30.4.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 110/127

1.1

Taskforcens metode, som går ud på via benchmarking og påvisning af »god praksis« at give anskuelige ideer til forbedring af de beskæftigelsespolitiske foranstaltninger, hilses velkommen. Med henblik på at styrke Europas internationale konkurrenceevne på en måde, som sikrer stabiliteten i samfundet, og skabe mere beskæftigelse finder EØSU følgende af de foranstaltninger, som taskforcen nævner, særlig vigtige:

1.2

EØSU bifalder, at taskforcen også kommer ind på gennemførelsen af de foreslåede reformer. I mange tilfælde bør der netop på det punkt udfoldes større anstrengelser. Offentligheden må i højere grad end hidtil overbevises om, at Europa styrkes og arbejdsmarkedssituationen forbedres takket være økonomisk og socialt afbalancerede reformer.

Dog er der også aspekter i taskforcens rapport, som EØSU stiller sig kritisk til:

1.3

Beskæftigelsens udvikling er for EØSU et centralt tema, hvis videre forløb det vil følge opmærksomt og aktivt. EØSU håber, at der tages hensyn til ovenstående bemærkninger under de videre drøftelser af dette emne.

1.4

Som tidligere fremført flere gange er EØSU overbevist om, at dette kan realiseres ved at inddrage de autonome arbejdsmarkedsparter kraftigt på alle niveauer og i alle den europæiske beskæftigelsesstrategis faser, lige fra udarbejdelsen over gennemførelsen til evalueringen, og ved at inddrage de nationale parlamenter i de nationale procedurer. Skal det kunne lade sig gøre, må der ske en tilpasning af den tidsmæssige afvikling.

2.1

Høj beskæftigelse er et væsentligt element i bæredygtig udvikling i ethvert samfund. Beskæftigelse er en væsentlig forudsætning for at kunne integrere mange forskellige samfundsgrupper i et velfungerende samfundssystem og et væsentligt bidrag til social integration. Den slår bro mellem unge og ældre og mellem mennesker fra forskellige regioner og forskellige samfundslag. I betragtning af den høje arbejdsløshed overalt i Europa er sikring og — kvalitativ som kvantitativ — udbygning af beskæftigelsen en påtrængende opgave.

2.2

Vedvarende høje og nu igen stigende arbejdsløshedstal i mange af EU's medlemsstater fører til presserende økonomiske, samfundsmæssige og sociale problemer. Alle medlemsstaterne opfordres til at lægge den allerstørste vægt på at forbedre situationen på arbejdsmarkedet ved at fremme økonomisk og beskæftigelsesmæssig vækst og afvikle den høje arbejdsløshed. Målet er at realisere de mål for Den Europæiske Union, der blev fastlagt i Lissabon i 2000. De går ud på inden 2010 at gøre Europa til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed. Målsætningen dækker områderne økonomisk vækst (3 % pr. år), arbejdspladser (specielt en beskæftigelsesrate på 70 %) og social samhørighed.

2.2.1

EØSU fastholder sit udsagn om, at der i mange medlemsstater, set i forhold til Lissabon-målene – som det støtter –, fortsat findes betragtelige svage punkter og mangler, navnlig hvad angår beskæftigelsesgraden, bekæmpelsen af arbejdsløsheden og produktiviteten (1). For at kunne afhjælpe dem er det nødvendigt først at gøre sig årsagerne til den nuværende situation klart. Hertil hører faktorer som de teknologiske forandringers tiltagende tempo, der stiller krav om stadig tilpasning af vor viden til nye forudsætninger. En anden faktor er medlemsstaternes utilstrækkelige reaktion på den fremadskridende globalisering, der også tvinger virksomhederne til stadig tiere og stadig hurtigere at tilpasse deres struktur for at kunne bevare konkurrenceevnen. Som et yderligere eksempel kan nævnes de ikke altid dækkende forudsigelser om de fremtidige uddannelseskrav og menneskenes indretten sig efter dem.

2.2.2

For at kunne reagere adækvat på de eksisterende problemer er det nødvendigt navnlig at beskæftige sig med følgende problemkomplekser:

2.3

EØSU bifalder nedsættelsen af den europæiske beskæftigelsestaskforce under ledelse af Wim Kok. Den blev nedsat på Det Europæiske Råds seneste forårstopmøde med det formål at identificere beskæftigelsespolitiske udfordringer og forelægge praktiske reformforslag til brug såvel for EU som medlemsstaterne og dermed også at levere nyt materiale til den europæiske beskæftigelsesstrategi. Den påviser over for regeringerne, at gennemgribende reformer er nødvendige, og opfordrer såvel de nuværende som de kommende medlemsstater til også faktisk at gennemføre disse reformer.

2.3.1

I november 2003 forelagde taskforcen sin rapport, der kommer ind på følgende emner:

2.3.2

Taskforcerapporten identificerer 4 nøglefaktorer, der er nødvendige forudsætninger for at forøge beskæftigelsen og produktiviteten:

2.3.3

EØSU bifalder i mange henseender taskforcens rapport. Taskforcen har foretaget en i vidt omfang afbalanceret analyse af de aktuelle beskæftigelsespolitiske udfordringer. Dog er der forskellige aspekter, som EØSU stiller sig kritisk til.

Taskforcens rapport gør de politiske beslutningstagere i medlemsstaterne og inden for EU klart, hvor stærkt det haster med at indlede og gennemføre reformer, så EU kan realisere målsætningen fra Lissabon om inden år 2010 at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed.

2.4

For at støtte Lissabon-processen er det vigtigt og rigtigt på europæisk plan som led i den europæiske beskæftigelsesstrategi at gennemføre en benchmarking som en læreproces, men at lade kompetencerne forblive hos de enkelte medlemsstater (5). EU kan foreslå en ramme og tilskynde medlemsstaterne til at udfylde den. Ved at identificere problemer på arbejdsmarkederne i EU og koordinere arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger på europæisk plan bidrager den europæiske beskæftigelsesstrategi positivt til at fastlægge en nyttig ramme og at give vigtige impulser til løsning af nationale og lokale udfordringer. Medlemsstaterne opfordres til at lade disse impulser præge deres politik.

2.4.1

Den nye mellemfristede udformning af retningslinjerne for beskæftigelsespolitikken, der har 2010 som tidshorisont, er fornuftig og rigtig (6). Større stabilitet og mere langsigtede perspektiver støtter en politik, der, ved siden af kortsigtede foranstaltninger, også tilstræber en mellemlang- og langsigtet orientering og dermed åbner mulighed for grundlæggende kursændringer. Styrkelsen af kohærens og komplementaritet via den stærkere tidsmæssige sammenknytning af retningslinjerne for beskæftigelsespolitikken og de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik såvel som de øvrige processer i den åbne koordinationsmetode (social integration, pensioner osv.) støtter Lissabon-målsætningerne. Efter EØSU's opfattelse er det vigtigt at tilstræbe yderligere udbygning af den indholdsmæssige sammenkædning af koordinationsprocesserne. Samtidig bør der lægges endnu større vægt på gennemførelsen af retningslinjerne i medlemsstaterne, på resultaterne og på evalueringen. Det må heller ikke overses, at en succesrig europæisk beskæftigelsesstrategi, der fører til øget beskæftigelse, er et væsentligt bidrag til social integration. I den forbindelse understreger EØSU, at de økonomisk-, beskæftigelses- og social- og arbejdsmarkedspolitiske målsætninger, der blev formuleret i Lissabon, hører sammen og ikke kan betragtes isoleret fra hinanden.

2.5

Europa står ikke mindst på grund af den forestående udvidelse på tærsklen til store forandringer. Et indre marked med over 450 mio. mennesker, udviklingen af nye markeder og udbygningen af den grænseoverskridende infrastruktur vil skabe ny økonomisk dynamik i hele Europa og vil også præge udviklingen inden for beskæftigelsen stærkt. Dermed står også EU's beskæftigelsesmæssige målsætninger fra Lissabon over for en stor prøve. Derfor opfordres de nuværende medlemsstater til, også hvad angår beskæftigelsespolitikken, at udforme de nationale retningslinjer, sådan at de er væbnede til de nye udfordringer. Samtidig bør EU ved udformningen af sin beskæftigelsesstrategi være særlig opmærksom på de nye medlemsstaters behov, så disse lande faktisk kan opfylde EU's beskæftigelsesmæssige målsætninger. I de »blandede rådgivende udvalg« har EØSU allerede udførligt behandlet disse emner sammen med repræsentanter for det organiserede civilsamfund i tiltrædelseslandene (7).

3.1

Økonomisk udvikling og beskæftigelsesmæssig udvikling hænger nøje sammen. Økonomisk vækst og et godt investeringsklima er de væsentlige forudsætninger for at skabe nye arbejdspladser og opretholde de allerede eksisterende. Økonomisk succes er forudsætningen for varig skabelse og fastholdelse af arbejdspladser. Et beskæftigelsesvenligt makroøkonomisk policy-mix bestående af penge-, finans- og lønpolitik (under hensyntagen til de forskellige aktørers kompetence og autonomi), der fremmer den internationale konkurrenceevne, er en nødvendig forudsætning for, at den europæiske økonomi igen kan bringes tilbage på den vækstkurs, der gør, at vækst- og beskæftigelsespotentialet i EU udnyttes bedst muligt.

3.2

Med henblik herpå er det efter EØSU's opfattelse nødvendigt at give virksomhederne de rammebetingelser, der kan styrke deres handlekraft og sætte dem i stand til at koncentrere sig om deres hovedopgave og skabe arbejdspladser og samtidig leve op til deres sociale ansvar (8). For at virksomhederne fuldt ud skal kunne udnytte deres muligheder for skabe arbejdspladser, understreger EØSU beskæftigelsestaskforcens forslag om at gøre det lettere at etablere og udvide virksomheder, f.eks. ved at reducere for store administrative og lovgivningsmæssige hindringer for virksomhedsetablering og -drift og ved at tilbyde koncentreret rådgivning og støtte via oprettelse af servicecentre (one-stop-shops).

3.3

Ud over at støtte allerede eksisterende virksomheder, herunder også små og mellemstore virksomheder, bør man efter EØSU's opfattelse også interessere sig særligt for at udvikle iværksætterånd og fremme virksomhedsetablering (9). Grundlaget for en sådan iværksætterånd kan allerede lægges under uddannelsen. I 2000 blev der i Europæisk Charter for Små Virksomheder fastlagt en række vigtige forudsætninger, der må tilvejebringes for at styrke små virksomheder (10). EØSU bifalder, at taskforcen beskæftiger sig intensivt med de forudsætninger, der er nødvendige for at lette etablering af virksomheder. Som rapporten med rette understreger, er det især nødvendigt at reducere den tid og de omkostninger, der er forbundet med at oprette en virksomhed. På det punkt eksisterer der store forskelle mellem medlemsstaterne, som bør afvikles. Rapporten påpeger også en række vigtige betingelser for udvikling af små og mellemstore virksomheder, som f.eks. adgang til finansiering. Desuden bør de små og mellemstore virksomheders store beskæftigelsesmæssige potentiale udnyttes og udvides. I den forbindelse bør man også interessere sig for at fremme beskæftigelsen i mikrovirksomheder. For at gøre det muligt for mennesker at starte selvstændig virksomhed og for at forberede dem herpå, bør interesserede personer have tilbud om relevant uddannelse og støtte, f.eks. i form af koncentreret information hos bestemte instanser. Unge iværksættere bør være opmærksomme på udviklingspotentialet i bestemte sektorer som »plejebranchen« eller »miljøbranchen«. EØSU har allerede påpeget det tiltagende beskæftigelsespotentiale i socialøkonomien (11). EØSU finder også rapportens krav til medlemsstaterne om at fremme iværksætteri og bekæmpe stigmatiseringen i tilfælde af fiasko vigtige.

3.4

Fremme af innovation og forskning og spredning af resultaterne, som taskforcen behandler i rapporten, er også efter EØSU's opfattelse et element, der kan bidrage væsentligt til at forøge tilpasningsevnen og forbedre jobkvaliteten. Den tiltagende økonomiske sammenknytning i en global verden gør evnen til innovation til en vigtig konkurrencemæssig fordel – til gunst for virksomheder og arbejdstagere. Derfor bifalder EØSU taskforcens opfordring til medlemsstaterne om at forøge udgifterne til forskning og udvikling i overensstemmelse med Det Europæiske Råds målsætninger fra marts 2003 (3 % af BNP). Men samtidig må der også skabes et miljø, som begunstiger omsætning af ideer og forskning til innovation.

3.5

Medlemsstaterne opfordres til, under hensyntagen til deres nationale strukturer, at træffe de nødvendige foranstaltninger, for at virksomhederne og arbejdstagerne bedre kan reagere på de stadig hastigere fremadskridende forandringer. Efter EØSU's opfattelse er det vigtigt at finde den rette balance mellem fleksibilitet og sikkerhed på arbejdsmarkederne, for at virksomhederne kan få mulighed for at udbyde mere beskæftigelse, og arbejdstagerne samtidig kan beholde den nødvendige sikkerhed. EØSU bifalder den afbalancerede holdning, taskforcen giver udtryk for i kapitlet »Fremme af fleksibilitet og sikkerhed på arbejdsmarkedet«. Skønt de samfundsmæssige og strukturelle forudsætninger i medlemsstaterne er forskellige, er der dog en række fælles aspekter, som der efter EØSU's opfattelse bør lægges særlig vægt på:

4.1

Med udsagnet om »at gøre arbejde lønsomt« berører taskforcen et vigtigt emne. Skatterne og de sociale ydelser i medlemsstaterne skal indrettes sådan, at det lønner sig for arbejdstagerne at komme ud på arbejdsmarkedet og at blive der og komme fremad. Men en sådan politik kan efter EØSU's opfattelse kun lykkes, hvis den kombineres med foranstaltninger, der øger antallet af arbejdspladser, som er til rådighed, og — som taskforcen nævner — også forhindrer, »at mennesker fanges i dårligt betalte/lavt kvalificerede job eller gentagne arbejdsløshedsperioder«. I den forbindelse er det også vigtigt at overføre sort arbejde til legal beskæftigelse, hvilket kan lade sig gøre ved hjælp af kombinerede kontrol- og tilskyndelsesforanstaltninger og ved at reducere skatterne på arbejde, som EØSU allerede understregede i udtalelsen om den europæiske beskæftigelsesstrategis fremtid (12). Såvel skatterne og de sociale bidrag som de sociale sikringssystemers ydelsesniveau skal indrettes sådan, at hverken de sociale sikringssystemers finansielle soliditet eller statens infrastrukturopgaver kommer i fare.

4.2

Fremme af aktive og forebyggende foranstaltninger for arbejdsløse og ikke-erhvervsaktive er efter EØSU's opfattelse et vigtigt mål. Arbejdsmarkedspolitiske instrumenter må konsekvent sigte på at reintegrere arbejdsløse på det normale arbejdsmarked. Der må lægges særlig vægt på evalueringen af disse foranstaltningen. Samtidig er det vigtigt at tilskynde arbejdsløse til selv at gøre en aktiv indsats for at skaffe et job. Hindringer, der kan stå i vejen for en sådan aktiv indsats, bør ryddes af vejen, bl.a. ved hjælp af skræddersyede tjenesteydelser. Arbejdsformidlingskontorerne har en vigtig rolle at spille i den forbindelse. Nært samarbejde mellem arbejdsformidlingen og virksomhederne må tilstræbes for at lette fleksibel tilpasning til arbejdsmarkedets skiftende behov. EØSU bifalder også taskforcens henstillinger om forebyggelse og aktivering og understreger, at aktive foranstaltninger må foretrækkes for passive i tilfælde af omstrukturering af virksomheder, og dertil hører også information og høring af arbejdstagerne. Hvad angår dette spørgsmål har de europæiske arbejdsmarkedsparter med deres »Orientations for reference in managing change and its social consequences« ydet et første vigtigt bidrag (13), som EØSU hilser velkommen.

4.3

Det havde været ønskeligt, om taskforcen havde beskæftiget sig mere indgående, end tilfældet er, med foranstaltninger til integration af unge på arbejdsmarkedet og til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden. Netop i en vanskelig økonomisk situation, hvor arbejdsmarkedet er anspændt, har unge mennesker brug for tilstrækkelig støtte for at kunne få fodfæste på arbejdsmarkedet. Alle aktører på arbejdsmarkedet opfordres til at tage deres aktuelle bidrag og politik til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden op til overvejelse. Alle uddannelser for unge mennesker, navnlig i traditionelle erhverv, bør omfatte udvikling af færdigheder, der er af betydning i det omsiggribende vidensamfund. Dette emne har EØSU beskæftiget sig indgående med i en række udtalelser (14).

4.4

Bestemte persongrupper, der møder særlige vanskeligheder på arbejdsmarkedet, som f.eks. handicappede eller dårligt uddannede, men også visse grupper af indvandrere, har i mange tilfælde brug for særlige foranstaltninger, der kan gøre det muligt eller lettere for dem at komme ind på eller blive på arbejdsmarkedet. At integrere disse mennesker er en vigtig samfundsopgave. En aktiv integrationspolitik er nødvendig. For at gøre det muligt for disse personer at komme ind på og blive på arbejdsmarkedet, er der ikke alene behov for en bevidsthedsændring i alle samfundsgrupper; der må også tilvejebringes de rette økonomisk-politiske og personalepolitiske rammebetingelser. Ved at uddanne disse mennesker bidrager man på en hensigtsmæssigt måde til, at de kan klare sig. Men det primære mål må her være, at de integreres varigt i alle former for beskæftigelse.

4.5

EØSU bifalder, at taskforcen har drøftet forøgelse af kvindernes erhvervsfrekvens. EØSU opfordrer medlemsstaterne til yderligere at forbedre mulighederne for at forene familieliv og erhvervsaktivitet. I Lissabon satte man sig som mål at hæve kvindernes erhvervsfrekvens fra 54 % (i 2000) til 60 %. For at nå dette mål må rammebetingelserne forbedres for at gøre det muligt for kvinder at påtage sig et job. Det er en samfundsopgave. Navnlig i at skabe børnepasningsmuligheder ligger der en chance for at forlige de familie- og arbejdsmæssige forpligtelser med hinanden, så kvinderne kan blive på arbejdsmarkedet eller hurtigt vende tilbage til det efter en pause. EØSU bifalder derfor Det Europæiske Råds opfordring til medlemsstaterne om at fjerne de hindringer, der afholder kvinder fra deltagelse på arbejdsmarkedet og til at stille børnepasningsmuligheder til rådighed (15). Det samme gælder taskforcens udsagn om, at offentlige instanser skal sikre, at sådanne tjenesteydelser gøres tilgængelige for den brede offentlighed til en overkommelig pris. Desuden er det vigtigt, at taskforcen også nævner fleksible muligheder med hensyn til arbejdstid, som f.eks. deltidsarbejde. Samtidig opfordres arbejdsmarkedets parter til i deres overenskomster at tage hensyn til princippet om ligebehandling af mænd og kvinder.

4.6

Eftersom den erhvervsaktive befolkning svinder ind og aldres, er medlemsstaterne mere end nogensinde henvist til ældre arbejdstageres viden, erfaring og kunnen for i det lange løb at opretholde innovations- og konkurrenceevnen. Fremme af aktiv aldring er et vigtigt anliggende for EØSU. Det bifalder taskforcens forslag om at skabe incitamenter såvel for arbejdstagerne til at gå senere på pension som for arbejdsgiverne til at ansætte og beholde ældre arbejdstagere. For faktisk at realisere det, må der skabes økonomiske og politiske rammebetingelser, der styrker tilskyndelserne til en længere erhvervskarriere og samtidig gør det lettere for virksomhederne at beskæftige ældre arbejdstagere. For at fremme beskæftigelse af ældre arbejdstagere, kræves der et arbejdsmarked, der gør det muligt at beskæftige dem, hvilket kræver en aktiv indsats af alle arbejdsmarkedets aktører, hvortil også hører videreuddannelse til forbedring af deres kvalifikationer og fleksibel arbejdstilrettelæggelse, som det fremgår af en undersøgelse fra Dublin-instituttet (16). Man bør også være opmærksom på at opretholde de ældre arbejdstageres arbejdsevne. I den forbindelse er det lige så vigtigt at afpasse arbejdstilrettelæggelse og personaleadministration efter de ældres behov som at træffe egnede foranstaltninger vedrørende sikkerhed og sundhed (17).

4.7

I forbindelse med den skrumpende erhvervsaktive befolkning i Europa har EØSU for nylig også peget på den rolle, som indvandrere kan spille ved at sikre tilstrækkeligt potentiale af kvalificeret arbejdskraft på arbejdsmarkedet (18).

5.1

En god skolemæssig og faglig uddannelse er porten til en succesrig faglig karriere. Europa er ved at ændre sig til et videnbaseret samfund. EØSU har tidligere gentagne gange kraftigt understreget uddannelsens betydning (19). EØSU bifalder, at taskforcen lægger særlig vægt på uddannelse. Uddannelsens grundlag lægges i skolen. Som taskforcen med rette understreger, er det særdeles vigtigt, at antallet af elever, der forlader skolen uden tilstrækkelige kvalifikationer og færdigheder, reduceres, så de unge mennesker i det mindste har de grundlæggende kvalifikationer, der skal til for med held at starte i erhvervslivet. For at sikre det må skolen gøres mere attraktiv, uden at det går ud over kvaliteten. Også inden for erhvervsuddannelsen, hvor arbejdsmarkedets parter traditionelt spiller en vigtig rolle, er der brug for et effektivt system, der ved siden af de generelle uddannelsespolitiske målsætninger også orienterer sig ud fra arbejdsmarkedets krav.

5.2

EØSU er tilhænger af, at den højere uddannelse udbygges yderligere. Taskforcens forslag om at give en større del af befolkningen adgang til de højere læreanstalter er prisværdigt. Men det må ikke føre til forringelse af de højere uddannelsers kvalitet. Et andet vigtigt skridt er at få skabt et europæisk »højere uddannelsesrum«. EØSU har for længst krævet bestræbelserne for at opbygge et europæiske uddannelsesrum intensiveret. (20) Kvalifikationer må være transparente både på europæisk plan og internationalt. Derfor bifalder EØSU de europæiske videnskabsministres beslutning (21) om i løbet af de nærmeste år at gøre alvor af at indføre de internationalt anerkendte universitetsgrader »Master« og »Bachelor«. For at gøre det lettere for kandidater fra de højere læreanstalter at finde arbejde er det nødvendigt at undersøge, om studieplanerne er relevante i forhold til det aktuelle erhvervsliv.

5.3

Livslang læring spiller en vigtig rolle for alle grupper af arbejdstagere. Begrebet livslang læring dækker en livslang systematisk og aktiv uddannelsesmæssig bestræbelse fra de europæiske borgeres side på at leve op til det daglige livs krav i vore dage (22). Foruden arbejdstageren selv har virksomhederne også interesse i at anerkende og udbygge faglige kvalifikationer. EØSU bifalder, at taskforcen også regner med det offentlige som en relevant aktør på dette område. Også arbejdsmarkedets parter spiller en vigtig rolle. Af det forhold, at fordelene ved livslang læring tilfalder såvel arbejdstagerne som virksomhederne og samfundet som sådant, følger et delt ansvar for den livslange læring og for udgifterne til den. Ud- og videreuddannelse af høj kvalitet, som giver arbejdstagerne mulighed for at erhverve de nødvendige kompetencer, begrænser risikoen for arbejdsløshed, forøger chancen for beskæftigelse og modvirker dermed også social udstødelse. Investeringer i bedre uddannelse og strategier for livslang læring er af stor betydning for den fremtidige konkurrenceevne i Europa og spiller derfor med rette også en fremtrædende rolle i den europæiske beskæftigelsesstrategi. For at forbedre arbejdstagernes karrieremuligheder og øge deres chancer på arbejdsmarkedet er det nødvendigt at styrke ud- og videreuddannelsen med henblik på at formidle de relevante kompetencer. EØSU bifalder, at arbejdsmarkedets parter har tilsluttet sig dette i »Aktionsrammer for livslang videreudvikling af færdigheder og kvalifikationer« (23).