52006AR0321

Language
- My EUR-Lex
- Sign in
- Register
- My recent searches (0)

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52006AR0321 - EN

Document 52006AR0321

Help

Regionsudvalgets udtalelse Temastrategi for jordbundsbeskyttelse

EUT C 146 af 30.6.2007, p. 34–47 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
EUT C 146 af 30.6.2007, p. 5–5 (MT)

HTML

PDF

Official Journal

30.6.2007

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/34

Regionsudvalgets udtalelse »Temastrategi for jordbundsbeskyttelse«

(2007/C 146/05)

REGIONSUDVALGET

—

vurderer, at det af miljømæssige grunde giver mening at udvikle en europæisk jordbundspolitik. Jordforurening har f.eks. konsekvenser for menneskers og dyrs sundhed, og her har jordbundspolitikken en funktion. Desuden kræver klimaforandringer, de grænseoverskridende konsekvenser af jordbundsforringelse, det øgede pres på andre miljøområder og Kyoto-aftalen en indsats på europæisk niveau;

—	fastholder, at et direktiv, som har til formål at opstille en statusopgørelse og bistå medlemsstaterne med at gøre en indsats, som foreslået af Kommissionen, kan bidrage til udformningen af en bæredygtig jordbundspolitik i EU. Dette betyder, at direktivet bør være fleksibelt;

—

er bekymret over den administrative byrde, som — for de lokale og regionale myndigheders vedkommende — kan opstå som følge af udpegelsen af risikoområder, forpligtelsen til at evaluere risikoområderne hvert tiende år (artikel 6) og revurderingen af kortlægningen af forurenede områder (artikel 10 og 11);

—	ønsker ikke, at der pålægges de berørte myndigheder direkte forpligtelser med hensyn til den praktiske oprydning eller forvaltning af forurenede områder (artikel 13);

—	mener, at det er nødvendigt, at Kommissionen udarbejder en liste med omkostningseffektive foranstaltninger, som medlemsstaterne kan bruge som inspiration og vælge imellem ved udarbejdelsen af deres eget program.

REGIONSUDVALGET HAR —

under henvisning til meddelelsen fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »Temastrategi for jordbundsbeskyttelse« (KOM (2006) 231 endelig) og forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rammebestemmelser om beskyttelse af jordbunden og om ændring af direktiv 2004/35/EF (KOM (2006) 232 endelig),

under henvisning til Kommissionens beslutning af 22. september om i henhold til EF-traktatens artikel 175 og 265, stk. 1, at anmode om Regionsudvalgets udtalelse,

under henvisning til præsidiets beslutning af 25. april 2006 om at henvise det forberedende arbejde til Underudvalget for Bæredygtig Udvikling

under henvisning til sin udtalelse af 12. februar 2003: Mod en tematisk strategi for jordbundsbeskyttelse — CdR 190/2002 fin (1)

under henvisning til forslag til udtalelse (CdR 321/2006 rev. 1) vedtaget den 27. november 2006 af Underudvalget for Bæredygtig Udvikling; ordfører: Cor Lamers (NL/PPE, borgmester i Houten),

på sin 68. plenarforsamling den 13. og 14. februar 2007 (mødet den 13. februar) vedtaget følgende udtalelse:

1. Regionsudvalgets synspunkter

Generelle bemærkninger

1.1

Jordbunden har afgørende betydning for opretholdelse af livet, som kilde til næringsstoffer og vand, som regulator af kredsløb, som det område, hvor mange organismer lever, og som bærer af livet på jorden. For mennesket og naturen er det afgørende, at jordbunden optimalt og permanent kan fortsætte med at varetage disse funktioner.

1.2	Alle EU-medlemsstater konfronteres i højere eller mindre grad med jordbundsproblemer. Det er indlysende, at der i visse dele af Europa er foregået og foregår betydelige forringelsesprocesser, som giver anledning til bekymring.

1.3

Jord er ikke mobil, men forringelse af jordbunden i en medlemsstat kan ikke desto mindre få grænseoverskridende konsekvenser. Udvalget mener derfor, at forslaget er i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet. Samtidig kan udvalget konstatere, at der blot er 9 lande, som har indført en politik for jordbunden, samt at denne politik oftest er begrænset til visse aspekter af jordforureningen. Udvalget mener endvidere, at det af miljømæssige grunde giver mening at udvikle en europæisk jordbundspolitik. Jordforurening har f.eks. konsekvenser for menneskers og dyrs sundhed, og her har jordbundspolitikken en funktion. Desuden kræver klimaforandringer, de grænseoverskridende konsekvenser af jordbundsforringelse, det øgede pres på andre miljøområder og Kyoto-aftalen en indsats på europæisk niveau.

1.4

Jordbundspolitik er et meget komplekst område. Der findes i Europa over 320 forskellige jordbundstyper, som anvendes til mange formål. Jord har f.eks. en økonomisk, social, kulturel og miljømæssig funktion og bruges til landbrug, natur, bebyggelse og anlæg af veje og diger. Af denne grund er truslerne mod jordbunden i de enkelte medlemslande meget forskellige. Der består tillige store forskelle mellem de foranstaltninger, medlemsstaterne træffer og sågar også mellem de forskellige regioner i en medlemsstat. Ud over disse geografiske forskelle er der klimatiske forskelle mellem de forskellige regioner i Europa. Disse forskelle svarer til de kompetencer, som de regionale og lokale myndigheder i medlemsstaterne har på området.

1.5

På grund af den store diversitet og vanskelighederne med at udarbejde fælles standarder mener udvalget ikke, at det på nuværende tidspunkt er muligt at vedtage et ensartet fælles regelsæt med kvantitative normer. Udvalget mener ikke desto mindre, at Kommissionens strategi er et første skridt i retning af at nå til enighed om fælles standarder i nær fremtid. Hvis jordbunden skal beskyttes effektivt, er det nødvendigt med skræddersyede løsninger. Jordbundspolitik skal primært føres på lokalt og regionalt plan.

1.6	I de fleste medlemsstater har de lokale og regionale myndigheder ansvaret for jordbundspolitikken. Lokale og regionale myndigheder bør derfor spille en vigtig rolle i udviklingen af nye metoder og foranstaltninger på jordbundsområdet.

1.7	EU har en støttende og stimulerende rolle på jordbundsområdet. En europæisk lovgivning afvises, hvis den ikke er fleksibel og giver passende politisk spillerum for medlemslandene.

Strategiens målsætninger

1.8	Udvalget er enigt i strategiens målsætninger og mener, at disse udgør et væsentligt bidrag til udformningen af en fælles, fleksibel europæisk lovramme for en bæredygtig forvaltning af jordbunden.

1.9

Ud fra formuleringen af målsætningerne konkluderer udvalget, at hensigten er at udvide kendskabet til jordbundsprocesser og forpligte medlemsstaterne til at gøre en indsats. Medlemslandene opfordres til at modvirke forringelse af jordbunden, men udpegningen af risikoområder, målene for bevarelse af jordbundens kvalitet, og de foranstaltninger, der iværksættes for at nå målene, fastlægges af medlemsstaterne selv. Udvalget støtter denne tilgang, idet jordbundsproblematikken på denne måde håndteres som en integreret proces, og der hermed lægges vægt på jordbundsproblematikkens lokale og regionale karakter.

Integration af jordbundsbeskyttelse i EU- og national lovgivning

1.10

Med henblik på gennemførelse af strategien må den eksisterende EU-lovgivning og -politik med relevans for jordbundsbeskyttelsen systematisk vurderes med henblik på dens bidrag til en bæredygtig forvaltning af jordbunden i Fællesskabet. Hvor der er mangler, må lovgivning og politisk indsats tilpasses. Til det formål bør Kommissionen på kort sigt udforme en køreplan.

1.11	Udvalget mener derfor, at strategien i højere grad skal afstemmes med de øvrige strategier, der udvikles inden for rammerne af det sjette miljøhandlingsprogram. Særligt strategierne for pesticider, affald og genbrug og overflade- samt grundvand.

»Bedste praksis« og kendskab til jordbundsprocesser

1.12	Udvalget mener, at oplysning og kommunikation har stor betydning for at opnå en bæredygtig forvaltning af jordbunden. Der skal ses på såvel trusler som muligheder, når det gælder jordbundens bidrag til et bæredygtigt samfund.

1.13

Der er stor forskel på de foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer (se bemærkning 1.4). Udvalget er overbevist om, at den europæiske jordbundskvalitet kan forbedres på en effektiv og praktisk måde, hvis de medlemslande, der har en jordbundspolitik, videregiver deres viden til de øvrige medlemslande. Udvalget opfordrer til, at medlemsstater med en veludviklet jordbundspolitik deler deres erfaringer med de medlemsstater, der ikke har omfattende lovgivning på dette område.

1.14

Udvalget lægger stor vægt på, at der skabes en platform for åben kommunikation, hvor information om »bedste praksis« — set i lyset af en passende jordbundsbeskyttelse — kan udveksles. Den store variation i jordbundsforhold kræver en omfattende oversigt over mulige foranstaltninger, der har bevist deres værdi i praksis.

Det nye rammedirektiv for jordbundsbeskyttelse

1.15

Dette direktiv har som mål at kortlægge jordbundsforringelserne i EU. Direktivet giver mulighed for at gøre dette på en ensartet og gennemskuelig måde. Beslutningen om at udpege et område til risikoområde træffes af medlemsstaten selv. Det samme gælder for iværksættelsen af eventuelle foranstaltninger og det tempo, hvori disse gennemføres.

1.16

Udvalget fastholder, at et direktiv, som har til formål at opstille en statusopgørelse og bistå medlemsstaterne med at gøre en indsats, som foreslået af Kommissionen, kan bidrage til udformningen af en bæredygtig jordbundspolitik i EU. Dette betyder, at det nuværende direktiv bør være fleksibelt og ikke må indeholde kvantitative og kvalitative normer. Foranstaltningerne bør konkretiseres på frivilligt grundlag ved hjælp af incitaments- og vejledningsordninger. Desuden bør man sørge for, at der ikke opstilles yderligere dokumentationskrav, således at unødvendigt bureaukrati bekæmpes. Samtidig bør Kommissionens foreliggende forslag ikke opfattes som en opfordring til mere vidtgående EU-intervention.

1.17

Udvalget mener, at opnåelse af miljønormer bør tillægges højeste prioritet og at dette er en opgave for nationalstaterne, uden at der gribes ind i hæftelsen og ansvaret hos ejere og hos dem, der forårsager jordbundsbelastninger. Det vil sige, at det må tydeliggøres, at man ved anvendelsen af princippet om, at forureneren betaler, ikke blot kan drage forureneren, men også andre, som har forpligtelser, til ansvar. Udvalget understreger, at spørgsmålet om, hvem der er ansvarlig, i sidste ende afgøres på nationalt plan.

1.18

Udvalget er bange for, at man ved udformningen af de konkrete krav til EU-direktivet, især med hensyn til fastlæggelse af kriterierne for risikovurdering ved jordbundskontamination, vil ty til et udvalg i henhold til afgørelse 1999/468/EF (komitologi). Der bør her vælges en fremgangsmåde, som tager hensyn til alle berørte interessegrupper (stakeholders) og som sikrer en tilstrækkelig inddragelse.

Administrative omkostninger

1.19

Artikel 16 i direktivet indeholder en lang række rapporteringsforpligtelser, som først og fremmest lokale og regionale myndigheder skal leve op til. Udvalget mener, at der her er tale om en uforholdsmæssig stor administrativ byrde, der ikke bør pålægges kommuner og regioner. I den forbindelse skal det bemærkes, at den opmærksomhed, den arbejdstid og de finansielle midler, der bruges på rapportering ikke samtidig kan bruges på at forhindre jordbundsforringelser, selvom det er indsatsen mod jordbundsforringelse, der er den vigtigste.

1.20

Udvalget bifalder, at der lægges vægt på den eksterne integration af jordbundspolitikken i sektorpolitikken og lovgivningen på hvert forvaltningsniveau (artikel 3). Når det gælder gennemførelsen af sektorspecifikke politikker, bør der udvises tilbageholdenhed, hvad angår indførelsen af obligatorisk kontrol på grundlag af eksisterende data (jordbundsprøver). Kontrol er kun relevant, hvor der er en risiko for jordbunden. Da forslaget allerede er et rammedirektiv, er jordbundsprøver i gennemførelsesdelen generelt overflødige. I komplekse og omfangsrige sager er udarbejdelsen af en miljøkonsekvensvurdering allerede obligatorisk.

1.21

Udvalget er bekymret over den administrative byrde, som — for de lokale og regionale myndigheders vedkommende — kan opstå som følge af udpegelsen af risikoområder, forpligtelsen til at evaluere risikoområderne hvert tiende år (artikel 6) og revurderingen af kortlægningen af forurenede områder (artikel 10 og 11).

1.22

Udvalget konstaterer, at direktivforslaget indeholder en række indsamlings- og rapporteringsforpligtelser og oplæg til opstilling af strategiske miljøundersøgelsesplaner og programmer, hvis gennemførelse vil medføre betydelige ekstraudgifter. I EU's bestemmelser bør man i videst mulig udstrækning undlade at indføje strategiske miljøundersøgelsesplaner og programmer.

1.23	Udvalget mener, at inddragelsen af offentligheden ikke bør være begrænset til de tilfælde, som omtales i direktivet om miljøoplysninger.

Programmer med foranstaltninger til bekæmpelse af jordbundsforringelser

1.24

Udvalget ønsker ikke, at der pålægges de berørte myndigheder direkte forpligtelser med hensyn til den praktiske oprydning eller forvaltning af forurenede områder (artikel 13). Myndighederne sørger for, at oprydningen rent faktisk finder sted. Der må tages hensyn til lovgivningen i den berørte medlemsstat og de specifikke, lokale jordbundsforhold. Naturligvis har de berørte myndigheder stadig ansvaret for, at de forurenede områder forvaltes på passende vis.

1.25	Udvalget er tilfreds med den funktionelle oprydning (artikel 1 stk. 1, og 13, stk. 2). Der træffes foranstaltninger, som afhænger af, hvad jorden bruges til for nuværende.

1.26

Konsekvensanalysen viser, at foranstaltninger til minimering af jordbundsforringelse har stor samfundsmæssig værdi. Udvalget understreger denne konklusion, men ønsker samtidig at gøre opmærksom på, at der for at opnå denne værdi først må investeres i jordbunden. Vi ved af erfaring, at gennemførelsen af jordudbedringsprojekter ofte går i stå på grund af mangel på økonomiske midler, især på kommunalt og regionalt niveau.

1.27

Udvalget ser indførelsen af rapporten om jordbundens tilstand (artikel 12) som en europæisk støtte til kortlægningen af forurenede arealer, idet rapporten på den ene side yder et bidrag til en konsekvent opdatering af listen over forurenede arealer, og på den anden side sikrer, at købere af grunde fra andre medlemslande på en gennemskuelig måde får de nødvendige informationer og undgår økonomiske tab. Hermed gennemføres »forurener betaler-princippet« i artikel 4 i praksis.

1.28	Udvalget mener, at der ved udpegelsen af foranstaltninger til bevaring af jordbundens funktioner udover de sociale og økonomiske aspekter tillige skal lægges vægt på sikkerhedsforhold og forekomsten af arkæologisk, geologisk og geomorfologisk kulturarv (artikel 8).

1.29

Regionsudvalget finder, at Kommissionens krav om nationale finansieringsmodeller for oprydning af forurenede arealer (artikel 13) ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til de eksisterende specifikke regionale (finansierings-) modeller, som har vist sig at fungere godt i praksis. Frygten for, at EU-regulering på dette område kan virke hindrende, er velbegrundet.

»Bedste praksis«

1.30	Udvalget finder, at en af hjørnestenene i Kommissionens forslag er oprettelsen af en platform for informationsudveksling (artikel 17). De regionale og lokale myndigheder bør — med udgangspunkt i deres praktiske viden og indsamlede erfaringer — deltage aktivt i denne platform.

2. Regionsudvalgets henstillinger

2.1

Udvalget mener, at det er nødvendigt, at Kommissionen udarbejder en liste med omkostningseffektive foranstaltninger, som medlemsstaterne kan bruge som inspiration og selvstændigt vælge imellem ved udarbejdelsen af deres eget program. De medlemsstater, der endnu ikke har udviklet nogen jordbundspolitik, eller er i færd med at gøre det for øjeblikket, kan kun arbejde effektivt, hvis de har tilstrækkeligt stort kendskab til området.

2.2	Udvalget foreslår, at der ikke indføres en omfattende europæisk rapporteringspligt, men at medlemsstaterne i stedet gør brug af deres egne rapporteringssystemer, og at Kommissionen får adgang til disse informationer (artikel 16).

2.3

Risikoområderne kan kortlægges meget nøjagtigt, med en mindre administrativ byrde, hvis der på forhånd gøres brug af en quick scan, der gør det klart, hvilke risici der eksisterer for (en del af) jordbunden i den berørte medlemsstat. Når det gælder evalueringen af risikoområderne og kortlægningen af forurenede arealer, er en komplet revision ikke nødvendig. Det er tilstrækkeligt med en opdatering på grundlag af de indsamlede overvågningsdata.

2.4

Udvalget opfordrer til at konkretisere Kommissionens forskningsdagsorden som bebudet i temastrategien ved hjælp af prioriteter og en tidsplan. Klimaforandringernes konsekvenser for jordbunden skal kortlægges med allerhøjeste prioritet. Klimaforandringer fører/kan føre til en hurtigere nedbrydning af organisk stof. Set i lyset af den vigtige rolle, som organisk stof spiller for jordbundens funktion, kan klimaforandringerne få store følger for en bæredygtig forvaltning af jordbunden.

Henstilling 1

Artikel 1

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Dette direktiv fastsætter rammebestemmelser for beskyttelse af jordbunden og bevaring af dens evne til at opfylde følgende økologiske, økonomiske, sociale og kulturelle funktioner:

a)	biomasseproduktion, herunder landbrug og skovbrug

b)	oplagring, filtrering og omdannelse af vand, næringsstoffer og andre stoffer

c)	biodiversitetspulje, f.eks. levesteder, arter og gener

d)	fysisk og kulturelt miljø for mennesker og menneskelige aktiviteter

e)	kilde til råmaterialer

f)	kulstofpulje

(g)	reservoir for vores geologiske og arkæologiske arv.

I dette øjemed opstiller direktivet foranstaltninger til at forebygge jordforringelsesprocesser, der både er naturligt forekommende og forårsaget af forskellige menneskelige aktiviteter, og som underminerer jordens evne til at opfylde de ovennævnte funktioner. Foranstaltningerne omfatter afbødning af virkningerne af disse processer og genopretning og udbedring af forringet jord, så den opnår et funktionsniveau, der mindst opfylder de nuværende eller godkendte fremtidige anvendelsesformål.

Dette direktiv fastsætter rammebestemmelser for beskyttelse af jordbunden og bevaring af dens evne til at opfylde følgende økologiske, økonomiske, sociale og kulturelle funktioner, hvis de er relevante:

a)	biomasseproduktion, herunder landbrug og skovbrug

b)	oplagring, filtrering og omdannelse af vand, næringsstoffer og andre stoffer

c)	biodiversitetspulje, f.eks. levesteder, arter og gener

d)	fysisk og kulturelt miljø for mennesker og menneskelige aktiviteter

e)	kilde til råmaterialer

f)	kulstofpulje

(g)	reservoir for vores geologiske, geomorfologiske og arkæologiske arv.

Begrundelse

I artiklen præciseres det, at det drejer sig om en målrettet indsats. Det bør præciseres, at brugen af begrebet »alle« (i art. 1, stk. 1, i den hollandske tekst) kan fortolkes som et krav om multifunktionel brug, hvilket vil medføre, at jordbunden skal kunne opfylde alle de nævnte funktioner på samme tid.

Udover at være arkiv for den geologiske og arkæologiske kulturarv er jordbunden også et arkiv for den geomorfologiske kulturarv. Med geomorfologi menes jordbundens betydning for landoverfladens form. I de tilfælde, hvor landoverfladens form har en særlig værdi, bør der lægges vægt på at bevare denne.

Henstilling 2

Artikel 3

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Ved udviklingen af sektorpolitikker, der kan formodes at forværre eller modvirke forringelsesprocesserne, indkredser, beskriver og vurderer medlemsstaterne, hvordan de pågældende politikker påvirker disse processer, navnlig i forbindelse med regional fysisk planlægning og byplanlægning, transport, energi, landbrug, landdistriktsudvikling, skovbrug, råstofudvinding, handel og industri, produktpolitik, turisme, klimaændringer, miljø og natur og landskaber.

Medlemsstaterne offentliggør disse oplysninger.

Medlemsstaterne offentliggør disse oplysninger. Kommissionen skal ved udformningen af en EU-politik og -lovgivning for jordbunden tage højde for ekstern integration

Begrundelse

Udvalget er tilfreds med den eksterne integration af politikken som beskrevet i artikel 3. Udvalget mener, at dette ikke kun bør være en forpligtelse for medlemsstaterne, men for EU som helhed.

Henstilling 3

Artikel 6

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

1. Senest fem år efter [gennemførelsesdato] kortlægger medlemsstaterne på passende niveau de områder inden for deres territorium, i det følgende benævnt »risikoområder«, hvor der er afgørende dokumentation for eller rimelig grund til mistanke om, at en eller flere af følgende jordforringelsesprocesser har fundet sted eller kan ventes at ville finde sted i en nær fremtid:

a)	vand- eller vinderosion

b)	tab af organisk materiale som følge af en stadig nedgang i jordens indhold af organisk materiale, bortset fra ikke nedbrudte plante- og dyrerester og de delvist nedbrudte produkter heraf og jordens biomasse

c)	jordpakning som følge af øget densitet og mindsket porøsitet

e)	forsaltning som følge af ophobning af opløselige salte i jorden

f)	jordskred forårsaget af nedadgående, moderat til hurtig bevægelse af jord og klippemateriale.

Ved kortlægning af risikoområder anvender medlemsstaterne for hver af disse jordforringelsesprocesser mindst de i bilag I anførte parametre og tager højde for virkningerne af disse processer i form af forværring af drivhusgasudledningerne og ørkendannelsen.

2. Listen over risikoområder, der er kortlagt i overensstemmelse med stk. 1, offentliggøres og revurderes mindst hvert tiende år.

1. Senest fem år efter [gennemførelsesdato] kortlægger medlemsstaterne på det efter deres bedømmelse passende forvaltnings- og geografiske niveau de områder inden for deres territorium, i det følgende benævnt »risikoområder«, hvor der er afgørende dokumentation for eller rimelig grund til mistanke om, at en eller flere af følgende jordforringelsesprocesser har fundet sted eller kan ventes at ville finde sted i en nær fremtid:

a)	vand- eller vinderosion

b)	tab af organisk materiale som følge af en stadig nedgang i jordens indhold af organisk materiale, bortset fra ikke nedbrudte plante- og dyrerester og de delvist nedbrudte produkter heraf og jordens biomasse

c)	jordpakning som følge af øget densitet og mindsket porøsitet

e)	forsaltning som følge af ophobning af opløselige salte i jorden

f)	jordskred forårsaget af nedadgående, moderat til hurtig bevægelse af jord og klippemateriale.

Ved kortlægning af risikoområder anvender medlemsstaterne for hver af disse jordforringelsesprocesser, en quick scan for at vurdere, hvilke processer der ikke er relevante for (en del af) jordbunden i medlemsstaten. Med hensyn til de resterende jordforringelsesprocesser udarbejdes en liste over potentielle risikoområder. De faktiske risikoområder udpeges ved som minimum at analysere de potentielle risikoområder ud fra mindst de i bilag I anførte parametre og der tages højde for virkningerne af disse processer i form af forværring af drivhusgasudledningerne og ørkendannelsen.

2. Listen over risikoområder, der er kortlagt i overensstemmelse med stk. 1, offentliggøres og revurderes ajourføres mindst hvert tiende år.

Begrundelse

Stk. 1: Medlemsstaterne bestemmer selv, hvilket forvaltnings- og geografisk niveau, der skal gøres brug af ved kortlægningen af risikoområderne. Beslutningen om, hvilke foranstaltninger (om nogen) der iværksættes i risikoområderne er en politisk afgørelse i medlemsstaten selv. Inden der sker en kortlægning af risikoområder, bør der gennemføres en quickscan, så der kan foretages et fravalg. Der skal være en anledning til at gennemføre yderligere undersøgelser. På grundlag af den første udvælgelse kan en nærmere kortlægning af risikoområderne baseret på parametrene i bilag I gennemføres. Som eksempel nævnes her organisk materiale. I landbrugsområder er der forskel på indholdet af organisk materiale pr. parcel (heterogene områder). Organisk materiale genoprettes langsomt, tit på parcelniveau, og dette skal primært sikres via cross compliance, gennem god miljømæssig brug.

Stk. 2: Kommissionens brug af begrebet »revurderes« giver indtryk af, at der hvert tiende år skal gennemføres en komplet undersøgelse. Det vigtigste er, at medlemsstaterne har et godt overvågningssystem, så der kan ske en ajourføring af risikoområderne hvert tiende år.

Henstilling 4

Artikel 8

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

1. For at bevare jordfunktionerne, jf. artikel 1, stk. 1, udarbejder medlemsstaterne på passende niveau et indsatsprogram for de kortlagte risikoområder, jf. artikel 6, som mindst indeholder risikoreduktionsmål, egnede foranstaltninger til at nå disse mål, en tidsplan for gennemførelse af foranstaltningerne og et skøn over tildelingen af private eller offentlige midler til finansiering af foranstaltningerne.

2. Ved udarbejdelse eller revision af indsatsprogrammerne, jf. stk. 1, tager medlemsstaterne behørigt hensyn til de sociale og økonomiske konsekvenser af de påtænkte foranstaltninger.

Medlemsstaterne sikrer, at foranstaltningerne er omkostningseffektive og teknisk gennemførlige, og foretager konsekvensanalyser, herunder cost-benefit-analyser, inden indsatsprogrammerne indføres.

I indsatsprogrammerne angiver medlemsstaterne, hvordan foranstaltningerne skal gennemføres, og hvordan de vil bidrage til at opfylde de opstillede miljømål.

3. Hvis et område trues af risici fra flere jordforringelsesprocesser samtidig, kan medlemsstaterne vedtage et samlet indsatsprogram med de relevante risikoreduktionsmål for alle de kortlagte risici, ledsaget af passende foranstaltninger til gennemførelse af disse mål.

4. Indsatsprogrammet udarbejdes senest syv år efter [gennemførelsesdato] og anvendes senest otte år efter denne dato.

Indsatsprogrammet offentliggøres og revurderes mindst hvert femte år.

1. For at bevare jordfunktionerne, jf. artikel 1, stk. 1, udarbejder medlemsstaterne på det efter deres bedømmelse passende forvaltningsniveau og geografiske niveau et indsatsprogram for de kortlagte risikoområder, jf. artikel 6, som mindst indeholder risikoreduktionsmål, egnede foranstaltninger til at nå disse mål, en tidsplan for gennemførelse af foranstaltningerne og et skøn over tildelingen af private eller offentlige midler til finansiering af foranstaltningerne.

2. Ved udarbejdelse eller revision af indsatsprogrammerne, jf. stk. 1, tager medlemsstaterne behørigt hensyn til de sociale og økonomiske konsekvenser af de påtænkte foranstaltninger, samt følgerne for sikkerheden og den arkæologiske, geomorfologiske og geologiske kulturarv.

Medlemsstaterne sikrer, at foranstaltningerne er omkostningseffektive og teknisk gennemførlige, og foretager konsekvensanalyser, herunder cost-benefit-analyser, inden indsatsprogrammerne indføres.

I indsatsprogrammerne angiver medlemsstaterne, hvordan foranstaltningerne skal gennemføres, og hvordan de vil bidrage til at opfylde de opstillede miljømål.

4. Indsatsprogrammet udarbejdes senest syv år efter [gennemførelsesdato] fem år efter at Kommissionen har offentliggjort listen iflg. artikel 17, stk. 2, og anvendes senest otte fire år efter denne dato.

Indsatsprogrammet offentliggøres og revurderes mindst hvert femte år.

Begrundelse

Stk. 2: Udvalget mener, at det er utilstrækkeligt kun at se på de sociale og økonomiske konsekvenser. Også de sikkerhedsmæssige, geomorfologiske, geologiske og arkæologiske følger er vigtige.

Foranstaltningerne finansieres af medlemsstaterne selv. Det er derfor omsonst, at et europæisk direktiv pålægger medlemsstaterne at træffe omkostningseffektive foranstaltninger.

Stk. 4: Kommissionens tekst tager udgangspunkt i det øjeblik, hvor direktivet træder i kraft. En forudsætning for, at de nationale, regionale og lokale myndigheder kan iværksætte foranstaltninger er, at de har et overblik over mulighederne En liste med omkostningsbesparende foranstaltninger, som disse myndigheder kan basere deres indsatsprogram på, er en nødvendig forudsætning (se også henstilling 9 og 10). Her kan Kommissionen skabe en betydelig merværdi. Udvalget mener derfor, at datoen for offentliggørelsen af denne liste er et bedre udgangspunkt.

Henstilling 5

Artikel 10

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

1. Medlemsstaterne kortlægger efter proceduren i artikel 11 de arealer, i det følgende benævnt »forurenede arealer«, på deres nationale territorium, hvor forekomsten af farlige stoffer forårsaget af menneskelige aktiviteter er dokumenteret og af et sådant omfang, at de efter medlemsstaternes vurdering indebærer betydelig risiko for menneskers sundhed eller miljøet.

Denne risiko vurderes under hensyn til jordens nuværende eller godkendte fremtidige anvendelsesformål.

2. Medlemsstaterne udarbejder en national opgørelse over forurenede arealer, i det følgende benævnt »opgørelsen«. Opgørelsen offentliggøres og revurderes mindst hvert femte år.

Denne risiko vurderes under hensyn til jordens nuværende eller godkendte fremtidige anvendelsesformål.

2. Medlemsstaterne udarbejder en national opgørelse over forurenede arealer, i det følgende benævnt »opgørelsen«. Opgørelsen offentliggøres og ajourføres om nødvendigt hvert femte år revurderes mindst hvert femte år.

Begrundelse

Stk. 2: Kommissionens brug af begrebet »revurderes« giver indtryk af, at der hvert femte år skal gennemføres en komplet undersøgelse. Det vigtigste er, at medlemsstaterne har et godt overvågningssystem, så der kan ske en ajourføring af risikoområderne hvert femte år.

Henstilling 6

Artikel 11

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

1. Hver medlemsstat udpeger en kompetent myndighed, der er ansvarlig for kortlægningen af forurenede arealer.

2. Senest fem år efter [gennemførelsesdato] skal de kompetente myndigheder mindst have kortlagt de arealer, hvor de i bilag II anførte potentielt jordforurenende aktiviteter finder sted eller har fundet sted tidligere.

I denne henseende bedømmes aktiviteterne i punkt 2 i bilag II uden hensyntagen til tærskelværdierne i bilag I til Rådets direktiv 96/61/EF, dog ikke aktiviteter, der udføres af mikrovirksomheder som defineret i artikel 2, punkt 3, i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF, og aktiviteter i forbindelse med husdyrhold.

Kortlægningen revurderes jævnligt.

3. De kompetente myndigheder måler efter nedenstående tidsplan koncentrationen af farlige stoffer på de arealer, der er kortlagt i overensstemmelse med stk. 2; for arealer, hvor koncentrationsniveauerne er så høje, at det med rimelighed kan antages, at de udgør en betydelig risiko for menneskers sundhed eller miljøet, foretages der en risikovurdering på stedet:

a)	senest fem år efter [gennemførelsesdato] for mindst 10 % af arealerne

b)	senest 15 år efter [gennemførelsesdato] for mindst 60 % af arealerne

c)	senest 25 år efter [gennemførelsesdato] for de resterende arealer.

1. Hver medlemsstat udpeger en kompetent myndighed, der er ansvarlig for kortlægningen af forurenede arealer.

Kortlægningen revurderes ajourføres jævnligt.

3. De kompetente myndigheder skal måler efter nedenstående tidsplan koncentrationen af farlige stoffer på de arealer, der er kortlagt i overensstemmelse med stk. 2; sørge for, at forureningssituationen på de arealer, der er kortlagt i overensstemmelse med stk. 2, afklares; for arealer, hvor forureningsniveauerne er så høje, at det med rimelighed kan antages, at de udgør en betydelig risiko for menneskers sundhed eller miljøet skal de sørge for, at der foretages der en risikovurdering på stedet:

a)	senest fem år efter [gennemførelsesdato] for mindst 10 % af arealerne

b)	senest 15 år efter [gennemførelsesdato] for mindst 60 % af arealerne

c)	senest 25 år efter [gennemførelsesdato] for de resterende arealer.

Begrundelse

De kompetente myndigheder har ansvaret for kortlægningen af de forurenede arealer og de hermed forbundne eventuelle risici for folkesundheden og miljøet. Det betyder ikke, at det er de kompetente myndigheder selv, der skal stå for undersøgelsen af disse arealer. Generelt forventes det i første omgang af forureneren, ejeren, eller brugeren, at vedkommende redegør for forureningen. Hvis det ikke længere er muligt at finde et kontaktpunkt vedrørende forureningen, kan de kompetente myndigheder beslutte selv at gennemføre undersøgelsen.

Henstilling 7

Artikel 12

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

2. Rapporten over jordbundstilstanden udarbejdes af et organ eller en person, der er godkendt og udpeget af medlemsstaten. Den indeholder mindst følgende oplysninger:

a)	historiske baggrundsoplysninger om arealet, stammende fra officielle optegnelser

b)	en kemisk analyse til bestemmelse af koncentrationen af farlige stoffer i jorden, begrænset til de stoffer, som har tilknytning til den potentielt forurenende aktivitet på arealet

c)	de koncentrationsniveauer, hvor sådanne farlige stoffer med rimelighed kan antages at udgøre en betydelig risiko for menneskers sundhed eller miljøet.

2. Rapporten over jordbundstilstanden udarbejdes af et organ eller en person, der er godkendt og udpeget af medlemsstaten. Den indeholder mindst følgende oplysninger:

a)	historiske baggrundsoplysninger om arealet, stammende fra officielle optegnelser

b)	en kemisk analyse til bestemmelse af koncentrationen af farlige stoffer i jorden, begrænset til de stoffer, som har tilknytning til den potentielt forurenende aktivitet på arealet

c)	de koncentrationsniveauer, hvor sådanne farlige stoffer med rimelighed kan antages at udgøre en betydelig risiko for menneskers sundhed eller miljøet, idet der tages højde for medlemsstatens risiko- og jordbundsoprydningspolitik, og de specifikke lokale jordbundsomstændigheder.

Begrundelse

Af stk. 2, litra c, kan afledes, at der eksisterer én liste med koncentrationsniveauer, der indebærer risici. Udvalget mener, at eventuelle risici for folkesundheden og miljøet afhænger af, hvad arealet bruges til. Denne brug kan desuden ændre sig efter, at arealet er blevet solgt.

Hvis man i jordbundsrapporten vil udtale sig om mulige risici forbundet med arealet, må der gennemføres en risikoanalyse, og i den forbindelse skal også den aktuelle og godkendte fremtidige brug af arealet inddrages.

Standardmodellen for jordbundsrapporten skal muliggøre en fortolkning af aktiviteterne, hvor der tages højde for den risiko- og oprydningspolitik, der føres i landet.

Henstilling 8

Artikel 13

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 13

Oprydning

1. Medlemsstaterne sørger for oprydning af forurenede arealer, der er opført i deres opgørelser.

2. Oprydning består i foranstaltninger til at fjerne, kontrollere, indeslutte eller begrænse forureninger, således at det forurenede areal, under hensyn til dets nuværende og godkendte fremtidige anvendelse, ikke længere udgør nogen betydelig risiko for menneskers sundhed eller miljøet.

3. Medlemsstaterne indfører passende ordninger til finansiering af oprydning af forurenede arealer i tilfælde, hvor forureneren ikke kan identificeres, ikke kan holdes ansvarlig for forureningen efter den nationale lovgivning eller fællesskabslovgivningen eller ikke kan formås at bære oprydningsomkostningerne i overensstemmelse med forureneren betaler-princippet.

Artikel 13

Oprydning

1. Medlemsstaterne sørger for oprydning af forurenede arealer, der er opført i deres opgørelser.

3. Inden den egentlige oprydning påbegyndes, bør der iværksættes midlertidige foranstaltninger, der sikrer, at det ikke er muligt at komme i berøring med de forurenende stoffer, forudsat at de kan retfærdiggøres på passende vis, og at de ikke strækker sig over for lang tid,

4. Medlemsstaterne indfører passende ordninger til finansiering af oprydning af forurenede arealer i tilfælde, hvor forureneren ikke kan identificeres, ikke kan holdes ansvarlig for forureningen efter den nationale lovgivning eller fællesskabslovgivningen eller ikke kan formås at bære oprydningsomkostningerne i overensstemmelse med forureneren betaler-princippet Oprydningen kan finansieres ved hjælp af tilgængelig EU-støtte.

Begrundelse

Stk. 2: Konkrete oprydningsforanstaltninger kan, hvis det er miljømæssigt forsvarligt, udsættes, hvis de kan udføres mere effektivt og billigere i forbindelse med andre aktiviteter, som f.eks. lands- og byplanlægning, herunder byggeplaner. I så tilfælde må der så træffes midlertidige sikkerhedsforanstaltninger.

Henstilling 9

Artikel 16

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

1. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen følgende oplysninger senest otte år efter [gennemførelsesdato] og derefter hvert femte år:

a)	et resumé af de initiativer, der er taget i medfør af artikel 5

b)	de risikoområder, der er kortlagt i medfør af artikel 6, stk. 1

c)	de metoder, der anvendes til kortlægning af risikoområder i medfør af artikel 7

d)	de indsatsprogrammer, der er vedtaget i medfør af artikel 8, samt en effektivitetsvurdering af de foranstaltninger, der er truffet til at reducere risikoen for og forekomsten af jordforringelsesprocesser

e)	resultatet af kortlægningen i medfør af artikel 11, stk. 2 og 3, og opgørelsen over forurenede arealer udarbejdet i medfør af artikel 10, stk. 2

f)	den nationale oprydningsstrategi vedtaget i medfør af artikel 14

g)	et resumé af oplysningsinitiativer, der er taget i medfør af artikel 15

1. Medlemsstaterne meddeler sørger for, at Kommissionen senest otte år efter [gennemførelsesdato] og derefter hvert femte år kan få adgang til data, hvoraf følgende oplysninger kan udledes:

a)	et resumé af de initiativer, der er taget i medfør af artikel 5

a b)	de risikoområder, der er kortlagt i medfør af artikel 6, stk. 1

b c)	de metoder, der anvendes til kortlægning af risikoområder i medfør af artikel 7

d)	de indsatsprogrammer, der er vedtaget i medfør af artikel 8, samt en effektivitetsvurdering af de foranstaltninger, der er truffet til at reducere risikoen for og forekomsten af jordforringelsesprocesser

c e)	resultatet af kortlægningen i medfør af artikel 11, stk. 2 og 3, og opgørelsen over forurenede arealer udarbejdet i medfør af artikel 10, stk. 2

f)	den nationale oprydningsstrategi vedtaget i medfør af artikel 14

g)	et resumé af oplysningsinitiativer, der er taget i medfør af artikel 15

2. Medlemsstaterne sørger for, at Kommissionen senest tre år efter udarbejdelsen af listen, som nævnt i artikel 17, stk. 2 og derefter hvert femte år kan få adgang til data, hvoraf følgende oplysninger kan udledes:

a)	et resumé af de initiativer, der er taget i medfør af artikel 5

b)	de indsatsprogrammer, der er vedtaget i medfør af artikel 8, samt en effektivitetsvurdering af de foranstaltninger, der er truffet til at reducere risikoen for og forekomsten af jordforringelsesprocesser

c)	den nationale oprydningsstrategi vedtaget i medfør af artikel 14

d)	et resumé af oplysningsinitiativer, der er taget i medfør af artikel 15

3. Medlemsstaterne kan ved videregivelse af dataene i stk. 1 og 2 gøre brug af deres egne systemer.

Begrundelse

Artikel 16 i direktivet indeholder en lang række rapporteringsforpligtelser, som først og fremmest lokale og regionale myndigheder skal leve op til. Udvalget mener, at der her er tale om en uforholdsmæssig stor administrativ byrde, der pålægges kommuner og regioner. Udvalget foreslår derfor, at medlemsstaterne gør brug af deres eget rapporteringssystem, og at Kommissionen får adgang til oplysningerne. I Kommissionens tekst bliver de i litra a, b, c, d, e, f og g efterspurgte informationer behandlet på samme vis. De efterspurgte informationer skal meddeles senest 8 år efter gennemførelsesdatoen. Udvalget ønsker at foretage en underopdeling af informationerne og foreslår følgende tidsplan:

1.	medlemsstaterne kortlægger risikoområderne og udarbejder en opgørelse (se litra b, c og e i Kommissionens tekst);

2.	Kommissionen udarbejder en oversigt som nævnt i artikel 17 (se henstilling 10);

3.	medlemsstaterne udarbejder et indsatsprogram (se litra a, d, f og g i Kommissionens tekst).

Medlemsstaterne kan kun udarbejde et indsatsprogram og træffe foranstaltninger, hvis de råder over et tilstrækkeligt kendskab til og viden om jordbundsbeskyttelse. Viden er derfor en afgørende forudsætning for at kunne leve op til forpligtelserne i litra a, d, f og g i Kommissionens tekst. Erfaringerne med rammedirektivet om vand og den europæiske lovgivning om luftkvalitet har vist, at der er vigtigt, at Kommissionen forpligtes til at udarbejde et katalog indeholdende viden, mulige løsninger og »bedste praksis«, inden medlemsstaterne forpligtes til at fremlægge deres indsatsprogram. Dette gælder navnlig for stk. 1, litra a, i Kommissionens tekst, der handler om arealbefæstelse. Der hersker stor uklarhed om, hvilke foranstaltninger der kan formindske eller forhindre arealbefæstelse. Mulige løsninger kan findes på områderne fysisk planlægning og byggeteknik, samt ved at se på de finansielle rammer.

Henstilling 10

Artikel 17

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Senest et år efter [ikrafttræden] opretter Kommissionen en platform for informationsudveksling mellem medlemsstaterne og interessenterne om kortlægningen af risikoområder i medfør af artikel 6 og om de risikovurderingsmetoder for forurenede arealer, der er i brug eller under udvikling.

1. Senest et år efter [ikrafttræden] opretter Kommissionen en platform for informationsudveksling mellem medlemsstaterne og interessenterne om kortlægningen af risikoområder i medfør af artikel 6 og om de risikovurderingsmetoder for forurenede arealer, der er i brug eller under udvikling.

2. Senest tre år efter direktivets ikrafttrædelse skal Kommissionen have gennemført de tiltag til implementering af direktivet, der er nævnt i tema-strategien for jordbundsbeskyttelse. Disse tiltag har blandt andet følgende formål:

a)	udarbejdelse af et katalog med en oversigt over omkostningseffektive foranstaltninger, som medlemsstaterne frit kan vælge imellem.

b)	udarbejdelse af en liste med eksempler på »bedste praksis« til formindskelse af de negative konsekvenser af arealbefæstelse.

3. Bliver det som følge af informationsudvekslingen, jf. denne artikels stk. 1, klart, at der er behov for at harmonisere metoderne til vurdering af risikoen ved jordforurening, vedtager Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 251 fælles kriterier for risikovurdering af jordforurening.

Begrundelse

Stk. 2: I den tematiske strategi for jordbundsbeskyttelse foreslår Kommissionen, at der iværksættes tiltag til kortlægning af »bedste praksis«. Kommissionen har oplyst, at 9 af de 25 medlemsstater har udviklet en jordbundspolitik. Hvis den europæiske jordbundsstrategi skal blive en succes, er det afgørende, at de nationale, regionale og lokale myndigheder træffer foranstaltninger. Et katalog indeholdende omkostningseffektive foranstaltninger, som disse myndigheder kan udforme deres politik på grundlag af, er derfor yderst værdifuldt (se også henstilling 9).

Stk. 3: I Kommissionens forslag findes denne tekst under stk. 2 i artikel 18. På grund af udvalgsproceduren (se henstilling 11) og fordi det har betydning for oversigten over »bedste praksis« flyttes denne bestemmelse til artikel 17.

Henstilling 11

Artikel 18

Kommissionens forslag	Regionsudvalgets ændringsforslag
2. Bliver det som følge af informationsudvekslingen, jf. artikel 17, klart, at der er behov for at harmonisere metoderne til vurdering af risikoen ved jordforurening, vedtager Kommissionen efter forskriftsproceduren med kontrol nævnt i artikel 19, stk. 3, fælles kriterier for risikovurdering af jordforurening.	2. Bliver det som følge af informationsudvekslingen, jf. artikel 17, klart, at der er behov for at harmonisere metoderne til vurdering af risikoen ved jordforurening, vedtager Kommissionen efter forskriftsproceduren med kontrol nævnt i artikel 19, stk. 3, fælles kriterier for risikovurdering af jordforurening.

Begrundelse

Udvalget mener, at fastlæggelsen af fælles metoder til risikovurdering ved jordforurening kan have betydning for at sikre samme beskyttelsesniveau for mennesker, planter og dyr i hele Fællesskabet. Kommissionen foreslår at anvende komitologiproceduren til at træffe disse afgørelser. Regionsudvalget mener, at denne beslutning har stor betydning for rækkevidden af EU's jordbundslovgivning. Regionale og lokale myndigheder bør involveres i beslutningsprocessen. Derfor foreslås det at overlade denne beslutning til forummet, jævnfør artikel 17, og lade Europa-Parlamentet og Rådet træffe nærmere afgørelse.

Henstilling 12

Artikel 21

Kommissionens forslag	Regionsudvalgets ændringsforslag
Kommissionen foretager en revurdering af dette direktiv senest [15 år efter ikrafttrædelsesdatoen] og foreslår om nødvendigt ændringer hertil	Kommissionen foretager en revurdering af dette direktiv senest [15 år efter ikrafttrædelsesdatoen] offentliggørelsen af kataloget, jf. artikel 17, stk. 2, og foreslår om nødvendigt ændringer hertil.

Begrundelse

Kommissionens tekst tager udgangspunkt i direktivets ikrafttrædelsesdato. Hvis den europæiske jordbundsstrategi skal blive en succes, er det afgørende, at de nationale, regionale og lokale myndigheder træffer foranstaltninger. Lokale og regionale myndigheder kan først udforme en politik, når der foreligger et katalog over omkostningseffektive foranstaltninger (se også henstilling 9 og 10). Derfor mener udvalget, at datoen for offentliggørelsen af kataloget er et bedre udgangspunkt, idet medlemsstaterne fra det øjeblik har tilstrækkeligt med viden til at iværksætte foranstaltninger.

Henstilling 13

Bilag II

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Bilag II

Liste over potentielt jordforurenende aktiviteter

1.	Virksomheder, hvor der er eller har været farlige stoffer til stede i mængder på eller over de mængder, der er angivet i del 1 og 2, søjle 2, i bilag I til Rådets direktiv 96/82/EF (Seveso)

2.	Aktiviteter opført i bilag I til Rådets direktiv 96/61/EF

Lufthavne

Havne

5.	Tidligere militærområder

6.	Tankstationer

Renserier

8.	Mineanlæg, der ikke er omfattet af Rådets direktiv 96/82/EF, herunder anlæg til mineaffald som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF.

9.	Deponeringsanlæg som defineret i Rådets direktiv 1999/31/EF.

10.	Spildevandsanlæg

11.	Rørledninger til transport af farlige stoffer.

Bilag II

Liste over potentielt jordforurenende aktiviteter

1.	Virksomheder, hvor der er eller har været farlige stoffer til stede i mængder på eller over de mængder, der er angivet i del 1 og 2, søjle 2, i bilag I til Rådets direktiv 96/82/EF (Seveso)

2.	Aktiviteter opført i bilag I til Rådets direktiv 96/61/EF

Lufthavne

Havne

5.	Tidligere militærområder

6.	Tankstationer

Renserier

8.	Mineanlæg, der ikke er omfattet af Rådets direktiv 96/82/EF, herunder anlæg til mineaffald som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF.

9.	Deponeringsanlæg som defineret i Rådets direktiv 1999/31/EF.

10.	Spildevandsanlæg

11.	Rørledninger til transport af farlige stoffer, hvis disse ikke udfylder nogen strategisk eller militær funktion.

Begrundelse

Herunder forstås bl.a. store gas- og olierørledninger, som er nødvendige til sikring af energitilførslen samt rørledninger, der bruges til militære formål. På grund af kontinuiteten i energitilførslen og de militære aspekter mener udvalget ikke, at disse rørledningers beliggenhed kan offentliggøres. Offentlig og lettilgængelig viden om disse rørledningers placering kan bruges til terror-formål.

Bruxelles, den 13. februar 2007

Michel DELEBARRE

Formand for

Regionsudvalget

(1) EFT C 128 af 29.5.2003, s. 43.

Top