This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52004PC0545
Proposal for a Council Regulation amending Regulation (EC) No 2287/2003 as concerns fishing opportunities in Greenland waters
Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2287/2003 for så vidt angår fiskerimuligheder i grønlandske farvande
Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2287/2003 for så vidt angår fiskerimuligheder i grønlandske farvande
/* KOM/2004/0545 endelig udg. */
Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2287/2003 for så vidt angår fiskerimuligheder i grønlandske farvande /* KOM/2004/0545 endelig udg. */
Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 2287/2003 for så vidt angår fiskerimuligheder i grønlandske farvande (forelagt af Kommissionen) BEGRUNDELSE Rådets forordning (EF) nr. 2287/2003 fastsætter for 2004 fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger. Det er nødvendigt at ændre forordningen på grund af internationale aftaler. Den fjerde protokol til fiskeriaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og den danske regering og det grønlandske landsstyre udløber den 31. december 2006. Ifølge artikel 14 i protokollen skulle der dog foretages en midtvejsrevision, som skulle afsluttes senest den 30. juni 2003. Den ændrede protokol dækker perioden fra den 1. januar 2004 til den 31. december 2006. Den finansielle godtgørelse forbliver på 42 820 000 EUR pr. år, men der er nu en klar adskillelse mellem budgetstøtten som godtgørelse for fiskerimulighederne på 31 760 679 EUR og budgetstøtten til strukturreformen af fiskeripolitikken på 11 059 321 EUR. Godtgørelsen for fiskerimulighederne er baseret på bl.a. følgende ændringer: - En forøgelse af kvoterne med 800 t helleflynder og 4 200 t hellefisk i farvandene øst for Grønland og 4 000 t rejer i farvandene vest for Grønland i overensstemmelse med videnskabelig rådgivning - Indførelsen af en kvote på 1 000 t snekrabber i overensstemmelse med videnskabelig rådgivning - Indførelsen af en kvote på 2 000 t for alle bifangster. Der bør træffes de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre aftalen i EF-retsforskrifterne. Rådet opfordres til at vedtage dette forslag så hurtigt så muligt, så fiskerne kan planlægge deres aktiviteter for dette fangstår. Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 2287/2003 for så vidt angår fiskerimuligheder i grønlandske farvande RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik [1], særlig artikel 20, og [1] EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59. ud fra følgende betragtninger: (1) Ved Rådets forordning (EF) nr. 1245/2004 af 28. juni 2004 om indgåelse af protokollen om ændring af den fjerde protokol om betingelserne for det fiskeri, der er fastsat i fiskeriaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side [2], fastsættes der fiskerimuligheder for EF i grønlandske farvande. Der bør træffes de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre aftalen. [2] EUT L 237, 8.7.2004, s.1. (2) Rådets forordning (EF) nr. 2287/2003 af 19. december 2003 om fastsættelse for 2004 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger [3], bør derfor ændres - [3] EUT L 344 af 31.12.3003, s. 1. UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 I bilag IC til forordning (EF) nr. 2287/2003 foretages der ændringer som angivet i bilaget til nærværende forordning. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den [...] På Rådets vegne Formand BILAG I bilagene til forordning (EF) nr. 2287/2003 foretages følgende ændringer: a) Følgende oplysninger indsættes før oplysningerne om skolæst i område V, XIV (grønlandske farvande): >REFERENCE TIL EN GRAFIK> b) Oplysningerne om arten torsk i grønlandske farvande indsættes efter oplysningerne om torsk i område I, II b: >REFERENCE TIL EN GRAFIK> c) Oplysningerne om arten helleflynder i område V, XIV (grønlandske farvande) affattes således: >REFERENCE TIL EN GRAFIK> d) Følgende oplysninger indsættes efter oplysningerne om dybvandsreje i område V, XIV (grønlandske farvande): >REFERENCE TIL EN GRAFIK> e) Oplysningerne om arten hellefisk i område V, XIV (grønlandske farvande) affattes således: >REFERENCE TIL EN GRAFIK> f) Følgende oplysninger indsættes efter oplysningerne om fladfisk i område Vb (færøske farvande): >REFERENCE TIL EN GRAFIK>