52006PC0760

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 4.12.2006

KOM(2006) 760 endelig

2006/0253 (CNS)

Forslag til

RÅDETS DIREKTIV

om kapitaltilførselsafgifter

(Omarbejdning)

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

RESUMÉ

Dette forslag drejer sig om en omarbejdning af Rådets direktiv 69/335/EØF[1]. Forslaget har til formål at forenkle et meget kompliceret stykke fællesskabslovgivning, udfase en kapitaltilførselsafgift, som anses for at være en væsentlig hindring for EU-virksomhedernes udvikling, og styrke forbuddet mod at indføre eller opkræve andre lignende afgifter.

Direktivet regulerer opkrævningen af kapitaltilførselsafgifter. Da direktivet blev vedtaget, var formålet med det at:

a) harmonisere afgifterne på kapitaltilførsel, både med hensyn til deres struktur og sats, og

b) forhindre medlemsstaterne i at indføre eller opkræve andre lignende afgifter.

Direktivet blev første gang ændret i 1973 ved direktiv 73/79/EØF[2] og direktiv 73/80/EØF[3], hvor standardsatsen for kapitaltilførselsafgiften blev fastsat til 1 % og den nedsatte sats i forbindelse med bestemte selskabsomstruktureringsdispositioner blev fastsat til en hvilken som helst sats mellem 0 % og 0,5 %. I 1974 blev direktivet yderligere ændret ved direktiv 74/553/EØF[4], hvor den faktiske værdi af selskabsandele som laveste beskatningsgrundlag blev præciseret. Senest blev det i 1985 ved direktiv 85/303/EØF[5] erkendt, at kapitaltilførselsafgiften burde afskaffes fuldstændig på grund af dens skadelige økonomiske virkninger. De indtægtstab, som en sådan ændring ville indebære, var imidlertid uacceptable for visse medlemsstater, og medlemsstaterne blev givet mulighed for enten at fritage dispositioner for afgiften eller at opkræve en enhedsafgiftssats, som ikke måtte være højere end 1 %. En implicit "standstill"-forpligtelse forhindrede medlemsstaterne i at opkræve kapitaltilførselsafgift, når de én gang var ophørt med at anvende den.

Siden 1985 er tendensen gået i retning af at afskaffe kapitaltilførselsafgiften. På grund af dens skadelige økonomiske virkninger har mange medlemsstater afskaffet kapitaltilførselsafgiften. Det Forenede Kongerige afskaffede sin kapitaltilførselsafgift i 1988, Tyskland og Frankrig afskaffede deres i 1992, Danmark afskaffede sin i 1993 og Italien sin i 2000. Senere afskaffede Irland kapitaltilførselsafgiften fra den 7. december 2005, og Belgien og Nederlandene fulgte trop fra den 1. januar 2006. Resultatet er, at kun syv (Grækenland, Spanien, Cypern, Luxembourg, Østrig, Polen og Portugal) af de 25 medlemsstater fortsat opkræver den. I Polen og Portugal opkræves kapitaltilførselsafgiften allerede med en sats på 0,5 % eller mindre, og i Cypern er satsen på 0,6 %. I de resterende fire medlemsstater er satsen på 1,0 %.

I Lissabon satte EU sig det strategiske mål at opbygge den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, som skulle kunne generere en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed. Ved denne omarbejdning foreslås en maksimumssats for kapitaltilførselsafgiften på 0,5 % senest i 2008 og en udfasning af afgiften senest i 2010, så det falder sammen med Lissabon-strategien. 2010 synes at være et passende tidspunkt for afskaffelse af kapitaltilførselsafgiften. På det tidspunkt vil medlemsstaterne have haft 25 år til at indrette deres afgiftsmæssige dispositioner efter afgiftens afskaffelse.

Det omarbejdede direktiv er inddelt i to dele, hvilket afspejler den situation, som direktivet rent faktisk gælder for, og samtidig holder sig for øje, at formålet med direktivet siden ændringen i 1985 har været at afskaffe kapitaltilførselsafgiften. Første del indeholder de hovedregler, som forbyder opkrævning af kapitaltilførselsafgiften og andre lignende afgifter. Anden del indeholder de særlige bestemmelser om opkrævning af kapitaltilførselsafgiften, der gælder for de medlemsstater, som i udfasningsperioden vælger fortsat at opkræve kapitaltilførselsafgiften. Når alle medlemsstater har afskaffet kapitaltilførselsafgiften, forældes bestemmelserne i anden del, mens bestemmelserne i første del af direktivet fortsat finder anvendelse.

Medlemsstaterne er blevet hørt om de foreslåede ændringer på teknisk plan. Høringerne har vist, at det er nødvendigt at omarbejde direktivet for at præcisere dets bestemmelser, og at kapitaltilførselsafgiften ideelt set bør udfases.

BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE ARTIKLER

EMNE

Artikel 1 omfatter en ny indledning, som er blevet tilføjet for at give oplysning om, hvad direktivet drejer sig om. Ifølge denne artikel regulerer direktivet opkrævningen af afgifter på kapitaltilførsler til kapitalselskaber, omstruktureringsdispositioner, hvori kapitalselskaber er involveret, og problematikken i forbindelse med bestemte værdipapirer og obligationer. Selv om artiklen er ny, udgør den ikke en materiel ændring af direktivet, fordi de oplysninger, der gives, blot er uddraget af de tidligere artikler 10 og 11.

KAPITALSELSKAB

Artikel 2 er grundlæggende identisk med den tidligere artikel 3. Den definerer de kapitalselskaber, som direktivet finder anvendelse på. Definitionen af "kapitalselskab" er i princippet uændret, men listen i den tidligere artikel 3, stk. 1, litra a), over selskaber, som er etableret i henhold til medlemsstaternes nationale ret, findes nu særskilt i bilag I. Dette skyldes dens længde og tekniske karakter.

Af hensyn til den sproglige harmonisering er den generelt benyttede henvisning til "selskab, personsammenslutning eller juridisk person" blevet erstattet af "kapitalselskab" overalt i direktivet, dvs. i artikel 3, litra e), artikel 3, litra f), artikel 5, stk. 1, litra c), artikel 5, stk. 1, litra d), nr. ii), artikel 6, stk. 1, litra b) og c), og artikel 6, stk. 2.

Artikel 2, stk. 2, svarer til første punktum i den tidligere artikel 3, stk. 2, og er uændret. Formålet med artikel 2, stk. 2, er at forhindre, at valget af en bestemt retlig form medfører en forskelligartet afgiftsmæssig behandling af aktiviteter, som i princippet er ensartede.

Andet punktum af den tidligere artikel 3, stk. 2, er blevet flyttet til artikel 9 af redaktionelle grunde. Ifølge denne bestemmelse er medlemsstaterne ikke forpligtet til at betragte visse enheder som kapitalselskaber med henblik på opkrævning af kapitaltilførselsafgift. Eftersom denne undtagelse kun gælder i situationer, hvor kapitaltilførselsafgiften kan opkræves, passer bestemmelsen bedre ind i kapitel III i direktivet.

Kapitaltilførsler

Artikel 3 indfører et nyt udtryk, nemlig "kapitaltilførsler", via en opregning af, hvilke dispositioner direktivet finder anvendelse på. Alle disse dispositioner indebærer tilførsel af kapital eller aktiver til et kapitalselskab eller medfører en reel forøgelse af selskabets kapital eller aktiver, og de er generelt identiske med de dispositioner, der er opført i den tidligere artikel 4, stk. 1 og 2. Visse omstruktureringsdispositioner, som tidligere var omfattet af den tidligere artikel 4, stk. 1, defineres imidlertid nu separat i artikel 4, og indledningen til artikel 3 udgør derfor en materiel ændring.

De bestemmelser i den tidligere artikel 4, som specifikt omhandler kapitaltilførselsafgiften, er nu blevet flyttet til artikel 10, fordi de kun er relevante for de medlemsstater, som fortsat opkræver kapitaltilførselsafgiften. De kapitaltilførsler, der er omhandlet i litra a) til d) i artikel 3, svarer til de dispositioner, der er omhandlet i litra a) til d) i den tidligere artikel 4, stk. 1. Litra e) og f) i artikel 3 vedrører flytningen fra et tredjeland til en medlemsstat af sædet for den reelle ledelse eller det vedtægtsmæssige hjemsted for et kapitalselskab. Disse litra svarer til litra e) og f) i den tidligere artikel 4, stk. 1, bortset fra betingelsen om, at kapitalselskabet skal betragtes som et kapitalselskab i den pågældende medlemsstat. Da denne betingelse kun er relevant for de medlemsstater, der opkræver kapitaltilførselsafgiften, kan den nu uddrages af artikel 9.

Litra g) og h) i den tidligere artikel 4, stk. 1, om flytning mellem medlemsstater af sædet for den reelle ledelse eller det vedtægtsmæssige hjemsted for visse enheder er blevet slettet for at forenkle definitionen af kapitaltilførsler. Dette er en materiel ændring, fordi de pågældende flytninger normalt var underlagt kapitaltilførselsafgiften. Det skal dog bemærkes, at disse bestemmelser har et forholdsvis begrænset anvendelsesområde. For det første vedrører de kun flytninger fra én medlemsstat til en anden af sædet for den reelle ledelse for en enhed af den art, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, eller det vedtægtsmæssige hjemsted for en enhed af den art, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, hvis sæde for den reelle ledelse er beliggende i et tredjeland. For det andet gælder de kun, hvis de to berørte medlemsstater rent faktisk opkræver kapitaltilførselsafgiften. I så fald skal enheden anses for at være et kapitalselskab i den medlemsstat, hvortil flytningen sker, men ikke i den medlemsstat, den flytter fra. Flytninger i henhold til de tidligere litra g) og h) er nu omfattet af artikel 5, stk. 1, litra d), nr. ii), hvilket betyder, at der ikke kan opkræves kapitaltilførselsafgift.

Litra g) til j) i artikel 3 svarer til litra a) til d) i første afsnit af den tidligere artikel 4, stk. 2, og er uændret.

Andet afsnit i den tidligere artikel 4, stk. 2, tillader Grækenland at afgøre, hvilke af dispositionerne i den tidligere artikel 4 det ønsker at pålægge kapitaltilførselsafgift. Grækenland har gjort det, og bestemmelsen er derfor udgået.

Omstruktureringsdispositioner

Artikel 4 fastsætter, at bestemte typer af "omstruktureringsdispositioner" ikke skal anses for at være kapitaltilførsler som defineret i artikel 3. Ifølge den gældende regel, dvs. den tidligere artikel 4, er en omstruktureringsdisposition kun omfattet af direktivet, hvis den indebærer en forhøjelse af kapitalen eller aktiverne i det berørte kapitalselskab (se sag C-152/97[6] ). En sådan forhøjelse er ikke længere påkrævet ifølge definitionen af omstruktureringsdispositioner i artikel 4, så direktivet finder anvendelse på sådanne omstruktureringsdispositioner, uanset om de fører til en kapitalforhøjelse eller ej. Denne ændring er af materiel karakter, fordi direktivets anvendelsesområde udvides.

De omstruktureringsdispositioner, der defineres i artikel 4, omfatter to typer af fusioner: a) fusioner ved tilførsel af aktiver og b) fusioner ved ombytning af selskabsandele. I begge tilfælde er det en betingelse, at vederlaget i det mindste delvis består af værdipapirer, der repræsenterer kapitalen i det erhvervende selskab. Definitionen af omstruktureringsdispositioner stammer i hovedsagen fra den tidligere artikel 7, stk. 1, som ændret ved direktiv 85/303/EØF.

Den tidligere artikel 7, stk. 1, fik den nuværende ordlyd ved 1985-ændringen, som implicit ophævede og erstattede den tidligere artikel 7, stk. 1, litra b) og bb). Ifølge den tidligere artikel 7, stk. 1, skal medlemsstaterne fritage dispositioner, som pr. 1. juli 1984 var fritaget for eller pålagt kapitaltilførselsafgift med en sats på 0,50 % eller derunder, for kapitaltilførselsafgiften. De dispositioner, der henvises til, er de to typer af fusioner, der er omhandlet i den tidligere artikel 7, stk. 1, litra b) og bb), og på grund af ”standstill”-bestemmelsen er de tidligere litra b) og bb) stadig afgørende for fortolkningen af direktivet, og de genindsættes derfor i artikel 4.

Den omstruktureringsdisposition, der er beskrevet i artikel 4, litra a), svarer i princippet til den, der er beskrevet i den tidligere artikel 7, stk. 1, litra b), nemlig omstruktureringsdispositioner, hvor kapitalselskaber indskyder deres samlede aktiver og passiver eller en del af deres virksomhed i andre kapitalselskaber. Ordlyden af artikel 4, litra a), adskiller sig en smule fra ordlyden af den tidligere artikel 7, stk. 1, litra b). F.eks. hedder udtrykket "dele af deres virksomhed" nu "grene af virksomhed" som følge af Domstolens ræsonnement i sag C-164/90[7] vedrørende den tidligere artikel 7, stk. 1, litra b) og bb). Domstolen statuerede i præmis 22, at:

"Det fremgår klart af ordlyden af artikel 7, stk. 1, litra b), og særlig af henvisningen til selskabsformuen, at bestemmelsen tager sigte på det tilfælde, at et selskab i et andet selskab indskyder forskellige bestanddele, som - hvad enten der er tale om hele selskabsformuen eller kun en del deraf - udgør en helhed, som er i stand til at fungere selvstændigt."

Ved at benytte udtrykket "grene af virksomhed" bringes ordlyden også i overensstemmelse med ordlyden i artikel 2, litra i), i Rådets direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater og på flytning af et europæisk selskabs eller et europæisk andelsselskabs vedtægtsmæssige hovedsæde mellem medlemsstater[8].

Ordlyden af artikel 4, litra a), adskiller sig også med hensyn til vederlaget. Ifølge den tidligere artikel 7, stk. 1, litra b), skal vederlaget i princippet udelukkende udgøres af selskabsandele i det erhvervende selskab, selv om vederlaget i nogle medlemsstater kan accepteres, selv om det omfatter en kontant betaling, som ikke overstiger 10 % af andelens pålydende værdi. I henhold til artikel 4, litra a), kan en større kontant betaling accepteres, idet kun en del af vederlaget for indskuddet skal udgøres af værdipapirer. Disse ændringer, som forenkler definitionen af omstruktureringsdispositioner, er materielle ændringer.

Den omstruktureringsdisposition, der er beskrevet i artikel 4, litra b), svarer i princippet til den, der er beskrevet i den tidligere artikel 7, stk. 1, litra bb), nemlig omstruktureringsdispositioner, hvor et kapitalselskab erhverver andele, der repræsenterer mindst 75 % af et andet kapitalselskabs tidligere udbudte selskabskapital. Ordlyden af artikel 4, litra b), er dog blevet ændret, idet den fastsætter, at de erhvervede andele skal repræsentere et flertal af stemmerettighederne. Den nye ordlyd er i overensstemmelse med ordlyden i direktiv 90/434/EØF. Desuden skal vederlaget i henhold til artikel 4, litra b), kun delvis udgøres af værdipapirer i det erhvervende selskab, hvorimod vederlaget i henhold til den tidligere artikel 7, stk. 1, litra bb), i princippet skal udgøres udelukkende af sådanne værdipapirer. Endvidere er den femårige opkrævningsperiode, der er omhandlet i andet afsnit af det tidligere litra bb), ikke blevet genindsat. Disse ændringer, som forenkler definitionen af omstruktureringsdispositioner, er materielle ændringer.

Dispositioner, som ikke er afgiftspligtige

Artikel 5 fastsætter direktivets hovedregel, nemlig den, at medlemsstaterne ikke må opkræve kapitaltilførselsafgift af nogen art af kapitalselskaber. Artiklen er til dels baseret på det generelle forbud i den tidligere artikel 10, som fastsætter, at der bortset fra kapitaltilførselsafgiften på kapitalselskaber og enheder, der betragtes som kapitalselskaber, ikke må opkræves nogen som helst form for afgift ved tilførsel af kapital. Forbuddet i artikel 5 er dog bredere formuleret end i den tidligere artikel 10, idet det også forbyder kapitaltilførselsafgiften. Dette er altså en materiel ændring.

Artikel 5, stk. 1, litra a)-c), svarer til den tidligere artikel 10, litra a)-c). Artikel 5, stk. 1, litra d), svarer til den tidligere artikel 4, stk. 3, men anvendelsesområdet for artikel 5, stk. 1, litra d), nr. ii), er bredere end anvendelsesområdet for den tidligere artikel 4, stk. 3, litra b). Artikel 5, stk. 1, litra d), nr. ii), fastsætter eksplicit, at flytning fra én medlemsstat til en anden af enten sædet for den reelle ledelse eller det vedtægtsmæssige hjemsted for et kapitalselskab ikke er underlagt kapitaltilførselsafgift, hvorimod en sådan flytning i henhold til den tidligere artikel 4, stk. 3, litra b), kun er fritaget for afgiften, hvis den pågældende enhed i begge medlemsstater med hensyn til opkrævning af kapitaltilførselsafgift anses som et kapitalselskab. Den nye ordlyd af artikel 5, stk. 1, litra d), nr. ii), afspejler det forhold, at den tidligere artikel 4, stk. 1, litra g) og h), udgår.

Artikel 5, stk. 1, litra e), er ny og fastsætter specifikt, at de i artikel 4 omhandlede omstruktureringsdispositioner ikke er kapitaltilførselsafgiftspligtige. På den ene side har de omstruktureringsdispositioner, der tidligere var omfattet af den tidligere artikel 7, stk. 1, litra b), nu artikel 4, litra a), været fritaget for kapitaltilførselsafgiften siden ændringen i 1985. På den anden side har medlemsstater, som opkrævede kapitaltilførselsafgiften pr. 1. juli 1984 (eller deres tiltrædelsesdato) af de omstruktureringsdispositioner, der er omfattet af den tidligere artikel 7, stk. 1, litra bb), nu artikel 4 litra b), med standardsatsen, haft mulighed for at fortsætte hermed i henhold til den tidligere artikel 7, stk. 1. Denne mulighed findes ikke længere, idet omstruktureringsdispositioner ikke hører blandt de dispositioner, hvoraf der kan opkræves kapitaltilførselsafgift. Artikel 5, stk. 1, litra e), udgør derfor en materiel ændring, som berører de medlemsstater, som på nuværende tidspunkt opkræver kapitaltilførselsafgift af de pågældende omstruktureringsdispositioner.

Nogle af de omstruktureringsdispositioner, der nu er omhandlet i artikel 4, nemlig fusioner, der ikke indebærer en forhøjelse af kapitalen, faldt tidligere uden for direktivets anvendelsesområde, og det stod derfor medlemsstaterne frit for at opkræve afgift af disse omstruktureringsdispositioner. I henhold til artikel 5, stk. 1, litra e), må medlemsstaterne ikke længere gøre det. Dette er en materiel ændring, som berører alle medlemsstater, som på nuværende tidspunkt opkræver kapitaltilførselsafgift af omstruktureringsdispositioner, der ikke indebærer en forhøjelse af kapitalen.

Artikel 5, stk. 2, svarer til den tidligere artikel 11 og er uændret. Artikel 5, stk. 2, forbyder beskatning af visse aktiviteter, som ellers kan resultere i dispositioner, der er pålagt kapitaltilførselsafgift.

AFGIFTER OG MOMS

Artikel 6 opregner udtømmende de skatter og afgifter, som medlemsstaterne må opkræve af de dispositioner, der er anført i artikel 5. Artikel 6 svarer til den tidligere artikel 12 og er uændret bortset fra nogle få redaktionelle ændringer.

Opkrævning af kapitaltilførselsafgift i visse medlemsstater

Artikel 7 definerer udtrykket "kapitaltilførselsafgift" som en afgift, der opkræves af kapitaltilførsler til kapitalselskaber. Denne bestemmelse svarer delvis til den tidligere artikel 1.

I henhold til artikel 5 opkræves der principielt ikke kapitaltilførselsafgift. Dog fastsættes det i artikel 7, at visse medlemsstater må opkræve kapitaltilførselsafgift i en begrænset periode. Denne bestemmelse, som delvis bygger på den tidligere artikel 7, stk. 2, indebærer visse materielle ændringer.

Der må kun opkræves kapitaltilførselsafgift af de dispositioner, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra a), dvs. kapitaltilførsler. Dette betyder, at omstruktureringsdispositioner af den art, der er anført i artikel 4, litra b), ikke længere er pålagt kapitaltilførselsafgift.

De medlemsstater, der rent faktisk opkrævede kapitaltilførselsafgift pr. 1. januar 2006, kan fortsætte med at gøre det. Der fastsættes en fast dato for udtrykkeligt at fastslå, at uret sættes i stå med hensyn til den nuværende situation (”standstill”), hvor kun syv af de 25 medlemsstater opkræver kapitaltilførselsafgift. Bestemmelsen sikrer, at de medlemsstater, som ikke opkrævede kapitaltilførselsafgift på denne dato, eller som ophører med at opkræve kapitaltilførselsafgift efter denne dato, ikke må genindføre den. Faktisk er direktivets sigte, især i den form, det havde ved ændringen i 1985, blevet fortolket, som om det allerede udgør en implicit "standstill"-forpligtelse. Således fastslog generaladvokat N. Fennelly i sin udtalelse i sag C-350/98, at medlemsstaterne ikke har ret til at indføre nye kapitaltilførselsafgifter på de dispositioner, der er anført i direktivet, når de én gang har valgt ikke at gøre det. Domstolen stadfæstede dette ræsonnement i sin dom af 11. november 1999[9]. Den generelle "standstill"-forpligtelse i artikel 7 konsoliderer den implicitte "standstill"-forpligtelse og erstatter de "standstill"-forpligtelser, der er omhandlet i den tidligere artikel 4, stk. 2, og den tidligere artikel 8.

Endelig stiller artikel 7 krav om, at kapitaltilførselsafgiften afskaffes.

SATS FOR KAPITALTILFØRSELSAFGIFTEN

Artikel 8 fastsætter, at kapitaltilførselsafgiften skal opkræves med en enhedssats. Denne bestemmelse er uændret og svarer til den tidligere artikel 7, stk. 2. Artikel 8 fastsætter også, at kapitaltilførselsafgiftssatsen ikke må være højere end den sats, der blev anvendt af medlemsstaterne pr. 1. januar 2006, og under ingen omstændigheder højere end 1 %. For de medlemsstater, der opkrævede kapitaltilførselsafgift med en sats på 1 % pr. 1. januar 2006, betyder bestemmelsen, at de kan fortsætte med anvende denne sats, og at deres maksimumssats er 1 %. For de medlemsstater, der anvendte en sats på under 1 % på den dato, indebærer artikel 8, at de må bibeholde denne sats, som også udgør deres individuelle maksimumssats. En medlemsstat, der opkrævede afgift med en sats på 0,5 % pr. 1. januar 2006, kan altså fortsætte med at opkræve afgift med denne sats.

Når en medlemsstat én gang har valgt at anvende en sats, som er lavere end dens individuelle maksimumssats pr. 1. januar 2006, må den ikke genindføre en højere sats.

"Standstill"-forpligtelserne i artikel 8 er materielle ændringer, idet den tidligere artikel 7, stk. 2, ikke eksplicit udelukker, at satsen hæves, så længe den ikke derved bliver højere end maksimumssatsen. Under alle omstændigheder forhindrer en implicit "standstill"-forpligtelse under det gældende direktiv medlemsstaterne i at hæve afgiftssatsen.

Endelig fastsætter artikel 8, at maksimumssatsen ikke må være højere end 1 % indtil den 31. december 2007 og 0,5 % indtil den 31. december 2009. Satsloftet på 0,5 % er nyt og udgør en materiel ændring, idet maksimumssatsen i henhold til den tidligere artikel 7, stk. 2, er på 1 %.

Udelukkelse af visse enheder fra anvendelsesområdet

I henhold til artikel 9 kan medlemsstaterne afgøre, om de i artikel 2, stk. 2, anførte enheder skal betragtes som kapitalselskaber med henblik på opkrævning af kapitaltilførselsafgift. Denne bestemmelse svarer til andet punktum i den tidligere artikel 3, stk. 2, og er uændret.

Dispositioner, der er pålagt kapitaltilførselsafgift, og fordeling af beskatningsrettigheder

Artikel 10 kombinerer den tidligere artikel 2 om fordelingen af beskatningsrettighederne og den tidligere artikel 4, som sondrer mellem dispositioner, som skal, og dispositioner, som kan pålægges kapitaltilførselsafgift. I henhold til artikel 10 skal der opkræves kapitaltilførselsafgift af det kapitalselskab, der modtager den pågældende kapitaltilførsel. Artikel 10 fastsætter også, at kapitaltilførselsafgiften kun skal opkræves af den medlemsstat, hvor sædet for kapitalselskabets reelle ledelse er beliggende på det tidspunkt, hvor kapitaltilførslen finder sted. Denne bestemmelse svarer til den tidligere artikel 2, stk. 1, og er uændret. Som det klart fremgår af denne bestemmelse, skal der kun opkræves kapitaltilførselsafgift én gang i Fællesskabet, hvis der overhovedet skal opkræves nogen afgift. I tilfælde, hvor en kapitaltilførsel falder ind under artikel 10 og giver anledning til et krav om betaling af kapitaltilførselsafgift i én medlemsstat, kan den samme tilførsel derfor ikke give anledning til kapitaltilførselsafgift i en anden medlemsstat. Heraf følger, at hvis en medlemsstat ikke opkræver kapitaltilførselsafgift inden for sit retsområde, har en anden medlemsstat ikke ret til at opkræve afgiften i stedet for.

Artikel 10, stk. 1, svarer til den tidligere artikel 2, stk. 1, og den tidligere artikel 4, stk. 1, litra a) til f), og er uændret. Artikel 10, stk. 2, svarer til den tidligere artikel 2, stk. 1, og den tidligere artikel 4, stk. 2, og er uændret. Artikel 10, stk. 3 og 4, svarer til den tidligere artikel 2, stk. 2 og 3, og er uændret.

Beregningsgrundlag for kapitaltilførselsafgiften

Artikel 11 fastsætter det grundlag, hvorpå kapitaltilførselsafgiften skal beregnes. Den svarer til den tidligere artikel 5, stk. 1 og 2, og er uændret. Den tidligere artikel 5, stk. 3, er blevet flyttet til artikel 12, stk. 1, idet den omhandler udelukkelser fra beregningsgrundlaget.

Udelukkelse fra beregningsgrundlaget for kapitaltilførselsafgiften

Artikel 12, stk. 1, fastsætter, at for at undgå dobbeltbeskatning omfatter beregningsgrundlaget ved en kapitalforhøjelse ikke beløb, hvoraf der allerede er opkrævet kapitaltilførselsafgift. Artikel 12, stk. 1, svarer til den tidligere artikel 5, stk. 3, og er uændret.

I henhold til artikel 12, stk. 2, kan en medlemsstat vælge at fritage kapital, der tilføres af en deltager med ubegrænset hæftelse, for kapitaltilførselsafgift. Hvis derimod en personligt hæftende deltagers andel konverteres til en andel med begrænset hæftelse ved, at deltagerens hæftelse begrænses, skal der betales kapitaltilførselsafgift. Artikel 12, stk. 2, svarer til den tidligere artikel 6, stk. 1 og 2, og er uændret bortset fra, at første og andet led i den tidligere artikel 6, stk. 2, udgår. De to led drejer sig om beskatningen af flytninger af et kapitalselskabs sæde for den reelle ledelse eller vedtægtsmæssige hjemsted. Denne sletning er en følge af den ændrede artikel 5, stk. 1, litra d), nr. ii), hvorefter sådanne flytninger ikke er kapitaltilførselsafgiftspligtige.

Første og andet afsnit i den tidligere artikel 7, stk. 1, er nu omfattet af artikel 4 og artikel 5, stk. 1, litra e). Tredje afsnit af den tidligere artikel 7, stk. 1, der tillader Grækenland at afgøre, om det vil gøre bestemte selskabsomdannelser kapitaltilførselsafgiftspligtige, udgår. Bestemmelsen finder ikke længere anvendelse. Den tidligere artikel 7, stk. 2, er blevet flyttet til artikel 7 og 8.

Artikel 12, stk. 3, fastsætter, at i tilfælde af en kapitalforhøjelse efter en nedskrivning af et selskabs kapital som følge af tab kan en del af kapitalforhøjelsen holdes ude fra beregningsgrundlaget. Artikel 12, stk. 3, svarer til den tidligere artikel 7, stk. 3, og er uændret.

AFGIFTSFRITAGELSE FOR KAPITALTILFØRSLER TIL VISSE KAPITALSELSKABER

I henhold til artikel 13 kan medlemsstaterne fritage kapitaltilførsler til visse kapitalselskaber, der er offentlige forsyningsselskaber, for kapitaltilførselsafgiften. Første afsnit af artikel 13 svarer til den tidligere artikel 8 og er uændret. Andet afsnit af artikel 13 drejer sig om opkrævning af kapitaltilførselsafgift af en filial af et kapitalselskab, der er et offentligt forsyningsselskab, i det tilfælde, hvor kapitalselskabets vedtægtsmæssige hjemsted og sæde for den reelle ledelse er beliggende i et tredjeland. Ifølge bestemmelsen skal medlemsstaterne også fritage kapitaltilførsler til sådanne filialer for kapitaltilførselsafgift, hvis de vælger at fritage kapitaltilførsler i henhold til første afsnit. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at aktiviteter, der ud fra et økonomisk synspunkt er ensartede, også i realiteten behandles ens. Bestemmelsen er ny og udgør en materiel ændring.

Fravigelses PROCEDURE

Artikel 14 drejer sig om fravigelsesproceduren og svarer til den tidligere artikel 9. Dog vil det i henhold til artikel 14 ikke længere være muligt at fravige bestemmelserne i dette direktiv i form af at forhøje kapitaltilførselsafgiften. Dette er en materiel ændring. Det skal bemærkes, at fravigelsesproceduren hidtil ikke har været anvendt særlig hyppigt, og der er for øjeblikket ingen fravigelser i form af en forhøjelse af afgiften.

Den tidligere artikel 10 er nu artikel 5, stk. 1, den tidligere artikel 11 er nu artikel 5, stk. 2, den tidligere artikel 12 er nu artikel 6, og den tidligere artikel 13 og den tidligere artikel 14 er nu artikel 15.

Gennemførelse, ophævelse, ikrafttrædelse og adressater

Artikel 15, 16, 17 og 18 om gennemførelse, ophævelse, ikrafttrædelse og adressater er standardartikler.

LISTE OVER SELSKABER, JF. ARTIKEL 2, STK. 1, LITRA A)

Bilag I indeholder en liste over visse selskaber, der er underlagt medlemsstaternes nationale ret. Listen svarer principielt til listen over selskaber i den tidligere artikel 3, stk. 1, litra a). Listen er imidlertid ufuldstændig og er derfor blevet tilpasset. Den omfatter nu en henvisning til selskaber, der er stiftet i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE)[10]. Den indeholder også selskaber, der er underlagt Estlands og Litauens nationale ret. Endelig er listen over selskaber, der er underlagt Nederlandenes nationale ret, blevet ajourført.

Selskaber, der er stiftet i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det europæiske andelsselskab (SCE)[11], er ikke inkluderet på listen. Dette skyldes, at SCE i modsætning til SE ikke nødvendigvis har form af kapitalselskaber i alle medlemsstater. Har et SCE form af et kapitalselskab, vil det være omfattet af definitionen i artikel 2.

SPROGLIGE RETTELSER

Specifikke sproglige rettelser i visse sprogudgaver af direktivet kan forekomme.

69/335/EØF (tilpasset)

2006/0253 (CNS)

Forslag til

RÅDETS DIREKTIV

om kapitaltilførselsafgifter

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 99 93 og 100 94 ,

under henvisning til forslag fra Kommissionen[12],

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet[13],

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[14], og

ud fra følgende betragtninger:

1. Rådets direktiv 69/335/EØF af 17. juli 1969 om kapitaltilførselsafgifter[15] er adskillige gange blevet ændret væsentligt[16]. I forbindelse med nye ændringer af nævnte direktiv bør der af hensyn til klarheden foretages en omarbejdning af de pågældende bestemmelser.

69/335/EØF Betragtning 1 (tilpasset)

Traktatens mål er tilvejebringelse af en økonomisk union med lignende egenskaber som et internt marked; en af de væsentlige forudsætninger for opnåelsen af dette mål er fremme af de frie kapitalbevægelser.

69/335/EØF Betragtning 2 og 8 (tilpasset)

ð nyt

2. De aAfgifterne , der i øjeblikket består i medlemsstaterne, på kapitaltilførsel, dvs. afgifternen på kapitaltilførsel til selskaber , i det følgende benævnt "kapitaltilførselsafgift", Õog stempelafgiften på værdipapirer, og afgiften på omstruktureringsdispositioner er, ð uanset om disse dispositioner indebærer en kapitalforhøjelse eller ej, ï årsag til forskelsbehandling, dobbeltbeskatning og uligheder, der hæmmer de frie kapitalbevægelser. ÖDet samme gælder andre afgifter med samme karakteristika som kapitaltilførselsafgiften og stempelafgiften på værdipapirer.

3. og, dDerfor, er det i det indre markeds interesse at harmonisere lovgivningen om kapitaltilførselsafgifter for bør afskaffes ved en harmonisering så vidt muligt at eliminere faktorer, ð som kan fordreje konkurrencevilkårene eller ï hæmme de frie kapitalbevægelser.

69/335/EØF Betragtning 3 (tilpasset)

harmoniseringen af disse afgifter på kapitaltilførsel må udformes således, at de budgetmæssige følger for medlemsstaterne begrænses til et minimum;

85/303/EØF Betragtning 2

4. De økonomiske virkninger af kapitaltilførselsafgiften hæmmer virksomhedsomgrupperinger og virksomhedernes udvikling;. Disse virkninger er særlig negative i den nuværende konjunktursituation, som gør det hvor det er bydende nødvendigt at fremme investeringerne.

85/303/EØF Betragtning 3 (tilpasset)

ð nyt

5. den bedste løsning i denne situation ville være ðDet er derfor hensigtsmæssigt ï at ophæve afskaffe kapitaltilførselsafgiften.

6. dDe indtægtstab, som den umiddelbare anvendelse af en sådan foranstaltning ville indebære, forekommer imidlertid at være er imidlertid uacceptable for visse medlemsstater , som på nuværende tidspunkt anvender kapitaltilførselsafgiften. fFølgelig bør Ödisse medlemsstaterne have mulighed for ð i et begrænset tidsrum at fortsætte med at ï kunne fritage for pålægge alle eller en del af de ÖpågældendeÕ dispositioner , der falder ind under denne afgifts anvendelsesområde kapitaltilførselsafgift, forudsat at der anvendes en enhedsafgiftssats inden for samme medlemsstat. ð Har en medlemsstat én gang valgt ikke at opkræve kapitaltilførselsafgift af alle eller en del af dispositionerne under dette direktiv, bør det ikke være muligt for den at genindføre sådanne afgifter.ï

ò nyt

7. Den maksimumssats for kapitaltilførselsafgiften, som anvendes af de medlemsstater, der fortsætter med at opkræve kapitaltilførselsafgift, bør nedsættes senest i 2008, og kapitaltilførselsafgiften bør afskaffes senest i 2010.

69/335/EØF Betragtning 4 (tilpasset)

en medlemsstats opkrævning af en stempelafgift på værdipapirer fra de andre medlemsstater, der indføres til dens område eller udstedes der, er i modstrid med tanken om et fælles marked med samme egenskaber som et internt marked; det har desuden vist sig, at opretholdelse af en stempelafgift på udstedelsen af indenlandske værdipapirer ved optagelse af lån samt på indførelse eller udstedelse af udenlandske værdipapirer på markedet i en medlemsstat ikke er ønskelig fra et økonomisk synspunkt og også fjerner sig fra den retning, der på dette område har udviklet sig i medlemsstaternes skattelovgivning;

69/335/EØF Betragtning 6 (tilpasset)

8. tTanken om et fælles et indre marked med et internt markeds egenskaber forudsætter, at en afgiften på kapitaltilførsler vedrørende kapital, der er samlet inden for et selskab, kun kan ikke bør opkræves mere end én gang inden for det fælles indre marked. Hvis den medlemsstat, som beskatningsretten tilkommer, ikke opkræver kapitaltilførselsafgift af alle eller visse af de dispositioner, der er omfattet af dette direktiv, må ingen anden medlemsstat som følge heraf udøve en beskatningsret i forhold til disse dispositioner. og at denne beskatning, når den ikke skal forstyrre de frie kapitalbevægelser, må være lig høj i samtlige medlemsstater;

ò nyt

9. Det er hensigtsmæssigt at fastsætte strenge betingelser for de situationer, hvor medlemsstater fortsat opkræver kapitaltilførselsafgift, især hvad angår fritagelser og nedsættelser.

69/335/EØF Betragtning 7 (tilpasset)

det vil som følge heraf være rigtigt at foretage en harmonisering af denne afgift, både med hensyn til dens struktur og med hensyn til dens satser;

69/335/EØF Betragtning 5 og 8 (tilpasset)

10. Opretholdelse af andre afgifter med samme kendetegn som afgiften på kapitaltilførsler eller stempelafgiften på værdipapirer strider mod de mål, der forfølges med de i dette direktiv indeholdte forholdsregler; som følge heraf er det påkrævet at ophæve disse afgifter; Bortset fra kapitaltilførselsafgiften bør der ikke opkræves nogen afgift af kapitaltilførsler . Det vil derfor være rigtigt at ophæve ÖNavnlig bør der ikke opkræves stempelafgiften af værdipapirer uden hensyn til værdipapirernes oprindelse og uden hensyn til, om de repræsenterer et selskabernes egenkapital eller lånekapital.

ò nyt

11. Listen over kapitalselskaber i direktiv 69/335/EØF er ufuldstændig og bør derfor tilpasses.

12. Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

13. Forpligtelsen til at gennemføre dette direktiv i national ret bør kun gælde de bestemmelser, der udgør en materiel ændring i forhold til de tidligere direktiver. Forpligtelsen til at gennemføre bestemmelser, der er uændrede, følger af de tidligere direktiver.

14. Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til tidsfristerne for gennemførelse i national ret af de direktiver, der er opført i bilag II, del B -

69/335/EØF

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

69/335/EØF (tilpasset)

ÖKAPITEL IÕ

EMNE OG ANVENDELSESOMRÅDE

Artikel 1

Medlemsstaterne opkræver en i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 2-9 harmoniseret afgift på kapitaltilførsel til kapitalselskaber, der i det følgende betegnes som kapitaltilførselsafgift.

Emne

Dette direktiv regulerer opkrævningen af afgifter af følgende dispositioner:

Öa) kapitaltilførsler til kapitalselskaber

Öb) omstruktureringsdispositioner, hvori kapitalselskaber er impliceret

Öc) udstedelse af visse værdipapirer og obligationer.

Artikel 2

1. De dispositioner, der er undergivet kapitaltilførselsafgiften, er alene afgiftspligtig i den medlemsstat, hvor kapitalselskabets virkelige ledelse har sit sæde på det tidspunkt, hvor disse dispositioner finder sted.

2. Har et kapitalselskabs egentlige ledelse sit sæde i et tredjeland, og er dets vedtægtsmæssige hjemsted i en medlemsstat, er de dispositioner afgiftspligtige, der er undergivet kapitaltilførselsafgiften, i den medlemsstat, hvor det vedtægtsmæssige hjemsted befinder sig.

3. Befinder et kapitalselskabs vedtægtsmæssige hjemsted og sædet for den virkelige ledelse sig i et tredjeland, kan tilførsel af anlægs- eller driftskapital til en filial, der er beliggende i en medlemsstat, pålægges afgift i den medlemsstat, hvor filialen er beliggende.

Artikel 32

Kapitalselskab

Akten vedrørende Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongeriges tiltrædelse, artikel 29, og bilag I, s. 93 (tilpasset)

Akten vedrørende Spaniens og Portugals tiltrædelse, artikel 26, og bilag I, s. 167

Akten vedrørende Grækenlands tiltrædelse, artikel 21, og bilag I, s. 95

1. Ved "kapitalselskaber" forstås i dette direktiv:

a) ethvert selskab, der antager en af de i bilag I anførte former de selskaber i henhold til belgisk, dansk, tysk, spansk, çfransk, græsk, irsk, italiensk, luxembourgsk, nederlandskè1 , portugisisk og Det Forenede Kongeriges ret, der er nævnt nedenfor:

- société anonyme/naamloze vennootschap, aktieselskab, Aktiengesellschaft, sociedad anónima, société anonyme, Ανώνυμος Εταιρία, companies incorporated with limited liability, società per azioni, société anonyme, naamloze vennootschap, sociedade anónima, companies incorporated with limited liability;

- société en commandite par actions/commanditaire vennootschap op aandelen, kommandit-aktieselskab, Kommanditgesellschaft auf Aktien, sociedad comanditaria por acciones, çsociété en commandite par actions, Ετερόρρυθμος κατά μετοχάς Εταιρία, società in accomandita perazioni, société en commandite par actions, commanditaire vennootschap op aandelenè1 , sociedade em comandita por acções ;

- société de personnes à responsabilité limitée/ personenvennootschap met beperkte aansprakelijkheid, Gesellschaft mit beschränkter Haftung, sociedad de responsabilidad limitada, société à responsabilité limitée, Εταιρία Περιωρισμένης Ευθύνης, società a responsabilità limitata, société à responsabilité limitéeè1 , sociedade por quotas ;

Akten vedrørende Østrigs, Sveriges og Finlands tiltrædelse, artikel 29, og bilag I, s. 196 (tilpasset)

De selskaber i henhold til østrigsk ret, der er nævnt nedenfor:

- «Aktiengesellschaft»

«Gesellschaft mit beschränkter Haftung»;

De selskaber i henhold til finsk ret, der er nævnt nedenfor:

- «osakeyhtiö - aktiebolag», «osuuskunta - andelslag», «säästöpankki - sparbank» and «vakuutusyhtiö - försäkringsbolag»;

De selskaber i henhold til svensk ret, der er nævnt nedenfor:

- «aktiebolag»

- «bankaktiebolag»

- «försäkringsaktiebolag».

Tiltrædelsesakten fra 2003, artikel 20, og bilag II (tilpasset)

de selskaber i henhold til tjekkisk ret, der er nævnt nedenfor:

-«akciová společnost»

-«komanditní společnost»

-«společnost s ručením omezeným»;

de selskaber i henhold til cypriotisk ret, der er nævnt nedenfor:

-«εταιρείες περιορισμένης ευθύνης»;

de selskaber i henhold til lettisk ret, der er nævnt nedenfor:

-«kapitālsabiedrība»;

De selskaber i henhold til ungarsk ret, der er nævnt nedenfor:

-«részvénytársaság»

-«korlátolt felelősségű társaság»;

De selskaber i henhold til maltesisk ret, der er nævnt nedenfor:

-‘Kumpaniji ta' Responsabilita Limitata’

-‘Soċjetajiet en commandite li l-kapital tagħhom maqsum f'azzjonijiet’;

De selskaber i henhold til polsk ret, der er nævnt nedenfor:

-«spółka akcyjna»

-«spółka z ograniczoną odpowiedzialnością»;

De selskaber i henhold til slovensk ret, der er nævnt nedenfor:

-‘delniška družba’

-‘komanditna delniška družba’

-‘družba z omejeno odgovornostjo’;

De selskaber i henhold til slovakisk ret, der er nævnt nedenfor:

-«akciová spoločnosť»

-«spoločnosť s ručením obmedzeným»

-‘komanditna spoločnosť’.

69/335/EØF

b) ethvert selskab, enhver personsammenslutning eller enhver juridisk person, hvis kapital eller formueandele aktiver er omsættelige på børsen i en af medlemsstaterne;

c) ethvert selskab, enhver personsammenslutning eller enhver juridisk person med erhvervsformål, hvis medlemmer er berettigede til uden forudgående godkendelse at afhænde deres andele til tredjemand, og hvis medlemmer kun hæfter for selskabets, personsammenslutningens eller den juridiske persons gæld med deres andele.

69/335/EØF (tilpasset)

2. Med henblik på Ved anvendelse af dette direktiv er anses alle andre selskaber, personsammenslutninger eller juridiske personer, der har et erhvervsformål, ligestillet med for at være kapitalselskaber. En medlemsstat kan dog undlade at betragte dem som kapitalselskaber med hensyn til opkrævning af kapitaltilførselsskatten.

69/335/EØF (tilpasset)

ð nyt

Artikel 43

Kapitaltilførsler

1. Med henblik på dette direktiv ð og med forbehold af bestemmelserne i artikel 4 betragtes ï Ffølgende dispositioner er undergivet kapitaltilførselsafgiften ð som "kapitaltilførsler" ï:

69/335/EØF

a) stiftelse af et kapitalselskab;

b) omdannelse af et selskab, en personsammenslutning eller en juridisk person, der ikke er noget kapitalselskab, til et kapitalselskab;

c) forhøjelse udvidelse af kapitalen i et kapitalselskab ved indskud tilførsel af aktiver af enhver art;

d) forhøjelse udvidelse af selskabsformuen aktiverne i et kapitalselskab ved indskud tilførsel af aktiver af enhver art, for hvilke der ikke indrømmes ydes vederlag i form af selskabsrettigheder, der repræsenterer nogen andel andele i selskabets kapitalen eller i selskabsformuen aktiver, men sådanne i form af de samme rettigheder, som indrømmes deltagere, som f.eks. stemmerettigheder, ret til andel i overskuddet eller ret til likvidationsprovenu;

69/335/EØF (tilpasset)

e) flytning forlæggelse fra et tredjeland til en medlemsstat af sædet for den egentlige reelle ledelse for et selskab kapitalselskab, , en personsammenslutning eller en juridisk person, der har sit vedtægtsmæssige hjemsted i et tredjeland , når vedkommende selskab, personsammenslutning eller juridisk person med hensyn til opkrævning af kapitaltilførselsafgiften i den pågældende medlemsstat anses som et kapitalselskab;

f) flytning forlæggelse fra et tredjeland til en medlemsstat af det vedtægtsmæssige hjemsted for et selskab kapitalselskab, , en personsammenslutning eller en juridisk person, hvis sæde for den egentlige reelle ledelse befinder sig er beliggende i et tredjeland , når vedkommende selskab, personsammenslutning eller juridiske person med hensyn til opkrævning af kapitaltilførselsafgiften anses som et kapitalselskab i den pågældende medlemsstat;

g) forlæggelse fra en medlemsstat til en anden medlemsstat af sædet for egentlige ledelse for et selskab, en personsammenslutning eller en juridisk person, når vedkommende selskab, personsammenslutning eller juridiske person med hensyn til opkrævning af kapitaltilførselsafgift i sidstnævnte stat anses som et kapitalselskab, men derimod ikke anses som et kapitalselskab i førstnævnte medlemsstat;

h) forlæggelse fra en medlemsstat til en anden medlemsstat af det vedtægtsmæssige hjemsted for et selskab, en personsammenslutning eller en juridisk person, hvis sæde for den egentlige ledelse befinder sig i et tredjeland, når vedkommende selskab, personsammenslutning eller juridiske person med hensyn til opkrævning af kapitaltilførselsafgift i sidstnævnte stat anses som et kapitalselskab, men derimod ikke anses som et kapitalselskab i førstnævnte medlemsstat.

85/303/EØF, artikel 1, nr. 1) (tilpasset)

2. Følgende dispositioner kan, for så vidt de den 1. juli 1984 var pålagt 1 %-satsen, fortsat pålægges kapitaltilførselsafgift:

69/335/EØF

a)g) forhøjelse udvidelse af kapitalen i et kapitalselskab ved omdannelse af overskud, reserver eller henlæggelser;

b)h) forøgelse udvidelse af selskabsformuen aktiverne i et kapitalselskab ved ydelser fra en deltager, der ikke medfører nogen forhøjelse udvidelse af kapitalen, med modsvares men resulterer i en ændring af selskabsrettighederne eller er egnet til at eller vil kunne øge selskabsandelenes værdi;

c)i) et kapitalselskabs optagelse af lån, når långiveren har krav på andel i selskabsoverskuddetne;

d)j) et kapitalselskabs optagelse af lån hos en andelshaver deltager, eller hos en deltagers ægtefælle eller barn samt optagelse af lån hos tredjemand, når en deltager stiller sikkerhed for et sådant lån; det er en under forudsætning af, at sådanne lån har samme funktion som en forhøjelse udvidelse af kapitalen.

85/303/EØF, artikel 1, nr. 1)

Den hellenske Republik træffer dog selv afgørelse om, hvilke af ovennævnte dispositioner, der skal pålægges kapitaltilførselsafgift i Grækenland.

69/335/EØF (tilpasset)

ð nyt

Artikel 4

Omstruktureringsdispositioner

ð Med henblik på dette direktiv anses følgende "omstruktureringsdispositioner" ikke for at være kapitaltilførsler:ï

Genindsættelse af 69/335/EØF, artikel 7, stk. 1, litra b), som ophævet ved 85/303/EØF (tilpasset)

ð nyt

a) når et eller flere kapitalselskabers indskyder tilførsel af deres samlede selskabsformue alle deres aktiver og passiver eller en eller flere dele grene af deres virksomhed i til et eller flere kapitalselskaber, der er under stiftelse eller allerede består, ð forudsat at vederlaget for tilførslen i det mindste delvis udgøres af værdipapirer, der repræsenterer det erhvervende selskabs kapital ï

Genindsættelse af 73/79/EØF, artikel 1, som ophævet ved 85/303/EØF (tilpasset)

ð nyt

b) erhvervelse af et kapitalselskab, der er under stiftelse, eller som allerede består, opnår af andele, som repræsenterer ð et flertal af stemmerettighederne i ï et andet kapitalselskab, ð forudsat at vederlaget for de erhvervede andele i det mindste delvis udgøres af værdipapirer, der repræsenterer det førstnævnte selskabs kapital. Hvis flertallet af stemmerettighederne ï nås som følge af flere dispositioner, er det kun den disposition, hvorved ð flertallet af stemmerettighederne ï nås, såvel som de derpå følgende og alle efterfølgende dispositioner, der anses for at være omstruktureringsdispositioner.

69/335/EØF (tilpasset)

ð nyt

ÖKAPITEL IIÕ

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 5

Dispositioner, som ikke er afgiftspligtige

ð 1. Medlemsstaterne må ikke af kapitalselskaber opkræve afgifter af nogen art af følgende dispositioner:ï

a) kapitaltilførsler

b) lån eller ydelser i forbindelse med kapitaltilførsler

c) indregistrering eller andre formaliteter, der går forud for udøvelse af en inden påbegyndelse af virksomhed, og som et kapitalselskab, en personsammenslutning eller en juridisk person med erhvervsformål kan underkastes på grund af deres juridiske karakter sin retlige form;

69/335/EØF (tilpasset)

3.d) Som stiftelse i henseende til stk. 1, litra a), anses ikke enhver ændring i et kapitalselskabs stiftelsesoverenskomst eller vedtægter og især ikke følgende :

69/335/EØF

a)i) et kapitalselskabs omdannelse til et kapitalselskab af anden karakter;

69/335/EØF (tilpasset)

b) ii) flytning forlæggelse fra en medlemsstat til en anden af sædet for den egentlige reelle ledelse eller det vedtægtsmæssige hjemsted for et selskab kapitalselskab , en personsammenslutning eller en juridisk person, når det pågældende selskab, personsammenslutningen eller den juridiske person med hensyn til opkrævning af kapitaltilførselsafgift anses for kapitalselskab i begge stater;

69/335/EØF

c)iii) ændring af et kapitalselskabs formål;

d)iv) forlængelse af et kapitalselskabs beståen;

ò nyt

e) de i artikel 4 omhandlede omstruktureringsdispositioner .

69/335/EØF (tilpasset)

2. Medlemsstaterne må ikke opkræver ikke afgifter skatter af nogensomhelst art af:

a) på udfærdigelse, udstedelse, optagelse til børsnotering, tilførsel til markedet af eller handel med aktier, andelsbeviser eller andre værdipapirer af lignende art samt certifikater for sådanne værdipapirer, uanset hvem emittenten måtte være;

b) på lån, herunder renter statsobligationer, der, uanset hvem emittenten måtte være, optages ved udstedelse af obligationer eller andre omsættelige værdipapirer, på alle dermed sammenhængende eller hermed forbundne formaliteter, samt på af udfærdigelse, udstedelse eller optagelse til børsnotering, tilførsel til markedet af eller handel med sådanne obligationer eller andre omsættelige værdipapirer.

ÖArtikel 6

Afgifter og merværdiafgift

. Uanset artiklerne 10 og 11 artikel 5 kan må medlemsstaterne opkræve følgende skatter og afgifter:

Öa) børsomsætningsskatterafgifter på overdragelse af værdipapirer opkrævet efter fast eller variabel takst;

Öb) ejerskifteafgifter, dherunder tinglysningsafgifter, vedrørende indskydelse af fast ejendom eller en samlet forretningsvirksomhed ved overførsel af erhvervsvirksomheder eller fast ejendom beliggende inden for deres område til et kapitalselskab;

Öc) ejerskifteafgifter på af indskud tilførsel af aktiver af enhver art i til et kapitalselskab, hvis der for overdragelsen tilførslen af disse sådanne indskud aktiver ydes et vederlag i form af andre værdier end selskabsandele;

Öd) afgifter på af stiftelse, tinglysning eller aflysning af pant og andre rettigheder i fast ejendom;

Öe) afgifter, der har karakter af i form af honorarer eller anden form for vederlag;

Öf) merværdiafgift.

. De i stk. 1, litra b), c), d) og til e), nævnte skatter og andre afgifter er de samme uanset må ikke variere efter, om sædet for den egentlige reelle ledelse eller det vedtægtsmæssige hjemsted for kapitalselskabet befinder sig på den medlemsstats område er beliggende på området for den medlemsstat, der opkræver skatten eller afgiften. Endvidere må dDisse skatter og andre afgifter må ikke være højere end dem, der i den opkrævende medlemsstat opkræves i forbindelse med lignende dispositioner.

KAPITEL III

SÆRLIGE BESTEMMELSER

Artikel 7

Opkrævning af kapitaltilførselsafgift i visse medlemsstater

ò nyt

1. Uanset artikel 5, stk. 1, litra a), må en medlemsstat, som pr. 1. januar 2006 opkrævede afgift af kapitaltilførsler til kapitalselskaber, i det følgende benævnt "kapitaltilførselsafgift", fortsætte hermed indtil den 31. december 2009, forudsat at den opfylder bestemmelserne i artikel 8 til 14.

2. Ophører en medlemsstat på et hvilket som helst tidspunkt efter den 1. januar 2006 med at opkræve kapitaltilførselsafgift, må den ikke genindføre den.

3. Ophører en medlemsstat på et hvilket som helst tidspunkt efter den 1. januar 2006 med at opkræve kapitaltilførselsafgift af de i artikel 3, litra g) til j), omhandlede kapitaltilførsler, må den ikke genindføre kapitaltilførselsafgift af sådanne kapitaltilførsler uanset bestemmelserne i artikel 10, stk. 2.

4. Ophører en medlemsstat på et hvilket som helst tidspunkt efter den 1. januar 2006 med at opkræve kapitaltilførselsafgift af tilvejebringelsen af anlægs- eller driftskapital til en filial, må den ikke genindføre afgift af de pågældende kapitaltilførsler uanset bestemmelserne i artikel 10, stk. 4.

5. Indrømmer en medlemsstat på et hvilket som helst tidspunkt efter den 1. januar 2006 fritagelser i henhold til artikel 13, må den ikke efterfølgende opkræve kapitaltilførselsafgift af de pågældende kapitaltilførsler.

69/335/EØF (tilpasset)

ð nyt

Artikel 8

Sats for kapitaltilførselsafgiften

1. Kapitaltilførselsafgiften opkræves med en enhedsafgiftssats.

ð 2. Den kapitaltilførselsafgiftssats, en medlemsstat anvender, må ikke være højere end den sats, medlemsstaten anvendte den 1. januar 2006. ï

ð Nedsætter medlemsstaten efter denne dato den anvendte sats, må den ikke genindføre en højere sats. ï

3. Kapitaltilførselsafgiftssatsen må under ingen omstændighedere være højere end 1 %, ð og efter den 31. december 2007 må den ikke være højere end 0,5 %. ï

69/335/EØF (tilpasset)

Artikel 9

Udelukkelse af visse enheder fra anvendelsesområdet

ÖMedlemsstaterne kan med henblik på opkrævning af kapitaltilførselsafgift vælge ikke at betragte de i artikel 2, stk. 2, omhandlede enheder som kapitalselskaber.

Artikel 10

Dispositioner, der er pålagt kapitaltilførselsafgift, og fordeling af beskatningsrettigheder

. Fortsætter en medlemsstat i medfør af artikel 7, stk. 1, med at opkræve kapitaltilførselsafgift, skal den pålægge de i artikel 3, litra a) til d), omhandlede kapitaltilførsler kapitaltilførselsafgift, hvis sædet for kapitalselskabets reelle ledelse er beliggende i den pågældende medlemsstat på det tidspunkt, hvor kapitaltilførslen finder sted.

Den skal også pålægge de i artikel 3, litra e) og f), omhandlede kapitaltilførsler kapitaltilførselsafgift.

. Fortsætter en medlemsstat med at opkræve kapitaltilførselsafgift, kan den gøre det af de i artikel 3, litra g) til j), omhandlede kapitaltilførsler, hvis sædet for kapitalselskabets reelle ledelse er beliggende i den pågældende medlemsstat på det tidspunkt, hvor kapitaltilførslen finder sted.

. Er sædet for et kapitalselskabs reelle ledelse beliggende i et tredjeland, og er dets vedtægtsmæssige hjemsted beliggende i en medlemsstat, som fortsætter med at opkræve kapitaltilførselsafgift, er kapitaltilførsler underlagt kapitaltilførselsafgift i denne medlemsstat.

. Er et kapitalselskabs vedtægtsmæssige hjemsted og sædet for dets reelle ledelse beliggende i et tredjeland, kan tilførsel af anlægs- eller driftskapital til en filial, der er beliggende i en medlemsstat, som fortsætter med at opkræve kapitaltilførselsafgift, pålægges kapitaltilførselsafgift i denne medlemsstat.

Artikel 5 11

Beregningsgrundlag for kapitaltilførselsafgiften

1. Afgiften opkræves:

a) vVed stiftelse af et kapitalselskab, udvidelse af kapitalen eller af selskabsformuen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a), c) og d): af Ökapitaltilførsler i henhold til artikel 3, litra a), c) og d), er beregningsgrundlaget for kapitaltilførselsafgiften den faktiske værdi af de indskud aktiver af enhver art, der er ydet eller skal ydes vil blive ydet af deltagerne, med fradrag af den gæld og de forpligtelser og de udgifter, der pålægges selskabet i forbindelse med indskuddet kapitaltilførslen;.

Medlemsstaterne er berettigede til først at opkræve kapitaltilførselsskatten Opkrævningen af kapitaltilførselsafgiften må udsættes , når indskuddene faktisk præsteres indtil tilførslerne har fundet sted;.

b)2. vVed omdannelse til et kapitalselskab eller forlæggelse af sædet for et kapitalselskabs egentlige ledelse eller af dets vedtægtsmæssige hjemsted i henhold til artikel 4, stk. 1, litra b), f), g) og h): af kapitaltilførsler i henhold til artikel 3, litra b), e) og f), er beregningsgrundlaget for kapitaltilførselsafgiften den faktiske værdi af de genstande aktiver af enhver art, der tilhører selskabet på tidspunktet for omdannelsen eller forlæggelsen flytningen, med fradrag af den gæld og de forpligtelser og de udgifter, som påhviler selskabet på dette tidspunkt;.

c)3. vVed udvidelse af kapitalen gennem omdannelse af overskud, reserver eller henlæggelser i henhold til artikel 4, stk. 2, litra a): af Ökapitaltilførsler i henhold til artikel 3, litra g), er beregningsgrundlaget for kapitaltilførselsafgiften denne udvidelses den nominelle værdi af en sådan forhøjelse;.

d)4. vVed udvidelse af selskabsformuen i henhold til artikel 4, stk. 2, litra b): af kapitaltilførsler i henhold til artikel 3, litra h), er beregningsgrundlaget for kapitaltilførselsafgiften den faktiske værdi af de indbragte præsterede ydelser med fradrag af den gæld og de forpligtelser og de udgifter, der pålægges selskabet i forbindelse med disse sådanne ydelser;.

e)5. vVed en optagelse af lån i henhold til artikel 4, stk. 2, litra c) og d): af kapitaltilførsler i henhold til artikel 3, litra i) og j), er beregningsgrundlaget for kapitaltilførselsafgiften det optagne låns nominelle værdi.

74/553/EØF (tilpasset)

26. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1 , litra a) og b) 2, kan medlemsstaterne fastsætte det beløb, af hvilket der skal svares kapitaltilførselsafgift, på grundlag af kan den faktiske værdi af de selskabsandele, der er tillagt tildelt eller tilhører den enkelte deltager, benyttes som beregningsgrundlag for kapitaltilførselsafgiften undtagen ; det anførte gælder ikke i tilfælde, hvor der alene skal tilføres kontanter.

Det afgiftspligtige beløb kan aldrig under ingen omstændigheder være mindre end den nominelle værdi af de selskabsandele, som er tillagt tildelt eller tilhører den enkelte deltager.

69/335/EØF (tilpasset)

Artikel 12

Udelukkelse fra beregningsgrundlaget for kapitaltilførselsafgiften

3. 1. Ved en forhøjelse af kapitalen omfatter beregningsgrundlaget for kapitaltilførselsafgiften ikke:

-a) beløb for aktiver tilhørende kapitalselskabet, som anvendes til kapitalforhøjelsen, og som allerede har været pålagt kapitaltilførselsafgift;

-b) beløb for lån optaget af kapitalselskabet, som konverteres til selskabsandele, og som allerede har været pålagt kapitaltilførselsafgift.

Artikel 6

12. Hver En medlemsstat kan fra afgiftsberegningsgrundlaget for kapitaltilførselsafgiften i henhold til artikel 5 undtage udelukke beløb, der er ydet som indskud af en andelshaver for kapital, der er tilført af en deltager, der hæfter ubegrænset for et kapitalselskabs forpligtelser, samt en sådan deltagers andel i selskabsformuen selskabets aktiver.

2. Anvender en medlemsstat den i stk. 1 fastsatte ordning denne mulighed , er følgende forhold underkastet kapitaltilførselsbeskatningen:

- forlæggelse af sædet for det pågældende kapitalselskabs egentlige ledelse til en anden medlemsstat, der ikke anvender denne ordning;

- forlæggelse af det vedtægtsmæssige hjemsted for det pågældende kapitalselskab, hvis sæde for den egentlige ledelse befinder sig i et tredjeland, til en anden medlemsstat, der ikke anvender denne ordning;

- er enhver foranstaltning disposition, hvorved en deltagers hæftelse begrænses til hans andel i selskabets kapitalen, især når hvor ansvarets begrænsning begrænsningen af hæftelsen indtræder er som en følge af en omdannelse af det pågældende kapitalselskab til et kapitalselskab af anden art , pålagt kapitaltilførselsafgift .

69/335/EØF

Kapitaltilførselsafgiften opkræves i alle disse tilfælde af værdien af den andel, som de deltagere, der hæfter ubegrænset for kapitalselskabets forpligtelser, har i selskabsformuen selskabets aktiver.

85/303/EØF, artikel 1, stk. 2 (tilpasset)

Artikel 7

1. Medlemsstaterne indrømmer fritagelse for kapitaltilførselsafgift for andre end de i artikel 9 omhandlede dispositioner, som den 1. juli 1984 var fritaget for afgift eller pålagt en afgift på 0,50 % eller derunder.

Fritagelsen er undergivet de betingelser, der på nævnte dato gjaldt for fritagelsen eller i givet fald for pålæggelsen af en afgift på 0,50 % eller derunder.

Den hellenske Republik fastlægger, hvilke dispositioner der i Grækenland skal fritages for kapitaltilførselsafgift.

2. Medlemsstaterne kan for alle andre dispositioner end de i stk. 1 nævnte enten indrømme fritagelse for kapitaltilførselsafgift eller anvende denne afgift med en enhedssats på højst 1 %.

3. I tilfælde af en udvidelse af kapitalen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra c), en kapitaltilførsel i henhold til artikel 3, litra c), kan den del af kapitaltilførslen , efter at der er foretaget en nedskrivning af kapitalen til dækning af stedfundne som følge af tab, kan der indrømmes fritagelse for så vidt angår den del af udvidelsen, der modsvarer svarer til kapitalnedskrivningen, holdes ude fra beregningsgrundlaget , forudsat at såfremt kapitaltilførslen sker inden fire år efter kapitalnedskrivningen.

69/335/EØF (tilpasset)

Artikel 813

Afgiftsfritagelse for kapitaltilførsler til visse kapitalselskaber

85/303/EØF, artikel 1, stk. 3 (tilpasset)

Med forbehold af artikel 7, stk. 1, kan Medlemsstaterne kan for følgende selskaber indrømme fritagelse for kapitaltilførselsafgift for de i artikel 4, stk. 1 og 2, nævnte dispositioner kapitaltilførsler til følgende selskaber :

69/335/EØF (tilpasset)

- a) kapitalselskaber, der er offentlige service-virksomheder forsyningsselskaber, såsom som f.eks. offentlige trafikselskabereller, havnemyndigheder eller vand-, gas- eller elværker, når deres kapital for mindst halvdelens vedkommende ejes af staten eller regionale eller lokale offentlige organer myndigheder;

- b) kapitalselskaber, der i henhold til deres vedtægter og deres faktiske forvaltning faktisk udelukkende og umiddelbart direkte tjener forfølger kulturelle, velgørende sociale, nødhjælpsmæssige eller uddannelsesmæssige formål eller folkeoplysningen.

ò nyt

Medlemsstater, der fritager sådanne kapitaltilførsler for kapitaltilførselsafgiften, skal også anvende fritagelsen på tilførsel af anlægs- eller driftskapital til en filial på deres område, jf. artikel 10, stk. 4.

69/335/EØF (tilpasset)

Artikel 914

Fravigelsesprocedure

For bestemte arter af dispositioner Övisse typer af kapitaltilførsler eller kapitalselskaber kan der ske fritagelser, eller nedsættelser eller forhøjelser af satserne enten for at skabe skattemæssig rimelighed sikre en retfærdig beskatning eller af sociale grunde hensyn eller for at gøre det muligt for en medlemsstat at tage hensyn til en særlig situation.

En medlemsstat, der overvejer en sådan forholdsregel påtænker at træffe en sådan foranstaltning, skal tidligst muligt henvende sig til i god tid forelægge sagen for Kommissionen med henblik på anvendelse af traktatens artikel 102 97 .

Artikel 10

Bortset fra kapitaltilførselsafgiften opkræver medlemsstaterne af selskaber, personsammenslutninger eller juridiske personer med erhvervsformål ingen andre skatter eller afgifter af nogen art på:

a) de i artikel 4 nævnte dispositioner;

b) indskud, lån eller ydelser i forbindelse med de i artikel 4 nævnte dispositioner;

c) indregistrering eller andre formaliteter, der går forud for udøvelse af en virksomhed, og som et selskab, en personsammenslutning eller en juridisk person med erhvervsformål kan underkastes på grund af deres juridiske karakter.

Artikel 11

Medlemsstaterne opkræver ikke skatter af nogensomhelst art:

a) på udfærdigelse, udstedelse, optagelse til børsnotering, tilførsel til markedet af eller handel med aktier, andelsbeviser eller andre værdipapirer af lignende art samt certifikater for sådanne værdipapirer, uanset hvem emittenten måtte være;

b) på lån, herunder renter, der, uanset hvem emittenten måtte være, optages ved udstedelse af obligationer eller andre omsættelige værdipapirer, på alle dermed sammenhængende formaliteter samt på udfærdigelse, udstedelse eller optagelse til børsnotering, tilførsel til markedet af eller handel med sådanne obligationer eller andre omsættelige værdipapirer.

Artikel 12

1. Uanset artiklerne 10 og 11 kan medlemsstaterne opkræve følgende:

a) børsomsætningsskatter opkrævet efter fast eller variabel takst;

b) ejerskifteafgifter, derunder tinglysningsafgifter, vedrørende indskydelse af fast ejendom eller en samlet forretningsvirksomhed ("fonds de commerce"), beliggende inden for deres område, i et selskab, en personsammenslutning eller en juridisk person med erhvervsformål;

c) ejerskifteafgifter på indskud af enhver art i et selskab, en personsammenslutning eller en juridisk person med erhvervsformål, hvis der for overdragelsen af disse indskud ydes andre værdier end selskabsandele;

d) afgifter på stiftelse, tinglysning eller aflysning af pant og andre rettigheder i fast ejendom;

e) afgifter, der har karakter af vederlag;

f) merværdiafgift.

2. De i stk. 1, litra b), c), d) og e), nævnte skatter og andre afgifter er de samme uanset, om sædet for den egentlige ledelse eller det vedtægtsmæssige hjemsted for selskabet, personsammenslutningen eller den juridiske person med erhvervsformål befinder sig på den medlemsstats område, der opkræver skatten, eller dette ikke er tilfældet. Endvidere må disse skatter og andre afgifter ikke være højere end dem, der i den opkrævende medlemsstat opkræves i forbindelse med lignende dispositioner.

ÖKAPITEL IVÕ

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 13

Medlemsstaterne skal den 1. januar 1972 sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv og skal straks underrette Kommissionen herom.

Artikel 14

Medlemsstaterne drager omsorg for at meddele Kommissionen ordlyden af de vigtigste nationale bestemmelser, de udsteder på det område, som falder ind under dette direktiv.

Artikel 15

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme artikel 3, 4, 5, 7, 8, 10, 12, 13 og 14 senest den 31. december 2006. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal desuden indeholde oplysning om, at henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til de direktiver, der ophæves ved dette direktiv, gælder som henvisninger til nærværende direktiv. Medlemsstaterne fastlægger reglerne for denne henvisning og affattelsen af den nævnte oplysning.

2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udstedere på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 16

Ophævelse

Direktiv 69/355/EØF, som ændret ved de direktiver, der er opført i del A i bilag II, ophæves med virkning fra den 1. januar 2007, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til tidsfristerne for gennemførelse i national ret af de direktiver, der er opført i del B i bilag II.

Henvisninger til det ophævede direktiv betragtes som henvisninger til nærværende direktiv og skal læses i overensstemmelse med den i bilag III anførte sammenligningstabel.

Artikel 17

Ikrafttrædelse

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1, 2, 6, 9 og 11 anvendes fra den 1. januar 2007.

69/335/EØF

Arti kel 1815

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand

69/335/EØF (tilpasset)

ð ny

BILAG I

LISTE OVER SELSKABER, JF. ARTIKEL 2, STK. 1, LITRA a)

ð 1) Selskaber stiftet i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE)[17] ï

2) selskaber i henhold til belgisk ret med betegnelsen:

i) société anonyme/naamloze vennootschapÕ

ii) société en commandite par actions/commanditaire vennootschap op aandelen

iii) société privée à responsabilité limitée/besloten vennootschap met beperkte aansprakelijkheid

3) selskaber i henhold til tjekkisk ret med betegnelsen:

i) akciová společnostÕ

ii) komanditní společnost

iii) společnost s ručením omezeným

4) selskaber i henhold til dansk ret med betegnelsen:

i) aktieselskab

ii) kommandit-aktieselskab

5) selskaber i henhold til tysk ret med betegnelsen:

i) Aktiengesellschaft

ii) Kommanditgesellschaft auf Aktien

iii) Gesellschaft mit beschränkter Haftung

ò nyt

6) selskaber i henhold til estisk ret med betegnelsen:

i) täisühing

ii) usaldusühing

iii) osaühing

iv) aktsiaselts

v) tulundusühistu

69/335/EØF (tilpasset)

7) selskaber i henhold til græsk ret med betegnelsen:

i) Ανώνυμος Εταιρία

ii) Ετερόρρυθμος κατά μετοχάς Εταιρία

iii)Εταιρία Περιωρισμένης Ευθύνης

8) selskaber i henhold til spansk ret med betegnelsen:

i) sociedad anónimaÕ

ii) sociedad comanditaria por accionesÕ

iii) sociedad de responsabilidad limitadaÕ

9) selskaber i henhold til fransk ret med betegnelsen:

i) société anonymeÕ

ii) société en commandite par actionsÕ

iii) société à responsabilité limitéeÕ

10) selskaber i henhold til irsk ret med betegnelsen: companies incorporated with limited liability

11) selskaber i henhold til italiensk ret med betegnelsen:

i) società per azioniÕ

ii) società in accomandita per azioniÕ

iii) società a responsabilità limitataÕ

12) selskaber i henhold til cypriotisk ret med betegnelsen: εταιρείες περιορισμένης ευθύνηςÕ

13) selskaber i henhold til lettisk ret med betegnelsen: kapitālsabiedrībaÕ

ò nyt

14) selskaber i henhold til litauisk ret med betegnelsen:

i) akcinė bendrovė

ii) uždaroji akcinė bendrovė

69/335/EØF (tilpasset)

15) selskaber i henhold til luxembourgsk ret med betegnelsen:

i) société anonymeÕ

ii) société en commandite par actionsÕ

iii) société à responsabilité limitéeÕ

16) selskaber i henhold til ungarsk ret med betegnelsen:

i) részvénytársaságÕ

ii) korlátolt felelősségű társaságÕ

17) selskaber i henhold til maltesisk ret med betegnelsen:

i) Kumpaniji ta' Responsabilità LimitataÕ

ii) Soċjetajiet in akkomandita li l-kapital tagħhom jkun maqsum f'azzjonijietÕ

69/335/EØF (tilpasset)

ð nyt

18) selskaber i henhold til nederlandsk ret med betegnelsen:

i) naamloze vennootschapÕ

ð ii) besloten vennootschap met beperkte aansprakelijkheid ï

iii) open commanditaire vennootschapÕ

69/335/EØF (tilpasset)

19) selskaber i henhold til østrigsk ret med betegnelsen:

i) Aktiengesellschaft

ii) Gesellschaft mit beschränkter HaftungÕ

20) selskaber i henhold til polsk ret med betegnelsen:

i) spółka akcyjnaÕ

ii) spółka z ograniczoną odpowiedzialnościąÕ

21) selskaber i henhold til portugisisk ret med betegnelsen:

i) sociedade anónimaÕ

ii) sociedade em comandita por acções

iii) sociedade por quotas

22) selskaber i henhold til slovensk ret med betegnelsen:

i) delniška družbaÕ

ii) komanditna delniška družbaÕ

iii) družba z omejeno odgovornostjoÕ

23) selskaber i henhold til slovakisk ret med betegnelsen:

i) akciová spoločnosťÕ

ii) poločnosť s ručením obmedzenýmÕ

iii) komanditná spoločnosťÕ

24) selskaber i henhold til finsk ret med betegnelsen:

i) osakeyhtiö - aktiebolagÕ

ii) osuuskunta - andelslagÕ

iii) säästöpankki - sparbankÕ

iv) vakuutusyhtiö - försäkringsbolagÕ

25) selskaber i henhold til svensk ret med betegnelsen:

i) aktiebolagÕ

ii) försäkringsaktiebolagÕ

26) selskaber i henhold til Det Forenede Kongeriges ret med betegnelsen: companies incorporated with limited liability.

BILAG II

Del A

Ophævet direktiv med senere ændringer(jf. artikel 16, stk. 1)

Rådets direktiv 69/335/EØF | (EFT L 249 af 3.10.1969, s. 25) |

Punkt VI.1 i bilag I til tiltrædelsesakten fra 1972 | (EFT L 73 af 27.3.1972, s. 93) |

Rådets direktiv 73/79/EØF | (EFT L 103 af 18.4.1973, s. 13) |

Rådets direktiv 73/80/EØF | (EFT L 103 af 18.4.1973, s. 15) |

Rådets direktiv 74/553/EØF | (EFT L 303 af 13.11.1974, s. 9) |

Punkt VI.1 i bilag I til tiltrædelsesakten fra 1979 | (EFT L 291 af 19.11.1979, s. 95) |

Rådets direktiv 85/303/EØF | (EFT L 156 af 15.6.1985, s. 23) |

Punkt V.1 i bilag I til tiltrædelsesakten fra 1985 | (EFT L 302 af 15.11.1985, s. 167) |

Punkt XI.B.I.1 i bilag I til tiltrædelsesakten fra 1994 | (EFT C 241 af 29.8.1994, s. 196) |

Punkt 9.1 i bilag II til tiltrædelsesakten fra 2003 | (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 555) |

Del B

Tidsfrister for gennemførelse i national ret (jf. artikel 16, stk. 1)

Direktiv | Tidsfrister for gennemførelse |

Rådets direktiv 69/335/EØF | 1. januar 1972 |

Rådets direktiv 73/79/EØF | - |

Rådets direktiv 73/80/EØF | - |

Rådets direktiv 74/553/EØF | - |

Rådets direktiv 85/303/EØF | 1. januar 1986 |

____________

BILAG III

Sammenligningstabel

Direktiv 69/335/EØF | Nærværende direktiv |

Artikel 1 | Artikel 7 |

– | Artikel 1 |

Artikel 2, stk. 1 | Artikel 10, stk. 1, første afsnit, og artikel 10, stk. 2 |

Artikel 2, stk. 2 | Artikel 10, stk. 3 |

Artikel 2, stk. 3 | Artikel 10, stk. 4 |

Artikel 3, stk. 1, indledning | Artikel 2, stk. 1, indledning |

Artikel 3, stk. 1, litra a) | Artikel 2, stk. 1, litra a), og bilag I |

Artikel 3, stk. 1, litra b) | Artikel 2, stk. 1, litra b) |

Artikel 3, stk. 1, litra c) | Artikel 2, stk. 1, litra c) |

Artikel 3, stk. 2, første punktum | Artikel 2, stk. 2 |

Artikel 3, stk. 2, andet punktum | Artikel 9 |

Artikel 4, stk. 1, litra a)-f) | Artikel 3, litra a)-f), og artikel 10, stk. 1 |

Artikel 4, stk. 1, litra g) og h) | Artikel 5, stk. 1, litra d), nr. ii) |

Artikel 4, stk. 2, første afsnit | Artikel 3, litra g)-j), artikel 7, stk. 3, og artikel 10, stk. 2 |

Artikel 4, stk. 2, andet afsnit | – |

Artikel 4, stk. 3 | Artikel 5, stk. 1, litra d) |

Artikel 5, stk. 1, litra a) | Artikel 11, stk. 1 |

Artikel 5, stk. 1, litra b) | Artikel 11, stk. 2 |

Artikel 5, stk. 1, litra c) | Artikel 11, stk. 3 |

Artikel 5, stk. 1, litra d) | Artikel 11, stk. 4 |

Artikel 5, stk. 1, litra e) | Artikel 11, stk. 5 |

Artikel 5, stk. 2 | Artikel 11, stk. 6 |

Artikel 5, stk. 3 | Artikel 12, stk. 1 |

Artikel 6, stk. 1 | Artikel 12, stk. 2, første afsnit |

Artikel 6, stk. 2 | Artikel 12, stk. 2, andet og tredje afsnit |

Artikel 7, stk. 1, første og andet afsnit | Artikel 4, artikel 5, stk. 1, litra e) |

Ophævet artikel 7, stk. 1, litra b) | Artikel 4, litra a) |

Ophævet artikel 7, stk. 1, litra bb) | Artikel 4, litra b) |

Artikel 7, stk. 1, tredje afsnit | - |

Artikel 7, stk. 2 | Artikel 7 og 8 |

Artikel 7, stk. 3 | Artikel 12, stk. 3 |

Artikel 8 | Artikel 7, stk. 5, og artikel 13, første afsnit |

- | Artikel 13, andet afsnit |

Artikel 9 | Artikel 14 |

Artikel 10 | Artikel 5, stk. 1, litra a)-c) |

Artikel 11 | Artikel 5, stk. 2 |

Artikel 12 | Artikel 6 |

Artikel 13 | Artikel 15, stk. 1 |

Artikel 14 | Artikel 15, stk. 2 |

– | Artikel 16 |

– | Artikel 17 |

Artikel 15 | Artikel 18 |

– | Bilag I |

– | Bilag II |

– | Bilag III |

[1] Rådets direktiv 69/335/EØF af 17. juli 1969 om kapitaltilførselsafgifter (EFT L 249 af 3.10.1969, s. 25).

[2] EFT L 103 af 18.4.1973, s. 13.

[3] EFT L 103 af 18.4.1973, s. 15.

[4] EFT L 303 af 13.11.1974, s. 9.

[5] EFT L 156 af 15.6.1985, s. 23.

[6] Sag C-152/97, Abruzzi Gas SpA (Agas), Sml. 1998, s. I-06553.

[7] Sag C-164/90, Muwi Bouwgroep BV, Sml. 1991, s. I-06049.

[8] EFT L 225 af 20.8.1990, s. 1.

[9] Sag C-350/98, Henkel Hellas ABEE, Sml. 1999, s. I-08013.

[10] EFT L 294 af 10.11.2001, s. 1.

[11] EUT L 207 af 18.8.2003, s. 1.

[12] EUT C […].

[13] EUT EFT nr. 119 af 3. 7. 1965, s. 2057/65 C […].

[14] EUT EFT nr. 134 af 23. 7. 1965, s. 2227/65 C […].

[15] EFT L 249 af 3.10.1969, s. 25. Senest ændret ved tiltrædelsesakten fra 2003.

[16] Jf. bilag II, del A.

[17] EFT L 294 af 10.11.2001, s. 1.