procedurer og regnskabsprocedurer, tilstrækkelige interne kontrolmekanismer og krav til risikostyring

krav til regnskabsføring, forsigtigheds- og statistiske oplysninger

- afsættelse af forsikringsmæssige hensættelser for at sikre, at de er tilstrækkelige, pålidelige og objektive

- investering af aktiver til at dække over forsikringsmæssige hensættelser med henblik på at sikre, at der tages hensyn til den type aktiviteter, som forsikringsselskabet udfører, især arten, størrelsen og varigheden af de forventede erstatningsbetalinger, med henblik på at sikre tilstrækkelighed, likviditet, sikkerhed, rentabilitet og matching i dets aktiver

- bestemmelser, der vedrører den faktiske solvensmargen, den obligatoriske solvensmargen og den minimumsgarantifond, som genforsikringsselskabet skal bevare af hensyn til finite reinsurance-aktiviteter.

2005/68/EF art. 2, stk. 1, litra q) (tilpasset)

q) 3. Med henblik på stk. 1 og 2 forstås ved "finite reinsurance": genforsikring, hvor den eksplicitte maksimale tabsrisiko udtrykt som den maksimale overførte økonomiske risiko, der opstår som følge af en høj garantirisiko og overført tidsrisiko, overstiger præmien i hele kontraktens aftalens løbetid, for et begrænset, men betydeligt beløb, når mindst et af de følgende to kendetegn er til stede:

ia) eksplicit og omfattende hensyntagen til tidsværdien

iib) kontraktaftalebestemmelser til langfristet udligning af forholdet mellem parterne med hensyn til økonomisk erfaring med henblik på den tilsigtede risikooverførsel.

2005/68/EF art. 45

2. 2. Af gennemsigtighedshensyn skal medlemsstaterne straks sende teksten med enhver foranstaltning, der er indført i deres nationale lovgivning med henblik på stk. 1, til Kommissionen.

2005/68/EF art. 46 (tilpasset)

nyt

Artikel 218

Special purpose vehicles

1. Hvis en mMedlemsstaterne beslutter at tillader, at der i landet på deres område stiftes special purpose vehicles inden for rammerne af dette direktiv, skal der kræves efter forudgående tilsynsmæssig godkendelse heraf administrativ tilladelse hertil.

2. Den medlemsstat, som en special purpose vehicle er stiftet i, skal fastsætte bestemmelserne for udførelsen af aktiviteterne i en sådan virksomhed. Medlemsstaten skal især fastsætte bestemmeslerne for:

2. For at sikre, at der fastlægges en harmoniseret tilgang til special purpose vehicles, kan Kommissionen vedtage gennemførelsesbestemmelser, der fastsætter følgende:

a) tilladelsens omfang

b) obligatoriske bestemmelser for medtagelse til indsættelse i alle udstedte aftalerkontrakter

c) det i artikel 42 omhandlede krav til egnethed og hæderlighed gode omdømme og tilstrækkelige faglige kvalifikationer hos , der stilles til lederne af en special purpose vehicle

d) krav til egnethed og hæderlighed blandt aktionærer og medlemmer med kvalificeret deltagelse i en special purpose vehicle

e) sunde administrative procedurer og regnskabsprocedurer, tilstrækkelige interne kontrolmekanismer og krav til risikostyring

f) krav til regnskabsføring, forsigtigheds- og statistiske oplysninger

g) solvenskrav til special purpose vehicles.

Gennemførelsesforanstaltninger, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af direktivet, herunder ved supplering af det, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3, nævnte forskriftsprocedure med kontrol.

2005/68/EF art. 46

3. Af gennemsigtighedshensyn skal medlemsstaterne straks sende teksten med enhver foranstaltning, der er indført i deres nationale lovgivning med henblik på stk. 2, til Kommissionen.

98/78/EF

Artikel 1

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

a) »Forsikringsselskab«: et selskab, som har opnået administrativ tilladelse i overensstemmelse med artikel 6 i direktiv 73/239/EØF eller artikel 6 i direktiv 79/267/EØF.

b) »Tredjelandsforsikringsselskab«: et selskab, som, hvis det havde sit vedtægtsmæssige hjemsted i Fællesskabet, skulle have en tilladelse i overensstemmelse med artikel 6 i direktiv 73/239/EØF eller artikel 6 i direktiv 79/267/EØF.

2005/68/EF art. 59, nr. 2), litra a)

c) »genforsikringsselskab«: et selskab, som har opnået administrativ tilladelse i henhold til artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed [77].

98/78/EF

d) »Moderselskab«: en modervirksomhed som beskrevet i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF [78] samt enhver virksomhed, der efter de kompetente myndigheders opfattelse faktisk udøver en bestemmende indflydelse på en anden virksomhed.

e) »Datterselskab«: en dattervirksomhed som beskrevet i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF samt enhver virksomhed, på hvilken et moderselskab efter de kompetente myndigheders opfattelse faktisk udøver en bestemmende indflydelse. Ethvert datterselskab af et datterselskab betragtes ligeledes som et datterselskab af det moderselskab, som er det øverste af disse selskaber.

f) »Kapitalinteresse«: en kapitalinteresse som beskrevet i artikel 17, første punktum, i direktiv 78/660/EØF [79] eller direkte eller indirekte besiddelse af 20 % eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed.

2002/87/EF art. 28, stk. 1

g) »Deltagende selskab«: en virksomhed, som enten er et moderselskab eller en anden virksomhed, der besidder en kapitalinteresse, eller en virksomhed, der er knyttet til en anden virksomhed som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF.

h) »Tilknyttet selskab«: en virksomhed, som enten er et datterselskab eller en anden virksomhed, hvori der besiddes en kapitalinteresse, eller en virksomhed, der er knyttet til en anden virksomhed som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF.

2005/68/EF art. 59, nr. 2), litra a)

i) »forsikringsholdingselskab«: et moderselskab, hvis hovedvirksomhed er at erhverve og besidde kapitalandele i datterselskaber, når disse datterselskaber udelukkende eller hovedsagelig er forsikringsselskaber, genforsikringsselskaber, tredjelandsforsikringsselskaber eller tredjelandsgenforsikringsselskaber, og mindst ét af disse datterselskaber er et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab, og som ikke er et blandet finansielt holdingselskab i den betydning, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat [80]

j) »blandet forsikringsholdingselskab«: et moderselskab, som ikke er et forsikringsselskab, et tredjelandsforsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et tredjelandsgenforsikringsselskab, et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab i den betydning, der er fastsat i direktiv 2002/87/EF, og som har mindst ét datterselskab, der er et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab

k) »kompetente myndigheder«: de nationale myndigheder, der ved lov eller anden forskrift er bemyndiget til at føre tilsyn med forsikringsselskaber eller genforsikringsselskaber.

2005/68/EF art. 59, nr. 2), litra b)

l) "tredjelandsgenforsikringsselskab": et selskab, som, hvis det havde sit vedtægtsmæssige hjemsted i Fællesskabet, skulle have en tilladelse i henhold til artikel 3 i direktiv 2005/68/EF.

2005/68/EF art. 59, nr. 3)

Artikel 2

Anvendelse af supplerende tilsyn med forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber

1. Ud over bestemmelserne i direktiv 73/239/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikringsvirksomhed [81] og direktiv 2005/68/EF, som fastsætter reglerne for tilsynet med forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber, fastsætter medlemsstaterne, at der skal føres supplerende tilsyn med ethvert forsikringsselskab eller genforsikringsselskab, som er et deltagende selskab i mindst ét forsikringsselskab, genforsikringsselskab eller tredjelandsforsikringsselskab, som foreskrevet i artikel 5, 6, 8 og 9 i nærværende direktiv.

2. Ethvert forsikringsselskab eller genforsikringsselskab, hvis moderselskab er et forsikringsholdingselskab, tredjelandsforsikringsselskab eller tredjelandsgenforsikringsselskab, skal underkastes supplerende tilsyn som foreskrevet i artikel 5, stk. 2, samt i artikel 6, 8 og 10.

3. Ethvert forsikringsselskab eller genforsikringsselskab, hvis moderselskab er et blandet forsikringsholdingselskab, skal underkastes supplerende tilsyn som foreskrevet i artikel 5, stk. 2, samt i artikel 6 og 8.

Artikel 3

Omfanget af det supplerende tilsyn

1. Udøvelse af supplerende tilsyn i overensstemmelse med artikel 2 indebærer på ingen måde, at de kompetente myndigheder har pligt til at udøve en tilsynsfunktion over for det enkelte tredjelandsforsikringsselskab, tredjelandsgenforsikringsselskab, forsikringsholdingselskab eller blandede forsikringsholdingselskab.

2. Det supplerende tilsyn omfatter følgende selskaber omhandlet i artikel 5, 6, 8, 9 og 10:

– tilknyttede selskaber under forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet

– deltagende selskaber i forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet

– tilknyttede selskaber under et deltagende selskab i forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet.

3. Medlemsstaterne kan beslutte, at det i artikel 2 omhandlede supplerende tilsyn ikke skal omfatte selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i et tredjeland, hvor der er retlige hindringer for fremskaffelse af de nødvendige oplysninger, jf. dog bilag I, punkt 2.5, og bilag II, punkt 4.

Desuden kan de kompetente myndigheder, der skal føre supplerende tilsyn, i hvert enkelt tilfælde beslutte, at et selskab ikke skal være omfattet af det i artikel 2 omhandlede supplerende tilsyn i følgende tilfælde:

– når det pågældende selskab kun er af ringe betydning set ud fra formålene med det supplerende tilsyn med forsikringsselskaber eller genforsikringsselskaber

– når det under hensyntagen til formålene med det supplerende tilsyn med forsikringsselskaber eller genforsikringsselskaber ville være uhensigtsmæssigt eller vildledende at medtage det pågældende selskabs finansielle situation.

Artikel 4

Kompetente myndigheder, som skal føre supplerende tilsyn

1. Supplerende tilsyn føres af den kompetente myndighed i den medlemsstat, der har givet forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet den i artikel 6 i direktiv 73/239/EØF, artikel 4 i direktiv 2002/83/EF eller artikel 3 i direktiv 2005/68/EF omhandlede administrative tilladelse.

2. Hvis forsikringsselskaber eller genforsikringsselskaber, der har opnået tilladelse i to eller flere medlemsstater, har det samme forsikringsholdingselskab, tredjelandsforsikringsselskab, tredjelandsgenforsikringsselskab eller blandede forsikringsholdingselskab som moderselskab, kan de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater aftale, hvem af dem der skal udøve det supplerende tilsyn.

3. Hvis der i en medlemsstat er mere end én myndighed, der er bemyndiget til at føre tilsyn med forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber, træffer denne medlemsstat de fornødne foranstaltninger til etablering af en samordning mellem disse myndigheder.

98/78/EF

Artikel 5

Oplysningernes tilgængelighed og kvalitet

2005/68/EF art. 59, nr. 4)

1. Medlemsstaterne pålægger de kompetente myndigheder at kræve, at ethvert forsikringsselskab eller genforsikringsselskab, som er underkastet supplerende tilsyn, har passende interne kontrolprocedurer for fremlæggelse af de data og oplysninger, der er relevante for at føre supplerende tilsyn.

98/78/EF

2. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at sikre, at der ikke inden for deres ansvarsområde er retlige hindringer for, at de selskaber, der er underkastet supplerende tilsyn, og deres tilknyttede selskaber og deltagende selskaber indbyrdes udveksler oplysninger, der er relevante for udøvelsen af det supplerende tilsyn.

2005/68/EF art. 59, nr. 5)

Artikel 6

Adgang til oplysninger

1. Medlemsstaterne fastsætter, at deres kompetente myndigheder, der skal føre supplerende tilsyn, skal have adgang til alle oplysninger, som er relevante for at føre tilsyn med et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab, der er underkastet supplerende tilsyn. De kompetente myndigheder må kun henvende sig direkte til de berørte selskaber, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, for at få de nødvendige oplysninger, hvis forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet er blevet anmodet om disse oplysninger og ikke har udleveret dem.

2. Medlemsstaterne sørger inden for deres område for, at deres kompetente myndigheder selv eller ved personer, de bemyndiger dertil, på stedet kan kontrollere de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, hos:

– det forsikringsselskab, der er underkastet supplerende tilsyn

– det genforsikringsselskab, der er underkastet supplerende tilsyn

– dette forsikringsselskabs datterselskaber

– dette genforsikringsselskabs datterselskaber

– dette forsikringsselskabs moderselskaber

– dette genforsikringsselskabs moderselskaber

– datterselskaber af et af dette forsikringsselskabs moderselskaber

– datterselskaber af et af dette genforsikringsselskabs moderselskaber.

3. Ønsker de kompetente myndigheder i en medlemsstat i forbindelse med anvendelsen af denne artikel i bestemte tilfælde at kontrollere vigtige oplysninger om et selskab, der er beliggende i en anden medlemsstat, og som er et tilknyttet forsikringsselskab under, et tilknyttet genforsikringsselskab under, et datterselskab af, et moderselskab for eller et datterselskab af et moderselskab for det forsikringsselskab eller genforsikringsselskab, der er underkastet supplerende tilsyn, anmoder de de kompetente myndigheder i den anden medlemsstat om, at denne kontrol foretages. De myndigheder, som modtager anmodningen, skal inden for rammerne af deres beføjelser efterkomme denne, enten ved selv at foretage kontrollen, eller ved at tillade, at de myndigheder, der har fremsat anmodningen, foretager kontrollen, eller ved at lade en revisor eller en anden sagkyndig foretage den.

Den kompetente myndighed, der har fremsat anmodningen, kan, hvis den ønsker det, deltage i kontrollen, hvis den ikke selv foretager kontrollen.

Artikel 7

Samarbejde mellem de kompetente myndigheder

1. Når forsikringsselskaber eller genforsikringsselskaber, der direkte eller indirekte er tilknyttet hinanden eller har et fælles deltagende selskab, er etableret i forskellige medlemsstater, skal de kompetente myndigheder i disse medlemsstater på anmodning udveksle alle de oplysninger, der er relevante for at muliggøre eller for at gøre det lettere at føre tilsyn i henhold til dette direktiv, og skal på eget initiativ meddele eventuelle oplysninger, der forekommer dem at være af betydning for de øvrige kompetente myndigheder.

2. Såfremt et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab og enten et kreditinstitut som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut [82], eller et investeringsselskab som defineret i Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer [83], eller både et kreditinstitut og et investeringsselskab direkte eller indirekte er tilknyttet hinanden eller har et fælles deltagende selskab, skal de kompetente myndigheder og de myndigheder, der varetager det offentlige tilsyn med disse andre selskaber arbejde snævert sammen. Uden at det i øvrigt berører disse myndigheders respektive beføjelser, udveksler de alle oplysninger, der kan lette udøvelsen af deres hverv, især i forbindelse med nærværende direktiv.

3. Oplysninger, der indhentes i henhold til dette direktiv, navnlig enhver udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder i henhold til dette direktiv, er undergivet tavshedspligt, jf. artikel 16 i Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring (tredje skadesforsikringsdirektiv) [84], artikel 16 i direktiv 2002/83/EF og artikel 24-30 i direktiv 2005/68/EF.

Artikel 8

Transaktioner inden for en gruppe

1. Medlemsstaterne pålægger de kompetente myndigheder at føre generelt tilsyn med transaktioner mellem:

a) et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab og:

i) et tilknyttet selskab under forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet

ii) et deltagende selskab i forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet

iii) et tilknyttet selskab under et deltagende selskab i forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet

b) et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab og en fysisk person, der har en kapitalinteresse i:

i) forsikringsselskabet, genforsikringsselskabet eller et tilknyttet selskab under forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet

ii) et deltagende selskab i forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet

iii) et tilknyttet selskab under et deltagende selskab i forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet.

Disse transaktioner omfatter navnlig:

– lån

– garantier og anden ikke-balanceført virksomhed

– elementer, som kan indgå i solvensmargenen

– investeringer

– genforsikrings- og retrocessionsforretninger

– aftaler om omkostningsdeling.

2. Medlemsstaterne skal kræve, at forsikringsselskaberne og genforsikringsselskaberne har passende risikostyringsprocedurer og interne kontrolprocedurer, herunder sunde rapporterings- og regnskabsprocedurer, som sætter dem i stand til på passende vis at identificere, måle, overvåge og kontrollere de i stk. 1 omhandlede transaktioner. Medlemsstaterne skal med henblik herpå kræve, at forsikringsselskaberne og genforsikringsselskaberne mindst en gang om året indberetter væsentlige transaktioner til de kompetente myndigheder. Disse procedurer underkastes de kompetente myndigheders kontrol.

Hvis det på grundlag af disse oplysninger viser sig, at et forsikringsselskabs eller genforsikringsselskabs solvenssituation er kritisk eller i fare for at blive det, træffer den kompetente myndighed passende foranstaltninger over for forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet.

98/78/EF

Artikel 9

Korrigeret solvenskrav

1. I det i artikel 2, stk. 1, nævnte tilfælde kræver medlemsstaterne, at der foretages en beregning af den korrigerede solvens i overensstemmelse med bilag I.

2. Tilknyttede selskaber, deltagende selskaber i og tilknyttede selskaber under et deltagende selskab medtages i den i stk. 1 omhandlede beregning.

2005/68/EF art. 59, nr. 6)

3. Hvis den i stk. 1 omhandlede beregning viser, at den korrigerede solvens er negativ, træffer de kompetente myndigheder passende foranstaltninger over for det pågældende forsikringsselskab eller genforsikringsselskab.

98/78/EF

Artikel 10

2005/68/EF art. 59, nr. 7), litra a)

Forsikringsholdingselskaber, tredjelandsforsikringsselskaber og tredjelandsgenforsikringsselskaber

98/78/EF

1. I det i artikel 2, stk. 2, omhandlede tilfælde kræver medlemsstaterne anvendelse af den supplerende tilsynsmetode i overensstemmelse med bilag II.

2005/68/EF art. 59, nr. 7), litra b)

2. I det i artikel 2, stk. 2, omhandlede tilfælde skal alle tilknyttede selskaber under forsikringsholdingselskabet, tredjelandsforsikringsselskabet eller tredjelandsgenforsikringsselskabet medtages i beregningen som foreskrevet i bilag II.

3. Hvis de kompetente myndigheder på grundlag af denne beregning skønner, at solvenssituationen for et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab, der er et datterselskab under forsikringsholdingselskabet, tredjelandsforsikringsselskabet eller tredjelandsgenforsikringsselskabet, er kritisk eller i fare for at blive det, træffer de passende foranstaltninger over for dette forsikringsselskab eller genforsikringsselskab.

2002/87/EF art. 28, stk. 4

Artikel 10a

Samarbejde med tredjelandes kompetente myndigheder

1. Kommissionen kan enten på anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ fremsætte forslag for Rådet om at indlede forhandlinger med et eller flere tredjelande om aftaler vedrørende metoderne i forbindelse med det supplerende tilsyn med:

a) forsikringsselskaber, der som deltagende virksomheder har virksomheder som omhandlet i artikel 2 med hovedkontor i et tredjeland, og

2005/68/EF art. 59, nr. 8), litra a)

b) genforsikringsselskaber, der som deltagende selskaber har selskaber som omhandlet i artikel 2 med hovedkontor i et tredjeland

c) tredjelandsforsikringsselskaber eller tredjelandsgenforsikringsselskaber, der som deltagende selskaber har selskaber som omhandlet i artikel 2 med hovedkontor i Fællesskabet.

2005/68/EF art. 59, nr. 8), litra b)

2. De i stk. 1 omhandlede aftaler skal navnlig sikre både:

a) at medlemsstaternes kompetente myndigheder er i stand til at indhente de oplysninger, der er nødvendige for det supplerende tilsyn med forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber, der har hovedkontor i Fællesskabet, og som har datterselskaber eller besidder kapitalinteresser i selskaber uden for Fællesskabet, og

b) at tredjelandes kompetente myndigheder er i stand til at indhente de oplysninger, der er nødvendige for det supplerende tilsyn med forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber, der har hovedkontor på deres område, og som har datterselskaber eller besidder kapitalinteresser i selskaber i en eller flere medlemsstater.

2005/1/EF art. 7, nr. 1)

3. Med forbehold af artikel 300, stk. 1 og 2, i traktaten undersøger Kommissionen bistået af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsorienterede Pensioner resultatet af de i stk. 1 omhandlede forhandlinger og den deraf opståede situation.

2002/87/EF art. 28 stk. 4

Artikel 10b

Medlemsstaterne kræver, at de personer, der faktisk leder forsikringsholdingselskabets virksomhed, har et tilstrækkeligt godt omdømme og fyldestgørende erfaring til at varetage denne opgave.

nyt

AFSNIT III

TILSYN MED FORSIKRINGS- OG GENFORSIKRINGSSELSKABER I EN KONCERN

kapitel I – koncerntilsyn: definitioner, anvendelsestilfælde, -område og -niveauer

Afdeling 1 - Definitioner

Artikel 219

Definitioner

1. I dette direktiv forstås ved:

a) "deltagende selskab": et selskab, som enten er et moderselskab eller et andet selskab, der besidder en kapitalinteresse, eller et selskab, der er knyttet til et andet selskab som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF

b) "tilknyttet selskab": et selskab, som enten er et datterselskab eller et andet selskab, hvori der besiddes en kapitalinteresse, eller et selskab, der er knyttet til et andet selskab som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF

c) "koncern": en gruppe af selskaber, der består af et deltagende selskab, dets datterselskaber og de enheder, i hvilke det deltagende selskab eller dets datterselskaber besidder en kapitalinteresse, og virksomheder, der er tilknyttet hinanden som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF

d) "koncerntilsynsførende": den tilsynsmyndighed, der er ansvarlig for koncerntilsyn som fastsat i overensstemmelse med artikel 260

e) "forsikringsholdingselskab": et moderselskab, hvis hovedvirksomhed er at erhverve og besidde kapitalinteresser i datterselskaber, når disse datterselskaber udelukkende eller hovedsagelig er forsikrings- eller genforsikringsselskaber eller tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskaber, men hvor dog mindst ét af disse datterselskaber er et forsikrings- eller genforsikringsselskab, og som ikke et blandet finansielt holdingselskab som omhandlet i direktiv 2002/87/EF

f) "blandet forsikringsholdingselskab: et moderselskab, som ikke er et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab, et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab i den i direktiv 2002/87/EF anvendte betydning, og som omfatter mindst ét datterselskab, der er et forsikrings- eller genforsikringsselskab.

2. I dette afsnit betragter tilsynsmyndighederne som moderselskab også ethvert selskab, der efter tilsynsmyndighedernes opfattelse udøver en faktisk bestemmende indflydelse på et andet selskab.

De betragter ligeledes som datterselskab ethvert selskab, på hvilket et moderselskab efter tilsynsmyndighedernes opfattelse udøver en faktisk bestemmende indflydelse.

De betragter desuden som kapitalinteresse enhver direkte eller indirekte besiddelse af stemmerettigheder eller kapital i et selskab, på hvilket der efter tilsynsmyndighedernes opfattelse udøves en faktisk bestemmende indflydelse.

Afdeling 2 – anvendelsestilfælde og -område

Artikel 220

Anvendelsestilfælde for koncerntilsyn

1. Medlemsstaterne påser, at der på koncernniveau udøves tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, der i henhold til dette afsnit er del af en koncern.

Bestemmelserne i dette direktiv, der fastsætter reglerne om tilsyn med de enkelte forsikrings- og genforsikringsselskaber, finder fortsat anvendelse på sådanne selskaber, medmindre andet er fastsat i dette afsnit.

2. Medlemsstaterne påser, at der udøves koncerntilsyn med:

a) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som er deltagende selskaber i mindst et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab som omhandlet i artikel 225-271

b) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis moderselskab er et forsikringsholdingselskab, der har sit hovedsæde i Fællesskabet, som omhandlet i artikel 225-271

c) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis moderselskab er et forsikringsholdingselskab, der har sit hovedsæde uden for Fællesskabet, eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab som omhandlet i artikel 272-274

d) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis moderselskab er et blandet forsikringsholdingselskab som omhandlet i artikel 276.

3. I de anvendelsestilfælde, der er anført i stk. 2, litra a) og b), hvor det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskabet, der har sit hovedsæde i Fællesskabet, er et tilknyttet selskab under en tilsynspligtig enhed eller et blandet finansielt holdingselskab, der er underlagt supplerende tilsyn i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i direktiv 2002/87/EF, kan den koncerntilsynsførende, efter at have konsulteret de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder, beslutte ikke at lade det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskabet være omfattet af tilsyn med koncentrationsrisiko som omhandlet i artikel 257 eller af tilsyn med koncerninterne transaktioner som omhandlet i artikel 258 eller beslutte ikke at udøve nogen af disse former for tilsyn.

Artikel 221

Anvendelsesområde for koncerntilsyn

1. Udøvelse af koncerntilsyn i overensstemmelse med artikel 220 indebærer på ingen måde, at tilsynsmyndighederne har pligt til at udøve en tilsynsfunktion over for det enkelte tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskab eller blandede forsikringsholdingselskab, jf. dog artikel 270 med hensyn til forsikringsholdingselskaber.

2. Den koncerntilsynsførende kan beslutte fra sag til sag ikke at medtage et selskab i koncerntilsynet som omhandlet i artikel 220:

a) når selskabet er beliggende i et tredjeland, hvor der er retlige hindringer for videregivelsen af de nødvendige oplysninger, jf. dog artikel 236

b) når selskabet, der påtænkes medtaget, kun er af ringe betydning set ud fra formålene med koncerntilsynet

c) når det under hensyntagen til formålene med koncerntilsynet ville være uhensigtsmæssigt eller vildledende at medtage det pågældende selskab.

Når flere selskaber i samme koncern, enkeltvist betragtet, kan udelukkes i henhold til første afsnit, litra b), kan de dog medtages, dersom de som helhed er af ikke uvæsentlig betydning.

Den koncerntilsynsførende konsulterer i det i første afsnit, litra c), anførte tilfælde de øvrige kompetente myndigheder, inden der træffes en afgørelse, medmindre der er tale om et hastetilfælde.

Når den koncerntilsynsførende ikke medtager et forsikrings- eller genforsikringsselskab i koncerntilsynet i overensstemmelse med de i første afsnit, litra b) eller c), anførte tilfælde, kan tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor det pågældende selskab er beliggende, anmode selskabet, der er moderselskab i koncernen, om enhver oplysning, der kan fremme tilsynet med det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab.

Afdeling 3 - Anvendelsesniveauer

Artikel 222

Det endelige deltagende selskab på fællesskabsniveau

1. Når det deltagende forsikrings- eller genforsikringselskab eller forsikringsholdingselskabet som omhandlet i artikel 220, stk. 2, litra a) og b), selv er et tilknyttet selskab under et andet deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et andet moderforsikringsholdingselskab, der har sit hovedsæde i Fællesskabet, finder artikel 225-271 kun anvendelse på det endelige deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskab, der har sit hovedsæde i Fællesskabet.

2. Når det i stk. 1 omhandlede endelige deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskab, der har sit hovedsæde i Fællesskabet, er et tilknyttet selskab under et selskab, der er underlagt supplerende tilsyn i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i direktiv 2002/87/EF, kan den koncerntilsynsførende, efter at have konsulteret de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder, beslutte ikke at lade det endelige deltagende selskab være omfattet af tilsyn med koncentrationsrisiko som omhandlet i artikel 257 eller af tilsyn med koncerninterne transaktioner som omhandlet i artikel 258 eller ikke at udøve nogen af disse former for tilsyn.

Artikel 223

Det endelige deltagende selskab på nationalt niveau

1. Når det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskabet, der har sit hovedsæde i Fællesskabet, som omhandlet i artikel 220, stk. 2, litra a) og b), ikke har sit hovedsæde i samme medlemsstat som det endelige deltagende selskab på fællesskabsniveau som omhandlet i artikel 222, kan medlemsstaterne tillade deres tilsynsmyndigheder at beslutte, efter at have konsulteret den koncerntilsynsførende og det endelige deltagende selskab på fællesskabsniveau, at udøve koncerntilsyn med det endelige deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskab på nationalt niveau.

I så fald begrunder tilsynsmyndigheden sin afgørelse over for både den koncerntilsynsførende og det endelige deltagende selskab på fællesskabsniveau.

Artikel 225-271 finder tilsvarende anvendelse, jf. dog denne artikels stk. 2-6.

2. Tilsynsmyndigheden kan begrænse koncerntilsynet med det endelige deltagende selskab på nationalt niveau til et eller flere afsnit i kapitel II.

3. Når tilsynsmyndigheden beslutter at lade det endelige deltagende selskab på nationalt niveau være omfattet af bestemmelserne i kapitel II, afdeling 1, betragtes valget af metode, der træffes af den koncerntilsynsførende i overensstemmelse med artikel 227 med hensyn til det endelige deltagende selskab på fællesskabsniveau som omhandlet i artikel 222, som endeligt, og den anvendes af tilsynsmyndigheden i den berørte medlemsstat.

4. Når tilsynsmyndigheden beslutter at lade det endelige deltagende selskab på nationalt niveau være omfattet af bestemmelserne i kapitel II, afdeling 1, og når det endelige deltagende selskab på fællesskabsniveau som omhandlet i artikel 222 i overensstemmelse med artikel 238 eller 240, stk. 5, har fået tilladelse til at beregne solvenskapitalkravet for koncernen og solvenskapitalkravet for koncernens forsikrings- og genforsikringsselskaber på basis af en intern model, betragtes denne afgørelse som endelig, og den anvendes af tilsynsmyndigheden i den berørte medlemsstat.

I en sådan situation, hvor tilsynsmyndigheden finder, at risikoprofilen for det endelige deltagende selskab på nationalt niveau afviger væsentligt fra den interne model, der er godkendt på fællesskabsniveau, og så længe det pågældende selskab ikke har fundet en passende løsning på de mangler, som tilsynsmyndigheden har påpeget, kan tilsynsmyndigheden beslutte at lægge et kapitaltillæg til koncernens solvenskapitalkrav for det pågældende selskab, der er beregnet på basis af den pågældende model, eller den tilsynsførende kan i særlige tilfælde, hvor et sådan kapitaltillæg ikke vil være hensigtsmæssigt, pålægge selskabet at beregne koncernens solvenskapitalkrav på basis af en standardformel.

Tilsynsmyndigheden redegør for sådanne afgørelser over for både selskabet og den koncerntilsynsførende.

5. Når tilsynsmyndigheden beslutter at lade det endelige deltagende selskab på nationalt niveau være omfattet af bestemmelserne i kapitel II, afdeling 1, kan dette selskab ikke i overensstemmelse med artikel 243 eller 256 indgive en ansøgning om tilladelse til at lade sine datterselskaber være omfattet af bestemmelserne i artikel 245-250.

6. Når medlemsstaterne tillader deres tilsynsmyndigheder at træffe en afgørelse som omhandlet i stk. 1, fastsætter de bestemmelser om, at sådanne afgørelser ikke kan træffes eller opretholdes, når det endelige deltagende selskab på nationalt niveau er et datterselskab under det endelige deltagende selskab på fællesskabsniveau som omhandlet i artikel 222 og sidstnævnte i overensstemmelse med artikel 244 eller 256 har opnået en tilladelse til at lade dette selskab være omfattet af bestemmelserne i artikel 245-250.

7. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesbestemmelser, der præciserer, under hvilke omstændigheder afgørelser som omhandlet i stk. 1 kan træffes.

Sådanne bestemmelser, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af dette direktiv, herunder ved supplering heraf, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3, nævnte forskriftsprocedure med kontrol.

Artikel 224

Deltagende selskab beliggende i flere medlemsstater

1. Når medlemsstaterne giver deres tilsynsmyndigheder tilladelse til at træffe en afgørelse som omhandlet i artikel 223, giver de dem samtidig tilladelse til at beslutte at indgå en aftale med tilsynsmyndigheder i andre medlemsstater, hvor et andet tilknyttet endeligt deltagende selskab på nationalt niveau er beliggende, med henblik på at udøve koncerntilsyn med den koncerndel, der omfatter flere medlemsstater.

Når de kompetente tilsynsmyndigheder har indgået en aftale som omhandlet i første afsnit i dette stykke, udøves der ikke koncerntilsyn med noget andet endeligt deltagende selskab som omhandlet i artikel 223, der er beliggende i andre medlemsstater end i den medlemsstat, hvor koncerndelen som omhandlet i første afsnit i dette stykke er beliggende.

2. Bestemmelserne i artikel 223, stk. 2-6, finder tilsvarende anvendelse.

3. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser, der præciserer, under hvilke omstændigheder afgørelser som omhandlet i stk. 1 kan træffes.

Sådanne bestemmelser, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af dette direktiv, herunder ved supplering heraf, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3, nævnte forskriftsprocedure med kontrol.

KAPITEL II – FINANSIEL SITUATION

Afdeling 1 - Koncernsolvens

Underafdeling 1 – generelle bestemmelser

Artikel 225

Tilsyn med koncernsolvens

1. Tilsynet med koncernsolvensen udøves i overensstemmelse med denne artikels stk. 2 og 3 samt artikel 259 og kapitel III.

2. Medlemsstaterne påser i det i artikel 220, stk. 2, litra a), omhandlede tilfælde, at de deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskaber sørger for, at koncernen er i besiddelse af en anerkendt egenkapital, der hele tiden mindst svarer til koncernens solvenskapitalkrav, der beregnes i overensstemmelse med underafdeling 2-4.

3. Medlemsstaterne påser i det i artikel 220, stk. 2, litra b), omhandlede tilfælde, at forsikrings- eller genforsikringsselskaber i en koncern sørger for, at koncernen er i besiddelse af en anerkendt egenkapital, der hele tiden mindst svarer til koncernens solvenskapitalkrav, der beregnes i overensstemmelse med underafdeling 5.

4. Kravene i stk. 2 og 3 er underlagt tilsynsmæssig kontrol af den koncerntilsynsførende i overensstemmelse med kapitel III. Bestemmelserne i artikel 133 og artikel 135, stk. 1-3, finder anvendelse analogt.

Artikel 226

Beregningshyppighed

1. Den koncerntilsynsførende sikrer, at beregningerne som omhandlet i artikel 225, stk. 2 og 3, foretages mindst én gang om året, enten af forsikrings- eller genforsikringsselskaberne eller forsikringsholdingselskabet.

Det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller, når koncernens moderselskab ikke er et forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet eller det selskab i koncernen, der udpeges af den koncerntilsynsførende efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen selv, fremlægger de relevante oplysninger for og resultaterne af beregningen for den koncerntilsynsførende.

2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber og forsikringsholdingselskaber udøver løbende tilsyn med koncernens solvenskapitelkrav. Såfremt koncernens risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for det senest rapporterede solvenskapitalkrav, genberegnes koncernens solvenskapitalkrav omgående, hvorefter det rapporteres til den koncerntilsynsførende.

Når der er tegn på, at koncernens risikoprofil har ændret sig væsentligt siden den dato, hvor solvenskapitalkravet sidst blev rapporteret, kan den koncerntilsynsførende kræve en ny beregning af solvenskapitalkravet.

Underafdeling 2 – Valg af beregningsmetode og generelle principper

Artikel 227

Valg af metode

1. Solvenssituationen for koncernen af forsikrings- og genforsikringsselskaber som omhandlet i artikel 220, stk. 2, litra a), beregnes i overensstemmelse med de tekniske principper og en af metoderne i artikel 228-240.

2. Medlemsstaterne påser, at solvenssituationen for koncernen af forsikrings- og genforsikringsselskaber som omhandlet i artikel 220, stk. 2, litra a), beregnes i overensstemmelse med metode 1 som beskrevet i underafdeling 4.

Medlemsstaterne giver imidlertid de tilsynsmyndigheder, der fungerer som koncerntilsynsførende med hensyn til en bestemt koncern, mulighed for efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen selv at beslutte at anvende metode 2 som beskrevet i underafdeling 4 eller en kombination af metode 1 og 2, når det ikke er hensigtsmæssigt udelukkende at anvende metode 1.

Artikel 228

Proportionalitet

1. Ved beregningen af koncernsolvensen medtages den forholdsmæssige andel, som det deltagende selskab besidder i sine tilknyttede selskaber.

Den forholdsmæssige andel i forbindelse med første afsnit omfatter et af følgende elementer:

a) hvis metode 1 anvendes: de procentdele, der anvendes ved opstillingen af de konsoliderede regnskaber

b) hvis metode 2 anvendes: den del af den tegnede kapital, som direkte eller indirekte besiddes af det deltagende selskab.

Når det tilknyttede selskab er et datterselskab, og det ikke er i besiddelse af tilstrækkelig anerkendt egenkapital til dækning af sit solvenskapitalkrav, tages datterselskabets samlede solvensunderskud i betragtning, uanset den anvendte metode.

Når tilsynsmyndighederne er af den opfattelse, at et moderselskab, der besidder en kapitalandel, helt klart udelukkende hæfter for denne kapitalandel, kan den koncerntilsynsførende imidlertid tillade, at datterselskabets solvensunderskud medregnes forholdsmæssigt.

2. Den koncerntilsynsførende fastsætter, efter at have konsulteret de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen selv, den forholdsmæssige andel, der tages i betragtning tilfælde:

a) når der ikke er nogen kapitaltilknytning mellem nogle af selskaberne i en koncern

b) når en tilsynsmyndighed har fastslået, at enhver direkte eller indirekte besiddelse af stemmerettigheder eller kapital i et datterselskab betragtes som en deltagelse, fordi der efter denne myndigheds opfattelse udøves en faktisk bestemmende indflydelse på dette selskab.

Artikel 229

Eliminering af dobbelt anvendelse af anerkendt egenkapital

1. Dobbelt anvendelse af anerkendt egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet blandt de forskellige forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der tages i betragtning ved beregningen, er ikke tilladt.

Med henblik herpå elimineres følgende beløb ved beregningen af koncernsolvensen, såfremt anvendelsen af metoderne i underafdeling 4 ikke resulterer heri:

a) værdien af ethvert aktiv tilhørende det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør finansierede elementer af den anerkendte egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet for et af de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber

b) værdien af ethvert aktiv tilhørende et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør finansierede elementer af den anerkendte egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet for det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab

c) værdien af ethvert aktiv tilhørende et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør finansierede elementer af den anerkendte egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet for ethvert andet tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det pågældende deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab.

2. Følgende elementer kan kun indgå i beregningen, hvis de er anerkendt til dækning af solvenskapitalkravet for det pågældende tilknyttede selskab, jf. dog stk. 1:

a) hensættelser til bonus og fremtidige overskud i et tilknyttet livsforsikrings- eller livsgenforsikringsselskab under det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncernsolvensen

b) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncernsolvensen.

Dog holdes følgende elementer under alle omstændigheder uden for beregningen:

a) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele, der udgør en potentiel forpligtelse for det deltagende selskab

b) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør en potentiel forpligtelse for et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab

c) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør en potentiel forpligtelse for et andet tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det samme deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab.

3. Hvis tilsynsmyndighederne finder, at visse andre end de i stk. 2 nævnte elementer, der kan indgå i den anerkendte egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet for et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab, faktisk ikke er til rådighed til dækning af solvenskapitalkravet for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncernsolvensen, kan disse elementer kun medtages i beregningen, hvis de kan anvendes til dækning af solvenskapitalkravet for det tilknyttede selskab.

4. Summen af egenkapitalelementer som omhandlet i stk. 2 og 3 må ikke overstige solvenskapitalkravet for det tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskab.

5. Enhver anerkendt egenkapital i et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncernsolvensen, og som er underlagt forudgående tilladelse fra tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med artikel 88, kan kun medtages i beregningen, såfremt de er blevet behørigt godkendt af tilsynsmyndigheden, der er ansvarlig for tilsynet med det pågældende tilknyttede selskab.

Artikel 230

Eliminering af kapital, der er skabt inden for en koncern

1. Ved beregningen af koncernsolvensen tages der ikke hensyn til anerkendt egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet, som hidrører fra indbyrdes finansiering mellem det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab og:

a) et tilknyttet selskab

b) et deltagende selskab

c) et andet tilknyttet selskab under et af dets deltagende selskaber.

2. Der tages ved beregningen af koncernsolvensen ikke hensyn til anerkendt egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet for et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncernsolvensen, når den pågældende egenkapital hidrører fra indbyrdes finansiering med ethvert andet tilknyttet selskab under det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab.

3. Det betragtes som indbyrdes finansiering, når et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et tilknyttet selskab herunder besidder andele i eller yder lån til et andet selskab, som direkte eller indirekte besidder anerkendt egenkapital til dækning af førstnævnte selskabs solvenskapitalkrav.

Artikel 231

Værdiansættelse

Aktiver og passiver værdiansættes i overensstemmelse med artikel 73.

Underafdeling 3 – Anvendelse af beregningsmetoder

Artikel 232

Tilknyttede forsikrings- og genforsikringsselskaber

Når det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab har mere end ét tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab, medregnes hvert af disse tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber ved beregningen af koncernsolvensen.

Medlemsstaterne fastsætter, at der, når det tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskab har sit hovedsæde i en anden medlemsstat end det forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncernsolvensen, ved beregningen skal tages hensyn til det tilknyttede forsikringsselskabs solvenskapitalkrav og den anerkendte egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet som fastsat i denne anden medlemsstat.

Artikel 233

Mellemliggende forsikringsholdingselskaber

1. Ved beregningen af koncernsolvensen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som gennem et forsikringsholdingselskab har en kapitalinteresse i et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab, tages der hensyn til dette forsikringsholdingselskabs situation.

Udelukkende med henblik på denne beregning behandles det mellemliggende forsikringsholdingselskab som et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er omfattet af reglerne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1-3, for så vidt angår solvenskapitalkrav og som værende underlagt samme krav som fastsat i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3, underafdeling 1-3, for så vidt angår egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet.

2. Når et mellemliggende forsikringsholdingselskab besidder efterstillet gæld eller anden anerkendt egenkapital, der er begrænset i overensstemmelse med artikel 97, godkendes det som anerkendt egenkapital op til de i artikel 97 fastsatte grænseværdier, for koncernens samlede anerkendte egenkapital i forhold til koncernens solvenskapitalkrav.

Enhver anerkendt egenkapital, som besiddes af et mellemliggende forsikringsholdingselskab, og som kræver forudgående tilladelse fra tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med artikel 88, hvis den besiddes af et forsikrings- eller genforsikringsselskab, kan kun medtages i beregningen af koncernsolvensen, hvis den er blevet behørigt godkendt af den koncerntilsynsførende.

Artikel 234

Tilknyttede tredjelandsforsikrings- og genforsikringsselskaber

1. Udelukkende ved beregningen af koncernsolvensen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er et deltagende selskab i et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab, behandles sidstnævnte som et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab.

Når det tredjeland, hvor selskabet har sit hovedsæde, stiller krav om tilladelse og anvender solvensregler, der mindst svarer til dem, der er fastsat i afsnit I, kapitel VI, kan medlemsstaterne dog fastsætte bestemmelser om, at beregningen for så vidt angår dette selskab tager hensyn til solvenskapitalkravet og egenkapitalen til dækning af solvenskapitalkravet i henhold til reglerne i det pågældende tredjeland.

2. Kontrollen af, hvorvidt reglerne i tredjelandet mindst er ækvivalente, foretages af den koncerntilsynsførende efter anmodning fra det deltagende selskab eller på eget initiativ.

Den koncerntilsynsførende konsulterer de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger, inden der træffes afgørelse om ækvivalens.

3. Kommissionen træffer, efter at have konsulteret Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensioner og i overensstemmelse med proceduren i artikel 313, stk. 2, afgørelse om, hvorvidt reglerne om solvens i et tredjeland betragtes som ækvivalente i forhold til reglerne i afsnit I, kapitel VI.

Disse afgørelser tages regelmæssigt op til fornyet overvejelse for at tage hensyn til eventuelle ændringer i reglerne om solvens i afsnit I, kapitel VI, og i tredjelandet.

4. Stk. 2 finder ikke anvendelse, når det i en afgørelse truffet af Kommissionen i overensstemmelse med stk. 3 konkluderes, at et tredjelands regler om solvens betragtes som ækvivalente.

Når det i en afgørelse truffet af Kommissionen i overensstemmelse med stk. 3 konkluderes, at et tredjelands regler om solvens ikke kan betragtes som ækvivalente, finder muligheden i stk. 1, andet afsnit, for at tage hensyn til solvenskapitalkravet og egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet i henhold til reglerne i det pågældende tredjeland, ikke anvendelse, og tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskabet behandles i så fald udelukkende i overensstemmelse med stk. 1, første afsnit.

Artikel 235

Tilknyttede kreditinstitutter, investeringsselskaber og finansieringsinstitutter

Ved beregning af koncernsolvensen for et forsikrings- eller genforsikringselskab, som er et deltagende selskab i et kreditinstitut, investeringsselskab eller finansieringsinstitut, giver medlemsstaterne deres deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab mulighed for en tilsvarende anvendelse af metode 1 eller 2 som fastsat i bilag I til direktiv 2002/87/EF. Metode 1 som fastsat i dette bilag anvendes dog kun, hvis den koncerntilsynsførende er overbevist om niveauet for integreret ledelse og intern kontrol for så vidt angår de enheder, der vil være omfattet af konsolideringen. Den metode, der vælges, anvendes ensartet over tid.

Medlemsstaterne tillader dog deres tilsynsmyndigheder, når de fungerer som koncerntilsynsførende for en bestemt koncern, efter anmodning fra det deltagende selskab eller på eget initiativ at beslutte at trække enhver deltagelse som omhandlet i første afsnit fra egenkapitalen, der kan indgå i koncernsolvensen for det deltagende selskab.

Artikel 236

Manglende nødvendige informationer

Når de kompetente tilsynsmyndigheder ikke kan få adgang til de oplysninger, som er nødvendige for beregningen af koncernsolvensen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, og som vedrører et tilknyttet selskab med hovedsæde i en medlemsstat eller et tredjeland, trækkes dette selskabs bogførte værdi i det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab fra den egenkapital, der kan indgå i koncernsolvensen.

Overskud ved deltagelsen kan i så fald heller ikke anerkendes som egenkapital, der kan indgå i koncernsolvensen.

Underafdeling 4 – Beregningsmetoder

Artikel 237

Metode 1 (standardmetode): Metode baseret på regnskabskonsolidering

1. Beregningen af koncernsolvensen for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab sker på basis af de konsoliderede regnskaber.

Koncernsolvensen for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab er forskellen mellem:

a) den anerkendte egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet, der beregnes på basis af konsoliderede regnskabsoplysninger

b) solvenskapitalkravet for koncernen beregnet på basis af konsoliderede regnskabsoplysninger.

Reglerne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3, underafdeling 1-3, og i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1-3, finder anvendelse ved beregningen af egenkapitalen til dækning af solvenskapitalkravet, og af koncernens solvenskapitalkrav, der beregnes på basis på konsoliderede regnskabsoplysninger.

2. Koncernens solvenskapitalkrav, der er baseret på konsoliderede regnskabsoplysninger (koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav), beregnes på basis af enten standardformlen eller en godkendt intern model på en måde, der er i overensstemmelse med de generelle principper i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1 og 2, og afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1 og 3.

Koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav indeholder mindst følgende elementer:

a) det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskabs minimumskapitalkrav som omhandlet i artikel 126

b) den forholdsvise andel af minimumskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber.

Dette minimum dækkes af anerkendt egenkapital som fastsat i artikel 97, stk. 5.

Principperne i artikel 228-236 finder tilsvarende anvendelse med henblik på at fastslå, om sådan anerkendt egenkapital er egnet til at dække koncernens konsoliderede minimumsolvenskapitalkrav. Bestemmelserne i artikel 136, stk. 1 og 2, finder anvendelse analogt.

Artikel 238

Koncernintern model

1. Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab og dets tilknyttede selskaber eller de tilknyttede selskaber under et forsikringsholdingselskab i fællesskab ansøger om tilladelse til at beregne koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav og solvenskapitalkravet for koncernens forsikrings- og genforsikringsselskaber på basis af en intern model, samarbejder de kompetente tilsynsmyndigheder med henblik på at beslutte, hvorvidt der kan gives tilladelse, og fastsætte eventuelle betingelser og vilkår for en sådan tilladelse.

En ansøgning som omhandlet i første afsnit kan kun indgives til den koncerntilsynsførende.

Den koncerntilsynsførende giver omgående de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder meddelelse herom.

2. De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles afgørelse om ansøgningen senest seks måneder efter datoen for den koncerntilsynsførendes modtagelse af den fuldstændige ansøgning.

Den koncerntilsynsførende videregiver omgående den fuldstændige ansøgning til de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.

3. Den koncerntilsynsførende konsulterer i løbet af perioden som omhandlet i stk. 2 efter anmodning fra det deltagende selskab eller enhver af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger. Den koncerntilsynsførende kan konsultere udvalget på eget initiativ.

Når udvalget konsulteres, forlænges perioden som omhandlet i stk. 2 med to måneder.

4. De kompetente tilsynsmyndigheder tager, når de træffer fælles afgørelse, behørigt hensyn til en eventuel udtalelse fra Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger.

Den koncerntilsynsførende underretter ansøgeren om den fælles afgørelse som omhandlet i stk. 2 i et dokument, hvoraf fremgår den fuldt begrundede afgørelse og en redegørelse for enhver væsentlig afvigelse fra udtalelsen fra Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger.

Den fælles afgørelse betragtes som endelig og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.

5. Træffes der ingen fælles afgørelse inden for de perioder, der er fastsat i henholdsvis stk. 2 og 3, træffer den koncerntilsynsførende selv afgørelse om ansøgningen.

Den koncerntilsynsførende træffer afgørelse under behørigt hensyntagen til følgende:

a) eventuelle synspunkter og forbehold, som de øvrige kompetente myndigheder har givet udtryk for i løbet af den gældende periode

b) en eventuel udtalelse fra Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger.

Afgørelsen fremlægges i et dokument, hvoraf fremgår den fuldt begrundede afgørelse og en redegørelse for enhver væsentlig afvigelse fra udtalelsen fra Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger.

Den koncerntilsynsførende fremsender afgørelsen til ansøgeren og de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.

Afgørelsen betragtes som endelig og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.

6. Når en af de kompetente tilsynsmyndigheder finder, at risikoprofilen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som den har tilsynet for, afviger væsentligt fra den interne model, der er godkendt på koncernniveau, kan denne tilsynsmyndighed, så længe det pågældende selskab ikke har fundet en passende løsning på de mangler, som tilsynsmyndigheden har påpeget, beslutte i overensstemmelse med artikel 37 at lægge et kapitaltillæg til det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs solvenskapitalkrav, der er beregnet på basis af en sådan intern model.

Når et sådant kapitaltillæg ikke vil være hensigtsmæssigt, kan tilsynsmyndigheden undtagelsesvis kræve, at det pågældende selskab beregner sit solvenskapitalkrav på basis af standardformlen som omhandlet i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1 og 2.

Tilsynsmyndigheden redegør for enhver afgørelse som omhandlet i første og andet afsnit over for både forsikrings- eller genforsikringsselskabet og den koncerntilsynsførende.

Artikel 239

Kapitaltillæg på koncernniveau

Den koncerntilsynsførende tager i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav på passende vis afspejler koncernens risikoprofil, særlig hensyn til følgende:

a) enhver specifik risiko på koncernniveau, der ikke på tilstrækkelig vis er dækket er standardformlen eller den interne model, fordi den er vanskelig at værdiansætte

b) ethvert kapitaltillæg til solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som pålægges af de kompetente tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med artikel 37 og 238, stk. 6.

Hvis der ikke i tilstrækkeligt omfang er taget højde for koncernens risikoprofil, kan der lægges et kapitaltillæg til koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav.

Koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav inklusive kapitaltillæg erstatter koncernens utilstrækkelige konsoliderede solvenskapitalkrav med henblik på at fastslå, om koncernens solvenskapitalkrav er opfyldt.

Artikel 240

Metode 2 (alternativ metode): Metode med fradrag og aggregering

1. Koncernsolvensen for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab er forskellen mellem:

a) koncernens aggregerede anerkendte egenkapital som omhandlet i stk. 2

b) værdien af de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber under det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab og koncernens aggregerede solvenskapitalkrav som omhandlet i stk. 3.

2. Koncernens aggregerede anerkendte egenkapital er summen af følgende:

a) egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab

b) det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskabs forholdsvise andel i egenkapitalen til dækning af solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber.

3. Koncernens aggregerede solvenskapitalkrav er summen af følgende:

a) solvenskapitalkravet for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab

b) den forholdsvise andel af solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber.

4. Når kapitalinteresserne i de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber helt eller delvis indebærer et indirekte ejerskab, omfatter værdien af de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber i det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab værdien af et sådanne indirekte ejerskab, idet der tages hensyn til de relevante successive interesser, og de elementer, der er anført i stk. 2, litra b), og stk. 3, litra b), omfatter de tilsvarende forholdsmæssige andele i egenkapitalen til dækning af henholdsvis solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber og solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber.

5. Artikel 238 finder tilsvarende anvendelse, når et forsikrings- eller genforsikringsselskab og dets tilknyttede selskaber, eller når de tilknyttede selskaber under et forsikringsholdingselskab ansøger om tilladelse til at beregne solvenskapitalkravet for koncernens forsikrings- eller genforsikringsselskaber på basis af en intern model.

6. Tilsynsmyndighederne tager i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt koncernens aggregerede solvenskapitalkrav, der beregnes som fastsat i stk. 3, på passende vis afspejler koncernens risikoprofil, særlig hensyn til enhver specifik risiko, der forefindes på koncernniveau, og som ikke er tilstrækkelig dækket ind, fordi den er vanskelig at værdiansætte.

Når koncernens risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for koncernens aggregerede solvenskapitalkrav, kan der lægges et kapitaltillæg til koncernens aggregerede solvenskapitalkrav.

Koncernens aggregerede solvenskapitalkrav inklusive kapitaltillæg erstatter koncernens utilstrækkelige aggregerede solvenskapitalkrav med henblik på at fastslå, om koncernens solvenskapitalkrav er opfyldt.

Artikel 241

Gennemførelsesforanstaltninger

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesforanstaltninger, der præciserer de tekniske principper og metoder som omhandlet i artikel 227-236 og gennemførelsen af artikel 237-240 for at sikre en ensartet anvendelse i hele Fællesskabet.

Sådanne foranstaltninger, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af dette direktiv, herunder ved supplering heraf, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3, nævnte forskriftsprocedure med kontrol.

Underafdeling 5 – Tilsyn med koncernsolvensen for forsikrings- og genforsikringsselskaber, der er datterselskaber af et forsikringsholdingselskab

Artikel 242

Koncernsolvens for et forsikringsholdingselskab

Når forsikrings- eller genforsikringsselskaber er datterselskaber af et forsikringsholdingselskab, sikrer den koncerntilsynsførende, at koncernsolvensen beregnes for forsikringsholdingselskabet i overensstemmelse med artikel 227, stk. 2, til artikel 240.

Udelukkende med henblik på denne beregning behandles moderselskabet som et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er omfattet af reglerne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1-3, for så vidt angår solvenskapitalkravet og som værende underlagt samme krav som fastsat i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3, underafdeling 1-3, for så vidt angår egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet.

Underafdeling 6 – Koncernstøtte

Artikel 243

Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: betingelser

Medlemsstaterne fastsætter, at reglerne i artikel 245-250 finder anvendelse på ethvert forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er datterselskab af et forsikrings- eller genforsikringsselskab, når sidstnævnte anmoder herom, og når følgende betingelser er opfyldt:

a) datterselskabet, for hvilket den koncerntilsynsførende ikke har truffet nogen afgørelse som omhandlet i artikel 221, stk. 2, er omfattet af koncerntilsynet, der udøves af den koncerntilsynsførende på moderselskabsniveau i overensstemmelse med dette afsnit

b) moderselskabets risikostyringsprocedurer og interne kontrolmekanismer omfatter datterselskabet, og tilsynsmyndighederne anser moderselskabets ledelse af datterselskabet for at være sund og forsigtig

c) moderselskabet har skriftligt erklæret i et juridisk bindende dokument, som er godkendt af den koncerntilsynsførende i overensstemmelse med artikel 246, at det garanterer, at anerkendt egenkapital i henhold til artikel 97, stk. 5, vil blive overført, såfremt det er nødvendigt og op til den grænse, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 246

d) moderselskabet har indgivet en ansøgning om tilladelse til at blive omfattet af artikel 245-250, og der er truffet en positiv afgørelse herom i overensstemmelse med proceduren i artikel 244.

Artikel 244

Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: afgørelse om ansøgningen

1. I forbindelse med ansøgninger om tilladelse til at blive omfattet af reglerne i artikel 245-250 arbejder de kompetente tilsynsmyndighederne sammen i fuldt samråd med henblik på at afgøre, om der skal gives tilladelse, og fastsætte eventuelle vilkår og betingelser for en sådan tilladelse.

En ansøgning som omhandlet i første afsnit kan kun indgives til den koncerntilsynsførende. Den koncerntilsynsførende underretter omgående de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder herom.

2. De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles afgørelse om ansøgningen senest seks måneder efter datoen for den koncerntilsynsførendes modtagelse af den fuldstændige ansøgning.

Den koncerntilsynsførende videregiver omgående den fuldstændige ansøgning til de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.

Den fælles afgørelse foreligger i et dokument, som indeholder den fuldt begrundede afgørelse og fremsendes til ansøgeren af den koncerntilsynsførende. Ovennævnte fælles afgørelse betragtes som endelig og anvendes af tilsynsmyndighederne i de berørte medlemsstater.

3. Træffer de kompetente tilsynsmyndigheder ikke nogen fælles afgørelse senest efter seks måneder, træffer den koncerntilsynsførende selv afgørelse om ansøgningen. Afgørelsen foreligger i et dokument, hvoraf fremgår den fuldt begrundede afgørelse, og den skal tage hensyn til de synspunkter og forbehold, som de øvrige kompetente myndigheder har givet udtryk for i løbet af perioden på seks måneder. Den koncerntilsynsførende fremsender afgørelsen til ansøgeren og de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder. Afgørelsen betragtes som endelig og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.

Artikel 245

Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: fastsættelse af solvenskapitalkravet

1. Uanset bestemmelserne i artikel 37 og 238 beregnes datterselskabets solvenskapitalkrav i henhold til denne artikels stk. 2-4.

2. Når datterselskabets solvenskapitalkrav beregnes på basis af en intern model, der er godkendt på koncernniveau i overensstemmelse med artikel 238, og når den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, finder, at selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra denne interne model, kan den pågældende myndighed, så længe selskabet ikke har fundet en passende løsning på de mangler, som tilsynsmyndigheden har påpeget, i de tilfælde, der er anført i artikel 37, foreslå den koncerntilsynsførende at lægge et kapitaltillæg til dette datterselskabs solvenskapitalkrav, der er beregnet på basis af den pågældende model, eller i særlige tilfælde, hvor et sådan kapitaltillæg ikke vil være hensigtsmæssigt, at pålægge selskabet at beregne sit solvenskapitalkrav på basis af en standardformel. Tilsynsmyndigheden meddeler begrundelsen for sådanne forslag til både datterselskabet og den koncerntilsynsførende.

3. Når datterselskabets solvenskapitalkrav beregnes på basis af standardformlen og den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, finder, at selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for standardformlen, kan den pågældende myndighed, så længe selskabet ikke har fundet en passende løsning på de mangler, som tilsynsmyndigheden har påpeget, i de tilfælde, der er anført i artikel 37, foreslå den koncerntilsynsførende at lægge et kapitaltillæg til dette datterselskabs solvenskapitalkrav.

Tilsynsmyndigheden meddeler begrundelsen for sådanne forslag til både datterselskabet og den koncerntilsynsførende.

4. Når der ikke er enighed mellem tilsynsmyndigheden og den koncerntilsynsførende, eller når den koncerntilsynsførende ikke har truffet afgørelse senest en måned efter modtagelsen af forslaget fra tilsynsmyndigheden, sendes sagen til høring hos Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger, der afgiver udtalelse senest inden for to måneder.

Den koncerntilsynsførende tager behørigt hensyn til en sådan udtalelse, inden den endelige afgørelse træffes. Den koncerntilsynsførende fremsender afgørelsen til datterselskabet og tilsynsmyndigheden.

Tilsynsmyndighedens forslag betragtes som accepteret, hvis den koncerntilsynsførende ikke har truffet afgørelse senest en måned efter at have modtaget udtalelse fra Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger.

Artikel 246

Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: dækning af solvenskapitalkravet

1. Uanset bestemmelserne i artikel 97, stk. 4, dækkes enhver forskel mellem datterselskabets solvenskapitalkrav og minimumskapitalkrav enten med anerkendt egenkapital som omhandlet i artikel 97, stk. 4, med koncernstøtte eller med enhver kombination heraf.

Koncernstøtten betragtes i forbindelse med klassificeringen af egenkapitalelementer i tiers i overensstemmelse med artikel 92-95 som supplerende egenkapital.

2. Koncernstøtten består af en erklæring til den koncerntilsynsførende i et juridisk bindende dokument, hvormed man forpligter sig til at overføre anerkendt egenkapital som omhandlet i artikel 97, stk. 5.

3. Inden erklæringen som omhandlet i stk. 2 accepteres, kontrollerer den koncernfuldmægtige:

a) at koncernen har tilstrækkelig anerkendt egenkapital til at dække koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav

b) at der ikke er nogen aktuel eller forventet materiel praktisk eller retlig hindring for øjeblikkelig overførsel af egenkapital som omhandlet i stk. 2

c) at dokumentet indeholdende erklæringen om koncernstøtte opfylder alle krav i den for moderselskabet gældende lovgivning for at blive anerkendt som en retlig forpligtelse, og at ethvert søgsmål ved en retlig eller administrativ instans ikke har opsættende virkning.

Artikel 247

Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: kontrol af solvenskapitalkravet

1. Uanset bestemmelserne i artikel 135 er tilsynsmyndigheden, der har godkendt datterselskabet, ikke ansvarlig for håndhævelsen af dets solvenskapitalkrav ved at træffe foranstaltninger over for datterselskabet.

Tilsynsmyndigheden kontrollerer dog fortsat datterselskabets solvenskapitalkrav som fastsat i stk. 2 og 3.

2. Når der ikke længere er fuld dækning for solvenskapitalkravet ved en kombination af anerkendt egenkapital i henhold til artikel 97, stk. 4, og det beløb, som fremgår af erklæringen om koncernstøtte i henhold til artikel 246, men den anerkendte egenkapital i henhold til artikel 97, stk. 5, er tilstrækkelig til at dække minimumskapitalkravet, kan tilsynsmyndigheden anmode moderselskabet om at afgive en ny erklæring med henblik på at forhøje koncernstøtten, således at der igen er fuldstændig dækning for solvenskapitalkravet.

3. Når der ikke længere er fuld dækning for solvenskapitalkravet ved en kombination af anerkendt egenkapital i henhold til artikel 97, stk. 4, og det beløb, som fremgår af erklæringen om koncernstøtte i henhold til artikel 246, og den anerkendte egenkapital i henhold til artikel 97, stk. 5, ikke er tilstrækkelig til at dække minimumskapitalkravat, kan tilsynsmyndigheden anmode moderselskabet om at overføre anerkendt egenkapital i henhold til artikel 97, stk. 5, således at der igen er fuldstændig dækning for minimumskapitalkravet, og om at afgive en ny erklæring med henblik på at forhøje koncernstøtten, således at der igen er fuldstændig dækning for solvenskapitalkravet.

4. Inden den nye erklæring som omhandlet i stk. 2 eller 3 accepteres, kontrollerer den koncerntilsynsførende, at betingelserne i artikel 246 er opfyldt.

Når moderselskabet ikke afgiver den ønskede nye erklæring, eller når den nye erklæring ikke accepteres, finder undtagelserne i artikel 245 og 246 og i denne artikels stk. 1 ikke længere anvendelse.

Tilsynsmyndigheden, der har godkendt datterselskabet, overtager det fulde ansvar for at fastsætte solvenskapitalkravet for datterselskabet og for at træffe passende foranstaltninger for at sikre, at der er tilstrækkelig dækning herfor i form af anerkendt egenkapital i henhold til artikel 97, stk. 4. Moderselskabet frigøres dog ikke fra sin forpligtelse i henhold til den senest accepterede erklæring.

Artikel 248

Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: likvidation

Når datterselskabet likvideres og er insolvent, anmoder tilsynsmyndigheden, der har godkendt datterselskabet, på eget initiativ eller efter anmodning fra enhver anden kompetent myndighed i forbindelse med likvidationsproceduren i henhold til afsnit IV moderselskabet om at overføre tilstrækkelig anerkendt egenkapital til datterselskabet til at opfylde forpligtelser over for forsikringstagerne op til koncernstøttebeløbet, som fremgår af den senest accepterede erklæring.

Artikel 249

Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: overførsel af egenkapital

1. I de i artikel 247 og 248 anførte tilfælde retter tilsynsmyndigheden henvendelse til moderselskabet og underretter omgående den koncerntilsynsførende herom.

Når moderselskabet ikke hurtigt overfører anerkendt egenkapital til datterselskabet, anvender den koncerntilsynsførende alle sine beføjelser, herunder sine beføjelser i henhold til artikel 141, til at sikre, at koncernen foretager den ønskede overførsel så hurtigt som praktisk muligt.

2. Der kan ydes koncernstøtte på grundlag af anerkendt egenkapital, der er til rådighed i moderselskabet eller i et datterselskab, dog kun såfremt den anerkendte egenkapital i det pågældende datterselskab, hvis det er et forsikrings- eller genforsikringsselskab, overstiger dets minimumskapitalkrav. Tilsynsmyndigheden, der har godkendt dette datterselskab, forhindrer ikke overførslen af sådan overskydende anerkendt egenkapital.

Når en sådan overførsel medfører, at solvenskapitalkravet for datterselskabet ikke længere opfyldes, må den dog kun finde sted, såfremt moderselskabet afgiver en erklæring om tilstrækkelig koncernstøtte, og såfremt denne erklæring accepteres af den koncerntilsynsførende.

3. Inden en ny erklæring, der afgives i overensstemmelse med stk. 2, accepteres, kontrollerer den koncerntilsynsførende, at betingelserne i artikel 246 er opfyldt. Når en overførsel foretages i overensstemmelse med stk. 1, kontrollerer den koncerntilsynsførende imidlertid, om koncernen fortsat har tilstrækkelig anerkendt egenkapital til at dække koncernens solvenskapitalkrav. Når dette krav ikke længere er opfyldt, træffer den koncerntilsynsførende passende foranstaltninger til at sikre, at koncernen foretager sig det nødvendige inden for en acceptabel tidsfrist.

Artikel 250

Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: oplysningspligt

Eventuelle erklæringer om koncernstøtte og enhver anvendelse heraf offentliggøres af både det pågældende moderselskab og datterselskab.

Artikel 251

Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: ophør af undtagelser for et datterselskab

1. Undtagelserne i artikel 245-247 finder ikke længere anvendelse:

a) når betingelsen i artikel 243, litra a) ikke længere er opfyldt

b) når betingelsen i artikel 243, litra b), ikke længere er opfyldt, og koncernen ikke inden for en passende periode træffer foranstaltninger til igen at opfylde betingelsen.

Den koncerntilsynsførende underretter omgående den kompetente tilsynsmyndighed, når det som omhandlet i første afsnit, litra a), besluttes ikke længere at lade datterselskabet være omfattet af koncerntilsynet.

Moderselskabet er i forbindelse med første afsnit, litra b), ansvarlig for at sikre, at betingelsen løbende er opfyldt. Moderselskabet underretter omgående den koncerntilsynsførende og datterselskabets tilsynsførende, når betingelsen ikke længere er opfyldt. Moderselskabet fremlægger en plan for, hvordan det agter at sikre overholdelse af disse betingelser inden for en rimelig frist.

Den koncerntilsynsførende kontrollerer mindst én gang om året på eget initiativ, at betingelsen i artikel 243, litra b), fortsat er opfyldt, jf. dog tredje afsnit. Den koncerntilsynsførende foretager ligeledes denne kontrol efter anmodning fra den kompetente tilsynsmyndighed, når sidstnævnte har betydelige betænkninger med hensyn til, hvorvidt denne betingelse fortsat er opfyldt. Når der ved kontrollen påvises eventuelle mangler, pålægger den koncerntilsynsførende moderselskabet at fremlægge en plan for, hvordan det agter at sikre overholdelse af disse bestemmelser inden for en rimelig frist.

Når den koncerntilsynsførende finder, at planen som omhandlet i tredje eller fjerde afsnit er utilstrækkelig, eller efterfølgende finder, at den ikke gennemføres inden for den aftalte tidsfrist, konkluderer den koncerntilsynsførende, at betingelsen i artikel 243, litra b), ikke længere er opfyldt, og den koncerntilsynsførende underretter omgående den kompetente tilsynsmyndighed herom.

2. Når undtagelserne i artikel 245-247 ikke længere finder anvendelse, overtager tilsynsmyndigheden, der har godkendt datterselskabet, det fulde ansvar for at fastsætte solvenskapitalkravet for datterselskabet og for at træffe passende foranstaltninger for at sikre, at der er tilstrækkelig dækning herfor i form af anerkendt egenkapital i henhold til artikel 97, stk. 4. Moderselskabet frigøres dog ikke fra sine forpligtelser i henhold til de erklæringer, der senest er accepteret i overensstemmelse med artikel 246, 247 og 249.

Artikel 252

Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: ophør af undtagelser for alle datterselskaber

1. Ud over i de tilfælde, der er anført i artikel 251, finder undtagelserne i artikel 245-247 ikke længere anvendelse:

a) når betingelserne i artikel 246, stk. 3, ikke længere opfyldes, og når der ikke træffes foranstaltninger med henblik på igen at opfylde disse inden for en passende tidsfrist som omhandlet i stk. 2

b) når koncernen ikke længere har tilstrækkelig anerkendt egenkapital til at dække koncernens konsoliderede minimumsolvenskapitalkrav som omhandlet i artikel 237, stk. 2.

2. Moderselskabet er i det i stk. 1, litra a), anførte tilfælde ansvarlig for at sikre, at alle betingelser løbende er opfyldt. Moderselskabet underretter omgående den koncerntilsynsførende og det pågældende datterselskabs tilsynsførende, når en af disse betingelser ikke længere er opfyldt. Moderselskabet fremlægger en plan for, hvordan det agter at sikre overholdelse af disse betingelser inden for en rimelig frist.

Den koncerntilsynsførende kontrollerer mindst én gang om året på eget initiativ, at betingelserne i artikel 246, stk. 3, fortsat er opfyldt, jf. dog første afsnit. Når der ved kontrollen påvises eventuelle mangler, pålægger den koncerntilsynsførende moderselskabet at fremlægge en plan for, hvordan det agter at sikre overholdelse af disse bestemmelser inden for en rimelig frist.

Når den koncerntilsynsførende finder, at planen som omhandlet i første eller andet afsnit er utilstrækkelig, eller efterfølgende finder, at den ikke gennemføres inden for den aftalte tidsfrist, konkluderer den koncerntilsynsførende, at betingelserne i artikel 246, stk. 3, ikke længere er opfyldt, og den koncerntilsynsførende underretter omgående de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder herom.

Den koncerntilsynsførende underretter i det i stk. 1, litra b) anførte tilfælde omgående de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.

3. Når undtagelserne i artikel 245-247 ikke længere finder anvendelse, overtager de tilsynsmyndigheder, der har godkendt disse datterselskaber, som er omfattet af bestemmelserne i artikel 245-250, det fulde ansvar for at fastsætte solvenskapitalkravet for disse datterselskaber og for at træffe passende foranstaltninger for at sikre, at der er tilstrækkelig dækning herfor i form af anerkendt egenkapital i henhold til artikel 97, stk. 4. Moderselskabet frigøres dog ikke fra sine forpligtelser i henhold til de erklæringer, der senest er accepteret i overensstemmelse med artikel 246, 247 og 249.

4. Når koncernen har genetableret tilstrækkelig egenkapital til at dække koncernens konsoliderede minimumsolvenskapitalkrav som omhandlet i artikel 237, stk. 2, finder undtagelserne i artikel 245-247 kun anvendelse, såfremt moderselskabet indgiver en ny ansøgning og der træffes positiv afgørelse herom i overensstemmelse med proceduren i artikel 244.

Artikel 253

Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: reduktion af koncernstøtten

1. Når moderselskabet og den koncerntilsynsførende modtager flere anmodninger om overførsel af anerkendt egenkapital i overensstemmelse med artikel 247 eller 248 og koncernen ikke har tilstrækkelig anerkendt egenkapital til at imødekomme samtlige anmodninger, reduceres de beløb, der er fastsat i de senest accepterede erklæringer, i det nødvendige omfang.

Reduktionen beregnes for hvert datterselskab med henblik på at sikre, at der for hvert af disse anvendes samme forhold mellem summen af dets tilgængelige aktiver og enhver overførsel fra koncernen på den ene side og mellem summen af dets forsikringsmæssige hensættelser og dets minimumskapitalkrav på den anden side.

2. Medlemsstaterne påser, at forpligtelser som følge af forsikringsaftaler, som moderselskabet har indgået, ikke favoriseres i forhold til forpligtelser som følge af forsikringsaftaler, der er indgået et datterselskab, der er underlagt reglerne i artikel 245-250.

Artikel 254

Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: gennemførelsesforanstaltninger

For at sikre en ensartet anvendelse af artikel 243-253 vedtager Kommissionen gennemførelsesbestemmelser:

a) der præciserer det kriterium, der finder anvendelse ved vurderingen af, hvorvidt betingelserne i artikel 243 er opfyldt

b) der præciserer det kriterium, der finder anvendelse ved kontrollen af, hvorvidt betingelserne i artikel 246 er opfyldt

c) der præciserer de midler, der anvendes ved offentliggørelse af oplysningerne som omhandlet i artikel 250

d) der præciserer de procedurer, som tilsynsmyndighederne anvender ved udveksling af oplysninger, udøvelsen af deres beføjelser og gennemførelsen af deres opgaver i overensstemmelse med artikel 244-249, 251, 252 og 253.

Sådanne bestemmelser, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af dette direktiv, herunder ved supplering heraf, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3, nævnte forskriftsprocedure med kontrol.

Artikel 255

Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: evaluering

Kommissionen fremlægger senest fem år efter datoen i artikel 318 Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensioner en rapport om medlemsstaternes regler og tilsynsmyndighedernes praksis i henhold til denne underafdeling.

Denne rapport tager især sigte på den tilstrækkelige egenkapital, som et datterselskab skal være i besiddelse af, når det tilhører en koncern, der opfylder betingelserne i denne underafdeling, den form, som koncernstøtten skal have, det tilladte koncernstøttebeløb, og ved hvilken egenkapitalstørrelse undtagelserne i artikel 245-247 ikke længere finder anvendelse.

Artikel 256

Datterselskaber af et forsikringsholdingselskab

Artikel 243-255 finder tilsvarende anvendelse på forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som er datterselskaber af et forsikringsholdingselskab.

Afdeling 2 - risikokoncentration og koncerninterne transaktioner

Artikel 257

Tilsyn med risikokoncentration

1. Tilsynet med risikokoncentrationen på koncernniveau udøves i overensstemmelse med denne artikels stk. 2 og 3 samt artikel 259 og kapitel III.

2. Medlemsstaterne pålægger forsikrings- og genforsikringsselskaber eller forsikringsholdingselskaber regelmæssigt og mindst én gang om året at aflægge rapport til den koncerntilsynsførende om enhver væsentlig risikokoncentration på koncernniveau.

De nødvendige oplysninger skal indgives til den koncerntilsynsførende af det forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er moderselskab i koncernen, eller, når moderselskabet ikke er et forsikrings- eller genforsikringsselskab, af forsikringsholdingselskabet eller det forsikrings- eller genforsikringsselskab i koncernen, som den koncerntilsynsførende har udpeget efter at have konsulteret de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen.

Den koncerntilsynsførende udøver tilsyn med risikokoncentrationer.

3. Den koncerntilsynsførende fastsætter efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen den type risici, som forsikrings- eller genforsikringsselskaber i en bestemt koncern under alle omstændigheder skal rapportere om.

Når den koncerntilsynsførende og de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder definerer eller udtaler sig om typen af risici, tager de hensyn til den specifikke koncern og dens risikostyringsstruktur.

For at identificere en væsentlig risikokoncentration, der skal rapporteres om, fastsætter den koncerntilsynsførende, efter at have konsulteret de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen, passende tærskelværdier baseret på solvenskapital eller forsikringsmæssige hensættelser eller begge.

I forbindelse med tilsynet med risikokoncentrationer kontrollerer den koncerntilsynsførende især den eventuelle smittefare i koncernen, risikoen for interessekonflikt og risikoniveauet eller –volumen.

4. Kommissionen kan i forbindelse med stk. 2 og 3 vedtage gennemførelsesbestemmelser med hensyn til definitionen og identificeringen af en væsentlig risikokoncentration samt rapporteringen af en sådan risikokoncentration.

Sådanne bestemmelser, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af dette direktiv, herunder ved supplering heraf, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3, nævnte forskriftsprocedure med kontrol.

Artikel 258

Tilsyn med koncerninterne transaktioner

1. Tilsynet med koncerninterne transaktioner udøves i overensstemmelse med denne artikels stk. 2 og 3 samt artikel 259 og kapitel III.

2. Medlemsstaterne pålægger forsikrings- og genforsikringsselskaber eller forsikringsholdingselskaber regelmæssigt og mindst én gang om året at aflægge rapport til den koncerntilsynsførende om enhver væsentlig koncernintern transaktion mellem forsikrings- og genforsikringsselskaber i koncernen.

Medlemsstaterne stiller desuden krav om, at meget væsentlige koncerninterne transaktioner rapporteres så hurtigt som praktisk muligt.

De nødvendige oplysninger skal indgives til den koncerntilsynsførende af det forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er moderselskab i koncernen, eller, når moderselskabet ikke er et forsikrings- eller genforsikringsselskab, af forsikringsholdingselskabet eller det forsikrings- eller genforsikringsselskab i koncernen, som den koncerntilsynsførende har udpeget efter at have konsulteret de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen.

Den koncerntilsynsførende udøver tilsyn med koncerninterne transaktioner.

3. Den koncerntilsynsførende fastsætter efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen den type koncerninterne transaktioner, som forsikrings- og genforsikringsselskaber i en bestemt koncern under alle omstændigheder skal rapportere om. Artikel 257, stk. 3, finder anvendelse analogt.

4. Kommissionen kan i forbindelse med stk. 2 og 3 vedtage gennemførelsesbestemmelser med hensyn til definitionen og identificeringen af en væsentlig koncernintern transaktion og rapporteringen af en sådan koncernintern transaktion.

Sådanne bestemmelser, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af dette direktiv, herunder ved supplering heraf, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3, nævnte forskriftsprocedure med kontrol.

Afdeling 3 – risikostyring og intern kontrol

Artikel 259

Tilsyn med ledelsessystemet

1. Kravene i afsnit I, kapitel IV, afdeling 2, finder tilsvarende anvendelse på koncernniveau.

Risikoforvaltningen og de interne kontrolsystemer gennemføres på samme måde i alle datterselskaber, der er omfattet af koncerntilsynet som omhandlet artikel 220, stk. 2, litra a) og b), jf. dog første afsnit, således at disse systemer og rapporteringsprocedurer kan kontrolleres på koncernniveau.

2. De koncerninterne kontrolmekanismer omfatter mindst følgende, jf. dog stk. 1:

a) passende mekanismer med hensyn til koncernsolvens med henblik på at identificere og måle alle væsentlige risici samt opnå et passende forhold mellem den anerkendte egenkapital og de pågældende risici

b) gode rapporterings- og regnskabsmæssige procedurer til overvågning og forvaltning af de koncerninterne transaktioner og risikokoncentration.

3. Den koncerntilsynsførende udøver tilsyn med de i stk. 1 og 2 omhandlede systemer og rapporteringsprocedurer i overensstemmelse med reglerne i kapitel III.

4. Medlemsstaterne pålægger det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskabet at foretage vurderingen som omhandlet i artikel 44 på koncernniveau. Den koncerntilsynsførende udøver tilsynsmæssig kontrol med vurderingen af egen risiko og solvens på koncernniveau i overensstemmelse med kapitel III.

Det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskabet kan, såfremt den koncerntilsynsførende giver sin godkendelse, beslutte at foretage enhver vurdering som omhandlet i artikel 44 på koncernniveau og for ethvert datterselskab i koncernen på samme tid samt udarbejde et enkelt dokument indeholdende alle vurderinger.

Når koncernen vælger at anvende muligheden i andet afsnit, fremlægger den det pågældende dokument for alle kompetente tilsynsmyndigheder samtidig. Anvendelsen af denne valgmulighed fritager ikke de pågældende datterselskaber fra forpligtelsen til at sikre, at kravene i artikel 44 er opfyldt.

KAPITEL III – FORANSTALTNINGER TIL FREMME AF KONCERNTILSYN

Artikel 260

Den koncerntilsynsførende

1. En enkelt tilsynsførende med ansvar for samordning og udøvelse af koncerntilsyn udpeges blandt de berørte medlemsstaters tilsynsmyndigheder (i det følgende benævnt "den koncerntilsynsførende").

2. Når den samme tilsynsmyndighed er kompetent for alle forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern, udøves den koncerntilsynsførendes opgaver af denne tilsynsmyndighed.

I alle andre tilfælde udøves den koncerntilsynsførendes opgaver af følgende, jf. dog stk. 3:

a) når moderselskabet i koncernen er et forsikrings- eller genforsikringsselskab: den tilsynsmyndighed, der har godkendt det pågældende selskab

b) når moderselskabet i koncernen ikke er et forsikrings- eller genforsikringsselskab: den tilsynsmyndighed, der opfylder følgende kriterier:

i) når moderselskabet for et forsikrings- eller genforsikringsselskab er et forsikringsholdingselskab: af den tilsynsmyndighed, der har godkendt dette forsikrings- eller genforsikringsselskab

ii) når mere end ét forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har sit hovedsæde i Fællesskabet, har samme forsikringsholdingselskab som moderselskab, og når et af disse selskaber er blevet godkendt i medlemsstaten, hvor forsikringsholdingselskabet har sit hovedsæde: den tilsynsmyndighed for det forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er godkendt i denne medlemsstat

iii) når koncernens moderselskab er mere end ét forsikringsholdingselskab, der har sit hovedsæde i forskellige medlemsstater, og når der forefindes et forsikrings- eller genforsikringsselskab i hver af disse medlemsstater: den tilsynsmyndighed for forsikrings- eller genforsikringsselskabet med den største samlede balancesum

iv) når mere end ét forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har sit hovedsæde i Fællesskabet, har samme forsikringsholdingselskab som moderselskab, og når ingen af disse selskaber er blevet godkendt i medlemsstaten, hvor forsikringsholdingselskabet har sit hovedsæde: den tilsynsmyndighed, der har godkendt forsikrings- eller genforsikringsselskabet med den største samlede balancesum

v) når koncernen ikke har noget moderselskab og i alle andre tilfælde: den tilsynsmyndighed, der har godkendt forsikrings- eller genforsikringsselskabet med den største samlede balancesum.

3. De kompetente tilsynsmyndigheder kan i særlige tilfælde fravige kriterierne i stk. 2, hvis anvendelsen heraf ville være uhensigtsmæssig under hensyntagen til koncernens struktur og den relative størrelse af forsikrings- og genforsikringsselskabernes aktiviteter i forskellige lande, og udpege en anden tilsynsmyndighed som koncerntilsynsførende.

Til dette formål kan enhver af de kompetente tilsynsmyndigheder anmode om, at der indledes drøftelser om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at anvende kriterierne som omhandlet i stk. 2. Sådanne drøftelser finder højst sted én gang om året.

De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles afgørelse om valget af koncerntilsynsførende senest tre måneder efter, at der er indgivet anmodning om drøftelse. Tilsynsmyndighederne indhenter udtalelse fra koncernen, inden de træffer afgørelse.

4. Træffes der ingen fælles afgørelse inden fristen på tre måneder, varetages den koncerntilsynsførendes opgaver af tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvor koncernen har størstedelen af sine forsikrings- og genforsikringsaktiviteter.

Når et flertal af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder ikke er enige i dette resultat, kan denne udpegelse af koncerntilsynsførende, der foretages i mangel af fælles afgørelse, dog senest en måned efter indbringes for Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger, der træffer afgørelse senest en måned efter indbringelsen.

5. Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger underretter mindst én gang om året Kommissionen om væsentlige problemer i forbindelse med anvendelsen af stk. 2-4.

6. Når der i en medlemsstat er mere end én tilsynsmyndighed, der er bemyndiget til at udøve tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, træffer denne medlemsstat de fornødne foranstaltninger til etablering af en samordning mellem disse myndigheder.

Artikel 261

Den koncerntilsynsførendes rettigheder og pligter - Samordning

1. Den koncerntilsynsførendes rettigheder og forpligtelser med hensyn til koncerntilsyn omfatter:

a) samordning af indsamlingen og formidlingen af relevante eller væsentlige oplysninger i "going concern"-situationer og nødsituationer, herunder formidling af oplysninger af betydning for en tilsynsmyndigheds tilsynsopgave

b) tilsyn med og vurdering af koncernens finansielle situation

c) vurdering af, hvorvidt koncernens opfylder reglerne om solvens, risikokoncentration og koncerninterne transaktioner som omhandlet i artikel 225-258

d) vurdering af koncernens ledelsessystem som omhandlet i artikel 259 og af, hvorvidt medlemmerne af det deltagende selskabs administrations- eller ledelsesorgan opfylder kravene i artikel 42 og 270

e) planlægning og samordning gennem regelmæssige møder eller lignende af tilsynsaktiviteterne i "going concern"-situationer og nødsituationer i samarbejde med de kompetente tilsynsmyndigheder

f) andre opgaver, foranstaltninger og afgørelser, som pålægges den koncerntilsynsførende i henhold til dette direktiv eller som følge af anvendelsen af dette direktiv, særlig styring af proceduren for validering af enhver intern model på koncernniveau som omhandlet i artikel 238 og 240 og styring af proceduren for tilladelse til koncernstøtte som omhandlet i artikel 244.

2. Den koncerntilsynsførende og de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder etablerer samordningsordninger med henblik på at fremme koncerntilsynet.

Der kan i henhold til disse samordningsordninger gives yderligere opgaver til den koncerntilsynsførende, og de kan med forbehold af enhver bestemmelse, der vedtages i henhold til dette direktiv, præcisere beslutningsprocedurerne blandt kompetente tilsynsmyndigheder som omhandlet i artikel 220, stk. 3, artikel 221, stk. 2, artikel 222, stk. 2, artikel 223, 224, 226, 227, stk. 2, artikel 228, stk. 2, artikel 234, stk. 2, artikel 245, 257, 258, 260, stk. 3 og 4, artikel 263, 272 og 273 og for samordning med andre tilsynsmyndigheder.

3. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser for samordningen af koncerntilsynet med henblik på anvendelsen af stk. 1 og 2.

Sådanne bestemmelser, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af dette direktiv, herunder ved supplering heraf, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3, nævnte forskriftsprocedure med kontrol.

Artikel 262

Samarbejde og udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder

1. Myndighederne med ansvar med tilsyn med de enkelte forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern og den koncerntilsynsførende indgår i et tæt samarbejde, herunder når et forsikrings- eller genforsikringsselskab har finansielle vanskeligheder.

Uden at det i øvrigt berører deres respektive beføjelser og uanset, om de er etableret i samme medlemsstat, udveksler disse myndigheder væsentlige eller relevante oplysninger for at muliggøre eller gøre det lettere for de øvrige myndigheder at udøve tilsyn i henhold til dette direktiv. Med henblik herpå videregiver de kompetente tilsynsmyndigheder og den koncerntilsynsførende på anmodning alle relevante oplysninger, og de videregiver på eget initiativ alle væsentlige oplysninger.

Oplysninger som omhandlet i andet afsnit anses for væsentlige, hvis de i et væsentligt omfang vil kunne påvirke vurderingen af den finansielle soliditet i et forsikrings- eller genforsikringsselskab.

2. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser, hvori fastsættes de oplysninger, der på systematisk vis skal indsamles af den koncerntilsynsførende og formidles til andre kompetente tilsynsmyndigheder eller videregives til den koncerntilsynsførende af andre kompetente tilsynsmyndigheder.

Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser, hvori præciseres de oplysninger, der er væsentlige eller relevante for koncerntilsynet, for at fremme en passende grad af konvergens i tilsynspraksis.

Sådanne foranstaltninger som omhandlet i første og andet afsnit, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af dette direktiv, herunder ved supplering heraf, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3, nævnte forskriftsprocedure med kontrol.

Artikel 263

Konsultation mellem tilsynsmyndigheder

1. Inden de træffer en afgørelse, der kan have betydning for de øvrige tilsynsmyndigheders tilsynsopgaver, konsulterer de kompetente tilsynsmyndigheder hinanden på følgende punkter:

a) ændringer i aktionær-, organisations- eller ledelsesstrukturen i forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern, som kræver tilsynsmyndighedernes godkendelse eller tilladelse

b) større sanktioner eller ekstraordinære foranstaltninger, som tilsynsmyndighederne har iværksat, herunder pålæg af kapitaltillæg til solvenskapitalkravet i henhold til artikel 37 og pålæg af begrænsninger i brugen af en intern metode til beregning af solvenskapitalkravet i henhold til afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 3.

Den koncerntilsynsførende konsulteres altid i forbindelse med anvendelsen af litra b).

De kompetente tilsynsmyndigheder konsulterer desuden hinanden, inden de træffer en afgørelse på grundlag af oplysninger fra andre tilsynsmyndigheder.

2. En kompetent myndighed kan beslutte at undlade at konsultere, når der er tale om nødsituationer, eller hvis en sådan konsultation kan forringe det resultat, der tilsigtes med afgørelserne. I så fald underretter tilsynsmyndigheden omgående de øvrige kompetente myndigheder herom.

Artikel 264

Anmodninger fra den koncerntilsynsførende til andre tilsynsmyndigheder

Den koncerntilsynsførende kan opfordre tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor et moderselskab har sit hovedsæde, og som ikke selv udøver koncerntilsyn i henhold til artikel 260, til at anmode det pågældende moderselskab om oplysninger, der kan være relevante for gennemførelsen af sine samordningsrettigheder og -forpligtelser som omhandlet i artikel 261, og til at fremsende disse oplysninger.

Når den koncerntilsynsførende har brug for oplysninger som omhandlet i artikel 267, stk. 2, som allerede er videregivet til en anden tilsynsmyndighed, kontakter den koncerntilsynsførende så vidt muligt den pågældende myndighed med henblik på at forhindre dobbelt rapportering til de forskellige myndigheder, der er involveret i tilsynet.

Artikel 265

Samarbejde med myndigheder med ansvar for kreditinstitutter og investeringsselskaber

Er et forsikrings- eller genforsikringsselskab og enten et kreditinstitut som defineret i direktiv 2006/48/EØF eller et investeringsselskab som defineret i Rådets direktiv 2004/39/EF eller begge direkte eller indirekte tilknyttet hinanden, eller har de et fælles deltagende selskab, etableres der et nært samarbejde mellem de kompetente tilsynsmyndigheder og de myndigheder, der udøver tilsyn med disse andre selskaber.

Uden at det i øvrigt berører disse myndigheders respektive beføjelser, udveksler disse myndigheder alle de oplysninger, der kan lette udøvelsen af deres hverv, især i forbindelse med dette afsnit.

Artikel 266

Tavshedspligt og fortrolighed

Medlemsstaterne tillader udvekslingen af oplysninger mellem deres tilsynsmyndigheder indbyrdes og mellem deres tilsynsmyndigheder og andre myndigheder som omhandlet i artikel 262-265.

Oplysninger, der modtages inden for rammerne af koncerntilsynet, især enhver udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder indbyrdes og mellem tilsynsmyndigheder og andre myndigheder i henhold til dette afsnit, er underlagt bestemmelserne om tavshedspligt og videregivelse af fortrolige oplysninger i artikel 306.

Artikel 267

Adgang til oplysninger

1. Medlemsstaterne påser, at de fysiske og juridiske personer, der er omfattet af koncerntilsynet, og deres tilknyttede og deltagende selskaber, er i stand til at udveksle oplysninger, der kan være relevante for gennemførelsen af koncerntilsyn.

2. Medlemsstaterne foreskriver, at deres myndigheder med ansvar for koncerntilsyn skal have adgang til enhver oplysning, der er relevant for dette tilsyn, uanset arten af det pågældende selskab. Artikel 35 finder tilsvarende anvendelse.

De kompetente tilsynsmyndigheder kan kun henvende sig direkte til et selskab i en koncern for at opnå de nødvendige oplysninger, hvis det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er omfattet af koncerntilsyn, allerede er blevet anmodet om disse oplysninger, men ikke har leveret dem inden for en passende tidsfrist.

Artikel 268

Kontrol af oplysninger

1. Medlemsstaterne påser inden for deres område, at deres tilsynsmyndigheder enten selv eller ved personer, de bemyndiger dertil, på stedet kan kontrollere de i artikel 267 omhandlede oplysninger hos:

a) forsikrings- eller genforsikringsselskabet, der er omfattet af koncerntilsyn

b) tilknyttede selskaber under dette forsikrings- eller genforsikringsselskab

c) moderselskaber til dette forsikrings- eller genforsikringsselskab

d) tilknyttede selskaber under dette forsikrings- eller genforsikringsselskabs moderselskab.

2. Når tilsynsmyndigheder i særlige tilfælde ønsker at verificere oplysningerne vedrørende et selskab, som er del af en koncern og er beliggende i en anden medlemsstat, anmoder de tilsynsmyndighederne i denne anden medlemsstat om at få verificeret oplysningerne, uanset om det pågældende selskab er tilsynspligtig eller ej.

De myndigheder, som modtager en sådan anmodning, behandler denne inden for rammerne af deres beføjelser enten ved selv at foretage verifikation, ved at lade en auditor eller anden sagkyndig foretage denne eller ved at tillade den myndighed, der har anmodet herom, selv at foretage denne. Den koncerntilsynsførende informeres herom.

Tilsynsmyndigheden, der har fremsat anmodningen, kan, hvis den ønsker det, deltage i verifikationen, hvis den ikke selv foretager den.

Artikel 269

Rapport om koncernens solvens og finansielle situation

1. Medlemsstaterne pålægger deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskaber eller forsikringsholdingselskaber årligt at offentliggøre en rapport om solvensen og den finansielle situation på koncernniveau. Artikel 50 og 52-54 finder tilsvarende anvendelse.

2. Et deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et forsikringsholdingselskab kan, såfremt den koncerntilsynsførende giver sin godkendelse, beslutte at fremlægge en enkelt rapport om solvens og finansiel situation, der omfatter følgende:

a) oplysninger på koncernniveau, der skal oplyses i henhold til stk. 1

b) oplysninger om ethvert datterselskab i koncernen, der skal oplyses i henhold til artikel 50 og artikel 52-54.

3. Når rapporten som omhandlet i stk. 2 ikke indeholder oplysninger, som tilsynsmyndigheden, der har godkendt et datterselskab inden for koncernen, har pålagt lignende selskaber at videregive, og når denne udeladelse har væsentlig betydning, har den kompetente tilsynsmyndighed beføjelse til at pålægge det pågældende datterselskab at videregive de nødvendige supplerende oplysninger.

Artikel 270

Forsikringsholdingselskabers administrations- eller ledelsesorgan

Medlemsstaterne foreskriver, at alle personer, der faktisk driver forsikringsholdingselskabet, skal opfylde de krav til egnethed og hæderlighed, der kræves for at udøve deres hverv.

Bestemmelserne i artikel 42 finder anvendelse analogt.

Artikel 271

Tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger

1. Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab i en koncern ikke opfylder kravene som omhandlet i artikel 255-259, eller når kravene opfyldes, men solvenssituationen imidlertid er i fare for at blive kritisk, eller når de koncerninterne transaktioner eller risikokoncentrationerne udgør en fare for forsikrings- eller genforsikringsselskabernes finansielle situation, kræves det af nedenstående, at der træffes passende foranstaltninger for at genoprette situationen hurtigst muligt:

a) den koncerntilsynsførende for så vidt angår forsikringsholdingselskabet

b) tilsynsmyndighederne for så vidt angår forsikrings- eller genforsikringsselskaberne.

Når den koncerntilsynsførende som anført i første afsnit, litra a), ikke er en af tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor forsikringsholdingselskabet har sit hovedsæde, underretter den koncerntilsynsførende disse tilsynsmyndigheder om sine undersøgelsesresultater for at give dem mulighed for at træffe de nødvendige foranstaltninger.

Når den koncerntilsynsførende som anført i første afsnit, litra b), ikke er en af tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet har sit hovedsæde, underretter den koncerntilsynsførende disse tilsynsmyndigheder om sine undersøgelsesresultater for at give dem mulighed for at træffe de nødvendige foranstaltninger.

Medlemsstaterne fastsætter de foranstaltninger, som deres tilsynsmyndigheder kan træffe for så vidt angår forsikringsholdingselskaber, jf. dog stk. 2.

De kompetente tilsynsmyndigheder, herunder den koncerntilsynsførende, samordner om nødvendigt deres tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger.

2. Medlemsstaterne fastsætter, uden at dette i øvrigt tilsidesætter deres strafferetlige bestemmelser, at der kan iværksættes sanktioner eller andre foranstaltninger mod forsikringsholdingselskaber for overtrædelse af love og administrative bestemmelser, som er vedtaget til gennemførelse af dette afsnit, eller mod de personer, som faktisk driver disse selskaber. Tilsynsmyndighederne arbejder tæt sammen for at sikre, at disse sanktioner eller foranstaltninger fører til det tilsigtede resultat, navnlig når et forsikringsholdingselskabs hovedsæde ikke befinder sig samme sted som dets centrale administration eller hovedforretningssted.

3. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesbestemmelser for samordningen af tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger som omhandlet i stk. 1 og 2.

Sådanne bestemmelser, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af dette direktiv, herunder ved supplering heraf, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3, nævnte forskriftsprocedure med kontrol.

KAPITEL IV - TREDJELANDE

Artikel 272

Moderselskaber uden for Fællesskabet: kontrol af ækvivalens

1. De kompetente tilsynsmyndigheder kontrollerer i det i artikel 220, stk. 2, litra c), anførte tilfælde, om de forsikrings- og genforsikringsselskaber, hvis moderselskab har sit hovedsæde uden for Fællesskabet, er underlagt et tilsyn, som udøves af et tredjelands tilsynsmyndighed, og som er ækvivalent i forhold til det, der foreskrives i dette afsnit om koncerntilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber som omhandlet i artikel 220, stk. 2, litra a) og b).

Denne kontrol foretages af den tilsynsmyndighed, som ville være koncerntilsynsførende, hvis kriterierne i artikel 260, stk. 2, fandt anvendelse, efter anmodning fra moderselskabet eller et af de forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der har fået tilladelse i Fællesskabet, eller på eget initiativ. Denne tilsynsmyndighed konsulterer de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger, inden der træffes afgørelse om ækvivalens.

2. Kommissionen kan efter at have konsulteret Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensioner og i overensstemmelse med proceduren i artikel 313, stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt reglerne om koncerntilsyn i et tredjeland er ækvivalente i forhold til reglerne i dette afsnit. Disse afgørelser skal regelmæssigt tages op til fornyet overvejelse for at tage hensyn til eventuelle ændringer i reglerne om koncerntilsyn i dette afsnit og i tredjelande.

Når Kommissionen træffer en afgørelse i overensstemmelse med første afsnit for så vidt angår et tredjeland, betragtes denne afgørelse som endelig i forbindelse med kontrollen i stk. 1.

Artikel 273

Moderselskaber uden for Fællesskabet: manglende ækvivalens

1. Når der ikke forefindes ækvivalent tilsyn som omhandlet i artikel 272, anvender medlemsstaterne enten artikel 225-271 analogt over for forsikrings- og genforsikringsselskaberne, dog undtagen artikel 243-256, eller en af metoderne i denne artikels stk. 2.

De generelle principper og metoder i artikel 225-271 finder anvendelse på forsikringsholdingselskaber og tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskaber.

Udelukkende med henblik på beregning af koncernsolvensen behandles moderselskabet som et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er omfattet af samme regler som i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3, underafdeling 1, 2 og 3, for så vidt angår anerkendt egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet og et af følgende:

a) et solvenskapitalkrav, der fastsættes i overensstemmelse med principperne i artikel 233, når det drejer sig et forsikringsholdingselskab

b) et solvenskapitalkrav, der fastsættes i overensstemmelse med principperne i artikel 234, når det drejer sig et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab.

2. Medlemsstaterne giver deres tilsynsmyndigheder mulighed for at anvende andre metoder, der sikrer passende tilsyn med forsikrings- eller genforsikringsselskab i en koncern. Disse metoder skal godkendes af den koncerntilsynsførende efter høring af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.

Tilsynsmyndighederne kan især kræve, at der etableres et forsikringsholdingselskab, der har sit hovedsæde i Fællesskabet, og anvende dette afsnit på forsikrings- og genforsikringsselskaber i den koncern, som har dette forsikringsholdingselskab som moderselskab.

De valgte metoder skal gøre det muligt at nå målsætningerne med hensyn til koncerntilsyn som defineret i dette afsnit og skal meddeles til de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og Kommissionen.

Artikel 274

Moderselskaber uden for Fællesskabet: niveauer

Når moderselskabet som omhandlet i artikel 272 selv er et datterselskab under et forsikringsholdingselskab, der har sit hovedsæde uden for Fællesskabet, eller under et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab, anvender medlemsstaterne udelukkende kontrollen som omhandlet i artikel 272 over for det endelige moderselskab, der er et tredjelandsforsikringsholdingselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab.

Medlemsstaterne giver imidlertid deres tilsynsmyndigheder mulighed for i mangel af ækvivalent tilsyn som omhandlet i artikel 272 at beslutte at foretage en ny kontrol på et lavere niveau, når der forefindes et moderselskab for forsikrings- eller genforsikringsselskaber, uanset om det drejer sig om et tredjelandsforsikringsholdingselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab.

I så fald begrunder tilsynsmyndigheden som omhandlet i artikel 272, stk. 1, andet afsnit, sin afgørelse over for koncernen.

Artikel 273 finder tilsvarende anvendelse.

Artikel 275

Samarbejde med tredjelandes tilsynsmyndigheder

1. Kommissionen kan fremsætte forslag for Rådet om at indlede forhandlinger med et eller flere tredjelande om aftaler vedrørende de nærmere vilkår for, hvordan tilsynet skal udøves på:

a) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der som deltagende selskaber har selskaber som omhandlet i artikel 220 med hovedsæde i et tredjeland, og

b) tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskaber, der som deltagende selskaber har selskaber som omhandlet i artikel 220 med hovedsæde i Fællesskabet.

2. De i stk. 1 omhandlede aftaler skal navnlig sikre både:

a) at medlemsstaternes tilsynsmyndigheder er i stand til at indhente de oplysninger, der er nødvendige for koncerntilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, der har deres hovedsæde i Fællesskabet, og som har datterselskaber eller besidder kapitalinteresser i selskaber uden for Fællesskabet, og

b) at tredjelandes tilsynsmyndigheder er i stand til at indhente de oplysninger, der er nødvendige for koncerntilsyn med tredjelandsforsikrings- og genforsikringsselskaber, der har deres hovedsæde på deres område, og som har datterselskaber eller besidder kapitalinteresser i selskaber i en eller flere medlemsstater.

3. Kommissionen undersøger, bistået af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensioner, resultatet af de i stk. 1 omhandlede forhandlinger, jf. dog artikel 300, stk. 1 og 2, i traktaten.

KAPITEL V – BLANDEDE FORSIKRINGSHOLDINGSELSKABER

Artikel 276

Koncerninterne transaktioner

1. Medlemsstaterne påser, når moderselskabet for et eller flere forsikrings- eller genforsikringsselskaber er et blandet forsikringsholdingselskab, at tilsynsmyndighederne med ansvar for tilsynet med disse forsikrings- eller genforsikringsselskab udøver generelt tilsyn med transaktioner mellem disse forsikrings- eller genforsikringsselskab og det blandede forsikringsholdingselskab og dets tilknyttede selskaber.

2. Artikel 258, 262-268 og 271 finder tilsvarende anvendelse.

Artikel 277

Samarbejde med tredjelande

Hvad angår samarbejdet med tredjelande finder artikel 275 tilsvarende anvendelse.

2001/17/EF art. 1 (tilpasset)

AFSNIT IV - LIKVIDATION AF FORSIKRINGSSELSKABER

KAPITEL I – ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 278

Anvendelsesområde for dette afsnit

Dette direktiv afsnit finder anvendelse på saneringsforanstaltninger for og likvidation af:

(1) forsikringsselskaber.

(2.) Dette direktiv finder, i det omfang, der er fastsat i artikel 30, også anvendelse på saneringsforanstaltninger for og likvidation af de på Fællesskabets område beliggende filialer af et forsikringsselskab, der har sit vedtægtsmæssige hjemsted hovedsæde uden for Fællesskabet.

2001/17/EF art. 2 (tilpasset)

Artikel 279

Definitioner

1. I dette direktiv afsnit forstås ved:

ga) "kompetente myndigheder": de administrative eller retslige myndigheder i medlemsstaterne, som er kompetente med hensyn til saneringsforanstaltninger eller likvidation

a) "forsikringsselskab": et selskab, som har fået administrativ tilladelse i overensstemmelse med artikel 6 i direktiv 73/239/EØF eller artikel 6 i direktiv 79/267/EØF

b) "filial": den permanente tilstedeværelse på en anden medlemsstats område end hjemlandets af et forsikringsselskab, som driver forsikringsvirksomhed

c) "saneringsforanstaltninger": foranstaltninger, som indebærer indgriben fra administrative organers eller retslige de kompetente myndigheders side, som har til formål at bevare eller genoprette et forsikringsselskabs finansielle situation, og som berører andre parters end selve forsikringsselskabets bestående rettigheder, herunder, men ikke begrænset til, foranstaltninger, som indebærer mulighed for betalingsstandsning, udsættelse af tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger eller nedbringelse af fordringerne

d) "likvidation": en kollektiv procedure, som medfører, at et forsikringsselskabs aktiver realiseres, og at provenuet heraf i givet fald udloddes blandt kreditorerne, selskabsdeltagerne eller medlemmerne, og som nødvendigvis indebærer en eller anden form for indgriben fra en medlemsstats retslige eller administrative de kompetente myndigheder, herunder afslutning af den kollektive procedure med en tvangsakkord eller en anden tilsvarende foranstaltning, uanset om den er baseret på insolvens, og uanset om den er frivillig eller tvungen

e) "hjemland": den medlemsstat, hvor et forsikringsselskab har fået sin tilladelse i overensstemmelse med artikel 6 i direktiv 73/239/EØF eller artikel 6 i direktiv 79/267/EØF

f) "værtsland": den anden medlemsstat end hjemlandet, hvor et forsikringsselskab har en filial

h) "tilsynsmyndigheder": de myndigheder, som er kompetente i henhold til artikel 1, litra k), i direktiv 92/49/EØF og artikel 1, litra l), i direktiv 92/96/EØF

ie) "administrator": enhver person eller ethvert organ, som er udpeget af de kompetente myndigheder med henblik på at administrere saneringsforanstaltninger

jf) "likvidator": enhver person eller ethvert organ, som er udpeget af de kompetente myndigheder eller i givet fald af et forsikringsselskabs vedtægtsmæssige organer med henblik på at administrere likvidationer

kg) "forsikringskrav": ethvert beløb, som et forsikringsselskab skylder forsikrede, forsikringstagere, begunstigede eller enhver skadelidt, der har mulighed for at rejse krav direkte mod forsikringsselskabet, og som følger af en forsikringsaftale eller en transaktion som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b) og c), 1, stk. 2 og 3, i direktiv 79/267/EØF i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed, herunder de beløb, som er hensat til førnævnte disse personer, når det skyldige beløb ikke kan opgøres på grund af ukendte faktorer. De præmier, som et forsikringsselskab skylder som følge af, at disse de i første afsnit, litra g), nævnte forsikringsaftaler og transaktioner ikke er blevet indgået eller er blevet annulleret i overensstemmelse med den lov, der finder anvendelse på sådanne aftaler eller transaktioner, inden indledningen af likvidationen, betragtes også som forsikringskrav.

2001/17/EF art. 30 (tilpasset)

12. Uanset definitionerne i artikel 2, litra e), f) og g), og mMed henblik på anvendelsen af dette direktivs bestemmelser afsnit på saneringsforanstaltninger og likvidationer i forbindelse med de i medlemsstaterne beliggende filialer af forsikringsselskaber, som har vedtægtsmæssigt hjemsted deres hovedsæde uden for Fællesskabet, forstås ved:

a) "hjemland": den medlemsstat, hvor filialen har fået sin tilladelse i overensstemmelse med artikel 142-146 23 i direktiv 73/239/EØF og artikel 27 i direktiv 79/267/EØF og

b) "tilsynsmyndigheder" og "kompetente myndigheder": de kompetente myndigheder tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor filialen har fået sin tilladelse.

c) "kompetente myndigheder": de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor filialen har fået sin tilladelse.

KAPITEL II - SANERINGSFORANSTALTNINGER

Artikel 3

Anvendelsesområde

Bestemmelserne i dette afsnit finder anvendelse på de saneringsforanstaltninger, som er defineret i artikel 2, litra c).

2001/17/EF art. 4 (tilpasset)

Artikel 280

Vedtagelse af saneringsforanstaltninger — Lovgivning, der finder anvendelse

1. Kun hjemlandets kompetente myndigheder kan træffe afgørelse om saneringsforanstaltninger for et forsikringsselskab, herunder for dets filialer i andre medlemsstater.

2. Saneringsforanstaltninger udelukker ikke, at der indledes likvidation i hjemlandet.

23. Saneringsforanstaltninger er underlagt hjemlandets love og administrative bestemmelser og procedurer, medmindre andet er fastsat i artikel 19-26 296-303.

34. Saneringsforanstaltninger truffet i overensstemmelse med hjemlandets lovgivning har uden videre fuld retsvirkning i hele Fællesskabet efter den pågældende medlemsstats lovgivning, også over for tredjepartmand i andre medlemsstater, uanset om de andre medlemsstaters lovgivning ikke indeholder bestemmelser om sådanne saneringsforanstaltninger eller, alternativt, at betingelserne for at anvende dem ikke er opfyldt.

45. Saneringsforanstaltninger har retsvirkning i hele Fællesskabet, så snart de har retsvirkning i hjemlandet den medlemsstat, hvor de er truffet.

2001/17/EF art. 5

Artikel 281

Underretning af tilsynsmyndighederne

De kompetente myndigheder i hjemlandet underretter straks tilsynsmyndighederne i hjemlandet om enhver beslutning afgørelse om saneringsforanstaltninger, om muligt inden de vedtager sådanne foranstaltninger og ellers umiddelbart derefter.

Tilsynsmyndighederne i hjemlandet underretter straks tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater om beslutningen afgørelsen om at vedtage saneringsforanstaltninger, herunder om de mulige konkrete følger af de pågældende foranstaltninger.

2001/17/EF art. 6 (tilpasset)

Artikel 282

Offentliggørelse af afgørelser om saneringsforanstaltninger

1. Såfremt det i hjemlandet er muligt at anke afgørelsen om saneringsforanstaltninger, skal hjemlandets kompetente myndigheder, administrator eller enhver anden person, som i hjemlandet er bemyndiget dertil, offentliggøre afgørelsen om indledning af en saneringsforanstaltning i overensstemmelse med de procedurer for offentliggørelse, som gælder i hjemlandet, og desuden snarest muligt offentliggøre et uddrag af det dokument, hvori saneringsforanstaltningen er hjemlet, i Den Europæiske Fællesskabers Unions Tidende.

Tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater, som er blevet underrettet om afgørelsen om indledning af en saneringsforanstaltning, jf. artikel 5 281, kan sikre, at en sådan afgørelse offentliggøres på deres område på en måde, de finder passende.

2. Offentliggørelsen i henhold til stk. 1 skal også indeholde oplysninger om hjemlandets kompetente myndighed, hvilken lovgivning der finder anvendelse, jf. artikel 4 280, stk. 2, og i givet fald den udpegede likvidator. Offentliggørelsen skal finde sted på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor oplysningerne offentliggøres.

3. Saneringsforanstaltningerne træder i kraft uden hensyn til bestemmelserne om offentliggørelse i stk. 1 og 2 og har fuld retsvirkning over for kreditorerne, medmindre de kompetente myndigheder i hjemlandet eller den dér gældende lov fastsætter andet.

4. Denne artikel Stk. 1-3 finder ikke anvendelse, når saneringsforanstaltningerne udelukkende berører rettigheder, som tilhører et forsikringsselskabs aktionærer, medlemmer eller ansatte i deres egenskab heraf, medmindre andet er fastsat i den lovgivning, som finder anvendelse på disse saneringsforanstaltningerne.

De kompetente myndigheder fastsætter, hvorledes de i første afsnit nævnte parter, der er berørt af sådanne saneringsforanstaltninger, skal underrettes i overensstemmelse med den relevante lovgivning , der finder anvendelse .

2001/17/EF art. 7 (tilpasset)

Artikel 283

Underretning af kendte kreditorer - Ret til at anmelde fordringer

1. Hvis hjemlandets lovgivning kræver, at en fordring skal anmeldes for at blive anerkendt, eller foreskriver, at kreditorer med sædvanlig bopæl, hjemsted eller vedtægtsmæssigt hjemsted hovedsæde i denne medlemsstat skal underrettes om en saneringsforanstaltning, underretter hjemlandets kompetente myndigheder eller administratoren ligeledes de kendte kreditorer med sædvanlig bopæl, hjemsted eller vedtægtsmæssigt hjemsted hovedsæde i en anden medlemsstat i overensstemmelse med artikel 292 og 294, stk. 1 , efter de nærmere bestemmelser i artikel 15 og artikel 17, stk. 1.

2. Hvis hjemlandets lovgivning giver kreditorer med sædvanlig bopæl, hjemsted eller vedtægtsmæssigt hjemsted hovedsæde i denne medlemsstat ret til at anmelde deres fordringer eller indgive bemærkninger til fordringerne, har nyder kreditorer med sædvanlig bopæl, hjemsted eller vedtægtsmæssigt hjemsted hovedsæde i en anden medlemsstat den samme rettighed til at anmelde fordringer eller indgive bemærkninger efter de nærmere bestemmelser i overensstemmelse med artikel 293 og 294, stk. 2 16 og artikel 17, stk. 2.

2001/17/EF art. 8 (tilpasset)

AFSNIT KAPITEL III - LIKVIDATION

Artikel 284

Indledning af likvidation - Underretning af tilsynsmyndighederne

1. Kun de kompetente myndigheder i hjemlandet kan træffe afgørelse om indledning af likvidation af et forsikringsselskab, herunder dets filialer i andre medlemsstater. En sådan afgørelse kan træffes, uden at der eller efter at der er vedtaget saneringsforanstaltninger.

2. En afgørelse vedtaget i henhold til hjemlandets lov om indledning af likvidation af et forsikringsselskab, herunder dets filialer i andre medlemsstater, vedtaget i overensstemmelse med hjemlandets lovgivning anerkendes uden videre på alle de øvrige medlemsstaters område i hele Fællesskabet og får retsvirkning dér, så snart den får retsvirkning i den medlemsstat, hvor likvidationen indledes.

3. Tilsynsmyndighederne De kompetente myndigheder i hjemlandet underrettesr straks hjemlandets tilsynsmyndigheder om afgørelsen om at indlede likvidation, om muligt inden den indledes og ellers umiddelbart derefter.

Tilsynsmyndighederne i hjemlandet underretter straks tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater om afgørelsen om at indlede likvidation, herunder de mulige konkrete følger af den pågældende likvidation.

2001/17/EF art. 9 (tilpasset)

Artikel 285

Den lovgivning, der finder anvendelse

1. Afgørelsen om at indlede likvidation af et forsikringsselskab, likvidationsbehandlingen og dennes retsvirkninger er underlagt hjemlandets lovgivninge og administrative bestemmelser og procedurer, medmindre andet er fastsat i artikel 19-26 296-303.

2. Hjemlandets lovgivning fastlægger navnlig mindst følgende :

a) hvilke aktiver der indgår i boet, og hvordan der skal forholdes med hensyn til aktiver, som er erhvervet af forsikringsselskabet efter indledningen af likvidationen

b) forsikringsselskabets og likvidators respektive beføjelser

c) på hvilke betingelser der kan foretages gyldig modregning

d) likvidationens følger for løbende aftaler, som forsikringsselskabet er part i

e) likvidationens følger for søgsmål, som enkeltstående kreditorer har indledt, bortset fra verserende retssager, jf. som omhandlet i artikel 26 303

f) de fordringer, der skal anmeldes i forsikringsselskabets bo, og hvordan der skal forholdes med hensyn til fordringer, som er opstået efter indledningen af likvidationen

g) reglerne for anmeldelse, prøvelse og anerkendelse af fordringer

h) reglerne for udlodning af provenuet ved realisation af aktiverne, rangordenen, samt hvilke rettigheder de kreditorer har, som har opnået delvis fyldestgørelse efter indledningen af likvidationen på grundlag af en tinglig rettighed eller ved modregning

i) betingelserne for og virkningerne af afslutningen af likvidationen, navnlig ved tvangsakkord

j) kreditorers rettigheder efter afslutningen af likvidationen

k) hvem hvilken part der skal betale omkostninger og udgifter i forbindelse med likvidationen

l) reglerne for nullitet, omstødelse eller anfægtelse af retshandler, som er til skade for samtlige kreditorer.

2001/17/EF art. 10 (tilpasset)

Artikel 286

Behandling af forsikringskrav

1. Medlemsstaterne påser sikrer, at forsikringskrav har forrang for andre fordringer mod forsikringsselskabet efter på en af eller begge følgende metoder måder :

a) forsikringskrav skal med hensyn til aktiver, som udgør medgår til dækning af forsikringsmæssige hensættelser, skal forsikringskrav have absolut forrang for alle andre fordringer mod forsikringsselskabet

b) forsikringskrav skal med hensyn til alle forsikringsselskabets aktiver skal forsikringskrav have forrang for alle andre fordringer mod forsikringsselskabet, idet de eneste mulige undtagelser herfra er:

i) fordringer fra arbejdstagere, som følger af arbejdsaftaler og arbejdsforhold

ii) skattekrav fra offentlige organer

iii) fordringer fra sociale sikringsordninger

iv) fordringer vedrørende aktiver, som er omfattet af en tinglig rettighed.

2. Medlemsstaterne kan foreskrive, at alle eller en del af de udgifter, der er opstået i forbindelse med likvidationsproceduren som fastsat i deres nationale lovgivning, får forrang for forsikringskrav, jf. dog stk. 1.

3. Medlemsstater, som har valgt metoden i stk. 1, litra a), skal kræver, at forsikringsselskaberne udarbejder og ajourfører et særligt register i overensstemmelse med artikel 287 bestemmelserne i bilaget.

2001/17/EF bilag (tilpasset)

Artikel 287

Særligt register, jf. artikel 10, stk. 3

1. Et forsikringsselskab skal på sit vedtægtsmæssige hjemsted hovedsæde føre et særligt register over de aktiver, som modsvarer de forsikringsmæssige hensættelser, der er beregnet og placeret i overensstemmelse med hjemlandets lovgivning forskrifter.

2. Hvis et forsikringsselskab driver både skadesforsikringsvirksomhed og livsforsikringsvirksomhed, skal selskabet på hjemstedet sit hovedsæde føre et særskilt register for hver af de pågældende forsikringskategorier.

Når en medlemsstat tillader forsikringsselskaber at drive livsforsikringsvirksomhed og dække de risici, som er nævnt i punkt opført under forsikringsklasse 1 og 2 i punkt A i bilag I A til direktiv 73/239/EØF, kan den dog fastsætte, at disse selskaber kun skal føre ét register, som er fælles for alle deres aktiviteter.

3. De samlede opførte aktiver - værdiansat i overensstemmelse med den nationale lovgivningen i hjemlandet - skal til enhver tid mindst svare til størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser.

4. Dersom et aktiv, som er opført i registret, behæftes med en tinglig rettighed til fordel for en kreditor eller en tredjepartmand, således at en del af dette aktiv ikke er disponibelt til dækning af forpligtelserne, anføres dette i registeret, og det ikke-disponible beløb medregnes ikke i det i nrstk. 3 nævnte samlede beløb.

5. I følgende tilfælde afgøres behandlingen af et aktiv i tilfælde af likvidation af forsikringsselskabet for så vidt angår metoden i artikel 156, stk. 1, litra a), i henhold til hjemlandets lovgivning, undtagen i de tilfælde, hvor artikel 165, 166 eller 167 finder anvendelse på dette aktiv:

a) Ddersom det aktiv, der anvendes til at dække forsikringsmæssige hensættelser, er behæftet med en tinglig rettighed til fordel for en kreditor eller en tredjepartmand uden at opfylde betingelserne i punktstk. 4,

b) eller dersom et sådant aktiv er behæftet med et ejendomsforbehold til fordel for en kreditor eller en tredjepartmand,

c) eller dersom en kreditor har ret til at kræve sin fordring modregnet i forsikringsselskabets fordring, afgøres behandlingen af et sådant aktiv i tilfælde af sanering eller likvidation af forsikringsselskabet for så vidt angår metoden i direktivets artikel 10, stk. 1, litra a), i henhold til hjemlandets lov, undtagen i tilfælde, hvor direktivets artikel 20, 21 eller 22 finder anvendelse på dette aktiv.

6. Når først der er indledt en likvidation, kan Ssammensætningen af de aktiver, der er opført i registeret i overensstemmelse med nrstk. 1-5, er opført i registeret på det tidspunkt, hvor der indledes en likvidation, kan herefter ikke ændres, og der kan heller ikke foretages ændringer i registrene, bortset fra rettelser af rene skrivefejl eller lignende, undtagen med den kompetente myndigheds godkendelse.

7. Uanset bestemmelsen i nr. 6 Dog skal likvidatorerne til de nævnte pågældende aktiver medregne provenuet heraf og værdien af rene præmieindtægter, der er blevet opkrævet inden for den pågældende forsikringsklasse mellem indledningen af likvidationen og tidspunktet for betalingen af forsikringskravet, eller indtil en eventuel overdragelse af forsikringsporteføljenbestanden har fundet sted.

87. Hvis provenuet af de realiserede aktiver er mindre end den værdi, hvortil de er opført i registrene, skal likvidatorerne begrunde dette over for hjemlandenes kompetente myndigheder tilsynsmyndigheder .

9. Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder skal træffe passende foranstaltninger for at sikre, at forsikringsselskaberne anvender bestemmelserne i dette bilag fuldt ud.

2001/17/EF art. 11

Artikel 288

Subrogation til en garantifond

Hjemlandet kan bestemme, at når en garantifond, som er oprettet i hjemlandet, er indtrådt i forsikringskreditorers rettigheder, kan denne fonds fordringer ikke være omfattet af bestemmelserne i artikel 10, stk. 1 286, stk. 1.

2001/17/EF art. 12 (tilpasset)

Artikel 289

Privilegerede krav knyttet til aktiver

Uanset artikel 18 i direktiv 73/239/EØF og artikel 21 i direktiv 79/267/EØF skal dDe medlemsstater, som vælger metoden i artikel 286, stk. 1, litra b) som anvender metoden i artikel 10, stk. 1, litra b), i nærværende direktiv, forlanger af ethvert forsikringsselskab, at de sikrer, at fordringer, som kan have forrang for forsikringskrav i henhold til artikel 10, stk. 1, litra b), 286, stk. 1, litra b), og som er registreret i forsikringsselskabets regnskaber, til enhver tid og uafhængigt af en eventuel likvidation skal modsvares af aktiver som omhandlet i artikel 21 i direktiv 92/49/EØF og artikel 21 i direktiv 92/96/EØF.

2001/17/EF art. 13 (tilpasset)

Artikel 290

Inddragelse af tilladelsen

1. Når der er truffet afgørelse om at indlede likvidation af et forsikringsselskab, inddrages forsikringsselskabets tilladelse efter proceduren i artikel 141 , undtagen i det omfang, det er nødvendigt for udøvelsen af de i denne artikels stk. 2 omhandlede aktiviteter, efter proceduren i artikel 22 i direktiv 73/239/EØF og artikel 26 i direktiv 79/267/EØF, hvis tilladelsen ikke allerede er inddraget.

2. Likvidator eller enhver anden person, som er udpeget af de kompetente myndigheder, kan uanset inddragelsen af tilladelsen, jf. stk. 1, fortsætte med at udøve visse af forsikringsselskabets aktiviteter, såfremt dette er nødvendigt eller hensigtsmæssigt af hensyn til likvidationen.

Hjemlandet kan bestemme, at udførelsen af disse aktiviteter kræver samtykke fra og skal foregå under kontrol af tilsynsmyndighederne i hjemlandet.

2001/17/EF art. 14 (tilpasset)

Artikel 291

Offentliggørelse af afgørelser om likvidation

1. Den kompetente myndighed, likvidator eller enhver person, som er udpeget hertil af den kompetente myndighed, skal offentliggøre afgørelsen om indledning af likvidationen i overensstemmelse med de procedurer for offentliggørelse, som gælder i hjemlandet, og også offentliggøre et uddrag af likvidationsafgørelsen i Den Europæiske Fællesskabers Unions Tidende.

Tilsynsmyndighederne i alle andre medlemsstater, som er blevet underrettet om afgørelsen om indledning af likvidationen, jf. artikel 8 284, stk. 3, kan sikre, at en sådan afgørelse offentliggøres på deres område på en måde, de finder passende.

2. Offentliggørelsen af afgørelsen om indledning af likvidationen i henhold til Den i stk. 1 nævnte offentliggørelse skal også indeholde oplysninger om hjemlandets kompetente myndighed, hvilken lovgivning der finder anvendelse, og hvilken likvidator der er udpeget. Offentliggørelsen skal finde sted på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor oplysningerne offentliggøres.

2001/17/EF art. 15 (tilpasset)

Artikel 292

Underretning af kendte kreditorer

1. Når en likvidation er indledt, underretter hjemlandets kompetente myndigheder, likvidator eller enhver person, som er udpeget hertil af de kompetente myndigheder, straks og individuelt ved en skriftlig meddelelse alle kendte kreditorer med sædvanlig bopæl, hjemsted eller vedtægtsmæssigt hjemsted hovedsæde i en anden medlemsstat herom.

2. Den i stk. 1 omhandlede underretning skal navnlig indeholde oplysninger om omfatte frister, der skal overholdes, sanktionerne i tilknytning til disse frister, hvilket organ eller hvilken myndighed der har beføjelse til at modtage anmeldelse af fordringer eller bemærkninger vedrørende fordringerne og andre de øvrige foranstaltninger.

Det skal ligeledes fremgå af meddelelsen, om kreditorer med privilegerede fordringer eller tinglig sikkerhed skal anmelde deres fordring.

Når det drejer sig om forsikringskrav, skal meddelelsen endvidere oplyse om likvidationens generelle følger for forsikringsaftalerne, herunder især, på hvilken dato forsikringsaftalerne eller transaktionerne ophører med at have virkning, og de forsikredes rettigheder og pligter med hensyn til forsikringsaftalen eller transaktionen.

2001/17/EF art. 16 (tilpasset)

Artikel 293

Ret til at anmelde fordringer

1. Kreditorer , herunder medlemsstaternes offentlige myndigheder, med sædvanlig bopæl, hjemsted eller vedtægtsmæssigt hjemsted hovedsæde i en anden medlemsstat end hjemlandet, herunder medlemsstaternes offentlige myndigheder, har ret til at anmelde deres fordringer eller indgive skriftlige bemærkninger til fordringerne.

2. Fordringer fra alle de i stk. 1 nævnte kreditorer med sædvanlig bopæl, hjemsted eller vedtægtsmæssigt hjemsted i en anden medlemsstat end hjemlandet, herunder ovennævnte myndigheder, behandles på samme måde og med samme rangorden som tilsvarende fordringer, som kan anmeldes af kreditorer med sædvanlig bopæl, hjemsted eller vedtægtsmæssig hjemsted hovedsæde i hjemlandet.

3. Bortset fra de tilfælde, hvor hjemlandets lov tillader andet, skal kreditor indsende en genpart af eventuel dokumentation, til den kompetente myndighed og anføre følgende:

a) fordringens art og størrelse ,

b) hvornår den fordringen er opstået, dens størrelse

c) om det påberåbes, at der er tale om en privilegeret fordring, en tinglig sikkerhed eller et ejendomsforbehold,

d) og eventuelt hvilke formuegenstande denne sikkerhed omfatter.

Det er ikke nødvendigt at anføre den forrang, som er indrømmet forsikringskrav i henhold til artikel 10 286.

2001/17/EF art. 17 (tilpasset)

Artikel 294

Sprog og form

1. Underretningen i den i artikel 15 292, stk. 1, omhandlede meddelelse skal finde sted på det eller et af de officielle sprog i hjemlandet.

Til dette formål benyttes en formular med en af følgende overskrifter på alle Den Europæiske Unions officielle sprog: med overskriften

a) "Opfordring til anmeldelse af fordringer. Angivne frister skal overholdes"

b) eller, når der efter hjemlandets lovgivning skal indgives bemærkninger til fordringerne, "Opfordring til at indgive bemærkninger til en fordring. Angivne frister skal overholdes".

Hvis en kendt kreditor har et forsikringskrav, skal underretningen i den i artikel 15 292, stk. 1, omhandlede meddelelse dog gives på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor kreditor har sin sædvanlige bopæl, sit hjemsted eller sit vedtægtsmæssige hjemsted hovedsæde .

2. Kreditorer med sædvanlig bopæl, hjemsted eller vedtægtsmæssigt hjemsted hovedsæde i en anden medlemsstat end hjemlandet, kan anmelde deres fordringer eller indgive deres bemærkninger til fordringerne på det eller et af de officielle sprog i denne medlemsstat.

I så fald skal dog henholdsvis anmeldelsen af fordringen eller indgivelsen af bemærkninger til fordringen være forsynet med overskriften "Anmeldelse af fordring" eller "Indgivelse af bemærkninger til en fordring" på det eller et af de officielle sprog i hjemlandet.

2001/17/EF art. 18 (tilpasset)

Artikel 295

Regelmæssig underretning af kreditorer

1. Likvidatorerne underretter regelmæssigt og i en passende form kreditorerne om navnlig likvidationens forløb.

2. Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder kan anmode hjemlandets tilsynsmyndigheder om at blive underrettet om likvidationens forløb.

2001/17/EF art. 19 (tilpasset)

AFSNIT KAPITEL IV - FÆLLES BESTEMMELSER FOR SANERINGSFORANSTALTNINGER OG LIKVIDATIONER

Artikel 296

Virkninger for visse aftaler og rettigheder

Uanset bestemmelserne i Med forbehold af artikel 4 280 og 9 285 er afgøres virkningerne af en saneringsforanstaltning eller af indledning af en likvidation som følger for nedenstående aftaler og rettigheder omfattet af følgende regler:

1a) ved arbejdsaftaler og arbejdsforhold afgøres udelukkende efter lovgivningen i den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse på arbejdsaftalen eller arbejdsforholdet

2b) ved aftaler, som giver brugs- eller købsret til fast ejendom, afgøres udelukkende efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor den faste ejendom er beliggende

3c) ved forsikringsselskabets rettigheder til fast ejendom, et skib eller et luftfartøj, som kræves noteret i et offentligt register, afgøres efter lovgivningen i den medlemsstat, under hvis myndighed registeret føres.

2001/17/EF art. 20 (tilpasset)

Artikel 297

Tredjepartsmands tinglige rettigheder

1. Indledning af saneringsforanstaltninger eller af en likvidation berører ikke en kreditors eller en tredjepartsmands tinglige ret til fysiske eller immaterielle formuegenstande, løsøre eller fast ejendom - såvel specifikke aktiver som en række uspecificerede aktiver under ét med varierende sammensætning - som tilhører forsikringsselskabet, og som på tidspunktet for likvidationens indledning befinder sig på en anden medlemsstats område.

2. Rettigheder efter stk. 1 er omfatter mindst navnlig:

a) retten til at realisere aktivet eller lade det realisere og til at lade sig fyldestgøre af provenuet eller udbyttet heraf, navnlig ved pant, herunder pant i fast ejendom

b) eneretten til at inddrive en fordring, navnlig en ret sikret ved pant i fordringen eller ved overdragelse til sikkerhed

c) retten til at forlange aktivet udleveret og/eller kræve erstatning af enhver, som besidder eller anvender det mod rettighedshaverens vilje

d) den tinglige retten til at oppebære afkastet af et aktiv.

3. En Rretten til at opnå en tinglig rettighed som nævnt i stk. 1 sidestilles med en tinglig rettighed, hvis den , som er noteret i et offentligt register, og som kan gøres gældende over for tredjepartmand, er sidestillet med en tinglig rettighed.

4. Stk. 1 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i artikel 285, stk. 2, litra l) 9, stk. 2, litra l).

2001/17/EF art. 21 (tilpasset)

Artikel 298

Ejendomsforbehold

1. Indledning af saneringsforanstaltninger for eller likvidation af et forsikringsselskab, som køber et aktiv, berører ikke en sælgerens rettigheder , som bygger på grundlag af et ejendomsforbehold, når genstanden på tidspunktet for behandlingens indledning befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor behandlingen er indledt.

2. Indledning af saneringsforanstaltninger for eller likvidation af et forsikringsselskab, som sælger et aktiv, efter levering af aktivet berettiger ikke til ophævelse eller annullering af salget og forhindrer ikke køberen i at erhverve ejendomsretten til det solgte aktiv, når dette på tidspunktet for behandlingens indledning befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor behandlingen er indledt.

3. Denne artikels Sstk. 1 og 2 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i artikel 285, stk. 2, litra l) 9, stk. 2, litra l).

2001/17/EF art. 22

Artikel 299

Modregning

1. Indledning af saneringsforanstaltninger eller af en likvidation berører ikke en kreditors ret til at kræve sin fordring modregnet i forsikringsselskabets fordring, når den lovgivning, der gælder for forsikringsselskabets fordring, tillader en sådan modregning.

2. Denne artikels Sstk. 1 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i artikel 285, stk. 2, litra l) 9, stk. 2, litra l).

2001/17/EF art. 23 (tilpasset)

Artikel 300

Regulerede markeder

1. Uanset artikel 20 afgøres v Virkningerne af en saneringsforanstaltning eller af indledning af en likvidation for de rettigheder og forpligtelser, som henholdsvis tilkommer og påhviler deltagerne i et reguleret marked, afgøres udelukkende efter lovgivningen i den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse på det pågældende marked , jf. dog artikel 297 .

2. Denne artikels Sstk. 1 er udelukker ikke til hinder for et søgsmål vedrørende om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i artikel 9, stk. 2, litra l), 285, stk. 2, litra l), af betalinger eller transaktioner i henhold til den lovgivning, der finder anvendelse på det pågældende marked.

2001/17/EF art. 24 (tilpasset)

Artikel 301

Handlinger, som kan skade kreditorerne

Artikel 9, stk. 2, litra l), 285, stk. 2, litra l), finder ikke anvendelse, når den, der har nydt godt af en handling, som er til skade for alle kreditorerne, kan godtgøre,: a) at denne handling er undergivet lovgivningen i en anden medlemsstat end hjemlandet, og b) at denne lovgivning i det pågældende tilfælde ikke åbner nogen mulighed for at anfægte denne handling.

2001/17/EF art. 25 (tilpasset)

Artikel 302

Beskyttelse af erhvervende tredjepartmand

Følgende lovgivning finder anvendelse, når Hvis et forsikringsselskab ved en retshandel indgået efter vedtagelsen af en saneringsforanstaltning eller indledningen af en likvidation mod modydelse afhænder:

1a) fast ejendom : lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område den faste ejendom er beliggende

2b) et skib eller et luftfartøj, som kræves noteret i et offentligt register, eller : lovgivningen i den medlemsstat, under hvis myndighed registret føres

3c) værdipapirer eller andre papirer, hvis eksistens eller overførsel forudsætter notering i et register eller på en konto, der er reguleret ved lov, eller som er placeret i en værdipapircentral, der er reguleret af en medlemsstats lovgivning : lovgivningen i den medlemsstat, under hvis myndighed registret, kontoen eller værdipapircentralen føres eller administreres .

afgøres retshandelens gyldighed efter lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område den faste ejendom er beliggende, eller under hvis myndighed registeret, kontoen eller værdipapircentralen føres eller administreres.

2001/17/EF art. 26

Artikel 303

Verserende retssager

Virkningerne af en saneringsforanstaltning eller en likvidation for en verserende retssag om et aktiv eller en rettighed i massen, afgøres udelukkende efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor retssagen verserer.

2001/17/EF art. 27 (tilpasset)

Artikel 304

Administratorer og likvidatorer

1. Udpegelsen af en administrator eller likvidator godtgøres ved en bekræftet genpart af den afgørelse, hvorved den pågældende er udpeget, eller ved enhver anden attest udstedt af hjemlandets kompetente myndigheder.

Den medlemsstat, på hvis område administratoren eller likvidatoren ønsker at handle, kan forlange Der kan kræves en oversættelse til det eller et af de officielle sprog i den pågældende medlemsstat, på hvis område administrator eller likvidator ønsker at handle. Der kræves ingen legalisering stilles ikke krav om en formel bekræftelse af denne oversættelse eller andreen lignende formaliteter.

2. Administratorer og likvidatorer kan på samtlige medlemsstaters område udøve alle de beføjelser, de kan udøve på hjemlandets område.

Desuden kan der efter hjemlandetsnes lovgivning udpeges personer til at bistå eller eventuelt repræsentere administratorerne og likvidatorerne under saneringsforanstaltningen eller likvidationen, især i værtslandene og specielt med henblik på at afhjælpe de vanskeligheder, som kreditorer måtte støde på i disse værtslandene.

3. Ved udøvelsen af sine deres beføjelser i henhold til hjemlandets lovgivning skal administratorer eller likvidatorer overholde lovgivningen i de medlemsstater, på hvis område han de ønsker at handle, især for så vidt angår bestemmelserne om realiseringation af formuegenstande og underretning af ansatte.

Disse beføjelser omfatter ikke anvendelse af tvangsmidler eller retten til at afgøre voldgiftsspørgsmål eller bilægge tvister.

2001/17/EF art. 28 (tilpasset)

Artikel 305

Notering i offentligt register

1. Administrator, likvidator eller enhver anden myndighed eller person med den behørige bemyndigelse i hjemlandet kan anmode om at få en saneringsforanstaltning eller afgørelsen om indledning af en likvidation noteret i tingbogen, handelsregisteret og ethvert andet relevant offentligt register, som føres i de øvrige medlemsstater.

Hvis en medlemsstat foreskriver obligatorisk notering, træffer den i første afsnit omhandlede myndighed eller person de nødvendige foranstaltninger til, at tinglysningen eller registreringen kan finder sted.

2. Omkostningerne i forbindelse med notering betragtes som procedureomkostninger.

2001/17/EF art. 29 (tilpasset)

Artikel 306

Tavshedspligt

Alle, som modtager eller giver oplysninger som led i de i underretnings- eller høringsproceduren efter artikel 5 281, 8 284 og 30 307 fastlagte procedurer, er underlagt tavshedspligt på samme måde, som fastlagt i artikel 62-67 16 i direktiv 92/49/EØF og artikel 15 i direktiv 92/96/EØF, dog med undtagelse af de retslige myndigheder, som er omfattet af de gældende nationale bestemmelser.

2001/17/EF art. 30 (tilpasset)

Artikel 307

Behandling af Ffilialer af tredjelandsforsikringsselskaber i tredjelande

2. Når et forsikringsselskab med vedtægtsmæssigt hjemsted hovedsæde uden for Fællesskabet har filialer i mere end én medlemsstat, skal behandles hver filial behandles uafhængigt individuelt med hensyn til anvendelsen af dette direktiv afsnit.

De kompetente myndigheder og tilsynsmyndighederne i disse medlemsstater bestræber sig på at samordne deres aktioner.

Alle administratorer og likvidatorer bestræber sig ligeledes på at samordne deres aktioner.

88/357/EØF

Artikel 6

For så vidt angår anvendelsen af artikel 15, stk. 2, første afsnit, og artikel 24 i første direktiv skal medlemsstaterne overholde kongruensreglerne i bilag 1 til nærværende direktiv.

92/49/EØF

Artikel 36

Enhver ændring, som selskabet agter at foretage i de i artikel 14 omhandlede oplysninger, underkastes fremgangsmåden i artikel 14 og 16.

88/357/EØF

Artikel 26

1. De risici, der vil kunne dækkes gennem coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet efter direktiv 78/473/EØF, er de i første direktivs artikel 5, litra d), definerede.

2. Nærværende direktivs bestemmelser vedrørende de i første direktivs artikel 5, litra d), definerede risici finder anvendelse på den ledende assurandør.

2002/83/EF art. 61 (tilpasset)

nyt

AFSNIT V - ANDRE BESTEMMELSER

Artikel 308

Bevis for egnethed og hæderlighed

1. Såfremt en medlemsstat af sine statsborgere kræver bevis for , at de opfylder kravene i artikel 42, hæderlighed og bevis for, at de ikke tidligere har været erklæret konkurs, eller blot et af disse to beviser, skal denne medlems stat som tilstrækkeligt bevis for angående statsborgere fra de øvrige medlemsstater godkende fremlæggelse af en udskrift af strafferegistret, eller i mangel heraf, et tilsvarende dokument, udstedt af en kompetent retslig eller administrativ myndighed i den medlemsstat, der er hjemland eller seneste opholdsland, og hvoraf det fremgår, at disse krav er opfyldt.

2. Såfremt det i stk. 1 omhandlede dokument ikke udstedes i den medlemsstat, der er hjemland eller seneste opholdsland, kan det erstattes af en erklæring under ed — eller i medlems stater, hvor en sådan edsaflæggelse ikke finder sted, af en højtidelig erklæring — der afgives af den pågældende udenlandske statsborger for en kompetent retslig eller administrativ myndighed, eller i givet fald for en notar i den medlemsstat, der er hjemlandet eller den medlemsstat, som den udenlandske statsborger kommer fra seneste opholdsland,.

og som Denne myndighed afgiver en attestation til bekræftelse af denne edsaflæggelse eller højtidelige erklæring.

Den i første afsnit nævnte Eerklæringen om, at der ikke foreligger eller har foreligget konkurs, kan ligeledes afgives for en kompetent erhvervsorganisation i den pågældende medlemsstat samme land.

3. De i henhold til stk. 1 og 2 udstedte omhandlede dokumenter må ved deres forelæggelse ikke være ældre end tre måneder.

4. Medlemsstaterne udpeger de myndigheder og organer, der er kompetente med hensyn til udstedelse af de i stk. 1 og 2 omhandlede dokumenter, og underretter straks de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom.

Ligeledes underretter hver medlemsstat de øvrige medlemsstater og Kommissionen om de myndigheder og organer, for hvilke de i denne artikel stk. 1 og 2 nævnte dokumenter skal forelægges til støtte for ansøgningen om tilladelse til på denne medlemsstats område at måtte udøve de i artikel 2 nævnte former for virksomhed.

2005/68/EF art. 53 (tilpasset)

Artikel 309

Ret til domstolsprøvelse

Medlemsstaterne påser, at alle afgørelser, der træffes over for et forsikrings- eller genforsikringsselskab i henhold til de love og administrative bestemmelser, der vedtages til gennemførelse af dette direktiv, kan gøres til genstand for domstolsprøvelse.

2002/83/EF art. 62

Artikel 310

Samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen

2005/68/EF art. 54 (tilpasset)

1. Medlemsstaterne samarbejder med hinanden med henblik på at lette tilsynet med forsikrings- og genforsikringsvirksomhed i Fællesskabet og anvendelsen af dette direktiv.

2. Kommissionen og medlemsstaternes kompetente tilsyns myndigheder arbejder snævert sammen med henblik på at lette tilsynet med forsikrings- og genforsikringsvirksomhed i Fællesskabet og undersøge de vanskeligheder, der måtte opstå ved anvendelsen af dette direktiv.

2002/83/EF art. 62 (tilpasset)

3. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om væsentlige problemer i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv, især de problemer, der opstår, dersom en medlemsstat konstaterer en usædvanlig overførsel af de af dette direktiv omfattede forsikringsaktiviteter fra selskaber, der er etableret på dens område, til filialer og agenturer, der er beliggende lige på den anden side af dens grænser.

Kommissionen og de kompetente tilsyns myndighederne i de pågældende medlemsstater gennemgår disse problemer så hurtigt som muligt for at finde en hensigtsmæssig løsning.

I givet fald forelægger Kommissionen Rådet passende forslag.

88/357/EF art. 30 (tilpasset)

Artikel 311

Euro

Hver gang der i dette direktiv henvises til euroen ECU'en, er den modværdi i national valuta, som skal tages i betragtning fra den 31. december hvert år, modværdien på den sidste dag i oktober samme år, på hvilken der foreligger modværdier af euro ECU i alle Fællesskabets valutaer.

Artikel 2 i direktiv 76/580/EØF [85] gælder kun for artikel 3, 16 og 17 i første direktiv.

2002/83/EF art. 68 (tilpasset)

Artikel 312

Revision af beløb udtrykt i euro

1. Inden den 15. marts 1985 forelægger Kommissionen Rådet en beretning omhandlende den indflydelse, som de i dette direktiv fastsatte finansielle krav har haft på situationen på forsikringsmarkedet i medlemsstaterne.

21. Rådet foretager på forslag fra Kommissionen For så vidt angår livsforsikring forelægger Kommissionen hvert andet år efter dette direktivs ikrafttræden Europa-Parlamentet og Rådet hvert andet år en gennemgang og i givet fald en revision af de beløb, der i dette direktiv er anført i euro, idet det tager som tager hensyn til udviklingen i den økonomiske og monetære situation inden for Fællesskabet , om nødvendigt ledsaget af de nødvendige forslag .

88/357/EF art. 31 (tilpasset)

2. For så vidt angår skadesforsikring forelægger Kommissionen hvert femte år efter dette direktivs ikrafttræden Europa-Parlamentet og Rådet Rådet foretager på forslag af Kommissionen hvert femte år en undersøgelse og i givet fald en revision af samtlige de beløb, der i dette direktiv er udtrykt i euro ECU, under hensyntagen som tager hensyn til udviklingen i den økonomiske og monetære situation i Fællesskabet , om nødvendigt ledsaget af de nødvendige forslag .

2002/83/EF (tilpasset)

Artikel 63

Rapport om udviklingen af markedet for fri udveksling af tjenesteydelser

Kommissionen forelægger med regelmæssige mellemrum og første gang den 20. november 1995 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om udviklingen på markedet for forsikringsvirksomhed, der udøves i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser.

88/357/EF (tilpasset)

Artikel 29

Kommissionen forelægger med regelmæssige mellemrum og første gang den 1. juli 1993 Rådet en rapport om udviklingen på forsikringsmarkedet i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser.

2005/1/EF art. 7, stk. 2 (tilpasset)

5. Senest den 1. januar 2006 fremlægger Kommissionen en rapport om anvendelsen af dette direktiv og i givet fald om behovet for yderligere harmonisering.

2002/83/EF art. 65

Artikel 313

Udvalgsprocedure

2005/1/EF art. 8, stk. 3, og 2005/68/EF art. 55

1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensioner, som er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2004/9/EF [86].

nyt

2. Når der henvises til dette stykke, finder den i artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF omhandlede forskriftsprocedure anvendelse, jf. afgørelsens artikel 8.

2002/83/EF art. 65 og 2005/68/EF art. 55 (tilpasset)

nyt

3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 5a, stk. 1-4, i afgørelse 1999/468/EF, jf. afgørelsens artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3. Komitéen vedtager sin egen forretningsorden.

2002/83/EF (tilpasset)

Artikel 64

Tekniske tilpasninger

Følgende tekniske tilpasninger, der skal foretages i dette direktiv, vedtages efter proceduren i artikel 65, stk. 2:

– udvidelse af artikel 6, stk. 1, litra a), til også at omfatte andre retlige former

– ændringer af listen i bilag I; tilpasning af listens terminologi for derved at tage hensyn til udviklingen på forsikringsmarkederne

– præcisering af de i artikel 27 opregnede komponenter, der indgår i solvensmargenen, for derved at tage hensyn til udviklingen af nye finansielle instrumenter

– ændring af størrelsen af den i artikel 29, stk. 2, omhandlede minimumsgarantifond for derved at tage hensyn til den økonomiske og finansielle udvikling

– ændring af den liste over aktiver, der kan medgå til dækning af forsikringsmæssige hensættelser, som er fastlagt i artikel 23, og af de regler for risikospredning, som er fastsat i artikel 24, for derved at tage hensyn til udviklingen af nye finansielle instrumenter

– ændring af lempelserne i kongruensreglerne i bilag II for derved at tage hensyn til udviklingen af nye instrumenter til dækning af valutakursrisici eller til fremskridtene hen imod Den Økonomiske og Monetære Union

– præcisering af definitionerne med henblik på at sikre en ensartet anvendelse af nærværende direktiv i hele Fællesskabet

– de nødvendige tekniske tilpasninger af reglerne for fastsættelse af maksimumsrentesatserne i henhold til artikel 20, navnlig for derved at tage hensyn til fremskridtene hen imod Den Økonomiske og Monetære Union.

2005/68/EF art. 56 (tilpasset)

Følgende foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv vedtages efter proceduren i artikel 55, stk. 2:

a) udvidelse af de i bilag I anførte retlige former

b) præcisering af de i artikel 36 opregnede elementer, der indgår i solvensmargenen, for at tage hensyn til udviklingen af nye finansielle instrumenter

c) forhøjelse med op til 50 % af de præmier og erstatningsudgifter, der ligger til grund for beregningen af den obligatoriske solvensmargen, jf. artikel 37, stk. 3 og 4, inden for andre forsikringsklasser end forsikringsklasserne 11, 12 og 13, der er anført i punkt A i bilaget til direktiv 73/239/EØF, for specifikke genforsikringsaktiviteter eller kontrakttyper for at tage højde for disse aktiviteters eller kontrakters særlige karakter

d) ændring af størrelsen af den i artikel 40, stk. 2, omhandlede minimumsgarantifond for at tage hensyn til den økonomiske og finansielle udvikling

e) præcisering af definitionerne i artikel 2 for at sikre ensartet gennemførelse af direktivet i hele Fællesskabet.

2002/83/EF art. 60 (tilpasset)

AFSNIT VII - - OVERGANGSBESTEMMELSER OG ANDRE AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

KAPITEL I – OVERGANGSBESTEMMELSER

Afdeling 1 - Forsikring

Artikel 314

Undtagelser og ophævelse af restriktive foranstaltninger

73/239/EF art. 30 (tilpasset)

1. Medlemsstaterne indrømmer de i afsnit II omhandlede virksomheder, som ved ikrafttrædelsen af foranstaltningerne til gennemførelse af dette direktiv omfatter en eller flere af de i artikel 1 omhandlede klasser på deres område, en frist på fem år fra meddelelsen af dette direktiv til af efterkomme betingelserne i artiklerne 16 og 17.

21. Desuden kan mMedlemsstaterne kan:

a) indrømme de i stk. 1 omhandlede virksomheder, som ved udløbet af fristen på fem år endnu ikke har tilvejebragt solvensmarginen fuldtud, en yderligere frist på højst to år, på betingelse af, at disse virksomheder i overensstemmelse med artikel 20 har forelagt de foranstaltninger, som de har til hensigt at træffe for at nå denne margin, til tilsynsmyndighedernes godkendelse;

b) fritage skadesforsikringsselskaber, som den 31. januar 1975 ikke opfyldte kravene i artikel 16 og 17 i direktiv 73/239/EØF, og de i stk. 1 omhandlede virksomheder, som den 31. juli 1978 ved udløbet af fristen på fem år endnu ikke har havde nået en årlig indbetaling af præmier eller bidrag på det seksdobbelte af den i artikel 17, stk. 2, i direktiv 73/239/EØF nævnte minimumsgarantifond, for forpligtelsen til at oprette denne fond før udgangen af det regnskabsår, i hvilket præmierne eller bidragene udgør det seksdobbelte af denne garantifond. På grundlag af resultaterne af den i artikel 33 310, stk. 2, nævnte undersøgelse beslutter Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen, hvornår medlemsstaterne skal ophæve denne fritagelse.

3. De virksomheder, der ønsker at udvide deres virksomhed i henhold til artikel 8, stk. 2, eller artikel 10, kan kun gøre dette, såfremt de omgående efterkommer reglerne i dette direktiv. De i stk. 2, litra b), omhandlede virksomheder, som inden for det nationale område udvider deres virksomhed til andre klasser eller til andre dele af dette område, kan dog inden for en frist på ti år fra meddelelsen af dette direktiv fritages for forpligtelsen til at oprette den i artikel 17, stk. 2, nævnte minimumsgarantifond.

42. De virksomheder, der har en anden form end de i artikel 8 anførte, kan endnu i tre år efter meddelelsen af dette direktiv fortsætte udøvelsen af deres nuværende virksomhed under den juridiske form, de havde ved meddelelsen af dette direktiv. Skadesforsikringsselskaber De virksomheder, der er oprettet i Det Forenede Kongerige "by Royal Charter" eller "by private Act" eller "by special Public Act", kan fortsætte deres virksomhed i denres nuværende form , hvori de var oprettet den 31. juli 1973 uden tidsbegrænsning.

De virksomheder, der i Belgien i overensstemmelse med deres formål yder prioritetslån ved intervention eller udfører opsparingsdispositioner i overensstemmelse med de i artikel 15, nr. 4, i bestemmelserne vedrørende tilsyn med private sparekasser, samordnet ved arrêté royal af 23. juni 1967, kan fortsætte disse former for virksomhed i tre år fra meddelelsen af dette direktiv.

De pågældende medlemsstater opstiller listen over disse virksomheder og meddeler den til de øvrige medlemsstater og til Kommissionen.

2002/83/EF art. 60 (tilpasset)

1. Livsforsikrings Sselskaber, der er oprettet i Det Forenede Kongerige "by Royal Charter" eller "by private Act" eller "by special Public Act", kan fortsætte deres virksomhed i den juridiske form, hvori de var oprettet den 15. marts 1979 uden tidsbegrænsning.

Det Forenede Kongerige opstiller en liste over disse de i første og andet afsnit omhandlede selskaber og meddeler den til de øvrige medlemsstater og til Kommissionen.

23. Selskaber, der er registreret i Det Forende Kongerige under "the Friendly Societies Acts", kan fortsætte med at drive livsforsikrings- og opsparingsvirksomhed, som de i overensstemmelse med deres formål udøvede den 15. marts 1979.

73/239/EØF art. 30, stk. 5 (tilpasset)

54. Efter anmodning fra de skadesforsikringsselskaber virksomheder, der opfylder forpligtelserne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 2, 4 og 5 artiklerne 15, 16 og 17, ophæver medlemsstaterne de restriktive foranstaltninger såsom pantehæftelser, deponering eller sikkerhedsstillelse, der er gennemført i medfør af nugældende bestemmelser.

2002/83/EF art. 66 (tilpasset)

Artikel 315

Rettigheder erhvervet af eksisterende filialer og forsikringsselskaber

1. Filialer, der inden den 1. juli 1994 har påbegyndt deres virksomhed efter de i filialmedlemsstaten gældende bestemmelser, anses for at have fulgt fremgangsmåden i artikel 142 og 143 40, stk. 1 til 5.

Fra denne dato er de omfattet af artikel 13, 20, 37, 39 og 46.

2. Artikel 41 144 og 42 145 berører ikke de velerhvervede rettigheder, som tilkommer et forsikringsselskab, der inden den 1. juli 1994 har udøvet virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser.

73/239/EF (tilpasset)

Artikel 31

Medlemsstaterne indrømmer de i afsnit III omhandlede agenturer eller filialer, som ved ikrafttrædelsen af foranstaltningerne til gennemførelse af dette direktiv omfatter én eller flere af de i artikel 1 omhandlede klasser og ikke udvider deres virksomhed i henhold til artikel 10, stk. 2, en frist på højst fem år fra meddelelsen af dette direktiv til at efterkomme betingelserne i artikel 25.

Artikel 32

I en periode, der udløber ved iværksættelsen af en aftale, som i overensstemmelse med artikel 29 er indgået med et tredjeland, og senest ved udløbet af en frist på fire år efter meddelsen af dette direktiv, kan hver medlemsstat til fordel for dette lands virksomheder, der er etableret på dets område, opretholde den ordning, som fandt anvendelse den 1. januar 1973, hvad angår de tekniske reservers kongruens og lokalisering på betingelse af, at de øvrige medlemsstater og Kommissionen underrettes herom, og at de grænser for lempelser, der gælder i medfør af artikel 15, stk. 2, til fordel for de af medlemsstaternes virksomheder, som er etableret på dens område, ikke overskrides.

73/239/EF (tilpasset)

Artikel 34

1. Kommissionen forelægger for Rådet inden for en frist af seks år efter meddelelsen af dette direktiv en beretning om den indflydelse, som de i dette direktiv fastsatte finansielle krav har haft på situationen inden for forsikringsmarkedet i medlemsstaterne.

2. Om fornødent forelægger Kommissionen for Rådet foreløbige beretninger inden udgangen af den i artikel 30 stk. 1, fastsatte overgangsperiode.

92/49/EF (tilpasset)

Artikel 51

Følgende tekniske tilpasninger, der skal foretages i direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF samt i nærværende direktiv, vedtages efter fremgangsmåden i direktiv 91/675/EØF:

– udvidelse af artikel 8, stk. 1, litra a), i direktiv 73/239/EØF til også at omfatte andre retlige former

– ændringer af listen i bilaget til direktiv 73/239/EØF; tilpasning af listens terminologi, for derved at tage hensyn til udviklingen på forsikringsmarkederne

– præcisering af de i artikel 16, stk. 1, i direktiv 73/239/EØF opregnede komponenter, der indgår i solvensmargenen, for derved at tage hensyn til udviklingen af nye finansielle instrumenter

– ændring af størrelsen af den i artikel 17, stk. 2, i direktiv 73/239/EØF omhandlede minimumsgarantifond for derved at tage hensyn til den økonomiske og finansielle udvikling

– ændring af den liste over aktiver, der kan medgå til dækning af forsikringsmæssige hensættelser, som er fastlagt i artikel 21 i nærværende direktiv, og af de regler for risikospredning, som er fastsat i artikel 22 i nærværende direktiv, for derved at tage hensyn til udviklingen af nye finansielle instrumenter

– ændring af lempelserne i kongruensreglerne i bilag 1 til direktiv 88/357/EØF, for derved at tage hensyn til udviklingen af nye instrumenter til dækning af valutakursrisici eller til fremskridtene hen imod Den Økonomiske og Monetære Union

– præcisering af definitionerne med henblik på at sikre en ensartet anvendelse af direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF samt nærværende direktiv i hele Fællesskabet.

Artikel 52

1. Filialer, der inden ikrafttrædelsen af gennemførelsesbestemmelserne til nærværende direktiv har påbegyndt deres virksomhed efter de i værtslandet gældende bestemmelser, anses for at have fulgt fremgangsmåden i artikel 10, stk. 1 til 5, i direktiv 73/239/EØF. Fra nævnte ikrafttrædelsesdato er de omfattet af artikel 15, 19, 20 og 22 i direktiv 73/239/EØF samt artikel 40 i nærværende direktiv.

2. Artikel 34 og 35 berører ikke de velerhvervede rettigheder, som tilkommer et forsikringsselskab, der inden ikrafttrædelsen af gennemførelsesbestemmelserne til nærværende direktiv har udøvet virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser.

2002/83/EF art. 71

Artikel 71

Overgangsperioder for artikel 3, stk. 6, artikel 27, 28, 29, 30 og 38

1. Medlemsstaterne kan indrømme de forsikringsselskaber, som den 20. marts 2002 udøver virksomhed på deres område inden for en eller flere af de klasser, der er nævnt i bilag I, en frist på fem år fra 20. marts 2002 til at efterkomme kravene i artikel 3, stk. 6, artikel 27, 28, 29, 30 og 38.

2. Medlemsstaterne kan indrømme de i stk. 1 omhandlede selskaber, som ved udløbet af fristen på fem år endnu ikke har tilvejebragt den obligatoriske solvensmargen fuldt ud, en yderligere frist på højst to år på betingelse af, at disse selskaber i overensstemmelse med artikel 37 har forelagt de foranstaltninger, som de har til hensigt at træffe for at nå denne margen, for tilsynsmyndighederne til godkendelse.

2005/68/EF art. 63 (tilpasset)

Afdeling 2 - Genforsikring

Artikel 316

Overgangsperiode for artikel 57, stk. 3, og artikel 60, nr. 6, i direktiv 2005/68/EF

En medlemsstat kan udsætte gennemførelsen af bestemmelserne i artikel 57, nr. 3, i dette direktiv 2005/68/EF om ændring af artikel 15, stk. 3, i direktiv 73/239/EØF og af bestemmelsen i artikel 60, nr. 6, i dette direktiv 2005/68/EF indtil den 10. december 2008.

2005/68/EF art. 61 (tilpasset)

nyt

Artikel 317

Rettigheder erhvervet af eksisterende genforsikringsselskaber

1. Genforsikringsselskaber, som er omfattet af dette direktiv, og som i overensstemmelse med bestemmelserne i den medlemsstat, hvor de har hjemsted, har opnået tilladelse til at udøve genforsikringsvirksomhed inden 10. december 2005, anses for at have opnået tilladelse i overensstemmelse med artikel 3 14.

De er dog underlagt bestemmelserne i dette direktiv vedrørende udøvelse af genforsikringsvirksomhed og kravene i artikel 6, litra a), c) og d) 18, stk. 1, litra b) og d) til g), artikel 7, 8 og 12 19, 20 og 24 og samt afsnit I, kapitel VI, afdeling 2, 3 og 4, artikel 32 til 41 fra den 10. december 2007.

2. Medlemsstaterne kan dog indrømme de i denne artikels stk. 1 omhandlede genforsikringsselskaber, jf. stk. 1, pr. der den 10. december 2005 ikke opfylder opfyldte bestemmelserne i artikel 6, litra a), artikel 7 og 8 18, stk. 1, litra b), artikel 19 og 20 samt afsnit I, kapitel VI, afdeling 2, 3 og 4 artikel 32-40, en periode indtil den 10. december 2008 til at opfylde sådanne krav.

nyt

KAPITEL II – AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 318

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme artikel 1, 2, 4, 6-10, 13-15, 17, 18, 23, 26-31, 34-55, 65, 66, 69, 70, 72, 73-136, 138-143, 145, 149, 152, 159-164, 169, 170, 183, 197, 199, 204, 217-277, 289, 308, 313, 318-321 samt bilag III og IV senest den 31. oktober 2012. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal også omfatte en erklæring om, at henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til de direktiver, der ophæves ved dette direktiv, skal anses som henvisninger til dette direktiv. De nærmere regler for henvisningen og formuleringen af erklæringen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 319

Ophævelse

1. Direktiv 73/239/EØF, 78/473/EØF, 88/357/EØF, 92/49/EØF, 98/78/EF, 2001/17/EF, 2002/83/EF og 2005/68/EF, som ændret ved de direktiver, der er nævnt i bilag VI, del A, ophæves med virkning fra dagen efter datoen i artikel 318, stk. 1, dog uden at medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag VI, del B, anførte frister for gennemførelse og anvendelse af direktiverne berøres heraf.

Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til dette direktiv og læses i overensstemmelse med den i bilag VI anførte sammenligningstabel.

2. Direktiv 64/225/EØF, 73/240/EØF, 76/580/EØF, 84/641/EØF og 87/344/EØF, som ændret ved de direktiver, der er nævnt i bilag VI, del A, ophæves med virkning fra dagen efter datoen i artikel 318, stk. 1, dog uden at medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag VI, del B, anførte frister for gennemførelse og anvendelse af direktiverne berøres heraf.

Artikel 320

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 3, 5, 11, 12, 16, 19-22, 24, 25, 32, 33, 56-64, 67, 68, 71, 137, 144, 146-148, 150, 151, 153-158, 165-168, 171-182, 184-196, 198, 200-203, 205-216, 278-288, 290-307, 309-312 og 314-317 samt bilag I-III og V finder anvendelse fra 1. november 2012.

Artikel 321

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

73/239/EØF (tilpasset)

BILAG I

Skadesforsikringsklasser

A. Klassifikation af risici ved hjælp af forsikringsklasser

1. Ulykker (herunder arbejdsulykker og erhvervssygdomme):

– fastsatte ydelser

– skadeserstatninger

– kombinationer

– passagerers tilskadekomst.

2. Sygdom:

– fastsatte ydelser

– skadeserstatninger

– kombinationer.

3. Kaskoforsikring for landkøretøjer (bortset fra jernbaners rullende materiel)

Alle skader på:

– motordrevne landkøretøjer

– ikke-motordrevne landkøretøjer.

4. Kaskoforsikring for jernbanekøretøjer

Alle skader på jernbanekøretøjer.

5. Kaskoforsikring for luftfartøjer

Alle skader på luftfartøjer.

6. Kaskoforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder

Alle skader på:

– flodfartøjer

– indsøfartøjer

– havfartøjer.

7. Godstransport (herunder varer, bagage og alt andet gods)

Alle skader på transporterede varer eller bagage, uanset arten af transportmidlet.

8. Brand og naturkræfter

Alle skader på ejendom (bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når de er forårsaget af:

– brand

– eksplosion

– storm

– naturkræfter bortset fra storm

– kerneenergi

– jordskred.

9. Andre skader på ejendom

Alle skader på ejendom (bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når disse skader skyldes hagl eller frost samt årsager af enhver art, f.eks. tyveri, undtagen dem, der er anført under nr. 8.

10. Ansvarsforsikring for motordrevne landkøretøjer

Ethvert ansvar hidrørende fra brugen af motordrevne landkøretøjer (herunder førerens ansvar).

11. Ansvarsforsikring for luftfartøjer

Ethvert ansvar hidrørende fra brugen af luftfartøjer (herunder førerens ansvar).

12. Ansvarsforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder

Ethvert ansvar hidrørende fra anvendelsen af flod-, indsø- og havfartøjer (herunder førerens ansvar).

13. Almindelig ansvarsforsikring

Ethvert ansvar, der ikke er anført under numrene 10, 11 og 12.

14. Kredit:

– almindelig insolvens

– eksportkredit

– slag salg på afbetaling

– hypotekforsikring

– landbrugsforsikring.

15. Kaution:

– direkte kaution

– indirekte kaution.

16. Diverse økonomiske tab:

– arbejdsløshedsrisici

– incassotab (almindeligt)

– dårligt vejr

– tab af fortjeneste

– vedblivende almindelige omkostninger

– uforudsete handelsudgifter

– tab af salgsværdi

– husleje- eller indtægtstab

– indirekte handelstab bortset fra de ovenfor nævnte

– ikke forretningsmæssige økonomiske tab

– andre økonomiske tab.

17. Retshjælpsforsikring

retshjælpsforsikring.

84/641/EØF art. 14

18. Assistance

Assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under befordring eller under fravær fra bopælen eller det faste opholdssted.

73/239/EØF (tilpasset)

Risici, der er omfattet af en klasse, kan ikke klassificeres i en anden klasse bortset fra de tilfælde, der er anført under punkt C.

B. Benævnelse af den tilladelse, der gives samtidig for flere klasser

Når tilladelsen Følgende navne benyttes om tilladelser, som samtidig omfatter nedenstående klasser :

a) klasserne 1 og 2,: gives den under benævnelsen "ulykke og sygdom";

b) klasserne 1 (fjerde led), 3, 7 og 10,: gives den under benævnelsen "automobilmotorkøretøjsforsikring";

c) klasserne 1 (fjerde led), 4, 6, 7 og 12,: gives den under benævnelsen "sø- og transportforsikring";

d) klasserne 1 (fjerde led), 5, 7 og 11,: gives den under benævnelsen "luftfartsforsikring";

e) klasserne 8 og 9,: gives den under benævnelsen "brand og andre skader på ejendom";

f) klasserne 10, 11, 12 og 13,: gives den under benævnelsen "ansvarsforsikring";

g) klasserne 14 og 15,: gives den under benævnelsen "kredit og kaution";

h) alle klasser,: gives den under den af den pågældende medlemsstat medlemsstaterne valgte benævnelse, der meddeles de øvrige medlemsstater og Kommissionen.

C. Accessoriske risici

Den virksomhed, der opnår tilladelse til en principal risiko, som falder under en klasse eller en gruppe af klasser, kan ligeledes dække de risici, der er omfattet af en anden klasse, uden at der kræves tilladelse for disse risici, såfremt disse

– indgår i den principale risiko,

– angår det objekt, der er dækket mod den principale risiko, og

– er dækket af den kontrakt, der dækker den principale risiko.

87/344/EØF art. 9

De risici, der er omfattet af de under punkt A nævnte klasser 14, 15 og 17, kan dog ikke betragtes som accessoriske risici til andre klasser.

Den risiko, der er omfattet af klasse 17 (retshjælpsforsikring), kan dog betragtes som accessorisk risiko til klasse 18, når betingelserne i første afsnit er opfyldt, og når hovedrisikoen kun vedrører assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under rejser eller fravær fra bopælen eller det faste opholdssted.

Retshjælpsforsikring kan ligeledes betragtes som accessorisk risiko på de i første afsnit omhandlede betingelser, når den er knyttet til tvister eller risici, som skyldes brug af søfartøjer, eller som kan henføres til sådan brug.

2002/83/EF (tilpasset)

BILAG II

Forsikringsklasser Livsforsikringsklasser

I. Forsikringsformer Livsforsikringsformer som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. i), ii) og iii) 1, litra a), b) og c), undtagen de i punkt II og III omhandlede

II. Forsikring, som kommer til udbetaling ved ægteskab; forsikring, som kommer til udbetaling ved fødsel

III. Forsikring, der er tilknyttet investeringsfonds, og som er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. i) og ii), 1, litra a) og b)

IV. "Permanent health insurance" som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. iv) 1, litra d)

V. Tontinevirksomhed som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. i) 2, litra a)

VI. Kapitaliseringsvirksomhed som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii) 2, litra b)

VII. Forvaltning af kollektive pensionsmidler som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. iii) og iv) 2, litra c) og d)

VIII. De former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. iii) 2, litra e)

IX. De former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra c).

87/343/EØF art. 1, stk. 8, og bilag

D. Metoder til beregning af udligningsreserven for kreditforsikringsklassen

Metode nr. 1

1. Under hensyn til de risici, der er anført i forsikringsklassen under punkt A nr. 14 (i det følgende benævnt »kreditforsikring«), skal der oprettes en udligningsreserve til dækning af et eventuelt teknisk tab, som forekommer inden for denne forsikringsklasse ved afslutningen af regnskabsåret.

2. Indtil reserven udgør 150 % af det højeste årlige beløb i de senere fem regnskabsår for nettopræmier eller -bidrag, skal der i hvert regnskabsår til reserven overføres et beløb på 75 % af det eventuelle tekniske overskud fra kreditforsikringsvirksomheder, idet denne overførsel dog ikke kan overstige 12 % af nettopræmier eller -bidrag.

Metode nr. 2

1. Under hensyn til de risici, der er anført i forsikringsklassen under punkt A, nr. 14, i bilaget (i det følgende benævnt »kreditforsikring«), skal der oprettes en udligningsreserve til dækning af et eventuelt teknisk tab, som forekommer inden for denne forsikringsklasse ved afslutningen af regnskabsåret.

2. Udligningsreservens minimumsbeløb skal udgøre 134 % af gennemsnittet af den årlige indtægt fra præmier eller bidrag i de fem foregående regnskabsår efter fradrag af overdragelser og tillæg af godkendte genforsikringer.

3. Denne reserve skal i hvert af de efterfølgende regnskabsår tilføres en overførsel på 75 % af det eventuelle tekniske overskud i denne klasse, indtil reserven er lig med eller højere end det minimum, der er beregnet i overensstemmelse med stk. 2.

4. Medlemsstaterne kan for beregning af reservens størrelse og/eller størrelsen af den årlige overførsel fastsætte særlige regler, der resulterer i større beløb end de i dette direktiv fastsatte minimumsbeløb.

Metode nr. 3

1. For den under punkt A, nr. 14, anførte forsikringsklasse (i det følgende benævnt »kreditforsikring«) skal der oprettes en udligningsreserve til dækning af en i regnskabsåret forekommende skadesprocent, der er højere end gennemsnittet i denne forsikringsklasse.

2. Denne udligningsreserve beregnes efter følgende metode:

Alle beregninger vedrører indtægter og udgifter for egen regning.

For hvert regnskabsår skal det beløb, der følger af et skadesforløb under normalen, overføres til udligningsreserven, indtil reserven når eller igen når op på det beregnede beløb.

Der foreligger et skadesforløb under normalen, såfremt regnskabsårets skadesprocent er lavere end den gennemsnitlige skadesprocent i referenceperioden. Beløb, der følger af et skadesforløb under normalen, svarer til differencen mellem disse to procenter multipliceret med præmieindtægterne i regnskabsåret.

Det beregnede beløb for reserven er lig med det seksdobbelte af standardforskellen mellem skadesprocenterne i referenceperioden og den gennemsnitlige skadesprocent multipliceret med præmieindtægterne i regnskabsåret.

Er der i et regnskabsår opstået en skadesexcedent, skal beløbet udredes over udligningsreserven. Der foreligger en skadesexcedent, såfremt regnskabsårets skadesprocent er højere end den gennemsnitlige skadesprocent. Størrelsen af skadesexcedenten svarer til differencen mellem disse to procenter multipliceret med præmieindtægterne i regnskabsåret.

Uanset skadesforløbet skal der i hvert regnskabsår straks tilføres udligningsreserven 3,5 % af det beregnede beløb, indtil reserven når eller ingen når op på dette beløb.

Referenceperioden skal have en varighed af mindst 15 og højst 30 år. Forsikringsgiveren kan undlade at oprette en udligningsreserve, såfremt der ikke er konstateret noget forsikringsteknisk tab i referenceperioden.

Udligningsreservens beregnede beløb og overførsler herfra kan nedsættes, såfremt det af den gennemsnitlige skadesprocent i referenceperioden tillige med omkostningsprocenten fremgår, at præmierne omfatter et sikkerhedstillæg.

Metode nr. 4

1. For den under punkt A, nr. 14, anførte forsikringsklasse (i det følgende benævnt »kreditforsikring«) skal der oprettes en udligningsreserve til dækning af en i regnskabsåret forekommende skadesprocent, der er højere end gennemsnittet i denne forsikringsklasse.

2. Denne udligningsreserve beregnes efter følgende metode:

Alle beregninger vedrører indtægter og udgifter for egen regning.

For hvert regnskabsår skal det beløb, der følger af et skadesforløb under normalen, overføres til udligningsreserven, indtil reserven når eller igen når op på det maksimale beregnede beløb.

Der foreligger et skadesforløb under normalen, såfremt regnskabsårets skadesprocent er lavere end den gennemsnitlige skadesprocent i referenceperioden. Beløb, der følger af et skadesforløb under normalen, svarer til differencen mellem disse to procenter multipliceret med præmieindtægterne i regnskabsåret.

Det maksimale beregnede beløb for reserven er lig med det seksdobbelte af standardforskellen mellem skadesprocenten i referenceperioden og den gennemsnitlige skadesprocent multipliceret med præmieindtægterne i regnskabsåret.

Er der i et regnskabsår opstået en skadesexcedent, skal beløbet udredes over udligningsreserven, indtil reserven når det minimale beregnede beløb. Der foreligger en skadesexcedent, såfremt regnskabsårets skadesprocent er højere end den gennemsnitlige skadesprocent. Størrelsen af skadesexcedenten svarer til differencen mellem disse to procenter multipliceret med præmieindtægterne i regnskabsåret.

Det minimale beregnede beløb for reserven er lig med det tredobbelte af standardforskellen mellem skadesprocenten i referenceperioden og den gennemsnitlige skadesprocent multipliceret med præmieindtægterne i regnskabsåret.

Referenceperioden skal have en varighed af mindst 15 og højst 30 år. Forsikringsgiveren kan undlade at oprette en udligningsreserve, såfremt der ikke er konstateret noget forsikringsteknisk tab i referenceperioden.

Begge de beregnede beløb, der indgår i udlingsreserven, og overførsler hertil eller herfra kan nedsættes, såfremt det af den gennemsnitlige skadesprocent i referenceperioden tillige med omkostningsprocenten fremgår, at præmierne omfatter et sikkerhedstillæg, og dette sikkerhedstillæg er over 1 1/2 gang større end skadesprocentens standardafgivelse i referenceperioden. I så fald multipliceres de nævnte beløb med en kvotient, der svarer til 1 1/2 gang standardafgivelsen divideret med sikkerhedstillægget.

88/357/EØF bilag 1

BILAG 1

KONGRUENSREGLER

Det bestemmes efter følgende regler, i hvilken valuta forsikringsselskabet skal indfri sine forpligtelser:

1. Hvis forsikringssummen er udtrykt i en bestemt valuta, skal forsikringsselskabet indfri sine forpligtelser i denne valuta.

2. Hvis forsikringssummen ikke er udtrykt i nogen valuta, skal forsikringsselskabet indfri sine forpligtelser i valutaen i det land, hvor risikoen består. Forsikringsselskabet kan imidlertid vælge den valuta, som præmien er udtrykt i, hvis der er en rimelig begrundelse for et sådant valg.

Dette kan være tilfældet, hvis det allerede ved aftalens indgåelse, forekommer sandsynligt, at en skade vil blive betalt i præmievalutaen i stedet for i valutaen i det land, hvor risikoen består.

3. Medlemsstaterne kan give forsikringsselskabet tilladelse til at gå ud fra, at den valuta, hvori erstatningen skal betales, er den valuta, som selskabet på baggrund af skadesstatistikker vil anvende, eller, i mangel af sådanne statistikker, valutaen i det land, hvor det er etableret:

– for aftaler, der dækker risici i klasse 4, 5, 6, 7, 11, 12 og 13 (kun produktansvar), og

– for aftaler, der dækker risici i andre klasser, såfremt erstatningen efter risikoens art skal betales i en anden valuta end den, som følger af anvendelsen af ovennævnte fremgangsmåder.

4. Såfremt en skade anmeldes til et forsikringsselskab, og erstatningen skal udbetales i en bestemt valuta, som ikke er den, som følger af anvendelsen af ovennævnte regler, skal forsikringsselskabet indfri sine forpligtelser i denne valuta, især når den erstatning, som skal betales af forsikringsselskabet, er fastsat ved dom eller efter aftale mellem forsikringsselskabet, og forsikringstageren.

5. Såfremt en skade vurderes i en valuta, som er forsikringsselskabet bekendt på forhånd, men som ikke er den valuta, der følger af anvendelsen af ovennævnte regler, kan forsikringsselskabet indfri sine forpligtelser i denne valuta.

6. Medlemsstaterne kan give virksomhederne tilladelse til ikke at dække deres tekniske reserver med kongruente aktiver, hvis anvendelsen af ovennævnte bestemmelser medfører, at virksomheden, hvad enten der er tale om hovedsæde eller filial, for at overholde kongruensprincippet vil være nødt til at have aktiver i en valuta, der højst andrager 7 % af aktiverne i andre valutaer.

Imidlertid:

a) må dette beløb for så vidt angår kongruens i drakmer, irske pund eller portugisiske escudos ikke overstige:

– 1 mio ECU i en overgangsperiode, der udløber 31. december 1992

– 2 mio ECU i perioden 1. januar 1993 til 31. december 1998

b) må dette beløb for så vidt angår kongruens i belgiske francs, luxembourgske francs og pesetas ikke overstige 2 mio ECU i en periode, der udløber 31. december 1996.

Fra udløbet af de i litra a) og b) nævnte overgangsperioder finder den almindelige ordning anvendelse på disse valutaer, medmindre Rådet træffer anden beslutning.

2002/83/EF bilag II

3. Medlemsstaterne kan fritage forsikringsselskaber for at anvende kongruensprincippet, når forpligtelserne skal indfries i et tredjelands valuta, hvis investeringer i denne valuta er undergivet regulering, hvis valutaen er underkastet overførselsrestriktioner, eller hvis den af lignende grunde er uhensigtsmæssig til dækning af forsikringsmæssige hensættelser.

92/49/EØF art. 23

8. Forsikringsselskaberne kan have ikke-kongruente aktiver til dækning af et beløb på højst 20 % af deres forpligtelser i en bestemt valuta.

2002/83/EF bilag II

Samtlige aktiver — uanset valuta — skal dog mindst modsvare samtlige forpligtelser, uanset i hvilken valuta disse er angivet.

92/49/EØF art. 23

9. Hver medlemsstat kan bestemme, at kravet i de foregående bestemmelser om, at forpligtelser skal dækkes af aktiver udtrykt i en medlemsstats valuta, ligeledes anses for opfyldt, hvis disse aktiver er udtrykt i ecu.

88/357/EØF

BILAG 2A

TEKNISK DRIFTSREGNSKAB

1. Samlede oppebårne bruttopræmier.

2. Samlede skader.

3. Provision.

4. Teknisk bruttoresultat.

BILAG 2 B

TEKNISK DRIFTSREGNSKAB

1. Samlede bruttopræmier i det forløbne tegningsår.

2. Samlede skader i det forløbne tegningsår (inklusive reserver efter tegningsårets afslutning).

3. Provision.

4. Teknisk bruttoresultat.

2002/83/EF (tilpasset)

BILAG III

Oplysninger til forsikringstageren

Inden der indgås en forsikringsaftale (A) eller under aftalens løbetid (B), skal der forelægges forsikringstageren følgende skriftlige oplysninger, som skal være klart og præcist formuleret og affattet på et officielt sprog i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består. Oplysningerne kan dog affattes på et andet sprog, hvis forsikringstageren anmoder derom, og det er tilladt i henhold til medlemsstatens lovgivning, eller forsikringstageren frit kan vælge, hvilken lov der skal anvendes.

A. Inden forsikringsaftalen indgås

Oplysninger om forsikringsselskabet | Oplysninger om forsikringsforpligtelsen |

a.1. Selskabets navn og juridiske forma.2. Angivelse af, i hvilken medlemsstat selskabets hjemsted er beliggende, og i givet fald i hvilken medlemsstat det agentur eller den filial, med hvilket eller hvilken aftalen indgås, er beliggendea.3. Hovedsædets adresse samt i givet fald adressen på det agentur eller den filial, som aftalen indgås med | a.4. Definition af de enkelte garantier og optionera.5. Forsikringsaftalens løbetida.6. Betingelser for opsigelse af forsikringsaftalena.7. Betingelser for indbetaling af præmier, herunder over hvilken årrækkea.8. Nærmere vilkår for beregning og tildeling af bonusa.9. Angivelse af tilbagekøbsværdi og fripoliceværdi og arten af de hertil knyttede garantiera.10. Oplysninger om præmier for de enkelte garantier, herunder for hovedforsikringen og supplerende garantier, når sådanne oplysninger viser sig hensigtsmæssigea.11. Angivelse af anvendte referenceværdier i forsikringsaftaler tilknyttet investeringsfondea.12. Angivelse af arten af de aktiver, forsikringsaftaler tilknyttet investeringsfonde er baseret påa.13. Betingelser for udøvelse af opsigelsesrettena.14. Generelle angivelser vedrørende den skatteordning, der gælder for den pågældende art policea.15. Bestemmelser vedrørende behandling af klager vedrørende aftalen fra forsikringstagerne, de sikrede eller de af aftalen begunstigede, herunder om der findes en klageinstans, uden at dette berører forsikringstagerens adgang til at anlægge retssaga.16. Den lovgivning, der skal gælde for aftalen, hvis parterne ikke kan vælge frit, eller, når parterne frit kan vælge lovgivning, den lovgivning forsikringsselskabet foreslår |

B. Under forsikringsaftalens løbetid

Ud over de almindelige og særlige betingelser, der skal meddeles forsikringstageren, skal han også modtage følgende oplysninger under forsikringsaftalens løbetid:

Oplysninger om forsikringsselskabet | Oplysninger om forsikringsforpligtelsen |

b.1. Enhver ændring af selskabets navn eller betegnelse, juridiske form eller af hovedsædets adresse og i givet fald af adressen på det agentur eller den filial, som aftalen er indgået med | b.2. Alle oplysninger vedrørende punkt a.4 til a.12 i A i tilfælde af tillæg til aftalen eller i tilfælde af ændring af den lovgivning, der finder anvendelse på denb.3. Hvert år oplysninger om bonussituationen |

BILAG IV

1. Tavshedspligt

Indtil 17. november 2002 kan medlemsstaterne kun indgå samarbejdsaftaler, der indebærer udveksling af oplysninger, med de kompetente myndigheder i tredjelande, hvis de oplysninger, der således meddeles, er beskyttet af en tavshedspligt, som mindst svarer til den, der er fastsat i denne artikel.

2. Virksomhed og organer, som ikke er omfattet af dette direktiv

Indtil 1. januar 2004 omfatter dette direktiv ikke gensidige forsikringsselskaber, såfremt:

– vedtægterne giver mulighed for enten opkrævning af ekstrabidrag eller nedsættelse af ydelserne eller indkaldelse af bidrag fra andre personer, der har påtaget sig en forpligtelse hertil, og

– den årlige præmieindtægt, der opkræves i forbindelse med virksomhed, som omfattes af dette direktiv, ikke overstiger 500000 EUR i tre på hinanden følgende år. Hvis dette beløb overskrides i tre på hinanden følgende år, gælder dette direktiv fra det fjerde år.

3. Indtil 1. januar 2004 anvender medlemsstaterne følgende bestemmelser:

A. Solvensmargen

Hver medlemsstat pålægger hvert forsikringsselskab, hvis vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende på dens område, at råde over en i forhold til dets samlede virksomhed tilstrækkelig faktisk solvensmargen.

Solvensmargenen består af:

1. Forsikringsselskabets formue fri for enhver påregnelig forpligtelse og med fradrag af immaterielle værdier. Denne formue omfatter navnlig:

– den indbetalte aktiekapital eller, for gensidige forsikringsselskaber, den faktiske grundfond plus eventuelle medlemskonti, forudsat at disse konti opfylder alle følgende kriterier:

a) vedtægterne fastsætter, at betalinger fra disse konti til medlemmerne kun kan foretages, hvis solvensmargenen ikke herved falder under det krævede niveau, eller efter selskabets opløsning, hvis hele selskabets øvrige gæld er afviklet

b) vedtægterne fastsætter, for så vidt angår betalinger af andre årsager end individuelle medlemsophør, at de ansvarlige myndigheder underrettes herom mindst én måned i forvejen, og at de inden for denne frist kan forbyde betalingen

c) de relevante bestemmelser i vedtægterne kan kun ændres, efter at de kompetente myndigheder har erklæret, at de ikke har nogen indvending mod ændringen, jf. dog kriterierne i litra a) og b)

– halvdelen af den ikke indbetalte aktiekapital eller grundfond, når den indbetalte del udgør 25 % af denne kapital eller fond

– lovmæssige og frie reserver, der ikke modsvarer forpligtelserne

– overført overskud

– kumulative præferenceaktier og ansvarlig indskudskapital kan medtages, men i så fald højst med et beløb svarende til 50 % af margenen, hvoraf ansvarlig indskudskapital med fast løbetid eller kumulative præferenceaktier med fast løbetid højst må udgøre 25 %, forudsat at mindst følgende betingelser er opfyldt:

a) i tilfælde af et forsikringsselskabs konkurs eller likvidation findes der bindende aftaler om, at ansvarlig indskudskapital eller præferenceaktier efterstilles alle andre fordringer og først fyldestgøres, når al anden udestående gæld er betalt

For ansvarlig indskudskapital skal følgende betingelser ligeledes være opfyldt:

b) kun faktisk indbetalte midler tages i betragtning

c) for indskudskapital med fast løbetid skal den oprindelige løbetid være mindst fem år. Senest et år inden tilbagebetalingsdatoen forelægger forsikringsselskabet med henblik på godkendelse de kompetente myndigheder en plan over, hvorledes solvensmargenen vil blive fastholdt på eller bragt op på det krævede niveau ved løbetidens udløb, medmindre den andel, den ansvarlige indskudskapital kan udgøre af solvensmargenen, nedsættes gradvis i løbet af mindst de sidste fem år inden den aftalte tilbagebetalingsdag. De kompetente myndigheder kan give tilladelse til anticiperet tilbagebetaling af sådanne midler, når anmodning herom indgives af det emitterende forsikringsselskab, og dets solvensmargen ikke derved falder under det krævede niveau

d) for indskudskapital, for hvilken der ikke er fastsat nogen løbetid, skal der gælde et opsigelsesvarsel på fem år, medmindre indskudskapitalen ikke længere medregnes som en komponent af solvensmargenen, eller medmindre de kompetente myndigheders forudgående samtykke specielt kræves for tilbagebetaling før tiden. I sidstnævnte tilfælde underretter forsikringsselskabet mindst seks måneder inden datoen for den foreslåede tilbagebetaling de kompetente myndigheder med angivelse af den faktiske og den krævede solvensmargen før og efter denne tilbagebetaling. De kompetente myndigheder giver kun tilladelse til tilbagebetalingen, hvis der ikke er risiko for, at forsikringsselskabets solvensmargen falder under det krævede niveau

e) låneaftalen må ikke indeholde nogen klausul om, at gælden under nærmere angivne omstændigheder, bortset fra likvidation af forsikringsselskabet, skal tilbagebetales inden den aftalte forfaldsdato

f) låneaftalen kan kun ændres, efter at de kompetente myndigheder har erklæret, at de ikke har nogen indvendinger mod ændringen

– værdipapirer med ubestemt løbetid og andre instrumenter — herunder andre kumulative præferenceaktier end de i foregående led omhandlede — der opfylder følgende betingelser, op til 50 % af margenen for de i forrige led nævnte værdipapirer og ansvarlig indskudskapital:

a) de må ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens initiativ eller uden den kompetente myndigheds forhåndsgodkendelse

b) aftaler i forbindelse med gældsstiftelsen skal give forsikringsselskabet mulighed for at udskyde betaling af renter af gælden.

c) långiverens krav mod forsikringsselskabet skal efterstilles al anden ikke efterstillet gæld

d) de for udstedelsen af værdipapirer gældende dokumenter skal indeholde bestemmelse om, at gæld og ikke betalte renter skal kunne medgå til dækning af tabene, samtidig med at forsikringsselskabet skal kunne fortsætte sin virksomhed

e) kun faktisk indbetalte beløb tages i betragtning.

2. i det omfang den nationale lovgivning tillader det: de bonusreserver, der er opført på status, for så vidt de kan anvendes til dækning af eventuelle tab og ikke er udloddet til de enkelte forsikrede.

3. efter ansøgning og begrundelse fra selskabet rettet til tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, på hvis område dets vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende, og med denne myndigheds indforståelse:

a) et beløb, der svarer til 50 % af selskabets fremtidige overskud; størrelsen af det fremtidige overskud bestemmes ved at multiplicere det skønnede årlige overskud med en faktor, der er udtryk for kontrakternes gennemsnitlige restvarighed; denne faktor kan ikke overstige 10; det skønnede årlige overskud sættes til det aritmetiske gennemsnit af det i løbet af de seneste fem år opnåede overskud inden for de i dette direktivs artikel 2 opregnede former for virksomhed.

Beregningsgrundlaget for multiplikationsfaktoren for det skønnede årlige overskud samt de elementer, der indgår i beregningen af det opnåede overskud, fastsættes efter fælles aftale af medlemsstaternes kompetente myndigheder i samarbejde med Kommissionen. Indtil denne aftale er kommet i stand, fastlægges disse elementer i overensstemmelse med lovgivningen i hjemlandet.

Efter at de kompetente myndigheder har defineret begrebet »det opnåede overskud«, skal Kommissionen fremsætte forslag til harmonisering af dette begreb inden for rammerne af et direktiv om harmonisering af forsikringsselskabers årsregnskaber og om gennemførelse af den samordning, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, i direktiv 78/660/EØF b) såfremt der ikke anvendes zillmering, eller såfremt der anvendes zillmering, som ikke når op på de akkvisitionstillæg, som indgår i præmien:

b) såfremt der ikke anvendes zillmering, eller såfremt der anvendes zillmering, som ikke når op på de akkvisitionstillæg, som indgår i præmien: forskellen mellem den præmiehensættelse, der ikke er zillmeret eller delvis zillmeret, og en præmiehensættelse, der er zillmeret med en zillmeringssats, der er lig de akkvisitionstillæg, som indgår i præmien; dette beløb må dog ikke overstige 3,5 % af summen af forskellen mellem livsforsikringskapitalerne og præmiehensættelserne for alle de kontrakter, hvor zillmering er mulig; men denne forskel nedsættes eventuelt med et beløb, som svarer til de ikke afskrevne akkvisitionsomkostninger, der er opført som et aktiv

c) såfremt der gives godkendelse fra de kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater, hvor forsikringsselskabet udøver sin virksomhed: de skjulte reserver, der er opstået som følge af en for lav ansættelse af aktiver og en for høj ansættelse af passiverne bortset fra præmiehensættelserne, i det omfang sådanne skjulte reserver ikke har karakter af et undtagelsestilfælde.

B . Ob l i g a t o r i s k s o l v e n s m a r g e n

Med forbehold af del C skal den obligatoriske solvensmargen fastsættes som anført nedenfor, alt efter hvilke forsikringsklasser der udøves:

a) For den forsikringsvirksomhed, som omhandles i artikel 2, nr. 1, litra a) og b), bortset fra forsikringsvirksomhed knyttet til investeringsfonds, og for den i dette direktivs artikel 2, nr. 3, omhandlede virksomhed skal dette minimum være summen af følgende to resultater:

– første resultat:

det tal, der svarer til 4 % af præmiehensættelsen, vedrørende direkte forsikringsvirksomhed uden fradrag af afgivelse i genforsikring og vedrørende overtagelser af genforsikring skal multipliceres med det forhold, der i det seneste regnskabsår bestod mellem præmiehensættelsernes beløb, med fradrag af afgivelserne i genforsikring, og præmiehensættelsernes bruttobeløb som nævnt ovenfor; dette forhold må under ingen omstændigheder være mindre end 85 %

– andet resultat:

for de kontrakter, hvor risikosummen ikke er negativ, multipliceres det tal, der udgør 0,3 % af risikosummen, som selskabet har påtaget sig ansvaret for, med det forhold, der i det seneste regnskabsår bestod mellem størrelsen af risikosummen, for hvilken selskabet forbliver ansvarligt efter afgivelse og retrocession i genforsikring, og størrelsen af risikosummen uden fradrag af afgivelse i genforsikring; dette forhold må under ingen omstændigheder være under 50 %.

For ophørende dødsfaldsforsikringer med en løbetid på højst tre år udgør ovennævnte procentsats 0,1 %; for dødsfaldsforsikringer med en løbetid på over tre år men ikke over fem år udgør procentsatsen 0,15 %.

b) For accessoriske forsikringer, der omhandles i dette direktivs artikel 2, nr. 1, litra c), skal solvensmargenen være lig resultatet af følgende beregning:

– de tilgodehavende præmier eller bidrag i direkte forsikringsforretninger af enhver art i løbet af det seneste regnskabsår, inklusive accessoriske, lægges sammen

– hertil lægges beløbet for de præmier, der er overtaget i genforsikring i løbet af det seneste regnskabsår

– herfra fradrages det samlede beløb for de i løbet af det seneste regnskabsår annullerede præmier eller bidrag samt det samlede beløb for skatter og afgifter på de præmier og bidrag, der indgår i den samlede indtægt.

Efter at have delt det således fremkomne beløb i to rater, af hvilke den første går op til 10 mio. EUR, og den anden omfatter det resterende beløb, beregnes brøkdele på henholdsvis 18 % og 16 % af disse rater og lægges sammen.

Den således beregnede sum multipliceres med det forhold, der i det seneste regnskabsår bestod mellem størrelsen af selskabets forsikringsydelser efter afgivelse og retrocession i genforsikring, og forsikringsydelsernes bruttobeløb; dette forhold må under ingen omstændigheder være under 50 %.

For så vidt angår sammenslutningen af forsikringsgivere kaldet Lloyd's, sker beregningen af solvensmargenen på grundlag af nettopræmierne; disse multipliceres med en fast procentsats, der fastsættes årligt af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor det vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende. Denne faste procentsats skal beregnes på grundlag af de seneste statistiske oplysninger, særlig vedrørende de udbetalte provisioner. Disse oplysninger samt de foretagne beregninger meddeles de kompetente myndigheder i de lande, på hvis område Lloyd's er etableret.

c) For de i artikel 2, nr. 1, litra d), omhandlede sygeforsikringer, som indgås for en lang periode og er uopsigelige, og for den i artikel 2, nr. 2, litra b), omhandlede kapitaliseringsvirksomhed skal solvensmargenen være lig 4 % af præmiehensættelserne, beregnet som angivet i denne del under litra a), første resultat.

d) For tontinevirksomhed, som omhandlet i dette direktivs artikel 2, nr. 2, litra a), skal solvensmargenen være lig 1 % af sammenslutningernes formue.

e) For forsikringsvirksomhed, som omhandlet i dette direktivs artikel 2, nr. 1, litra a) og b), og som er knyttet til investeringsfonds, samt for den i dette direktivs artikel 2, nr. 2, litra c), d) og e), nævnte virksomhed, skal solvensmargenen være lig med:

– 4 % af præmiehensættelserne, beregnet som angivet i denne artikel under litra a), første resultat, i det omfang forsikringsselskabet påtager sig en investeringsrisiko, og 1 % af den således beregnede reserve, i det omfang foretagendet ikke påtager sig nogen investeringsrisiko og under forudsætning af, at kontraktens løbetid overstiger fem år, og det beløb, der skal dække de i kontrakten fastsatte driftsomkostninger, fastsættes for en periode på over fem år, plus

– 0,3 % af risikosummen, beregnet som angivet i denne del under litra a), andet resultat, første afsnit, i det omfang foretagendet påtager sig en dødsrisiko.

C . Ga r a n t i f o n d

1. En tredjedel af den obligatoriske solvensmargen, således som fastsat i artikel 28, udgør garantifonden. Den består med forbehold af stk. 2 i denne del for op til mindst 50 %'s vedkommende af de bestanddele, der er nævnt i artikel 27, nr. 1 og 2.

2.

a) a) Garantifonden skal dog være mindst 800 000 EUR.

b) Hver medlemsstat kan træffe bestemmelse om, at minimumsgarantifonden nedsættes til 600 000 EUR for gensidige selskaber og tontineselskaber.

c) For tontineselskaber samt for de i dette direktivs artikel 3, nr. 6, andet led, andet punktum, nævnte gensidige forsikringsselskaber kan hver medlemsstat, så snart disse falder ind under direktivets anvendelsesområde, tillade, at der oprettes en minimumsgarantifond på 100 000 EUR, som efterhånden bringes op på det i litra b) fastsatte beløb ved indbetalinger af på hinanden følgende rater på 100 000 EUR, hver gang præmieindtægten stiger med 500 000 EUR.

d) Den i litra a), b) og c) omhandlede minimumsgarantifond skal være sammensat af de bestanddele, der er nævnt i artikel 27, nr. 1 og 2.

3. Gensidige forsikringsselskaber, der ønsker at udvide deres virksomhed i henhold til dette direktivs artikel 6, stk. 4, eller artikel 40, kan kun gøre dette, såfremt de omgående efterkommer reglerne i stk. 2, litra a) og b), i denne del.

2005/68/EF (tilpasset)

BILAG I III

SELSKABSFORMER

92/49/EØF art. 6 (tilpasset)

1. Hjemlandet kræver, at forsikringsselskaber, der ansøger om tilladelse: A. Skadesforsikringsselskaber antager en af følgende former:

a) antager en af følgende former:

(1) for i Kongeriget Belgien: "société anonyme — naamloze vennootschap", "société en commandite par actions commanditaire — vennootschap op aandelen", "association d'assurance mutuelle — onderlinge verzekeringsvereniging", "société coopérative — cooperatieve vennootschap"

2006/101/EF art. 1 og bilag pkt. 1

(2) for i Republikken Bulgarien: "акционерно дружество"

Art. 20 og bilag II, s. 335

(3) for i Den Tjekkiske Republik: "kciová společnost", "ružstvo"

92/49/EØF art. 6

(4) for i Kongeriget Danmark: "aktieselskaber", "gensidige selskaber";

(5) for i Forbundsrepublikken Tyskland: "Aktiengesellschaft", "Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit", "Öffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen"

Art. 20 og bilag II, s. 335

(6) for i Republikken Estland: "aktsiaselts"

92/49/EØF art. 6

(7) for i Irland: "incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited"

(8) for i Den Hellenske Republik: "ανώνυμη εταιρία", "αλληλασφαλιστικός συνεταιρισμός"

(9) for i Kongeriget Spanien: "sociedad anónima", "sociedad mutua", "sociedad cooperativa"

(10) for i Den Franske Republik: "société anonyme", "société d'assurance mutuelle", "institution de prévoyance régie par le code de la Sécurité Sociale", "institution de prévoyance régie par le Code rural", "mutuelle regie par le Code de la Mutualité"

(11) for i Den Italienske Republik: "società per azioni", "società cooperativa", "mutua di assicurazione"

Art. 20 og bilag II, s. 335 (tilpasset)

(12) for i Republikken Cypern: "ταιρεία περιορισμένης ευθύνης με μετοχές ή εταιρεία περιορισμένης ευθύνης χωρίς μετοχικό κεφάλαιο"

(13) for i Republikken Letland: "apdrošināšanas akciju sabiedrība", "savstarpējās apdrošināšanas kooperatīvā biedrība"

(14) for i Republikken Litauen: "akcinės bendrovės", "uždarosios uždaroji akcinės bendrovės"

92/49/EØF art. 6

(15) for i Storhertugdømmet Luxembourg: "société anonyme", "société en commandite par actions", "association d'assurances mutuelles", "société coopérative"

Art. 20 og bilag II, s. 335

(16) for i Republikken Ungarn: "biztosító részvénytársaság", "biztosító szövetkezet", "biztosító egyesület", "külföldi székhelyű biztosító magyarországi fióktelepe"

(17) for i Republikken Malta: "kumpanija pubblika", "kumpanija privata", "fergħa", "Korp ta' l- Assikurazzjoni Rikonnoxxut"

92/49/EØF art. 6

(18) for i Kongeriget Nederlandene: "naamloze vennootschap", "onderlinge waarborgmaatschappij"

Act of Accession of Austria, Sweden og Finland art. 29 og bilag I, s. 197

(19) for i Republikken Østrig: "Aktiengesellschaft", "Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit"

Art. 20 og bilag II, s. 335

(20) for i Republikken Polen: "spółka akcyjna", "towarzystwo ubezpieczeń wzajemnych"

92/49/EØF art. 6

(21) for i den Portugisiske Republik: "sociedade anónima", "mútua de seguros"

2006/101/EF art. 1 og bilag pkt. 1

(22) for i Rumænien: "societăţi pe acţiuni", "societăţi mutuale"

Art. 20 og bilag II, s. 335

(23) for i Republikken Slovenien: "delniška družba", "družba za vzajemno zavarovanje"

(24) for i Republikken Slovakiet: "akciová spoločnost"

Akten vedrørende Østrigs, Sveriges og Finlands tiltrædelse, art. 29 og bilag I, s. 197

(25) for i Republikken Finland: "keskinäinen vakuutusyhtiö — ömsesidigt försäkringsbolag", "vakuutusosakeyhtiö — försäkringsaktiebolag", "vakuutusyhdistys — försäkringsförening"

(26) for i Kongeriget Sverige: "försäkringsaktiebolag", "ömsesidiga försäkringsbolag", "understödsföreningar"

92/49/EØF art. 6

(27) for i Det Forenede Kongerige: "Incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited", "societies registered under the Industrial and Provident Societies Acts", "societies registered under the Friendly Societies Acts", "the association of underwriters known as Lloyd's".

92/49/EØF art. 6 (tilpasset)

(28) Et forsikringsselskab kan ligeledes tage under alle omstændigheder og som alternativ til de selskabsformer, der er angivet i punkt (…) til (…), kan et selskab tage form af et europæisk selskab, når dette bliver indført jf. Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 [87] .

2002/83/EF art. 6 (tilpasset)

1. Hjemlandet kræver, at forsikringsselskaber, der ansøger om tilladelse:

B. Livsforsikringsselskaber antager en af følgende former: a) antager en af følgende former:

(1) for i Kongeriget Belgien: "société anonyme/naamloze vennootschap", "société en commandite par actions/commanditaire vennootschap op aandelen", "association d'assurance mutuelle/onderlinge verzekeringsvereniging", "société coopérative/cooperatieve vennootschap"

2006/101/EF art. 1 og bilag, pkt. 3

(2) for i Republikken Bulgarien: "акционерно дружество", "взаимозастрахователна кооперация"

2004/66/EF art. 1 og bilag

(3) for i Den Tjekkiske Republik: "akciová společnost", "družstvo"

2002/83/EF

(4) for i Kongeriget Danmark: "aktieselskaber", "gensidige selskaber", "pensionskasser omfattet af lov om forsikringsvirksomhed (tværgående pensionskasser)"

(5) for i Forbundsrepublikken Tyskland: "Aktiengesellschaft", "Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit", "öffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen"

2004/66/EF art. 1 og bilag

(6) for i Republikken Estland: "aktsiaselts"

2002/83/EF

(7) for i Irland: "incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited", "societies registered under the Industrial and Provident Societies Acts", "societies registered under the Friendly Societies Acts"

(8) for i Den Hellenske Republik: "ανώνυμη εταιρία"

(9) for i Kongeriget Spanien: "sociedad anónima", "sociedad mutua", "sociedad cooperativa"

(10) for i Den Franske Republik: "société anonyme", "société d'assurance mutuelle", "institution de prévoyance régie par le code de la Sécurité Sociale", "institution de prévoyance régie par le Code rural", "mutuelle regie par le Code de la Mutualité"

(11) for i Den Italienske Republik: "societá per azioni", "societá cooperativa", "mutua di assicurazione"

2004/66/EF art. 1 og bilag

(12) for i Republikken Cypern: "Εταιρεία περιορισμένης ευθύνης με μετοχές ή εταιρεία περιορισμένης ευθύνης με εγγύηση"

(13) for i Republikken Letland: "apdrošināšanas akciju sabiedrība", "savstarpējās apdrošināšanas kooperatīvā biedrība"

(14) for i Republikken Litauen: "akcinės bendrovės", "uždarosios akcinės bendrovės"

2002/83/EF

(15) for i Storhertugdømmet Luxembourg: "société anonyme", "société en commandite par actions", "association d'assurances mutuelles", "société coopérative"

2004/66/EF art. 1 og bilag

(16) for i Republikken Ungarn: "biztosító részvénytársaság", "biztosító szövetkezet", "biztosító egyesület", "külföldi székhelyű biztosító magyarországi fióktelepe"

(17) for i Republikken Malta: "kumpanija pubblika", "kumpanija privata", "fergħa", "Korp ta' l- Assikurazzjoni Rikonnoxxut"

2002/83/EF

(18) for i Kongeriget Nederlandene: "naamloze vennootschap", "onderlinge waarborgmaatschappij"

2002/83/EF

(19) for i Republikken Østrig: "Aktiengesellschaft", "Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit"

2004/66/EF art. 1 og bilag

(20) for i Republikken Polen: "spółka akcyjna", "towarzystwo ubezpieczeń wzajemnych"

2002/83/EF

(21) for i den Portugisiske Republik: "sociedade anónima", "mútua de seguros"

2006/101/EF art. 1 og bilag, pkt. 3

(22) for i Rumænien: "societăţi pe acţiuni", "societăţi mutuale"

2004/66/EF art. 1 og bilag

(23) for i Republikken Slovenien: "delniška družba", "družba za vzajemno zavarovanje"

(24) for i Republikken Slovakiet: "akciová spoločnost"

2002/83/EF (tilpasset)

(25) i Republikken Finland: "keskinäinen vakuutusyhtiö"/"ömsesidigt försäkringsbolag", "vakuutusosakeyhtiö"/"försäkringsaktiebolag", "vakuutusyhdistys"/"försäkringsförening"

(26) for i Kongeriget Sverige: "försäkringsaktiebolag", "ömsesidiga försäkringsbolag", "understödsföreningar"

(27) for i Det Forenede Kongerige: "Incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited", "societies registered under the Industrial and Provident Societies Acts", "societies registered under the Friendly Societies Acts", "the association of underwriters known as Lloyd's".

(28) Et forsikringsselskab kan ligeledes tage under alle omstændigheder og som alternativ til de selskabsformer, der er angivet i punkt (…) til (…), kan et selskab tage form af et europæisk selskab, når dette bliver indført jf. forordning (EF) nr. 2157/2001 .

2005/68/EF

BILAG I

C. Genforsikringsselskabers antager en af følgende former:

(1) for i Kongeriget Belgien: "société anonyme/naamloze vennootschap", "société en commandite par actions/commanditaire vennootschap op aandelen", "association d'assurance mutuelle/onderlinge verzekeringsvereniging", "société coopérative/cooperatieve vennootschap"

nyt

(2) i Republikken Bulgarien: "акционерно дружество"

2005/68/EF

(3) for i Den Tjekkiske Republik: "akciová společnost"

(4) for i Kongeriget Danmark: "aktieselskaber", "gensidige selskaber"

(5) for i Forbundsrepublikken Tyskland: "Aktiengesellschaft", "Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit", "Öffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen"

(6) for i Republikken Estland: "aktsiaselts"

(7) for i Irland: "incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited"

(8) for i Den Hellenske Republik: "ανώνυμη εταιρία", "αλληλασφαλιστικός συνεταιρισμός"

(9) for i Kongeriget Spanien: "sociedad anónima"

(10) for i Den Franske Republik: "société anonyme", "société d'assurance mutuelle", "institution de prévoyance régie par le code de la Sécurité Sociale", "institution de prévoyance régie par le Code rural", "mutuelle regie par le Code de la Mutualité"

(11) for i Den Italienske Republik: "società per azioni"

(12) for i Republikken Cypern: "Εταιρεία Περιορισμένης Ευθύνης με μετοχές" ή "Εταιρεία Περιορισμένης Ευθύνης με εγγύηση"

(13) for i Republikken Letland: "akciju sabiedrība", "sabiedrība ar ierobežotu atbildību"

(14) for i Republikken Litauen: "akcinė bendrovė", "uždaroji akcinė bendrovė"

(15) for i Storhertugdømmet Luxembourg: "société anonyme", "société en commandite par actions", "association d'assurances mutuelles", "société coopérative"

(16) for i Republikken Ungarn: "biztosító részvénytársaság", "biztosító szövetkezet", "harmadik országbeli biztosító magyarországi fióktelepe"

(17) for i Republikken Malta: "limited liability company/kumpannija tà responsabbiltà limitata"

(18) for i Kongeriget Nederlandene: "naamloze vennootschap", "onderlinge waarborgmaatschappij"

(19) for i Republikken Østrig: "Aktiengesellschaft", "Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit"

(20) for i Republikken Polen: "spółka akcyjna", "towarzystwo ubezpieczeń wzajemnych"

(21) for i den Portugisiske Republik: "sociedade anónima", "mútua de seguros"

nyt

(22) i Rumænien: “societate pe actiuni”

2005/68/EF (tilpasset)

(23) for i Republikken Slovenien: "delniška družba"

(24) for i Republikken Slovakiet: "akciová spoločnost"

(25) for i Republikken Finland: "keskinäinen vakuutusyhtiö"/"ömsesidigt försäkringsbolag", "vakuutusosakeyhtiö"/"försäkringsaktiebolag", "vakuutusyhdistys"/"försäkringsförening"

(26) for i Kongeriget Sverige: "försäkringsaktiebolag", "ömsesidigt försäkringsbolag"

(27) for i Det Forenede Kongerige: "Incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited", "societies registered under the Industrial and Provident Societies Acts", "societies registered under the Friendly Societies Acts", "the association of underwriters known as Lloyd's".

(28) under alle omstændigheder og som alternativ til de selskabsformer, der er angivet i punkt a) til y), kan et selskab tage form af et europæisk selskab som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001.

2001/17/EF

BILAG

SÆRLIGT REGISTER, JF. ARTIKEL 10, STK. 3

1. Et forsikringsselskab skal på sit vedtægtsmæssige hjemsted føre et særligt register over de aktiver, som modsvarer de forsikringsmæssige hensættelser, der er beregnet og placeret i overensstemmelse med hjemlandets forskrifter.

2. Hvis et forsikringsselskab driver både skadesforsikringsvirksomhed og livsforsikringsvirksomhed, skal selskabet på hjemstedet føre et særskilt register for hver af de pågældende forsikringskategorier. Når en medlemsstat tillader forsikringsselskaber at drive livsforsikringsvirksomhed og dække de risici, som er nævnt i punkt 1 og 2 i bilag A til direktiv 73/239/EØF, kan den dog fastsætte, at disse selskaber kun skal føre ét register, som er fælles for alle deres aktiviteter.

3. De samlede opførte aktiver - værdiansat i overensstemmelse med den nationale lovgivning i hjemlandet - skal til enhver tid mindst svare til størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser.

4. Dersom et aktiv, som er opført i registret, behæftes med en tinglig rettighed til fordel for en kreditor eller en tredjemand, således at en del af dette aktiv ikke er disponibelt til dækning af forpligtelserne, anføres dette i registeret, og det ikke-disponible beløb medregnes ikke i det i nr. 3 nævnte samlede beløb.

5. Dersom et aktiv, der anvendes til at dække forsikringsmæssige hensættelser, er behæftet med en tinglig rettighed til fordel for en kreditor eller en tredjemand uden at opfylde betingelserne i punkt 4, eller dersom et sådant aktiv er behæftet med et ejendomsforbehold til fordel for en kreditor eller en tredjemand, eller dersom en kreditor har ret til at kræve sin fordring modregnet i forsikringsselskabets fordring, afgøres behandlingen af et sådant aktiv i tilfælde af sanering eller likvidation af forsikringsselskabet for så vidt angår metoden i direktivets artikel 10, stk. 1, litra a), i henhold til hjemlandets lov, undtagen i tilfælde, hvor direktivets artikel 20, 21 eller 22 finder anvendelse på dette aktiv.

6. Sammensætningen af de aktiver, der i overensstemmelse med nr. 1-5 er opført i registeret på det tidspunkt, hvor der indledes en likvidation, kan herefter ikke ændres, og der kan heller ikke foretages ændringer i registrene, bortset fra rettelser af rene skrivefejl eller lignende, undtagen med den kompetente myndigheds godkendelse.

7. Uanset bestemmelsen i nr. 6 skal likvidatorerne til de nævnte aktiver medregne provenuet heraf og værdien af rene præmieindtægter, der er blevet opkrævet inden for den pågældende forsikringsklasse mellem indledningen af likvidationen og tidspunktet for betalingen af forsikringskravet, eller indtil en eventuel overdragelse af forsikringsbestanden har fundet sted.

8. Hvis provenuet af de realiserede aktiver er mindre end den værdi, hvortil de er opført i registrene, skal likvidatorerne begrunde dette over for hjemlandenes kompetente myndigheder.

9. Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder skal træffe passende foranstaltninger for at sikre, at forsikringsselskaberne anvender bestemmelserne i dette bilag fuldt ud.

2005/68/EF art. 59, stk. 9, og bilag II

BILAG I

Beregning af den korrigerede solvens for forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber

1. VALG AF BEREGNINGSMETODE OG GENERELLE PRINCIPPER

A. Medlemsstaterne fastsætter, at beregningen af den korrigerede solvens for de forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, sker efter en af de i punkt 3 beskrevne metoder. En medlemsstat kan dog fastsætte, at de kompetente myndigheder kan tillade eller kræve, at der anvendes en anden af de i punkt 3 beskrevne metoder end den metode, medlemsstaten har valgt.

B. Proportionalitet

Ved beregningen af den korrigerede solvens for et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab medtages den forholdsmæssige andel, som det deltagende selskab besidder i sine tilknyttede selskaber.

Ved "forholdsmæssig andel" forstås enten, hvis metode 1 eller 2 i punkt 3 anvendes, den del af den tegnede kapital, som direkte eller indirekte besiddes af det deltagende selskab, eller, hvis metode 3 i punkt 3 anvendes, de procentdele, der anvendes ved opstillingen af de konsoliderede regnskaber.

Er det tilknyttede selskab et datterselskab, som har et solvensunderskud, skal dog, uanset hvilken metode der anvendes, datterselskabets samlede solvensunderskud medregnes.

Hvis de kompetente myndigheder imidlertid mener, at et moderselskab, der besidder en kapitalandel, helt klart udelukkende hæfter for denne kapitalandel, kan disse kompetente myndigheder tillade, at datterselskabets solvensunderskud medregnes forholdsmæssigt.

Hvis der ikke er kapitaltilknytning mellem nogle af selskaberne i en forsikringsgruppe, fastsætter de kompetente myndigheder, hvilken forholdsmæssig andel der skal tages i betragtning.

C. Eliminering af dobbelt anvendelse af solvensmargenelementer

C.1.Generel behandling af solvensmargenelementer

Uanset hvilken metode, der anvendes ved beregningen af den korrigerede solvenssituation for et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab, skal dobbelt anvendelse af elementer, der kan indgå i solvensmargenen for de forskellige forsikringsselskaber eller genforsikringsselskaber, som medtages i denne beregning, elimineres.

Med henblik herpå skal ved beregningen af den korrigerede solvens for et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab, såfremt anvendelsen af metoderne i punkt 3 ikke resulterer heri, følgende beløb elimineres:

– værdien af ethvert aktiv tilhørende forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet, der udgør finansierede elementer, som kan indgå i solvensmargenen for et tilknyttet forsikringsselskab eller genforsikringsselskab under forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet

– værdien af ethvert aktiv tilhørende et tilknyttet forsikringsselskab eller et tilknyttet genforsikringsselskab under forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet, der udgør finansierede elementer, som kan indgå i solvensmargenen for forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet

– værdien af ethvert aktiv tilhørende et tilknyttet forsikringsselskab eller et tilknyttet genforsikringsselskab under forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet, der udgør finansierede elementer, som kan indgå i solvensmargenen for ethvert andet tilknyttet forsikringsselskab eller tilknyttet genforsikringsselskab under forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet.

C.2. Behandling af visse elementer

Med forbehold af bestemmelserne i punkt C.1 må:

– hensættelser til bonus og fremtidige overskud i et tilknyttet livsforsikringsselskab eller et tilknyttet livsgenforsikringsselskab under det forsikringsselskab eller genforsikringsselskab, for hvilket den korrigerede solvens beregnes, og

– tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i et tilknyttet forsikringsselskab eller et tilknyttet genforsikringsselskab under det forsikringsselskab eller genforsikringsselskab, for hvilket den korrigerede solvens beregnes,

kun indgå i beregningen, hvis de kan anvendes til dækning af solvensmargenkravet for det tilknyttede selskab. Dog skal alle tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele, der udgør en potentiel forpligtelse for det deltagende selskab, holdes uden for beregningen.

Alle tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i det deltagende forsikringsselskab eller det deltagende genforsikringsselskab, der udgør en potentiel forpligtelse for et tilknyttet forsikringsselskab eller et tilknyttet genforsikringsselskab, holdes ligeledes uden for beregningen.

Alle tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i et tilknyttet forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab, der udgør en potentiel forpligtelse for et andet tilknyttet forsikringsselskab under det samme deltagende forsikringsselskab eller genforsikringsselskab, holdes uden for beregningen.

C.3. Overførsel

Hvis de kompetente myndigheder finder, at visse andre elementer end de i punkt C.2 nævnte, der kan indgå i solvensmargenen for et tilknyttet forsikringsselskab eller et tilknyttet genforsikringsselskab, i virkeligheden ikke er til rådighed til dækning af solvensmargenkravet for det deltagende forsikringsselskab eller det deltagende genforsikringsselskab, som den korrigerede solvens beregnes for, kan disse elementer kun medtages i beregningen, hvis de kan anvendes til dækning af solvensmargenkravet for det tilknyttede selskab.

C.4. Summen af de i punkt C.2 og C.3 nævnte elementer må ikke overstige solvensmargenkravet for det tilknyttede forsikringsselskab eller det tilknyttede genforsikringsselskab.

D.Eliminering af kapital, der er skabt inden for en gruppe

Ved beregningen af den korrigerede solvens tages der ikke hensyn til elementer, der kan indgå i solvensmargenen, og som hidrører fra indbyrdes finansiering mellem forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet og:

– et tilknyttet selskab

– et deltagende selskab

– et andet tilknyttet selskab under et af forsikringsselskabets eller genforsikringsselskabets deltagende selskaber.

Endvidere tages der ikke hensyn til elementer, som kan indgå i solvensmargenen for et tilknyttet forsikringsselskab eller et tilknyttet genforsikringsselskab under det forsikringsselskab eller genforsikringsselskab, for hvilket den korrigerede solvens beregnes, når de hidrører fra indbyrdes finansiering med ethvert andet tilknyttet selskab under dette forsikringsselskab eller genforsikringsselskab.

Der er navnlig tale om indbyrdes finansiering, når et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab eller et af dets tilknyttede selskaber besidder andele i eller yder lån til et andet selskab, som direkte eller indirekte besidder et element, der kan indgå i det førstnævnte selskabs solvensmargen.

E. De kompetente myndigheder sørger for, at den korrigerede solvens beregnes med samme hyppighed som solvensmargenen for forsikringsselskaber eller genforsikringsselskaber i henhold til direktiv 73/239/EØF, 91/674/EØF, 2002/83/EF og 2005/68/EF. Værdien af aktiverne og passiverne opgøres i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 73/239/EØF, 91/674/EØF, 2002/83/EF og 2005/68/EF.

2. BEREGNINGSMETODERNES ANVENDELSE

2.1. Tilknyttede forsikringsselskaber og tilknyttede genforsikringsselskaber

Den korrigerede solvens beregnes i overensstemmelse med de generelle principper og metoder, der er fastlagt i dette bilag.

Har forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet mere end ét tilknyttet forsikringsselskab eller ét tilknyttet genforsikringsselskab, skal beregningen af den korrigerede solvens i forbindelse med alle metoderne foretages ved medtagelse af hvert af disse tilknyttede forsikringsselskaber eller tilknyttede genforsikringsselskaber.

I tilfælde af successive kapitalinteresser (f.eks. hvis et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab er deltagende selskab i et andet forsikringsselskab eller genforsikringsselskab, som selv er deltagende selskab i et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab) skal beregningen af den korrigerede solvens foretages for hvert deltagende forsikringsselskab eller deltagende genforsikringsselskab, som har mindst ét tilknyttet forsikringsselskab eller ét tilknyttet genforsikringsselskab.

Medlemsstaterne kan undlade at beregne den korrigerede solvens for et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab:

– når selskabet er et tilknyttet selskab under et andet forsikringsselskab eller genforsikringsselskab, der har opnået tilladelse i samme medlemsstat, og der ved beregningen af den korrigerede solvens for det deltagende forsikringsselskab eller genforsikringsselskab tages hensyn til dette tilknyttede selskab, eller

– når selskabet er et tilknyttet selskab under et forsikringsholdingselskab med vedtægtsmæssigt hjemsted i samme medlemsstat som forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet, og der ved beregningen tages hensyn til dette forsikringsholdingselskab og dette tilknyttede forsikringsselskab eller tilknyttede genforsikringsselskab.

Medlemsstaterne kan ligeledes undlade at beregne den korrigerende solvens for et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab, når selskabet er et tilknyttet forsikringsselskab eller et tilknyttet genforsikringsselskab under et andet forsikringsselskab, under et genforsikringsselskab eller under et forsikringsholdingselskab med vedtægtsmæssigt hjemsted i en anden medlemsstat, og de pågældende medlemsstaters kompetente myndigheder er blevet enige om at overlade det til den kompetente myndighed i denne anden medlemsstat at føre supplerende tilsyn.

I alle tilfælde kan der kun gives dispensation, hvis de elementer, som kan indgå i solvensmargenen for de forsikringsselskaber eller genforsikringsselskaber, der tages hensyn til ved beregningen, er fordelt på passende vis mellem disse selskaber i overensstemmelse med de kompetente myndigheders krav.

Når et tilknyttet forsikringsselskab eller et tilknyttet genforsikringsselskab har sit vedtægtsmæssige hjemsted i en anden medlemsstat end det forsikringsselskab eller det genforsikringsselskab, den korrigerede solvens beregnes for, kan medlemsstaterne fastsætte, at der ved beregningen tages hensyn til det tilknyttede selskabs solvenssituation, således som den vurderes af denne anden medlemsstats kompetente myndigheder.

2.2. Mellemliggende forsikringsholdingselskaber

Ved beregningen af den korrigerede solvens for et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab, som gennem et forsikringsholdingselskab har en kapitalinteresse i et tilknyttet forsikringsselskab, i et tilknyttet genforsikringsselskab, i et tredjelandsforsikringsselskab eller i et tredjelandsgenforsikringsselskab, tages der hensyn til det mellemliggende forsikringsholdingselskabs situation. Udelukkende med henblik på denne beregning, som udføres i overensstemmelse med de generelle principper og metoder, der er beskrevet i dette bilag, behandles dette forsikringsholdingselskab som et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab, for hvilket der gælder et solvenskrav på nul og de samme betingelser som dem, der er fastsat i artikel 16 i direktiv 73/239/EØF, i artikel 27 i direktiv 2002/83/EF eller i artikel 36 i direktiv 2005/68/EF for så vidt angår de elementer, som kan indgå i solvensmargenen.

2.3. Tilknyttede tredjelandsforsikringsselskaber og tilknyttede tredjelandsgenforsikringsselskaber

Ved beregningen af den korrigerede solvens for et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab, som er et deltagende selskab i et tredjelandsforsikringsselskab eller i et tredjelandsgenforsikringsselskab, sidestilles sidstnævnte selskab, udelukkende med henblik på denne beregning, med et tilknyttet forsikringsselskab eller et tilknyttet genforsikringsselskab, og der anvendes de generelle principper og metoder, der er beskrevet i dette bilag.

Når det tredjeland, hvor dette tilknyttede selskab har sit vedtægtsmæssige hjemsted, kræver, at selskabet opnår tilladelse, og pålægger det et krav om solvens mindst svarende til kravet i direktiv 73/239/EØF, 2002/83/EF eller 2005/68/EF på grund af elementerne til dækning af dette krav, kan medlemsstaterne imidlertid fastsætte, at der ved beregningen skal tages hensyn til det solvenskrav, det tilknyttede selskab skal opfylde, og til de elementer, der kan medtages, når det pågældende tredjelands krav i så henseende skal opfyldes.

2.4. Tilknyttede kreditinstitutter, investeringsselskaber og finansieringsinstitutter

Ved beregningen af den korrigerede solvens for et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab, der er deltagende selskab i et kreditinstitut, investeringsselskab eller finansieringsinstitut, anvendes reglerne i artikel 16 i direktiv 73/239/EØF, artikel 27 i direktiv 2002/83/EF og artikel 36 i direktiv 2005/68/EF om fratrækning af sådanne kapitalinteresser med de fornødne tilpasninger samt bestemmelserne om medlemsstaternes mulighed for under visse betingelser at tillade alternative metoder og at tillade, at sådanne kapitalinteresser ikke fratrækkes.

2,5. Manglende nødvendige informationer

Når de kompetente myndigheder, uanset årsagen, ikke kan få adgang til de oplysninger, som er nødvendige for beregningen af den korrigerede solvens for et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab, og som vedrører et tilknyttet selskab med vedtægtsmæssigt hjemsted i en medlemsstat eller et tredjeland, trækkes dette selskabs bogførte værdi i det deltagende forsikringsselskab eller genforsikringsselskab fra de elementer, som kan indgå i den korrigerede solvensmargen. Overskud ved deltagelsen kan i så fald heller ikke komme i betragtning blandt de elementer, som kan indgå i den korrigerede solvensmargen.

3. BEREGNINGSMETODER

Metode 1:Metode med fradrag og sammenlægning

Den korrigerede solvens for det deltagende forsikringsselskab eller det deltagende genforsikringsselskab er forskellen mellem:

i) summen af:

a) de elementer, som kan indgå i solvensmargenen for det deltagende forsikringsselskab eller det deltagende genforsikringsselskab, og

b) det deltagende forsikringsselskabs eller det deltagende genforsikringsselskabs forholdsmæssige andel i de elementer, som kan indgå i det tilknyttede forsikringsselskabs eller det tilknyttede genforsikringsselskabs solvensmargen

og

- summen af:

a) det tilknyttede forsikringsselskabs eller det tilknyttede genforsikringsselskabs bogførte værdi i det deltagende forsikringsselskab eller det deltagende genforsikringsselskab

b) solvenskravet for det deltagende forsikringsselskab eller det deltagende genforsikringsselskab og

c) den forholdsmæssige andel af solvenskravet for det tilknyttede forsikringsselskab eller det tilknyttede genforsikringsselskab.

Når kapitalinteresserne i det tilknyttede forsikringsselskab eller det tilknyttede genforsikringsselskab helt eller delvis indebærer et indirekte ejerskab, medregnes værdien af et sådant indirekte ejerskab under nr. ii), litra a), idet der tages hensyn til de relevante successive interesser, og under nr. i), litra b), og nr. ii), litra c), medregnes de tilsvarende forholdsmæssige andele i de elementer, som kan indgå i det tilknyttede forsikringsselskabs eller det tilknyttede genforsikringsselskabs solvensmargen.

Metode 2:Metode med fradrag af krav

Den korrigerede solvens for det deltagende forsikringsselskab eller det deltagende genforsikringsselskab er forskellen mellem:

i) summen af de elementer, som kan indgå i solvensmargenen for det deltagende forsikringsselskab eller det deltagende genforsikringsselskab

og

- summen af:

a) solvenskravet for det deltagende forsikringsselskab eller det deltagende genforsikringsselskab og

b) den forholdsmæssige andel af solvenskravet for det tilknyttede forsikringsselskab eller det tilknyttede genforsikringsselskab.

Ved værdiansættelsen af de elementer, som kan indgå i solvensmargenen, opgøres kapitalinteresserne som beskrevet i dette direktiv efter den indre værdis metode i overensstemmelse med den fastsatte mulighed i artikel 59, stk. 2, litra b), i direktiv 78/660/EØF.

Metode 3:Metode baseret på regnskabskonsolidering

Beregningen af den korrigerede solvens for det deltagende forsikringsselskab eller det deltagende genforsikringsselskab tager udgangspunkt i de konsoliderede regnskaber. Den korrigerede solvens for det deltagende forsikringsselskab eller det deltagende genforsikringsselskab er forskellen mellem de elementer, som kan indgå i solvensmargenen, beregnet på grundlag af de konsoliderede regnskabsoplysninger, og

a) enten summen af solvenskravet for det deltagende forsikringsselskab eller det deltagende genforsikringsselskab og den forholdsmæssige andel af solvenskravene for de tilknyttede forsikringsselskaber eller de tilknyttede genforsikringsselskaber, som svarer til de fastsatte procentdele ved opstillingen af de konsoliderede regnskaber

b) solvenskravet beregnet på grundlag af de konsoliderede regnskabsoplysninger.

Bestemmelserne i direktiv 73/239/EØF, 91/674/EØF, 2002/83/EF og 2005/68/EF anvendes ved beregningen af de elementer, som kan indgå i solvensmargenen, og af solvenskravet på grundlag af de konsoliderede regnskabsoplysninger.

BILAG II

SUPPLERENDE TILSYN MED FORSIKRINGSSELSKABER OG GENFORSIKRINGSSELSKABER, DER ER DATTERSELSKABER AF ET FORSIKRINGSHOLDINGSELSKAB, TREDJELANDSFORSIKRINGSSELSKAB ELLER TREDJELANDSGENFORSIKRINGSSELSKAB

1. Er der tale om to eller flere af de i artikel 2, stk. 2, omhandlede forsikringsselskaber eller genforsikringsselskaber, som er datterselskaber af et forsikringsholdingselskab, tredjelandsforsikringsselskab eller tredjelandsgenforsikringsselskab, og som har deres vedtægtsmæssige hjemsted i forskellige medlemsstater, sørger de kompetente myndigheder for, at den i dette bilag beskrevne metode anvendes på en sammenhængende måde.

De kompetente myndigheder fører supplerende tilsyn med samme hyppighed, som de foretager beregningen af solvensmargenen for forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber i henhold til direktiv 73/239/EØF, 91/674/EØF, 2002/83/EF og 2005/68/EF.

2. Medlemsstaterne kan give afkald på den i dette bilag omhandlede beregning for et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab:

– hvis forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet er et tilknyttet selskab under et andet forsikringsselskab eller genforsikringsselskab og er medtaget i beregningen i henhold til dette bilag for dette andet selskab

– hvis forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet og et eller flere andre forsikringsselskaber eller genforsikringsselskaber, der har opnået tilladelse i samme medlemsstat, har samme forsikringsholdingselskab, tredjelandsforsikringsselskab eller tredjelandsgenforsikringsselskab som moderselskab, og forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet er medtaget i beregningen i henhold til dette bilag for et af disse andre selskaber

– hvis forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet og et eller flere andre forsikringsselskaber eller genforsikringsselskaber, der har opnået tilladelse i andre medlemsstater, har samme forsikringsholdingselskab, tredjelandsforsikringsselskab eller tredjelandsgenforsikringsselskab som moderselskab, og der er indgået en aftale i henhold til artikel 4, stk. 2, om, at en anden medlemsstats tilsynsmyndighed skal føre supplerende tilsyn i henhold til dette bilag.

Er der tale om successive kapitalinteresser (f.eks. et forsikringsholdingselskab, et tredjelandsforsikringsselskab eller et tredjelandsgenforsikringsselskab, der selv besiddes af et andet forsikringsholdingselskab, et tredjelandsforsikringsselskab eller et tredjelandsgenforsikringsselskab), kan medlemsstaterne nøjes med at foretage beregningerne i henhold til dette bilag for forsikringsselskabets eller genforsikringsselskabets øverste moderselskab, der er et forsikringsholdingselskab, tredjelandsforsikringsselskab eller tredjelandsgenforsikringsselskab.

3. De kompetente myndigheder sørger for, at der for forsikringsholdingselskabet, tredjelandsforsikringsselskabet eller tredjelandsgenforsikringsselskabet foretages tilsvarende beregninger som dem, der er beskrevet i bilag I.

Det vil sige, at de generelle principper og metoder, der er beskrevet i bilag I, anvendes i forbindelse med forsikringsholdingselskabet, tredjelandsforsikringsselskabet eller tredjelandsgenforsikringsselskabet.

Udelukkende med henblik på denne beregning behandles moderselskabet som et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab, for hvilket der gælder:

– et solvenskrav på nul, når der er tale om et forsikringsholdingselskab

– et solvenskrav, der fastsættes efter principperne i punkt 2.3 i bilag I, når der er tale om et tredjelandsforsikringsselskab eller et tredjelandsgenforsikringsselskab

og de samme betingelser som dem, der er fastsat i artikel 16 i direktiv 73/239/EØF, artikel 27 i direktiv 2002/83/EF og artikel 36 i direktiv 2005/68/EF, med hensyn til de elementer, som kan indgå i solvensmargenen.

4. Manglende nødvendige informationer

Når de kompetente myndigheder, uanset årsagen, ikke kan få adgang til de oplysninger, der er nødvendige for den i dette bilag omhandlede beregning for et tilknyttet selskab med vedtægtsmæssigt hjemsted i en medlemsstat eller et tredjeland, trækkes dette selskabs bogførte værdi i det deltagende selskab fra de elementer, som kan indgå i denne beregning. Overskud ved deltagelsen kan i så fald heller ikke komme i betragtning blandt de elementer, som kan indgå i denne beregning.

nyt

BILAG IV

Standardformel for solvenskapitalkravet (SCR)

1. Beregning af det primære solvenskapitalkrav

Det primære solvenskapitalkrav, jf. artikel 103, stk. 1, beregnes på følgende måde:

(...PICT...)

hvor SCRi betegner risikomodul i, SCRj betegner risikomodul j, og hvor "i,j" betyder, at summen af de forskellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af følgende:

– SCR non-life betegner risikomodulet for skadesforsikringer

– SCR life betegner risikomodulet for livsforsikringer

– SCR special health betegner risikomodulet for særlige sygeforsikringer

– SCR market betegner markedsrisikomodulet

– SCR default betegner risikomodulet for "modparts misligholdelse".

Faktoren Corr i,j betegner den post, der er fastlagt i række i og i kolonne j i den følgende korrelationsmatrix:

ji | Marked | Misligholdelse | Liv | "Special health" | Skade |

Marked | 1 | 0,25 | 0,25 | 0,25 | 0,25 |

Misligholdelse | 0,25 | 1 | 0,25 | 0,25 | 0,5 |

Liv | 0,25 | 0,25 | 1 | 0,25 | 0 |

"Special health" | 0,25 | 0,25 | 0,25 | 1 | 0 |

Skade | 0,25 | 0,5 | 0 | 0 | 1 |

2. Beregning af risikomodulet for skadesforsikringer

Risikomodulet for skadesforsikring, jf. artikel 104, stk. 2, beregnes på følgende måde:

(...PICT...)

hvor SCRi betegner delmodul i, SCRj betegner delmodul j, og hvor "i,j" betyder, at summen af de forskellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af følgende:

– SCR nl premium and reserve betegner delmodulet "non-life premium and reserve risk"

– SCR nl catastrophe betegner delmodulet "non-life catastrophe risk".

3. Beregning af tegningsrisikomodulet for livsforsikringer

Risikomodulet for livsforsikring, jf. artikel 104, stk. 3, beregnes på følgende måde:

(...PICT...)

hvor SCRi betegner delmodul i, SCRj betegner delmodul j, og hvor "i,j" betyder, at summen af de forskellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af følgende:

– SCR mortality betegner delmodulet "mortality risk"

– SCR longevity betegner delmodulet "longevity risk"

– SCR disability betegner delmodulet "disability - morbidity risk"

– SCR life expense betegner delmodulet "life expense risk"

– SCR revision betegner delmodulet "revision risk"

– SCR lapse betegner delmodulet "lapse risk"

– SCR life catastrophe betegner delmodulet "life catastrophe risk".

4. Beregning af tegningsrisikomodulet for særlige sygeforsikringer

Risikomodulet for særlige sygeforsikringer, jf. artikel 104, stk. 4, beregnes på følgende måde:

(...PICT...)

hvor SCRi betegner delmodul i, SCRj betegner delmodul j, og hvor "i,j" betyder, at summen af de forskellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af følgende:

– SCR health premium and reserve betegner delmodulet "health premium and reserve risk"

– SCR health expense betegner delmodulet "health expense risk"

– SCR health epidemic betegner delmodulet "health epidemic risk".

5. Beregning af markedsrisikomodulet

Markedsrisikomodulet, jf. artikel 104, stk. 5, beregnes på følgende måde:

(...PICT...)

hvor SCRi betegner delmodul i, SCRj betegner delmodul j, og hvor "i,j" betyder, at summen af de forskellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af følgende:

– SCR interest rate betegner delmodulet "interest rate risk"

– SCR equity betegner delmodulet "equity risk"

– SCR property betegner delmodulet "property risk"

– SCR spread betegner delmodulet "spread risk"

– SCR concentration betegner delmodulet "market risk concentrations"

– SCR currency betegner delmodulet "currency risk".

92/49/EØF art. 44, stk. 2 (tilpasset)

BILAG V

Grupper af skadesforsikringsklasser, jf. artikel 156

Grupperne af klasser defineres således:

1. ulykker og sygdom (1 og 2 i bilag I)

2. bilforsikring (3, 7 og 10 i bilag I; tallene vedrørende klasse 10, bortset fra fragtførerens ansvar, præciseres senere)

3. brand og andre skader på ejendom (8 og 9 i bilag I)

4. luftfarts-, sø- og transportforsikring (4, 5, 6, 7, 11 og 12 i bilag I)

5. almindelig ansvarsforsikring (13 i bilag I)

6. kredit og kaution (14 og 15 i bilag I)

7. øvrige klasser (16, 17 og 18 i bilag I).

nyt

BILAG VI

Del A

Ophævede direktiver med en liste over deres successive ændringer

(jf. artikel 319)

Rådets direktiv 64/225/EØF(EFT 56 af 4.4.1964, s. 878) | |

bilag I, punkt III, nr. G, nr. 1, i tiltrædelsesakten af 1973(EUT L 236 af 23.9.2003, s. 342) | |

Rådets første direktiv 73/239/EØF(EFT L 228 af 16.8.1973, s. 3) | |

Rådets direktiv 76/580/EØF(EFT L 189 af 13.7.1976, s. 13) | kun artikel 1 |

Rådets direktiv 84/641/EØF(EFT L 339 af 27.12.1984, s. 21) | kun artikel 1 til 14 |

Rådets direktiv 87/343/EØF(EFT L 185 af 4.7.1987, s. 72) | |

Rådets direktiv 87/344/EØF(EFT L 185 af 4.7.1987, s. 77) | kun artikel 9 |

Rådets andet direktiv 88/357/EØF(EFT L 172 af 4.7.1988, s. 1) | kun artikel 9, 10 og 11 |

Rådets direktiv 90/618/EØF(EFT L 330 af 29.11.1990, s. 44) | kun artikel 2, 3 og 4 |

Rådets direktiv 92/49/EØF(EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1) | kun artikel 4, 5, 6, 7, 9, 10, 11, 13, 14, 17, 18, 24, 32, 33 og 53 |

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EØF(EFT L 168 af 18.7.1995, s. 7) | kun artikel 2, stk. 2, tredje led, og artikel 3, stk. 1 |

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EØF(EFT L 181 af 20.7.2000, s. 65) | kun artikel 8 |

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/13/EF(EFT L 77 af 20.3.2002, s. 17) | |

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF(EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1) | kun artikel 22 |

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9) | kun artikel 4 |

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1) | kun artikel 57 |

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/101/EF(EUT L 363 af 20.12.2006, s. 238) | kun bilagets punkt I |

Rådets direktiv 73/240/EØF(EFT L 228 af 16.8.1973, s. 20) | |

Rådets direktiv 76/580/EØF(EFT L 189 af 13.7.1976, s. 13) | |

Rådets direktiv 78/473/EØF(EFT L 151 af 7.6.1978, s. 25) | |

Rådets direktiv 84/641/EØF(EFT L 339 af 27.12.1984, s. 21) | |

Rådets direktiv 87/344/EØF(EFT L 185 af 4.7.1987, s. 77) | |

Rådets andet direktiv 88/357/EØF(EFT L 172 af 4.7.1988, s. 1) | |

Rådets direktiv 90/618/EØF(EFT L 330 af 29.11.1990, s. 44) | kun artikel 5 til 10 |

Rådets direktiv 92/49/EØF(EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1) | kun artikel 12, stk. 1, og artikel 19, 23, 27, 30, 34, 35, 36, 37, 39, 40, 42, 43, 44, 45 og 46 |

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EØF(EFT L 181 af 20.7.2000, s. 65) | kun artikel 9 |

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF(EUT L 149 af 11.6.2005, s. 14) | kun artikel 3 |

Rådets direktiv 92/49/EØF(EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1) | |

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EØF(EFT L 168 af 18.7.1995, s. 7) | kun artikel 2, stk. 1, første led, artikel 4, stk. 1, 3 og 5, og artikel 5, andet led |

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF(EFT L 290 af 17.11.2000, s. 27) | kun artikel 2 |

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF(EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1) | kun artikel 24 |

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9) | kun artikel 6 |

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1) | kun artikel 58 |

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF(EFT L 330 af 5.12.1998, s. 1) | |

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF(EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1) | kun artikel 28 |

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9) | kun artikel 7 |

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1) | kun artikel 59 |

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF(EFT L 110 af 20.4.2001, s. 28) | |

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF(EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1) | |

Rådets direktiv 2004/66/EF(EUT L 168 af 1.5.2004, s. 35) | kun bilagets punkt II |

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9) | kun artikel 8 |

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1) | kun artikel 60 |

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/101/EF(EUT L 363 af 20.12.2006, s. 238) | kun bilagets punkt III |

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1) | |

DEL B

Liste over frister for gennemførelse i national ret

(jf. artikel 319)

Direktiv | Gennemførelsesfrist | Anvendelsesfrist |

64/225/EØF | 17. november 2002 | |

73/239/EØF | 31. januar 1975 | |

73/240/EØF | 31. december 1976 | |

76/580/EØF | 31. december 1976 | |

78/473/EØF | 3. december 1979 | 3. juni 1980 |

84/641/EØF | 30. juni 1987 | 1. januar 1988 |

87/343/EØF | 1. januar 1990 | 1. juli 1990 |

87/344/EØF | 1. januar 1990 | 1. juli 1990 |

88/357/EØF | 30. december 1989 | 30. juni 1990 |

90/618/EØF | 20. maj 1992 | 20. november 1992 |

92/49/EØF | 31. december 1993 | 1. juli 1994 |

95/26/EØF | 18. juli 1996 | 18. juli 1996 |

98/78/EF | 5. juni 2000 | |

2000/26/EØF | 17. november 2002 | 17. november 2002 |

2000/64/EF | 17. november 2002 | 17. november 2002 |

2001/17/EF | 20. april 2003 | |

2002/13/EF | 20. september 2003 | |

2002/83/EF | 20. september 2003 | |

2004/66/EF | 1. maj 2004 | |

2002/87/EF | 10. august 2004 | |

2005/1/EF | 13. maj 2005 | |

2005/14/EF | 11. maj 2005 | |

2005/68/EF | 10. december 2007 | |

2006/101/EF | 1. januar 2007 | |

BILAG VII

sammenligningstabel

Direktiv73/239/EØF | Direktiv78/473/EØF | Direktiv84/641/EØF | Direktiv87/344/EØF | Direktiv88/357/EØF | Direktiv 90/618/EØF | Direktiv92/49/EØF | Direktiv98/78/EF | Direktiv2001/17/EF | Direktiv2002/83/EF | Direktiv2005/68/EF | Nærværende direktiv |

Artikel 1, stk. 1 | | | | | | | | | Artikel 2, første punktum | Artikel 1, stk. 1 | Artikel 1, nr. 1 |

Artikel 2, nr. 1, litra a)-c) | | | | | | | | | | | --- |

Artikel 2, nr. 1, litra d) | | | | | | | | | Artikel 3, stk. 4 | | Artikel 3 |

Artikel 2, nr. 2, litra a)-c) | | | | | | | | | | | Artikel 5, nr. 1-3 |

Artikel 2, nr. 2, litra d) | | | Artikel 1, stk. 1 | | | | | | | | Artikel 5, nr. 4 |

Artikel 3, stk. 1 | | | | | | | | | | | --- |

Artikel 3, stk. 2 | | | | | | | | | | | Artikel 7 |

Artikel 4, første punktum | | | | | | | | | | | Artikel 8, første punktum |

Artikel 4, litra a) og c) | | | | | | | | | | | Artikel 8, nr. 2) og 3) |

Artikel 4, litra d) | | | | | | | | | | | Artikel 8, nr. 5) |

Artikel 4, litra b) og (e) | | | | | | | | | | | --- |

Artikel 5 | | | | | | | | | | | --- |

Artikel 6 | | | | | | | | | | | --- |

Artikel 7 | | | | | | | | | | | --- |

Artikel 8 | | | | | | | | | | | --- |

Artikel 9 | | | | | | | | | | | --- |

Artikel 10 | | | | | | | | | | | --- |

Artikel 11 | | | | | | | | | | | --- |

Artikel 12 | | | | | | | | | Artikel 9 | Artikel 13 | Artikel 25 |

Artikel 13 | | | | | | | | | | | --- |

Artikel 14 | | | | | | | | | | | --- |

Artikel 15 | | | | | | | | | | | Artikel 74-84 |

Artikel 16 | | | | | | | | | | | Artikel 85-98 |

Artikel 16a | | | | | | | | | | | Artikel 99-124 |

Artikel 17, stk. 1 | | | | | | | | | | | Artikel 125 og artikel 126, stk. 1, litra a)-c) |

Artikel 17, stk. 2 | | | | | | | | | | | Artikel 126, stk. 1, litra d) |

Artikel 18 | | | | | | | | | | | --- |

Artikel 19 | | | | | | | | | | | --- |

Artikel 20 | | | | | | | | | | | --- |

Artikel 21 | | | | | | | | | | | --- |

Artikel 22 | | | | | | | | | | | --- |

Artikel 23, stk. 1 | | | | | | | | | | | Artikel 159, stk. 1 |

Artikel 23, stk. 2 | | | | | | | | | | | Artikel 159, stk. 2, litra a)-d), f) og h), og stk. 3 |

Artikel 24 | | | | | | | | | | | --- |

Artikel 25, stk. 1 | | | | | | | | | | | --- |

Artikel 25, stk. 2 | | | | | | | | | | | Artikel 163, stk. 3 |

Artikel 25, stk. 3 | | | | | | | | | | | --- |

Artikel 26 | | | | | | | | | | | --- |

Artikel 27 | | | | | | | | | | | --- |

Artikel 28 | | | | | | | | | | | Artikel 167 |

Artikel 29 | | | | | | | | | Artikel 57 | | Artikel 168 |

Artikel 30, stk. 1-4 | | | | | | | | | | | --- |

Artikel 30, stk. 5 | | | | | | | | | | | Artikel 314, stk. 4 |

Artikel 31 | | | | | | | | | | | --- |

Artikel 32 | | | | | | Artikel 5, stk. 2 | | | | | Artikel 15, stk. 3, første afsnit |

Artikel 33 | | | | | | | | | | | --- |

Artikel 34 | | | | | | | | | | | --- |

Artikel 35 | Artikel 10 | Artikel 19, stk. 1 | Artikel 10 | Artikel 32 | Artikel 12, andet afsnit | Artikel 57, stk. 1 | Artikel 11, stk. 1 og 3 | Artikel 31, stk. 1 | Artikel 69, stk. 1-4 | Artikel 64, stk. 1 | Artikel 318, stk. 1 |

Artikel 36 | Artikel 11 | Artikel 19, stk. 2 | Artikel 11 | Artikel 33 | Artikel 12, første afsnit | Artikel 57, stk. 2 | Artikel 11, stk. 4 | Artikel 31, stk. 3 | Artikel 70 | Artikel 64, stk. 2 | Artikel 318, stk. 2 Artikel 318, stk. 2 |

Artikel 37 | | | | | | | | | | | --- |

Artikel 38 | Artikel 12 | Artikel 21 | Artikel 12 | Artikel 35 | Artikel 13 | Artikel 58 | Artikel 13 | Artikel 33 | Artikel 73 | Artikel 66 | Artikel 321 |

Bilag, del A | | | | | | | | | | | Artikel 15, stk. 2, andet afsnit |

Bilag, del B | | | | | | | | | | | --- |

Bilag, del C | | | | | | | | | | | Artikel 16, stk. 1 |

| Artikel 1 | | | | | | | | | | Artikel 197, stk. 1 |

| Artikel 1, stk. 1 | | | | | | | | | | Artikel 197, stk. 2 |

| Artikel 1, stk. 2 | | | | | | | | | | --- |

| Artikel 2, stk. 1 | | | | | | | | | | Artikel 197, litra a)-f) |

| Artikel 2, stk. 2 | | | | | | | | | | Artikel 197, stk. 4 |

| Artikel 3 | | | | | | | | | | Artikel 198 |

| Artikel 4, stk. 1 | | | | | | | | | | Artikel 199, stk. 1 |

| Artikel 4, stk. 2 | | | | | | | | | | Artikel 199, stk. 2 |

| Artikel 5 | | | | | | | | | | Artikel 200 |

| Artikel 6 | | | | | | | | | | Artikel 202 |

| Artikel 7 | | | | | | | | | | Artikel 201 |

| Artikel 8 | | | | | | | | | | Artikel 203 |

| Artikel 9 | | | | | | | | | | --- |

| | Artikel 1, stk. 1 | | | | | | | Artikel 2, første punktum | | Artikel 2, stk. 1, første afsnit |

| | Artikel 1, stk. 2 | | | | | | | | | Artikel 2, stk. 2 |

| | Artikel 1, stk. 3 | | | | | | | | | ---- |

| | Artikel 2, undtagen sidste afsnit | | | | | | | | | Artikel 6 |

| | Artikel 2, litra b), sidste afsnit | | | | | | | | | Artikel 15, stk. 4 |

| | Artikel 3 | | | | | | | | | |

| | Artikel 4 | | | | | | | | | Artikel 8, nr. 1) |

| | Artikel 5 | | | | | | | | | |

| | Artikel 6 | | | | | | | | | |

| | Artikel 7 | | | | | | | | | |

| | Artikel 8 | | | | | | | | | |

| | Artikel 9 | | | | | | | | | |

| | Artikel 10 | | | | | | | | | |

| | Artikel 11, stk. 1 | | | | | | | | | Artikel 33, stk. 1 |

| | Artikel 11, stk. 2 | | | | | | | | | --- |

| | Artikel 12, stk. 1 | | | | | | | | | Artikel 164, stk. 1, litra b) og c), og stk. 4 |

| | Artikel 12, stk. 2 | | | | | | | | | Artikel 164, stk. 2 |

| | Artikel 12, stk. 3 | | | | | | | | | Artikel 164, stk. 3 |

| | Artikel 12, stk. 4 | | | | | | | | | Artikel 164, stk. 4 |

| | Artikel 13 | | | | | | | | | Artikel 165, stk. 2, andet afsnit |

| | Artikel 14 | | | | | | | | | Artikel 204 |

| | Artikel 15 | | | | | | | | | --- |

| | Artikel 16 | | | | | | | | | --- |

| | Artikel 17 | | | | | | | | | --- |

| | Artikel 18 | | | | | | | | | --- |

| | Artikel 20 | | | | | | | | | --- |

| | | Artikel 1 | | | | | | | | --- |

| | | Artikel 2 | | | | | | | | Artikel 205 |

| | | Artikel 3, stk. 1 | | | | | | | | Artikel 206 |

| | | Artikel 3, stk. 2 | | | | | | | | Artikel 207, stk. 1, første afsnit, og stk. 2, 3 og 4 |

| | | Artikel 3, stk. 3 | | | | | | | | Artikel 207, stk. 1, andet afsnit |

| | | Artikel 4 | | | | | | | | Artikel 208 |

| | | Artikel 5 | | | | | | | | Artikel 209 |

| | | Artikel 6 | | | | | | | | Artikel 210 |

| | | Artikel 7 | | | | | | | | Artikel 211 |

| | | Artikel 8 | | | | | | | | Artikel 212 |

| | | Artikel 9 | | | | | | | | Artikel 16, stk. 2 |

| | | | Artikel 2, litra a)-c) og e)-f) | | | | | | | --- |

| | | | Artikel 2, litra d) | | | | | | | Artikel 13, nr. 10 |

| | | | Artikel 3 | | | | | | | Artikel 142, stk. 1, andet afsnit |

| | | | Artikel 4 | | | | | | | Artikel 194 |

| | | | Artikel 5 | | | | | | | Artikel 176, stk. 2 |

| | | | Artikel 6 | | | | | | | |

| | | | Artikel 7, stk. 1), litra a)-e) | | | | | | | Artikel 175 |

| | | | Artikel 7, litra f) | | | | | | | Artikel 176, stk. 1 |

| | | | Artikel 7, litra g) | | | | | | | Artikel 177 |

| | | | Artikel 7, litra h) | | | | | | | Artikel 178 |

| | | | Artikel 7, litra i) | | | | | | | Artikel 179 |

| | | | Artikel 7, stk. 2 | | | | | | | Artikel 180 |

| | | | Artikel 7, stk. 3 | | | | | | | Artikel 181 |

| | | | Artikel 8, stk. 1-3 | | | | | | | Artikel 182, stk. 1-3 |

| | | | Artikel 8, stk. 4, litra a) | | Artikel 30, stk. 1 | | | | | Artikel 182, stk. 4, første afsnit |

| | | | Artikel 8, stk. 4, litra b) | | | | | | | --- |

| | | | Artikel 8, stk. 4, litra c) og d) | | | | | | | Artikel 182, stk. 4, andet og tredje afsnit |

| | | | Artikel 8, stk. 5), litra a) og b) | | | | | | | Artikel 182, stk. 5 |

| | | | Artikel 8, stk. 5, litra c) | | | | | | | Artikel 182, stk. 6 |

| | | | Artikel 9 | | | | | | | --- |

| | | | Artikel 20 | | | | | | | --- |

| | | | Artikel 11 | | | | | | | --- |

| | | | Artikel 12 | | | | | | | --- |

| | | | Artikel 13 | | | | | | | --- |

| | | | Artikel 14 | | | | | | | --- |

| | | | Artikel 15 | | | | | | | --- |

| | | | Artikel 16 | | | | | | | --- |

| | | | Artikel 17 | | | | | | | --- |

| | | | Artikel 18 | | | | | | | --- |

| | | | Artikel 19 | | | | | | | --- |

| | | | Artikel 20 | | | | | | | --- |

| | | | Artikel 21 | | | | | | | --- |

| | | | Artikel 22 | | | | | | | --- |

| | | | Artikel 23 | | | | | | | --- |

| | | | Artikel 24 | | | | | | | --- |

| | | | Artikel 25 | | | | | | | --- |

| | | | Artikel 26 | | | | | | | --- |

| | | | Artikel 27 | | | | | | | --- |

| | | | Artikel 28 | | | | | | | --- |

| | | | Artikel 29 | | | | | | | |

| | | | Artikel 30 | | | | | | | Artikel 311 |

| | | | Artikel 31 | | | | | | | Artikel 312, stk. 2 |

| | | | Artikel 34 | | | | | | | --- |

| | | | Bilag 1 | | | | | | | --- |

| | | | Bilag 2 A | | | | | | | --- |

| | | | Bilag 2 B | | | | | | | --- |

| | | | | Artikel 1, litra a) | | | | | | --- |

| | | | | Artikel 1, litra b) | | | | | | Artikel 13, nr. 19) |

| | | | | Artikel 1c and d | | | | | | --- |

| | | | | Artikel 1, litra e) | | | | | | Artikel 13, nr. 20) |

| | | | | Artikel 2 | | | | | | --- |

| | | | | Artikel 3 | | | | | | --- |

| | | | | Artikel 4 | | | | | | --- |

| | | | | Artikel 5 | | | | | | --- |

| | | | | Artikel 6, stk. 1-3 | | | | | | Artikel 147 |

| | | | | Artikel 6, stk. 4, første afsnit | | | | | | Artikel 148 |

| | | | | Artikel 6, stk. 4, andet til femte afsnit | | | | | | Artikel 149 |

| | | | | Artikel 7 | | | | | | --- |

| | | | | Artikel 8 | | | | | | --- |

| | | | | Artikel 9 | | | | | | --- |

| | | | | Artikel 10 | | | | | | --- |

| | | | | Artikel 11 | | | | | | --- |

| | | | | | Artikel 1, litra a) | | | | | --- |

| | | | | | Artikel 1, litra b) | | | | | Artikel 13, nr. 2) |

| | | | | | Artikel 1, litra c) | | | | | Artikel 13, nr. 6) |

| | | | | | Artikel 1, litra d) | | | | | --- |

| | | | | | Artikel 1, litra e) | | | | | --- |

| | | | | | Artikel 1, litra f) | | | | | ---- |

| | | | | | Artikel 1, litra g) | | | | | Artikel 13, nr. 17) |

| | | | | | Artikel 1, litra h), i), j) og k) | | | | | --- |

| | | | | | Artikel 2 | | | | | --- |

| | | | | | Artikel 3 | | | | | Artikel 195 |

| | | | | | Artikel 4 | | | | | Artikel 14, stk. 1 og 2 |

| | | | | | Artikel 5, stk. 1 | | | | | --- |

| | | | | | Artikel 5, stk. 2 | | | | | --- |

| | | | | | Artikel 5, stk. 2, litra a) | | | | | Artikel 15, stk. 3, første afsnit |

| | | | | | Artikel 5, stk. 2, litra b) | | | | | --- |

| | | | | | Artikel 6, stk. 1 | | | | | Artikel 18, stk. 1 |

| | | | | | Artikel 6, stk. 1, litra a) | | | | | Bilag IIIA |

| | | | | | Artikel 6, stk. 1, litra b) | | | | | Artikel 18, stk. 1, litra a) |

| | | | | | Artikel 6, stk. 1, litra c) og d) | | | | | --- |

| | | | | | Artikel 6, stk. 1, litra e) | | | | | Artikel 18, stk. 1, litra g) |

| | | | | | Artikel 6, stk. 2 | | | | | Artikel 18, stk. 2 |

| | | | | | Artikel 6, stk. 3, første afsnit | | | | | Artikel 21, stk. 4 |

| | | | | | Artikel 6, stk. 3, andet afsnit | | | | | --- |

| | | | | | Artikel 6, stk. 3, tredje afsnit | | | | | Artikel 21, stk. 2 |

| | | | | | Artikel 6, stk. 3, fjerde afsnit | | | | | Artikel 21, stk. 2 |

| | | | | | Artikel 6, stk. 3, fjerde afsnit | | | | | Artikel 21, stk. 3 |

| | | | | | Artikel 6, stk. 4 | | | | | ---- |

| | | | | | Artikel 7, litra a)-c) | | | | | ----- |

| | | | | | Artikel 7, litra d) | | | | | Artikel 23, stk. 1, litra e) |

| | | | | | Artikel 7, litra e) | | | | | Artikel 23, stk. 2, litra e), nr. i) |

| | | | | | Artikel 7, litra f) | | | | | Artikel 23, stk. 2, litra e), nr. ii) |

| | | | | | Artikel 7, litra g) og h) | | | | | --- |

| | | | | | Artikel 8 | | | | | --- |

| | | | | | Artikel 9, stk. 1 | | | | | --- |

| | | | | | Artikel 9, stk. 2 | | | | | Artikel 29, stk. 2 |

| | | | | | Artikel 9, stk. 3 | | | | | --- |

| | | | | | Artikel 10 | | | | | --- |

| | | | | | Artikel 11 | | | | | --- |

| | | | | | Artikel 12, stk. 1-5 og stk. 6, første afsnit | | | | | --- |

| | | | | | Artikel 12, stk. 6, andet afsnit | | | | | Artikel 39, stk. 6, tredje afsnit |

| | | | | | Artikel 13 | | | | | --- |

| | | | | | Artikel 14 | | | | | --- |

| | | | | | Artikel 15, stk. 1 og 2 | | | | | --- |

| | | | | | Artikel 15, stk. 3 | | | | | Artikel 59, stk. 1 |

| | | | | | Artikel 15, stk. 4 | | | | | --- |

| | | | | | Artikel 16, stk. 1-5, andet afsnit, første punktum | | | | | --- |

| | | | | | Artikel 16, stk. 5, andet afsnit, sidste punktum | | | | | Artikel 66, stk. 3 |

| | | | | | Artikel 17 | | | | | --- |

| | | | | | Artikel 18 | | | | | --- |

| | | | | | Artikel 19 | | | | | --- |

| | | | | | Artikel 20 | | | | | --- |

| | | | | | Artikel 21 | | | | | --- |

| | | | | | Artikel 22 | | | | | --- |

| | | | | | Artikel 23 | | | | | --- |

| | | | | | Artikel 24 | | | | | --- |

| | | | | | Artikel 25 | | | | | --- |

| | | | | | Artikel 26 | | | | | --- |

| | | | | | Artikel 27 | | | | | Artikel 176, stk. 1 |

| | | | | | Artikel 28 | | | | | --- |

| | | | | | Artikel 29, stk. 1 | Artikel 1, litra e) | | | | Artikel 188, stk. 1 |

| | | | | | Artikel 29, stk. 2 | | | | | Artikel 188, stk. 3 |

| | | | | | Artikel 30, stk. 1 | | | | | Artikel 182, stk. 4, første afsnit |

| | | | | | Artikel 30, stk. 2 | | | | | Artikel 188, stk. 2 |

| | | | | | Artikel 31 | | | | | Artikel 190 |

| | | | | | Artikel 32, stk. 1 | | | | | --- |

| | | | | | Artikel 32, stk. 2, litra a) og b) | | | | | Artikel 142, stk. 2, litra a) og b) |

| | | | | | Artikel 32, stk. 2, litra c) | | | | | Artikel 142, stk. 2, litra d), første afsnit |

| | | | | | Artikel 32, stk. 2, litra d) | | | | | Artikel 32, stk. 2, litra d), sidste afsnit |

| | | | | | Artikel 32, stk. 2, sidste afsnit | | | | | Artikel 142, stk. 3 |

| | | | | | Artikel 32, stk. 3, første og andet afsnit | | | | | Artikel 143, stk. 1 |

| | | | | | Artikel 32, stk. 3, tredje afsnit | | | | | Artikel 143, stk. 2 |

| | | | | | Artikel 32, stk. 4 | | | | | Artikel 143, stk. 3, første afsnit |

| | | | | | Artikel 32, stk. 5 | | | | | Artikel 143, stk. 4, andet afsnit |

| | | | | | Artikel 32, stk. 6 | | | | | Artikel 142, stk. 4 |

| | | | | | Artikel 33 | | | | | --- |

| | | | | | Artikel 34 | | | | | Artikel 144 |

| | | | | | Artikel 35 | | | | | Artikel 195 |

| | | | | | Artikel 36 | | | | | Artikel 146 |

| | | | | | Artikel 37 | | | | | --- |

| | | | | | Artikel 38 | | | | | --- |

| | | | | | Artikel 39 | | Artikel 6 | | | Artikel 151 |

| | | | | | Artikel 40 | | | | | --- |

| | | | | | Artikel 41 | | | | | --- |

| | | | | | Artikel 42 | | Artikel 9 | | | --- |

| | | | | | Artikel 43, stk. 1 | | | | | --- |

| | | | | | Artikel 43, stk. 2 | | | | | Artikel 191, stk. 1 |

| | | | | | Artikel 43, stk. 3 | | | | | Artikel 191, stk. 2 |

| | | | | | Artikel 44, stk. 1 | | | | | --- |

| | | | | | Artikel 44, stk. 2, første afsnit | | | | | Artikel 156, første og andet afsnit |

| | | | | | Artikel 44, stk. 2, andet afsnit | | | | | Bilag V |

| | | | | | Artikel 44, stk. 2, tredje afsnit | | | | | Artikel 156, tredje afsnit |

| | | | | | Artikel 45, stk. 1 | | | | | --- |

| | | | | | Artikel 45, stk. 2 | | | | | Artikel 196 |

| | | | | | Artikel 46, stk. 1 | | | | | --- |

| | | | | | Artikel 46, stk. 2 | | | | | Artikel 154, stk. 1, andet afsnit |

| | | | | | Artikel 47 | | | | | --- |

| | | | | | Artikel 48 | | | | | --- |

| | | | | | Artikel 49 | | | | | Artikel 300 |

| | | | | | Artikel 50 | | | | | --- |

| | | | | | Artikel 51 | | | | | --- |

| | | | | | Artikel 52 | | | | | --- |

| | | | | | Artikel 53, stk. 1-6 | | | | | Artikel 161, stk. 1-6 |

| | | | | | Artikel 54, stk. 1 og 2 | | | | | Artikel 213, stk. 1 og 2 |

| | | | | | Artikel 55 | | | | | Artikel 214 |

| | | | | | Artikel 56 | | | | | --- |

| | | | | | | Artikel 1, litra a) | Artikel 2, litra a) | | | Artikel 13, nr. 1) |

| | | | | | | Artikel 1, litra b) | | | | Artikel 13, nr. 2) |

| | | | | | | Artikel 1, litra c) | | | | Artikel 13, nr. 3) |

| | | | | | | Artikel 1, litra d) | | | | Artikel 13, nr. 12) |

| | | | | | | Artikel 1, litra e) | | | | Artikel 13, nr. 13) |

| | | | | | | Artikel 1, litra f)-k) | | | | --- |

| | | | | | | Artikel 2 | | | | --- |

| | | | | | | Artikel 3 | | | | --- |

| | | | | | | Artikel 4 | | | | --- |

| | | | | | | Artikel 5 | | | | --- |

| | | | | | | Artikel 6 | | | | --- |

| | | | | | | Artikel 7 | | | | --- |

| | | | | | | Artikel 8 | | | | --- |

| | | | | | | Artikel 9 | | | | --- |

| | | | | | | Artikel 10 | | | | --- |

| | | | | | | Artikel 11, stk. 2 | | | | --- |

| | | | | | | Artikel 11, stk. 5 | | | | --- |

| | | | | | | Artikel 12 | Artikel 32 | | | Artikel 320 |

| | | | | | | Bilag I | | | | --- |

| | | | | | | Bilag II | | | | --- |

| | | | | | | | Artikel 1, stk. 1 | | | Artikel 1, nr. 3), Artikel 278, stk. 1 |

| | | | | | | | Artikel 1, stk. 2 | | | Artikel 278, stk. 2 |

| | | | | | | | Artikel 2, litra b) | | | Artikel 279, stk. 1, litra b) |

| | | | | | | | Artikel 2, litra c) | | | Artikel 279, stk. 1, litra c) |

| | | | | | | | Artikel 2, litra d) | | | Artikel 279, stk. 1, litra d) |

| | | | | | | | Artikel 2, litra e) og f) | | | --- |

| | | | | | | | Artikel 2, litra g) | | | Artikel 279, stk. 1, litra a) |

| | | | | | | | Artikel 2, litra h) | | | --- |

| | | | | | | | Artikel 2, litra i) | | | Artikel 279, stk. 1, litra e) |

| | | | | | | | Artikel 2, litra j) | | | Artikel 279, stk. 1, litra f) |

| | | | | | | | Artikel 2, litra k) | | | Artikel 279, stk. 1, litra g) |

| | | | | | | | Artikel 2, sidste afsnit | | | Artikel 279, stk. 1, sidste afsnit |

| | | | | | | | Artikel 3 | | | --- |

| | | | | | | | Artikel 4, stk. 1 | | | Artikel 280, stk. 1 og 2 |

| | | | | | | | Artikel 4, stk. 2-4 | | | Artikel 280, stk. 3-5 |

| | | | | | | | Artikel 5 | | | Artikel 281 |

| | | | | | | | Artikel 6, stk. 1-4 | | | Artikel 282, stk. 1-4 |

| | | | | | | | Artikel 7, stk. 1 og 2 | | | Artikel283, stk. 1 og 2 |

| | | | | | | | Artikel 8, stk. 1-3 | | | Artikel 284, stk. 1-3 |

| | | | | | | | Artikel 9, stk. 1 og stk. 2, litra a)-l) | | | Artikel 285, stk. 1, og stk. 2, litra a)-l) |

| | | | | | | | Artikel 10, stk. 1-3 | | | Artikel 286, stk. 1-3 |

| | | | | | | | Artikel 11 | | | Artikel 288 |

| | | | | | | | Artikel 12 | | | Artikel 289 |

| | | | | | | | Artikel 13, nr. 1 og 2 | | | Artikel 290, stk. 1 og 2 |

| | | | | | | | Artikel 14, stk. 1 og 2 | | | Artikel 291, stk. 1 og 2 |

| | | | | | | | Artikel 15, stk. 1 og 2 | | | Artikel 292, stk. 1 og 2 |

| | | | | | | | Artikel 16, stk. 1-3 | | | Artikel 293, stk. 1-3 |

| | | | | | | | Artikel 17, stk. 1 og 2 | | | Artikel 294, stk. 1 og 2 |

| | | | | | | | Artikel 18, stk. 1 og 2 | | | Artikel 295, stk. 1 og 2 |

| | | | | | | | Artikel 19, første punktum | | | Artikel 296, første punktum |

| | | | | | | | Artikel 19, litra a)-c) | | | Artikel 296, stk. 1-3 |

| | | | | | | | Artikel 20, stk. 1-4 | | | Artikel 297, stk. 1-4 |

| | | | | | | | Artikel 21, stk. 1-3 | | | Artikel 298, stk. 1-3 |

| | | | | | | | Artikel 22, stk. 1 og 2 | | | Artikel 299, stk. 1 og 2 |

| | | | | | | | Artikel 23, stk. 1 og 2 | | | Artikel 300, stk. 1 og 2 |

| | | | | | | | Artikel 24 | | | Artikel 302 |

| | | | | | | | Artikel 25, første punktum | | | Artikel 302, første punktum |

| | | | | | | | Artikel 25, litra a)-c) | | | Artikel 302, stk. 1-3 |

| | | | | | | | Artikel 26 | Artikel 42 | | Artikel 303 |

| | | | | | | | Artikel 27, stk. 1-3 | | | Artikel 304, stk. 1-3 |

| | | | | | | | Artikel 28, stk. 1 og 2 | | | Artikel 305, stk. 1 og 2 |

| | | | | | | | Artikel 29 | | | Artikel 306 |

| | | | | | | | Artikel 30, stk. 1 | | | Artikel 279, stk. 2 |

| | | | | | | | Artikel 30, stk. 2 | | | Artikel 307 |

| | | | | | | | Bilag | | | Artikel 287 |

| | | | | | | | | Artikel 1, stk. 1, litra a) | | Artikel 13, nr. 1) |

| | | | | | | | | Artikel 1, stk. 1, litra b) | | Artikel 13, nr. 9) |

| | | | | | | | | Artikel 1, stk. 1, litra c) | | --- |

| | | | | | | | | Artikel 1, stk. 1, litra d) | | --- |

| | | | | | | | | Artikel 1, stk. 1, litra e) | | Artikel 13, nr. 6), litra b) |

| | | | | | | | | Artikel 1, stk. 1, litra f) | | --- |

| | | | | | | | | Artikel 1, stk. 1, litra g) | | Artikel 13, stk. 11) |

| | | | | | | | | Artikel 1, stk. 1, litra h) | | --- |

| | | | | | | | | Artikel 1, stk. 1, litra i) | | Artikel 13, nr. 15) |

| | | | | | | | | Artikel 1, stk. 1, litra j) | | Artikel 13, nr. 17) |

| | | | | | | | | Artikel 1, stk. 1, litra k) | | Artikel 13, nr. 12) |

| | | | | | | | | Artikel 1, stk. 1, litra l) | | Artikel 13, nr. 13) |

| | | | | | | | | Artikel 1, stk. 1, litra m) | | Artikel 13, nr. 18) |

| | | | | | | | | Artikel 1, stk. 1, litra n) | | Artikel 13, nr. 8) |

| | | | | | | | | Artikel 1, stk. 1, litra o) | | --- |

| | | | | | | | | Artikel 1, stk. 1, litra p) | | |

| | | | | | | | | Artikel 1, stk. 1, litra q) | | --- |

| | | | | | | | | Artikel 1, stk. 1, litra r) | | Artikel 13, nr. 14) |

| | | | | | | | | Artikel 1, stk. 2 | | --- |

| | | | | | | | | Artikel 2, nr. 1) | | Artikel 2, stk. 3, litra a) |

| | | | | | | | | Artikel 2, nr. 2) | | Artikel 2, stk. 3, litra b) |

| | | | | | | | | Artikel 2, nr. 3) | | Artikel 2, stk. 3, litra c) |

| | | | | | | | | | | |

| | | | | | | | | Artikel 3 | | --- |

| | | | | | | | | Artikel 3, nr. 1) | | --- |

| | | | | | | | | Artikel 3, nr. 2) | | Artikel 9, nr. 1) |

| | | | | | | | | Artikel 3, nr. 3) | | Artikel 9, nr. 2) |

| | | | | | | | | Artikel 3, nr. 4) | | --- |

| | | | | | | | | Artikel 3, nr. 5) | | Artikel 10, nr. 1) |

| | | | | | | | | Artikel 3, nr. 6) | | --- |

| | | | | | | | | Artikel 3, nr. 7) | | Artikel 10, nr. 2) |

| | | | | | | | | Artikel 3, nr. 8), litra a) og b) | | Artikel 9, nr. 3) |

| | | | | | | | | Artikel 4 | | Artikel 14, stk. 1 og 2 |

| | | | | | | | | Artikel 5, stk. 1 | | Artikel 15, stk. 1 og stk. 2, andet afsnit |

| | | | | | | | | Artikel 5, stk. 2 | | Artikel 15, stk. 2, tredje afsnit og stk. 3, andet afsnit |

| | | | | | | | | Artikel 6, stk. 1 | | Bilag IIB |

| | | | | | | | | Artikel 6, stk. 2-5 | Artikel 2, stk. 1, litra c) | --- |

| | | | | | | | | Artikel 7, litra a)-d) | | --- |

| | | | | | | | | Artikel 7, litra e) | | Artikel 23, stk. 2, litra f) |

| | | | | | | | | Artikel 7, litra f) og g) | | -- |

| | | | | | | | | Artikel 8 | | --- |

| | | | | | | | | Artikel 9 | | Artikel 25 |

| | | | | | | | | Artikel 10, stk. 1 | | Artikel 29, stk. 1 og 3 |

| | | | | | | | | Artikel 10, stk. 2 | | Artikel 29, stk. 2, første afsnit |

| | | | | | | | | Artikel 11 | | --- |

| | | | | | | | | Artikel 12 | | Artikel 215 |

| | | | | | | | | Artikel 13, nr. 1 | | Artikel 33, stk. 1 |

| | | | | | | | | Artikel 13, nr. 2 | | Artikel 33, stk. 3 |

| | | | | | | | | Artikel 13, nr. 3, første afsnit | | Artikel 34, stk. 2 |

| | | | | | | | | | | --- |

| | | | | | | | | Artikel 13, nr. 3, andet afsnit, litra a), første led | | Artikel 34, stk. 3 |

| | | | | | | | | Artikel 13, nr. 3, andet afsnit, litra a), andet led | | Artikel 34, stk. 5 |

| | | | | | | | | Artikel 13, nr. 3, andet afsnit, litra b) | | Artikel 34, stk. 2 |

| | | | | | | | | Artikel 13, nr. 3, andet afsnit, litra c) | | Artikel 34, stk. 8 |

| | | | | | | | | Artikel 13, nr. 3, tredje afsnit | | Artikel 35, stk. 2, litra b) |

| | | | | | | | | Artikel 14, stk. 1 | Artikel 15 | Artikel 39, stk. 1 |

| | | | | | | | | Artikel 14, stk. 2-5 | Artikel 16 | Artikel 39, stk. 3-6 |

| | | | | | | | | Artikel 15, stk. 1 | | Artikel 56, stk. 1 |

| | | | | | | | | Artikel 15, stk. 2 | | --- |

| | | | | | | | | Artikel 15, stk. 3 | | Artikel 59 |

| | | | | | | | | Artikel 15, stk. 4 | | Artikel 60 |

| | | | | | | | | Artikel 16, stk. 1-4 | | --- |

| | | | | | | | | Artikel 16, stk. 5 | | Artikel 66, stk. 3, andet til fjerde afsnit, og stk. 4 |

| | | | | | | | | Artikel 16, stk. 6-9 | | --- |

| | | | | | | | | Artikel 17 | | --- |

| | | | | | | | | Artikel 18, stk. 1-6 | | Artikel 71, stk. 1-6 |

| | | | | | | | | Artikel 18, stk. 7 | | ---- |

| | | | | | | | | Artikel 19, stk. 1, første afsnit, første led | | Artikel 72, stk. 1 |

| | | | | | | | | Artikel 19, stk. 1, første afsnit, andet led | | Artikel 72, stk. 3, andet afsnit |

| | | | | | | | | Artikel 19, stk. 1, andet afsnit | | Artikel 72, stk. 4 |

| | | | | | | | | Artikel 19, stk. 1, tredje afsnit | | Artikel 72, stk. 5 |

| | | | | | | | | Artikel 19, stk. 2 | | Artikel 72, stk. 6 |

| | | | | | | | | Artikel 19, stk. 3 | | Artikel 72, stk. 7 |

| | | | | | | | | Artikel 20 | | Artikel 74-84 |

| | | | | | | | | Artikel 21 | | Artikel 216 |

| | | | | | | | | Artikel 22 | | --- |

| | | | | | | | | Artikel 23 | | -- |

| | | | | | | | | Artikel 24 | | --- |

| | | | | | | | | Artikel 25 | | --- |

| | | | | | | | | Artikel 26 | | --- |

| | | | | | | | | Artikel 27 | | Artikel 85-98 |

| | | | | | | | | Artikel 28 | | Artikel 99-124 |

| | | | | | | | | Artikel 29, stk. 1 | | Artikel 125 og artikel 126, stk. 1, litra a)-c) |

| | | | | | | | | Artikel 29, stk. 2 | | Artikel 126, stk. 1, litra d) |

| | | | | | | | | Artikel 30 | | --- |

| | | | | | | | | Artikel 31 | | --- |

| | | | | | | | | Artikel 32, stk. 1 og 2 | | Artikel 183, stk. 1 og 2 |

| | | | | | | | | Artikel 32, stk. 3 | | Artikel 184 |

| | | | | | | | | Artikel 32, stk. 4 | | Artikel 185 |

| | | | | | | | | Artikel 32, stk. 5 | | Artikel 186 |

| | | | | | | | | Artikel 33 | | Artikel 187 |

| | | | | | | | | Artikel 34, stk. 1 og 2 | | Artikel 189 |

| | | | | | | | | Artikel 34, stk. 3 | | --- |

| | | | | | | | | Artikel 35, stk. 1 og 2 | | Artikel 193, stk. 1 og 2 |

| | | | | | | | | Artikel 36, stk. 1 | | Artricle 192, stk. 1 |

| | | | | | | | | Artikel 36, stk. 2 | | Artikel 192, stk. 4, første punktum |

| | | | | | | | | Artikel 36, stk. 3 | | Artikel 192, stk. 6 |

| | | | | | | | | Artikel 36, stk. 4 | | Artikel 192, stk. 7 |

| | | | | | | | | Artikel 37, stk. 1 | | Artikel 134 |

| | | | | | | | | Artikel 37, stk. 2, første afsnit | | --- |

| | | | | | | | | Artikel 37, stk. 2, andet afsnit | | Artikel 136, stk. 3--- |

| | | | | | | | | Artikel 37, stk. 3, første afsnit | | --- |

| | | | | | | | | Artikel 37, stk. 3, andet afsnit | | Artikel 137 |

| | | | | | | | | Artikel 37, stk. 4 | | ---- |

| | | | | | | | | Artikel 38, stk. 1 | | Artikel 139, stk. 1 |

| | | | | | | | | Artikel 38, stk. 2 | | --- |

| | | | | | | | | Artikel 38, stk. 3 | | Artikel 139, stk. 2 |

| | | | | | | | | Artikel 38, stk. 4 og 5 | | --- |

| | | | | | | | | Artikel 39, stk. 1 | | Artikel 141, stk. 1 |

| | | | | | | | | Artikel 39, stk. 2 | | Artikel 141, stk. 3 |

| | | | | | | | | Artikel 40, stk. 1 | | Artikel 142, stk. 1, første afsnit |

| | | | | | | | | Artikel 40, stk. 2 | | Artikel 142, stk. 2 |

| | | | | | | | | Artikel 40, stk. 3, første og andet afsnit | | Artikel 143, stk. 1 |

| | | | | | | | | Artikel 40, stk. 3, tredje afsnit | | Artikel 143, stk. 2 |

| | | | | | | | | Artikel 40, stk. 4 | | Artikel 143, stk. 3, første afsnit |

| | | | | | | | | Artikel 40, stk. 5 | | Artikel 143, stk. 3, andet afsnit |

| | | | | | | | | Artikel 40, stk. 6 | | --- |

| | | | | | | | | Artikel 41 | | Artikel 144 |

| | | | | | | | | Artikel 42, stk. 1 | | Artikel 145, stk. 1 |

| | | | | | | | | Artikel 42, stk. 2 | | Artikel 145, stk. 3 |

| | | | | | | | | Artikel 42, stk. 3 | | Artikel 145, stk. 4 |

| | | | | | | | | Artikel 43 | | Artikel 146 |

| | | | | | | | | Artikel 44 | | Artikel 150 |

| | | | | | | | | Artikel 45 | | --- |

| | | | | | | | | Artikel 46, stk. 1 | | Artikel 152, stk. 8 |

| | | | | | | | | Artikel 46, stk. 2 | | Artikel 152, stk. 1 |

| | | | | | | | | Artikel 46, stk. 3 | | Artikel 152, stk. 2 |

| | | | | | | | | Artikel 46, stk. 4 | | Artikel 152, stk. 3 |

| | | | | | | | | Artikel 46, stk. 5 | | Artikel 152, stk. 4 |

| | | | | | | | | Artikel 46, stk. 6 | | Artikel 152, stk. 5 |

| | | | | | | | | Artikel 46, stk. 7 | | Artikel 152, stk. 6 |

| | | | | | | | | Artikel 46, stk. 8 | | Artikel 152, stk. 7 |

| | | | | | | | | Artikel 46, stk. 9 | | ----- |

| | | | | | | | | Artikel 47 | | Artikel 153 |

| | | | | | | | | Artikel 48 | | Artikel 157 |

| | | | | | | | | Artikel 49 | | Artikel 156 |

| | | | | | | | | Artikel 50, stk. 1 | | Artikel 154, stk. 1, første og tredje afsnit |

| | | | | | | | | Artikel 50, stk. 2 | | Artikel 154, stk. 2 |

| | | | | | | | | Artikel 50, stk. 3 | | Artikel 154, stk. 3 |

| | | | | | | | | Artikel 51, stk. 1 | | Artikel 159, stk. 1 |

| | | | | | | | | Artikel 51, stk. 2, litra a)-e) | | Artikel 159, stk. 2, litra a)-e) |

| | | | | | | | | Artikel 51, stk. 2, litra f) og g) | | Artikel 159, stk. 2, litra g) og h) |

| | | | | | | | | Artikel 51, stk. 3, litra a)-d) | | Artikel 160, stk. 1, litra a), b), e) og f) |

| | | | | | | | | Artikel 51, stk. 3, litra e) | | Artikel 160, stk. 2, litra d) |

| | | | | | | | | Artikel 51, stk. 3, litra f) | | Artikel 160, stk. 2, litra a) |

| | | | | | | | | Artikel 51, stk. 3, litra g) | | Artikel 160, stk. 2, litra b) og c) |

| | | | | | | | | Artikel 51, stk. 4 | | Artikel 160, stk. 3 |

| | | | | | | | | Artikel 52, stk. 1 | | Artikel 166 |

| | | | | | | | | Artikel 52, stk. 2 | | Artikel 165, første afsnit |

| | | | | | | | | Artikel 52, stk. 3 | | --- |

| | | | | | | | | Artikel 53, stk. 1-6 | | Artikel 161, stk. 1-6 |

| | | | | | | | | Artikel 54 | | Artikel 162 |

| | | | | | | | | Artikel 55, stk. 1 | | Artikel 163, stk. 1 |

| | | | | | | | | Artikel 55, stk. 2 | | Artikel 163, stk. 2 |

| | | | | | | | | Artikel 55, stk. 3 | | Artikel 163, stk. 4 |

| | | | | | | | | Artikel 56, stk. 1-4 | | Artikel 164, stk. 1-4 |

| | | | | | | | | Artikel 58 | | --- |

| | | | | | | | | Artikel 59 | | --- |

| | | | | | | | | Artikel 60, stk. 1 | | Artikel 314, stk. 2, andet afsnit |

| | | | | | | | | Artikel 60, stk. 2 | | Artikel 314, stk. 3 |

| | | | | | | | | Artikel 61, stk. 1-4 | | Artikel 308, stk. 1-4 |

| | | | | | | | | Artikel 62, stk. 1-3 | | Artikel 310, stk. 2 og 3 |

| | | | | | | | | Artikel 62, stk. 4 | | --- |

| | | | | | | | | Artikel 63 | | --- |

| | | | | | | | | Artikel 64 | | Artikel 17, stk. 3, første afsnit |

| | | | | | | | | Artikel 65 | Artikel 55 | Artikel 313 |

| | | | | | | | | Artikel 66, stk. 1 og 2 | | Artikel 315, stk. 1 og 2 |

| | | | | | | | | Artikel 67 | | --- |

| | | | | | | | | Artikel 68 | | Artikel 312, stk. 1 |

| | | | | | | | | Artikel 69 | | Artikel 318 |

| | | | | | | | | Artikel 70 | | --- |

| | | | | | | | | Artikel 71 | | ---- |

| | | | | | | | | Artikel 72 | | Artikel 319 |

| | | | | | | | | Bilag I | | Bilag II |

| | | | | | | | | Bilag II | | --- |

| | | | | | | | | Bilag III | | Artikel 192, stk. 2, 3 og 5 |

| | | | | | | | | Bilag IV | | --- |

| | | | | | | | | Bilag V | | Bilag VI |

| | | | | | | | | Bilag VI | | Bilag VII |

| | | | | | | | | | Artikel 1, stk. 1 | Artikel 2, stk. 1, andet afsnit |

| | | | | | | | | | Artikel 1, stk. 2, litra a) til c) | --- |

| | | | | | | | | | Artikel 1, stk. 2, litra d) | Artikel 11 |

| | | | | | | | | | Artikel 2, stk. 1, litra a) | Artikel 13, nr. 5) |

| | | | | | | | | | Artikel 2, stk. 1, litra b) | --- |

| | | | | | | | | | Artikel 2, stk. 1, litra c) | Artikel 13, nr. 3) |

| | | | | | | | | | Artikel 2, stk. 1, litra d) | Artikel 13, nr. 9) |

| | | | | | | | | | Artikel 2, stk. 1, litra f) | Artikel 13, nr. 6), listra c) |

| | | | | | | | | | Artikel 2, stk. 1, litra g) | --- |

| | | | | | | | | | Artikel 2, stk. 1, litra h) | Artikel 13, nr. 7) |

| | | | | | | | | | Artikel 2, stk. 1, litra i) | Artikel 13, nr. 15) |

| | | | | | | | | | Artikel 2, stk. 1, litra j) | Artikel 13, nr. 17) |

| | | | | | | | | | Artikel 2, stk. 1, litra k) | ---- |

| | | | | | | | | | Artikel 2, stk. 1, litra l) | --- |

| | | | | | | | | | Artikel 2, stk. 1, litra m) | --- |

| | | | | | | | | | Artikel 2, stk. 1, litra n), nr. i) | Artikel 13, nr. 16) |

| | | | | | | | | | Artikel 2, stk. 1, litra n), nr. ii) | --- |

| | | | | | | | | | Artikel 2, stk. 1, litra o) | Artikel 13, nr. 21) |

| | | | | | | | | | Artikel 2, stk. 1, litra p) | Artikel 13, nr. 22) |

| | | | | | | | | | Artikel 2, stk. 1, litra q) | Artikel 217, stk. 2 |

| | | | | | | | | | Artikel 2, stk. 2 | --- |

| | | | | | | | | | Artikel 2, stk. 3 | Artikel 311 |

| | | | | | | | | | Artikel 3 | --- |

| | | | | | | | | | Artikel 4 | Artikel 15, stk. 5 |

| | | | | | | | | | Artikel 5, stk. 1 og 2 | Artikel 17, stk. 1 og 2 |

| | | | | | | | | | Artikel 6, litra a) | Artikel 18, stk. 1, litra b) |

| | | | | | | | | | Artikel 6, litra b) | Artikel 18, stk. 1, litra c) |

| | | | | | | | | | Artikel 6, litra c) og d) | --- |

| | | | | | | | | | Artikel 7 | Artikel 19 |

| | | | | | | | | | Artikel 8 | Artikel 20 |

| | | | | | | | | | Artikel 9, nr. 1 | Artikel 21, stk. 4 |

| | | | | | | | | | Artikel 9, nr. 2 | --- |

| | | | | | | | | | Artikel 10 | Artikel 22 |

| | | | | | | | | | Artikel 11, stk. 1, litra a)-e) | Artikel 23, stk. 1, litra a)-e) |

| | | | | | | | | | Artikel 11, stk. 2, litra a) og b) | --- |

| | | | | | | | | | Artikel 11, stk. 2, litra c) | Artikel 23, stk. 2, litra a) |

| | | | | | | | | | Artikel 11, stk. 2, litra d) | Artikel 23, stk. 2, litra d) |

| | | | | | | | | | Artikel 12 | Artikel 24, stk. 1 |

| | | | | | | | | | Artikel 13 | --- |

| | | | | | | | | | Artikel 14, stk. 1-3 | Artikel 26, stk. 1-3 |

| | | | | | | | | | Artikel 15, stk. 1, første afsnit | Artikel 29, stk. 1 |

| | | | | | | | | | Artikel 15, stk. 1, andet afsnit | --- |

| | | | | | | | | | Artikel 15, stk. 2 | Artikel 29, stk. 2 |

| | | | | | | | | | Artikel 15, stk. 3 | Artikel 31, stk. 2 |

| | | | | | | | | | Artikel 15, stk. 4 | --- |

| | | | | | | | | | Artikel 16 | Artikel 32 |

| | | | | | | | | | Artikel 17, stk. 1 og 2 | --- |

| | | | | | | | | | Artikel 17, stk. 3 | Artikel 33, stk. 3 |

| | | | | | | | | | Artikel 17, stk. 4 | --- |

| | | | | | | | | | Artikel 18 | --- |

| | | | | | | | | | Artikel 19 | --- |

| | | | | | | | | | Artikel 20 | Artikel 57 |

| | | | | | | | | | Artikel 21 | Artikel 58 |

| | | | | | | | | | Artikel 22 | Artikel 59 |

| | | | | | | | | | Artikel 23 | Artikel 60 |

| | | | | | | | | | Artikel 24 | Artikel 62 |

| | | | | | | | | | Artikel 25 | Artikel 63 |

| | | | | | | | | | Artikel 26 | Artikel 64 |

| | | | | | | | | | Artikel 27, litra a)-d) | Artikel 65, stk. 1-4 |

| | | | | | | | | | Artikel 28, stk. 1-3, første til fjerde afsnit | Artikel 66, stk. 1-3 |

| | | | | | | | | | Artikel 28, stk. 3, femte afsnit | Artikel 66, stk. 4 |

| | | | | | | | | | Artikel 29 | Artikel 68 |

| | | | | | | | | | Artikel 30 | Artikel 67 |

| | | | | | | | | | Artikel 31, stk. 1, første afsnit | Artikel 70, stk. 1, første afsnit, litra a)-c) |

| | | | | | | | | | Artikel 31, stk. 1, andet afsnit | Artikel 70, stk. 1, første afsnit |

| | | | | | | | | | Artikel 31, stk. 2 | Artikel 70, stk. 2 |

| | | | | | | | | | Artikel 32, stk. 1 | --- |

| | | | | | | | | | Artikel 32, stk. 2 | Artikel 131, stk. 2, og artikel 170 |

| | | | | | | | | | Artikel 32, stk. 3 | --- |

| | | | | | | | | | Artikel 33 | --- |

| | | | | | | | | | Artikel 34 | --- |

| | | | | | | | | | Artikel 35 | --- |

| | | | | | | | | | Artikel 36 | --- |

| | | | | | | | | | Artikel 37 | --- |

| | | | | | | | | | Artikel 38 | --- |

| | | | | | | | | | Artikel 39 | --- |

| | | | | | | | | | Artikel 40 | --- |

| | | | | | | | | | Artikel 41 | --- |

| | | | | | | | | | Artikel 42, stk. 1 | --- |

| | | | | | | | | | Artikel 42, stk. 2, første afsnit | --- |

| | | | | | | | | | Artikel 42, stk. 2, andet afsnit | Artikel 135, stk. 4 |

| | | | | | | | | | Artikel 42, stk. 3 og 4 | --- |

| | | | | | | | | | Artikel 43, stk. 1 | --- |

| | | | | | | | | | Artikel 43, stk. 2, litra a) | Artikel 139, stk. 1, litra a) |

| | | | | | | | | | Artikel 43, stk. 2, litra b) | Artikel 139, stk. 1, litra b) |

| | | | | | | | | | Artikel 43, stk. 2, litra c) | Artikel 139, stk. 1, litra c) |

| | | | | | | | | | Artikel 43, stk. 2, litra d) | Artikel 139, stk. 1, litra d) |

| | | | | | | | | | Artikel 43, stk. 2, litra e) | --- |

| | | | | | | | | | Artikel 43, stk. 3 | --- |

| | | | | | | | | | Artikel 43, stk. 4 | Artikel 139, stk. 2 |

| | | | | | | | | | Artikel 43, stk. 5 | --- |

| | | | | | | | | | Artikel 43, stk. 6 | Artikel 139, stk. 3 |

| | | | | | | | | | Artikel 44, stk. 1, litra a) og b) | Artikel 141, stk. 1, litra a) og b) |

| | | | | | | | | | Artikel 44, stk. 1, litra c) | --- |

| | | | | | | | | | Artikel 44, stk. 1, litra d) | Artikel 141, stk. 1, litra d) |

| | | | | | | | | | Artikel 44, stk. 1, sidste afsnit | Artikel 141, stk. 2 |

| | | | | | | | | | Artikel 45 overskrift | Artikel 217 overskrift |

| | | | | | | | | | Artikel 45 | ---- |

| | | | | | | | | | | |

| | | | | | | | | | Artikel 46, stk. 1 | Artikel 218, stk. 1 |

| | | | | | | | | | Artikel 46, stk. 2 | Artikel 218, stk. 2 |

| | | | | | | | | | Artikel 47 | Artikel 155 |

| | | | | | | | | | Artikel 48 | Artikel 158 |

| | | | | | | | | | Artikel 49 | Artikel 171 |

| | | | | | | | | | Artikel 50 | Artikel 172 |

| | | | | | | | | | Artikel 51 | --- |

| | | | | | | | | | Artikel 52 | Artikel 174 |

| | | | | | | | | | Artikel 53 | Artikel 309 |

| | | | | | | | | | Artikel 54, stk. 1 og 2 | Artikel 310, stk. 1 og 2 |

| | | | | | | | | | Artikel 55, stk. 1 | Artikel 313, stk. 1 |

| | | | | | | | | | Artikel 55, stk. 2 | Artikel 313, stk. 3 |

| | | | | | | | | | Artikel 56 | --- |

| | | | | | | | | | Artikel 57 | --- |

| | | | | | | | | | Artikel 58 | --- |

| | | | | | | | | | Artikel 59 | --- |

| | | | | | | | | | Artikel 60 | ---- |

| | | | | | | | | | Artikel 61, stk. 1 | Artikel 317, stk. 1 |

| | | | | | | | | | Artikel 61, stk. 2 | Artikel 317, stk. 2 |

| | | | | | | | | | Artikel 62, stk. 1 | Artikel 12, stk. 1 |

| | | | | | | | | | Artikel 62, stk. 2 | Artikel 12, stk. 2 |

| | | | | | | | | | Artikel 63 | Artikel 316 |

| | | | | | | | | | Bilag I | Bilag IIIC |

| | | | | | | | | | Bilag II | --- |

[1] EFT 56 af 4.4.1964, s. 878. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1972.

[2] EFT L 228 af 16.8.1973, s. 3. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF (EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1).

[3] EFT L 228 af 16.8.1973, s. 20.

[4] EFT L 189 af 13.7.1976, s. 13.

[5] EFT L 151 af 7.6.1978, s. 25.

[6] EFT L 339 af 27.12.1984, s. 21.

[7] EFT L 185 af 4.7.1987, s. 77.

[8] EFT L 172 af 4.7.1988, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF (EUT L 149 af 11.6.2005, s. 14).

[9] EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2005/68/EF (EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1).

[10] EFT L 330 af 5.12.1998, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2005/68/EF (EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1).

[11] EFT L 110 af 20.4.2001, s. 28.

[12] EFT L 345 af 19.12.2002. Senest ændret ved Rådets direktiv 2006/101/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 238).

[13] EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1.

[14] EUT L 235 af 23.9.2003, s. 10.

[15] EUT C […].

[16] EUT C […].

[17] EUT C […].

[18] EUT C […].

[19] EFT L 228 af 16.8.1973, s. 3. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF (EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1).

[20] EFT L 151 af 7.6.1978, s. 25.

[21] EFT L 185 af 4.7.1987, s. 77.

[22] EFT L 172 af 4.7.1988, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF (EUT L 149 af 11.6.2005, s. 14).

[23] EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2005/68/EF (EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1).

[24] EFT L 330 af 5.12.1998, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2005/68/EF (EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1).

[25] EFT L 110 af 20.4.2001, s. 28.

[26] EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1. Ændret ved Rådets direktiv 2006/101/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 238).

[27] EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1.

[28] EFT L 103 af 2.5.1972, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2005/14/EF (EUT L 149 af 11.6.2005, s. 14).

[29] EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2006/99/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 137).

[30] EFT L 8 af 11.1.1984, s. 17. Senest ændret ved direktiv 2005/14/EF (EUT L 149 af 11.6.2005, s. 14)..

[31] EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2006/31/EF (EUT L 114 af 27.4.2006, s. 60).

[32] EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1. Ændret ved Kommissionens direktiv 2007/18/EF (EUT L 87 af 28.3.2007, s. 9).

[33] EFT L 181 af 20.7.2000, s. 65. Senest ændret ved direktiv 2005/14/EF (EUT L 149 af 11.6.2005, s. 14).

[34] EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2005/1/EF (EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9).

[35] EUT L 3 af 7.1.2004, s. 30.

[36] EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87.

[37] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).

[38] EFT 56 af 4.4.1964, s. 878. Ændret ved tiltrædelsesakten af 1972.

[39] EFT L 228 af 16.8.1973, s. 20.

[40] EFT L 189 af 13.7.1976, s. 13.

[41] EFT L 339 af 27.12.1984, s. 21.

[42] EFT L 193 af 18.7.1993, s. 1.

[43] EFT nr. L 348 af 17. 12. 1988, s. 62.

[44] EFT L 145 af 30.4.2004, s. 1.

[45] EFT L 327 af 19. 12. 1975, s. 4.

[46] EFT L 103 af 2.5.1972, s. 1.

[47] EFT L 8 af 11.1.1984, s. 17.

[48] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (EFT L 126 af 26.5.2000, s. 1). Senest ændret ved direktiv 2005/1/EF.

[49] EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1.

[50] EFT L 35 af 11.2.2002, s. 1.

[51] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3.6.2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed (EUT L 235 af 23.9.2003 s. 10).

[52] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/34/EF af 28.5.2001 vedrørende betingelserne for værdipapirers optagelse til officiel notering på en fondsbørs samt oplysninger, der skal offentliggøres om disse værdipapirer (EFT L 184 af 6.7.2001, s. 1). Senest ændret ved direktiv 2005/1/EF.

[53] EFT L 181 af 20.7.2000, s. 65.

[54] EFT L 184 af 6.7.2001, s. 1.

[55] EUT L 3 af 7.1.2004, s. 30.

[56] EFT L 126 af 12.5.1984, s. 20.

[57] EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11.

[58] EFT L 375 af 31.12.1985, s. 3.

[59] EFT L 126 af 26.5.2000, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2000/28/EF (EFT L 275 af 27.10.2000, s. 37).

[60] EFT L 322 af 17. 12. 1977, s. 30. Senest ændret ved direktiv 89/646/EØF (EFT L 386 af 30.12.1989, s. 1).

[61] EFT L 386 af 30. 12. 1989, s. 14.

[62] EFT L 374 af 31.12.1991. s. 7.

[63] EFT L 330 af 5.12.1998, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2005/1/EF (EFT L 79 af 24.3.2005, s. 9).

[64] EFT L 126 af 26.5.2000, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2005/1/EF.

[65] EFT L 141 af 11.6.1993, s. 27. Senest ændret ved direktiv 2002/87/EF (EFT L 35 af 11.2.2005, s. 1).

[66] EFT L 141 af 11.6.1993, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2005/1/EF.

[67] EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2005/1/EF.

[68] EUT L 35 af 11.2.2003.

[69] L 374 af 31.12.1991, s. 32.

[70] Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og om ændring af direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF (tredje skadesforsikringsdirektiv).

[71] EFT L 181 af 20.7.2000, s. 65.

[72] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

[73] EFT nr. L 228 af 16. 8. 1973, s. 3.

[74] EFT L 78 af 26.3.1977, s. 17.

[75] Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer (EFT L 141 af 11.6.1993, s. 27). Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF (EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1).

[76] Rådets direktiv 93/6/EØF af 15.3.1993 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (EFT L 141 af 11.6.1993, s. 1). Senest ændret ved direktiv 2005/1/EF.

[77] EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1.

[78] Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om konsoliderede regnskaber (EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1). Senest ændret ved tiltrædelsesakten fra 1994.

[79] Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer (EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11). Senest ændret ved tiltrædelsesakten fra 1994.

[80] EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2005/1/EF (EUT L 79 af 24.3.2000, s. 9).

[81] EFT L 345 af 19.12.2005, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2005/1/EF.

[82] EFT L 126 af 26.5.2000, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2005/1/EF.

[83] EFT L 141 af 11.6.1993, s. 27. Senest ændret ved direktiv 2002/87/EF.

[84] EFTL 228 af 11.8.1992, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2005/1/EF.

[85] EFT L 189 af 13.9.1976, s. 13.

[86] EUT L 3 af 7.1.2004, s. 34.

[87] EFT L 294 af 10.11.2001, s. 1.

--------------------------------------------------