4.4.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 81/11

1.

betragter forelæggelsen af den tredje interimsrapport som et vigtigt dokument for den fortsatte debat om den fremtidige udformning af samhørighedspolitikken i Europa;

2.

konstaterer, at de regionale forskelle i den udvidede Union stadig er store, og at det regionale BNP i de ti rigeste regioner var 153 % højere end i de 10 fattigste;

3.

noterer sig, at i alt 64 regioner i den udvidede Union i dag har et BNP på under 75 % af fællesskabsgennemsnittet, og at 90 % af befolkningen i de nye medlemsstater bor i disse regioner;

4.

genfremsætter sit krav om, at disse regioner modtager særlig støtte gennem EU's strukturpolitikmidler;

5.

påpeger, at 3,5 % af EU's befolkning bor i regioner, der udelukkes fra støtte af statistiske årsager, og genfremsætter sit krav om en fælles retfærdig løsning for disse regioner i overensstemmelse med de konvergensmål, der er fastsat i den tredje rapport om økonomisk og social samhørighed;

6.

konstaterer, at andre 4 % af EU's befolkning bor i områder, som på grund af en positiv økonomisk udvikling har overskredet tærsklen på 75 %, og støtter disse regioners krav om en passende overgangsperiode for den nye konkurrencemålsætning;

7.

er enig med interimsrapporten i, at der på trods af den stærke produktivitetsforøgelse igennem de seneste år er brug for en større og støt vækst såvel i produktiviteten som i beskæftigelsen for at opnå konvergens;

8.

er foruroliget over, at de regionale skævheder er vokset i visse medlemsstater, og kræver i den forbindelse en stærkere indsats på både europæisk og nationalt niveau; påpeger samtidig, at skævhederne i EU er mindsket siden 1995, og at dette er sket hurtigere mellem landene end mellem regionerne;

9.

understreger som rapporten, at der i mange nye medlemsstater er behov for en vedvarende høj vækst i flere generationer for at udjævne de bestående skævheder;

10.

hilser det derfor velkommen, når der i rapporten står, at det i betragtning af omfanget af de eksisterende EU-forskelle er klart nødvendigt med en aktiv samhørighedspolitik;

11.

gør i den forbindelse opmærksom på, at regioner med særlige sociale og økonomiske problemer også skal modtage støtte til at iværksætte strukturelle forandringer med henblik på indførelse af vidensamfundet;

12.

fremhæver med Kommissionen, at det for at fremme vækst og beskæftigelse er nødvendigt at bevare en aktiv samhørighedspolitik også uden for de allerfattigste regioner.

13.

peger på nødvendigheden af at gennemføre samhørighedsforanstaltninger i de regioner, som lider under strukturelle naturbetingede handicap, såsom øer, bjergregioner og tyndt befolkede områder

14.

er enig, når rapporten konstaterer, at over halvdelen af foranstaltningerne i mange programmer er foranstaltninger til gennemførelse af Lissabon-dagsordenen;

15.

fremhæver programmeringens betydning for udviklingen af regionale støttetyngdepunkter og innovationsstrategier og plæderer for en styrkelse af lokale og regionale myndigheder i forbindelse med gennemførelse og omsætning af strukturfondsstøtte;

16.

bifalder, at mange midtvejsevalueringer har trukket strukturfondsindsatsen mere i retning af foranstaltninger til fremme af vækst og beskæftigelse. Understreger dog, at fremgangsmåden til omlægning og finjustering af strukturfondsprogrammer må forenkles;

17.

bekræfter i den sammenhæng sin kritik af Kommissionens forslag vedrørende en revision af fremgangsmåden for tildeling af resultatreserven og Rådets fordeling af den på medlemsstaterne i 2011. Regionsudvalget mener, at det bør være medlemsstaterne, som i tæt kontakt med Kommissionen evaluerer effektiviteten midtvejs i programmeringsperioden og tildeler forpligtelsesbevillingerne til de operative programmer og de prioriterede opgaver, som anses for at have givet de bedste resultater;

18.

er enig i Kommissionens vurdering af, at strukturfondsstøtten har fået en god start i de nye medlemsstater, og bekræfter, at udvalget ønsker at fastholde en absorberingsprocent på 4 % for anvendelsen af strukturfondene i medlemsstaterne;

19.

noterer sig, at kun 9 ud af de 13 medlemsstater, der i det mindste delvis falder under mål 1, har overholdt additionalitetsprincippet, og henviser i den forbindelse til, at bedømmelsen af additionaliteten i henhold til artikel 11 i forordningen om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene (7) sker på baggrund af de relevante overordnede makroøkonomiske betingelser og under hensyn til visse særlige økonomiske omstændigheder, såsom privatiseringer og uforholdsmæssigt store offentlige strukturudgifter. Det skal ligeledes fremhæves, at strukturfondene har en betydelig løftestangseffekt i by- og landområder, idet de forener opretholdelsen af et højt offentligt investeringsniveau med medlemsstaternes bestræbelser på at sikre sunde offentlige finanser;

20.

genfremsætter derfor sit krav om, at man fremover lader private midler indgå i en samfinansiering af strukturfondsprojekter, så der ikke lægges ekstra pres på de kommunale og regionale økonomier, samtidig med at man opretholder et højt offentligt investeringsniveau på regionalt og lokalt plan.

21.

noterer sig, at dets synspunkter vedrørende den fremtidige udformning af strukturpolitikken langt hen ad vejen deles af Europa-Parlamentet og EØSU;

22.

understreger nødvendigheden af at mobilisere de lokale og regionale aktører i den kommende indsats for strukturpolitikken og gentager sit ønske om også i fremtiden at tage aktivt del i debatten om økonomisk, social og territorial samhørighed gennem afholdelsen af fælles arrangementer og konferencer;

23.

er foruroliget over, at medlemsstaternes synspunkter vedrørende den kommende finansiering af Den Europæiske Union efter Det Europæiske Topmøde den 16.-17. juni 2005 stadig ligger langt fra hinanden, frygter navnlig, at forsinkelser i forbindelse med indgåelsen af en aftale først og fremmest vil så tvivl om, hvorvidt den næste støtteperiode vil komme gnidningsløst fra start og føre til finansiel ustabilitet for alle lokale og regionale myndigheder i EU. Den nuværende krise vil også få negative økonomiske konsekvenser, især i de nye medlemsstater;

24.

opfordrer derfor medlemsstaterne til snarest at træffe afgørelse om den fremtidige finansiering af Den Europæiske Union;

25.

advarer mod, at man ved at sænke det generelle statsstøtteniveau taber samhørighedsmålene af syne, og gentager sit ønske om en afbalanceret og rimelig støttepolitik i Den Europæiske Union under behørig hensyntagen til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Stockholm den 23.-24. marts 2001;

26.

bifalder, at de strategiske retningslinjer for programmering af de nye støtteprogrammer er blevet forelagt i god tid, og gør opmærksom på, at udvalget vil fremlægge sin holdning hertil i en særskilt udtalelse.