This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52007PC0276(01)
Proposal for a Council Decision concerning the signature and provisional application of the Agreement on Scientific and Technical Cooperation between the European Community and the State of Israel
Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af aftalen om videnskabeligt og teknisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Staten Israel
Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af aftalen om videnskabeligt og teknisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Staten Israel
/* KOM/2007/0276 endelig udg. */
Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af aftalen om videnskabeligt og teknisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Staten Israel /* KOM/2007/0276 endelig udg. */
[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER | Bruxelles, den 30.5.2007 KOM(2007) 276 endelig 2007/0096 (CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse og midlertidig anvendelse af aftalen om videnskabeligt og teknisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Staten Israel Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af aftalen om videnskabeligt og teknisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Staten Israel (forelagt af Kommissionen) BEGRUNDELSE 1. Rådet har ved afgørelse 2004/576/EF af 29. april indgået en aftale om videnskabeligt og teknisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Staten Israel, som trådte i kraft den 12. maj 2004. 2. Ved aftalen associeres Staten Israel med alle aktiviteterne i særprogrammerne i Det Europæiske Fællesskabs sjette rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration. I aftalens artikel 5, stk. 5, hedder det, at "Når Fællesskabet vedtager et nyt flerårigt rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration, kan en ny aftale genforhandles eller forlænges på indbyrdes aftalte vilkår". 3. Staten Israel indgav den 25. september 2005 en officiel anmodning om forlængelse af aftalen for at blive associeret med Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning og udvikling (RP7). 4. Det er i Fællesskabets interesse af forlænge aftalen for at associere Israel med EF's syvende rammeprogram, så det frugtbringende videnskabelige og tekniske samarbejde mellem parterne kan videreføres og Israel integreres yderligere i det europæiske forskningsrum. 5. Kommissionen anmodede derfor den 3. oktober 2006 Rådet om at bemyndige den til at forhandle forlængelsen af den nuværende aftale. Rådet godkendte forhandlingerne den 18. december 2006, herunder muligheden for midlertidig anvendelse, så de israelske enheder ville kunne deltage i de første forslagsindkaldelser under RP7. 6. Forhandlingerne om forlængelse af aftalen er ført efter de direktiver, der var knyttet til Rådets afgørelse af 18. december 2006. Forhandlingerne blev afsluttet den 15. februar 2007, da de bemyndigede repræsentanter for de to parter paraferede vedlagte aftaleudkast. 7. Aftaleudkastets grundprincipper er gensidig fordel, gensidig adgang til parternes programmer og aktiviteter på de områder, aftalen omfatter, ikke-diskrimination, effektiv beskyttelse af intellektuel ejendom og ligelig deling af intellektuel ejendomsret. 8. Med hensyn til forlængelsen af aftalen om videnskabeligt og teknisk samarbejde, hvorved Israel associeres med rammeprogrammet, er det de samme principper, der ligger til grund for aftaleudkastet som i den foregående aftale, navnlig hvad angår Israels bidrag til budgettet for RP. Aftalen er imidlertid tilpasset efter de særlige træk ved RP7: Den giver navnlig mulighed for, at Israel kan deltage i de retlige strukturer, der oprettes i medfør af EF-traktatens artikel 169 og 171, under hensyntagen til de regler (afgørelser truffet af Rådet og Europa-Parlamentet og forordninger udstedt af Rådet), som vil blive vedtaget til etablering af disse strukturer, og under forudsætning af, at disse regler vil finde anvendelse i Israel. Ifølge aftalen skal forskningsudvalget EF-Israel, hvor Kommissionen repræsenterer Fællesskabet, jf. aftalens artikel 4, afgøre, om disse regler kan finde anvendelse i Israel. Kommissionen opfordrer derfor Rådet til at bemyndige Kommissionen til, at den i forskningsudvalget EF-Israel fastlægger Fællesskabets holdning til afgørelser i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, om anvendeligheden i Israel af reglerne om etablering af retlige strukturer oprettet i medfør af EF-traktatens artikel 169 og 171. Endvidere hedder det i aftalen, at forskningsudvalget EF-Israel på anmodning kan udpege de regioner i Israel, som opfylder kriterierne i artikel 5, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006[1], og som derfor vil kunne deltage i aktioner under arbejdsprogrammet "Forskningspotentiale" under særprogrammet “Kapacitet”. Kommissionen opfordrer Rådet til at bemyndige Kommissionen til, at den i forskningsudvalget EF-Israel fastlægger Fællesskabets holdning til afgørelser i medfør af aftalens af 4, stk. 2, om udpegning af disse regioner. 9. Efter ikrafttrædelsen af FP7 foreslås det, at denne aftale finder midlertidig anvendelse fra den 1. januar 2007, med forbehold af senere indgåelse, i betragtning af, at de associerede stater yder årlige bidrag til de respektive budgetter, og i betragtning af den tid, der behøves til forhandling af denne forlængelse. 10. Repræsentanterne for de to parter har vedtaget at vedlægge en fælles erklæring fra de kontraherende parter om en tæt dialog med henblik på iværksættelse af nye strukturer i medfør af EF-traktatens artikel 169 og 171. 11. På denne baggrund foreslår Kommissionen, at Rådet: - godkender de vedlagte afgørelser på Det Europæiske Fællesskabs vegne - meddeler de israelske myndigheder, at Det Europæiske Fællesskab har afsluttet de procedurer, der er nødvendige for at lade aftalen træde i kraft. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse og midlertidig anvendelse af aftalen om videnskabeligt og teknisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Staten Israel RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 170, sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, under henvisning til forslag fra Kommissionen[2], og ud fra følgende betragtninger: (1) Kommissionen har på Fællesskabets vegne ført forhandlinger med Staten Israel om en aftale om videnskabeligt og teknisk samarbejde, som også forudser midlertidig anvendelse af den forlængede aftale fra den 1. januar 2007. En sådan midlertidig anvendelse ville give israelske enheder mulighed for at deltage i de første forslagsindkaldelser under det syvende rammeprogram. (2) Forhandlingerne mundede ud i et aftaleudkast, som de bemyndigede repræsentanter for de to parter paraferede den 15. februar 2007. (3) Det er nødvendigt at undertegne den aftale, som Kommissionen har forhandlet sig frem til, med henblik på eventuel senere indgåelse - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Artikel 1 Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den eller de personer, der er beføjet til på Fællesskabets vegne, med forbehold af senere indgåelse, at undertegne aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Staten Israel på den anden side samt den fælleserklæring, der er vedlagt aftalen. Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse. Artikel 2 Aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Staten Israel på den anden side anvendes midlertidigt. Artikel 3 1. Kommissionen fastlægger Fællesskabets holdning i det fælles forskningsudvalg EF-Israel, der er nedsat ved aftalens artikel 4, for så vidt angår afgørelser i medfør af aftalens bilag I.I.1 om anvendeligheden i Israel af reglerne om etablering af retlige strukturer oprettet i medfør af EF-traktatens artikel 169 og 171. 2. Kommissionen fastlægger Fællesskabets holdning i det fælles forskningsudvalg EF-Israel, nedsat ved aftalens artikel 4, for så vidt angår afgørelser i medfør af aftalens 4, stk. 2, om udpegning af regioner i Israel, som vil kunne deltage i forskningsaktioner under arbejdsprogrammet "Forskningspotentiale" under særprogrammet “Kapacitet”. Artikel 4 Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende . Udfærdiget i Bruxelles, den På Rådets vegne Formand 2007/0096 (CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af aftalen om videnskabeligt og teknisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Staten Israel RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 170, sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, under henvisning til forslag fra Kommissionen, under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, og ud fra følgende betragtninger: (1) Kommissionen har på Fællesskabets vegne forhandlet forlængelsen af aftalen om videnskabeligt og teknisk samarbejde med Staten Israel. (2) Aftalen blev med forbehold af senere indgåelse undertegnet i Bruxelles den xxxxxx på Fællesskabets vegne. (3) Aftalen bør godkendes - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Artikel 1 Aftalen om videnskabeligt og teknisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Staten Israel godkendes hermed på Fællesskabets vegne[3]. Artikel 2 Formanden for Rådet foranstalter på Fællesskabets vegne den meddelelse, der er omhandlet i aftalens artikel 5. Udfærdiget i Bruxelles, den På Rådets vegne Formand BILAG AFTALE om videnskabeligt og teknisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Staten Israel DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB, i det følgende benævnt 'Fællesskabet', på den ene side og STATEN ISRAEL, i det følgende benævnt 'Israel', på den anden side, i det følgende benævnt 'parterne', som tager følgende i betragtning: Det videnskabelige og teknologiske samarbejde mellem Israel og Fællesskabet har stor betydning, og parterne har gensidig interesse i at styrke samarbejdet som led i realiseringen af det europæiske forskningsrum. Israel og Fællesskabet gennemfører forskningsprogrammer på områder af fælles interesse. Israel og Fællesskabet har interesse i at samarbejde om disse programmer til gensidig fordel. Det er i begge parters interesse at bidrage til, på den ene side at forskningsenheder i Fællesskabet får adgang til forsknings- og udviklingsaktiviteter i Israel, og på den anden side at forskningsenheder i Israel får adgang til Fællesskabets rammeprogrammer for forskning og teknologisk udvikling. I Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Staten Israel på den anden side, som trådte i kraft den 1. juni 2000, har parterne forpligtet sig til at intensivere det videnskabelige og teknologiske samarbejde og er enedes om at fastsætte bestemmelser om, hvordan dette mål skal realiseres, i særskilte aftaler, der indgås med dette formål. Fællesskabet og Israel har indgået en aftale om videnskabeligt og teknisk samarbejde for en periode, der svarer til varigheden af sjette rammeprogram, og denne aftale indeholder bestemmelser om forlængelse på indbyrdes aftalte vilkår. Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union har ved afgørelse nr. 1982/2006/EF[4] vedtaget Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013), i det følgende benævnt "EF's syvende rammeprogram". Denne aftale og aktiviteter i medfør af aftalen berører på ingen måde medlemsstaternes beføjelser til at gennemføre bilaterale aktiviteter sammen med Israel inden for videnskab, teknologi, forskning og udvikling og, efter omstændighederne, til at indgå aftaler herom, jf. dog de relevante bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab - ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE: Artikel 1 Anvendelsesområde 1. På de vilkår, der fastlægges eller henvises til i denne aftale og dens bilag, associeres Israel med Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (i det følgende benævnt "EF's syvende rammeprogram"), således som det er fastlagt ved afgørelse nr. 1982/2006/EF, forordning (EF) nr. 2321/2002, ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1906/2006[5] af 18 december 2006 om deltagelsesregler for virksomheder, forskningscentre og universiteter og regler for formidling af forskningsresultater gældende under gennemførelsen af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram (2007-2013) samt Rådets beslutning 2006/971/EF, 2006/972/EF, 2006/973/EF, 2006/974/EF og 2006/975/EF. 2. Foruden den i stk. 1 nævnte associering kan samarbejdet omfatte: - jævnlige drøftelser om retningslinjer og prioriteter for forskningspolitik og -planlægning i Israel og Fællesskabet - drøftelser om fremtidsudsigterne for og videreudviklingen af samarbejdet - hurtig udveksling af information om gennemførelsen af programmer og forskningsprojekter i Israel og Fællesskabet og om resultaterne af det arbejde, der gennemføres som led i denne aftale - fælles møder - besøg og udveksling af forskningsmedarbejdere, ingeniører og teknikere - jævnlige og vedvarende kontakter mellem program- eller projektledere fra Israel og Fællesskabet - ekspertdeltagelse i seminarer, symposier og workshopper. Artikel 2 Vilkår for Israels associering med EF's syvende rammeprogram 1. Retlige enheder fra Israel deltager i indirekte aktioner og i Det Fælles Forskningscenters aktiviteter under EF's syvende rammeprogram på samme vilkår som retlige enheder fra Den Europæiske Unions medlemsstater, hvis de betingelser, der er fastsat eller henvist til i bilag I og II, er opfyldt. Vilkårene for indsendelse og evaluering af forslag og for tildeling og indgåelse af tilskudsaftaler og/eller kontrakter under Fællesskabets programmer er de samme for israelske forskningsenheder som for forskningsenheder hjemmehørende i Fællesskabet, idet der tages hensyn til Fællesskabets og Israels gensidige interesser. Retlige enheder fra Fællesskabet deltager i Israels forskningsprogrammer og -projekter inden for temaer, der modsvarer temaerne for EF's syvende rammeprogram på samme vilkår som retlige enheder fra Israel, hvis de betingelser, der er fastsat eller henvist til i bilag I og II, er opfyldt. En retlig enhed, der er hjemmehørende i et andet land, som er associeret med EF's syvende rammeprogram (associeret land), nyder de samme rettigheder og pligter under denne aftale som retlige enheder, der er hjemmehørende i en medlemsstat, forudsat at det associerede land, hvor enheden er hjemmehørende, har samtykket i at give retlige enheder fra Israel de samme rettigheder og pligter. 2. Israel betaler for hvert af EF's syvende rammeprograms løbeår et finansieringsbidrag til Den Europæiske Unions almindelige budget. Israels finansieringsbidrag lægges til det beløb, der hvert år afsættes i Den Europæiske Unions almindelige budget til forpligtelsesbevillinger til dækning af økonomiske forpligtelser, der opstår som følge af forskellige former for foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelse, forvaltning og drift af EF's syvende rammeprogram. Reglerne for beregning og betaling af Israels finansieringsbidrag er fastlagt i bilag III. 3. Repræsentanter for Israel deltager som observatører i de udvalg vedrørende EF's syvende rammeprogram, der er nedsat i overensstemmelse med afgørelse 2006/512/EF[6] om ændring af afgørelse 1999/468/EF. Disse udvalg træder sammen uden de israelske repræsentanter, når der stemmes. Israel underrettes om udfaldet. Der gælder samme regler, herunder procedurer for modtagelse af information og dokumentation, for israelsk deltagelse som omhandlet i dette stykke som for deltagelse af repræsentanter for Den Europæiske Unions medlemsstater. Repræsentanter for Israel kan deltage i møder i Udvalget for Videnskabelig og Teknisk Forskning (CREST). Dog deltager Israels repræsentanter ikke i udvalgets møder, når der stemmes; ellers træder udvalget kun under særlige omstændigheder sammen uden Israels repræsentanter. Israel underrettes om udfaldet. 4. Repræsentanter for Israel deltager som observatører i Det Fælles Forskningscenters Styrelsesråd. Der gælder samme regler, herunder procedurer for modtagelse af information og dokumentation, for israelsk deltagelse som omhandlet i dette stykke som for deltagelse af repræsentanter for Den Europæiske Unions medlemsstater. 5. Rejse- og opholdsudgifter for israelske repræsentanter, der deltager i møder i udvalg og organer som omhandlet i denne artikel eller i møder, der er arrangeret af Fællesskabet som led i gennemførelsen af EF's syvende rammeprogram, godtgøres af Fællesskabet på samme grundlag og efter samme procedurer som dem, der gælder for repræsentanter for Den Europæiske Unions medlemsstater. Artikel 3 Forstærkning af samarbejdet 1. Inden for rammerne af hver parts gældende lovgivning gør parterne deres bedste for at lette fri bevægelighed og ophold for forskningsmedarbejdere, der deltager i aktiviteter i medfør af denne aftale, samt for at lette grænseoverskridende transport af varer, der skal anvendes i sådanne aktiviteter. 2. Parterne sikrer, at overførsel af midler mellem Fællesskabet og Israel, der er nødvendige for gennemførelsen af aktiviteter, som er omfattet af denne aftale, ikke pålægges skatter eller afgifter. Artikel 4 Forskningsudvalget EF-Israel 1. Der nedsættes et fælles udvalg med betegnelsen "Forskningsudvalget EF-Israel", som bl.a. har til opgave: - at varetage, evaluere og overvåge gennemførelsen af denne aftale - at undersøge enhver foranstaltning, der kan tænkes at forbedre og udbygge samarbejdet - at føre jævnlige drøftelser om kommende retningslinjer og prioriteter for forskningspolitik og -planlægning i Israel og Fællesskabet samt om fremtidsudsigterne for samarbejdet. 2. Udvalget kan på Israels anmodning udpege de regioner i Israel, som opfylder kriterierne i artikel 5, stk. 1, i RÅDETS FORORDNNG (EF) NR. 1083/2006[7], og som derfor vil kunne deltage i forskningsaktioner under arbejdsprogrammet "Forskningspotentiale" under særprogrammet “Kapacitet”. 3. Forskningsudvalget EF-Israel, der består af repræsentanter for Kommissionen og Israel, fastsætter selv sin forretningsorden. 4. Forskningsudvalget EF-Israel mødes mindst en gang om året. Der afholdes ekstraordinære møder, hvis en af parterne anmoder om det. Artikel 5 Afsluttende bestemmelser 1. Bilag I, II, III og IV udgør en integrerende del af denne aftale. 2. Denne aftale indgås for en periode, der svarer til løbetiden for EF's syvende rammeprogram. Den træder i kraft den dag, parterne har meddelt hinanden, at de nødvendige procedurer til dette formål er gennemført, og anvendes midlertidigt fra den 1. januar 2007. Aftalen kan kun ændres skriftligt efter fælles overenskomst mellem parterne. Ændringer træder i kraft efter samme procedure som aftalen selv gennem diplomatiske kanaler. Hver part kan når som helst opsige aftalen med seks måneders skriftligt varsel gennem diplomatiske kanaler. Projekter og aktiviteter, der er i gang på tidspunktet for opsigelsen og/eller ved udløbet af aftalen, fortsætter, indtil de er fuldført i henhold til vilkårene i aftalen. Parterne træffer efter fælles overenskomst afgørelse om eventuelle andre følger af aftalens opsigelse. 3. Det aftales hermed, at følgende gælder, hvis den ene part meddeler den anden, at den ikke indgår aftalen: - Fællesskabet tilbagebetaler Israel dets bidrag til Den Europæiske Unions almindelige budget, jf. artikel 2, stk. 2. - Fra denne tilbagebetaling fradrager Fællesskabet dog midler, som Fællesskabet har bevilget med henblik på israelske retlige enheders deltagelse i indirekte aktioner, herunder de i artikel 2, stk. 5, omhandlede godtgørelser. - Projekter og aktiviteter, der er iværksat under den midlertidige anvendelse af aftalen, og som stadig løber, når ovennævnte meddelelse indtræffer, videreføres på denne aftales vilkår, indtil de er fuldført. 4. Beslutter Fællesskabet at ændre EF's syvende rammeprogram, meddeler det Israel det nøjagtige indhold af ændringerne senest en uge efter, at Fællesskabet har vedtaget dem. Sker der en sådan ændring eller udvidelse af forskningsprogrammerne, kan Israel opsige aftalen med seks måneders skriftligt varsel. Har parterne til hensigt at opsige eller udvide aftalen, giver de varsel herom senest tre måneder efter vedtagelsen af Fællesskabets afgørelse. 5. Når Fællesskabet vedtager et nyt flerårigt rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration, kan denne aftale efter anmodning fra en af parterne genforhandles eller forlænges på indbyrdes aftalte vilkår. 6. Aftalen gælder på den ene side på de områder, der er omfattet af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og på de betingelser, der er fastlagt i denne traktat, og på den anden side på Staten Israels område. 7. Aftalen er udfærdiget i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk, ungarsk og hebræisk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed. BILAG I DELTAGELSESVILKÅR FOR RETLIGE ENHEDER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS MEDLEMSSTATER OG ISRAEL Ved "retlig enhed" forstås i denne aftale enhver fysisk person eller enhver juridisk person, der er oprettet i overensstemmelse med den for dens hjemsted gældende nationale ret eller fællesskabsretten, og som har status som retssubjekt og i eget navn kan påtage sig forpligtelser og erhverve rettigheder. I. Vilkår for israelske retlige enheders deltagelse i indirekte aktioner under EF's syvende rammeprogram 1. Retlige enheder med hjemsted i Israel deltager i indirekte aktioner under EF's syvende rammeprogram og får tilskud hertil på de vilkår, der er fastlagt for "associerede lande" i forordning (EF) nr. 2321/2002, ændret ved forordning (EF) nr. 1906/2006. Træffer Fællesskabet foranstaltninger til gennemførelse af artikel 169 og 171 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, kan Israel deltage i de retlige strukturer, der oprettes efter de nævnte artikler, under hensyntagen til de afgørelser og forordninger, som vil blive vedtaget til etablering af disse strukturer, og under forudsætning af, at disse afgørelser og forordninger vil finde anvendelse i Israel. Det Blandede Udvalg træffer afgørelse om disse afgørelsers og forordningers anvendelighed i Israel. Retlige enheder med hjemsted i Israel kan deltage i indirekte aktioner i medfør af artikel 169 og 171 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på de samme vilkår som retlige enheder med hjemsted i medlemsstaterne. Retlige enheder med hjemsted i Israel har på samme vilkår som retlige enheder med hjemsted i medlemsstaterne adgang til lån fra EIB til fremme af forskningsmål, der er opstillet i EF's syvende rammeprogram (finansieringsfaciliteten for risikodeling). 2. Israelske retlige enheder kommer i betragtning på lige fod med retlige enheder fra Det Europæiske Fællesskab ved udvælgelsen af et passende antal uafhængige eksperter til de opgaver og på de vilkår, der er fastsat i artikel 17 og 27 i forordning (EF) nr. 1906/2006, og med henblik på deltagelse i forskellige grupper og rådgivende udvalg under EF's syvende rammeprogram, under hensyntagen til de færdigheder og kundskaber, der kræves til de tildelte opgaver. 3. I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1906/2006 og Det Europæiske Fællesskabs finansforordning skal tilskudsaftaler og/eller kontrakter, som Fællesskabet indgår med israelske retlige enheder med henblik på gennemførelse af en indirekte aktion, indeholde bestemmelser om kontrol- og revisionsforanstaltninger, der gennemføres af Kommissionen eller Det Europæiske Fællesskabs Revisionsret eller under disses ansvar. Af hensyn til samarbejdet og den gensidige interesse yder de relevante israelske myndigheder enhver rimelig og gennemførlig bistand, der måtte være nødvendig eller hensigtsmæssig under de givne omstændigheder, ved gennemførelsen af sådanne kontrol- og revisionsforanstaltninger. II. Vilkår for deltagelse i israelske forskningsprogrammer og -projekter for retlige enheder fra Den Europæiske Unions medlemsstater 1. For retlige enheder, der har hjemsted i Fællesskabet og er oprettet i henhold til national ret i en af EU's medlemsstater eller i henhold til fællesskabsretten, kan deltagelse i israelske forsknings- og udviklingsprogrammer forudsætte, at også mindst én israelsk retlig enhed deltager. Forslag om en sådan deltagelse indsendes i givet fald i fællesskab med den eller de israelske retlige enheder. 2. Med forbehold af punkt 1 og bilag II gælder israelske love, forordninger og statsdirektiver vedrørende gennemførelse af forsknings- og udviklingsprogrammer samt i givet fald restriktioner begrundet i nationale sikkerhedshensyn for retlige enheder, der har hjemsted i Fællesskabet og deltager i israelske projekter, som indgår i forsknings- og udviklingsprogrammer, på samme måde som de gælder for israelske retlige enheder, for så vidt angår enhedernes rettigheder og forpligtelser, samt hvad angår vilkårene for indsendelse og evaluering af forslag og for tildeling og indgåelse af tilskudsaftaler og/eller kontrakter om sådanne projekter, idet de retlige enheder sikres ligebehandling under hensyntagen til karakteren af samarbejdet mellem Israel og Fællesskabet på dette område. For så vidt angår finansiering af retlige enheder, der har hjemsted i Fællesskabet og deltager i forskningsprojekter, som indgår i israelske forsknings- og udviklingsprogrammer, gælder israelske love, forordninger og statsdirektiver vedrørende gennemførelse af forsknings- og udviklingsprogrammer samt i givet fald restriktioner begrundet i nationale sikkerhedshensyn på samme måde som for ikke-israelske retlige enheder, der deltager i israelske forskningsprojekter, som indgår i forsknings- og udviklingsprogrammer. Ydes der ikke tilskud til ikke-israelske retlige enheder, afholder retlige enheder med hjemsted i Fællesskabet deres egne omkostninger, herunder deres forholdsmæssige andel af projektets generelle omkostninger til ledelse og administration. 3. Afhængigt af projektets emne indsendes forslag til: i) Kontoret for forskning (Office of the Chief Scientist) i industri-, handels- og arbejdsministeriet, for så vidt angår industrielle forsknings- og udviklingsprojekter i samarbejde med israelske virksomheder. Der er ingen foruddefinerede projektområder under dette forsknings- og udviklingsprogram. Der kan indsendes fælles forslag til projekter inden for et hvilket som helst område af industriel forskning og udvikling. Under Magnet-programmet kan israelske virksomheder desuden indsende forslag om samarbejde med forskningsenheder fra Fællesskabet. Et sådant samarbejde skal godkendes af det pågældende konsortium og af Magnet-programmets ledelse. ii) Ministeriet for videnskab, kultur og sport, for så vidt angår strategisk forskning inden for prioriterede emner. Emnerne fastlægges årligt og bekendtgøres i en åben indkaldelse af forslag. iii) Kontoret for forskning (Office of the Chief Scientist) i landbrugsministeriet - fonden for fremme af forskning på landbrugsområdet. iv) Kontoret for forskning (Office of the Chief Scientist) i ministeriet for nationale infrastrukturer, på områderne energi, infrastrukturudvikling og geovidenskaber. v) Kontoret for forskning (Office of the Chief Scientist) i sundhedsministeriet og det nylig grundlagte medicinske forskningsråd (Medical Research Council), hvorunder hører den bevilgende styrelse for biomedicinsk forskning (Agency for Biomedical Research). 4. Israel underretter jævnligt retlige enheder med hjemsted i Fællesskabet og israelske retlige enheder om aktuelle israelske programmer og om, hvilke muligheder retlige enheder fra Fællesskabet har for at deltage. BILAG II PRINCIPPER FOR TILDELING AF INTELLEKTUEL EJENDOMSRET I. Anvendelsesområde I denne aftale forstås ved: "intellektuel ejendomsret": det samme som i artikel 2 i konventionen om oprettelse af Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret, udfærdiget i Stockholm den 14. juli 1967; "viden": resultater, herunder informationer, uanset om de kan beskyttes, samt ophavsrettigheder eller de til sådanne informationer knyttede rettigheder, der følger af ansøgning om eller udstedelse af patenter, registrering af mønstre, plantemateriale, supplerende beskyttelsescertifikater eller tilsvarende former for beskyttelse. II. Intellektuel ejendom tilhørende parternes retlige enheder 1. Hver part sikrer, at retlige enheder, der har hjemsted hos den anden part og deltager i aktiviteter i medfør af denne aftale, får intellektuelle ejendomsrettigheder og beslægtede rettigheder og forpligtelser, der opstår som følge af en sådan deltagelse, i overensstemmelse med de relevante internationale konventioner, der gælder for parterne, herunder TRIPS-aftalen (aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder, der forvaltes af Verdenshandelsorganisationen) samt Bernerkonventionen (Paris-akten 1971) og Pariskonventionen (Stockholm-akten 1967). 2. Israelske retlige enheder, der deltager i en indirekte aktion under EF's syvende rammeprogram, får i overensstemmelse med punkt 1 rettigheder og forpligtelser vedrørende intellektuel ejendomsret på de vilkår, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 1906/2006 og i de tilskudsaftaler og/eller kontrakter, der indgås med Fællesskabet på dette grundlag. Når Israel deltager i en indirekte aktion under EF's syvende rammeprogram, som gennemføres i medfør af artikel 169 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, får Israel i overensstemmelse med punkt 1 de samme rettigheder og forpligtelser vedrørende intellektuel ejendomsret som de deltagende medlemsstater som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets relevante beslutning og i den på dette grundlag indgåede tilskudsaftale og/eller kontrakt med Fællesskabet. 3. Retlige enheder fra Fællesskabet, der deltager i israelske forskningsprogrammer eller -projekter, får i overensstemmelse med punkt 1 samme rettigheder og forpligtelser vedrørende intellektuel ejendomsret som retlige enheder, der har hjemsted i Israel og deltager i sådanne forskningsprogrammer eller -projekter. III. Parternes intellektuelle ejendomsrettigheder 1. Medmindre parterne udtrykkelig enes om andet, gælder følgende regler for viden, som parterne frembringer som led i aktiviteter, der gennemføres i henhold til denne aftales artikel 1, stk. 2: 1. Ejendomsretten til viden tilfalder den part, der frembringer den pågældende viden. Når hver parts andel af arbejdet ikke kan fastslås, tilfalder ejendomsretten parterne i fællesskab. 2. Den part, der har ejendomsretten til viden, tildeler den anden part adgangsret til denne viden med henblik på gennemførelse af aktiviteter som anført i denne aftales artikel 1, stk. 2. Adgangsret til viden gives royaltyfrit. 2. Medmindre parterne udtrykkelig enes om andet, gælder følgende regler for videnskabelig litteratur, som parterne har frembragt: 3. I tilfælde, hvor en af parterne udgiver videnskabelige og tekniske data, informationer og resultater i tidsskrifter, artikler, rapporter eller bøger, herunder videoer og edb-programmer på grundlag af og i relation til aktiviteter, der er udført i henhold til denne aftale, tildeles den anden part en verdensomspændende, ikke-eksklusiv, uigenkaldelig og royaltyfri ret til at oversætte, reproducere, tilpasse, formidle og offentligt distribuere sådanne værker. 4. Alle eksemplarer af ophavsretligt beskyttede data og informationer, der er omfattet af dette afsnit og skal distribueres offentligt, skal være forsynet med ophavsmandens (-mændenes) navn (navne), medmindre en ophavsmand udtrykkeligt anmoder om ikke at blive nævnt ved navn. Desuden skal de klart og tydeligt omtale parternes fælles medvirken. 3. Medmindre parterne udtrykkelig enes om andet, gælder følgende regler for ikke-frigivne informationer, som parterne råder over: 5. Når en part meddeler den anden part informationer vedrørende aktiviteter, der gennemføres som led i denne aftale, udpeger den de informationer, den ikke ønsker frigivet. 6. Den modtagende part kan på eget ansvar videregive ikke-frigivne informationer til organer eller personer, som denne part har tilsyn med, men kun med det udtrykkelige formål at gennemføre denne aftale. 7. Med forudgående skriftligt samtykke fra den part, der stiller ikke-frigivne informationer til rådighed, kan den modtagende part give sådanne informationer større udbredelse end tilladt efter punkt 2. Parterne samarbejder om at fastlægge procedurer for anmodning om og opnåelse af forudgående skriftligt samtykke til en sådan større udbredelse, og hver part giver sit samtykke i den udstrækning, det er muligt efter denne parts nationale politik, love og bestemmelser. 8. Ikke-frigivne informationer eller andre fortrolige informationer, der ikke forelægges i dokumentform, men som stilles til rådighed på seminarer eller møder, der afholdes mellem repræsentanter for parterne i medfør af denne aftale, eller informationer, der fremkommer ved tilknytning af personale, brug af faciliteter eller gennem indirekte aktioner, behandles fortsat fortroligt, hvis modtageren af sådanne ikke-frigivne eller andre fortrolige eller beskyttede informationer blev gjort opmærksom på denne videns fortrolige karakter på det tidspunkt, hvor den pågældende viden blev meddelt, jf. punkt 1. 9. Parterne bestræber sig på at sikre, at ikke-frigivne informationer, som de får stillet til rådighed i henhold til punkt 1 og 3, forvaltes på den her fastlagte måde. Hvis en af parterne bliver opmærksom på, at den vil blive eller med rimelighed kan forventes at blive ude af stand til at opfylde fortrolighedsbestemmelserne i punkt 1 og 3, giver den omgående den anden part meddelelse herom. Parterne rådfører sig derefter med hinanden om, hvilke skridt der bør tages. BILAG III REGLER FOR ISRAELS FINANSIERINGSBIDRAG TIL EF'S SYVENDE RAMMEPROGRAM I. Beregning af Israels finansieringsbidrag 1. Israels finansieringsbidrag til EF's syvende rammeprogram fastlægges årligt i forhold til og som tillæg til det beløb, der hvert år er afsat på Den Europæiske Unions almindelige budget til forpligtelsesbevillinger til gennemførelse og forvaltning af EF's syvende rammeprogram. 2. Den faktor, Israels bidrag beregnes efter, fremkommer som forholdet mellem Israels bruttonationalprodukt i markedspriser og summen af bruttonationalprodukterne i markedspriser for medlemsstaterne i Den Europæiske Union og Israel. Dette forhold udregnes på grundlag af de seneste statistiske oplysninger vedrørende samme år fra Verdensbanken, der er til rådighed på det tidspunkt, hvor det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget offentliggøres. 3. Tidligst muligt og senest den 1. september året før hvert regnskabsår tilstiller Kommissionen Israel følgende oplysninger sammen med relevant baggrundsmateriale: - forpligtelsesbevillingerne til EF's syvende rammeprogram, som opført i oversigten over udgifter i Den Europæiske Unions foreløbige budgetforslag - den anslåede størrelse af Israels bidrag med henblik på dets deltagelse i EF's syvende rammeprogram, som opført i det foreløbige budgetforslag, jf. punkt 1, 2 og 3. Når det almindelige budget er endeligt vedtaget, underretter Kommissionen Israel om den fastlagte størrelse af Israels bidrag, jf. første afsnit, som det er opført i oversigten over udgifter med henblik på Israels deltagelse. II. Indbetaling af Israels finansieringsbidrag 1. Kommissionen sender senest den i januar og juni i hvert regnskabsår Israel en indkaldelse af midler på et beløb svarende til Israels bidrag i henhold til denne aftale. I indkaldelserne opfordres Israel til at indbetale: seks tolvtedele af sit bidrag senest 60 dage efter modtagelsen af en indkaldelse. Imidlertid udregnes de seks tolvtedele, der skal betales senest 60 dage efter modtagelsen af indkaldelsen fremsendt i januar, på grundlag af beløbet i oversigten over indtægter i det foreløbige budgetforslag: Det således indbetalte beløb reguleres ved indbetalingen af de resterende seks tolvtedele senest 30 dage efter modtagelsen af indkaldelsen fremsendt senest i juni. Den første indkaldelse af midler for denne aftales første løbeår sender Kommissionen senest 30 dage efter begyndelsen af aftalens midlertidige anvendelse. Sendes denne indkaldelse efter den 15. juni, anmoder den Israel om at indbetale tolv tolvtedele af sit bidrag, beregnet på grundlag af beløbet i budgettets indtægtsoversigt, inden for 60 dage. 2. Israels bidrag udtrykkes og indbetales i euro. Israels indbetalinger krediteres fællesskabsprogrammerne som budgetindtægter, der opføres på den relevante konto i oversigten over indtægter i Den Europæiske Unions almindelige budget. Finansforordningen vedrørende Den Europæiske Unions almindelige budget gælder for forvaltningen af bevillingerne. 3. Israel indbetaler sit bidrag under denne aftale inden for fristerne i punkt 1. Ved enhver forsinkelse af indbetalingen af bidraget betaler Israel morarenter af det udestående beløb fra forfaldsdagen. Som rentesats anvendes Den Europæiske Centralbanks rente for primære markedsoperationer i euro på forfaldsdagen forhøjet med 1,5 procentpoint. Forsinkes indbetalingen af bidraget så meget, at det alvorligt hæmmer programmets gennemførelse og forvaltning, suspenderer Kommissionen Israels deltagelse i programmet for det pågældende regnskabsår, hvis indbetaling stadig ikke er sket 20 arbejdsdage, efter at der er sendt en formel rykkerskrivelse til Israel, dog med forbehold af Fællesskabets forpligtelser efter indgåede tilskudsaftaler og/eller kontrakter om gennemførelse af udvalgte indirekte aktioner. 4. Senest den 31. maj året efter et regnskabsår udfærdiges oversigten over dette regnskabsårs bevillinger til EF's syvende rammeprogram, opstillet på samme måde som Kommissionens forvaltningsregnskab, og sendes til Israel som orientering. 5. Som led i opgørelsen af indtægter og udgifter ved afslutningen af hvert regnskabsår foretager Kommissionen en regulering af regnskaberne for Israels deltagelse. Ved reguleringen tages der hensyn til ændringer, der har fundet sted enten ved overførsler, annulleringer, fremførsler eller frigørelser eller ved tillægs- og ændringsbudgetter i løbet af regnskabsåret. Reguleringen finder sted i forbindelse med indbetalingen af anden rate for regnskabsåret efter og, for det sidste regnskabsår, i juli 2014. Der foretages yderligere reguleringer hvert år indtil juli 2016. BILAG IV FINANSKONTROL AF ISRELSKE DELTAGERE I FÆLLESSKABSPROGRAMMER, DER ER OMFATTET AF DENNE AFTALE I. Direkte kommunikation Kommissionen kommunikerer direkte med de deltagere i EF's syvende rammeprogram, der har hjemsted i Israel, og med deres underleverandører. De kan direkte forelægge Kommissionen al relevant information og dokumentation, som de er forpligtet til at indgive i medfør af de i denne aftale omhandlede instrumenter og de tilskudsaftaler og/eller kontrakter, de har indgået til gennemførelse heraf. II. Revision 1. I overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002, ændret ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1995/2006[8] om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 1248/2006[9] om ændring af forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget og med de andre bestemmelser, der henvises til i denne aftale, kan tilskudsaftaler og/eller kontrakter, der indgås med deltagere i programmet med hjemsted i Israel, fastsætte, at Kommissionens ansatte eller andre, som Kommissionen har givet beføjelse dertil, når som helst kan foretage videnskabelig, finansiel, teknologisk og anden revision hos deltagerne og deres underleverandører. 2. Med henblik på gennemførelse af denne revision skal Kommissionens ansatte, Den Europæiske Revisionsret eller andre af Kommissionen hertil bemyndigede personer have uhindret adgang til arbejdssteder, arbejder og dokumenter samt alle nødvendige informationer, herunder også i elektronisk form, forudsat at denne adgangsret udtrykkeligt nedfældes i de tilskudsaftaler og/eller kontrakter, der indgås med deltagere fra Israel til gennemførelse af de instrumenter, der henvises til i denne aftale. 3. Revision kan foretages efter udløbet af EF's syvende rammeprogram eller denne aftale på de vilkår, der er fastsat i de pågældende tilskudsaftaler og/eller kontrakter. 4. Den af den israelske regering udpegede kompetente israelske myndighed underrettes på forhånd om revision. der gennemføres på Israels område. Denne underretning er ikke en retlig forudsætning for gennemførelsen af revision. III. Kontrol på stedet 1. Kommissionen (OLAF) bemyndiges inden for rammerne af denne aftale til at foretage kontrol og inspektion på stedet hos israelske deltagere og disses underleverandører på de vilkår, der er fastlagt i Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96[10]. 2. Kommissionen forbereder og gennemfører kontrol og inspektion på stedet i nært samarbejde med den af den israelske regering udpegede kompetente israelske myndighed som fastsat i tillæg A til dette bilag. Den udpegede myndighed underrettes i god tid om kontrollens og inspektionens indhold, formål og retsgrundlag, således at den kan yde den fornødne bistand. Med henblik herpå kan de kompetente israelske myndigheder deltage i kontrollen og inspektionen på stedet. 3. Hvis de berørte israelske myndigheder ønsker det, gennemføres den pågældende kontrol og inspektion på stedet af Kommissionen og disse myndigheder i fællesskab. 4. Hvis deltagerne i EF's syvende rammeprogram modsætter sig kontrol eller inspektion på stedet, yder de israelske myndigheder i overensstemmelse med de nationale love og bestemmelser Kommissionens inspektører den i rimelig grad fornødne bistand til, at de kan udføre den kontrol og inspektion på stedet, som de er blevet pålagt. 5. Kommissionen meddeler hurtigst muligt den kompetente israelske myndighed alle oplysninger om uregelmæssigheder eller mistanke om uregelmæssigheder, som den har fået kendskab til under gennemførelsen af kontrollen eller inspektionen på stedet. Kommissionen skal under alle omstændigheder underrette ovennævnte myndighed om resultatet af kontrollen eller inspektionen. IV. Information og høring 1. For at sikre, at dette bilag gennemføres korrekt, udveksler Israels og Fællesskabets kompetente myndigheder jævnligt oplysninger, og de iværksætter høringer, når en af parterne anmoder herom. 2. De kompetente israelske myndigheder underretter inden for en rimelig frist Kommissionen om alle elementer, de får kendskab til, som kan give formodning om eventuelle uregelmæssigheder i forbindelse med indgåelsen og gennemførelsen af tilskudsaftaler og/eller kontrakter, der indgås i henhold til de instrumenter, som denne aftale henviser til. V. Tavshedspligt Alle oplysninger, der er meddelt eller modtaget i medfør af dette bilag, er, uanset formen, omfattet af tavshedspligt og nyder den samme beskyttelse som den, lignende oplysninger har efter den israelske lovgivning og efter de tilsvarende bestemmelser, der gælder for Fællesskabets institutioner. Oplysningerne må ikke meddeles til andre end dem, der i fællesskabsinstitutionerne, medlemsstaterne eller Israel i kraft af deres hverv skal have kendskab til dem, eller anvendes til andre formål end til at sikre en effektiv beskyttelse af parternes finansielle interesser.[11] VI. Administrative foranstaltninger og sanktioner Uden at det berører anvendelsen af den israelske strafferet kan Kommissionen pålægge administrative foranstaltninger og sanktioner i overensstemmelse med forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002, ændret ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1995/2006, og (EF, Euratom) nr. 2342/2002, ændret ved Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 1248/2006 samt Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser. VII. Inddrivelse og tvangsfuldbyrdelse Beslutninger, der træffes af Kommissionen under EF's syvende rammeprogram som led i anvendelsen af denne aftale, og som indebærer en forpligtelse for andre end stater til at betale en pengeydelse, kan tvangsfuldbyrdes i Israel ved en civilretlig procedure for en israelsk domstol. De relevante bestemmelser om tvangsfuldbyrdelse indføjes i tilskudsaftalerne med deltagere fra Israel. Fuldbyrdelsespåtegning skal efter en prøvelse, der kun omfatter ægtheden af det pågældende fuldbyrdelsesgrundlag, forelægges den israelske domstol af de af den israelske regering udpegede myndigheder, som underretter Kommissionen herom. Tvangsfuldbyrdelsen finder sted efter de israelske retsplejeregler. Lovligheden af den beslutning, der udgør fuldbyrdelsesgrundlaget, er underlagt De Europæiske Fællesskabers Domstols kontrol. Afgørelser, der træffes af De Europæiske Fællesskabers Domstol i medfør af en voldgiftsbestemmelse i en tilskudsaftale og/eller kontrakt under EF's syvende rammeprogram, har fuldbyrdelseskraft på samme betingelser. TILLÆG A Hvad angår artikel III i bilag IV, er den udpegede israelske myndighed i civile eller administrative sager kontoret for forskning (Office of the Chief Scientist) i industri-, handels- og arbejdsministeriet. I forbindelse med spørgsmål vedrørende udførelsen af en undersøgelse eller inspektion er den udpegede israelske myndighed imidlertid afdelingen for internationale anliggender i statsadvokatens kontor i det israelske justitsministerium. De befuldmægtigede for DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB og STATEN ISRAEL, forsamlet i ..... den ....... med henblik på undertegnelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Staten Israel på den anden side, har vedtaget følgende erklæring: De kontraherende parters fælles erklæring om en tæt dialog med henblik på nye strukturer som omhandlet i EF-traktatens artikel 169 og 171. Udfærdiget i ................................... For Det Europæiske Fællesskab | For Staten Israel | DE KONRAHERENDE PARTERS FÆLLES ERKLÆRING OM EN TÆT DIALOG MED HENBLIK PÅ NYE STRUKTURER SOM OMHANDLET I EF-TRAKTATENS ARTIKEL 169 OG 171. De to parter erklærer, at Israel til sikring af en korrekt gennemførelse af bilag I.I.1 til denne aftale rettidigt og i fornødent omfang vil blive underrettet om eventuelt forberedende arbejde i forbindelse med etablering af strukturer som omhandlet i EF-traktatens artikel 169 og/eller 171 under det syvende rammeprogram. FINANSIERINGSOVERSIGT 1. FORANSTALTNINGENS BETEGNELSE Forslag til Rådets og Kommissionens afgørelse om undertegnelse og indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Staten Israel på den anden side. 2. ABM-/ABB-RAMME Politisk strategi og koordinering for generaldirektoraterne for RTD, JRC, ENTR, INFSO og TREN. 3. BUDGETPOSTER 3.1 Budgetposter (aktionsposter og dermed forbundne poster vedrørende teknisk og administrativ bistand (tidl. B..A-poster)), herunder: - Israelske enheders deltagelse i indirekte aktioner samt omkostninger i forbindelse med opfølgning og gennemførelse af aftalen (rejseudgifter for europæiske eksperter og EU-tjenestemænd på tjenesterejse, workshopper, seminarer, møder) vil blive opført under de særlige budgetposter for særprogrammerne under Fællesskabets Det Europæiske Fællesskabs rammeprogram (XX.01.05.03). - Israels deltagelse Kapitel 6013 (Afsnit 6, indtægter), artikel 10.02.02, 02.04.03, 06.06.04, 08.21.04, 09.04.02, (udgifter). Israels bidrag til budgettet for rammeprogrammet fastsættes på grundlag af forholdet mellem Israels og EU's bruttonationalprodukt (jf. bilaget). 3.2. Foranstaltningens og de finansielle virkningers varighed: Fra den 1. januar 2007 i løbetiden for EF's syvende rammeprogram som fastsat i aftalens artikel 5. 3.3. Budgetoplysninger: Budgetpost | Udgiftstype | Nye | EFTA-bidrag | Kandidatlande-nes deltagelse | Udgifts-område i de finansielle overslag | xx01.05.03 | Ikke-oblig. | Ikke-opdelte[12] | NEJ | JA | JA | Nr. 3 | 4. SAMMENFATNING AF RESSOURCERNE 4.1 Finansielle ressourcer 4.1.1. Sammenfatning af forpligtelsesbevillinger (FB) og betalingsbevillinger (BB) i mio. EUR (tre decimaler) …………………… | f | FB I ALT, inkl. samfinansiering | a+c+d+e+f | 4.1.2 Forenelighed med den finansielle programmering x Forslaget er foreneligt med den gældende finansielle programmering. ( Forslaget kræver omprogrammering af det relevante udgiftsområde i de finansielle overslag. ( Forslaget kan kræve anvendelse af bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale[16] (dvs. fleksibilitetsinstrumentet eller revision af de finansielle overslag). 4.1.3 Finansielle virkninger på indtægtssiden ( Forslaget har ingen indflydelse på indtægterne x Forslaget har finansielle virkninger - virkningerne for indtægterne er som følger: Note: Alle enkeltheder og bemærkninger vedrørende metoden for beregning af virkningerne på indtægtssiden skal anføres i et særskilt bilag. N.B.: - Indtil vedtagelsen af det endelige budget for 2007 og revisionen af retsgrundlaget er beregningen baseret på det foreløbige 2007-budgetforslag for EU27. - Proportionalitetsfaktoren for årene 2008 til 2013 vil også blive justeret i tråd med udviklingen i BNP på tidspunktet for offentliggørelsen af det foreløbige budgetforslag for de enkelte år. Mio. EUR (3 decimaler) Forud for foranstaltningen[År n-1] | Efter aktionens iværksættelse | B*, C*/AST | BNP Israel | 117.548,40 | Forhold | 0,910% | Anslået bidrag (mio. EUR) År | Budget | Anslået bidrag i alt | 2007 | 5.082,008 | 46,246 | I alt | 5.082,008 | 46,246 | [1] EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25. [2] EUT… [3] For aftaleteksten henvises til EUT L xxxxx. [4] EUT L 412 af 30.12.2006. [5] EUT L 391 af 30.12.2006. [6] EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11. [7] EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25-78. [8] EUT L 390 af 30.12.2006. [9] EUT L 227 af 19.8.2006. [10] EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2. [11] EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1. [12] Ikke-opdelte bevillinger.. [13] Udgifter, som ikke henhører under kapitel xx 01 i afsnit xx. [14] Udgifter inden for artikel xx 01 04 i afsnit xx. [15] Udgifter inden for kapitel xx 01, som ikke henhører under artikel xx 01 04 eller xx 01 05. [16] Se punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale. [17] Hvis der angives flere metoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Relevante bemærkninger" i dette punkt. [18] Som beskrevet under punkt 5.3. [19] Udgifter, der IKKE er medtaget i referencebeløbet. [20] Udgifter, der IKKE er medtaget i referencebeløbet. [21] Udgifter, der er medtaget i referencebeløbet. [22] Der skal henvises til den specifikke finansieringsoversigt for det eller de pågældende forvaltningsorganer. [23] Oplys, hvilken type udvalg det drejer sig om, og hvilken gruppe det tilhører.