Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52006DC0327

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet - Teknisk justering af den finansielle ramme for 2007 på grundlag af udviklingen i BNI og priserne (Punkt 16 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning)

/* KOM/2006/0327 endelig udg. */

52006DC0327

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet - Teknisk justering af den finansielle ramme for 2007 på grundlag af udviklingen i BNI og priserne (Punkt 16 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning) /* KOM/2006/0327 endelig udg. */


[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 22.6.2006

KOM(2006) 327 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Teknisk justering af den finansielle ramme for 2007 på grundlag af udviklingen i BNI og priserne (Punkt 16 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning)

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Teknisk justering af den finansielle ramme for 2007 på grundlag af udviklingen i BNI og priserne (Punkt 16 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning)

1. INDLEDNING

Den interinstitutionelle aftale (IIA) af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning[1] indeholder en tabel over den finansielle ramme for EU-27 for perioden 2007-2013, udtrykt i 2004-priser (tabel 1).

I henhold til aftalens punkt 16 foretager Kommissionen hvert år forud for budgetproceduren for regnskabsår n+1 en teknisk tilpasning af den finansielle ramme på grundlag af udviklingen i EU-landenes BNI og i priserne. Bevægelserne i BNI er blevet opdateret i overensstemmelse med de senest foreliggende økonomiske prognoser (Det Rådgivende Udvalg for Egne Indtægters møde den 19. maj 2006). For så vidt angår priserne, opereres der i IIA (punkt 16) nu med en fast deflator på 2 % for alle udgifter. Det er derfor på nuværende tidspunkt muligt at beregne udgiftslofterne i løbende priser for hele perioden 2007-2013.

Den interinstitutionelle aftale om den finansielle ramme for 2007-2013 trådte exceptionelt i kraft efter fremlæggelsen af det foreløbige budgetforslag for 2007. Formålet med denne meddelelse er at forelægge budgetmyndigheden resultatet af den tekniske tilpasning (EU-27) for regnskabsåret 2007.

2. TILPASNING AF TABELLERNE OVER DEN FINANSIELLE RAMME (TABEL 1-2)

Tabel 1 viser den finansielle ramme for EU-27 som vedtaget i IIA, dvs. i 2004-priser.

Tabel 2 viser den finansielle ramme for EU-27 tilpasset for 2007. Den viser også den finansielle ramme udtrykt i procent af BNI i overensstemmelse med de senest foreliggende økonomiske prognoser (Det Rådgivende Udvalg for Egne Indtægters møde den 19. maj 2006).

2.1. Tilpasning af udgiftslofterne for de enkelte udgiftsområder for 2007

Som fastsat i punkt 16 i IIA er tilpasningen beregnet ved at anvende en fast årlig deflator på 2 % på forpligtelsesbevillingerne i den finansielle ramme (i 2004-priser).

Den heraf resulterende kumulative deflator for perioden 2004-2007 udgør 6,1208 %.

For at sikre konsistens med udgiftsbevillingerne mellem de modtagende medlemsstater er det samlede tal for uderudgiftsområde 1B ”Samhørighed for vækst og beskæftigelse” i 2007-priser blevet rundet opad.

Med hensyn til betalingerne er det samlede loft blevet tilpasset ved at anvende den samme deflator (6,1208 %), som er benyttet for forpligtelsesbevillingerne.

2.2. Samlet tal for BNI

Ifølge de senest foreliggende prognoser udgør BNI for 2007 11 566 mia. EUR i løbende priser for EU-25 og 128 mia. EUR i løbende priser for Bulgarien og Rumænien.

For de efterfølgende år (2008-2013) er BNI for EU-27 beregnet på grundlag af de langsigtede fremskrivninger af den årlige gennemsnitlige vækstrate (2,3 % i reale termer for EU-27[2]), der er anvendt i forhandlingerne om den finansielle ramme 2007-2013, og den samme faste årlige inflationsrate på 2 % som fastlagt i punkt 16 i IIA. Disse fremskrivninger er vejledende og vil blive opdateret hvert år på grundlag af de senest foreliggende økonomiske prognoser.

2.3. Hovedresultaterne af den tekniske tilpasning af den finansielle ramme for 2007 (EU-27)

Det samlede loft for bevillingerne til forpligtelser for 2007 udgør 128 091 mio. EUR, hvilket svarer til 1,10 % af BNI.

Det tilsvarende samlede loft over bevillingerne til betalinger er på 123 790 mio. EUR, dvs. 1,06 % af BNI. Hvis de seneste økonomiske prognoser lægges til grund, kommer margenen under loftet på 1,24 % for de egne indtægter til at udgøre 21 219 mio. EUR (0,18 % af BNI for EU-27).

3. ANDRE ELEMENTER I TILKNYTNING TIL DEN TEKNISKE TILPASNING

3.1. Udgiftsområde 5 (Administration)

Hvad angår udgiftsområde 5, fremgår det af en fodnote til den finansielle ramme, at de tal for pensionsudgifter, der medtages under loftet for dette udgiftsområde, skal beregnes netto, dvs. efter fradrag af personalets indbetalinger til pensionsordningen, inden for en grænse på 500 mio. EUR (i 2004-priser) for perioden 2007-2013. Dette bør fortolkes på den måde, at der er en dobbelt grænse for de beløb, der trækkes fra pensionsudgifterne i forbindelse med anvendelsen af udgiftsområdets loft:

- dette beløb kan ikke overstige de bidrag, der faktisk er opført som indtægter på budgettet i det enkelte år

- de kumulerede fradrag for perioden 2007-2013 kan ikke overstige 500 mio. EUR i 2004-priser, dvs. et årligt gennemsnit på 71,4 mio. EUR (75,8 mio. EUR i 2007-priser).

Det forhold, at administrative udgifter er løbende udgifter, nødvendiggør, at man vælger den laveste grænse hvert år for at undgå at anvende en margen ved periodens start, som ikke længere ville være fuldt til rådighed senere. For 2007 - det sidste år i perioden - er det beløb, der skal fradrages, det laveste beløb, dvs. et maksimum på 75,8 mio. EUR i løbende priser for 2007.

3.2. Udgiftsposter uden for den finansielle ramme 2007-2013

Der findes en række instrumenter uden for de udgiftslofter, der er aftalt i den finansielle ramme 2007-2013. Disse instrumenter skal give mulighed for at reagere hurtigt på ekstraordinære eller uforudsete begivenheder og sikre en vis fleksibilitet udover de aftalte udgiftslofter inden for bestemte grænser:

- nødhjælpsreserven , der kan mobiliseres op til et maksimumsbeløb af 221 mio. EUR pr. år i 2004-priser eller 234,5 mio. EUR i 2007 i løbende priser (1744 mio. EUR for hele perioden i løbende priser)

- EU’s solidaritetsfond, der har et årligt maksimumsbeløb i løbende priser på 1 mia. EUR

- fleksibilitetsinstrumentet , med et maksimalt årligt beløb i løbende priser på 200 mio. EUR plus den del af de uudnyttede årlige beløb i årene 2005 og 2006, der kan fremføres til 2007.

Det vil desuden være muligt at mobilisere Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) op til et maksimumsbeløb af 500 mio. EUR pr. år i løbende priser ved at trække på en eventuel margen, der måtte eksistere under det foregående års samlede loft for forpligtelsesbevillinger, eller ved at trække på bortfaldne forpligtelser fra de foregående to år (ekskl. dem, der vedrører udgiftsområde 1b). For 2007 er betingelserne opfyldt for at opføre hensættelsen på 500 mio. EUR på budgettet.

4. TRANSAKTIONER UDEN FOR BUDGETTET OG EGNE INDTÆGTER

I henhold til punkt 11, fjerde afsnit, i den interinstitutionelle aftale opstilles der særskilte vejledende tabeller til oplysning om de transaktioner, der ikke er opført i det almindelige budget, og om den forventede udvikling inden for de forskellige kategorier af Fællesskabets egne indtægter, og disse tabeller ajourføres årligt ved den tekniske tilpasning af den finansielle ramme.

I tabel 3.1-3.2 er disse oplysninger ajourført på grundlag af de senest foreliggende skøn. Oplysningerne vedrører Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) og EU's egne indtægter opdelt efter kategori.

BILAG

TABEL 1: FINANSIEL RAMME 2007-2013

[pic]

TABEL 2: FINANSIEL RAMME (EU-27) TILPASSET FOR 2007 [pic]

TABEL 3: VEJLEDENDE PLANLÆGNING AF DE UDGIFTER, DER IKKE ER OPFØRT PÅ BUDGETTET, OG DEN FORVENTEDE UDVIKLING I DE FORSKELLIGE EGNE INDTÆGTER

[pic]

[1] EUT C af, s.

[2] Den gennemsnitlige årlige vækstrate for EU-27 er det kombinerede resultat af fremskrivningerne for forskellige grupper af medlemsstater: 2,2 % for EU-15; 4,1 % for de ti medlemsstater, der blev medlemmer i 2004; 5,6 % for Bulgarien og Rumænien.

Top