Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52003SC1120

Udkast til afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg om ændring af bilag XIII (transport) til EØS-aftalen - Udkast til Fællesskabets fælles stillingtagen

/* SEK/2003/1120 endelig udg. */

Please be aware that this draft act does not constitute the final position of the institution.

52003SC1120

Udkast til afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg om ændring af bilag XIII (transport) til EØS-aftalen - Udkast til Fællesskabets fælles stillingtagen /* SEK/2003/1120 endelig udg. */


Udkast til AFGØRELSE TRUFFET AF DET BLANDEDE EØS-UDVALG om ændring af bilag XIII (transport) til EØS-aftalen - Udkast til Fællesskabets fælles stillingtagen

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. For at sikre retssikkerheden og homogenitet på det retslige område indarbejder Det Blandede EØS-udvalg al relevant fællesskabslovgivning i EØS-aftalen, så snart lovgivningen er vedtaget.

2. Det Blandede EØS-udvalg bør derfor vedtage vedføjede afgørelse til ændring af bilag XXI til EØS-aftalen ved tilføjelse af nylig vedtaget fællesskabslovgivning på transportområdet. Afgørelsen vedrører:

32002 L 0025: Kommissionens direktiv 2002/25/EF 5. marts 2002 om ændring af Rådets direktiv 98/18/EF om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe.

3. Forslaget giver Norge mulighed for at bibeholde den nuværende lovgivning, der fastsætter, at ethvert passagerskib med maskinrum over 500 m3 skal være forsynet med fast anbragte lokale brandbekæmpelsesanlæg, uden hensyn til det antal passagerer, som skibet har ret til at befordre. Forordningen finder kun anvendelse for skibe, som fører norsk flag, og som anvendes til transport på indre vandveje.

4. Artikel 1, stk. 3, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 2894/94 om visse gennemførelsesbestemmelser til EØS-aftalen bestemmer, at Rådet fastlægger Fællesskabets holdning til afgørelser, der udvider fællesskabslovgivningen ved hjælp af substansændringer.

5. Udkastet til afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg forelægges Rådet til godkendelse. Kommissionen håber at kunne fremlægge Fællesskabets holdning i Det Blandede EØS-udvalg i november 2003.

Udkast til AFGØRELSE TRUFFET AF DET BLANDEDE EØS-UDVALG om ændring af bilag XIII (transport) til EØS-aftalen

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR -

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt 'aftalen', særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Bilag XIII til aftalen blev ændret ved afgørelse nr. ... truffet af Det Blandede EØS-udvalg den ... [1].

[1] EFT L ...

(2) Kommissionens direktiv 2002/25/EF af 5. marts 2002 om ændring af Rådets direktiv 98/18/EF om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe [2] skal indarbejdes i aftalen -

[2] EFT L 98 af 15.4.2002, s. 1.

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende tekst indføjes i punkt 56f (Rådets direktiv 98/18/EF) i bilag XIII til aftalen:

', som ændret ved:

- 32002 L 0025: Kommissionens direktiv 2002/25/EF af 5. marts 2002 (EFT L 98 af 15.4.2002, s. 1).'

Direktivets bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med følgende tilpasning:

Uanset forpligtelserne i bilag I, kapitel II-2, del A, pkt. 6.9, kan Norge bibeholde sin ordning om, at passagerskibe med maskinrum over 500 m³ skal være forsynet med fast anbragte lokale brandbekæmpelsesanlæg, uden hensyn til det antal passagerer, som skibet har ret til at befordre.'

Artikel 2

Teksterne til direktiv 2002/25/EF på islandsk og norsk, som offentliggøres i EØS-tillægget til Den Europæiske Unions Tidende, er autentiske.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den [...], forudsat at Det Blandede EØS-udvalg har modtaget alle nødvendige meddelelser, jf. aftalens artikel 103, stk. 1 [3].

[3] [Ingen forfatningsmæssige krav angivet.] [Forfatningsmæssige krav angivet.]

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, [...].

På vegne af Det Blandede EØS-Udvalg

Formand

Sekretærer Det Blandede EØS-udvalg

Top