52006SC0787

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 21.06.2006

SEK(2006) 787 endelig

Henstilling til

RÅDETS BESLUTNING

om ophævelse af beslutning 2005/184/EF om et uforholdsmæssigt stort underskud i Cypern

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. Indledning

I traktatens artikel 104 fastslås det, at medlemsstaterne skal undgå uforholdsmæssigt store underskud, og der fastlægges en procedure til identifikation og korrektion af disse. Denne procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud bliver yderligere specificeret i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud[1], som indgår i stabilitets- og vækstpagten.

I henhold til protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten, er det Kommissionens ansvar at fremlægge data til gennemførelsen af denne procedure. Som en del af gennemførelsen af denne protokol skal medlemsstaterne indberette det offentlige underskud og den offentlige gæld samt andre relaterede variabler til Kommissionen to gange årligt, før den 1. april og før den 1. oktober, i henhold til artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 3605/93[2].

Den 7. april 2004 offentliggjorde Kommissionen sin prognose fra foråret 2004[3]. Ifølge denne prognose, hvor der er taget højde for data fra den cypriotiske regering fra marts 2004, steg det samlede offentlige underskud i Cypern fra over 4½ % af BNP i 2002 til omkring 6¼ % af BNP i 2003 og oversteg således traktatens referenceværdi på 3 % af BNP. I Kommissionens rapport blev det ligeledes konkluderet, at gældskvoten, som var nået op på 72¼ % af BNP i 2003, ville afvige yderligere fra traktatens referenceværdi på 60 % og nå op på over 74½ % af BNP i 2004. På baggrund af disse oplysninger iværksatte Kommissionen proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud over for Cypern den 12. maj 2004 med vedtagelsen af den rapport, som er omhandlet i traktatens artikel 104, stk. 3[4]. Den 24. maj 2004 forelagde de cypriotiske myndigheder konvergensprogrammet for perioden 2004-2007, hvori det blev bekræftet, at der var et underskud på omkring 6¼ % af BNP i 2003, og at der blev budgetteret med en gældskvote på 75¼ % af BNP i 2004. Efter at have vurderet alle de relevante faktorer i denne rapport samt udtalelsen fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg i henhold til artikel 104, stk. 4, vedtog Kommissionen den 24. juni 2004 en udtalelse (i henhold til artikel 104, stk. 5) om, at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Cypern. Den 5. juli 2004 vedtog Rådet en beslutning[5] herom i henhold til artikel 104, stk. 6.

Ved samme lejlighed vedtog Rådet en udtalelse om Cyperns konvergensprogram fra den 24. maj i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97[6] af 7. juli 1997 samt en henstilling til Cypern i henhold til traktatens artikel 104, stk. 7, med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort offentligt underskud til ophør.

2. Henstillinger i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud

Rådet rettede henstilling til den cypriotiske regering om “snarest at bringe den aktuelle underskudssituation til ophør” . Det blev udtrykkeligt henstillet “beslutsomt at anvende de foranstaltninger, der er annonceret i konvergensprogrammet fra maj 2004; herunder i særdeleshed at træffe effektive foranstaltninger inden 5. november 2004 med henblik på at opnå målet om at bringe underskuddet ned under 3 % af BNP i 2005 på en troværdig og bæredygtig måde som beskrevet i Rådets udtalelse af 5. juli 2004 om konvergensprogrammet fra maj 2004” . Rådet henstillede ligeledes til “de cypriotiske myndigheder at sikre, at gældsratens stigende tendens brydes i 2004 og derefter vendes i overensstemmelse med Rådets udtalelse om konvergensprogrammet” .

I henstillingerne om korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud opfordrede Rådet de cypriotiske myndigheder "til at sikre, at budgetkonsolideringen hen mod den mellemfristede målsætning om en budgetsituation tæt på balance eller i overskud fastholdes efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud" .

Den 22. december 2004 konkluderede Kommissionen[7], at den cypriotiske regering havde fulgt Rådets henstilling og truffet effektive foranstaltninger i forhold til de annoncerede foranstaltninger for at opfylde underskudsmålet for 2005 inden fristen den 5. november, hvilket Rådet tog til efterretning den 18. januar 2005.

I henhold til artikel 104, stk. 12, skal en rådsbeslutning om forekomsten af et uforholdsmæssigt stort underskud ophæves på grundlag af en henstilling fra Kommissionen, når det uforholdsmæssigt store underskud i den pågældende medlemsstat efter Rådets opfattelse er blevet korrigeret.

3. Underskudsudviklingen frem til 2005

Ifølge indberetningen vedrørende proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud fra april 2006 (som blev forelagt den 22. marts 2006 og offentliggjort af Eurostat den 24. april 2006) vurderes det, at det samlede offentlige underskud i 2005 vil ligge på 2,4 % af BNP (tabel 1). Dette resultat lever op til målsætningen om et underskud på 2,9 % af BNP i konvergensprogrammet fra maj 2004, som bekræftes af budgetloven for 2005, der blev godkendt af Parlamentet i december 2004, og om målsætningen om et underskud på 2,5 % i den seneste opdatering af konvergensprogrammet, som blev forelagt den 14. december 2005. I henhold til budgettet for 2005 skulle justeringen opnås gennem såvel øgede indtægter som reducerede udgifter. De indtægtsmæssige foranstaltninger var en blanding af strukturelle foranstaltninger (momssatserne blev opjusteret i overensstemmelse med fællesskabsretten i maj 2004 med fuld virkning i 2005) og engangsforanstaltninger (en skatteamnesti, der har muliggjort inddrivelse af yderligere indtægter til en samlet værdi af ¾ procentpoint i 2004 og næsten 1 % i 2005). Den nominelle vækst i udgifterne var begrænset som følge af et loft på den nominelle vækstrate for de løbende udgifter og anlægsinvesteringerne, begrænsningen af løbende overførsler og tilskud i overensstemmelse med inflationen og en stigning i pensionsalderen for offentligt ansatte. Resultatet, som var bedre end forventet, blev opnået på baggrund af en vækst, som i høj grad skyldtes skatter, der næsten fuldstændigt kan tilskrives indenlandsk forbrug, og en samtidig fortsat vækst i beskæftigelsen. Indtægterne fra skatteamnestien viste sig også at være højere end forventet. Derudover lå underskudsresultatet for 2004 (lige over 4 % af BNP) under den procentdel, der var budgetteret med ved udgangen af 2004 (omkring 4¾ % af BNP), da budgettet for 2005 blev godkendt. Underskudsresultatet kunne have været endnu bedre, hvis en del af disse basisårseffekter og yderligere indtægter ikke var blevet opvejet af udgiftsoverskridelser. På trods af, at lønloftet generelt blev overholdt, og at anlægsinvesteringerne faktisk faldt nominelt set, steg de sociale overførsler til 13 %.

Tabel 1: Budgetudviklingen 2003-2005 (i % af BNP) |

Resultat | 2003 | 2004 | 2005 |

Offentlig saldo | -6,3 | -4,1 | -2,4 |

- Samlede indtægter | 39,1 | 39,7 | 42,3 |

Heraf: Løbende skatter | 26,2 | 25,6 | 26,9 |

Sociale bidrag | 7,1 | 7,8 | 8,4 |

- Samlede udgifter | 45,3 | 43,8 | 44,7 |

Heraf: Kollektivt konsum | 10,9 | 9,9 | 10,0 |

Naturalieoverførsler | 9,0 | 8,2 | 8,3 |

Overførsler, der ikke er naturalieoverførsler | 11,4 | 12,2 | 12,9 |

Renteudgifter | 3,4 | 3,2 | 3,4 |

Faste bruttoinvesteringer | 3,4 | 4,1 | 3,2 |

Primær saldo | -2,8 | -0,9 | 1,0 |

Pm Skattetryk | 33,2 | 33,4 | 35,3 |

Pm Konjunkturkorrigeret saldo (1)1 | -6,1 | -3,9 | -2,1 |

Pm Engangsforanstaltninger (2) | 1,8 | 1,0 | 0,9 |

Pm Strukturel saldo (1-2)1 | -7,9 | -4,9 | -3,0 |

Pm Strukturel primær saldo1 | -4,4 | -1,7 | 0,4 |

Pm BNP i faste priser1 (årlig procentvis ændring) | 1,9 | 3,9 | 3,8 |

Renteudgifter og saldi omfatter swaps i overensstemmelse med de definitioner, der anvendes i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Samlede indtægter og samlede udgifter er i overensstemmelse med de harmoniserede definitioner i ESA95. 1 Kommissionens økonomiske prognose fra foråret 2006. Kilde: Kommissionen. |

Samlet set forbedredes underskuddet i 2005 med næsten 4 procentpoint af BNP i forhold til 2003 og med 1¾ procentpoint af BNP i forhold til 2004. De midlertidige indtægter udgjorde omkring 1 % af BNP i både 2004 og 2005. Den primære saldo var positiv for første gang siden 2002. Det primære overskud på 1 % af BNP i 2005 opvejer primære underskud på henholdsvis 3 % og 1 % i 2003 og 2004. I forhold til den anslåede ændring i den strukturelle saldo (den konjunkturkorrigerede saldo minus engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger) indebærer forbedringen i den offentlige saldo en finanspolitisk forbedring på næsten 5 procentpoint af BNP mellem 2003 og 2005, hvor det strukturelle underskud nåede op på henholdsvis næsten 8 % og 3 % af BNP.

4. Budget UDSIGTER FOR 2006 OG FREMEFTER

Ifølge Kommissionens prognose fra foråret 2006 anslås det offentlige underskud for 2006 til at blive lige over 2 % af BNP (tabel 2) eller omkring ¼ procentpoint af BNP over det officielle mål. Forskellen skyldes hovedsagelig et mere optimistisk vækstscenario i de officielle prognoser, der er forelagt af Cypern. Ifølge opdateringen af konvergensprogrammet fra 2005 vil BNP stige med 4,2 % i indeværende år, mens det i Kommissionens prognose fra foråret 2006 forventes, at BNP vil stige med 3,8 %. Det primære overskud forventes fortsat at ligge på 1 % af BNP, eftersom reduktionen i det offentlige underskud sammenlignet med resultatet for 2005 (lige over ¼ % af BNP) blot ville afspejle den forventede reduktion i rentebetalingerne.

Tabel 2: Prognoser for de offentlige finanser (i % af BNP) |

2005 | 2006 | 2007 |

KP | Komm. | KP | Komm. (1) |

Offentlig saldo | -2,4 | -1,9 | -2,1 | -1,8 | -2,0 |

- Samlede indtægter | 42,3 | 41,9 | 41,8 | 41,9 | 41,8 |

Heraf: Løbende skatter | 26,9 | 26,9 | 26,9 | 27,0 | 26,8 |

Sociale bidrag | 8,4 | 8,1 | 8,1 | 8,1 | 8,1 |

- Samlede udgifter | 44,7 | 43,8 | 43,9 | 43,7 | 43,8 |

Heraf: - Kollektivt konsum | 10,0 | 9,5 | 9,8 | 9,0 | 9,8 |

- Overførsler, der ikke er naturalieoverførsler | 12,9 | 11,4 | 11,4 | 11,5 | 11,4 |

- Renteudgifter | 3,4 | 3,1 | 3,1 | 3,0 | 3,0 |

- Faste bruttoinvesteringer | 3,2 | 3,4 | 3,4 | 3,4 | 3,4 |

Primær saldo | 1,0 | 1,2 | 1,0 | 1,2 | 1,0 |

Pm Konjunkturkorrigeret saldo (1) | -2,1 | -1,8 | -1,9 | -1,8 | -2,0 |

Pm Engangsforanstaltninger (2) | 0,9 | 0,3 | 0,3 | 0,3 | 0,3 |

Pm Strukturel saldo (1-2) | -3,0 | -2,1 | -2,2 | -2,1 | -2,3 |

Pm Strukturel primær saldo | 0,4 | 1,0 | 0,9 | 0,9 | 0,7 |

Pm BNP i faste priser (årlig procentvis ændring) | 3,8 | 4,2 | 3,8 | 4,2 | 3,8 |

Kilder: Indberetningen for 2005 vedrørende proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud fra april 2006, opdateringen af konvergensprogrammet (KP) fra december 2005 og Kommissionens prognose fra foråret 2006 (Komm.). Den konjunkturkorrigerede saldo og den strukturelle saldo for KP er beregnet af Kommissionen på baggrund af oplysninger, der er givet i programmet (forskelle i forhold til Komm. afspejler forskellige makroøkonomiske scenarier). De samlede indtægter og de samlede udgifter i forbindelse med KP er øget med 1,9 procentpoint af BNP i overensstemmelse med de harmoniserede definitioner i ESA95. (1) Under antagelse af det sædvanlige scenario uden politikændringer. |

Når engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger er trukket fra den konjunkturkorrigerede saldo, vil den strukturelle forbedring beløbe sig til omkring ¾ procentpoint af BNP, og det strukturelle underskud vil således ligge på omkring 2¼ % i 2006. Det forventede niveau for det strukturelle underskud når op på den årlige minimumforbedring på mindst ½ % af BNP, som er fastsat i stabilitets- og vækstpagten, og tyder på en troværdig og bæredygtig korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud, hvilket bekræftes af budgetprognoserne for 2007 i Kommissionens prognose fra foråret 2006. Under antagelse af det sædvanlige scenario uden politikændringer og under hensyntagen til engangsindtægter på lige over ¼ procentpoint af BNP forventes det, at den strukturelle saldo vil forblive stort set uændret på omkring 2¼ % af BNP. Den manglende forbedring af den strukturelle saldo i 2007 afspejler den forventede forringelse af Cyperns nettoposition i forhold til EU's budget, eftersom udbetalingen af midlertidige kompensationstilskud i forbindelse med tiltrædelsen af EU ophører i 2006.

Ifølge Rådets udtalelse[8] om det opdaterede konvergensprogram for Cypern for perioden 2005-2009 vil de foranstaltninger, som de cypriotiske myndigheder har planlagt at gennemføre i løbet af programperioden, yderligere konsolidere de offentlige finanser frem til 2009, hvor underskuddet vil nærme sig ½ % af BNP. Når det primære overskud er nået op på ¾ % af BNP i 2005, forventes det at stige gradvis til 1¾ % af BNP i 2009. Det strukturelle underskud vil falde fra omkring 3 % af BNP i 2005 til omkring ½ % af BNP i 2009[9], hvilket er en gennemsnitlig forbedring på mere end ½ % af BNP pr. år. På baggrund af det forventede resultat for 2005 og under hensyntagen til risikobalancen i forhold til budgetmålene virker den finanspolitiske kurs stabil nok til at sikre, at den mellemfristede budgetmålsætning, som de cypriotiske myndigheder har opstillet, næsten vil være nået i 2009 som annonceret i programmet. I årene efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud vil tempoet i tilpasningen til programmets mellemfristede budgetmålsætning være tilstrækkeligt til at sikre fremskridt hen imod en budgetstilling tæt på balance, hvilket vil ligge på et passende niveau[10], da det vil ligge inden for det interval, der er specificeret for euroområdet og ERM II-medlemsstaterne i stabilitets- og vækstpagten og den tilhørende adfærdskodeks[11]. Ydermere er det Rådets opfattelse, at den budgetstrategi, der skitseres i programmet, vil give en tilstrækkelig sikkerhedsmargin mod overskridelse af tærsklen på 3 % af BNP ved normale makroøkonomiske udsving fra 2008 og fremefter.

5. Offentlig gæld

I 2005 faldt den offentlige bruttogældskvote til 70¼ % fra 71¾ i 2004 som følge af det registrerede primære overskud og den høje vækst, hvis gældsreducerende effekter delvis blev opvejet af en akkumulering af finansielle aktiver i form af indskud i amortisationsfonde gennem centralbanken (tabel 3).

Ifølge budgetloven for 2006 forventes det, at gældskvoten vil falde yderligere til 67 % i 2006. I Kommissionens prognose fra foråret 2006 forventes ligeledes en reduktion, om end af mindre omfang, af gældskvoten - fra 70¼ % af BNP i 2005 til 69 % i 2006. Forskellen mellem Kommissionens prognose og budgetloven skyldes forskellige prognoser for den primære saldo og den nominelle vækst i BNP (forskellige prognoser for sneboldseffekten) samt det faktum, at Kommissionens prognose ikke omfatter de gældsreducerende effekter af afviklingen af amortisationsfonde (hvis den gjorde, ville det bringe prognosen ned på omkring 68 % af BNP). På baggrund af kendte politikker forventer Kommissionen, at gældskvoten falder yderligere til 67¾ % af BNP i 2007. I opdateringen af konvergensprogrammet fra 2005 forventes yderligere reduktioner i gældskvoten fra 64 % i 2007 til 57 % i 2008 og 53½ % i 2009, hovedsagelig som følge af den annoncerede afvikling af amortisationsfonde. I ovennævnte rådsudtalelse om konvergensprogrammet konkluderes det, at gældskvoten ud fra en afvejning af risiciene i programmet i tilstrækkelig grad synes at bevæge sig mod referenceværdien på 60 % af BNP.

Tabel 3: Gældsdynamik |

2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 |

KP | Komm. | KP | Komm. (1) |

Offentlig bruttogældskvote(2) | 69,7 | 71,7 | 70,3 | 67,0 | 69,1 | 64,0 | 67,8 |

Ændring i gældskvoten | 4,5 | 1,9 | -1,3 | -3,5 | -1,2 | -3,0 | -1,3 |

Faktorer, som bidrager til ændringer i bruttogældskvoten: |

- Primær saldo | 2,8 | 0,9 | -1,0 | -1,2 | -1,0 | -1,2 | -1,0 |

- "Sneboldseffekt" | -0,8 | -1,0 | -1,1 | -1,6 | -1,0 | -1,2 | -1,0 |

- Renteudgifter | 3,4 | 3,2 | 3,4 | 3,1 | 3,1 | 3,0 | 3,0 |

- Stock-flow-justering | 2,5 | 2,0 | 0,8 | -0,8 | 0,8 | -0,6 | 0,7 |

Heraf: |

- Forskel mellem likvid beholdning og periodeafgrænsningsposter | 0,6 | 0,3 | 0,3 | 0,0 | 0,0 |

- Nettoakkumulering af finansielle aktiver | 1,8 | 1,6 | 0,3 | -0,6 | -0,4 |

Heraf: Privatiseringsprovenu | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |

- Værdiansættelseseffekter og regulering af restværdi | 0,1 | 0,1 | 0,1 | 0,0 | 0,0 |

Kilder: Indberetningen for 2005 vedrørende proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud fra april 2006, opdateringen af konvergensprogrammet (KP) fra december 2005 og Kommissionens prognose fra foråret 2006 (Komm.). (1) Under antagelse af det sædvanlige scenario uden politikændringer (2) Ændringen i bruttogældskvoten kan opgøres som følger: [pic] Hvor t er tiden; D, PD, Y og SF er henholdsvis den offentlige gæld, det primære underskud, det nominelle BNP og stock-flow-justeringen, og i og y repræsenterer de gennemsnitlige gældsomkostninger og den nominelle vækst i BNP. Leddet i parentes repræsenterer "sneboldseffekten". |

6. KONKLUSIONER

Det samlede offentlige underskud faldt fra 4,1 % af BNP i 2004 til 2,4 % i 2005, hvilket er under referenceværdien på 3 % af BNP. De foranstaltninger, som ligger til grund for underskudsreduktionen, er hovedsagelig af permanent karakter. Den strukturelle saldo, dvs. den konjunkturkorrigerede balance minus engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger, anslås at være forbedret med næsten 2 procentpoint af BNP. Ifølge Kommissionens prognose fra foråret 2006 forventes det, at det samlede underskud vil blive begrænset til 2¼ % af BNP i 2006 og, i et scenario uden politikændringer, til 2 % i 2007. Dette tyder på, at underskuddet er blevet bragt ned under loftet på 3 % af BNP på en troværdig og bæredygtig måde.

Den samlede offentlige bruttogæld faldt fra 71¾ % af BNP i 2004 til 70¼ % i 2005 og kan betragtes som tilstrækkeligt faldende mod referenceværdien på 60 % af BNP. Ifølge Kommissionens prognose fra foråret 2006 forventes det, at gældsraten vil falde yderligere til henholdsvis omkring 69 % og 68 % af BNP i 2006 og 2007 (i et scenario uden politikændringer), selv om den stadig vil ligge over referenceværdien på 60 % af BNP.

På baggrund af denne samlede vurdering kan det konkluderes, at situationen med det uforholdsmæssigt store underskud i Cypern er blevet korrigeret. I overensstemmelse hermed anbefaler Kommissionen, at Rådet ophæver sin beslutning om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i Cypern.

Henstilling til

RÅDETS BESLUTNING

om ophævelse af beslutning 2005/184/EF om et uforholdsmæssigt stort underskud i Cypern

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 104, stk. 12,

under henvisning til henstilling fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

1. I henhold til Rådets beslutning 2005/184/EF[12] og på grundlag af en henstilling fra Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 104, stk. 6, blev det besluttet, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i Cypern.

2. I henhold til traktatens artikel 104, stk. 7, og artikel 3, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1467/97 rettede Rådet den 5. juli 2004 en henstilling til Cypern om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør senest i 2005. Henstillingen blev offentliggjort. Det blev udtrykkeligt henstillet at sikre en beslutsom gennemførelse af de foranstaltninger, der blev bebudet i konvergensprogrammet fra maj 2004; herunder i særdeleshed at træffe effektive foranstaltninger inden den 5. november 2004 med henblik på at opnå målet om at bringe underskuddet ned under 3 % af BNP på en troværdig og bæredygtig måde. Rådet henstillede ligeledes, at det sikres, at gældskvotens stigende tendens brydes i 2004 og derefter vendes. Rådet opfordrede de cypriotiske myndigheder til at sikre, at budgetkonsolideringen hen imod den mellemfristede budgetmålsætning fastholdes efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud.

3. I henhold til traktatens artikel 104, stk. 12, skal en rådsbeslutning om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud ophæves, når det uforholdsmæssigt store underskud i den pågældende medlemsstat efter Rådets opfattelse er blevet korrigeret.

4. I henhold til protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten, er det Kommissionens ansvar at fremlægge data til gennemførelsen af denne procedure. Som en del af gennemførelsen af denne protokol skal medlemsstaterne indberette det offentlige underskud og den offentlige gæld samt andre relaterede variabler til Kommissionen to gange årligt, før den 1. april og den 1. oktober, i henhold til artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 3605/93 af 22. november 1993 om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab[13].

5. På grundlag af data fra Kommissionen (Eurostat) i henhold til artikel 8, litra g), i forordning (EF) nr. 3605/93 efter indberetning fra Cypern før den 1. april 2006 og i henhold til Kommissionens prognose fra foråret 2006 er følgende konklusioner berettigede:

6. Det offentlige underskud blev reduceret fra 4,1 % af BNP i 2004 til 2,4 % i 2005, hvilket er under referenceværdien på 3 % af BNP. Dette lever op til målsætningen om et underskud på 2,9 % af BNP, der er fastsat i opdateringen af konvergensprogrammet fra maj 2004, og målsætningen om et underskud på 2,5 % i den seneste opdatering af konvergensprogrammet fra december 2005. Reduktionen til under referenceværdien i 2005 er i overensstemmelse med henstillingen i henhold til artikel 104, stk. 7. I 2005 blev der gennemført konsolideringsbestræbelser i form af både øgede indtægter og reducerede udgifter. Selv om nogle af engangsforanstaltningerne bidrog til at reducere underskuddet, blev budgetkonsolideringen i Cypern hovedsagelig opnået ved hjælp af strukturelle foranstaltninger. Det strukturelle underskud (det konjunkturkorrigerede underskud minus engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger) faldt til 3 % af BNP i forhold til henholdsvis næsten 5 % og 8 % af BNP i 2004 og 2003.

7. Ifølge Kommissionens prognose fra foråret 2006 forventes det, at underskuddet vil blive reduceret yderligere i 2006 til 2¼ % af BNP, hovedsagelig gennem foranstaltninger af strukturel karakter. Dette tal ligger en anelse over det officielle underskudsmål på 1,9 % af BNP, der er fastsat i opdateringen af konvergensprogrammet fra december 2005. Ifølge prognosen vil underskuddet i et scenario uden politikændringer falde yderligere til 2 % af BNP i 2007. Dette tyder på, at underskuddet er blevet bragt ned under loftet på 3 % af BNP på en troværdig og bæredygtig måde, som det kræves i henstillingen i henhold til artikel 104, stk. 7.

8. Den offentlige gæld faldt fra 71¾ % af BNP i 2004 til 70¼ % i 2005. Ifølge Kommissionens prognose fra foråret 2006 forventes det, at gældskvoten vil falde yderligere til omkring henholdsvis 69 % og 68 % af BNP i 2006 og 2007. Tempoet i gældsreduktionens tilnærmelse til referenceværdien på 60 % af BNP er i overensstemmelse med henstillingen i henhold til artikel 104, stk. 7.

9. Ifølge Rådets udtalelse af 14. marts 2006 om det opdaterede konvergensprogram for Cypern for perioden 2005-2009 vil de foranstaltninger, som de cypriotiske myndigheder har planlagt at gennemføre i løbet af programperioden, bringe det strukturelle underskud ned på omkring ½ % af BNP i 2009, hvilket betragtes som den mellemfristede budgetmålsætning, som de cypriotiske myndigheder har opstillet. På baggrund af det forventede resultat for 2005 og ud fra en afvejning af risiciene i tilknytning til budgetmålene virker den finanspolitiske kurs stabil nok til at sikre, at programmets mellemfristede budgetmålsætning næsten vil blive nået i 2009 som annonceret i programmet. I årene efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud vil tempoet i tilpasningen til programmets mellemfristede budgetmålsætning stort set være i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten.

10. Beslutning 2005/184/EF bør derfor ophæves –

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Ud fra en samlet vurdering kan det konkluderes, at situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Cypern er blevet korrigeret.

Artikel 2

Beslutning 2005/184/EF ophæves hermed.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til Republikken Cypern.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. juli 2006.

På Rådets vegne

Formand

[1] EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6. Ændret ved forordning (EF) nr. 1056/2005 (EUT L 174 af 7.7.2005, s. 5).

[2] EFT L 332 af 31.12.1993, s. 7. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2103/2005 (EUT L 337 af 22.12.2005, s. 1).

[3] Kommissionens prognose fra foråret 2004 er tilgængelig på følgende websted: http://europa.eu.int/comm/economy_finance/publications/european_economy/2004/ee204en.pdf.

[4] Hele rapporten kan ses på følgende websted: http://europa.eu.int/comm/economy_finance/about/activities/sgp/country/edp/edprep2004_cy.pdf.

[5] Rådets beslutning 2005/184/EF offentliggjort i EUT L 62 af 9.3.2005, s. 19.

[6] EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 1055/2005 (EUT L 174 af 7.7.2005, s. 1).

[7] http://europa.eu.int/comm/economy_finance/about/activities/sgp/edp/comm_comm_22_dec_en.pdf

[8] Rådets udtalelse: http://register.consilium.eu.int/pdf/en/06/st07/st07380.en06.pdf.

Teknisk vurdering: http://europa.eu.int/comm/economy_finance/about/activities/sgp/country/commwd/cy/com_cy20052006.pdf.

[9] Rådets udtalelse: http://register.consilium.eu.int/pdf/en/06/st07/st07380.en06.pdf.Teknisk vurdering: http://europa.eu.int/comm/economy_finance/about/activities/sgp/country/commwd/cy/com_cy20052006.pdf.

[10] Den mellemfristede budgetmålsætning kan gå fra at være tæt på balance eller i overskud i individuelle medlemsstater. For euroområdet og ERM2-medlemsstater vil den således ligge i intervallet mellem -1 % af BNP og balance eller overskud, konjunkturkorrigeret og fratrukket engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger.

[11] Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 (EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 1055/2005 (EUT L 174 af 7.7.2005, s. 1)) og Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 (EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6. Ændret ved forordning (EF) nr. 1056/2005 (EUT L 174 af 7.7.2005, s. 5)) samt Det Europæiske Råds resolution om stabilitets- og vækstpagten af 7. juli 1997. Adfærdskodeksen kan findes påhttp://europa.eu.int/comm/economy_finance/about/activities/sgp/codeofconduct_en.pdf

[12] EUT L 62 af 9.3.2005, s. 19.

[13] EFT L 332 af 31.12.1993, s. 7. Ændret ved forordning (EF) nr. 2103/2005 (EUT L 337 af 22.12.2005, s. 1).