7.2.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 31/25

1)

I EF-traktatens artikel 158 defineres samhørighedsmålet: »For at fremme en harmonisk udvikling af Fællesskabet som helhed udvikler og fortsætter dette sin indsats for at styrke sin økonomiske og sociale samhørighed.« Artikel III-220 i traktaten om en forfatning for Europa udvider dette mål til at omfatte den territoriale dimension;

2)

selv om EF-traktaten generelt anser statsstøtte for konkurrenceforvridende (2), er regionalstøtte berettiget i forbindelse med bestemte regioner, hvor dens specifikke mål er at udvikle disse regioner (3);

3)

at der findes lovrammer for regional statsstøtte kan være afgørende for udligningen af indkomster og velstand i EU som led i EU's økonomiske og sociale projekt og kan derved skabe et mere solidt grundlag for varig økonomisk vækst;

4)

regionalstøtte er en af de faktorer, som påvirker placering af investeringer, og fænomenet med relokalisering er voksende på EU's indre marked og globalt; bistand fra offentlige myndigheder via statsstøtte bør evalueres fra to perspektiver: dels i en europæisk sammenhæng og dels med henvisning til globaliseringen;

5)

regionalstøtte kan være et gavnligt instrument for at opfylde Lissabon-strategiens målsætninger, for at bidrage til en afbalanceret udvikling inden for erhvervspolitikken i hele EU og for at opnå bæredygtig vækst med skabelse af arbejdspladser af høj kvalitet —

1.1

finder, hvad angår overholdelse af målsætningerne i EF-traktatens artikel 158 om økonomisk, social og territorial samhørighed, at statsstøtte med regionalt sigte er et instrument, som kan anvendes af de offentlige myndigheder til at udvikle deres økonomiske politik og erhvervspolitik. De offentlige myndigheders anerkendte kapacitet på dette område bør koordineres, så man undgår voksende ubalance mellem lande og regioner;

1.2

mener, at en mere målrettet statsstøtte bør have tre klare mål:

Det fremgår af undersøgelser, Kommissionen har haft til rådighed, at regionalstøtte har vist sig effektiv for at opnå det første og andet af ovennævnte mål, men det tredje mål kan kræve mere selektiv støtte som f.eks. horisontal støtte (F+U, miljø, undervisning, beskæftigelse, SMV'er, osv.). Imidlertid bør alle disse former for støtte koordineres på grundlag af deres mål og anvendelse og afpasses, så de kan opfylde samhørighedsmålene i hele EU;

1.3

mener, at al støtte ydet til en bestemt region bør indgå i en strategisk regionaludviklingsplan, hvor de projekter, som klart fremmer regionaludvikling, prioriteres. Denne støtte har sammen med andre økonomiske og erhvervsrelaterede faktorer en indvirkning på, hvor virksomheder vælger at placere sig og er med til at forbedre den regionale konkurrenceevne;

1.4

er af den opfattelse, at samhørighedspolitikken har opnået positive resultater i de senere år, og at retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte sammen med retningslinjerne for multisektoral støtte til større investeringsprojekter har bidraget til at opfylde målsætningerne for den europæiske regionalpolitik. Af den grund er Kommissionens overvågning af de statslige myndigheders støtte af stor betydning for mindre velstående regioner;

1.5

mener, at hvis man skal opnå en afbalanceret udvikling mellem EU's forskellige regioner, bør det noteres, at disse kan opdeles i to grupper i henhold til de to hovedproblemer, de står over for:

1.6

noterer, at støtteomfanget ifølge forskellige undersøgelser i de senere år generelt er faldet i mindre udviklede regioner, mens mere konkurrencedygtige regioner øger støtten til deres erhvervsliv ved at udvikle diverse statsstøtteordninger på basis af forskellige undtagelser i EF-traktaten. Dette har haft uønskede virkninger såsom et synligt fald i regionalstøttens effektivitet og en stigning i de samlede offentlige udgifter til statsstøtte på fællesskabsplan.

1.7

støtter de overordnede principper, som Kommissionen har vedtaget i forbindelse med revisionen af retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte:

men ønsker at tilføje yderligere et princip, nemlig:

1.8

mener, at retningslinjerne for regionalstøtte udstikker en ramme for koordineringen af andre regler om horisontal og sektorspecifik støtte og tjener som reference for afklaringen af de forskellige spørgsmål, der ofte rejses om anvendelsen af statsstøttereglerne. Revisionen af de andre statsstøtteinstrumenter bør gennemføres ved at tage udgangspunkt i den antagelse, at samhørighedsmålsætningen skal nås, og at det samlede statsstøtteniveau på EU-plan skal sænkes i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner fra Stockholm og Barcelona;

1.9

mener, at Kommissionens forslag om at lade de nye retningslinjer for regionalstøtte indgå i en forordning om undtagelse fra indberetning kan præcisere og forenkle reglerne om statsstøtte som ønsket; henstiller imidlertid, at de nye regler klart fastlægger kriterier, krav og begrænsninger for, hvilke investeringer der kan finansieres;

1.10

mener, at forslaget om at lade EU's retningslinjer om multisektoral støtte til større investeringsprojekter indgå i retningslinjerne om regionalstøtte kan være med til at forenkle de relevante regler.

1.11

henleder opmærksomheden på Kommissionens forslag om øvre støttetærskler baseret på de forpligtelser, medlemsstaterne indgik på Det Europæiske Råds møder i Stockholm og Barcelona; mener imidlertid, at det forslag om en generel sænkning af de øvre støttetærskler, som Kommissionen fremlægger i sine høringsdokumenter, muligvis ikke er foreneligt — især i visse regioner — med Lissabon-strategiens ambitiøse mål og de tiltag, der er nødvendige på samhørighedsområdet som følge af udvidelsens virkninger; mener, at målet om at sænke det overordnede støtteniveau kan opfyldes på en måde, som er mere i overensstemmelse med EU's politiske projekt, ved at omlægge støtten til mere selektive horisontale samhørighedskriterier som fastlagt på Det Europæiske Råds møder;

1.12

mener, at der bør foretages en gradueret sænkning af de øvre støttetærskler under hensyntagen til forskellige kriterier, som påvirker den regionale økonomiske udvikling;

1.13

finder, at Kommissionen bør træffe midlertidige foranstaltninger vedrørende den statslige regionalstøtte, som er i overensstemmelse med regionernes nye økonomiske situation og den europæiske samhørighedspolitiks nye mål. De regioner, som er i færd med at overgå fra én status til en anden, vil derfor opleve en gradvis reduktion af den støtte, som ville have afhjulpet deres tab af statsstøtte som et instrument i den regionale udviklingspolitik;

1.14

mener, at økonomisk, social og territorial samhørighed i hele EU kun kan opnås, hvis man løser forskellige situationer på forskellige måder. I den sammenhæng kan regionalstøtte bidrage til at kompensere for ugunstige situationer i bestemte dele af Europa;

1.15

fremhæver, at Kommissionen bevarer den i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a), fastlagte klassificering af regioner på basis af bruttonationalprodukt som et middel til at afstemme kriterier og kort efter strukturfondenes fordelingskriterier;

1.16

mener, at regioner, som ikke ydes støtte, bør klassificeres ud fra deres konkurrenceevne. For at afgøre, hvor konkurrencedygtige de er, kan man eventuelt foruden BNP anvende andre indikatorer; overvejer, om det mon ikke er mere foreneligt med ordlyden i EF-traktatens artikel 87 og målene i EU's samhørighedspolitik at medtage beskæftigelsesfrekvensen i regionerne som indikator; i Lissabon-aftalerne er beskæftigelsesfrekvensen den indikator, der er opstillet som mål; til trods herfor kunne Kommissionen overveje anvendelsen af andre indikatorer som f.eks. befolkningens aldring og regionernes F+U-kapacitet;

1.17

mener, at Kommissionens forslag om at basere den maksimale støtteprocent på bruttostøtte (i modsætning til i den tidligere periode, hvor der blev taget hensyn til forskellige skattesystemer via nettostøtteækvivalent-formlen — den såkaldte NGE-beregning) ikke vil mindske det overordnede støtteomfang, som Kommissionen anfører, men snarere vil øge forskellen mellem den støtte, som kan modtages af virksomheder, idet der ikke tages hensyn til samhørighedskriterier, men til skattesystemer i forskellige lande. Her bør det noteres, at skattebyrden varierer betydeligt mellem EU-25-landene;

1.18

finder, at forenkling ikke i sig selv er tilstrækkelig begrundelse til at fjerne NGE-beregningen. Denne beregning opnås ved at anvende en formel, der hyppigt er blevet brugt under den nuværende programplanlægningsperiode, og som ikke i betydeligt omfang vanskeliggør støtteforvaltningen. Ydermere bør NGE-formlen anvendes til at beregne statsstøttens virkelige effekt på regionaludviklingen.

2.1

noterer sig Kommissionens forslag om at sænke det øvre støtteloft og differentiere i henhold til tre BNP pr. indbygger-kategorier med bonusser til små og mellemstore virksomheder; foreslår, at denne bestemmelse ændres, så den overordnede mindskelse af statsstøtten snarere opnås ved at afpasse støtten efter mere selektive (horisontale eller samhørighedsrelaterede) kriterier end ved at sænke det øvre støtteloft;

2.2

foreslår, at der sættes særlig fokus på disse forskellige forhold, der kræver speciel opmærksomhed;

2.3

roser Kommissionen for behandlingen af regionerne i den yderste periferi, jf. forfatningstraktaten (medtagelse i artikel 87, stk. 3, litra a));

2.4

noterer sig imidlertid, at Kommissionen ikke har taget specifikt hensyn til de særlige forhold i regioner med strukturelle problemer, der hæmmer udviklingen, såsom ø- og bjergregioner, regioner med lav befolkningstæthed, land- eller grænseregioner og regioner, som påvirkes af industrielle ændringer;

2.5

påpeger, at regioner, som påvirkes negativt af udvidelsens statistiske effekter, bør omfattes af artikel 87, stk. 3, litra a), for hele programplanlægningsperioden (4); minder om, at konvergensmålet i Kommissionens nye samhørighedspolitik tager sigte på mindre udviklede stater og regioner, herunder regioner berørt af udvidelsens statistiske effekt;

2.6

mener, at tærsklen på 75 % af BNP pr. indbygger bør opgives i relation til statsstøtte, når det gælder regioner, som er negativt påvirket af den statistiske effekt, i lighed med artikel 5 i forslaget til forordning om generelle bestemmelser for strukturfondene. På den måde sikres der fuld overensstemmelse mellem konvergensmålet i Kommissionens lovforslag og de forskellige former for støtte med regional sigte. Den eneste forskel mellem de regioner, som påvirkes af den statistiske effekt, og de andre regioner, der er omfattet af konvergensmålet, vil være, at førstnævnte får mindre støtte i takt med, at deres del af strukturfondsmidlerne reduceres.

2.7

I modsat fald ville disse regioner blive yderligere straffet. Når regioner medtages i artikel 87, stk. 3, litra c) eller a) har det inden for rammerne af de gældende statsstøtteregler nemlig ikke kun indvirkning på støtteloftet, hvilket fremgår senere af punkt 2.9. Der ville desuden opstå problemer ved udformningen af strukturfondsforanstaltningerne under konvergensmålet, i og med at det medtager regioner med støttesystemer, som falder ind under forskellige afsnit i EF-traktatens artikel 87.

2.8

mener, at man også bør overveje bonusser for andre regioner, som lider under naturlige, geografiske eller demografiske handicap:

2.9

påpeger, at det i de nuværende retningslinjer for regionalstøtte hedder, at »Undtagelsesvist er der ikke tilstrækkeligt støtte til at igangsætte en regional udviklingsproces, hvis den pågældende regions strukturelle handicap er alt for store. Kun i sådanne tilfælde kan regionalstøtten suppleres af driftsstøtte« (5);

2.10

minder om, at de forhold, som bør vurderes for at afgøre, hvorvidt de strukturelle handicap er »for store«, nævnes i forfatningstraktatens artikel III-220;

2.11

noterer, at forslaget til nye retningslinjer for regionalstøtte undtager fjerntliggende regioner og regioner med lav befolkningstæthed fra det almene forbud mod driftsstøtte. Der nævnes imidlertid ingen andre klare strukturelle handicap som f.eks. dem, der plager ø-regioner, grænseregioner eller bjergregioner. Når det gælder regioner med varige handicap, er det rimeligt ikke at kræve, at driftsstøtten er degressiv og midlertidig.

2.12

understreger, at ved ikke længere at klassificere regioner under artikel 87, stk. 3, litra a), vil støtteprocenten ikke blot blive reduceret, men procentbonussen vil også forsvinde inden for forskellige horisontale eller sektorale rammer, og undtagelser fra bestemte forbud eller begrænsninger vil gå tabt, herunder f.eks. driftsstøtte, støtte til virksomheder i vanskeligheder, ad hoc-støtte osv.;

2.13

kræver, at Kommissionen undersøger, hvorvidt regioner med naturlige, strukturelle eller demografiske handicap, som ikke længere klassificeres under artikel 87, stk. 3, litra a), kan få gavn af den mere gunstige behandling, som regioner, der fortsat klassificeres under denne artikel, modtager.

3.1

bifalder det faktum, at Kommissionen er villig til at tilpasse den procentdel af befolkningen, som lever i regioner, der falder ind under artikel 87, stk. 3, litra c), ved at inkludere alle de regioner, som ikke længere er omfattet af artikel 87, stk. 3, litra a); mener imidlertid, at praktisk talt alle regioner, som er negativt påvirket af udvidelsens statistiske effekt, bør omfattes af artikel 87, stk. 3, litra a) og derfor ikke inkluderes i dette afsnit;

3.2

gentager, hvad der blev fastslået i Regionsudvalgets udtalelse om Tredje rapport om samhørighed, nemlig at »de regioner, der berøres af den naturlige effekt« (regioner, som ikke længere er omfattet af artikel 87, stk. 3, litra a), som følge af økonomisk vækst) »skal overføres fra artikel 87, stk. 3, litra a), til artikel 87, stk. 3, litra c), i løbet af støtteperioden«. I forbindelse med denne overførsel skal støttens graduering og intensitet afstemmes efter støtten til regioner, der er berørt af den statistiske effekt.

3.3

finder, at man i forbindelse med regioner, som er omfattet af undtagelsen i artikel 87, stk. 3, litra c) (regioner, som tidligere var omfattet af artikel 87, stk. 3, litra a)), bør tage hensyn til følgende specielle situationer:

3.4

finder, at disse regioner bør få adgang til bonusser, som ligger over den øvre tærskel for generel støtte;

3.5

kræver også, at territorier, der er ramt af alvorlig økonomisk krise, midlertidigt bliver støtteberettigede under artikel 87, stk. 3, litra c); det vil være relevant i situationer med omfattende omstruktureringsforanstaltninger (når f.eks. større virksomheder drejer nøglen om med mange tabte arbejdspladser som følge);

3.6

kræver også, at regioner, som er plaget af nogle af de ovennævnte handicap, med en BNP pr. indbygger på eller lavere end 100 % eller med en helt usædvanligt lav beskæftigelsesfrekvens, midlertidigt bliver berettiget til støtte under artikel 87, stk. 3, litra c). Kommissionen bør løbende evaluere de økonomiske indikatorer for at vurdere, om de regioner, som modtager støtte i henhold til retningslinjerne for regionalstøtte, er berettigede hertil under hensyntagen til den økonomiske vækst og arbejdsløshedsprocenten;

3.7

anmoder om, at regioner med lav befolkningstæthed og øregioner, der ikke falder ind under artikel 87, stk. 3, litra a), omfattes af artikel 87, stk. 3, litra c) og får adgang til transportstøtte, der hverken er midlertidig eller degressiv;

3.8

mener, at de forskellige regioners særlige problemer bør evalueres i henhold til forskellige kriterier, så man kan måle regionens konkurrencemæssige og økonomiske udviklingspotentiale, og for at sikre, at statsstøtten ydes på en fleksibel måde i overensstemmelse med disse kriterier.

4.1

bifalder Kommissionens beslutning om at vælge en tematisk fremgangsmåde i stedet for én, der er baseret på udvalgte geografiske områder, så man sikrer, at konkurrencepolitikken og regionalpolitikken er forenelig med målsætningerne fra Lissabon og Gøteborg;

4.2

advarer om, at det kan være nødvendigt at tage hensyn til økonomiske omstændigheder og territoriale forskelle for at kunne opfylde de regionalpolitiske målsætninger i forbindelse med bestemmelsen om, at regioner, der er undtaget fra artikel 87, stk. 3, litra a) og litra c), kan være berettiget til horisontal støtte i henhold til de målsætninger, der blev opstillet på de seneste møder i Det Europæiske Råd;

4.3

foreslår derfor, at regioner klassificeres på grundlag af deres konkurrenceevne, så de kan modtage gradueret horisontal støtte;

4.4

mener, at kriterierne for territorial klassificering af ikke-støttede regioner bør inkluderes i de nye retningslinjer for regionalstøtte for at sikre reel sammenhæng mellem konkurrence- og regionalpolitikken, og at de horisontale rammer bør give mulighed for en mere gunstig behandling af mindre konkurrencedygtige regioner baseret på klassificeringen i retningslinjerne for regionalstøtte. Denne mere gunstige behandling bør omfatte bonusser ud over de støttetærskler, der er fastlagt i de horisontale rammer;

4.5

minder Kommissionen om, at den i sit seneste forslag om øvre tærskler for regionalstøtte kun overvejede en procentstigning for små og mellemstore virksomheder i ikke-støtteberettigede regioner. Det strider mod den betydelige mindskelse, der er planlagt for bestemte støtteberettigede regioner (navnlig i regioner, der er påvirket af den statistiske og den naturlige effekt);

4.6

mener, at de samhørighedspolitiske mål, der er defineret i traktaten, skal behandles forskelligt i overensstemmelse med de forskellige situationer og problemer, som faktisk eksisterer; opfordrer Kommissionen til at definere, hvordan den vil behandle hver enkelt region forskelligt i henhold til udviklingsniveau og konkurrenceevne;

4.7

fremhæver eksemplet med ikke-støttede regioner, som deler en landegrænse med en anden, støttemodtagende region; henstiller, at man i sådanne tilfælde udover at fastlægge maksimale differentierede støtteprocenter mellem naboregioner også kan tage hensyn til andre parametre, som sammenligner regioners økonomiske og konkurrencemæssige muligheder. Derved kan man forhindre situationer, som ikke er acceptable i henhold til den europæiske samhørighedspolitik;

4.8

kræver, at der fastlægges et loft for omfanget af den overordnede statsstøtte i henhold til det regionale konkurrenceniveau. Dette tal kunne fastsættes i forhold til BNP pr. indbygger eller i forhold til indbyggerantallet.

5.1

kræver, at man for at opfylde de strategiske målsætninger, som blev opstillet på topmøderne i Lissabon og Gøteborg, navnlig bør anvende den horisontale støtte (F+U, miljø, beskæftigelse, undervisning, SMV'er osv.) i regioner med et lavere økonomisk udviklingsniveau eller ringere konkurrenceevne; i det øjemed bør man især lægge vægt på at koordinere de forskellige regler for regional og horisontal støtte;

5.2

kræver, at man, både hvad angår støttede og ikke-støttede regioner, bør overveje bonusser ud over de støttetærskler, som er fastlagt i de forskellige horisontale støtterammer, både gradueret og ud fra de forskellige regionale forhold; centre for teknologisk innovation bør i denne forbindelse skænkes særlig opmærksomhed og nyde godt af større fleksibilitet;

5.3

mener, at de minimis-støtte, støtte på lavt niveau eller støtte med begrænset effekt på samhandlen inden for Fællesskabet i sig selv ikke kan modvirke et lavt udviklingsniveau i en bestemt region; tværtimod kan denne type støtte anvendes langt mere effektivt i lande eller regioner med større finansiel kapacitet og dermed højere velfærdsindikatorer;

5.4

foreslår derfor, at Kommissionen analyserer og tager hensyn til denne støttetypes effekt på regionaludviklingen.

6.1

påpeger, at den støtte, der ydes i visse sektorer, påvirker den økonomiske udvikling i regionerne særlig stærkt; det gælder for eksempel støtten i transportsektoren; henleder opmærksomheden på støtten til lavprisflyselskaber eller søfart, som kan styrke udviklingen af regioner med større økonomiske problemer, som ofte skyldes geografiske barrierer;

6.2

foreslår, at der gøres en særlig indsats på dette område for effektivt at koordinere al støtte, som har en indvirkning på regionaludviklingen, så man sikrer en gunstig behandling af sektorspecifik støtte, der ydes i mindre udviklede og mindre konkurrencedygtige regioner;

6.3

er tilfreds med Kommissionens indsats for at udvikle lovrammerne for statsstøtte til tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse. De mindre velstående regioner såvel som regioner med alvorlige og permanente naturlige eller geografiske handicaps har også interesse i at have en mere gunstig ramme for udviklingen af deres tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse såvel som en klar og komplet ramme for de tjenesteydelser, som må anses for at have en økonomisk betydning i modsætning til tjenesteydelser uden økonomisk relevans;.

6.4

mener, at dispensationen fra at indberette kompensationer, der gives som betaling for forsyningspligtydelser, bør udvides til at omfatte de tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, der hører ind under de offentlige myndigheders kerneområde, specielt socialt boligbyggeri, offentlige hospitaler, uddannelse og tjenesteydelser af almindelig social interesse. Kommissionen bør hæve tærsklerne for, hvornår der kræves indberetning. Indberetning bør ske efterfølgende. Dermed vil denne bureaukratiske foranstaltning ikke skade leveringen af de nødvendige tjenesteydelser, som i modsat fald risikerer at gå i stå.

7.1

minder om, at regionalstøtte ydes som direkte støtte til investeringer eller investeringsforbundet beskæftigelsesstøtte. Andre former for støtte har imidlertid også vist sig særdeles nyttige for at styrke iværksætterånden og fremme produktive investeringer, så man kan forbedre erhvervsklimaet; Det gælder kapitalandele i virksomheder, regionale risikokapitalfonde, erhvervsinkubatorer, garantier, erhvervsgrunde til en overkommelig pris (især i regioner, hvor erhvervsgrunde er meget dyre), osv.;

7.2

opfordrer Kommissionen til at overveje at tilføje nye former for støtte til regionalstøtten, der kan optimere brugen af de offentlige midler, og som har en mere begrænset effekt på konkurrencen.

8.1

noterer med tilfredshed, at forslaget til Fællesskabets nye strukturfondsforordning indfører et krav om at fastholde investeringer i syv år, hvor modtagervirksomheden mister EU-støtten, hvis den flytter til en anden region inden udløbet af denne periode. Der kan imidlertid gøres en undtagelse afhængigt af de forskellige sektorers teknologiske karakteristika.

9.1

mener, at det er lige så vigtigt at konsolidere virksomheder, der allerede har etableret sig i et område, som det er at tiltrække nye virksomheder. Derfor bør virksomheder, som allerede er etableret i et bestemt område, og som investerer i udvidelse og konsolidering, ikke behandles mindre gunstigt end virksomheder med tilsvarende investeringsprojekter, som etablerer sig i samme område. Hvis støtte kun ydes til den indledende opstart, kan det også tilskynde virksomheder til at relokalisere;

9.2

mener, at omkostningerne ved indkøb og byggemodning af grund varierer betydeligt fra én region til en anden afhængig af terrænets fysiske karakteristika, og at det derfor vil være bedre, hvis man i stedet for at forbyde støtte til udgifterne til byggegrunde begrænser det til en andel af den planlagte samlede investering i regioner, hvor indkøb og byggemodning osv. af grunde er en vigtig faktor;

9.3

foreslår også, at der indføres systemer eller fastsættes procenter for immaterielle investeringer, så man kan begrænse den maksimale støtteandel i forhold til de samlede investeringer.

1.

en reform af regionalstøtten for at mindske dens samlede omfang som vedtaget på Det Europæiske Råds møder i Stockholm og Barcelona og omlægge den i overensstemmelse med samhørighedsmålene under hensyntagen til forskellige regionale forhold og de prioriteringer, EU har opstillet. Regionalstøttens samlede omfang kan mindskes på en mere retfærdig måde end ved en generel sænkning af støtteloftet;

2.

nettostøtteækvivalentformlen bør fastholdes til beregning af statsstøtten;

3.

der bør fastlægges overgangsperioder for regioner, der overføres fra artikel 87, stk. 3, litra a) til artikel 87, stk. 3, litra c). I disse tilfælde foreslås en graduering af støtten, så man undgår, at disse regioner kommer til at betale udvidelsens omkostninger (regioner, der berøres af den statistiske og den naturlige effekt). Også for regioner omfattet af artikel 87, stk. 3, litra c) og regioner, der ikke længere er det, ønsker Regionsudvalget en bedre behandling, samtidig med at den øvre befolkningsgrænse for regionalstøtte respekteres;

4.

at der udarbejdes objektive kriterier og solide juridiske begrundelser for klassifikation af regioner og graduering af regionalstøtten i overensstemmelse med samhørighedsmålene;

5.

at der fastlægges klassificeringskriterier for at tage hensyn til hver enkelt regions særlige karakteristika uanset geografisk placering; denne klassificering bør tilpasses for at tage hensyn til de løbende fremskridt i hver enkelt region;

6.

at der overvejes procentvise bonusser for regioner med naturlige, demografiske eller strukturelle handicap, uanset om de er klassificeret under EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a) eller under artikel 87, stk. 3, litra c);

7.

at der overvejes bonusser inden for de horisontale rammer for regioner i henhold til deres udviklingsniveau og konkurrenceevne (støttede og ikke-støttede regioner);

8.

at retningslinjerne for regionalstøtte koordineres med den horisontale støtte og de prioriterede mål i Lissabon-dagsordenen;

9.

at der i retningslinjerne for regionalstøtte inkluderes sammenhængende kriterier vedrørende støtten til sektorer, som spiller en nøglerolle i regionaludviklingen;

10.

at Kommissionen foretager undersøgelser og analyser af de forskellige situationer i EU's regioner, så dens forslag bygger på retfærdige kriterier;

11.

at støtten til en region indgår i strategiske planer for regionaludvikling;

12.

at der tages hensyn til andre indikatorer for evaluering af regionernes økonomiske situation, f.eks. beskæftigelsesfrekvensen, især hvad angår regioner, som ikke modtager støtte;

13.

at det overvejes at anvende andre former for erhvervsstøtte, der lettere kan tilvejebringes, og som kræver færre offentlige ressourcer;

14.

at der fastsættes højere tærskler for indberetning af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, og at indberetningen sker efterfølgende; disse tjenesteydelser omfatter ikke ydelser, der er anerkendte rettigheder i de nationale forfatninger, og som ikke er økonomiske tjenesteydelser;

15.

at der tages særligt hensyn til nye former for erhvervsstøtte (risikokapital, garantier, kapitalandele, skattelempelser osv.).