This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52003PC0459
Opinion of the Commission pursuant to Article 251 (2), third subparagraph, point (c) of the EC Treaty, on the European Parliament's amendments to the Council's common position regarding the proposal for a Regulation of the European Parliament and of the Council on genetically modified food and feed amending the proposal of the Commission pursuant to Article 250 (2) of the EC Treaty
Udtalelse fra Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c), om Europa-Parlamentets ændringsforslag til Rådets fælles holdning til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer om Ændring af Kommissionens forslag i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2
Udtalelse fra Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c), om Europa-Parlamentets ændringsforslag til Rådets fælles holdning til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer om Ændring af Kommissionens forslag i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2
/* KOM/2003/0459 endelig udg. - COD 2001/0173 */
Udtalelse fra Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c), om Europa-Parlamentets ændringsforslag til Rådets fælles holdning til forslag til Europa-ParlamentetS OG Rådets Forordning om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer om ændring af Kommissionens forslag i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2 /* KOM/2003/0459 endelig udg. - COD 2001/0173 */
UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c), om Europa-Parlamentets ændringsforslag til Rådets fælles holdning til forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer OM ÆNDRING AF KOMMISSIONENS FORSLAG i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2 2001/0173 (COD) UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c), om Europa-Parlamentets ændringsforslag til Rådets fælles holdning til forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer 1. Indledning Ifølge EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c), skal Kommissionen afgive udtalelse om de ændringer, Europa-Parlamentet foreslår ved andenbehandlingen. Kommissionen forelægger hermed sin udtalelse om Parlamentets 9 ændringsforslag. 2. Baggrund - Forslag vedtaget af Kommissionen den 25. juli 2001 og sendt til Parlamentet og Rådet den 30. juli 2001 (KOM(2001) 425 endelig -2001/0173(COD)) - Udtalelse fra Regionsudvalget vedtaget den 16. maj 2002 - Udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtaget den 30. maj 2002 - Udtalelse fra Europa-Parlamentet vedtaget ved førstebehandlingen den 3. juli 2002 - Kommissionens ændrede forslag sendt til Europa-Parlamentet og Rådet den 9. oktober 2002 (KOM(2002) 559 endelig -2001/173 COD)) - Fælles holdning vedtaget den 17. marts 2003 - Udtalelse fra Europa-Parlamentet vedtaget ved andenbehandlingen den 2. juli 2003. 3. Formålet med forslaget Forslaget har følgende mål, der afspejler hvidbogen om fødevaresikkerhed: - at sikre et højt niveau for beskyttelsen af menneskers liv og sundhed, dyrs sundhed, miljøet samt forbrugernes interesser i relation til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer tilfredsstillende - at fastlægge centraliserede fællesskabsprocedurer for vurdering (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet får en central rolle), godkendelse (komité-procedure) og overvågning af genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer - at fastsætte generelle mærkningskrav for genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, så forbrugerne og brugerne får mulighed for at træffe et reelt valg. Forslaget gælder for genetisk modificerede organismer, der anvendes som fødevarer og foder, samt fødevarer og foder, som indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificerede organismer. Forslaget udvider de gældende mærkningsbestemmelser til at omfatte alle genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, uanset om der kan findes spor af DNA eller protein. Det sikres, at dette krav kan anvendes, ved bestemmelserne i forslag til forordning om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer. For at sikre, at den foreslåede forordning kan gennemføres og anvendes i praksis, indeholder afsnittene om godkendelse og mærkning bestemmelser om fravigelse i forbindelse med utilsigtet eller teknisk uundgåelig forekomst af genetisk modificeret materiale i fødevarer eller foder. For at sikre konsistens foreslås det, at direktiv 2001/18/EF ændres tilsvarende. 4. Kommissionens udtalelse om Parlamentets ændringsforslag Parlamentet vedtog 9 ændringsforslag (1, 7, 8, 9, 44, 45, 46, 47 og 48) som led i et kompromis, der skulle lette den endelige vedtagelse af forslaget. Ifølge ændringsforslag 1 og 9 (iht. hvilke betragtning 10 skal udgå og artikel 2, nr. 13), skal ændres) udgår bestemmelserne om, at udsætninger af genetisk modificerede organismer, som opfylder kravene i del B af direktiv 2001/18/EF, og genetisk modificerede mikroorganismer bestemt til aktiviteter med indesluttet anvendelse er udelukket fra definitionen af "markedsføring". Ved ændringsforslag 8 (om ændring af artikel 2) indføres der en definition af sporbarhed, ved at der henvises til definitionen i Kommissionens forslag til forordning om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer. Dette ændringsforslag gør næsten ingen forskel, da der ikke er nogen forskrifter om sporbarhed i forordningen om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer. I henhold til ændringsforslag 7, 46 og 47 udgår definitionen af "risiko" i artikel 2, nr. 1), og "udgøre en uacceptabel risiko" erstattes af "have negative følger" i forordningsforslagets artikel 4 og 16. Ifølge ændringsforslag 44 og 45 (om en ny artikel 43a og en ny betragtning 28a) om sameksistens kan medlemsstaterne træffe passende foranstaltninger for at forhindre utilsigtet forekomst af GMO'er i andre produkter, og Kommissionen opfordres til at fastlægge retningslinjer, så medlemsstaterne får nogle rammer for det praktiske arbejde. I henhold til ændringsforslag 48 (om ændring af artikel 32) må bidragene fra dem, der ansøger om godkendelse af genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer ikke overstige udgifterne til validering af påvisningsmetoderne. Kommissionen kan acceptere samtlige ændringsforslag. 5. Konklusion I henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2, ændrer Kommissionen sit forslag som angivet.