6.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/35

1)

ifølge Det Europæiske Råds resolution af 26. juni 1997 skal uledsagede mindreårige migranter forstås som »tredjelandsstatsborgere under atten år, som ankommer til medlemsstaternes område uden ledsagelse af en voksen, der er ansvarlig for dem ifølge lov eller sædvane, og så længe de ikke reelt befinder sig i en sådan persons varetægt«;

2)

mindreårige, uledsagede mindreårige migranter og unge asylansøgere er mere sårbare og i højere grad i fare for social udstødelse, hvorfor beskyttelsen af disse grupper bør prioriteres af EU, partnerlandene og de lokale og regionale myndigheder;

3)

migrationsstrømmen af særligt sårbare grupper, heriblandt ofre for menneskehandel, asylansøgere og uledsagede mindreårige migranter indebærer i sagens natur ulovlig indrejse i partnerlandene, hvorfor forvaltningen heraf bør indgå i de mere overordnede politikker til imødegåelse af illegale indvandring;

4)

disse særlige migrationsstrømme befinder sig i en gråzone i lovgivningen mellem ulovlig indrejse og det efterfølgende lovlige ophold, der følger af den beskyttelse, der er garanteret af international og national ret;

5)

det er i dag vanskeligt at opstille data på EU-plan, da de nationale myndigheder klassificerer uledsagede mindreårige migranter på forskellig vis; i nogle lande betragtes de statistisk som asylansøgere, i andre som økonomiske migranter, og i andre igen som forladte mindreårige;

6)

FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) anslår, at der samlet er ca. 25 millioner flygtninge i verden, og at 50 % af dem er børn. Ifølge de seneste skøn er mellem 2 % og 3 % uledsagede mindreårige migranter;

7)

UNICEF anslår, at ca. 1,2 millioner mindreårige hvert år er ofre for intern eller ekstern menneskehandel (UNICEF-rapporten »Stop the Traffic« fra juli 2003). Programmet Separated Children in Europe, der tager afsæt i International Save the Children Alliance's og UNHCR's arbejde, anslår forsigtigt, at der i Europa er mindst 100 000 uledsagede mindreårige. I Italien viser tal indsamlet af den nationale myndighed med ansvar for beskyttelsen af mindreårige migranter (Comitato Minori Stranieri), at antallet af uledsagede mindreårige migranter pr. år har været ca. 8 000 med en stigende tendens i de senere år. I Spanien anslår myndighederne, at de hvert år har kontakt med mellem 3 000 og 4 000 uledsagede mindreårige migranter, medens antallet i Frankrig, Holland og Belgien pr. år svinger mellem 5 000 og 6 000. Antallet af uledsagede mindreårige migranter vil helt sikkert være højere, hvis man medtager dem, der indrejser ulovligt; det er imidlertid vanskeligt at anslå, hvor mange der har ophold i landet som følge af ulovlig indrejse;

8)

de uledsagede mindreårige migranter kommer hovedsagelig fra Maghreb-landene, herunder især Marokko, og Afrika syd for Sahara (Senegal, Mali, Guinea Conakry, Cameroun m.m.), fra Asien, særligt Afghanistan, og fra Østeuropa, særligt Rumænien, Moldavien, Albanien og det tidligere Jugoslavien;

9)

det er ofte de lokale og regionale myndigheder, der alene må afholde udgifterne til hjælp i forbindelse med en nødsituation, idet de ikke har en politik at henholde sig til og er uden reelle beføjelser til at løse problemet ved dets rod, uden juridisk beføjelse til at træffe beslutninger om familiesammenføring eller assisteret hjemsendelse og uden nogen handlingsplan, hvilket svækker effektiviteten af indsatsen og samtidig kræver betydelige ressourcer —

1.1

mener, at det er helt afgørende, at forvaltningen af migrationsstrømmene koordineres og er effektiv i EU under overholdelse af nærhedsprincippet og beskyttelse af individuelle rettigheder, især de mest sårbare gruppers rettigheder, og ikke kun med det formål at bekæmpe racisme, fremmedhad og andre årsager til usikkerhed, men også fordi det er en nødvendig forudsætning for at nå de vækstmål, der er fastlagt i Lissabon-strategien og mere generelt for at realisere det indre marked;

1.2

konstaterer, at de vigtigste forudsætninger for at kunne iværksætte en konsekvent indsats rettet mod uledsagede mindreårige migranter er, at indsatsen rettes mod følgende vigtige mål:

1.3

har derfor besluttet at udarbejde denne initiativudtalelse om uledsagede mindreårige migranters situation i migrationsprocesserne. Formålet hermed er at anskueliggøre problemets omfang i forbindelse med migrationsstrømmene i lyset af de mindreåriges særlige sårbarhed og det forhold, at beskyttelsessystemet misbruges til aktiviteter, som fremmer udnyttelse og børnearbejde;

1.4

understreger under hensyntagen til problemets særlige karakter, og til at partnerlandene er nødt til hurtigst muligt at tage det op, at aktiv og permanent inddragelse af de lokale og regionale myndigheder, som er ansvarlige for de mindreåriges tarv, er en afgørende forudsætning for en objektiv undersøgelse af fænomenet;

1.5

er overbevist om, at et kvantespring i forvaltningen af migrationsstrømmene er nødvendigt, for så vidt angår den illegale indvandring, og her er grænsekontrol og mere overordnet koordineringen mellem medlemsstaternes indenrigsministerier vigtig, men lige så vigtig er den civile og sociale kontrol på stedet, for uden den vil alle modforanstaltninger og integrationstiltag være ineffektive og ikke have den afgørende virkning for forvaltningen af strømmene, som Kommissionen gentagne gange har efterlyst. Det er nødvendigt at introducere foranstaltninger, der forhindrer, at de mindreårige forlader oprindelseslandet, og tiltag til assisteret hjemsendelse af disse. Samtidig må der fastlægges et beskyttelsessystem i hjemlandene, som fremmer beskyttelsen af de mindreårige;

1.6

konstaterer, at Europa-Kommissionen udviser sparsom interesse for området uledsagede mindreårige migranter, og håber, at den af Kommissionen foreslåede strategi for børns rettigheder (i KOM(2006) 367 endelig) på effektiv vis vil tage fat på dette spørgsmål;

1.7

minder om, at man under alle omstændigheder kun vil kunne løse migrationsspørgsmålet på mellemlang og længere sigt via et politisk samarbejde om bæredygtig udvikling af immigranternes hjemlande, så de kan tilbyde deres borgere og navnlig deres unge en række muligheder på stedet;

1.8

glæder sig over det interessante synspunkt, som Kommissionens meddelelse KOM(2005) 389 endelig tager udgangspunkt i, nemlig at hjemlandene skal inddrages i forvaltningen af migrationer. I den sammenhæng er det afgørende at fremme indgåelse af aftaler med disse lande, så der kan skabes en direkte kobling mellem immigration og den nødvendige udvikling af hjemlandene;

1.9

konstaterer, at mange lokale og regionale myndigheder bærer byrden i forbindelse med modtagelsen af og hjælpen til uledsagede mindreårige migranter, samtidig med at de også skal sikre dem indkvartering, sociale ydelser, sundhedsydelser og uddannelse, og, hvor det er hensigtsmæssigt, fremme deres integration på arbejdsmarkedet og udføre omfattende administrative opgaver i dokumentationen af hvert enkelt forhold med de økonomiske byrder, det indebærer;

1.10

ser gerne, at man i forvaltningen af Den Europæiske Integrationsfond tager højde for de lokale og regionale myndigheders særlige behov, og at man støtter deres deltagelse i forhandlingerne om såvel de nationale programmer som de dertil hørende operativprogrammer;

1.11

bemærker, at omfanget af disse migrationsstrømme, der har været voksende i de seneste år, og de konsekvenser, de har, mht. særlige behov, der skal opfyldes, og specifikke ydelser, der skal leveres i lokalområdet, peger på, at de lokale og regionale myndigheder bør inddrages fuldt ud for at sikre, at fænomenet håndteres effektivt i lokalområderne, ligesom de nationale myndigheder skal fremme en mere aktiv politik, som kan befordre samarbejdet mellem lokale og regionale myndigheder, især hvad angår de sårbare grupper;

1.12

fremhæver, trods manglen på data, den ekstraordinære indsats, som de relevante administrationer i medlemsstaterne yder, og som er blevet bragt frem i lyset i forbindelse med den undersøgelse, der iværksattes med henblik på udarbejdelsen af denne udtalelse, og anerkender det offentlige personales meget høje grad af professionalisme og servicemindedhed, men også det uundværlige bidrag og den støtte, som ngo'er og organisationer til børnenes beskyttelse i disse år yder til fordel for de svageste, herunder unge asylansøgere og ofre for menneskehandel;

1.13

beklager, at der ikke i alle medlemsstater findes ensartede procedurer og strukturer for beskyttelsen af de uledsagede mindreårige migranter, og opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre allerede eksisterende EU-bestemmelser på en så ensartet måde som muligt, og beklager den forhøjede risiko for faktisk og væsentlig forskelsbehandling af de mindreårige mellem de forskellige medlemsstater, og ikke mindst inden for den enkelte medlemsstat, der følger af, at indgrebene ofte på grund af kompetencestridigheder mellem de forskellige regeringsniveauer ikke koordineres;

1.14

fremhæver først, at der er fare for, at problemet med uledsagede mindreårige især vedrører regioner eller selvstyrende områder, som grænser op til områder, hvor de mindreårige kommer fra, og mere økonomisk udviklede kommuner, regioner eller selvstyrende områder, der har større mulighed for arbejdsmæssig integration; man risikerer derved, at der ikke kastes tilstrækkeligt lys over de vanskeligheder, som kommuner, regioner og selvstyrende områder med høj befolkningstæthed står over for, hvilket har direkte konsekvenser for deres muligheder for effektivt at beskytte de mindreårige. På samme måde forholder det sig med små og mellemstore lokale og regionale myndigheder, der også har knappe ressourcer, som begrænser deres handlemuligheder;

1.15

gentager sin skuffelse over Kommissionens anvendelse af vage formuleringer i de senest fremsatte forslag KOM(2005) 389 endelig, KOM(2005) 390 endelig og KOM(2005) 391 endelig, som også vedrører tvungen hjemsendelse af uledsagede mindreårige migranter og ofre for menneskehandel, uden udtrykkelig og bindende henvisning til en bestemt artikel i Den Europæiske Konvention til Beskyttelse af Menneskerettighederne og de Grundlæggende Frihedsrettigheder og Konventionen om Barnets Rettigheder (1989);

1.16

finder, at det er absolut nødvendigt, at der sørges for regionale og lokale tjenester leveret at specialuddannet personale, der kan imødekomme de særlige behov hos uledsagede mindreårige migranter, asylansøgere og ofre for menneskehandel, som er i særlig fare for at blive diskrimineret og socialt udstødt, ligesom man må sætte ind med kontrol mod det mulige misbrug af rettigheder og svig, som systemerne til beskyttelse af mindreårige er udsat for i form af

2.1.1

mener, at EU's og visse medlemsstaters lovbestemmelser om uledsagede mindreårige migranter, der søger asyl, er utilstrækkelige, og opfordrer derfor til, at der træffes foranstaltninger til afhjælpning af:

2.1.2

opfordrer til, at der straks indledes en debat med Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet om, hvordan problematikken vedrørende uledsagede mindreårige migranter skal gribes an på lokalt niveau med det formål at kaste lys over de vanskeligheder, der findes på lokalt plan, og det konkrete bidrag, som lokale og regionale myndigheder kan yde, og anfører endnu engang, at der på europæisk niveau er brug for vurderinger af situationen. Derfor fremkommer Regionsudvalget også med forslag til vedtagelse af konkrete foranstaltninger, der kan forbedre forvaltningen af situationen;

2.1.3

håber, at der i debatten på EU-niveau om dette meget vigtige spørgsmål om uledsagede mindreårige migranter vil være særlig fokus på vilkårene i samfundene og familierne i hjemlandene og den rolle, som disse spiller;

2.1.4

håber, at planlagte nye lovgivningsmæssige og politiske tiltag vedrørende uledsagede mindreårige migranter, på trods af at de falder inden for rammerne af forvaltningen af migrationsstrømme, alle vil være støttet på de principper, der er fastlagt i FN's Konvention om Barnets Rettigheder fra 1989, herunder især artikel 3, og principperne i EU-traktaten og Den Europæiske Konvention til Beskyttelse af Menneskerettighederne og De Grundlæggende Frihedsrettigheder, og andre vigtige internationale instrumenter om uledsagede børn, og at de på det mere overordnede plan altid vil være rettet mod at beskytte de mindreåriges tarv bl.a. ved at vedtage foranstaltninger, der sigter mod at undgå, at den mindreårige mister tilhørsforholdet til sin familiemæssige og kulturelle baggrund, og sikrer større beskyttelse af mindreårige, når de bliver nødt til at forlade deres hjemland på grund af deres overbevisning og tro.

2.2.1

opfordrer til, at bevidstheden herom rodfæstes på europæisk niveau, og mener, at der i visse nyere retsakter ikke er taget højde for, at det er nødvendigt at beskytte disse mindreåriges rettigheder. Det faktum, at der i et antal medlemsstater ikke er en ensartet procedure på nationalt niveau betyder reelt, at de lokale og regionale myndigheder er tvunget til at påtage sig ansvaret for forvaltningen heraf på det lokale niveau og dermed også bærer den økonomiske byrde;

2.2.2

finder, at der er et pressende behov for på EU-niveau at udarbejde en sammenhængende fællesskabsstrategi for uledsagede mindreårige migranter som migrationsfænomen. I denne strategi skal der tages hensyn til det meget prekære spørgsmål om mindreårige og deres beskyttelse, den afgørende rolle som samfundene og familierne i hjemlandene spiller, og dermed den rolle, som de lokale og regionale myndigheder spiller, da det er disse myndigheder, der er ansvarlige for modtagelsen og den sociale bistand;

2.2.3

opfordrer endvidere til, at der rettes opmærksomhed mod ungdomsretssystemets indgreb over for uledsagede mindreårige migranter på grund af faren for diskrimination og social marginalisering, og at man i dette tilfælde undersøger muligheden for at hjemsende den mindreårige til dennes familie.

2.3.1

bifalder det voksende antal foranstaltninger på EU-niveau vedrørende forvaltningen af migrationsproblemer. Medlemsstaternes enekompetence er ikke forenelig med den komplekse sammenhæng, der er mellem de detaljerede politikker for forvaltningen af migrationsstrømme, og det ansvar, som de lokale og regionale myndigheder har for modtagelsen og den sociale integration på lokalt niveau af de mest sårbare grupper, herunder ofre for menneskehandel, asylansøgere og uledsagede mindreårige migranter;

2.3.2

opfordrer til, at de lokale og regionale myndigheder inddrages fuldt ud for at sikre, at situationen i forhold til især de sårbare grupper håndteres effektivt på det lokale niveau. Det er ligeledes nødvendigt at sikre komplementaritet og samarbejde mellem alle involverede ikke-statslige organisationer, således at alle tiltag koordineres med de respektive myndigheder, medmindre dette strider mod barnets overordnede tarv. Dialogen og koordineringsmekanismerne bør etableres i nødsituationens tidlige faser og fastholdes under hele forløbet. Når dette er nødvendigt, hænger det sammen med det voksende omfang disse migrationsstrømme har antaget, især i de seneste år, de specifikke behov, de skaber, og de særlige lokale ydelser, de stiller krav om. Ud fra en analyse af disse forhold bør der udarbejdes en prognose;

2.3.3

Regionsudvalget mener derfor, at det er nødvendigt, at