52003PC0577

Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den officielle kontrol af animalske produkter til konsum (forelagt af Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2)

BEGRUNDELSE

I. PROCEDURE

1. Den 11. juli 2002 vedtog Kommissionen sit forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den officielle kontrol af animalske produkter til konsum [KOM(2002) 377 endelig]. Forslaget blev sendt til Rådet og Europa-Parlamentet samme dag med henblik på vedtagelse i overensstemmelse med traktatens artikel 251.

2. Den 5. juni 2003 afgav Europa-Parlamentet udtalelse om forslaget ved førstebehandlingen.

3. Med nærværende forslag ændres det oprindelige forslag for at tage hensyn til de af Europa-Parlamentets ændringsforslag, som Kommissionen kunne acceptere.

4. Europa-Parlamentet vedtog 136 ændringsforslag til det oprindelige forslag. Kommissionen oplyste på plenarmødet den 6. juni 2003, at den kunne acceptere over halvdelen af ændringsforslagene, enten fuldt ud eller delvis og med redaktionelle ændringer. De ændringsforslag, som Kommissionen ikke kan acceptere, er som følger: 2, 4, 6, 10, 14, 15, 21 (sjette afsnit), 25, 30, 31, 33, 36, 37, 38, 44, 46, 55, 58, 59, 60, 62, 63, 64, 65, 67, 68, 69, 70, 71, 72, 73, 75, 76, 77, 78, 80, 81, 83, 86, 87 (den midterste del), 88 (første del), 90, 100, 101, 102, 103, 105, 106, 107, 109, 112, 114, 117, 118, 119, 122 (første del), 123, 125, 126, 127, 128, 129, 135, 136, 137, 139, 140 og 143.

5. De ændringsforslag, som er indarbejdet i det ændrede forslag, er angivet med fede typer og understreget. En række ændringsforslag er blevet omformuleret for at sikre en konsekvent terminologi i hele forslaget eller for at bringe teksten på linje med Rådets praksis. Nummereringen af artiklerne er blevet tilpasset for at tage hensyn til en række af ændringerne.

II. FORMÅL MED FORSLAGET

6. Forslaget vedrører omarbejdning og modernisering af specifikke fællesskabsbestemmelser om den officielle kontrol af animalske fødevarer. Forslaget indeholder specifikke regler for den officielle kontrol af kød og kødprodukter, levende toskallede bløddyr, fiskerivarer samt mælk og mejeriprodukter. Forslaget er en del af pakken af forslag vedrørende omarbejdning af EF-hygiejnebestemmelserne (forslag KOM(2000) 438 endelig).

7. Hovedformålet med forslaget er at sikre, at de gældende bestemmelser på området i højere grad er baseret på videnskabelige data og risikoanalyser, samt at bringe dem på linje med de hygiejnebestemmelser, der skal gælde for branchens aktører, og som foreslås i de øvrige dele af pakken vedrørende omarbejdning af hygiejnebestemmelserne.

III. KORT GENNEMGANG AF EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG

Tekniske og redaktionelle ændringsforslag

8. Mange af ændringsforslagene tager sigte på at forbedre forslaget fra et teknisk og redaktionelt synspunkt. Det drejer sig om ændringsforslag 1, 5, 7, 8, 9, 13, 14, 16, 17, 18, 20, 22, 23, 24, 26, 39, 40, 41, 42, 43, 44, 45, 46, 50, 53, 54, 55, 56, 58, 59, 66, 67, 74, 76, 78, 79, 84, 104, 105, 106, 108, 110, 111, 112, 113, 114, 115, 117, 118, 129 og 137.

9. Kommissionen ser positivt på de fleste af disse ændringsforslag (i visse tilfælde på betingelse af redaktionelle ændringer). Visse af forslagene indebærer imidlertid en unødig stramning af kravene i det oprindelige forslag. I andre tilfælde er der inden for rammerne af arbejdet i Rådet foreslået mere passende formuleringer. Disse ændringsforslag bør derfor afvises. Der er tale om følgende: 2, 14, 44, 46, 55, 58, 59, 67, 68, 69, 75, 76, 77, 78, 80, 105, 106, 112, 114, 117, 118, 119, 128, 129 og 137.

Overførsel af krav fra bilag til artikler (artikel 4)

10. Formålet med ændringsforslag 21 er at sikre, at alle grundlæggende krav vedrørende den officielle kontrol af kød er indeholdt i artiklerne. Dette ville garantere retssikkerheden for fødevarevirksomheder. Ændringsforslag 21 kan principielt accepteres efter visse redaktionelle ændringer. Sjette afsnit i ændringsforslaget kan imidlertid ikke accepteres, da det er i strid med Kommissionen politik, for så vidt angår brug af virksomheders personale til visse kontrolaktiviteter.

Sammenhæng med den fremtidige forordning om offentlig foderstof- og fødevarekontrol

11. Ændringsforslag 4, 25 og 70 vedrører spørgsmål, der er omfattet af Kommissionens forslag til forordning om offentlig foderstof- og fødevarekontrol [KOM(2003) 52 endelig], navnlig udgifter, klageadgang samt i mindre grad pålæggelse af sanktioner. Disse ændringsforslag kan ikke accepteres, idet de pågældende spørgsmål bør behandles inden for rammerne af den foreslåede forordning om offentlig foderstof- og fødevarekontrol.

Fleksibilitet for små virksomheder (betragtning 9 og artikel 16)

12. Tre ændringsforslag (3, 15 og 138) tager sigte på at indføre mere fleksibilitet i den officielle kontrol af små kødvirksomheder.

13. Ændringsforslag 3 og 138 kan accepteres (efter visse redaktionelle ændringer), eftersom de vedrører den fleksibilitet, man enedes om at tilstræbe inden for rammerne af den politiske enighed (i Rådet) om andre dele af pakken af forslag vedrørende omarbejdning af EF-hygiejnebestemmelserne [forslag KOM(2000) 438 endelig]. Ændringsforslag 15 kan ikke accepteres, da det indebærer indførelse af begrebet "små håndværksmæssige virksomheder", hvilket er i strid med Kommissionens almindelige fødevaresikkerhedspolitik.

Komitologi (artikel 17, artikel 18 og bilag I, kapitel 3, afsnit IX.G)

14. Der er fremsat en række ændringsforslag vedrørende komitologi. Med ændringsforslag 38 fjernes komitologimuligheden, som dog til dels åbnes igen med forslag 116, 120 og 131 (og visse andre ændringsforslag, som behandles i det følgende) og frem for alt ændringsforslag 130.

15. Ændringsforslag 38 kan ikke accepteres, da det fratager Kommissionen muligheden for at vedtage gennemførelsesbestemmelser og at ændre i bilagene. Ændringsforslag 116, 120 og 131 kan principielt accepteres fuldt ud eller delvis efter visse redaktionelle ændringer. Kommissionen hilser ændringsforslag 130 velkommen, da det på ny giver Kommissionen mulighed for at vedtage gennemførelsesbestemmelser eller at ændre visse bestemmelser via komitologiproceduren.

Import (artikel 8-15)

16. Ændringsforslag 27, 28, 29, 30, 31, 32, 33, 34, 35, 36 og 37 sigter mod at få indarbejdet importrelaterede krav i teksten, som før var indeholdt i "Hygiejne 2"-forslaget. Dette er i princippet i tråd med Kommissionens og Rådets tilgang. De detaljerede krav i disse ændringsforslag er dog ikke altid i overensstemmelse med Kommissionens og Rådets synsvinkel, og i nogle tilfælde overlapper de Kommissionens forslag vedrørende offentlig foderstof- og fødevarekontrol. Ændringsforslag 30, 31, 33, 36 og 37 kan således ikke accepteres. Hvad angår de øvrige ændringsforslag, er der behov for en omfattende omformulering.

Information om fødevarekæden (bilag I, kapitel 1, afsnit I.2.A)

17. En række ændringsforslag sigter mod at skabe fleksibilitet i systemet for information om fødevarekæden (oplysninger fra bedriften, som skal ledsage dyr til slagtning). Dette gælder ændringsforslag 47, 48, 49, 51, 71, 72, 73, 101, 102, 103 og 107.

18. Ændringsforslag 47, 48, 49 og 51 kan accepteres. Derimod ville ændringsforslag 71, 72, 73, 101, 102, 103 og 107 udvande systemet og gøre det ineffektivt. Dette gælder blandt andet identifikation af dyr, idet disse principielt ikke bør slagtes med henblik på konsum, hvis deres identitet ikke kan fastslås. Disse ændringsforslag kan derfor ikke accepteres.

Sundhedsmærkning (bilag I, kapitel 1, afsnit I.2.G, punkt 3)

19. I overensstemmelse med den politiske enighed i Rådet om "Hygiejne 2" er det blevet besluttet, at sundhedsmærkning skal være begrænset til rødt kød (hvilket betyder, at fjerkræ og kaniner ikke er omfattet) på slagterierne, idet man har vurderet, at systematisk officiel kontrol af hver enkelt slagtekrop kun var nødvendig på dette niveau.

20. Ændringsforslag 60, 62, 63, 64 og 65 kan ikke accepteres, da de ikke er i tråd med denne strategi. Ændringsforslag 61 kan delvis accepteres efter redaktionelle ændringer, fordi det bringer visse aspekter af sundhedsmærkning på linje med de faktiske forhold på slagterierne.

Besigtigelse efter slagtning (bilag I, kapitel 3, afsnit IV.B, punkt 2)

21. Kommissionens tekst omfattede på grundlag af videnskabelig rådgivning (Den Videnskabelige Komité for Veterinærforanstaltninger med henblik på Folkesundheden) muligheden for besigtigelse efter slagtning af visse kategorier af slagtesvin. Med ændringsforslag 109 fjernes denne mulighed. Ændringsforslag 109 kan derfor ikke accepteres.

Inddragelse af virksomhedens personale i kontrolaktiviteter (artikel 4)

22. Kommissionens tekst åbner mulighed for, at virksomhedens personale inddrages i visse kontrolaktiviteter. Der er vedtaget en række ændringsforslag, som sigter mod i meget vid udstrækning at bringe dette personale ind under den kompetente myndigheds kompetence. Kommissionen er af den opfattelse, at disse to størrelser skal holdes adskilt. Ændringsforslag 81, 83 og 87 (delvis) kan derfor ikke accepteres.

23. Resten af ændringsforslag 87 kan dog accepteres, idet Kommissionen kan tilslutte sig, at der indføres visse supplerende krav til de virksomheder, der bruger deres personale til udførelse af kontrolaktiviteter. Ændringsforslag 100 kan ikke accepteres, da det fjerner noget af den nødvendige fleksibilitet i uddannelsen af virksomhedernes personale.

24. Der er vedtaget en række ændringsforslag, som begrænser anvendelsen af virksomhedernes personale ganske betydeligt. Disse forslag kan ikke accepteres. Der er tale om ændringsforslag 127, 135, 136, 139 og 140.

Embedsdyrlægens tilstedeværelse (bilag I, kapitel 2, afsnit II, punkt 2, litra a), første afsnit

25. Ændringsforslag 85 kan, på betingelse af visse redaktionelle ændringer, accepteres, da det af dette forslag fremgår, at vurderingen af, om embedsdyrlægens tilstedeværelse på små slagterier er påkrævet, skal baseres på en risikoanalyse. Dette er i overensstemmelse med Kommissionens oprindelige forslag.

Uddannelse (bilag I, kapitel 2, afsnit IV.A)

26. Miljøudvalget har vedtaget en lang række ændringsforslag vedrørende uddannelseskravene til embedsdyrlæger og officielle medhjælpere. Der er tale om ændringsforslag 88, 89, 90, 91, 92, 93, 94, 95, 96, 97, 98 og 99. Disse er næsten alle af meget teknisk art. Visse af forslagene sigter imidlertid mod at skabe fleksibilitet, for så vidt angår uddannelseskravene til dyrlæger, der allerede arbejder eller beskæftiger sig med små håndværksvirksomheder.

27. Næsten alle ændringsforslagene kan accepteres, da de indebærer indarbejdelse af tekniske specifikationer, som mere eller mindre er i tråd med den almindelige fødevaresikkerhedspolitik. Ændringsforslag 88 (delvis) og 90 kan ikke accepteres, idet de tager sigte på at øge fleksibiliteten i uddannelsen af dyrlæger - en fleksibilitet, som allerede er sikret med Kommissionens oprindelige forslag.

Levende toskallede bløddyr og fiskerivarer (bilag II, afsnit I, punkt 4, litra b) og c), samt bilag III, punkt 1)

28. Der er fremsat en række ændringsforslag, som specifikt vedrører levende toskallede bløddyr og fiskerivarer. De fleste af forslagene vedrører spørgsmålet om forekomsten af marine biotoksiner i bløddyr. Dette gælder ændringsforslag 6, 121, 122, 123, 124, 125 og 126. Kommissionen hilser ændringsforslag 121 og 124 velkommen, da de indeholder nyttige specifikationer.

29. Ændringsforslag 6, 122 (delvis) og 123 kan ikke accepteres, idet de indebærer en unødvendig svækkelse af bestemmelserne vedrørende marine biotoksiner. Ændringsforslag 125 kan ikke accepteres, fordi det indeholder en specifikation, som kan give anledning til forvirring. Ændringsforslag 126 kan ikke accepteres, da det begrænser den kompetente myndigheds handlefrihed i tilfælde af risici unødigt.

Diverse

30. Denne overskrift omfatter de ændringsforslag, der er fremsat om diverse andre emner. Ændringsforslag 11 og 12 vedrører forordningens anvendelsesområde (artikel 1), forslag 19 vedrører formidling af listerne over autoriserede virksomheder (artikel 3, stk. 3), forslag 52 dyrevelfærd (bilag I, kapitel 1, afsnit I.2.C), forslag 57 nødslagtning (bilag I, kapitel 1, afsnit I.2.D, punkt 6), forslag 82 officielle medhjælperes opgaver (bilag I, kapitel 2, afsnit I, litra b)), forslag 110 den autoriserede dyrlæge (bilag I, kapitel 3, afsnit VII.B, punkt 3), forslag 132 og 133 'udtalt kønslugt' i svinekød (bilag I, kapitel 1, afsnit II.E, litra p)), og forslag 134 den kompetente myndigheds tilstedeværelse på opskæringsvirksomheder (bilag I, kapitel 2, afsnit II, punkt 5).

31. Der er foretaget visse tekniske ændringer i teksten for at sikre, at den i højere grad er i overensstemmelse med den interinstitutionelle overenskomst af 22. december 1998 om fælles retningslinjer for EF-lovgivningens affattelse (EFT C 73 af 17.3.1999, s. 1), der er udarbejdet i henhold til erklæring nr. 39 om kvaliteten af EF-lovgivningens affattelse, der er knyttet som bilag til slutakten til Amsterdam-traktaten. I overensstemmelse med overenskomstens litra b) og g) er teksten blevet revideret for at tage hensyn til de fælles retningslinjer og den fælles praktiske vejledning, der er udarbejdet i henhold til overenskomstens litra a).

Konklusion

I henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2, ændrer Kommissionen sit forslag som angivet ovenfor.

2002/0141 (COD)

Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den officielle kontrol af animalske produkter til konsum

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 152, stk. 4, litra b),

under henvisning til forslag fra Kommissionen [1],

[1] EUT C [...] af [...], s. [...].

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg [2],

[2] EUT C [...] af [...], s. [...].

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget [3],

[3] EUT C [...] af [...], s. [...].

efter proceduren i traktatens artikel 251 [4], og

[4] EUT C [...] af [...], s. [...].

ud fra følgende betragtninger:

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../... af ... om fødevarehygiejne [5] indeholder almindelige hygiejnebestemmelser for alle fødevarer, mens der i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../... af .... om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer [6] er fastsat særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer.

[5] EUT C [...] af [...], s. [...].

[6] EUT C [...] af [...], s. [...].

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../... af ... om officiel foderstof- og fødevarekontrol [7] indeholder almindelige bestemmelser om gennemførelsen af officiel kontrol af fødevarer.

[7] EUT C [...] af [...], s. [...].

(3) I Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 fastsættes dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum [8].

[8] EFT L 18 af 23.1.2003.

(4) Med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 fastlægges sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum [9].

[9] EFT L 273 af 10.10.2002, s. 1.

(5) Ud over de almindelige bestemmelser om gennemførelsen af officiel kontrol af fødevarer bør der fastsættes nærmere regler for den officielle kontrol med animalske produkter for at tage hensyn til de særlige aspekter i forbindelse med sådanne produkter.

(6) Officiel kontrol af animalske produkter bør omfatte alle aspekter af betydning for beskyttelse af menneskers sundhed og dyrs sundhed og velfærd. Kontrollen bør baseres på de nyeste foreliggende oplysninger og bør derfor tilpasses, efterhånden som der foreligger nye oplysninger.

(7) Fællesskabets forskrifter om fødevaresikkerhed bør bygge på et godt videnskabeligt grundlag. Derfor bør Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet høres, når det er nødvendigt.

(8) Den officielle kontrols art og omfang bør bygge på en vurdering af sundhedsrisici for mennesker og dyr, dyrevelfærdsaspekter og aspekter vedrørende produktets egnethed til dyretypen og -kategorien, procestypen og den pågældende leder af en fødevarevirksomhed.

(9) Der bør med den officielle kontrol tages hensyn til behovet for fleksibilitet, for så vidt angår traditionel produktion, fjerntliggende områder og strukturkrav, jf. forordning (EF) nr. .../... [om fødevarehygiejne] og forordning (EF) nr. .../... [om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer]. Anvendelsen af de fleksible bestemmelser må ikke føre til et lavere generelt hygiejneniveau.

(10) Der bør gennemføres officiel kontrol af kødproduktionen for at sikre, at hygiejnebestemmelserne overholdes permanent, og at de kriterier og mål, der er fastsat i fællesskabsbestemmelserne, overholdes af lederne af fødevarevirksomheder. Den officielle kontrol bør omfatte tilsyn med fødevarevirksomhedsledernes aktiviteter, herunder god hygiejnepraksis og anvendelse af HACCP-procedurer (Hazard analysis and critical control points), samt inspektion.

(11) Der bør gennemføres officiel kontrol af produktionen af levende toskallede bløddyr og fiskerivarer for at efterprøve, om de kriterier og mål, der er fastsat i fællesskabsbestemmelserne, overholdes. Den officielle kontrol af produktionen af levende toskallede bløddyr bør bl.a. fokusere på produktions- og genudlægningsområder for toskallede bløddyr og på slutproduktet.

(12) Der bør endvidere gennemføres officiel kontrol af produktionen af mælk og mejeriprodukter for at efterprøve, om de kriterier og mål, der er fastsat i fællesskabsbestemmelserne, overholdes. Den officielle kontrol af produktionen af mælk og mejeriprodukter bør bl.a. fokusere på mælkeproducerende bedrifter, rå mælk efter indsamling og mejeriprodukter.

(13) For at sikre, at animalske produkter, der importeres til Fællesskabet, opfylder fællesskabsbestemmelserne om fødevarer og foder, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 [10], eller betingelser, som Fællesskabet har anerkendt som mindst svarende hertil, er det hensigtsmæssigt at fastsætte særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den officielle kontrol af importen af disse produkter.

[10] EFT L 31 af 1.2.2002, s. 31.

(14) De foranstaltninger, der skal træffes til gennemførelse af denne forordning, bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen [11].

[11] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(15) Det er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet både nødvendigt og hensigtsmæssigt for opfyldelsen af de i denne forordning opstillede mål at fastsætte bestemmelser for tekniske spørgsmål vedrørende officiel kontrol. I overensstemmelse med traktatens artikel 5, stk. 3, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

Formål, anvendelsesområde og definitioner

Artikel 1 Formål og anvendelsesområde

I denne forordning fastsættes særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den officielle kontrol af animalske produkter til konsum, som supplerer bestemmelserne i [Europa-Parlamentets og Rådets] forordning (EF) nr. .../... [af ... om officiel foderstof- og fødevarekontrol].

Den gælder kun for officiel kontrol af aktiviteter udøvet af ledere af fødevarevirksomheder og personer, der er omfattet af forordning (EF) nr. .../... [om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer].

Anvendelsen af denne forordning berører ikke dyresundhedsbestemmelserne vedrørende indførsel af animalske produkter til konsum i Rådets direktiv 2002/99/EF.

Artikel 2 Definitioner

1. Ved anvendelsen af nærværende forordning finder definitionerne i følgende forordninger tilsvarende anvendelse:

a) forordning (EF) nr. 178/2002

b) forordning (EF) nr. .../... [om officiel foderstof- og fødevarekontrol]

c) forordning (EF) nr. .../... [om fødevarehygiejne]

d) forordning (EF) nr. .../... [om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer]

e) forordning (EF) nr. 1774/2002.

2. Endvidere forstås ved:

a) "embedsdyrlæge": en dyrlæge, der i henhold til artikel 8, stk. 1, er kvalificeret til at fungere som sådan, og som er udpeget af den ansvarlige myndighed

b) "autoriseret dyrlæge": en dyrlæge, som af den ansvarlige myndighed er udpeget til på myndighedens vegne at foretage specifik officiel kontrol

c) "officiel medhjælper": en embedsmand, der i henhold til artikel 8, stk. 1, er kvalificeret til at fungere som sådan, og som er udpeget af den ansvarlige myndighed og arbejder under embedsdyrlægens tilsyn og ansvar

d) "sundhedsmærke": et mærke, der anbringes af embedsdyrlægen eller under hans ansvar, og som viser, at bestemmelserne i denne forordning er overholdt.

KAPITEL II

OFFICIEL KONTROL AF FÆLLESSKABSVIRKSOMHEDER

Artikel 3 Autorisation af virksomheder

1. Hvis der i fællesskabsbestemmelserne eller de nationale bestemmelser er krav om, at virksomheder skal autoriseres, gennemfører den ansvarlige myndighed et besøg på stedet.

Den kompetente myndighed autoriserer kun virksomheder, hvis det er dokumenteret, at de overholder de relevante krav i forordning (EF) nr. .../... [om fødevarehygiejne] og (EF) nr. .../... [om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer] samt andre relevante krav i fødevarelovgivningen.

Den kompetente myndighed kan give betinget autorisation til nystartede virksomheder, hvis det ved et besøg på stedet konstateres, at alle krav i denne forordning til infrastrukturer og udstyr er overholdt.

Der gives kun endelig autorisation, hvis det ved endnu et besøg på stedet senest tre måneder efter datoen for den betingede autorisation konstateres, at de øvrige krav i de relevante foder- og fødevarebestemmelser er overholdt.

2. Autoriserede virksomheder tildeles et autorisationsnummer, som suppleres med koder for de typer animalske produkter, der fremstilles.

For engrosmarkeder kan autorisationsnummeret suppleres med et sekundært nummer, der angiver enheder eller grupper af enheder, som sælger eller fremstiller animalske produkter.

3. Medlemsstaterne fører ajourførte lister over autoriserede virksomheder med disses autorisationsnumre.

Medlemsstaterne gør disse lister tilgængelige for andre medlemsstater og for offentligheden i en form, som kan fastlægges efter proceduren i artikel 19, stk. 2.

Artikel 4 Fersk kød

Medlemsstaterne sørger for, at der føres officiel kontrol af fersk kød i overensstemmelse med bilag I. I den henseende gælder følgende:

1. Embedsdyrlæger og officielle medhjælpere skal være kvalificerede og uddannes i overensstemmelse med bilag I, kapitel 2, afsnit IV.

2. Embedsdyrlægen fører i overensstemmelse med bilag I, kapitel 1, afsnit I.I.1, tilsyn med slagterier, vildthåndteringsvirksomheder og opskæringsvirksomheder, som afsætter fersk kød, idet tilsynet især omfatter:

a) god hygiejnepraksis

b) HACCP-procedurerne (Hazard analysis and critical control points).

3. Embedsdyrlægen fører i overensstemmelse med bilag I, kapitel 1, afsnit I.I.2, samt bestemmelserne i bilag I, kapitel 3, tilsyn med slagterier, vildthåndteringsvirksomheder og opskæringsvirksomheder, som afsætter fersk kød, navnlig for så vidt angår:

a) information om fødevarekæden

b) undersøgelser før slagtning

c) dyrevelfærd

d) undersøgelser efter slagtning

e) specificeret risikomateriale og andre animalske biprodukter

f) laboratorieundersøgelser.

4. Slagtekroppe af tamhovdyr, opdrættet hårvildt bortset fra lagomorfer og vildtlevende storvildt samt halve kroppe, fjerdinger og udskæringer, der er fremkommet ved opskæring af halve kroppe i tre engrosudskæringer, sundhedsmærkes på slagterier og i vildthåndteringsvirksomheder i overensstemmelse med bilag I, kapitel 1, afsnit I.I.2.

Sundhedsmærket anbringes af embedsdyrlægen eller under hans ansvar, når der er foretaget officiel kontrol, som ikke har vist nogen mangler, der ville gøre kødet uegnet til konsum.

5. Efter at have foretaget den i nr. 2 og 3 beskrevne kontrol træffer embedsdyrlægen de fornødne foranstaltninger i overensstemmelse med bilag I, kapitel 1, afsnit I.2.H og afsnit II. Disse omfatter blandt andet:

a) meddelelse af undersøgelsesresultaterne

b) beslutninger om information om fødevarekæden

c) beslutninger om levende dyr

d) beslutninger om dyrevelfærd

e) beslutninger om kød.

6. Officielle medhjælpere kan bistå embedsdyrlægen med den officielle kontrol, der foretages som fastsat i bilag I, kapitel 2, afsnit I. I dette tilfælde indgår de officielle medhjælpere i et uafhængigt inspektionshold.

7. Medlemsstaterne sørger for, at de har tilstrækkeligt personale til rådighed til varetagelsen af den officielle kontrol i overensstemmelse med bilag I, kapitel 1, afsnit I, samt med de krav til hyppigheden af kontrolbesøg, der er fastsat i kapitel 2, afsnit II, i samme bilag.

8. Den kompetente myndighed vurderer på grundlag af en risikoanalyse, hvor mange medarbejdere der er behov for ved slagtelinjen på de enkelte slagterier.

Antallet af anvendte medarbejdere skal være tilstrækkeligt til at sikre, at kravene i denne forordning overholdes.

9. Medlemsstaterne kan give slagteriets personale tilladelse til, under embedsdyrlægens tilsyn, at udføre visse opgaver i forbindelse med den officielle kontrol af produktionen af fjerkrækød samt kød af lagomorfer, slagtesvin og slagtekalve i henhold til bilag I, kapitel 2, afsnit III.

10. Personale på slagterier, der udfører de i nr. 9 nævnte opgaver, skal:

a) være kvalificeret og uddannes i overensstemmelse med bilag I, kapitel 2, afsnit IV.B

b) handle uafhængigt af det personale på slagteriet, der indgår i produktionsprocessen

c) indberette eventuelle mangler til embedsdyrlægen.

11. Der kan efter proceduren i artikel 19, stk. 2, vedtages bestemmelser, som gør det muligt for medlemsstaterne at udvide bestemmelserne i nr. 9 til også at omfatte kød af andre dyrearter.

Artikel 5 Levende toskallede bløddyr

Den officielle kontrol af produktion og afsætning af levende toskallede bløddyr samt af levende pighuder, levende sækdyr og levende havsnegle foretages i overensstemmelse med bilag II.

Artikel 6 Fiskerivarer

Den officielle kontrol af fiskerivarer foretages i overensstemmelse med bilag III.

Artikel 7 Rå mælk og mejeriprodukter

Den officielle kontrol af rå mælk og mejeriprodukter foretages i overensstemmelse med bilag IV.

KAPITEL III

IMPORT

Artikel 8 Lister over de tredjelande eller dele af tredjelande, hvorfra import af nærmere angivne animalske produkter er tilladt.

1. Import af animalske produkter er kun tilladt fra tredjelande eller dele af tredjelande, der er opført på en liste, som opstilles og ajourføres efter proceduren i artikel 19, stk. 2.

Disse lister kan kombineres med andre lister, der er opstillet af hensyn til folke- og dyresundheden.

2. Ved udarbejdelse eller ajourføring af listerne i stk. 1 tages der især hensyn til følgende:

a) tredjelandets lovgivning vedrørende

i) animalske produkter

ii) brug af veterinærlægemidler, herunder bestemmelser om forbud eller godkendelse, distribution og markedsføring samt bestemmelser om indgift og tilsyn

iii) tilberedning og anvendelse af foderstoffer, herunder procedurer for anvendelse af tilsætningsstoffer og tilberedning og anvendelse af foderlægemidler samt hygiejnekvaliteten af de råvarer, der anvendes til tilberedning af foderstoffer, og færdigvarens hygiejnekvalitet

b) opbygningen af de kompetente myndigheder i det pågældende tredjeland samt disses beføjelser og uafhængighed, det tilsyn, de er undergivet, og deres kompetence til i praksis at håndhæve den gældende lovgivning

c) de kompetente myndigheders ressourcer, herunder diagnosefaciliteter

d) uddannelsen af personale i varetagelse af officielle kontrolopgaver

e) omfanget og den faktiske gennemførelse af officiel importkontrol af dyr og animalske produkter

f) resultaterne af officiel kontrol gennemført af Fællesskabet i det pågældende tredjeland, herunder navnlig resultaterne af vurderingen af de kompetente myndigheder, samt de foranstaltninger, de kompetente myndigheder har truffet på grundlag af henstillinger rettet til dem som følge af en sådan kontrol

g) eksistensen og den faktiske gennemførelse af nærmere beskrevne kontrolprocedurer og kontrolordninger baseret på prioriteringer

h) hvis det er relevant, situationen med hensyn til dyresundhed og procedurer for underretning af Kommissionen og diverse relevante internationale organer om udbrud af dyresygdomme

i) de garantier, som tredjelandet kan give for, at fællesskabsbestemmelserne eller dermed ligestillede regler er opfyldt

j) de faktiske hygiejnebetingelser for produktion, fremstilling, håndtering, oplagring og forsendelse af animalske produkter til Fællesskabet

k) erfaringer med afsætning af produktet fra tredjelandet og resultaterne af eventuel importkontrol

l) eksistensen af et godkendt program til bekæmpelse af zoonoser, som er gennemført, og som der er givet meddelelse om

m) eksistensen af et godkendt overvågningsprogram for restkoncentrationer, som er gennemført, og som der er givet meddelelse om.

Artikel 9 Lister over virksomheder i tredjelande, hvorfra import af nærmere angivne animalske produkter er tilladt

1. Import af animalske produkter er kun tilladt fra virksomheder i tredjelande, der er opført på lister opstillet og ajourført i henhold til denne artikel, dog med de i stk. 4 omhandlede undtagelser.

2. En virksomhed kan kun optages på en liste opstillet i henhold til stk. 1, hvis den kompetente myndighed i det pågældende oprindelsestredjeland garanterer, at:

a) virksomheden opfylder

i) de relevante fællesskabsbestemmelser, navnlig forskrifterne i forordning (EF) nr. .../... [om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer], eller

ii) bestemmelser, der blev anerkendt som svarende hertil på tidspunktet for beslutningen om at tilføje det pågældende tredjeland på den relevante liste i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1

b) en officiel kontroltjeneste i oprindelsestredjelandet fører tilsyn med virksomheden

c) den har reelle beføjelser til at forhindre den pågældende virksomhed i at eksportere til Fællesskabet, i tilfælde af at virksomheden ikke overholder de i litra a) nævnte bestemmelser.

3. De kompetente myndigheder i tredjelande, der er opført på de i artikel 8, stk. 1, omhandlede lister, skal garantere, at lister over virksomheder, hvorfra de nærmere angivne animalske produkter kan sendes til Fællesskabet, vil blive opstillet, ajourført og meddelt til Kommissionen.

4. Uanset stk. 1 kan nærmere angivne animalske produkter importeres fra virksomheder, der ikke er opført på en liste opstillet i henhold til stk. 1, i følgende tilfælde:

a) hvor det efter proceduren i artikel 19, stk. 2, i individuelle tilfælde besluttes, at det pågældende tredjelands garantier vedrørende importen af nærmere angivne animalske produkter er tilstrækkelige til at sikre, at kravene i stk. 2 er opfyldt

b) i de i bilag V nævnte tilfælde.

Artikel 10 Lister over produktionsområder i tredjelande for levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle, hvorfra import er tilladt

1. Import af levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle er kun tilladt fra produktionsområder i tredjelande, der er opført på lister opstillet og ajourført i henhold til artikel 9.

2. Kravet i stk. 1 gælder ikke for kammuslinger, der er høstet uden for klassificerede produktionsområder. Kammuslinger skal dog underkastes officiel kontrol, jf. bilag II, afsnit III.

3. Ved opstillingen af de i stk. 1 omhandlede lister tages der især hensyn til de garantier, som den kompetente myndighed i tredjelandet kan give for, at bestemmelserne i denne forordning vedrørende klassificering og officiel kontrol af produktionsområder er overholdt.

Der skal gennemføres et EF-kontrolbesøg på stedet, før listerne opstilles, medmindre:

a) risikovurderingen lader slutte, at et sådant ikke er nødvendigt

b) det i forbindelse med beslutningen om at tilføje et bestemt produktionsområde på en liste i henhold til stk. 1 vurderes, at andre oplysninger lader slutte, at garantierne fra den kompetente myndighed er tilstrækkelige.

Artikel 11 Lister over fabriks- og frysefartøjer samt dokument, som kaptajnen på sådanne fartøjer skal underskrive

1. Fiskerivarer, der importeres fra et fabriks- eller frysefartøj, der fører et tredjelands flag, skal komme fra fartøjer, der er opført på en liste opstillet og ajourført i henhold til artikel 9.

2. Hvis fiskerivarer importeres til Fællesskabet direkte fra et fabriks- eller frysefartøj, kan et af kaptajnen underskrevet dokument erstatte det dokument, som er påkrævet i medfør af artikel 15.

3. Procedurerne i dette kapitel finder ikke anvendelse på ferske fiskerivarer, der landes i Fællesskabet direkte fra et fiskerfartøj, som fører et tredjelands flag. Disse fiskerivarer skal underkastes officiel kontrol, jf. bilag III.

Artikel 12 Undtagelser fra artikel 11, stk. 2

Som undtagelse fra artikel 9, stk. 2, kan et fabriks- eller frysefartøj opføres på en liste opstillet i henhold til artikel 9 på følgende måder:

1. På grundlag af en fælles erklæring fra den kompetente myndighed i det tredjeland, hvis flag det pågældende fartøj fører, og den kompetente myndighed i et andet tredjeland, som førstnævnte tredjeland har overdraget ansvaret for tilsynet med fartøjet, på betingelse af at:

a) det tredjeland, hvis flag fartøjet fører, er opført på den i henhold til artikel 8 opstillede liste over tredjelande, hvorfra import af fiskerivarer er tilladt

b) alle fiskerivarer fra det pågældende fartøj, der er bestemt til afsætning i Fællesskabet, landes direkte i det tredjeland, hvis flag fartøjet fører

c) den kompetente myndighed i det tredjeland, hvis flag fartøjet fører, har inspiceret fartøjet og erklærer, at det opfylder fællesskabskravene

d) den kompetente myndighed i det tredjeland, hvis flag fartøjet fører, erklærer, at den vil føre regelmæssigt tilsyn med fartøjet for at sikre, at det fortsat opfylder fællesskabskravene.

2. På grundlag af en fælles erklæring fra den kompetente myndighed i det tredjeland, hvis flag det pågældende fartøj fører, og den kompetente myndighed i en medlemsstat, som det pågældende tredjeland har overdraget ansvaret for tilsynet med fartøjet, på betingelse af at:

a) alle fiskerivarer fra det pågældende fartøj, der er bestemt til afsætning i Fællesskabet, landes direkte i den pågældende medlemsstat

b) den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat har inspiceret fartøjet og erklærer, at det opfylder fællesskabskravene

c) den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat fører regelmæssigt tilsyn med fartøjet for at sikre, at det fortsat opfylder fællesskabskravene.

3. Gennemførelsesbestemmelser til denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 19, stk. 2.

Artikel 13 Meddelelse af lister over virksomheder, produktionsområder samt fabriks- og frysefartøjer, hvorfra import af nærmere angivne produkter er tilladt

1. Kommissionen sender regelmæssigt meddelelser om nye eller ajourførte lister, jf. artikel 9, stk. 1, artikel 10, stk. 1, og artikel 11, stk. 1, som den har modtaget fra de kompetente myndigheder i tredjelande i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, til de kontaktpunkter, som medlemsstaterne har udpeget med henblik på gennemførelsen af denne forordning.

Gør ingen af medlemsstaterne indvendinger mod de nye eller ajourførte lister senest fem arbejdsdage efter datoen for Kommissionens meddelelse, er import fra virksomheder eller fartøjer, der er opført på disse lister, tilladt med ikrafttræden ti arbejdsdage efter, at Kommissionen har offentliggjort listerne.

2. Hvis mindst én medlemsstat efter at have modtaget en meddelelse i henhold til stk. 1 fremsætter skriftlige bemærkninger, eller hvis Kommissionen vurderer, at det på grundlag af relevante oplysninger, såsom EF-inspektionsrapporter eller meddelelser videregivet i det hurtige varslingssystem, er nødvendigt at ændre en liste, giver Kommissionen alle medlemsstaterne underretning herom, ligesom den, hvis det er relevant, sætter spørgsmålet på dagsordenen for det næste møde i den relevante afdeling af Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed med henblik på en afgørelse i overensstemmelse med proceduren i artikel 19, stk. 2.

Artikel 14 Ajourførte lister over import

Kommissionen sørger for, at ajourførte udgaver af alle lister opstillet i henhold til artikel 8, stk. 1, artikel 9, stk. 1, artikel 10, stk. 1, og artikel 11, stk. 1, gøres offentligt tilgængelige.

Artikel 15 Dokumenter

1. Et dokument, som opfylder de i bilag VI fastsatte krav, skal ledsage sendinger af animalske produkter, når de importeres til Fællesskabet.

2. Dokumentet skal bekræfte, at produkterne opfylder:

a) de krav, der er fastlagt for de pågældende produkter i forordning (EF) nr. .../..., [om fødevarehygiejne] og i forordning (EF) nr. .../... [om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer], eller dermed ligestillede krav

b) eventuelle særlige importbetingelser fastsat i overensstemmelse med artikel 19.

3. Dokumentet kan indeholde oplysninger, som er påkrævede i henhold til andre fællesskabsbestemmelser vedrørende menneskers og dyrs sundhed.

4. Kravet i stk. 1 kan fraviges efter proceduren i artikel 19, stk. 2, hvis det er muligt at opnå de i stk. 2 omhandlede garantier på anden måde.

KAPITEL IV

kompetencebestemmelser

Artikel 16 Fleksibilitet

1. Medlemsstaterne kan, uden at det må gå ud over denne forordnings målsætninger, vedtage nationale bestemmelser, som tilpasser forskrifterne i bilag I, med henblik på

a) at gøre det muligt at fortsætte med at benytte traditionelle metoder på ethvert trin af produktionen, tilvirkningen eller distributionen af fødevarer eller

b) at imødekomme behovene hos fødevarevirksomheder

i) med en lav produktionsrate eller

ii) i regioner, der lider under særlige geografiske begrænsninger.

2. De i stk. 1 omhandlede nationale bestemmelser skal fortrinsvis vedrøre følgende elementer i bilag I:

a) information om fødevarekæden, jf. bilag I, kapitel 1, afsnit I.2.A, og bilag I, kapitel 1, afsnit II.B

b) den kompetente myndigheds tilstedeværelse, afhængigt af den i bilag I, kapitel 2, afsnit II, punkt 2, omhandlede risikoanalyse.

3. Enhver medlemsstat, der ønsker at vedtage nationale bestemmelser i overensstemmelse med stk. 1, skal give Kommissionen og de andre medlemsstater meddelelse herom. Meddelelsen skal:

a) give en detaljeret beskrivelse af, hvilke bestemmelser den pågældende medlemsstat anser det for nødvendigt at tilpasse, og af arten af den påtænkte tilpasning

b) beskrive de berørte virksomheder

c) forklare årsagerne til tilpasningen, bl.a. - hvor der er behov for det - ved at give et resumé af

i) den gennemførte risikoanalyse

ii) ethvert skridt, der tages for at sikre, at tilpasningen ikke går ud over målsætningerne i denne forordning

d) give enhver anden relevant oplysning.

4. De andre medlemsstater har tre måneder fra modtagelsen af meddelelsen som omtalt i stk. 3 til at indsende skriftlige bemærkninger til Kommissionen.

Kommissionen kan og - dersom den modtager skriftlige bemærkninger fra en eller flere medlemsstater - skal høre medlemsstaterne i den i artikel 19, stk. 1, nævnte komité. Kommissionen kan i overensstemmelse med proceduren i artikel 19, stk. 2, afgøre, om de påtænkte foranstaltninger kan gennemføres, i givet fald med de fornødne ændringer. Hvor det er hensigtsmæssigt, kan Kommissionen foreslå, at der efter proceduren i artikel 19, stk. 2, vedtages generelle foranstaltninger, som har de i stk. 1 omhandlede mål, og som vedrører de i stk. 2 beskrevne emner.

5. En medlemsstat kan kun vedtage nationale bestemmelser, der tilpasser betingelserne i bilag I, hvis:

a) det sker i overensstemmelse med en beslutning truffet i henhold til stk. 4, eller

b) Kommissionen en måned efter udløbet af den i stk. 4 omtalte periode på tre måneder ikke har informeret medlemsstaten om,

i) at den har modtaget skriftlige bemærkninger fra andre medlemsstater, eller

ii) at den agter at foreslå, at der vedtages en beslutning efter litra a).

Artikel 17 Ændring af bilag, gennemførelsesbestemmelser og overgangsforanstaltninger

Efter proceduren i artikel 19, stk. 2, og om nødvendigt efter at der er indhentet udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet

1. kan bilag I-IV ændres eller suppleres for at tage hensyn til den videnskabelige og tekniske udvikling

2. kan der vedtages eventuelle gennemførelsesbestemmelser, der er nødvendige for at sikre en ensartet anvendelse af denne forordning

3. kan der vedtages overgangsforanstaltninger.

Artikel 18 Specifikke beslutninger

I de i artikel 17, nr. 2, nævnte gennemførelsesbestemmelser kan især følgende fastlægges:

1. præstationstest for at vurdere de aktiviteter, som lederne af fødevarevirksomheder og deres personale udfører

2. proceduren for fremsendelse af kontrolresultater

3. de betingelser, der skal være opfyldt, for at kravet om, at embedsdyrlægen skal være til stede på slagterier og vildthåndteringsvirksomheder under hele undersøgelsen før slagtning og under hele undersøgelsen efter slagtning, kan fraviges på grundlag af en risikoanalyse

4. bestemmelser om indholdet af test for embedsdyrlæger og officielle medhjælpere

5. mikrobiologiske kriterier for proceskontol vedrørende hygiejnen i virksomhederne

6. alternative procedurer samt serologiske analyser eller andre laboratorieundersøgelser, der giver garantier, som mindst svarer til garantierne i forbindelse med de særlige kødkontrolprocedurer i bilag I, afsnit IV, og derfor kan erstatte disse, såfremt dette besluttes af den kompetente myndighed

7. de betingelser, der skal være opfyldt, for at kravet om visse af de særlige kødkontrolprocedurer i bilag I, afsnit IV, kan fraviges, afhængigt af oprindelsesbedrift, -område eller -land og baseret på principperne for risikoanalyse

8. regler for laboratorieundersøgelser

9. den kuldebehandling, kød skal underkastes i tilfælde af cysticercose og trikinose

10. betingelserne for, at bedrifter og regioner kan certificeres som officielt fri for Cysticercus, trikiner eller snive

11. metoderne til undersøgelse for de i bilag I, kapitel 3, afsnit IX, nævnte forhold

12. kriterier for kontrollerede opstaldningsforhold og integrerede produktionssystemer for slagtesvin

13. kriterier for klassificeringen af produktions- og genudlægningsområder til levende toskallede bløddyr i samarbejde med EF-referencelaboratoriet, herunder blandt andet:

a) grænseværdier og analysemetoder for marine biotoksiner

b) metoder til undersøgelse for virus og virologiske normer

c) prøveudtagningsplaner samt metoder og analytiske tolerancer, der skal anvendes for at kontrollere, om kriterierne er opfyldt

14. gennemførelsesbestemmelser til artikel 11 og 12

15. de organoleptiske kriterier for undersøgelse af fiskeriprodukters friskhed

16. de analytiske grænseværdier, analysemetoderne og prøvetagningsplanerne for gennemførelsen af de i bilag III foreskrevne officielle kontrolforanstaltninger for fiskeriprodukter, blandt andet vedrørende forekomsten af parasitter og miljøforurenende stoffer

17. måden, hvorpå Kommissionen vil gøre lister over tredjelande og virksomheder i tredjelande opstillet i henhold til artikel 8, 9, 10 og 11 tilgængelige for offentligheden

18. modeller til dokumenter samt kriterier for brugen af elektroniske dokumenter

19. kriterier for fastlæggelse af den risiko, bestemte animalske produkter, der importeres til Fællesskabet, er forbundet med

20. særlige importbetingelser for bestemte animalske produkter under hensyntagen til de dermed forbundne risici, oplysninger tilvejebragt af de pågældende tredjelande og om nødvendigt resultaterne af fællesskabskontrol foretaget i disse lande; disse særlige importbetingelser kan fastsættes for et enkelt animalsk produkt eller for en gruppe produkter; de kan anvendes på et enkelt tredjeland, visse regioner i et tredjeland eller en gruppe tredjelande

21. betingelser for import af animalske produkter fra et tredjeland eller et område i et tredjeland vedtaget i overensstemmelse med gennemførelsen af en ligestillingsaftale eller efter et tilfredsstillende tilsyn, hvor det anerkendes, at foranstaltninger anvendt i det pågældende tredjeland eller område giver garantier, som svarer til dem, der anvendes i Fællesskabet, hvis tredjelandet fremlægger objektive beviser herfor.

Artikel 19 Forskriftsprocedure

1. Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, oprettet ved artikel 58 i forordning (EF) nr. 178/2002.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes forskriftsproceduren i artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF i overensstemmelse med dennes artikel 8.

3. Det i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF omhandlede tidsrum fastsættes til tre måneder.

KAPITEL V

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 20 Ikrafttræden og anvendelseDenne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den bringes i anvendelse [dd/mm/åååå] [12].

[12] Forordningen skal anvendes fra samme dato som de øvrige retsakter, der indgår i den såkaldte omarbejdning af hygiejnebestemmelserne.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

FERSK KØD

Dette bilag gælder for slagterier, vildthåndteringsvirksomheder og opskæringsvirksomheder.

Kapitel 1

Kontroltyper og beslutninger efter kontrol

I. EMBEDSDYRLÆGENS OPGAVER

I.1 Embedsdyrlægens tilsyn

Embedsdyrlægen skal føre tilsyn med kødvirksomheder for at kontrollere, om lederen af fødevarevirksomheden overholder kravene i forordning (EF) nr. .../... [om fødevarehygiejne], forordning (EF) nr. .../... [om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer] og forordning (EF) nr. .../... [om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum], og således har truffet alle relevante foranstaltninger for at sikre god hygiejnepraksis og sikkert kød. Tilsynet omfatter:

A. Tilsyn med god hygiejnepraksis

Tilsynet gennemføres for at kontrollere, om fødevarevirksomhedslederens egne procedurer permanent følges og omfatter mindst følgende:

a) udformning og vedligeholdelse af virksomhedens struktur og udstyr

b) virksomhedens hygiejne, herunder hygiejnen før, under og efter processen

c) personlig hygiejne

d) uddannelse i hygiejne og arbejdsprocesser

e) skadedyrsbekæmpelse

f) kontrol af vandkvalitet

g) kontrol af temperatur

h) kontrol af ind- og udgående kød

i) indsamling, transport, opbevaring, håndtering, tilvirkning samt anvendelse eller bortskaffelse af animalske biprodukter, herunder specificerede risikomaterialer, som lederen af fødevarevirksomheden er ansvarlig for.

B. Tilsyn med HACCP-procedurerne (Hazard analysis and critical control points)

Tilsynet gennemføres for at kontrollere, om alle HACCP-principperne anvendes permanent og korrekt, og om HACCP-procedurerne:

1. garanterer, at dyrene ved starten af slagteprocessen

a) identificeres korrekt

b) ledsages af de relevante oplysninger fra den bedrift, dyrene kommer fra

c) har huder, skind eller pels i en sådan tilstand, at risikoen for forurening af kødet under slagtningen er mindst mulig

d) ser sunde ud

e) er blevet transporteret og håndteret i overensstemmelse med Fællesskabets dyrevelfærdsbestemmelser

2. i videst muligt omfang sikrer, at kødet, der er resultatet af slagteprocessen

a) overholder de mikrobiologiske krav i fællesskabsbestemmelserne, herunder hygiejneparametre og de relevante kriterier for patogener

b) ikke indeholder restkoncentrationer af kemiske agenser, der er højere end de grænser, der er fastsat i EF-bestemmelserne

c) ikke indeholder restkoncentrationer af stoffer, der ifølge EF-bestemmelserne er forbudt

d) ikke har et indhold af forurenende stoffer, der er højere end de grænser, der er fastsat i EF-bestemmelserne

e) ikke indebærer fysiske farer (f.eks. fremmedlegemer)

f) ikke indeholder patofysiologiske abnormiteter eller forandringer, ved at embedsdyrlægen gøres opmærksom på slagtekroppe eller kød med sådanne abnormiteter eller forandringer

g) ikke har fækal forurening eller anden forurening

h) ikke indeholder specificeret risikomateriale, medmindre det er tilladt ifølge EF-bestemmelserne, og er blevet produceret i overensstemmelse med de relevante EF-bestemmelser om transmissible spongiforme encephalopatier

i) er i overensstemmelse med de relevante EF-bestemmelser om køds sporbarhed.

C. Tilsyn med anvendelsen af retningslinjer

Hvis lederen af fødevarevirksomheden anvender EF-retningslinjer eller nationale retningslinjer for god praksis for at overholde EF-forskrifter eller nationale bestemmelser, skal der føres tilsyn med, om disse retningslinjer anvendes korrekt.

D. Gennemførelsen af tilsyn

Ved gennemførelsen af tilsyn i henhold til dette kapitel skal der især lægges vægt på følgende:

a) et samlet, permanent overblik over de aktiviteter, der gennemføres af virksomhedens personale i alle faser af slagte- og opskæringsprocessen; embedsdyrlægen kan gennemføre præstationstest for at afgøre, om virksomhedens personales præstationer opfylder de kriterier, den ansvarlige myndighed har fastsat; om nødvendigt fastsættes der nærmere bestemmelser om sådanne præstationstest efter proceduren i artikel 19, stk. 2

b) kontrol af alle fødevarevirksomhedslederens relevante optegnelser

c) udtagning af stikprøver til laboratorieanalyse, når det anses for nødvendigt

d) dokumentation for de elementer, der tages i betragtning, og for resultaterne af tilsynet.

I.2 Embedsdyrlægens tilsyn

Embedsdyrlægen tager resultaterne af det tilsyn, der foretages i henhold til afsnit I.1, i betragtning ved gennemførelsen af sine inspektionsopgaver, og de har i det omfang, det er relevant, betydning for måden, disse tilsynsopgaver gennemføres på.

Tilsynet skal omfatte:

A. Information om fødevarekæden

1. Embedsdyrlægen skal, inden dyrene slagtes, kontrollere og analysere de relevante oplysninger i registrene på den bedrift, dyrene kommer fra, som lederen af bedriften skal gøre tilgængelige i overensstemmelse med forordning (EF) nr. .../... [om fødevarehygiejne]. Oplysningerne skal mindst omfatte følgende:

a) status for den besætning, dyrene kommer fra, eller den regionale dyresundhedsstatus

b) dyrenes sundhedstilstand

c) nærmere detaljer om veterinærlægemidler eller andre behandlinger, dyrene har fået i produktionsperioden (højst de seks måneder, der går forud for datoen for tilsynet), om indgift-/behandlingsdato og om tilbageholdelsesperiode(r); nærmere detaljer skal kun oplyses for veterinærlægemidler med en tilbageholdelsesperiode på over nul eller veterinærlægemidler, som kan have betydning for påvisningen af dyresygdomme

d) tidligere forekommende sygdomme, der kan påvirke kødets sikkerhed

e) resultater af betydning for beskyttelsen af folkesundheden af analyser af prøver fra dyrene eller andre prøver, der er udtaget med henblik på diagnose af sygdomme, der kan påvirke kødets sikkerhed, herunder stikprøver, der er taget som led i overvågning og bekæmpelse af zoonoser og restkoncentrationer

f) alle relevante rapporter fra slagterier om tidligere resultater af kontrollen før og efter slagtning fra samme oprindelsesbedrift

g) relevante produktionsdata

h) navn og adresse på den privatpraktiserende dyrlæge, der sædvanligvis bistår lederen af den bedrift, dyrene kommer fra

i) navn på den ansvarlige embedsdyrlæge/det ansvarlige veterinærkontor.

2. Efter proceduren i artikel 19, stk. 2, godkendes:

a) bestemmelser om den måde, information om fødevarekæden skal udarbejdes og præsenteres på

b) udformningen af en standardiseret erklæring til information om fødevarekæden, der skal underskrives af primærproducenterne.

3. Embedsdyrlægen skal ved undersøgelsen før og efter slagtning tage hensyn til de dokumenterede resultater af disse undersøgelser og analyser af oplysningerne om fødevarekæden.

4. Ved gennemførelsen af sit tilsyn skal embedsdyrlægen tage hensyn til officielle certifikater, der ledsager dyrene, og eventuelle erklæringer fra dyrlæger, der foretager kontrol i primærproduktionen, herunder embedsdyrlæger og autoriserede dyrlæger, som deltager i overvågningsnet, jf. artikel 14 i direktiv 64/432/EØF [13].

[13] EFT 121 af 29.7.1964, s. 1977.

5. Hvis fødevarevirksomhedsledere i fødevarekæden træffer yderligere foranstaltninger for at garantere fødevaresikkerheden ved at tage integrerede systemer, private kontrolsystemer, certificering af uafhængig tredjepart eller andre midler i brug, og hvis der foreligger dokumentation om disse foranstaltninger, og de dyr, der er omfattet af systemerne, entydigt kan identificeres, kan embedsdyrlægen tage hensyn til disse, når han udfører sit tilsyn og verificerer HACCP-procedurerne.

B. Undersøgelse før slagtning (nedenstående bestemmelse gælder ikke for nedlagt vildtlevende vildt)

1. Før slagtningen skal embedsdyrlægen foretage en undersøgelse af alle dyr. Dyrene undersøges før slagtning senest 24 timer efter ankomsten til slagteriet og mindre end 24 timer inden slagtningen. Desuden kan embedsdyrlægen når som helst kræve en undersøgelse.

2. Denne undersøgelse skal bl.a. fastslå, om:

a) dyreidentifikationsreglerne er overholdt

b) der ikke er mangler i forbindelse med dyrenes velfærd

c) huder, skind eller pels er i en sådan tilstand, at risikoen for forurening af kødet under slagtningen er mindst mulig

d) der er tegn på andre forhold, som kan have negative følger for menneskers eller dyrs sundhed, navnlig med henblik på påvisning af zoonoser, sygdomme opført på liste A fra Det Internationale Kontor for Epizootier (OIE) og andre anmeldelsespligtige sygdomme.

3. Embedsdyrlægen skal endvidere på slagteriet foretage en klinisk undersøgelse af alle dyr, som fødevarevirksomhedslederen eller officielle medhjælpere har taget ud af processen som værende uegnede til at blive slagtet.

4. Hvor det er foreskrevet i denne forordning, kan en del af undersøgelsen før slagtning foregå på den bedrift, dyrene kommer fra.

5. I tilfælde af nødslagtning uden for slagteriet undersøger embedsdyrlægen det certifikat, som dyrlægen har udstedt, jf. forordning (EF) nr. .../... [om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer].

C. Dyrevelfærd

Embedsdyrlægen kontrollerer, om de relevante EF-bestemmelser og nationale bestemmelser om dyrevelfærd er overholdt, herunder bestemmelserne om beskyttelse af dyrene på slagtetidspunktet og bestemmelserne om beskyttelse af dyr under transport.

D. Undersøgelse efter slagtning

1. Slagtekroppen og slagteaffaldet herfra underkastes straks efter slagtningen en besigtigelse. Alle overflader besigtiges; der kan i den forbindelse være behov for minimal håndtering af slagtekroppen og/eller slagteaffaldet og/eller for særligt teknisk udstyr. Der bør især fokuseres på at påvise zoonoser, sygdomme opført på OIE's liste A og andre anmeldelsespligtige sygdomme. Slagtelinjens tempo og inspektionspersonalets omfang skal tillade, at der kan udføres ordentlig kontrol. Afhængigt af dyreart, bedriftstype eller oprindelsesland/-område i Fællesskabet og baseret på principperne for risikoanalyse er der krav om yderligere palpering, indsnit eller laboratorieundersøgelser, jf. kapitel 3.

2. Når som helst det måtte findes nødvendigt for at nå frem til en endelig diagnose eller for at bestemme forekomst af en dyresygdom eller for stor forekomst af rester af kemiske stoffer eller manglende overholdelse af mikrobiologiske kriterier, finder der yderligere undersøgelser sted, herunder palpering af og indsnit i dele af kroppen og slagteaffaldet og laboratorieundersøgelser.

3. Slagtekroppe af tamdyr af hestefamilien, kvæg over seks måneder og tamsvin over fire uger underkastes undersøgelse efter slagtning og deles langs rygsøjlen i halve slagtekroppe. Hvis undersøgelsen tilsiger det, kan embedsdyrlægen kræve, at hoveder eller slagtekroppe deles på langs. For at tage hensyn til teknologiske tiltag eller særlige sundhedsmæssige forhold, kan den ansvarlige myndighed dog tillade, at slagtekroppe af tamdyr af hestefamilien, kvæg over seks måneder og tamsvin over fire uger underkastes undersøgelse uden at være delt i halve.

4. Der skal i forbindelse med undersøgelsen træffes forholdsregler for at sikre, at forurening af kødet, f.eks. ved palpering, opskæring eller indsnit, er mindst mulig.

5. Alternative procedurer, serologiske analyser eller andre laboratorieundersøgelser kan efter høring af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og efter proceduren i artikel 19, stk. 2, træde i stedet for de særlige procedurer for undersøgelse efter slagtning, jf. kapitel 3, hvis de mindst giver samme sikkerhed. Den kompetente myndighed skal være indforstået med anvendelsen af førstnævnte procedurer.

6. I tilfælde af nødslagtning underkastes slagtekroppen hurtigst muligt en besigtigelse efter slagtningen i overensstemmelse med punkt 1-5, inden den erklæres egnet til konsum.

E. Specificerede risikomaterialer (SRM)

I henhold til de særlige EF-bestemmelser om SRM kontrollerer embedsdyrlægen om fornødent fjernelsen, adskillelsen, farvningen og, i givet fald, mærkningen af SRM. Han sikrer, at fødevarevirksomhedslederen træffer alle fornødne foranstaltninger, for at kødet ikke forurenes med SRM under slagtning (herunder bedøvelse) og fjernelse af SRM.

F. Laboratorieundersøgelser og basisundersøgelser af patogener

1. I forbindelse med:

a) officiel zoonoseovervågning, herunder vedrørende Salmonella spp., Campylobacter spp., verotoksinproducerende Escherichia coli og multiresistente bakteriestammer

b) laboratorieundersøgelser til diagnosticering af transmissible spongiforme encephalopatier, jf. artikel 20, stk. 1, i forordning (EF) nr. 999/2001 [14]

[14] EFT L 147 af 31.5.2001, s. 1.

c) påvisning af forbudte stoffer og restkoncentrationer, kontrol af regulerede stoffer og navnlig i forbindelse med de i kapitel II i Rådets direktiv 96/23/EF [15] omhandlede overvågningsplaner med henblik på undersøgelse for restkoncentrationer eller stoffer

[15] EFT L 125 af 23.5.1996, s. 10.

d) påvisning af zoonoser, sygdomme opført på OIE's liste A og andre anmeldelsespligtige sygdomme

e) laboratorieundersøgelse af dyr, som embedsdyrlægen har mistanke til, eller laboratorieundersøgelse med henblik på at embedsdyrlægen stiller en endelig diagnose

udtager embedsdyrlægen stikprøver og sikrer, at de identificeres, behandles og sendes til det relevante laboratorium i overensstemmelse med de relevante bestemmelser og under hensyntagen til andre EF-bestemmelser om zoonoser, overførbare spongiforme encephalopatier og restkoncentrationer.

2. Om nødvendigt fastsættes der nærmere bestemmelser om laboratorieundersøgelser efter proceduren i artikel 19, stk. 2, herunder om basisundersøgelser vedrørende Salmonella spp., Campylobacter spp., verotoksinproducerende Escherichia coli og multiresistente bakteriestammer.

G. Sundheds- og identifikationsmærkning

1. Kød af tamhovdyr, opdrættet hårvildt bortset fra lagomorfer og vildtlevende storvildt forsynes med et sundhedsmærke under embedsdyrlægens ansvar. Når undersøgelsen efter slagtning er afsluttet, skal hele og halve kroppe, fjerdinger og kroppe opskåret i tre stykker forsynes med et sundhedsmærke med et farvestempel eller et brændemærke på den udvendige side, så virksomhedens nummer let kan identificeres.

2. Embedsdyrlægen skal i forbindelse med sundheds- og identifikationsmærkning føre tilsyn med:

a) sundhedsmærkningen

b) mærkerne og indpakningsmateriale, hvis dette er mærket som fastsat i dette afsnit.

3. Sundhedsmærket må, undtagen når der er tale om nedlagt vildtlevende vildt, kun anbringes, hvis embedsdyrlægen har undersøgt dyret (som kødet kommer fra) før slagtning, og hvis alle andre krav i denne forordning er overholdt. Sundhedsmærket kan dog anbringes, inden resultaterne af en eventuel undersøgelse for trikinose foreligger, såfremt embedsdyrlægen anser det for godtgjort, at kød fra det pågældende dyr kun vil blive markedsført, hvis undersøgelsesresultaterne er tilfredsstillende.

4. Sundhedsmærket skal være:

a) enten et ovalt mærke på mindst 6,5 cm i bredden og 4,5 cm i højden med følgende letlæselige oplysninger:

i) i den øverste del afsenderlandets kendingsbogstav(er) med versaler: B-DK-D-EL-E-F-IRL-I-L-NL-A-P-FIN-S-UK, efterfulgt af virksomhedens veterinære autorisationsnummer

ii) i den nederste del en af følgende forkortelser: CE, EC, EF, EG, EK, EY

b) eller et ovalt mærke på mindst 6,5 cm i bredden og 4,5 cm i højden med følgende letlæselige oplysninger:

i) i den øverste del navnet på afsendelseslandet med versaler

ii) i den midterste del virksomhedens veterinære autorisationsnummer

iii) i den nederste del en af følgende forkortelser: CE, EC, EF, EG, EK, EY.

Bogstaverne skal være mindst 0,8 cm høje, og tallene mindst 1 cm høje. Sundhedsmærket kan desuden indeholde navnet på den embedsdyrlæge, der har foretaget kødkontrollen. Størrelsen af mærket og af tal og bogstaver kan reduceres ved mærkning af lam, gedekid og smågrise.

5. Slagtekroppe mærkes med et farvestempel eller brændemærkes i overensstemmelse med punkt 4:

a) slagtekroppe på mere end 65 kg mærkes mindst følgende steder på hver halve krop: ydersiden af lår, kamstykker, ryg, bryst og skulder

b) slagtekroppe af lam, gedekid og smågrise mærkes med mindst to stempler, et på hver side af kroppen på skulderen eller på ydersiden af lårene

c) andre slagtekroppe mærkes mindst fire steder: på skulderen og på ydersiden af lårene. Sundhedsmærkningen af slagtekroppe af lam, gedekid og smågrise kan dog ske i form af en etiket, som kun må anvendes én gang.

6. Levere af kvæg, svin og dyr af hestefamilien brændemærkes i overensstemmelse med punkt 4.

7. Alle andre biprodukter fra slagtning, der er egnet til konsum, mærkes straks i overensstemmelse med punkt 4 enten direkte på produktet eller på indpakningen/emballagen. Mærket i henhold til punkt 4 anbringes på en etiket, der er fastgjort til indpakningen/emballagen eller er trykt på emballagen.

8. Emballage skal altid mærkes i overensstemmelse med punkt 9.

9. Emballeret opskåret kød og emballeret slagteaffald som omhandlet i punkt 6 og 7 skal forsynes med et sundhedsmærke i overensstemmelse med punkt 4. Mærket skal anbringe på en etiket, der er fastgjort til emballagen eller er trykt på emballagen på en sådan måde, at etiketten går i stykker, når emballagen åbnes. Kun hvis emballagen går i stykker ved at blive åbnet, kan det accepteres, at mærket ikke går i stykker. Hvis indpakning imidlertid opfylder alle de krav om beskyttelse, der gælder for emballage, kan etiketten fastgøres til indpakningen.

10. Punkt 7 og 9 finder anvendelse på fersk kød, der er pakket til direkte salg til forbrugeren. De i punkt 4 anførte mål er ikke obligatoriske for den foreskrevne mærkning i nærværende punkt. Hvis kød emballeres på ny i en anden virksomhed end den, hvor det første gang blev pakket, skal indpakningen være forsynet med det sundhedsmærke, som tilhører den opskæringsvirksomhed, der har foretaget indpakningen, og emballagen skal være forsynet med pakkecentrets sundhedsmærke.

11. Kød fra dyr af hestefamilien og indpakningen heraf skal forsynes med et særligt mærke, der fastsættes bestemmelser om efter proceduren i artikel 19, stk. 2.

12. Sundhedsmærkets farver skal være i overensstemmelse med de relevante EF-bestemmelser om farvestoffer til brug i fødevarer.

13. Det er ikke tilladt at fjerne sundhedsmærkerne, medmindre kødet forarbejdes yderligere på en anden separat autoriseret virksomhed, hvor det oprindelige mærke skal erstattes af et mærke med virksomhedens eget nummer.

H. Meddelelse af undersøgelsesresultaterne

1. Resultaterne af undersøgelserne registreres og evalueres af embedsdyrlægen. Hvis der ved undersøgelsen er konstateret en sygdom eller en tilstand, som kan have uheldige følger for menneskers eller dyrs sundhed eller påvirke dyrenes velfærd negativt, skal sådanne oplysninger meddeles til:

a) fødevarevirksomhedslederen i kødvirksomheden

b) den myndighed, der er ansvarlig for overvågningen af den bedrift eller det jagtområde, dyrene kommer fra

c) den dyrlæge, der er tilknyttet den bedrift, dyrene kommer fra

d) den person, der er ansvarlig for den bedrift, dyrene kommer fra.

Hvis det er nødvendigt at finde dokumentation for, at god veterinærpraksis ikke overholdes, eller at der anvendes forbudte farmaceutiske stoffer, meddeles de officielle resultater dog ikke til den privatpraktiserende dyrlæge eller til den person, der er ansvarlig for bedriften.

Embedsdyrlægen kan beslutte at undlade at meddele bestemte oplysninger, når de ikke er relevante for den pågældende person. Efter en sådan meddelelse skal de ansvarlige personer hver inden for deres kompetenceområde træffe relevante forholdsregler til afhjælpning af situationen.

2. Resultaterne af undersøgelser og analyser skal meddeles til de relevante databaser.

3. Hvis de pågældende dyr er opdrættet i en anden medlemsstat eller et tredjeland, og der konstateres en sygdom eller en tilstand, som kan have uheldige følger for menneskers eller dyrs sundhed, eller forhold, der truer dyrs velfærd, skal sådanne oplysninger meddeles til fødevarevirksomhedslederen i kødvirksomheden og til den centrale, ansvarlige myndighed i den medlemsstat, hvor kødvirksomheden befinder sig. Kødvirksomheden underretter Kommissionen, hvis de pågældende dyr er opdrættet i et tredjeland.

4. Hvis embedsdyrlægen ved undersøgelsen før eller efter slagtning eller i forbindelse med anden inspektion får mistanke om forekomst af et smitstof, der er opført på liste A fra OIE, underretter han straks den centrale, ansvarlige myndighed. Han træffer alle nødvendige foranstaltninger og forholdsregler for at forhindre evt. spredning af smitstoffet, hvilket bl.a. kan omfatte indstilling af virksomhedens aktiviteter med forbud mod bevægelser internt i eller væk fra virksomhedens område, indtil det er blevet bekræftet, at smitstoffet ikke forekommer, eller indtil alle nødvendige restriktioner og foranstaltninger er blevet iværksat.

5. Om nødvendigt fastsættes der nærmere bestemmelser om meddelelse af undersøgelsesresultaterne efter proceduren i artikel 19, stk. 2.

II. BESLUTNINGER EFTER OFFICIEL KONTROL

Hvis der efter officiel kontrol er påvist mangler, uregelmæssigheder eller manglende overholdelse af reglerne, træffes der passende foranstaltninger, som kan omfatte følgende:

A. Beslutninger efter tilsyn med god hygiejnepraksis og HACCP-procedurerne

1. Hvis der ved tilsyn med god hygiejnepraksis og HACCP-procedurer påvises manglende overholdelse af reglerne, skal embedsdyrlægen sikre, at fødevarevirksomhedslederen straks gennemgår proceskontrollen, om muligt identificerer årsagen, afhjælper den manglende overholdelse af reglerne samt forebygger gentagelse. Afhængigt af problemets art kan embedsdyrlægen træffe foranstaltninger, f.eks. nedsætte processens tempo.

2. Såfremt tilsyn med god hygiejnepraksis og HACCP-procedurerne eller anden kontrol afslører, at kød, der i henhold til afsnit II.E er uegnet til konsum, måske bliver bragt på markedet, og fødevarevirksomhedslederen undlader at justere procedurerne øjeblikkeligt, skal slagte- eller opskæringsprocessen stoppes. Processen må først genoptages, når situationen efter embedsdyrlægens opfattelse er under kontrol. Hvis embedsdyrlægen finder det nødvendigt, anvendes en lignende procedure, når en manglende overholdelse af reglerne opstår gentagne gange.

3. Embedsdyrlægen udsteder i givet fald pålæg om inddragelse, yderligere undersøgelse og om fornødent tilbagekaldelse og/eller destruktion af kød.

4. Hvis processen er blevet stoppet gentagne gange, og fødevarevirksomhedslederen ikke er i stand til at forhindre gentagelser, skal den ansvarlige myndighed iværksætte proceduren for ophævelse af virksomhedens autorisation.

B. Beslutninger om information om fødevarekæden

1. Dyr uden relevante fødevaresikkerhedsoplysninger i registrene på den bedrift, dyrene kommer fra, må ikke godtages til slagtning. Hvis sådanne dyr allerede er til stede på slagteriet, skal de aflives separat og erklæres uegnede til konsum, uden at dette dog tilsidesætter særlige bestemmelser om veterinærkontrol ved handel inden for Fællesskabet.

2. Hvis vægtige dyrevelfærdsbetragtninger tilsiger det, kan dyret slagtes, selv om der ikke foreligger information om fødevarekæden. Al information om fødevarekæden, som embedsdyrlægen har brug for til en passende undersøgelse efter slagtning, skal dog foreligge, inden slagtekroppen kan godkendes til konsum. Indtil der er truffet en endelig beslutning, skal slagtekroppen og slagteaffaldet heraf opbevares adskilt fra det øvrige kød. Denne bestemmelse gælder også i tilfælde af nødslagtning uden for slagteriet.

3. Såfremt de ledsagende papirer, dokumentation og andre oplysninger viser, at:

a) dyrene kommer fra en bedrift eller et område, der er underkastet transportforbud eller andre restriktioner af hensyn til dyre- eller folkesundhed

b) regler om anvendelse af veterinærlægemidler ikke er blevet overholdt

c) der foreligger eventuelle andre betingelser, der kan have en negativ indvirkning på menneskers eller dyrs sundhed

godtages dyrene ikke til slagtning, medmindre der følges procedurer i henhold til de gældende EF-forskrifter for at udelukke enhver risiko for menneskers og dyrs sundhed. Hvis dyrene allerede er til stede på slagteriet, skal de aflives separat og erklæres uegnede til konsum, ligesom der i givet fald træffes forholdsregler for at beskyttes dyrs og menneskers sundhed. Når som helst embedsdyrlægen anser det for nødvendigt, udføres der officiel kontrol på den bedrift, hvorfra dyret kommer.

4. Hvis den ansvarlige myndighed opdager, at de ledsagende registre, dokumenter og andre oplysninger ikke svarer til de faktiske forhold på den bedrift, dyrene kommer fra, eller til dyrenes faktiske vilkår, eller at de bevidst har til formål at vildlede embedsdyrlægen, skrider den ansvarlige myndighed ind over for den fødevarevirksomhedsleder, der har ansvaret for den bedrift, dyrene kommer fra, eller over for andre involverede personer. Dette kan først og fremmest omfatte gennemførelse af ekstra kontrol. Udgifter til sådan ekstra kontrol afholdes af fødevarevirksomhedslederen på den bedrift, dyrene kommer fra, eller de øvrige involverede personer.

C. Beslutninger om levende dyr

1. Dyr, der ikke er ordentligt identificeret, må ikke godtages til slagtning. Sådanne dyr skal aflives separat og erklæres uegnede til konsum. Når som helst embedsdyrlægen anser det for nødvendigt, udføres der officiel kontrol på den bedrift, hvorfra dyret kommer.

2. Hvis vægtige dyrevelfærdsbetragtninger tilsiger det, kan heste slagtes, selv om de oplysninger, der kræves om identiteten, ikke foreligger. Disse oplysninger skal dog foreligge, inden slagtekroppen kan godkendes til konsum. Denne bestemmelse gælder også i tilfælde af nødslagtning af heste uden for slagteriet.

3. Dyr med huder, skind eller pels i en sådan tilstand, at der er forøget risiko for forurening af kødet under slagtningen, må ikke slagtes til konsum.

4. Dyr, der lider af en sygdom eller en tilstand, som kan overføres til mennesker eller dyr, som følge af at de omgås dyrene eller spiser kødet heraf, og generelt dyr, der viser kliniske tegn på systemiske sygdomme eller kraftig afmagring, må ikke slagtes til konsum. Sådanne dyr skal aflives separat under forhold, der sikrer, at andre dyr ikke kan forurenes eller smittes, og de erklæres uegnede til konsum.

5. Slagtningen skal udsættes for dyr, der mistænkes for at lide af en sygdom eller en tilstand, som kan have negative virkninger for menneskers eller dyrs sundhed. Sådanne dyr skal underkastes en grundig undersøgelse, så der kan stilles en diagnose. Hvis det er nødvendigt at foretage undersøgelse efter slagtning for at kunne stille en diagnose, kan embedsdyrlægen bestemme, at dyrene undersøges efter slagtningen, om fornødent suppleret med udtagning af stikprøver og laboratorieundersøgelser. Dyrene skal slagtes separat, eller når den normale slagtning er slut, idet der træffes alle nødvendige forholdsregler for at undgå forurening af andet kød.

6. For dyr, der evt. indeholder restkoncentrationer af veterinærlægemidler, der er højere end de grænser, der er fastsat i EF-bestemmelserne, eller restkoncentrationer af stoffer, der er forbudt i henhold til EF-bestemmelserne, træffes de i kapitel V i direktiv 96/23/EF omhandlede foranstaltninger.

7. Behandling af dyr som led i en særlig plan for udryddelse af eller kontrol med en bestemt sygdom, herunder brucellose og tuberkulose, eller andre zoonotiske agenser skal foregå på de betingelser, som embedsdyrlægen fastsætter, og under dennes direkte tilsyn. Den kompetente myndighed fastlægger foranstaltninger og betingelser i forbindelse med sådanne slagtningers gennemførelse. Dyrene skal aflives under forhold, der sikrer, at andre dyr og/eller kød af andre dyr ikke kan kontamineres.

8. Når dyr er kommet ind på et slagteris område, må de ikke forlade området levende, medmindre slagtefaciliteterne i alvorlig grad er brudt sammen. Under sådanne omstændigheder tillades det at transportere dyrene, men kun direkte til et andet slagteri.

D. Beslutninger om dyrevelfærd

1. Hvis bestemmelserne om beskyttelse af dyr ikke overholdes på slagte- eller nedslagningstidspunktet, sikrer embedsdyrlægen, at fødevarevirksomhedslederen straks træffer de fornødne korrigerende foranstaltninger og forhindrer gentagelser. Afhængigt af overtrædelsens art kan embedsdyrlægen træffe foranstaltninger, f.eks. nedsætte slagteprocessens tempo eller stoppe den. Embedsdyrlægen underretter i givet fald andre ansvarlige myndigheder.

2. Hvis embedsdyrlægen konstaterer, at bestemmelserne om beskyttelse af dyr under transport ikke overholdes, træffer han de fornødne foranstaltninger i overensstemmelse med de relevante EF-bestemmelser.

E. Beslutninger om kød

Følgende kød skal erklæres uegnet til konsum:

a) kød af dyr, der ikke har været underkastet en undersøgelse efter slagtning, undtagen kød af nedlagt vildtlevende vildt

b) kød af dyr, for hvis vedkommende slagteaffaldet ikke er blevet undersøgt efter slagtning, medmindre andet er fastsat i denne forordning eller i forordning (EF) nr. .../... [om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer]

c) kød af dyr, der er døde før slagtning, dødfødte, døde in utero eller slagtet inden 7 dage efter fødslen

d) kød fra renskæring af stikkesår

e) kød af dyr med en sygdom opført på OIE's liste A eller i givet fald liste B, medmindre andet er fastsat i kapitel 3

f) kød af dyr med en generaliseret sygdom, septikæmi, pyæmi, toxiæmi eller viræmi

g) kød, der ikke overholder de relevante mikrobiologiske krav i fællesskabsbestemmelserne

h) kød, der udviser tegn på forekomst af parasitter, medmindre andet er fastsat i kapitel 3

i) kød, der indeholder restkoncentrationer eller forurenende stoffer, der overstiger de tilladte EF-grænseværdier; ved sådanne overskridelser foretages supplerende analyser, hvor det er relevant

j) kød fra dyr eller slagtekroppe, der indeholder restkoncentrationer af stoffer, der er forbudt i henhold til EF-bestemmelserne, og alt kød fra dyr, der er blevet behandlet med sådanne stoffer, jf. dog mere specifikke EF-bestemmelser

k) lever og nyrer af dyr på mere end to år, der kommer fra områder, hvor gennemførelsen af planer i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 96/23/EF har vist generel forekomst af tungmetaller i miljøet

l) kød, der ulovligt er blevet behandlet med dekontaminerende stoffer

m) kød, der ulovligt er blevet behandlet med ioniserende eller ultraviolet stråling

n) kød, der indeholder fremmedlegemer, undtagen kød af nedlagt vildtlevende vildt, hvor fremmedlegemet er materiale, der har været anvendt til at nedlægge dyret

o) kød med radioaktivitet, der overstiger de tilladte EF-grænseværdier

p) kød, der har patofysiologiske forandringer eller unormal konsistens, der er utilstrækkeligt afblødt, eller som udviser organoleptiske afvigelser, navnlig en udtalt kønslugt, eller stammer fra afmagrede dyr

q) kød, der indeholder specificeret risikomateriale, medmindre det er tilladt ifølge fællesskabsbestemmelserne

r) kød med urenheder, fækal forurening eller anden forurening

s) blod fra dyr, hvis krop er blevet erklæret uegnet til konsum i henhold til litra a) til r), og blod forurenet med maveindhold eller andet

t) alt kød, der ifølge embedsdyrlægens vurdering foretaget på grundlag af undersøgelse af alle relevante oplysninger kan udgøre en fare for menneskers og dyrs sundhed, eller af andre årsager ikke er egnet til konsum.

Kapitel 2

Ansvarsområder og den officielle kontrols hyppighed

I. INSPEKTIONSHOLDET

Embedsdyrlægen kan ved gennemførelsen af den officielle kontrol bistås af officielle medhjælpere, der arbejder ifølge hans anvisninger og under hans ansvar. De officielle medhjælpere kan varetage følgende arbejdsopgaver:

a) indsamling af oplysninger vedrørende god hygiejnepraksis og HACCP-procedurerne

b) bistand ved undersøgelse på slagteriet eller i den bedrift, dyrene kommer fra, før slagtning; i dette tilfælde er det den officielle medhjælpers opgave at foretage en indledende kontrol af dyrene og at bistå ved udførelsen af arbejde af rent praktisk art

c) kontrol af dyrenes velfærd

d) undersøgelse efter slagtning, forudsat at embedsdyrlægen fører tilsyn med de officielle medhjælperes arbejde

e) kontrol af fjernelsen, adskillelsen, farvningen og, i givet fald, mærkningen af specificeret risikomateriale

f) kontrol af opskåret og oplagret kød

g) prøveudtagning

h) kontrol af og tilsyn med virksomheder og transportmidler.

II. DEN OFFICIELLE KONTROLS HYPPIGHED

1. Den ansvarlige myndighed skal sikre passende officiel overvågning i kødvirksomheder. Den officielle overvågnings art og omfang skal bygge på en regelmæssig vurdering af sundhedsrisici for mennesker og dyr, dyrevelfærdsaspekter og aspekter vedrørende produktets egnethed til de slagtede dyrs type og kategori, procestypen og den pågældende fødevarevirksomhedsleder. Ved beregning af bemandingen af slagtelinjen skal der anvendes en videnskabelig metode, hvor det er relevant. Antallet af anvendt officielt personale skal sikre, at kravene i denne forordning overholdes.

2. Det skal sikres, at der er mindst én embedsdyrlæge til stede på slagterier såvel under hele undersøgelsen før slagtning som under hele undersøgelsen efter slagtning og i vildthåndteringsvirksomheder under hele undersøgelsen efter slagtning.

Den kompetente myndighed kan udvise større fleksibilitet over for slagterier med en lille omsætning samt vildthåndteringsvirksomheder på grundlag af en risikoanalyse i overensstemmelse med følgende:i) Undersøgelse før slagtning skal foretages af embedsdyrlægen, men kan foregå på den bedrift, dyrene kommer fra.

ii) Embedsdyrlægen behøver ikke permanent at være til stede ved undersøgelse efter slagtning, forudsat at en officiel medhjælper foretager undersøgelse efter slagtning, og at alt kød, der udviser afvigelser, tages ud af processen og undersøges af embedsdyrlægen. Der skal etableres et dokumenteret kontrolsystem, så det over for embedsdyrlægen kan godtgøres, at normerne overholdes.

For at sikre ensartet gennemførelse godkendes definitionen af "slagteri med en lille omsætning" i givet fald efter proceduren i artikel 19, stk. 2.

3. Hvad angår fjerkræ kan den i punkt 2 omhandlede fleksibilitet på grundlag af en risikoanalyse af de enkelte tilfælde, der foretages af den ansvarlige myndighed, også gælde for andre end små slagterier.

4. Den i punkt 2 og 3 omhandlede fleksibilitet må ikke udvises, når der er tale om følgende:

i) nødslagtede dyr og dyr, der mistænkes for at lide af en sygdom eller en tilstand, som kan have negative virkninger for menneskers sundhed

ii) kvæg fra besætninger, der ikke er blevet erklæret officielt fri for tuberkulose

iii) kvæg, får og geder fra besætninger, der ikke er blevet erklæret officielt fri for brucellose

iv) ved udbrud af en sygdom opført på liste A eller i givet fald liste B fra Det Internationale Kontor for Epizootier (OIE) vedrører denne bestemmelse dyr, der er modtagelige for den pågældende sygdom, og som kommer fra den bestemte region som defineret i artikel 2 i direktiv 64/432/EØF

v) om fornødent for at tage hensyn til nye sygdomme eller visse liste B-sygdomme.

5. Det skal sikres, at der i opskæringsvirksomheder jævnligt er et medlem af inspektionsholdet til stede, når der arbejdes med kødet. Det sker efter en kontrolplan, som fastsættes af den ansvarlige myndighed på grundlag af en risikoanalyse.

III. INDDRAGELSE AF SLAGTERIETS PERSONALE

1. Medlemsstaterne kan tillade, at personale fra virksomheden fungerer som officielle medhjælpere ved kontrollen af produktion af fjerkrækød og kaninkød, idet der gælder følgende betingelser:

a) Såfremt virksomhedens praksis for god hygiejne og HACCP-procedurer har fungeret godt i mindst 12 måneder, kan den ansvarlige myndighed tillade, at virksomhedens personale efter at have gennemgået en uddannelse lig den, officielle medhjælpere har gennemgået, og efter at have bestået den samme prøve, får lov til at udføre officielle medhjælperes opgaver under embedsdyrlægens tilsyn.

Embedsdyrlægen skal i så fald være til stede såvel under hele undersøgelsen før slagtning som under hele undersøgelsen efter slagtning, skal overvåge aktiviteterne og gennemføre regelmæssige præstationstest for at afgøre, om virksomhedens personales præstationer opfylder de kriterier, den ansvarlige myndighed har fastsat, og skal fremlægge dokumentation for resultaterne af præstationstestene. Om nødvendigt fastsættes der nærmere bestemmelser om sådanne præstationstest efter proceduren i artikel 19, stk. 2.

Hvis hygiejneniveauet på virksomheden falder som følge af personalets aktiviteter, eller hvis opgaverne ikke udføres ordentligt af dette personale, eller hvis personalet generelt udfører sine opgaver på en måde, som den ansvarlige myndighed ikke anser for tilfredsstillende, bør personalet erstattes af officielle medhjælpere.

b) Medlemsstatens ansvarlige myndighed træffer principbeslutning om, hvorvidt det tillades at gennemføre ordningen i litra a), og den beslutter i hvert enkelt tilfælde, om ordningen må benyttes. Hvis medlemsstaten træffer principbeslutning om at tillade ordningen, underretter den Kommissionen herom og om de hertil knyttede betingelser.

Det er frivilligt, om kødvirksomheder i en medlemsstat, hvor ordningen gennemføres, benytter sig af ordningen. Den ansvarlige myndighed må ikke pålægge kødvirksomheder at indføre ordningen.

Hvis den ansvarlige myndighed ikke er overbevist om, at kødvirksomheden opfylder kravene i litra a), må ordningen ikke indføres.

For at vurdere, om en kødvirksomhed opfylder kravene i litra a), skal den ansvarlige myndighed analysere produktions- og kontroloptegnelser, virksomhedens aktivitetstyper, dens hidtidige overholdelse af forskrifter, sagkundskab, faglig holdning og ansvarsfølelse, for så vidt angår fødevaresikkerhed, hos virksomhedens personale og andre relevante oplysninger.

2. Medlemsstater, som har mindst fem års erfaring med, at virksomheders personale gennemfører kontrol i fjerkræsektoren, kan udvide ordningen i henhold til punkt 1, litra a), til at omfatte slagtesvin- og slagtekalvesektorerne på følgende betingelser:

a) Den pågældende medlemsstat sender Kommissionen og de øvrige medlemsstater en evalueringsrapport, der dokumenterer, at ordningen i de fem år har fungeret godt i fjerkræsektoren.

b) Hvis Kommissionen anser det for nødvendigt, gennemfører Kommissionens Levnedsmiddel- og Veterinærkontor en kontrol af ordningen i medlemsstaten for at efterprøve, om den har fungeret godt.

c) Kommissionen kan kræve, at medlemsstaten atter lader officielle medhjælpere foretage kontrollen af slagtesvin eller slagtekalve eller træffer andre relevante foranstaltninger, hvis en rapport fra Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret eller andre oplysninger tyder på, at medlemsstaten ikke er i stand til at sikre passende hygiejne eller kontrol i svine- eller kalvekødsvirksomheder.

De betingelser, der gælder for gennemførelse af ordningen i fjerkræsektoren, jf. punkt 1, litra a) og b), gælder også for gennemførelse af ordninger i slagtesvin- og slagtekalvesektorerne.

3. Personale på virksomheden, der har fået en særlig oplæring under embedsdyrlægens tilsyn, kan under embedsdyrlægens ansvar og tilsyn foretage bestemte prøveudtagninger og undersøgelser.

IV. FAGLIGE KVALIFIKATIONER

A. Embedsdyrlægens faglige kvalifikationer

1. Kun dyrlæger, der har bestået en prøve afholdt af den ansvarlige myndighed, som defineret i forordning (EF) nr. .../... [om officiel foderstof- og fødevarekontrol], eller af den organisation, der er er udpeget til dette formål af den ansvarlige myndighed, kan udpeges til embedsdyrlæger.

2. Den i punkt 1 nævnte prøve skal vise, at dyrlægen alt efter baggrund og kvalifikationer har den fornødne viden om følgende emner:

a) fællesskabsbestemmelserne og nationale bestemmelser om veterinærforanstaltninger med henblik på folkesundheden, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og farmaceutiske stoffer

b) principperne i den fælles landbrugspolitik, markedsforanstaltninger, eksportrestitutioner og svig, også set i et globalt perspektiv: WTO, SPS, Codex Alimentarius, OIE

c) vigtige aspekter af fødevareforarbejdning og fødevareteknologi

d) principper, begreber og metoder i forbindelse med god fremstillingspraksis og kvalitetsstyring

e) kvalitetsstyring i primærproduktionen ("god landbrugspraksis")

f) fremme og anvendelse af fødevarehygiejne og fødevaresikkerhed ("god hygiejnepraksis")

g) principper, begreber og metoder i forbindelse med risikoanalyse

h) principper, begreber og metoder i forbindelse med HACCP og anvendelse af HACCP i hele fødevareproduktionskæden

i) forebyggelse og bekæmpelse af fødevarebårne farer for menneskers sundhed

j) populationsdynamik ved infektioner og forgiftninger

k) diagnoser og epidemiologi

l) kontrol- og overvågningssystemer

m) vurdering og forskriftsmæssig kontrol af styringssystemer vedrørende fødevaresikkerhed

n) principper for moderne testmetoder og anvendelsen heraf til diagnoser

o) informations- og kommunikationsteknologi i forbindelse med veterinærforanstaltninger med henblik på folkesundheden

p) behandling og anvendelse af biostatistiske data

q) undersøgelser af udbrud af fødevarebårne sygdomme hos mennesker

r) relevante aspekter ved transmissible spongiforme encephalopatier

s) dyrevelfærd i forbindelse med produktion, transport og slagtning

t) miljøspørgsmål i forbindelse med fødevareproduktion, herunder affaldsforvaltning

u) forsigtighedsprincippet og forbrugerholdninger

v) principper for uddannelse af personale, der arbejder i produktionskæden.

3. Kandidater til den i punkt 1 omtalte prøve kan have erhvervet den viden, der kræves, som led i deres basisdyrlægeuddannelse eller i kraft af yderligere uddannelse eller faglig erfaring erhvervet efter bestået dyrlægeeksamen. Den kompetente myndighed kan tilpasse prøven efter den enkelte kandidats baggrund. Føler den kompetente myndighed sig overbevist om, at en kandidat har erhvervet den viden, der kræves, som led i en universitetsuddannelse eller i kraft af efter- eller videreuddannelse afsluttet med erhvervelsen af et postgraduat eksamensbevis, kan den fravige kravet om aflæggelse af en prøve.

4. Dyrlæger, der allerede er udnævnt til embedsdyrlæger, skal have tilstrækkelig viden om de i punkt 2 nævnte emner. De skal om nødvendigt pålægges at opnå den krævede viden via efter- og videreuddannelse. Den kompetente myndighed vedtager de nødvendige bestemmelser om sådanne uddannelsesforanstaltninger.

5. Embedsdyrlæger skal have evner for tværfagligt samarbejde.

6. Hvis det er relevant, fastsættes der nærmere bestemmelser om indholdet af den i punkt 1 omtalte prøve efter proceduren i artikel 19, stk. 2.

7. For at blive udnævnt til embedsdyrlæge skal en dyrlæge desuden have været i praktik i mindst 200 timer. Denne praktikperiode skal:

a) varetages af embedsdyrlæger

b) tilbringes på slagterier, opskæringsvirksomheder, steder, hvor der foretages ferskkødskontrol, og bedrifter

c) bl.a. omfatte tilsyn med styringssystemer vedrørende fødevaresikkerhed.

8. Embedsdyrlægen skal til stadighed have ajourført viden og følge godt med i nye tiltag via videreuddannelse hvert år og faglitteratur.

9. Dyrlæger, der allerede er udpeget som embedsdyrlæger, og embedsdyrlæger på deltid skal om fornødent opnå den krævede viden om de i punkt 2 nævnte emner via efter- og videreuddannelse. Den ansvarlige myndighed indfører passende bestemmelser om sådan efter- og videreuddannelse.

B. De officielle medhjælperes faglige kvalifikationer

1. Kun personer, der har bestået en prøve afholdt af medlemsstatens ansvarlige myndighed eller af den organisation, der er er udpeget til dette formål af den centrale kompetente myndighed, kan udpeges til officielle medhjælpere.

2. For at få adgang til den i punkt 1 omtalte prøve skal kandidater kunne dokumentere,

a) at de har fulgt en teoretisk uddannelse af mindst 600 timers varighed, herunder laboratorieøvelser, og

b) at de har været i praktik i mindst 300 timer under en embedsdyrlæges tilsyn.

Den i litra b) nævnte praktikperiode skal foregå under en embedsdyrlæges tilsyn og tilbringes på slagterier, opskæringsvirksomheder, steder, hvor der foretages ferskkødskontrol, og bedrifter.

3. Der skal i praktikperioden og de i punkt 1 nævnte prøver fokuseres på enten rødt kød eller fjerkrækød. Personer, der er uddannet i en af disse to kategorier og har bestået prøven, kan dog gennemgå en kortere praktikperiode med henblik på at bestå prøven til den anden kategori.

4. De i punkt 1 omtalte prøver for officielle medhjælpere skal bestå af en teoretisk del og en praktisk del og omfatte følgende emner:

a) hvad angår undersøgelse på bedrifter:

i) den teoretiske del:

- godt kendskab til landbruget, herunder struktur, produktionsmetoder og international handel

- kvalitetsstyring i primærproduktionen

- grundlæggende kendskab til sygdomme, især zoonoser (virus, bakterier og parasitter)

- sygdomskontrol, brug af lægemidler og vacciner og undersøgelse for restkoncentrationer

- hygiejne- og sundhedskontrol

- dyrevelfærd på bedriften, under transport og på slagteriet

- miljøkrav - i bygninger, på bedrifter og i almindelighed

- relevante love og administrative bestemmelser

- forhold af relevans for forbrugerne og kvalitetskontrol

ii) den praktiske del:

- besøg på bedrifter af forskellige typer og med forskellige opdrætsmetoder

- besøg i produktionsvirksomheder

- på- og aflæsning af transportmidler

- besøg på laboratorier

- veterinærkontrol

- dokumentation

b) hvad angår undersøgelserne på slagterier:

i) den teoretiske del:

- godt kendskab til kødbranchen, herunder struktur, produktionsmetoder, international handel samt slagte- og opskæringsteknologi

- grundlæggende kendskab til hygiejne og god hygiejnepraksis, navnlig virksomhedshygiejne, slagte-, opskærings- og oplagringshygiejne, arbejdshygiejne

- HACCP og tilsyn med HACCP-procedurer

- grundlæggende kendskab til slagtede dyrs anatomi og fysiologi

- grundlæggende kendskab til slagtede dyrs patologi

- grundlæggende kendskab til slagtede dyrs patologiske anatomi

- kendskab til mikrobiologi

- undersøgelse for trikinose

- relevant viden om transmissible spongiforme encephalopatier

- kendskab til metoder og procedurer for slagtning, kontrol, tilvirkning, indpakning, emballering og transport af fersk kød

- viden om relevante love og administrative bestemmelser

- undersøgelser før slagtning

- undersøgelser efter slagtning

- prøveudtagningsmetoder

- viden om svig

- forvaltningstekniske arbejdsopgaver

ii) den praktiske del:

- dyreidentifikation

- kontrol af alder

- registrering af resultaterne af undersøgelser af dyr før slagtning

- tilsyn med og bedømmelse af slagtede dyr

- undersøgelser efter slagtning på et slagteri

- undersøgelse for trikinose

- bestemmelse af dyreart ved undersøgelse af typiske dele af dyret

- bestemmelse af et antal dele af slagtede dyr, som har undergået forandringer, og kommentarer hertil

- hygiejnekontrol, herunder tilsyn med god hygiejnepraksis og HACCP-procedurerne

- prøveudtagning

- køds sporbarhed.

Hvis det er relevant, fastsættes der nærmere bestemmelser om indholdet af den i punkt 1 omtalte prøve efter proceduren i artikel 19, stk. 2.

Den samlede varighed af de officielle medhjælperes uddannelse skal gradvis øges til 1 400 timer inden 2010, og den skal omfatte praktisk og teoretisk uddannelse i undersøgelse før slagtning, HACCP og bedriftsledelse..

Officielle medhjælpere skal til stadighed have ajourført viden og følge godt med i nye tiltag via videreuddannelse hvert år og faglitteratur.

Kapitel 3

Specifikke krav

De specifikke krav i dette kapitel supplerer kravene i kapitel 1 og 2.

I. TAMKVÆG

I.1 Kvæg over seks uger

A. Information om fødevarekæden

Med henblik på slagtning af et parti kvæg, der kommer fra samme bedrift, og som sendes direkte til slagtning, sendes oplysningerne om fødevarekæden, jf. kapitel 1, afsnit I.2.A, til fødevarevirksomhedslederen i slagteriet 24-72 timer, inden partiet ankommer til slagteriet.

Hvis fødevarevirksomhedslederen beslutter at modtage partiet til slagtning, bør han straks eller senest 24 timer, inden partiet ankommer, give embedsdyrlægen en kopi af oplysningerne om fødevarekæden.

B. Undersøgelser efter slagtning

Slagtekroppe og slagteaffald af kvæg over seks uger underkastes følgende procedure for undersøgelse efter slagtning:

a) Besigtigelse af hovedet og svælget. Indsnit i og undersøgelse af de retropharyngeale, mandibulære og parotideale lymfeknuder (Lnn retropharyngiales, mandibulares og parotidei). Undersøgelse af de udvendige tyggemuskler ved to parallelt med underkæben forløbende snit og af de indvendige tyggemuskler (interne pterygoide muskler) ved ét tilsvarende snit. Besigtigelse og palpering af tungen, efter at den er løsnet, så munden og mund- og svælgslimhinderne kan besigtiges nærmere. Tonsillerne skal fjernes.

b) Besigtigelse af luftrøret og spiserøret. Besigtigelse og palpering af lungerne. Indsnit i og undersøgelse af de bronchiale og mediastinale lymfeknuder (Lnn. bifurcationes, eparteriales og mediastinales). Der lægges et længdesnit i luftrøret og hovedbronchierne og et snit i lungernes nederste tredjedel gennem de store bronchier. Disse indsnit kræves dog ikke, hvis lungerne ikke er bestemt til konsum.

c) Besigtigelse af hjertesækken og hjertet. I hjertet lægges et længdesnit, så hjertekamrene åbnes, og skillevæggen gennemskæres.

d) Besigtigelse af mellemgulvet.

e) Besigtigelse og palpering af leveren og portallymfeknuderne (Lnn. portales). Indsnit på leverens bagside og ved basis af den spiegelske lap for undersøgelse af galdegangen.

f) Besigtigelse af fordøjelseskanalen, mesenteriet, mavens lymfeknuder og mesenteriallymfeknuderne (Lnn. gastrici, mesenterici, craniales og caudales). Palpering af og om nødvendigt indsnit i mavens lymfeknuder og mesenteriallymfeknuderne.

g) Besigtigelse og om nødvendigt palpering af milten.

h) Besigtigelse af nyrerne og om nødvendigt indsnit i nyrerne og deres lymfeknuder (Lnn. renales).

i) Besigtigelse af brysthinden og bughinden.

j) Besigtigelse af genitalierne.

k) Besigtigelse og om nødvendigt palpering af og indsnit i yveret og dets lymfeknuder (Lnn. supramammarii). Hos køer åbnes hver yverhalvdel ved et langt og dybt indsnit indtil mælkecisternerne (sinus lactiferes), og der foretages indsnit i yverets lymfeknuder, medmindre yveret ikke er bestemt til konsum.

I.2 Kvæg under seks uger

Slagtekroppe og slagteaffald af kvæg under seks uger underkastes følgende procedure for undersøgelse efter slagtning:

a) Besigtigelse af hovedet og svælget. Indsnit i og undersøgelse af de retropharyngeale lymfeknuder (Lnn. retropharyngiales). Undersøgelse af munden og mund- og svælgslimhinderne. Palpering af tungen. Fjernelse af tonsillerne.

b) Besigtigelse af lungerne, luftrøret og spiserøret. Palpering af lungerne. Indsnit i og undersøgelse af de bronchiale og mediastinale lymfeknuder (Lnn. bifurcationes, eparteriales og mediastinales). Der lægges et længdesnit i luftrøret og hovedbronchierne og et snit i lungernes nederste tredjedel gennem de store bronchier. Disse indsnit kræves dog ikke, hvis lungerne ikke er bestemt til konsum.

c) Besigtigelse af hjertesækken og hjertet. I hjertet lægges et længdesnit, så hjertekamrene åbnes, og skillevæggen gennemskæres.

d) Besigtigelse af mellemgulvet.

e) Besigtigelse af leveren og portallymfeknuderne (Lnn. portales). Palpering af og om nødvendigt indsnit i leveren og dens lymfeknuder.

f) Besigtigelse af fordøjelseskanalen, mesenteriet, mavens lymfeknuder og mesenteriallymfeknuderne (Lnn. gastrici, mesenterici, craniales og caudales). Palpering af og om nødvendigt indsnit i mavens lymfeknuder og mesenteriallymfeknuderne.

g) Besigtigelse og om nødvendigt palpering af milten.

h) Besigtigelse af nyrerne. Om nødvendigt indsnit i nyrerne og deres lymfeknuder (Lnn. renales).

i) Besigtigelse af brysthinden og bughinden.

j) Besigtigelse og palpering af området omkring navlen og leddene. I tvivlstilfælde foretages indsnit i området omkring navlen, og leddene åbnes. Undersøgelse af liquor synoviales.

II. TAMFÅR OG -GEDER

A. Information om fødevarekæden

Med henblik på slagtning af et parti får og geder, der kommer fra samme bedrift, og som sendes direkte til slagtning, sendes oplysningerne om fødevarekæden, jf. kapitel 1, afsnit I.2.A, til fødevarevirksomhedslederen i slagteriet 24-72 timer, inden partiet ankommer til slagteriet.

Hvis lederen af fødevarevirksomheden beslutter at modtage partiet til slagtning, bør han straks eller senest 24 timer, inden partiet ankommer, give embedsdyrlægen en kopi af oplysningerne om fødevarekæden.

B. Undersøgelser efter slagtning

Slagtekroppe og slagteaffald af får og geder underkastes følgende procedure for undersøgelse efter slagtning:

a) Besigtigelse af hovedet efter afhudning og i tvivlstilfælde undersøgelse af svælget, munden og tungen og de retropharyngeale og parotideale lymfeknuder. Medmindre andet følger af bestemmelserne om dyresundhed, kræves sådanne undersøgelser dog ikke, hvis myndighederne kan garantere, at hovedet, herunder tunge og hjerne, ikke vil blive anvendt til konsum.

b) Besigtigelse af lungerne, luftrøret og spiserøret. Palpering af lungerne og af de bronchiale og mediastinale lymfeknuder (Lnn. bifurcationes, eparteriales og mediastinales). I tvivlstilfælde foretages der indsnit i og undersøgelse af disse organer og lymfeknuder.

c) Besigtigelse af hjertesækken og hjertet. I tvivlstilfælde foretages der indsnit i og undersøgelse af hjertet.

d) Besigtigelse af mellemgulvet.

e) Besigtigelse af leveren og portallymfeknuderne (Lnn. portales). Palpering af leveren og dens lymfeknuder. Indsnit på leverens bagside for undersøgelse af galdegangene.

f) Besigtigelse af fordøjelseskanalen, mesenteriet, mavens lymfeknuder og mesenteriallymfeknuderne (Lnn. gastrici, mesenterici, craniales og caudales).

g) Besigtigelse og om nødvendigt palpering af milten.

h) Besigtigelse af nyrerne. Om nødvendigt indsnit i nyrerne og deres lymfeknuder (Lnn. renales).

i) Besigtigelse af brysthinden og bughinden.

j) Besigtigelse af genitalierne.

k) Besigtigelse af yveret og dets lymfeknuder.

l) Besigtigelse og palpering af området omkring navlen og leddene hos unge dyr. I tvivlstilfælde foretages indsnit i området omkring navlen, og leddene åbnes. Undersøgelse af liquor synoviales.

III. TAMDYR AF HESTEFAMILIEN

A. Information om fødevarekæden

Embedsdyrlægen kontrollerer det originale dyrepas, der ledsager dyret til slagtning, for at fastslå, om dyret er bestemt til slagtning til konsum.

B. Undersøgelser efter slagtning

Slagtekroppe og slagteaffald af dyr af hestefamilien underkastes følgende procedure for undersøgelse efter slagtning:

a) Besigtigelse af hovedet og besigtigelse af svælget, efter at tungen er løsnet. Palpering af og om nødvendigt indsnit i de retropharyngeale, mandibulære og parotideale lymfeknuder (Lnn retropharyngiales, mandibulares and parotidei). Besigtigelse og palpering af tungen, efter at den er løsnet, så munden og mund- og svælgslimhinderne kan besigtiges nærmere. Tonsillerne skal fjernes.

b) Besigtigelse af lungerne, luftrøret og spiserøret. Palpering af lungerne. Palpering af og om nødvendigt indsnit i de bronchiale og mediastinale lymfeknuder (Lnn. bifurcationes, eparteriales og mediastinales). Der lægges et længdesnit i luftrøret og hovedbronchierne og et snit i lungernes nederste tredjedel gennem de store bronchier. Disse indsnit kræves dog ikke, hvis lungerne ikke er bestemt til konsum.

c) Besigtigelse af hjertesækken og hjertet. I hjertet lægges et længdesnit, så hjertekamrene åbnes, og skillevæggen gennemskæres.

d) Besigtigelse af mellemgulvet.

e) Besigtigelse og palpering af og om nødvendigt indsnit i leveren og portallymfeknuderne (Lnn. portales).

f) Besigtigelse af fordøjelseskanalen, mesenteriet, mavens lymfeknuder og mesenteriallymfeknuderne (Lnn. gastrici, mesenterici, craniales og caudales). Om nødvendigt indsnit i mavens lymfeknuder og mesenteriallymfeknuderne.

g) Besigtigelse og om nødvendigt palpering af milten.

h) Besigtigelse og palpering af nyrerne. Om nødvendigt indsnit i nyrerne og deres lymfeknuder (Lnn. renales).

i) Besigtigelse af brysthinden og bughinden.

j) Besigtigelse af genitalierne hos hingste og hopper.

k) Besigtigelse af yveret og dets lymfeknuder (Lnn. supramammarii) og om nødvendigt indsnit i yverets lymfeknuder.

l) Besigtigelse og palpering af området omkring navlen og leddene hos unge dyr. I tvivlstilfælde foretages indsnit i området omkring navlen, og leddene åbnes. Undersøgelse af liquor synoviales.

m) Alle grå og hvide heste kontrolleres for melanosarkomer og melanose ved undersøgelse af skuldrenes muskulatur og lymfeknuder (Lnn. subrhomboidei) under skulderbladsbrusken efter løsning af den ene skulders tilhæftning. Nyrerne frilægges og undersøges ved snit gennem hele nyren.

IV. TAMSVIN

A. Undersøgelser før slagtning

1. Slagtning af et parti svin fra en bedrift må kun tillades

a) hvis svinene, der skal slagtes, har undergået en undersøgelse før slagtning på den bedrift, de kommer fra, og er ledsaget af det sundhedscertifikat, som er vist i kapitel 3, afsnit X, eller

b) hvis informationerne om fødevarekæden, jf. kapitel 1, afsnit I.2.A, er sendt til fødevarevirksomhedslederen i slagteriet 24-72 timer, inden svinene ankommer til slagteriet.

Hvis lederen af fødevarevirksomheden beslutter at modtage partiet til slagtning, bør han straks eller senest 24 timer, inden partiet ankommer, give embedsdyrlægen en kopi af informationerne.

2. Undersøgelse før slagtning, der foretages på den bedrift, dyrene kommer fra, skal omfatte:

a) kontrol af bedriftens registre eller dokumentation, herunder oplysninger om fødevarekæden, jf. kapitel 1, afsnit I.2.A

b) undersøgelser til konstatering af, om svinene:

i) lider af en sygdom eller en tilstand, som kan overføres til mennesker eller dyr, som følge af at de omgås dyrene eller spiser kødet heraf, eller individuelt eller kollektivt udviser en adfærd, der tyder på, at en sådan sygdom kan forekomme

ii) udviser generelle adfærdsproblemer eller sygdomstegn, der kan gøre kødet uegnet til konsum

iii) udviser tegn på, at de måske indeholder restkoncentrationer af kemiske agenser, der er højere end de grænser, der er fastsat i EF-bestemmelserne, eller restkoncentrationer af stoffer, der er forbudt i henhold til EF-bestemmelserne.

Desuden skal følgende foretages:

a) regelmæssig prøveudtagning af vand og foder for at kontrollere, om tilbageholdelsesperioderne er overholdt, samt, hvis det er relevant, udtagning af prøver af dyrene

b) undersøgelser for zoonotiske agenser, hvis det er relevant.

3. Undersøgelser før slagtning på bedriften skal foretages af embedsdyrlægen eller af en autoriseret dyrlæge, som deltager i et overvågningsnet, jf. artikel 14 i direktiv 64/432/EØF; svinene sendes direkte til slagtning og må ikke blandes med andre svin.

4. Hvis der er foretaget en undersøgelse før slagtning på bedriften, kan undersøgelsen før slagtning på slagteriet begrænses til at omfatte en identifikationskontrol og en screening for at fastslå, om dyrevelfærdsbestemmelserne er overholdt, og om der foreligger forhold, der kan have en negativ indvirkning på menneskers eller dyrs sundhed.

5. Hvis der ikke er foretaget en undersøgelse før slagtning på bedriften, skal embedsdyrlægen foretage en undersøgelse før slagtning som beskrevet i kapitel 1, afsnit I.2.B.

6. Hvis svinene ikke er blevet slagtet senest tre dage efter, at det i punkt 1, litra a), nævnte sundhedscertifikat er blevet udstedt, gælder følgende:

a) Hvis svinene ikke har forladt oprindelsesbedriften, gentages proceduren i punkt 1, litra a).

b) Hvis svinene allerede befinder sig på slagteriet, kan der gives tilladelse til slagtning, når grunden til forsinkelsen er vurderet, og under forudsætning af at svinene atter gennemgår en veterinærundersøgelse før slagtningen.

B. Undersøgelser efter slagtning

1. Slagtekroppe og slagteaffald af svin, undtagen slagtesvin, der er opdrættet

a) under kontrollerede opstaldningsforhold i integrerede produktionssystemer

b) med en informationsstrøm mellem oprindelsesbedrift og slagteri, som den ansvarlige myndighed anser for tilfredsstillende,

underkastes de i punkt 2 omhandlede procedurer for undersøgelse efter slagtning:

a) Besigtigelse af hovedet og svælget. Indsnit i og undersøgelse af de mandibulære lymfeknuder (Lnn mandibulares). Besigtigelse af munden, mund- og svælgslimhinderne og tungen.

b) Besigtigelse af lungerne, luftrøret og spiserøret. Palpering af lungerne og af de bronchiale og mediastinale lymfeknuder (Lnn. bifurcationes, eparteriales og mediastinales). Der lægges et længdesnit i luftrøret og hovedbronchierne og et snit i lungernes nederste tredjedel gennem de store bronchier. Disse indsnit kræves dog ikke, hvis lungerne ikke er bestemt til konsum.

c) Besigtigelse af hjertesækken og hjertet. I hjertet lægges et længdesnit, så hjertekamrene åbnes, og skillevæggen gennemskæres.

d) Besigtigelse af mellemgulvet.

e) Besigtigelse af leveren og portallymfeknuderne (Lnn. portales). Palpering af leveren og dens lymfeknuder.

f) Besigtigelse af fordøjelseskanalen, mesenteriet, mavens lymfeknuder og mesenteriallymfeknuderne (Lnn. gastrici, mesenterici, craniales og caudales). Palpering af og om nødvendigt indsnit i mavens lymfeknuder og mesenteriallymfeknuderne.

g) Besigtigelse og om nødvendigt palpering af milten.

h) Besigtigelse af nyrerne. Om nødvendigt indsnit i nyrerne og deres lymfeknuder (Lnn. renales).

i) Besigtigelse af brysthinden og bughinden.

j) Besigtigelse af genitalierne.

k) Besigtigelse af yveret og dets lymfeknuder (Lnn. supramammarii). Hos søer indsnit i yverets lymfeknuder.

l) Besigtigelse og palpering af området omkring navlen og leddene hos unge dyr. I tvivlstilfælde foretages indsnit i området omkring navlen, og leddene åbnes.

3. Slagtesvin, der er opdrættet under kontrollerede opstaldningsforhold i integrerede produktionssystemer og med en informationsstrøm mellem bedrift og slagteri, som den ansvarlige myndighed anser for tilfredsstillende, underkastes kun besigtigelse. Den ansvarlige myndighed kan dog på grundlag af epidemiologiske data eller andre oplysninger beslutte, at alle eller bestemte af de i punkt 2 omhandlede procedurer skal anvendes for de pågældende slagtesvin.

V. FJERKRÆ

A. Undersøgelser før slagtning

1. Slagtning af et fjerkræparti fra en bedrift må kun tillades:

a) hvis fjerkræet, der skal slagtes, har undergået en undersøgelse før slagtning på den bedrift, de kommer fra, og er ledsaget af det sundhedscertifikat, som er vist i afsnit X i dette kapitel, eller

b) hvis informationerne om fødevarekæden, jf. kapitel 1, afsnit I.2.A, er sendt til fødevarevirksomhedslederen i slagteriet 24-72 timer, inden fjerkræet ankommer til slagteriet.

Hvis fødevarevirksomhedslederen beslutter at modtage fjerkræet til slagtning, bør han straks eller senest 24 timer, inden fjerkræet ankommer, give embedsdyrlægen en kopi af informationerne.

2. Undersøgelse før slagtning, der foretages på den bedrift, dyrene kommer fra, skal omfatte:

a) kontrol af bedriftens registre eller dokumentation, herunder oplysninger om fødevarekæden, jf. kapitel 1, afsnit I.2.A

b) undersøgelser til konstatering af, om fjerkræet:

i) lider af en sygdom eller en tilstand, som kan overføres til mennesker eller dyr, som følge af at de omgås dyrene eller spiser kødet heraf, eller individuelt eller kollektivt udviser en adfærd, der tyder på, at en sådan sygdom kan forekomme

ii) udviser generelle adfærdsproblemer eller sygdomstegn, der kan gøre kødet uegnet til konsum

iii) udviser tegn på, at de måske indeholder restkoncentrationer af kemiske agenser, der er højere end de grænser, der er fastsat i EF-bestemmelserne, eller restkoncentrationer af stoffer, der er forbudt i henhold til EF-bestemmelserne.

3. Følgende skal foretages på den bedrift, dyrene kommer fra:

a) regelmæssig prøveudtagning af vand og foder for at kontrollere, om tilbageholdelsesperioderne er overholdt; hvis det er relevant, udtages der prøver af dyrene

b) undersøgelser for zoonotiske agenser, hvis det er relevant.

4. Undersøgelse før slagtning på bedriften skal foretages af embedsdyrlægen.

5. Hvis der er foretaget undersøgelse før slagtning på bedriften, kan undersøgelsen før slagtning på slagteriet begrænses til at omfatte en identifikationskontrol og en screening for at fastslå, om dyrevelfærdsbestemmelserne er overholdt, og om der foreligger forhold, der kan have en negativ indvirkning på menneskers eller dyrs sundhed. Denne screening kan foretages af en officiel medhjælper.

6. Hvis der ikke er foretaget undersøgelse før slagtning på bedriften, skal embedsdyrlægen foretage en undersøgelse for at fastslå, om fjerkræet

a) lider af en sygdom, der kan overføres til mennesker eller dyr, eller individuelt eller kollektivt udviser en adfærd, der tyder på, at en sådan sygdom kan forekomme

b) udviser generelle adfærdsproblemer eller sygdomstegn, der kan gøre kødet uegnet til konsum

c) udviser tegn på, at de måske indeholder restkoncentrationer af kemiske agenser, der er højere end de grænser, der er fastsat i EF-bestemmelserne, eller restkoncentrationer af stoffer, der er forbudt i henhold til EF-bestemmelserne.

Hvis det er relevant, foretager embedsdyrlægen undersøgelser for zoonotiske agenser.

7. Hvis fjerkræet ikke er blevet slagtet senest tre dage efter, at det sundhedscertifikat, som er vist i afsnit X i dette kapitel, er blevet udstedt, gælder følgende:

a) Hvis fjerkræet ikke har forladt oprindelsesbedriften, gentages proceduren i punkt 1, litra a).

b) Hvis fjerkræet allerede befinder sig på slagteriet, kan der gives tilladelse til slagtning, når grunden til forsinkelsen er vurderet, og under forudsætning af at fjerkræet på ny undersøges.

8. Hvis fjerkræet udviser kliniske symptomer på en sygdom, må det ikke slagtes til konsum. Det er dog tilladt at slagte det pågældende fjerkræ ved afslutningen af den normale slagteproces, såfremt der træffes forholdsregler med henblik på at undgå risikoen for spredning af patogene organismer, og slagtefaciliteterne rengøres og desinficeres umiddelbart efter slagtningen.

9. Hvad angår fjerkræ, der er opdrættet til produktion af foie gras, og hvad angår forsinket fjerkræ, som er eviscereret på produktionsbedriften, foretages undersøgelsen før slagtning i overensstemmelse med punkt 2 og 3.

B. Undersøgelse efter slagtning

Alt fjerkræ underkastes en undersøgelse efter slagtning. Ved undersøgelsen efter slagtning skal embedsdyrlægen

a) undersøge organer og kropshule på et repræsentativt antal dyr af hvert fjerkræparti med samme oprindelse

b) foretage en grundig kontrol af stikprøver af de dele af fjerkræ eller hele stykker fjerkræ, som ved en undersøgelse efter slagtning er blevet erklæret uegnet til konsum

c) foretage yderligere undersøgelser, som findes nødvendige, hvis der er grund til at formode, at kødet fra det pågældende fjerkræ kan være uegnet til konsum

d) hvad angår fjerkræ, der er opdrættet til produktion af foie gras, og forsinket fjerkræ, som er eviscereret på produktionsbedriften, kontrollere det sundhedscertifikatet, der er vist i punkt C, og som skal ledsage slagtekroppene.

C. Sundhedscertifikat - model

SUNDHEDSCERTIFIKAT

for fjerkræ, der er opdrættet med henblik på produktion af foie gras, og forsinket fjerkræ, som er eviscereret på oprindelsesbedriften, og som er bedøvet, afblødt og plukket på bedriften og transporteres direkte til en opskæringsvirksomhed med et særskilt lokale til eviscerering

Myndighed:......................................................................... Nr.:

1. Identifikation af de ikke-eviscererede slagtekroppe

Art:

Antal:

2. De ikke-eviscererede slagtekroppes oprindelse

Bedriftens adresse:

3. De ikke-eviscererede slagtekroppes bestemmelsessted

De ikke-eviscererede slagtekroppe transporteres til følgende opskæringsvirksomhed:

4. Erklæring

Undertegnede embedsdyrlæge erklærer herved:

- at ovennævnte ikke-eviscererede slagtekroppe hidrører fra fjerkræ, som blev undersøgt før slagtning på ovennævnte bedrift kl. ................ (klokkeslæt) den ................... (dato) og blev fundet sundt

- at registrene og dokumentationen vedrørende de pågældende dyr var i overensstemmelse med forskrifterne og ikke er til hinder for, at fjerkræet slagtes.

Udfærdiget i ...................................., den

(sted) (dato)

Stempel

..................................................

(embedsdyrlægens underskrift)

VI. OPDRÆTTEDE LAGOMORFER

Der anvendes samme bestemmelser som for fjerkræ.

VII. OPDRÆTTET VILDT

A. Undersøgelse før slagtning

1. Undersøgelse før slagtning kan foregå på bedriften, og den skal foretages af embedsdyrlægen eller den autoriserede dyrlæge. Undersøgelse før slagtning omfatter kontrol af bedriftens registre eller dokumentation, herunder oplysninger om fødevarekæden, jf. kapitel 1, afsnit I.2.A, regelmæssig prøveudtagning af vand og foder samt undersøgelser for zoonotiske agenser, hvis det er relevant. Hvis en undersøgelse før slagtning har fundet sted på bedriften, kan undersøgelsen før slagtning på slagteriet begrænses til konstatering af skader, der er opstået under transporten, og kontrol af dyrenes identifikation.

2. Levende dyr, der er undersøgt på bedriften, skal være ledsaget af et sundhedscertifikat udformet som vist i kapitel 3, afsnit X, hvori det er anført, at dyrene er blevet undersøgt på bedriften og fundet sunde.

B. Undersøgelse efter slagtning

1. Undersøgelsen efter slagtning omfatter palpering og, hvis det findes nødvendigt, indsnit i de dele af dyret, der har undergået forandringer eller af andre grunde er mistænkelige.

2. De procedurer for undersøgelse efter slagtning, der er fastlagt for kvæg og får i afsnit 1.B, for tamsvin i afsnit IV.B og for fjerkræ i afsnit V.B, gælder også for lignende arter af opdrættet vildt.

3. Hvis dyrene er blevet slagtet på bedriften, skal embedsdyrlægen på slagteriet kontrollere det certifikat, bedriftens dyrlæge eller den autoriserede dyrlæge har udstedt og underskrevet med en erklæring om, at resultatet af undersøgelsen før slagtning er tilfredsstillende, og at slagtningen og afblødningen er udført korrekt, og med angivelse af slagtetidspunktet.

VIII. VILDTLEVENDE VILDT

A. Kødkontrol

1. Vildtlevende vildt skal undersøges hurtigst muligt, efter at det er modtaget i vildtbehandlingsvirksomheden.

2. Embedslægen kontrollerer, om det vildtlevende vildt er ledsaget af en erklæring fra den uddannede person, jf. kapitel 2, punkt 4, litra a), i bilag III til forordning (EF) nr. .../... [om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer]. Hvis det vildtlevende vildt er ledsaget af denne erklæring, tager embedsdyrlægen erklæringen i betragtning, når han foretager kødundersøgelsen.

3. Ved kødkontrollen skal embedsdyrlægen:

a) besigtige slagtekroppen, kropshulen og om muligt organerne med henblik på:

i) at fastslå eventuelle afvigelser, der ikke skyldes jagtprocessen; i den forbindelse kan diagnosen stilles på grundlag af oplysninger fra jægeren vedrørende dyrets adfærd inden nedlæggelsen

ii) at undersøge, om døden har andre årsager end nedlæggelse.

Hvis en besigtigelse ikke i sig selv giver tilstrækkeligt grundlag for en vurdering af de i nr. i) og ii) omtalte spørgsmål, skal der foretages en mere omfattende undersøgelse på et laboratorium.

b) undersøge, om der forekommer organoleptiske afvigelser

c) palpere organerne, hvis det er relevant

d) foretage en stikprøveanalyse for forekomst af restkoncentrationer, herunder miljøforurenende stoffer, hvis der er begrundet mistanke om forekomst heraf; når der foretages en mere omfattende undersøgelse som følge af en sådan mistanke, skal embedsdyrlægen udsætte sin vurdering af alle dyr fra samme jagtudbytte eller af de dele deraf, som må formodes at udvise de samme afvigelser, indtil nævnte undersøgelse er afsluttet

e) undersøge, om der er forhold, der tyder på, at kødet frembyder sundhedsfare, navnlig:

i) unormal adfærd og forstyrrelser i almentilstanden hos det levende dyr, som jægeren har gjort opmærksom på

ii) generel forekomst af svulster eller abscesser flere forskellige steder i de indre organer eller i muskulaturen

iii) arthritis, orchitis, patologiske forandringer i leveren eller milten, tarm- eller navlebetændelse

iv) fremmedlegemer, der ikke skyldes jagtprocessen, i kropshulerne, maven, tarmene eller urinen, når bryst- eller bughinde er misfarvet

v) forekomst af parasitter

vi) betydelig gasdannelse i mave- og tarmkanal med misfarvning af de indre organer

vii) tydelige afvigelser i muskulatur eller organer med hensyn til farve, konsistens eller lugt

viii) gamle, åbne knoglebrud

ix) kraftig afmagring og/eller generelle eller lokaliserede ødemer

x) nyligt stedfunden sammenklæbning eller sammenvoksning af organer med bryst- eller bughinde

xi) andre tydelige og omfattende ændringer, som f.eks. forrådnelse.

4. På embedsdyrlægens forlangende skal rygsøjlen og hovedet flækkes på langs.

5. Når der er tale om hele stykker småvildt, som ikke er blevet eviscereret umiddelbart efter nedlæggelsen, skal embedsdyrlægen foretage kødundersøgelse af en repræsentativ stikprøve af dyrene fra samme jagtudbytte; hvis der ved kødkontrollen konstateres en sygdom, der kan overføres til mennesker, eller fejl som nævnt under punkt 3, skal dyrlægen foretage yderligere kontrol af partiet som helhed med henblik på at afgøre, om partiet skal erklæres uegnet til konsum, eller om der skal foretages en individuel undersøgelse af hver enkelt dyrekrop.

6. I tvivlstilfælde kan embedsdyrlægen foretage de yderligere snit i og undersøgelser af de relevante dele af dyrene, der er nødvendige for, at der kan stilles en endelig diagnose.

B. Beslutninger efter kontrol

Foruden de beslutninger om kød, der er omhandlet i kapitel 1, afsnit II.E, erklæres kød, der ved kødkontrollen udviser kendetegn som anført i punkt A i nævnte afsnit, uegnet til konsum.

IX. SÆRLIGE FARER

A. Transmissible spongiforme encephalopatier

1.

TSE-relateret officiel kontrol foretages under hensyntagen til bestemmelserne i forordning (EF) nr. 999/2001 samt andre relevante fællesskabsbestemmelser.

B. Cysticercose

1. Procedurerne for undersøgelse efter slagtning, der er beskrevet i kapitel 3, afsnit I og IV, udgør mindstekrav til undersøgelse for cysticercose hos kvæg over 6 uger og hos svin. Derudover kan specifikke serologiske analyser anvendes. Ved kvæg over 6 uger er indsnit i tyggemusklerne ikke obligatorisk ved undersøgelse efter slagtning, hvis der anvendes en specifik serologisk analyse, eller hvis kvæg over 6 uger er opdrættet på en bedrift, der officielt er certificeret som cysticercosefri.

2. Kød inficeret med Cysticercus skal erklæres uegnet til konsum. Hvis dyret ikke er generelt inficeret med Cysticercus, kan de ikke-inficerede dele dog erklæres egnede til konsum efter at være underkastet en kuldebehandling.

C. Trikinose

1. Slagtekroppe af svin (tamsvin, opdrættet vildsvin og vildtlevende vildsvin), af dyr af hestefamilien og af andre arter, der er modtagelige for trikinose, skal undersøges med henblik på påvisning af trikiner, medmindre dyrene er opdrættet på en bedrift, der officielt er certificeret som trikinfri, eller de er blevet underkastet en kuldebehandling.

2. Kød af dyr inficeret med trikiner skal erklæres uegnet til konsum.

D. Snive

1. Dyr af hestefamilien skal undersøges for snive, hvis det er relevant. Undersøgelse for snive hos dyr af hestefamilien skal omfatte en omhyggelig undersøgelse af slimhinderne i luftrøret, svælget og næsehulen og dens bihuler efter spaltning af hovedet i midtlinjen og udtagelse af næseskillevæggen.

2. Kød af heste med snive skal erklæres uegnet til konsum.

E. Tuberkulose

1. Dyr, der har reageret positivt eller med tvivlsomt resultat på en tuberkulinprøve, slagtes separat fra de øvrige dyr, idet der træffes forholdsregler, så risikoen for forurening af andre slagtekroppe, slagtelinjen og det tilstedeværende personale i slagteriet undgås.

2. Kød af dyr, der har reageret positivt eller med tvivlsomt resultat på en tuberkulinprøve, og hos hvilke der ved undersøgelsen efter slagtning er konstateret lokaliserede tuberkuløse forandringer i forskellige organer eller flere steder på slagtekroppen, skal erklæres uegnet til konsum. Indtil der foreligger en udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, skal kød af dyr, der har reageret positivt eller med tvivlsomt resultat på en tuberkulinprøve, og hos hvilke der ved undersøgelsen efter slagtning er konstateret lokaliserede tuberkuløse forandringer i lymfeknuderne i et organ eller en del af slagtekroppen, erklæres uegnet til konsum eller underkastes en varmebehandling.

F. Brucellose

1. Dyr, der har reageret positivt eller med tvivlsomt resultat på en brucelloseprøve, slagtes separat fra de øvrige dyr, idet der træffes forholdsregler, så risikoen for forurening af andre slagtekroppe, slagtelinjen og det tilstedeværende personale i slagteriet undgås.

2. Kød af dyr, der har reageret positivt eller med tvivlsomt resultat på en brucelloseundersøgelse bekræftet ved forandringer, der tyder på akut infektion, skal erklæres uegnet til konsum. Selv om der ikke er konstateret sådanne forandringer, skal yver, kønsorganer og blod alligevel erklæres uegnet til konsum.

G. Nærmere bestemmelser

Følgende fastsættes efter proceduren i artikel 19, stk. 2, og efter udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet:

a) den kuldebehandling, kød skal underkastes i tilfælde af cysticercose og trikinose, og den varmebehandling, kød skal underkastes i tilfælde af tuberkulose

b) betingelserne for, at bedrifter kan certificeres som officielt fri for Cysticercus, trikiner eller snive

c) i givet fald de metoder, der skal anvendes ved de i dette punkt omhandlede undersøgelser, herunder de serologiske analyser til undersøgelse for cysticercose og de eventuelle procedurer for trikinundersøgelse.

X. SUNDHEDSCERTIFIKAT- MODEL

SUNDHEDSCERTIFIKAT

for dyr, der transporteres fra bedriften til slagteriet

Myndighed: ......................................................................... Nr.:

1. Identifikation af dyrene

Art:

Antal dyr:

Identifikationsmærkning:

2. Dyrenes oprindelse

Oprindelsesbedriftens adresse:

Identifikation af hus/stald*:

3. Dyrenes bestemmelsessted

Dyrene transporteres til følgende slagteri:

med følgende transportmiddel:

4. Andre relevante oplysninger

5. Erklæring

Undertegnede erklærer herved:

- at ovennævnte dyr blev undersøgt før slagtning på ovennævnte bedrift kl. .............. (klokkeslæt) den ................... (dato) og blev fundet sunde

- at registrene og dokumentationen vedrørende de pågældende dyr var i overensstemmelse med forskrifterne og ikke er til hinder for, at dyrene slagtes.

Udfærdiget i ....................................., den

(sted) (dato)

Stempel

..................................................

(dyrlægens underskrift)

* Kan udelades.

BILAG II

LEVENDE TOSKALLEDE BLØDDYR

I. OFFICIEL KONTROL AF PRODUKTIONSOMRÅDER

1. Den ansvarlige myndighed fastsætter beliggenhed og grænser for de områder, hvor der må produceres toskallede bløddyr. På grundlag af den fækale forurening skal myndighederne klassificere de produktionsområder, hvor det er tilladt at høste toskallede bløddyr, i følgende tre kategorier:

a) Klasse A-områder: Områder, hvor der må høstes levende toskallede bløddyr til direkte konsum. Levende toskallede bløddyr fra disse områder skal opfylde sundhedsnormerne for levende toskallede bløddyr, jf. kapitel V, afsnit VII, i bilag II til forordning (EF) nr. .../... [om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer].

b) Klasse B-områder: Områder, hvor der må høstes levende toskallede bløddyr, som dog først må markedsføres til konsum efter behandling i et renseanlæg eller efter genudlægning med henblik på at overholde sundhedsnormerne, jf. litra a). Levende toskallede bløddyr fra disse områder må ved en MPN-test med fem rør og tre fortyndinger ikke indeholde over 6 000 fækale colibakterier pr. 100 g kød og ikke over 4 600 E. coli pr. 100 g kød i 90 % af prøverne.

c) Klasse C-områder: Områder, hvor der må høstes levende toskallede bløddyr, som dog først må markedsføres efter genudlægning i en lang periode (mindst to måneder), uanset om det er kombineret med rensning, eller efter intensiv rensning i en periode, der fastsættes efter proceduren i artikel 19, stk. 2, med henblik på at overholde sundhedsnormerne, jf. litra a). Levende toskallede bløddyr fra disse områder må ved en MPN-test med fem rør og tre fortyndinger ikke indeholde over 60 000 fækale colibakterier pr. 100 g kød.

2. Med henblik på at gøre klassificeringen af produktionsområder mulig og at bestemme et områdes fækale forurening skal den ansvarlige myndighed:

a) udarbejde en oversigt over sandsynlige kilder til forurening af produktionsområdet forårsaget af mennesker eller dyr

b) undersøge de mængder af organiske forurenende stoffer, som udledes på de forskellige årstider afhængigt af de sæsonmæssige udsving både i befolkningstætheden og belægningsgraden i afvandingsområdet, nedbørsmængder og spildevandsrensning

c) bestemme de karakteristiske træk ved de forurenende stoffers kredsløb ved hjælp af strømmønstre, dybdemåling og tidevand i produktionsområdet

d) udarbejde et program for prøveudtagning af toskallede bløddyr i produktionsområdet, som er baseret på en undersøgelse af konstaterede data, med sammenligning af en række prøver med en geografisk fordeling af prøveudtagningsstederne og en prøveudtagningsfrekvens, der sikrer, at analyseresultaterne for området er så repræsentative som muligt.

3. Der skal regelmæssigt føres tilsyn med klassificerede genudlægnings- og produktionsområder for at

a) forebygge eventuelle vildledende oplysninger om de levende toskallede bløddyrs oprindelse, det sted, de stammer fra, og anvendelsesformål

b) kontrollere den mikrobiologiske kvalitet af de levende toskallede bløddyr i relation til produktions- og genudlægningsområderne

c) kontrollere, om der forekommer toksisk plankton i vandet i produktions- og genudlægningsområderne og biotoksiner i de levende toskallede bløddyr

d) kontrollere, om der forekommer forurenende kemiske stoffer i levende toskallede bløddyr.

4. Med henblik på gennemførelsen af punkt 3, litra b), c) og d), skal der opstilles prøveudtagningsplaner for gennemførelsen af en sådan kontrol med regelmæssige mellemrum eller i enkelttilfælde, hvor høstningsperioderne ikke er regelmæssige. Den geografiske fordeling af prøveudtagningsstederne og prøveudtagningsfrekvensen skal sikre, at analyseresultaterne for området er så repræsentative som muligt.

a) I prøveudtagningsplanen for kontrol af levende toskallede bløddyrs mikrobiologiske kvalitet skal der især tages hensyn til:

i) de sandsynlige udsving i den fækale forurening

ii) de parametre, der er omhandlet i punkt 2.

b) I prøveudtagningsplanen for kontrol af, om der forekommer toksisk plankton i vandet i produktions- og genudlægningsområderne og biotoksiner i levende toskallede bløddyr, skal der især tages hensyn til de mulige udsving i forekomsten af plankton indeholdende marine biotoksiner.

Prøveudtagningen skal gennemføres som følger:

i) Overvågning af plankton: Periodisk prøveudtagning for at konstatere ændringer i sammensætningen af plankton, der indeholder toksiner, og den geografiske fordeling heraf. Resultater, der giver anledning til mistanke om, at der sker ophobning af toksiner i bløddyrenes kød, skal opfølges af en intensiv prøveudtagning, hvor antallet af prøveudtagningssteder og af de prøver, der tages i vækst- og fangstområderne, forøges, og

ii) periodiske toksicitetsprøver på de bløddyr fra det berørte område, som er mest modtagelige for forurening; harmoniserede testmetoder for marine biotoksiner fastsættes efter proceduren i artikel 19, stk. 2.

c) Frekvensen for udtagning af prøver med henblik på analyse af toksiner i bløddyrene er som hovedregel én gang pr. uge i de perioder, hvor høstning er tilladt. Frekvensen kan reduceres i særlige områder eller for særlige typer bløddyr, hvis en risikovurdering af forekomsten af toksiner og planteplankton tyder på en meget lav risiko for toksiske hændelser. Frekvensen skal øges, hvis en risikovurdering tyder på, at det ikke er tilstrækkeligt at udtage prøver en gang om ugen. Risikovurderingen skal regelmæssigt tages op til revision for at vurdere risikoen for, at der forekommer toksiner i levende toskallede bløddyr i de pågældende områder.

d) Hvis der foreligger data om ophobning af toksiner for en gruppe af arter, der vokser i samme område, kan en art med den højeste forekomst anvendes som indikatorart, således at alle arter i gruppen kan udnyttes, hvis toksinindholdet i indikatorarterne ligger under de foreskrevne grænseværdier. Hvis toksinindholdet i indikatorarterne ligger over de foreskrevne grænseværdier, er høstning af de øvrige arter kun tilladt, hvis yderligere analyser af de øvrige arter viser, at toksinindholdet ligger under grænseværdierne.

e) Hvad angår overvågning af plankton bør prøverne være repræsentative for vandsøjlen, og de skal give oplysninger om forekomsten af toksiske arter og om populationstendenser. Hvis der påvises ændringer i toksiske populationer, der kan føre til ophobning af toksiner, øges prøveudtagningsfrekvensen for bløddyr, eller områderne lukkes af forsigtighedshensyn, indtil der foreligger resultater af toksinanalysen.

f) Prøveudtagningsplanen for kontrol af, om der forekommer forurenende kemiske stoffer, skal gøre det muligt at bestemme, om grænseværdierne i Kommissionens forordning (EF) nr. 466/2001 [16] i levnedsmidler overskrides.

[16] EFT L 77 af 16.3.2001, s. 1.

5. Hvis prøveresultaterne viser, at sundhedsnormerne for bløddyr ikke er overholdt, eller at der på anden måde er en risiko for menneskers sundhed, skal det pågældende produktionsområde lukkes for høstning af levende toskallede bløddyr.

Lukkede områder må først genåbnes, når sundhedsnormerne for bløddyr i henhold til EF-forskrifter atter overholdes. Hvis et område er blevet lukket som følge af forekomsten af plankton eller for højt indhold af toksiner i bløddyr, er det nødvendigt med mindst to på hinanden følgende resultater, der ligger under den foreskrevne grænseværdi, og som stammer fra prøveudtagninger foretaget med mindst 48 timers mellemrum, for at området kan genåbnes. Oplysninger om planteplanktontendenser kan indgå i en sådan beslutning. I tilfælde, hvor der foreligger stabile data om toksicitetsdynamikken i et givet område, og forudsat at der foreligger friske oplysninger om faldende toksicitet, kan den ansvarlige myndighed beslutte at genåbne området, selv om der kun foreligger resultater under den foreskrevne grænseværdi fra én prøveudtagning.

6. Den ansvarlige myndighed skal foretage kontrol i produktionsområder, hvor høstning af toskallede bløddyr er forbudt eller undergivet særlige betingelser, så det sikres, at produkter, som er sundhedsskadelige for mennesker, ikke markedsføres.

7. Som supplement til overvågningen af produktions- og genudlægningsområder, jf. punkt 3, skal der indføres en kontrolordning med laboratorieundersøgelser til efterprøvning af, at det endelige produkt opfylder de fastsatte krav, og navnlig at indholdet af marine biotoksiner og forurenende stoffer ikke overstiger de fastlagte beskyttelsesniveauer, og at bløddyrenes mikrobiologiske kvalitet ikke udgør en fare for menneskers sundhed.

8. Den ansvarlige myndighed skal:

a) opstille og ajourføre en liste over godkendte produktions- og genudlægningsområder med oplysning om deres beliggenhed og grænser samt den klasse, de er klassificeret i, hvorfra det er tilladt at høste levende toskallede bløddyr i henhold til dette bilag.

Listen skal meddeles de parter, der berøres af dette bilag, herunder producenterne og de ansvarlige for driften af renseanlæg og ekspeditionscentre.

b) straks underrette de parter, der berøres af kravene i dette bilag, især producenterne og de ansvarlige for driften af renseanlæg og ekspeditionscentre, om ændringer i produktionsområdets beliggenhed, grænser eller klassificering eller om midlertidig eller endelig lukning af det

c) reagere hurtigt, hvis den kontrol, der er foreskrevet i dette bilag, viser, at et produktionsområde skal lukkes eller kan genåbnes.

9. For at træffe beslutning om klassificering, åbning eller lukning af høstningsområder kan den ansvarlige myndighed tage hensyn til resultater fra kontrol, der er gennemført af fødevarevirksomhedslederne eller af den organisation, der repræsenterer de pågældende fødevarevirksomhedsledere. I så fald skal analysen være udført i et laboratorium, der er godkendt af den ansvarlige myndighed, i overensstemmelse med en protokol, der evt. er aftalt mellem den ansvarlige myndighed og de berørte fødevarevirksomheder eller organisationer.

II. OFFICIEL KONTROL AF KAMMUSLINGER HØSTET UDEN FOR KLASSIFICEREDE PRODUKTIONSOMRÅDER

Medlemsstaterne sikrer, at der tilrettelægges hensigtsmæssig kontrol af kammuslinger, der er blevet høstet uden for klassificerede produktionsområder, for at sikre, at de overholder de relevante sundhedsnormer, herunder for biotoksiner.

BILAG III

FISKERIVARER

1. Den officielle kontrol af fiskerivarer skal foretages på landingstidspunktet eller inden første salg på en auktion eller et engrosmarked. Fisk og andre produkter fra akvakultur kontrolleres også, før de markedsføres.

2. Den officielle kontrol omfatter:

a) Organoleptisk kontrol

Der skal foretages stikprøvekontrol for at efterprøve, om friskhedskriterierne i EF-forskrifterne er overholdt. Hvis der er tvivl om, hvorvidt varerne er friske, skal der foretages en fornyet organoleptisk bedømmelse.

b) Undersøgelser for Total Volatile Basic Nitrogen (TVB-N)

Hvis den organoleptiske bedømmelse giver anledning til tvivl om fiskerivarernes friskhed, kan der udtages prøver til laboratorieundersøgelser med henblik på at bestemme niveauerne for TVB-N (Total Volatile Basic Nitrogen).

Niveauerne for TVB-N og de analysemetoder, der skal anvendes, skal være dem, der er fastsat i artikel 1 til 3 i beslutning 95/149/EF.

Hvis den organoleptiske bedømmelse giver anledning til mistanke om andre forhold, som kan have uheldige følger for menneskers sundhed, kan der tages prøver med henblik på at fastslå årsagerne.

c) Undersøgelse for histamin

Der skal gennemføres kontrol af histaminindholdet for at efterprøve, at de tilladte niveauer, der er fastsat i EF-forskrifterne, er overholdt.

Histaminindholdet i visse fiskerivarer skal ligge inden for følgende grænseværdier i ni prøver, der udtages fra et parti:

i) middelværdien må ikke være over 100 ppm

ii) to prøver kan have en værdi på over 100 ppm, men ikke over 200 ppm

iii) ingen prøve må have en værdi på over 200 ppm.

Disse grænseværdier gælder kun for fiskearter af følgende familier: Scombridae, Clupeidae, Engraulidae, Coryfenidae, Pomatomidae og Scombraesosidae. Ansjoser, der har gennemgået en behandling med enzymmodning i saltlage, kan dog have et højere histaminindhold, men det må ikke overstige det dobbelte af ovennævnte værdier. Undersøgelserne skal foretages efter pålidelige, videnskabeligt anerkendte metoder, herunder højtryksvæskechromatografi (HPLC).

d) Kontrol med forurenende stoffer

Der skal etableres en overvågningsordning til kontrol af fiskerivarers indhold af forurenende stoffer, herunder tungmetaller og chlorerede organiske stoffer fra vandmiljøet.

e) Mikrobiologisk kontrol, hvor en sådan er nødvendig

f) Kontrol for at efterprøve, at EF-forskrifterne vedrørende endoparasitter er overholdt

g) Officiel kontrol af evt. forekomst på markedet af giftige fiskearter eller fisk, der indeholder biotoksiner.

Om nødvendigt fastsættes følgende efter den i artikel 19, stk. 2, omhandlede procedure på grundlag af udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet:

i) friskhedskriterier for den organoleptiske bedømmelse af fiskerivarer, navnlig hvis sådanne kriterier ikke er fastsat i de gældende EF-bestemmelser

ii) påvisningsgrænser, analysemetoder og prøveudtagningsplaner, der skal anvendes ved gennemførelsen af den officielle kontrol.

3. Følgende skal erklæres uegnet til konsum:

a) Fiskerivarer, som den organoleptiske, kemiske, fysiske eller mikrobiologiske kontrol har vist er uegnede til konsum.

b) Fisk eller dele af fisk, der ikke er blevet ordentligt undersøgt med henblik på påvisning af endoparasitter som fastsat i EF-forskrifterne.

c) Fiskerivarer, der i de spiselige dele indeholder forurenende stoffer fra vandmiljøet, såsom tungmetaller og chlorerede organiske stoffer, i et sådant omfang, at den beregnede indtagelse med føden ville føre til en overskridelse af den acceptable daglige eller ugentlige indtagelse for mennesker.

d) Giftige fisk og fiskerivarer, der indeholder biotoksiner.

e) Fiskerivarer eller dele deraf, der betragtes som sundhedsfarlige.

BILAG IV

MÆLK OG MEJERIPRODUKTER

KAPITEL 1: KONTROL AF BEDRIFTER

1. Dyr på produktionsbedrifter skal underkastes regelmæssig veterinærkontrol for at sikre, at sundhedskravene til produktion af rå mælk og særlig dyrenes sundhedstilstand og anvendelsen af veterinærlægemidler overholdes. Denne kontrol kan finde sted i forbindelse med veterinærkontrol i henhold til andre EF-bestemmelser.

2. Hvis der er grund til mistanke om, at dyresundhedskravene ikke overholdes, skal dyrenes generelle sundhedstilstand kontrolleres.

3. Produktionsbedrifterne underkastes regelmæssig kontrol for at sikre, at hygiejnekravene overholdes. Hvis det påvises, at hygiejnen ikke er god nok, træffes de fornødne skridt til at sikre, at lederen af bedriften bringer forholdene i orden.

KAPITEL 2: KONTROL AF RÅ MÆLK EFTER INDSAMLING

1. Den ansvarlige myndighed tilrettelægger, evt. i samarbejde med fødevarevirksomhedsledere, der producerer eller indsamler mælk, eller med den branche, der repræsenterer de pågældende ledere, kontrolordninger for at sikre, at normerne for rå mælk overholdes.

2. Hvis rå mælk ikke overholder disse normer, træffer den kompetente myndighed de fornødne skridt til at sikre, at lederen af fødevarevirksomheden bringer forholdene i orden.

Hvis forholdene ikke er bragt i orden senest tre måneder efter, at den manglende overholdelse af normerne er blevet meddelt, suspenderes mælkeleverancen fra produktionsbedriften, indtil fødevarevirksomhedslederen har godtgjort, at mælken atter overholder normerne.

3. Hvis rå mælk ikke overholder bindende folkesundhedskriterier, så fødevaresikkerheden evt. trues, skal den ansvarlige myndighed fastlægge og gennemføre procedurer om suspendering af leverance af rå mælk, indtil der atter hersker forhold, der garanterer fødevaresikkerheden. Samtidig giver den ansvarlige myndighed landbrugeren besked om, hvorvidt mælken skal destrueres eller kan anvendes på visse nøje fastlagte betingelser. Så snart disse forhold er til stede, skal den ansvarlige myndighed anvende en procedure for atter at tillade mælkeleverance.

KAPITEL 3: KONTROL AF MEJERIPRODUKTER

Den officielle kontrol omfatter:

1. Kontrol af, om rå mælk, der anvendes til forarbejdning, opfylder de normer, der gælder for rå mælk.

2. Kontrol af, om målsætningerne for fødevaresikkerhed er opfyldt, ved hjælp af hensigtsmæssig kontrol af de metoder, lederne af fødevarevirksomhederne anvender, herunder:

i) varmebehandling eller andre parametre for fysisk behandling eller

ii) almindelige forarbejdningsbetingelser, herunder betingelser, der er tilpasset traditionelle produktionsmetoder.

3. Kontrol af, om de endelige produkter overholder de normer, der gælder for dem, særlig mikrobiologiske kriterier og mærkningskrav.

BILAG V

VIRKSOMHEDER, SOM IKKE ER OMFATTET AF KRAVET OM OPFØRELSE PÅ LISTER

Følgende virksomheder i tredjelande er ikke omfattet af kravet om opførelse på lister opstillet og ajourført i henhold til artikel 9, stk. 4:

1. virksomheder, som håndterer animalske produkter, der ikke er omfattet af kravene i bilag III til forordning (EF) .../... [om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer]

2. virksomheder, som udelukkende beskæftiger sig med primærproduktion

3. virksomheder, som udelukkende beskæftiger sig med transport

4. virksomheder, som udelukkende beskæftiger sig med oplagring af animalske produkter, der ikke kræver temperaturkontrollerede oplagringsforhold.

BILAG VI

KRAV TIL CERTIFIKATER I FORBINDELSE MED IMPORT

1. Repræsentanten for den kompetente myndighed i afsendelsestredjelandet, der udsteder et certifikat, som skal ledsage en sending animalske produkter til Fællesskabet, skal underskrive certifikatet og sikre, at det er forsynet med et officielt stempel. Hvis certifikatet består af mere end ét ark, gælder dette krav for hvert ark. For så vidt angår fabriksfartøjer, kan den kompetente myndighed bemyndige kaptajnen eller en anden skibsofficer til at underskrive certifikatet.

2. Certifikatet skal være udfærdiget på det eller de officielle sprog i afsendelseslandet samt i den medlemsstat, hvor grænsekontrollen finder sted, eller være ledsaget af en bekræftet oversættelse til det eller de pågældende sprog. En medlemsstat kan dog indvillige i, at der anvendes et andet officielt fællesskabssprog end dens eget.

3. Ved indførsel i Fællesskabet skal sendinger være ledsaget af det originale certifikat.

4. Certifikatet skal bestå af:

a) et enkelt ark papir eller

b) to eller flere sider, som er en del af et integreret og udeleligt ark papir, eller

c) en sekvens af sider, som hver især er nummereret, så det fremgår, at der er tale om en bestemt side i en afsluttet talfølge (for eksempel "side 2 af 4").

5. Certifikatet skal være påført et unikt identifikationsnummer. Hvis certifikatet består af flere sider, skal dette nummer være anført på hver side.

6. Certifikatet skal udstedes, inden den sending, som det vedrører, forlader afsendelsestredjelandets kompetente myndigheds kontrol.