52007DC0130

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 23.3.2007

KOM(2007) 130 endelig

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

Landbrugets stilling i Den Europæiske Union - Rapport 2005 {SEK(2007) 365}

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

Landbrugets stilling i Den Europæiske Union - Rapport 2005

INDLEDNING

1. "Landbrugets stilling i Den Europæiske Union — rapport 2005" blev afsluttet i september 2006 og offentliggøres i tilslutning til den almindelige beretning om Den Europæiske Unions virksomhed.

DEN ØKONOMISKE SITUATION OG INDKOMSTERNE I LANDBRUGET

2. I EU som helhed faldt landbrugsindkomsterne i 2005 med –6,3 % (–6,6 % i de gamle medlemsstater og –3,8 % i de nye medlemsstater). Det faktiske interval varierede fra–19,3 % for Ungarn til +25,9 % for Litauen.

3. Vækstraten i EU vurderes at være nået op på +1,5 % i 2005. Foruden et robust globalt miljø er de vigtigste faktorer bag denne udvikling vækstfremmende makroøkonomiske politikker, understøttende finansielle betingelser, større fortjenstmargener og en svagere nominel effektiv valutakurs. Euroens værdi i forhold til dollaren toppede i begyndelsen af året, men faldt igen og sluttede året på 1,17 USD.

4. I de første 9 måneder af 2005 steg den samlede værdi af EU's eksport af landbrugsprodukter stærkt med 8 % med store forskelle fødevarerne imellem. EU var fortsat nettoimportør af landbrugsprodukter, men dets handelsbalance for landbrugsvarer blev væsentligt forbedret som følge af den større eksport.

DEN POLITISKE UDVIKLING OG LOVGIVNINGSINITIATIVER I 2005

Reformen af den fælles landbrugspolitik – sukker

5. Med henblik på en reform af EU's sukkersektor vedtog Kommissionen den 22. juni 2005 en række forslag om den fælles markedsordning for sukker, om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 og om en midlertidig ordning for omstrukturering af sukkerindustrien i Det Europæiske Fællesskab. Rådet nåede den 24. november 2005 til enighed om en politisk aftale, som i vidt omfang afspejlede Kommissionens oprindelige forslag.

6. Ved at bringe et system, som stort set er forblevet uændret i næsten 40 år, på linje med reformerne af den fælles landbrugspolitik i 2003/2004 vil sukkerreformen styrke sektorens konkurrencedygtighed, forbedre dens markedsorientering og opnå en bæredygtig markedsligevægt med hensyn til EU's internationale forpligtelser.

7. Reformen vil blive opnået ved at indføre en nedsættelse på 36 % af den garanterede pris for hvidt sukker, godtgørelse til landbrugere i form af en afkoblet betaling, foruden enkeltbetalingsordningen, og en frivillig omstruktureringsordning, hvor de mindre konkurrencedygtige sukkerfabrikker i EU tilskyndes til at forlade sektoren.

Finansielle overslag for 2007–2013

8. Det Europæiske Råd besluttede den 17. december 2005 at fastsætte landbrugsudgifterne for perioden 2007–2013, som godkendt af Europa-Parlamentet, til 293,1 mia. EUR til direkte indkomstbetalinger og markedsforanstaltninger og til 69,75 mia. EUR til landdistriktsudvikling (2004-priser). I den politiske aftale blev den fælles landbrugspolitik fastlagt som et centralt element i en vidtgående gennemgang, der skal finde sted i 2008/2009 og omfatte alle aspekter af EU's udgifter og indtægter.

Biobrændstoffer

9. Med kravet om et nyt politisk signal i forbindelse med EU's energipolitik i betragtning af stigende oliepriser, vor økonomis store energiafhængighed og de internationale forpligtelser med hensyn til klimaændringer blev muligheden for at øge produktionen af biobrændstoffer i sidste halvår af 2005 et kompleks, tværgående og dynamisk emne.

10. Den 7. december 2005 vedtog Kommissionen en EU-handlingsplan for biomasse med det hovedformål at sikre, at der i EU frem til 2010 sker en fordobling af anvendelsen af biomasse, og at bane vejen for, at der på vej mod 2020 sker en yderligere forøgelse af anvendelsen heraf. Dette foreløbige EU-initiativ vil også tjene som grundlag for en meddelelse om den EU-strategi for biobrændstoffer, som skal vedtages i begyndelsen af 2006.

Kvalitetspolitik

11. I løbet af 2005 føjede Kommissionen 24 betegnelser til listen over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser. Listen tæller i øjeblikket 705 produkter. Fire ændringer af specifikationerne for registrerede BOB/BGB er ligeledes opført i bilaget.

Økologisk landbrug

12. Den 21. december 2005 vedtog Kommissionen et forslag til en ny rådsforordning om økologisk produktion (KOM(2005) 671 endelig). Forslaget er en opfølgning af meddelelsen (KOM(2004) 415) om en EU-aktionsplan for økologiske fødevarer og økologisk landbrug.

Salgsfremmende foranstaltninger

13. Kommissionen godkendte 25 nye salgsfremmende programmer, der skulle gennemføres uden for EU, til medfinansiering i 2005. Blandt fokuslandene i forbindelse med disse programmer hører Japan, Rusland, USA og europæiske tredjelande. De produkter, som de salgsfremmende foranstaltninger vedrørte, omfatter kvalitetsvin, olivenolie, oste, kødprodukter samt frugt og grøntsager. De fleste programmer løber i tre år. I alt udgør EU's medfinansiering af disse programmer 23,4 mio. EUR.

14. Til EU's indre marked godkendte Kommissionen i alt 51 nye programmer til et samlet budget for EU's medfinansiering på 51,6 mio. EUR. De fleste programmer løber i tre år. De produkter, som de salgsfremmende foranstaltninger vedrørte, omfatter frugt og grøntsager, økologiske produkter, produkter med en BOB- eller BGB-betegnelse, blomster og planter, mælkeprodukter, olivenolie og i et begrænset omfang oksekød. I 2005 blev der også gennemført salgsfremmende programmer i de nye medlemsstater, og mange forslag blev godkendt til medfinansiering.

Forenkling af landbrugslovgivningen

15. Forenkling af lovgivningen var fortsat et vigtigt mål i 2005, da den politiske betydning af en bedre regulering fortsat øges inden for rammerne af Lissabon-dagsordenen. Meddelelsen fra Kommissionen om "forenkling og bedre regulering inden for den fælles landbrugspolitik" (KOM(2005) 509 endelig) blev offentliggjort den 19. oktober 2005. Det fremgår navnlig heraf, at der skal opstilles en handlingsplan vedrørende forenkling i 2006, fastsættes én "generel fælles markedsordning", som efterhånden skal samle 21 fælles markedsordninger i et fælles sæt regler, og afholdes en forenklingskonference i løbet af efteråret 2006.

Statsstøtte

16. Kommissionen modtog 261 anmeldelser af planlagte statsstøtteforanstaltninger i landbruget og agroindustrien. Kommissionen indledte endvidere undersøgelse af 25 støtteforanstaltninger, som ikke tidligere var blevet anmeldt i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 3.

Støtte til de socialt dårligst stillede

17. EU har fortsat gennemført sit støtteprogram for de socialt dårligst stillede. Denne foranstaltning består i uddeling af landbrugsprodukter (forarbejdede eller uforarbejdede) fra interventionslagrene i EU til organisationer, der bistår de fattige på lokalt plan i medlemsstaterne.

Fjernområderne – reform af POSEI-ordningen

18. Efter indgående drøftelser i løbet af 2005 vedtog medlemsstaterne enstemmigt i en arbejdsgruppe om fjernområderne den 2. december 2005, at Kommissionens forslag til en rådsforordning om en reform af POSEI-ordningen skulle fremlægges med henblik på vedtagelse som et I/A-punkt af Coreper og Rådet.

19. Reformen vil ændre den måde, hvorpå der ydes støtte til fjernområderne, ved at inddrage flere i beslutningsprocessen og give mulighed for hurtige ændringer af foranstaltningerne for at tage højde for deres særlige situation. Ifølge forordningen skal medlemsstaterne udarbejde programmer, som derpå forelægges Kommissionen til godkendelse og gennemføres i løbet af 2006. Disse programmer skal indeholde et kapitel, som vedrører den særlige forsyningsordning for landbrugsprodukter, der i fjernområderne er vigtige til konsum, som rå- og hjælpestoffer eller til forarbejdning, og et kapitel, som vedrører støtten til den lokale produktion.

20. Forordningen ændrer hverken EU-støttens finansieringskilder eller dens størrelse.

Informationsforanstaltninger vedrørende den fælles landbrugspolitik

21. Formålet med informationspolitikken er at redegøre for spørgsmålene i forbindelse med den fælles landbrugspolitik, at fremme den europæiske landbrugsmodel, informere landbrugere og andre parter i landdistrikterne samt gøre den brede befolkning bekendt med følgerne af og målene for den fælles landbrugspolitik. Dette blev gennemført ved at yde tilskud til en række offentlige støttemodtagere og ngo'er til seminarer, konferencer, trykte publikationer og audiovisuelle medieproduktioner. Kommissionen foranstaltede endvidere selv forskellige tiltag, som omfattede en række temaer i forbindelse med offentlige høringer, pressekonferencer, informationsbesøg, taler, konferencer i Bruxelles, missioner inden for og uden for EU og deltagelse i visse internationale landbrugsmesser.

22. Der blev udgivet en række specifikke faktablade, rapporter, foldere, bogmærker, plakater, konferencemateriale og nyhedsbreve om internationale spørgsmål og spørgsmål vedrørende landdistrikterne.

Aktindsigt

23. EU-borgernes interesse for at få adgang til interne dokumenter fra GD for Landbrug og Udvikling af Landdistrikterne fortsatte med at stige i 2005, om end ikke så markant som i 2004. I forhold til 2004 steg antallet af begæringer fra EU-borgere på grundlag af forordning (EF) nr; 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter inden for landbrug og landdistriktsudvikling med +/– 25 %. Dermed nåede antallet af begæringer på dette område op på +/– 185 i 2005.

LANDBRUGSMARKEDERNE

Visse vegetabilske produkter

24. På verdensplan steg produktionen af korn (ekskl. ris) i produktionsåret 2004/05 i forhold til det foregående år. I 2004/05 androg den samlede kornhøst 284 mio. tons i EU-25, dvs. 54 mio. tons eller 23 % højere end høsten i 2003/04. I EU blev arealet forøget med 1 mio. ha, mens kornudbyttet steg med 1 tons/ha eller 22 %. EU's kornproduktion var, undtagen med hensyn til havre, højere end i 2003/04, lige fra en stigning på 11 % for byg til en stigning på 42 % for rug. De gennemsnitlige kornudbytter var rekordudbytter for EU-15 (6,02 tons/ha) samt for de nye medlemsstater (4,09 tons/ha).

25. Ifølge tal fra Det Internationale Kornråd i slutningen af november 2005 udgjorde verdens samlede høst i 2004/05 1 632 mio. tons mod 1 467 mio. tons i det foregående produktionsår.

26. Verdens kornlagre steg, idet de for 2004/05 vurderes til 312 mio. tons (i forhold til 264 mio. tons i 2003/04 og 333 mio. tons i 2002/03), heraf 137 mio. tons hvede og, som følge af en meget stor høst i USA, 167 mio. tons foderkorn (137 året før). EU's interventionslagre var pr. 1. november 2004 på 5 mio. tons, heraf 3,0 mio. tons rug, 0,9 mio. tons byg og 1,0 mio. tons hvede samt 0,2 mio. tons majs.

27. Verdenshandelen med korn vedrørte i 2004/05 en samlet mængde på 211 mio. tons (106 mio. tons hvede og 104 mio. tons foderkorn) mod 207 mio. tons i det foregående produktionsår.

28. Den anvendelige kornproduktion i EU-25 vil nå op på 282 mio. tons. Ifølge prognosen vil der med en tilbagevenden til en jordudtagning på 10 % i 2005/06 være en reduktion af korndyrkningsarealet i EU-25 på 2,4 % til ca. 51 mio ha.

29. Dette areal sammen med skøn over de forventede udbytter vil føre til en høstet produktion på 263 mio. tons, dvs. 20 mio. tons mindre eller –14 % end i 2004/05. Det gennemsnitlige udbytte skønnes at udgøre 5,15 tons/ha, dvs. et fald på 5 % i forhold til rekorden året før.

30. Produktionen af rug faldt fra 7,2 til 5 mio. tons, efter en reduktion af dyrkningsarealet i vidt omfang som følge af Kommissionens beslutning om at afskaffe interventionsordningen for rug.

31. Det samlede oliefrøareal i EU-25 var ret stabilt i 2005 (+ 3 % i forhold til 2004), idet raps steg med 7 % til 4,7 mio. ha, mens solsikke kun steg med 1 % til 2,23 mio. ha og sojabønner med 2,5 % til 282 000 ha. Det samlede oliefrøareal skønnes på nuværende tidspunkt at udgøre 7 mio. ha, herunder 870 000 ha under ordningen for udtagning til nonfood og 350 000 ha under energiafgrødeordningen. Med de fremragende vejrforhold blev der igen rettet op på de lave høstudbytter i 2003, og den samlede produktion udgjorde ca. 20 mio. tons og var på samme niveau som i 2004/05. En stor del af de 2,6 mio. tons oliefrø, som nonfood skønnes at have tegnet sig for, var rapsolie. Høsten i 2005/06 vil bestå af 15,3 mio. tons raps, 3,8 mio. tons solsikke og 805 000 tons sojabønner.

32. Den samlede import af oliefrø faldt fra 17 mio. tons i 2002/03 til 16 mio. tons i 2004/05, og sojabønner tegnede sig for hovedparten (95 %).

33. Det europæiske forbrug er på nuværende tidspunkt kendetegnet ved en stigende anvendelse af oliefrø i nonfoodsektoren. Rapsolie er det bedste eksempel herpå, idet 43 % af den samlede mængde rapsolie på det europæiske marked anvendes i fødevaresektoren, mens 57 % går til nonfoodsektoren, navnlig til produktion af biodiesel. Opsvinget i efterspørgslen efter rapsolie som vedvarende energi og de heraf følgende høje priser vil formentlig bidrage til et mindre fald i forbruget af rapsolie i fødevaresektoren.

34. Det areal, der blev omfattet af den obligatoriske jordudtagning i 2005/06, udgjorde ca. 4 mio. ha ved anvendelse af en sats på 10 %. Endvidere blev et areal på 3 mio. ha ikke anvendt til produktion, selv om det var berettiget til afkoblet indkomststøtte. Navnlig blev ca. 870 000 ha obligatorisk udtaget jord anvendt til oliefrø til nonfoodanvendelse, hovedsagelig til produktion af biodiesel. Den samlede produktion af nonfoodafgrøder, der er dyrket på udtagne arealer, udgjorde 2,8 mio. tons.

35. I forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik ydes der en ny støtte på 45 EUR pr. ha til arealer tilsået med energiafgrøder. Støtten er begrænset til et maksimalt garantiareal på 1,5 mio. ha. Denne ordning blev anvendt for første gang i 2004, hvor der blev ydet støtte til et areal på 330 000 ha. Arealet nåede op på ca. 570 000 ha i 2005, hvilket udgør 38 % af det maksimale garantiareal og ca. 65 % af det traditionelle oliefrøareal udtaget til nonfood. Der forventes en yderligere forøgelse af energiafgrødearealet i 2006.

36. Efter 2003/04 var den globale sukkerproduktion også i 2004/05 væsentligt lavere end den enorme overskudsproduktion i 2002/03. Den forbedrede situation i forbindelse med verdens sukkerbalance fremgår af, at forholdet mellem lager og forbrug er faldet til 45,5 %, hvilket er det laveste niveau siden 1997/98, hvor det var på 40,94 %.

37. Priserne har rettet sig betydeligt i 2005, hvilket afspejler den afbalancerede situation mellem produktion og forbrug på globalt plan samt det forventede underskud i produktionsåret 2005/06.

38. Den samlede eksport af sukker i uforarbejdet stand steg med 0,8 mio. tons til 4,92 mio. tons i 2004/05, herunder 2,44 mio. tons C-sukker, der blev eksporteret uden restitutioner.

39. I 2005 var EU's sukkermarked kendetegnet ved et betydeligt overskud, som havde mærkbare virkninger for både priserne og markedsbalancen. For første gang i næsten 20 år blev sukker udbudt til intervention. Den samlede mængde, der blev udbudt til intervention af erhvervsdrivende og accepteret af medlemsstaternes myndigheder, udgjorde 1 324 286 tons i 2005.

40. Med hensyn til produktionsåret 2005/06 skønnes EU's sukkerproduktion at udgøre 19,6 mio. tons, dvs. lidt under de 19,93 mio. tons, der blev produceret i 2004. I modsætning til 2004/05 var det nødvendigt at nedsætte EU's kvoter betydeligt for at overholde WTO-forpligtelser.

41. Interventionsopkøb, der så godt som aldrig var blevet anvendt i forbindelse med markedsordningen for sukker, blev et vigtigt instrument i produktionsåret 2004/05.

Visse animalske produkter

42. Det fremgår af de første skøn, at verdensproduktionen af mælk, som nåede op på 618 mio. tons i 2004, vil stige med skønsmæssigt 3 % i 2005.

43. EU's malkekvægbestande forventes af falde med 3,6 % til 22,7 mio. dyr. Udbyttet skulle imidlertid stige med 3 % til 6 170 kg/dyr på årsplan. Mælkeproduktionen vil ligge stabilt på 142,6 mio. tons. Medlemsstaterne forventer, at mælkeleverancerne vil stige til en samlet leveret mængde på 131,2 mio. tons, hvilket hovedsagelig skyldes en stigning på 6 % i de 10 nye medlemsstater.

44. Produktionen af konsummælk har ligget forholdsvis stabilt på omkring 33 mio. tons i EU-25. Produktionen af fløde til konsum ligger også stabilt på 2,6 mio. tons, mens yoghurt viser en stigning på 5 %.

45. Smørproduktionen vil stige med 40 000 tons til 2,17 mio. tons.

46. Ved udgangen af 2005 havde EU 1,4 mio. mælkeproducenter, dvs. 90 000 færre end i 2004. Der er tale om en gradvis nedgang i antallet af producenter i alle medlemsstater, men Polen alene tegner sig for et fald på 60 000. Det gennemsnitlige antal køer pr. bedrift steg til 39 (fra 4 i Polen til 282 i Letland). Mælkeleverancerne pr. bedrift er 94 000 kg. Gennemsnittet for EU-15 er imidlertid 240 000, mens det for de 10 nye medlemsstater kun ligger på 19 000. Igen dækker tallene for de gennemsnitlige leverancer pr. bedrift over et meget bredt spektrum fra 6 500 tons i Litauen til 1 367 600 tons i Tjekkiet.

47. Det samlede forbrug af mælkeprodukter, defineret som det samlede tal, der dækker over alle former for anvendelse af den disponible mælk i EU, har siden 1996 været stigende med 0,3 % pr. år.

48. I 2005 udgjorde interventionsopkøbene af skummetmælkspulver kun 5 000 tons. Ved udgangen af året udgjorde lagrene stadig under 10 000 tons. Dette er bevis for, at der var balance mellem udbuddet og efterspørgslen på markedet for mælkeprotein i EU i 2005. Interventionsopkøbene af smør udgjorde 36 000 tons. Lagrene ved udgangen af året udgør stadig 125 000 tons. Dette viser, at der er mindre balance på markedet for mælkefedt i EU-25.

49. Den 1. juli blev de institutionelle priser nedsat med 7 % for smør og 5 % for skummetmælkspulver til henholdsvis 282,44 og 185,00 EUR/100 kg.

50. Foreløbige resultater af undersøgelsen fra maj/juni 2005 viste, at kvægbestanden i EU var gået yderligere tilbage med 1,0 % i forhold til det foregående år. Den samlede kobestand i EU faldt med 0,7 %. Malkekvægbestanden gik tilbage med 1,5 %, mens der var en mindre stigning i antallet af ammekøer (+ 0,8 %).

51. Produktionen af okse- og kalvekød i EU-25 anslås til 7,84 mio. tons i 2005 eller 2,5 % mindre end i 2004. Det samlede forbrug af okse- og kalvekød i EU-25 i 2005 anslås til 8,14 mio. tons. I 2005 androg den samlede import af oksekød 528 000 tons. Siden 2003 har EU været nettoimportør af oksekød. I perioden januar–oktober 2005 var den samlede import ca. 242 000 tons større end eksporten. Hvis kun handelen med oksekød tages i betragtning, udgjorde nettoimporten ca. 302 000 tons.

52. Den generelle situation på EU's marked for fåre- og gedekød var forholdsvis stabil i hele 2005. Gennemsnitsprisen for lette lam lå meget højt i årets fjerde kvartal (ca. 25 % højere end året før).

53. Der var fortsat stort set ingen EU-eksport. EU dækker over en femtedel af sit behov gennem import. EU-importen foregår hovedsagelig under ordninger med toldfrie kontingenter eller ordninger med kontingenter til nedsat told. Ifølge undersøgelser af dyreholdet er fåre- og gedebestanden i EU på over 100 millioner dyr.

54. På grundlag af Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af får og geder blev identifikationen af de enkelte dyr obligatorisk fra den 9. juli 2005.

55. I 2005 forventes EU's produktion af svinekød at forblive uændret på ca. 21 mio. tons. Gennemsnitsprisen vil holde sig på ca. 139 EUR/100 kg. Svinekødsforbruget pr. indbygger forventes at falde en smule til 42,9 kg/indbygger.

56. Verdensproduktionen af fjerkrækød har været jævnt stigende siden 1999 og er steget betydeligt (+ 20 %). EU's produktion faldt markant i 2003 (– 6,6 %) på grund af fugleinfluenzaen i Nederlandene og i Belgien og produktionsnedsættelsen i en række medlemsstater (Frankrig, Italien, Sverige). Produktionen i EU-25 begyndte at stige igen i 2004 (+ 1,4 % i forhold til 1999). Den nuværende markedssituation er meget skrøbelig, da forbruget at fjerkrækød faldt i de sidste 4 måneder af 2005 som følge af mediernes dækning af fugleinfluenzasituationen, selv om der ikke var noget udbrud i EU's erhvervsfjerkræflokke.

GENNEMFØRELSE AF REFORMEN FRA 2003

57. FR a den 1. januar 2005 skal alle EU's landbrugere, der modtager direkte betalinger, overholde bestemmelserne om krydsoverensstemmelse. 10 medlemsstater begyndte at gennemføre enkeltbetalingsordningen i 2005. 5 medlemsstater ud af 10 og 2 regioner i Det Forenede Kongerige har valgt den historiske model, hvor referencebeløbene kun fordeles efter den enkeltes landbrugsaktivitet i referenceperioden, mens der under den regionale model tildeles i det mindste en del af referencebeløbet på grundlag af landbrugsaktiviteten i 2005.

LANDDISTRIKTSUDVIKLINGEN

58. FOR perioden 2000–2006 er programmeringen for landdistriktsudviklingen følgende: 68 programmer for landdistriktsudvikling (medfinansieret af EUGFL, Garantisektionen), 69 programmer for mål 1-regioner – operationelle programmer og enhedsprogrammeringsdokumenter – med foranstaltninger for landdistriktsudvikling (medfinansieret af EUGFL, Udviklingssektionen) og 20 for mål 2-regioner med foranstaltninger for landdistriktsudvikling (medfinansieret af EUGFL, Garantisektionen).

59. Med EU's udvidelse den 1. maj 2004 blev der indført en særlig ordning for udvikling af landdistrikterne i de nye medlemsstater, nemlig "det midlertidige instrument til udvikling af landdistrikterne" (TRDI). På EU-10's område er der to programtyper: 10 programmer for landdistriktsudvikling medfinansieret af TRDI og 9 programmer for mål 1-regioner, som dækker det meste af de nye medlemsstaters område (medfinansieret af EUGFL, Udviklingssektionen).

60. I 2005 androg EU's udgifter til landdistriktsudvikling 8 501,8 mio. EUR (Garanti- og Udviklingssektionen i alt).

61. Der er godkendt 73 LEADER+-programmer for perioden 2000–2006. Betalingerne i 2005 for disse programmer androg 332 mio. EUR fra EUGFL, Udviklingssektionen.

62. 2005 var også kendetegnet ved en væsentlig ændring af politikken for udvikling af landdistrikterne i næste programmeringsperiode, 2007–2013. På grundlag af Kommissionens forslag (KOM(2004) 490 endelig) nåede Rådet til politisk enighed om den nye forordning om udvikling af landdistrikterne i juni 2005, som efter visse tekniske tilpasninger blev formelt vedtaget i september og offentliggjort som Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005. Rådet vedtog endvidere den nye forordning om finansiering af den fælles landbrugspolitik, hvorved den nye eneste fond (Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne – ELFUL) blev oprettet (Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005). Med disse to instrumenter fastsættes de grundlæggende regler og mekanismer for programmeringen og den finansielle forvaltning i forbindelse med landdistriktsudviklingspolitikken i perioden 2007–2013. Med den nye politik vil der navnlig blive indført en mere strategisk tilgang (gennem Fællesskabets strategiske retningslinjer og strategisk planlægning i medlemsstaterne), der er koncentreret om et begrænset antal EU-prioriteter (akser vedrørende landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne, arealforvaltning/miljø, diversificering/livskvalitet i landdistrikterne, Leader-metode), og der tages i vidt omfang hensyn til dagsordenerne fra Lissabon og Göteborg samtidig med, at programmeringen, finansieringen, den finansielle forvaltning og kontrollen med de nye programmer forenkles betydeligt.

MILJØ OG SKOVE

63. En toårig (2005-2006) undersøgelse med titlen "Undersøgelse vedrørende indikatorer for miljømæssig krydsoverensstemmelse i forbindelse med bedriftsrådgivningssystemet" (CIFAS) blev iværksat i begyndelsen af 2005.

64. Gennemførelsen af "handlingsplanen for biodiversitet i landbruget", vedtaget af Rådet i juni 2001 og af Europa-Parlamentet i marts 2002, blev fortsat i 2005.

65. Det sjette miljøhandlingsprogram er fortsat hoveddrivkraften bag EU's miljøpolitik indtil 2012. Ud over at danne grundlaget for miljøpolitiske initiativer gentager dette handlingsprogram forpligtelsen i henhold til traktaten til at integrere miljøbeskyttelseskrav i fastlæggelsen og gennemførelsen af Fællesskabets andre politikker og aktiviteter.

Andre skovbrugsforanstaltninger

66. Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet med rapport om gennemførelsen af EU's skovbrugsstrategi, KOM(2005) 84 endelig, blev vedtaget den 10. marts 2005. Rådets konklusioner om de forslag, som Kommissionen havde fremlagt i meddelelsen, blev vedtaget af Rådet (landbrug og fiskeri) den 30. maj 2005. Samarbejde og samordning med medlemsstaterne fortsatte via Den Stående Skovbrugskomité.

FINANSIERING AF DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK I 2005

67. Udgifterne til den fælles landbrugspolitik finansieres under de finansielle overslag, der blev truffet afgørelse om på topmødet i Berlin i 1999 og tilpasset på topmødet i København ved udgangen af 2002 for at tage højde for de finansielle virkninger af EU's udvidelse med de 10 nye lande. Der gælder således nye lofter for EU-25 fra regnskabsåret 2005.

UDVIDELSEN

68. Tiltrædelsestraktaten med Bulgarien og Rumænien blev undertegnet den 25. april 2005. I henhold hertil vil Bulgarien og Rumænien tiltræde EU den 1. januar 2007.

International E FORBINDELSER

69. WTO -ministerkonferencen fandt sted i Hongkong i december 2005. Et fuldt forhandlingsresultat blev ikke opnået, men på mødet befæstedes de fremskridt, der var gjort efter rammeaftalens indgåelse i 2004. Man blev enige om, at et fuldt forhandlingsresultat inden for landbrug skulle nås inden udgangen af april 2006 og med hensyn til de øvrige spørgsmål, der var under forhandling (NAMA, tjenesteydelser, handelslettelse og -regler, herunder geografiske betegnelser), inden udgangen af juli 2006.

70. Med hensyn til eksportkonkurrence gik EU på ministermødet i Hongkong med til at udfase eksportsubsidierne inden udgangen af 2013 på betingelse af, at andre WTO-medlemmer sikrer en parallel afskaffelse af alle andre former for eksportsubsidier på grundlag af andre eksportkonkurrenceinstrumenter som f.eks. statshandelsvirksomheder, officielt støttede eksportkreditter og falsk fødevarehjælp.

71. Bilaterale og regionale handelsforhandlinger har fundet sted i forbindelse med de økonomiske partnerskabsaftaler med seks regioner, Sydafrika, EØS og bilateralt med Japan, Sydkorea og Thailand.

72. Den 14. november 2005 vedtog Rådet et mandat til at indlede bilaterale forhandlinger med Middelhavspartnerne med henblik på en ambitiøs handelsliberalisering. Dette mandat var baseret på en henstilling vedtaget af udenrigsministrene på Euro-Middelhavskonferencen i Luxembourg i maj 2005. Forhandlingerne vil blive indledt i begyndelsen af 2006.

73. Efter ca. 20 års forhandlinger indgik EU og USA en første aftale om handel med vin. Ifølge denne aftale skal de eksisterende særlige EF-tilladelser, der er givet USA i forbindelse med vinfremstillingsmetoder, mærkning og attestering, videreføres, og alle EU-vine fritages for de amerikanske krav om attestudstedelse.