Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52006PC0440

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet i henhold af EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit vedrørende Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et fællesskabsprogram for beskæftigelse og social solidaritet - Progress

/* KOM/2006/0440 endelig udg. - COD 2004/0158 */

52006PC0440

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet i henhold af EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit vedrørende Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et fællesskabsprogram for beskæftigelse og social solidaritet - Progress /* KOM/2006/0440 endelig udg. - COD 2004/0158 */


[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 4.8.2006

KOM(2006) 440 endelig

2004/0158 (COD)

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold af EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit vedrørende

Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et fællesskabsprogram for beskæftigelse og social solidaritet - Progress

2004/0158 (COD)

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold af EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit vedrørende

Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et fællesskabsprogram for beskæftigelse og social solidaritet - Progress

1. SAGSFORLØB

1. Den 14. juli 2004 vedtog Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et fællesskabsprogram for beskæftigelse og social solidaritet – Progress[1]. Forslaget blev fremsendt til Europa-Parlamentet og Rådet den 15. juli 2004.

2. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg afgav udtalelse den 6. 4. 2005[2].

3. Regionsudvalget afgav udtalelse den 23. februar 2005[3].

4. Europa-Parlamentet afgav udtalelse ved førstebehandlingen den 6. september 2005[4].

5. Kommissionen vedtog et ændret forslag til afgørelse den 21. oktober 2005[5] og siden endnu et ændret forslag til afgørelse den 24. maj 2006[6].

6. Rådet vedtog en fælles holdning den 18. juli 2006.

2. Formålet med Kommissionens forslag

Det overordnede formål med fællesskabsprogrammet for beskæftigelse og social solidaritet (Progress), herefter kaldet programmet, er at støtte gennemførelsen af EU's målsætninger på områderne beskæftigelse, social- og arbejdsmarkedspolitik og ligestilling og således bidrage til virkeliggørelsen af målene på den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden.

Programmet vil være en støtte for Kommissionen, når den skal udfylde sin rolle som initiativtager, iværksætte og følge op på EU's målsætninger og deres gennemførelse i nationale politikker, støtte og overvåge gennemførelsen af EU-lovgivningen og fremme samarbejdet med og mellem medlemsstater og med organisationer, der repræsenterer civilsamfundet.

Programmets aktiviteter fordeler sig på fem forskellige politikområder: beskæftigelse, social beskyttelse og integration, arbejdsvilkår, mangfoldighed og bekæmpelse af forskelsbehandling og ligestilling mellem mænd og kvinder.

3. Kommissionens bemærkninger til den fælles holdning

3.1 Generelle bemærkninger

Den 8. december 2005 nåede Rådet til politisk enighed om teksten som helhed med undtagelse af artikel 17 om finansieringen af programmet.

Den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og økonomisk forsvarlig forvaltning banede vejen for en nem og hurtig vedtagelse af forslaget til afgørelse. Artikel 17, stk. 1, der vedrører finansieringsrammen for gennemførelsen af aktiviteterne under programmet, blev ændret i Kommissionens ændrede forslag af 24. maj 2006. Den finansielle rammebevilling andrager i alt 743,25 mio. EUR (i løbende priser) for perioden 2007-2013.

Kommissionen støtter Rådets fælles holdning af 18. juli 2006. Den fælles holdning er udtryk for et kompromis, som Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet kan være enige om.

3.2 Inddragelse af Europa-Parlamentets ændringsforslag

Med den delvise politiske enighed om en fælles holdning er langt de fleste af Europa-Parlamentets ændringsforslag allerede blevet indarbejdet i teksten enten i deres fulde ordlyd eller med en anden formulering. I det store og hele var Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens synspunkter i denne sag sammenfaldende.

Der var dog to uløste spørgsmål. Det første angik fordelingen af midler mellem de fem politikområder (artikel 17, stk. 2), det andet proceduren for fordeling af midler mellem de forskellige områder (artikel 17, stk. 4, set i sammenhæng med artikel 12, stk. 1, litra d)). Med den fælles holdning tages der et meget stort skridt hen imod en afklaring af de forbehold, som Europa-Parlamentet gav udtryk for.

I det første spørgsmål tager den fælles holdning udgangspunkt i den af Kommissionen foreslåede fordeling. Nogle politikområder vil få en højere andel af budgettet, men ikke på bekostning af andre områder. De supplerende midler kommer fra den ikke fordelte reserve på 10 %, som Kommissionen oprindeligt havde foreslået. Rådet har også accepteret Europa-Parlamentets ændringsforslag om at give områderne "social beskyttelse og integration" og "ligestilling mellem mænd og kvinder" mere vægt. Endelig har Rådet øget andelen af midler til "beskæftigelse" og "arbejdsvilkår".

Som følge heraf er den ikke fordelte reserve, som Kommissionen oprindeligt havde stillet forslag om, blevet fuldstændig fordelt, og fordelingen af midler mellem de forskellige politikområder er fastlagt fra begyndelsen.

Dermed har Rådet ryddet det andet forbehold, som både Europa-Parlamentet og Kommissionen gav udtryk for, af vejen. Disse to institutioner havde foreslået, at fordelingen af midler mellem politikområderne skulle besluttes som led i den årlige budgetprocedure. Rådet var oprindeligt af den mening, at fordelingen skulle være et anliggende for det udvalg, der skal bistå Kommissionen med gennemførelsen af programmet. Rådets fælles holdning er nu helt på linje med Europa-Parlamentets og Kommissionens holdning, og programmets gennemførelse og især den budgetmæssige side af sagen er blevet mere gennemsigtig.

4. KONKLUSION

KOMMISSIONEN KAN ACCEPTERE DEN FÆLLES HOLDNING OG MENER, AT DET PÅ DETTE GRUNDLAG VIL VÆRE MULIGT AT NÅ FREM TIL EN HURTIG VEDTAGELSE AF DEN FORESLÅEDE AFGØRELSE OM PROGRAMMET. Teksten ændrer på ingen måde indholdet af Kommissionens oprindelige forslag, men det er kommet til at fremstå mere klart og tydeligt, hvordan programmet gennemføres.

BILAG

ERKLÆRING

TIL RÅDETS MØDEPROTOKOL

Erklæring fra Kommissionen

Kommissionen erklærer, at det i medfør af artikel 10 i forslaget til afgørelse om et fællesskabsprogram for beskæftigelse og social solidaritet (Progress) er muligt for ikke-statslige organisationer, som er oprettet på nationalt plan i medlemsstaterne, at deltage i programmet.

[1] KOM(2004) 488 endelig.

[2] EUT C 255 af 14.10.2005, s. 67.

[3] EUT C 164 af 5.7.2005, s. 48.

[4] A6/2005/199.

[5] KOM(2005) 536.

[6] KOM(2004) 488/2.

Top