EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52005XC0503(05)

Indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning efter kulbrinter i blokafsnit L16b i den nederlandske kontinentalsokkel (EØS-relevant tekst)

EUT C 107 af 3.5.2005, p. 13–13 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

3.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 107/13


Indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning efter kulbrinter i blokafsnit L16b i den nederlandske kontinentalsokkel

(2005/C 107/06)

(EØS-relevant tekst)

Kongeriget Nederlandenes økonomiminister meddeler at have modtaget en ansøgning om tilladelse til efterforskning efter kulbrinter i afsnittet angivet på det kort, der er knyttet som bilag 3 til bekendtgørelsen om tilladelser til efterforskning efter kulbrinter (Staatscourant 2002, nr. 245) for blok L16, som har betegnelsen blokafsnit L16b.

Under henvisning til artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter og til den offentliggørelse, der er henvist til i artikel 15 i loven om minedrift (Staatsblad 2002, 542), opfordrer økonomiministeriet interesserede parter til at indsende ansøgninger om tilladelse til kulbrinteefterforskning i blokafsnit L16b.

Ansøgningerne, som kan indsendes de følgende 13 uger efter denne opfordrings offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende, sendes til: de Minister van Economische Zaken, [Økonomiministeren] ter attentie van de directeur Energieproductie [att.: Direktøren for energiproduktion] Prinses Beatrixlaan 5, te Den Haag, Nederlandene, og kuverten mærkes »persoonlijk in handen«.

Ansøgninger, som indsendes efter fristens udløb, tages ikke i betragtning. Afgørelse om ansøgningerne træffes senest ni måneder efter fristens udløb.

Nærmere oplysninger kan fås på telefon nr. (31) 70 379 66 94.


Top