52003PC0416

Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af efterspørgsel efter nyttevarme på det indre energimarked

(forelagt af Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2)

BEGRUNDELSE

A. Principper

1. I juli 2002 stillede Kommissionen forslag om et direktiv fra Europa-Parlamentet og Rådet om fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af efterspørgsel efter nyttevarme på det indre energimarked, KOM(2002) 415 - 2002/0185, til vedtagelse efter den fælles beslutningsprocedure, jf. artikel 251 og 175, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

2. Den 14. maj vedtog Europa-Parlamentet en række ændringsforslag ved første be hand lingen. Kommissionen tilkendegav på det tidspunkt sin holdning til hvert af æn drings forslagene og anførte, hvilke den kunne acceptere uændret, hvilke den kunne acceptere i princippet og/eller med omformuleringer, hvilke den kunne acceptere delvis og hvilke den ikke kunne acceptere.

3. På denne baggrund har Kommissionen udformet dette ændrede forslag.

4. Kommissionen har foretaget tre typer af ændringer med nedenstående begrundelser.

For det første har den overtaget et antal nye bestemmelser fra førstebehandlingen i Europa-Parlamentet uændret. Disse ændringer forbedrer de tekniske og finansielle definitioner, eller de forbedrer balancen og klarheden i forslaget og uddyber og illustrerer det på visse punkter.

For det andet har Kommissionen accepteret princippet i en række ændringsforslag, men foretaget mindre omformuleringer, f.eks. for at forbedre sammenhængen med andre dele af forslaget eller præcisere visse betingelser, begrænsninger eller undtagelser.

For det tredje har Kommissionen overtaget dele af ændringsforslag fra førstebehand lingen, når den anså dem for at være forenelige med forslagets formål og for at tilføre det noget væsentligt, selvom dette ikke var tilfældet for ændringsforslagene som helhed.

B. Kommentarer til accepterede ændringsforslag

Betragtninger

Betragtning 3

Denne ændring af betragtningen omfatter en henvisning til Europa-Parlamentets beslutning om grønbogen, hvor det opfordrer til at der indføres incitamenter til mere effektiv energipro duktion som f.eks. kraftvarme.

Betragtning 5

Et enkelt ord udgår. Budskabet i ordet 'korrekt' genfindes andre steder, så det kan godt undværes her.

Betragtning 6

Med denne ændring fokuserer betragtningen stærkere på primærenergibesparelser som formål.

Betragtning 7

Dette er en ny betragtning med en relevant henvisning til direktiv 2002/91 om bygningers energimæssige ydeevne, som forlanger, at mulighederne for at installere kraftvarme i nye bygninger på over 1000 m2, vurderes.

Betragtning 12

Henvisningen til nationale referenceværdier for separat produktion udgår. Efter det foreliggende forslag skal der udarbejdes harmoniserede referenceværdier, hvorfor en henvisning til nationale værdier ikke er relevant.

Betragtning 13

I denne nye betragtning understreges det, at beregningerne skal være præcise, kontrollerbare og harmoniserede, kunne tilpasses den tekniske udvikling og hindre unødig administration og markedsforvridning.

Betragtning 18

50 MW-tærsklen for støtte fra medlemsstaterne udgår. Tærsklen blev kraftigt kritiseret i både Europa-Parlamentet og Rådet, og Kommissionen har accepteret, at den udgår.

Betragtning 23

En ny betragtning, der gør det klart, at også kraftvarme, som producenten selv forbruger, bør medregnes i statistikken, så den kan give en fuldstændigt billede af kraftvarmeproduceret energi.

Betragtning 24

Denne ændring følger af udeladelsen af de tre kategorier af kraftvarmeproduktion: "industriel", "opvarmnings-" og "landbrugs-".

Betragtning 25

Ændringen fremhæver, at foranstaltningerne sigter mod at øge kraftvarmens andel af Fællesskabet samlede elproduktion.

Artikler

Artikel 3 - Definitioner

a) ændres af hensyn til sammenhængen med den øvrige tekst.

De tre kategorier af kraftvarmeproduktion udgår, fordi både Europa-Parlamentet og Rådet kritiserede dem som unødvendige.

b) er en ny definition af "mikrokraftvarme" som produktion i enheder på under 50 kWe. Med denne definition tages der også højde for en del af ændringsforslag 34.

c) er en ny definition, hvorefter mikrokraftvarmeproduktion med en samlet virknings grad på mindst 80% anses for højeffektiv mikrokraftvarmeproduktion. Det letter god ken delsen som højeffektiv kraftvarmeproduktion, fordi der ikke kræves yderlige re beregninger for hver enhed, når det er bevist, at den ligger over denne tærskel. Med denne definition tages der også højde for en del af ændringsforslag 34.

d) ændres for at opnå større præcision og for at medtage ændringsforslag 65 til bilag I. Det er ikke rimeligt at medtage samtidig produktion af el, varme og køling i listen over kraftvarmeteknologier i bilag I, for det er ikke en kraftvarmeteknologi, men en anvendelse af produktet af kraftvarmeproduktionsprocessen.

e) ændres for at præcisere definitionen.

De tidligere definitioner af "fjernvarme" og "fjernkøling" udgår, fordi disse ord ikke benyttes i direktivet.

h) ændres for at præcisere, at varmetab i fjernvarmenettet ikke tages i betragtning ved vurderingen af varmevirkningsgraden.

k) ændres for at præcisere ordlyden i overensstemmelse med ændringsforslag 79, idet den sidste del af dette ændringsforslag dog ikke medtages her, men er omfattet af ændringsforslag 68 (bilag II).

n) ændres i overensstemmelse med ændringsforslag 32, men i en anden form, fordi ændringsforslaget er nært forbundet med det ikke accepterede ændringsforslag 70. Af hensyn til sammenhængen i teksten omfatter definitionen kun det kapacitetsrelate rede el/varme-forhold.

o) ændres for at præcisere ordlyden.

p) ændres for at præcisere ordlyden.

Artikel 4

Tidsrammen i stk. 1 ændres fra to til et år for at fremskynde gennemførelsen.

Tilsvarende ændres tidsrammen i stk. 2 fra et år til seks måneder.

Kommissionen kan principielt acceptere disse ændringer, men det skal bemærkes, at medlems staterne højst sandsynligt vil modsætte sig dem.

Artikel 5

Artiklen ændres for at indføje harmoniserede referenceværdier for separat produktion i stedet for nationale værdier (ændringsforslag 42). Med harmoniserede referenceværdier mindskes mar keds forvridningen og konkurrencevilkårene gøres mere lige. De harmoniserede værdier skal fastsættes på grundlag af omfattende undersøgelser og høringer af sektoren. Undersø gel sen skal udarbejdes af Kommissionen og endeligt vedtages efter udvalgsproceduren (se artikel 12).

Som konsekvens af indførelsen af de harmoniserede referenceværdier udgår stykkerne om nationale referenceværdier.

Artikel 6

Stk. 1 ændres for at præcisere, at analysen skal omfatte en specifik analyse af mulighederne for at indføre effektiv mikrokraftvarme.

Ændringerne af stk. 2, 3 og 5 følger af, at den tekst, Kommissionen først havde anbragt i bilag IV, nu er indsat i artiklen.

Tidsrammerne i stk. 5 er ændret fra to år til 18 måneder, hhv. tre til to år. Kommissionen kan principielt acceptere disse ændringer, men det skal bemærkes, at medlemsstaterne højst sandsynligt vil modsætte sig dem.

Artikel 7

Et nyt stk. 4 tilføjes for at præcisere, at medlemsstaterne støtteprogrammer skal være ikke-diskriminerende.

Artikel 8

Med ændringsforslag 40 - som Kommissionen accepterede - skulle denne artikel flyttes frem og blive til artikel 5. Denne ændring er dog ikke foretaget endnu, da artiklernes rækkefølge kan blive ændret i en senere fase.

I stk. 8 tilføjes det, som i en del af ændringsforslag 54, at transmissions- og distributionsnetoperatørerne ikke må opkræve urealistiske tilslutningsafgifter for tilslutning af kraftvarmeproduktionsenheder på under 1 MWe, og at omkostningerne og den administrative byrde skal reduceres til et absolut minimum. Desuden skal der være sikkerhed for, at produktionen fra disse enheder får en rimelig pris for el solgt til nettet. Denne ændring bidrager til, at der tilvejebringes og sikres rimelige vilkår for små producenter.

Artikel 9

I stk. 1, litra a, er ordlyden ændret for at afspejle ændringsforslag 55 og understrege, at målet er at opnå energibesparelser. For også at fastholde det oprindelige budskab er ændringen tilpasset, fordi det er en forudsætning for energibesparelser, at øget varmeforbrug undgås.

Artikel 10

Tidsrammerne for medlemsstaterne rapportaflæggelse forkortes for at fremskynde gennem førelsen. Kommissionen kan principielt acceptere disse ændringer, men det skal bemærkes, at medlemsstaterne højst sandsynligt vil modsætte sig dem.

Passagerne om nationale referenceværdier udgår i overensstemmelse med ændringerne i artikel 5.

Artikel 11

I stk. 1 udgår det tidligere litra a i overensstemmelse med ændringerne i artikel 5.

Artikel 13

I denne nye artikel nedsættes et udvalg som et effektivt middel til at håndtere de detaljerede tekniske aspekter af fastsættelsen af harmoniserede referenceværdier som anført i artikel 5.

Bilag

Bilag I

Det præciseres, at direktivet ikke omfatter kernekraft som foreslået i ændringsforslag 64 og 66. I ændringsforslag 65 foreslås det at medtage en ny teknologi for samtidig produktion af el, varme og køling. Det er imidlertid ikke en egentlig teknologi, men en mere raffineret anvendelse af kraftvarme. Ændringsforslaget afspejles dog i ændringerne af artikel 3, litra d.

Bilag II

Ændringerne i bilag II afspejler ændringsforslag 67, men da Kommissionen ikke kan acceptere ændringsforslag 70 med den detaljerede beregningsmetode, hvor der benyttes nye notationer for alle faktorer, er det nødvendigt at ændre teksten af hensyn til den indre sammenhæng i forslaget. Ændringen indbefatter, at de oprindelige notationer (ECHP, Qnet, C) fastholdes, og at el/varme-forholdet defineres som det kapacitetsrelaterede el/varme-forhold.

Der indføjes et nyt afsnit c, jf. ændringsforslag 68, for at tage hensyn til de særlige forhold i visse industrienheder, men ordlyden ændres af hensyn til sammenhængen med resten af teksten.

Der indføjes et nyt afsnit d som foreslået i ændringsforslag 69. Ordlyden er anderledes for at præcisere, at resultatet af standardiseringsprocessen i CEN eller CENELEC skal godkendes i udvalget (artikel 12), før medlemsstaterne får lov til at benytte en sådan metode. Det er vigtigt for Kommissionen, at der er mulighed for at overtage et godt resultat af standardiseringsprocessen, men også at sikre, at utilfredsstillende resultater kan sorteres fra.

Bilag III

Bilaget ændres for at afspejle ændringsforslag 71. Kommissionen glæder sig over, at dette ændringsforslag fastholder, at beregning af primærenergibesparelser er vigtigt for bestemmelsen af, hvad der er højeffektiv kraftvarmeproduktion. Den har dog forbehold over for ændringsforslagets formel, hvorfor den foreslår, at den oprindelige formel beholdes. Kommissionen tilslutter sig også, at der tages hensyn til nettabsbesparelserne ved decentrale kraftvarmeenheder.

Bilag IV

Bilaget udgår, fordi dets indhold er sat direkte ind i artikel 6.

2002/0185 (COD)

Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af efterspørgsel efter nyttevarme på det indre energimarked

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [1],

[1] EUT C

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg [2],

[2] EUT C

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget [3],

[3] EUT C

efter proceduren i traktatens artikel 251 [4],

[4] EUT C

og ud fra følgende betragtninger:

(1) Potentialet for at udnytte kraftvarmeproduktion som en energibesparende foranstaltning er ikke udnyttet optimalt i EU på nuværende tidspunkt. Fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af efterspørgsel efter nyttevarme er en EU-prioritet i lyset af kraftvarmeproduktions potentielle fordele, hvad angår besparel ser i primærenergiressourcer og nedbringelse af emissioner, bl.a. drivhusgas emissioner. Derudover kan effektiv energiudnyttelse med kraftvarmeproduktion også bidrage positivt til energiforsyningssikkerheden samt EU's og medlemssta ter nes konkurrencemæssige stilling. Derfor er det nødvendigt at træffe foran staltninger for at sikre en bedre udnyttelse af potentialet inden for rammerne af det indre marked for energi.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/EF af 19. december 1996 om fælles regler for det indre marked for elektricitet [5] er et vigtigt led i virkeliggørelsen af dette marked for elektricitet. Det Europæiske Råd opfordrede på mødet i Lissabon den 23. og 24. marts 2000 til en hurtig indsats for at fuldføre det indre marked for både elektricitet og gas og til at fremskynde liberaliseringen i disse sektorer, idet målet er, at det indre marked bliver fuldt funktionsdygtigt. Som opfølgning på denne opfordring vedtog Kommissionen den 13. marts 2001 en pakke af foran staltninger om fuld gennemførelse af det indre energimarked, herunder et direktiv om ændring af direktiverne 96/92/EF og 98/30/EF om fælles regler for det indre marked for elektricitet og naturgas [6].

[5] EFT L 27 af 30.1.1997, s. 20.

[6] KOM(2001) 125 endelig.

(3) I grønbogen [7] om energiforsyningssikkerhed fremhæves det, at EU er ekstremt afhængig af sine eksterne energileverancer, som på nuværende tidspunkt udgør 50% af behovet, og ifølge fremskrivninger stiger denne andel til 70% i 2030, hvis de nuværende tendenser fortsætter. Afhængighed af import og stigende importandele øger risikoen for forsyningsafbrydelser eller vanskeligheder i forbindelse med forsyningen. Det ville dog være en overforenkling og fejlagtigt blot at opfatte forsyningssikkerhed som et spørgsmål om at mindske importafhængigheden og øge den indenlandske produktion. Forsyningssikkerhed indebærer en bredere vifte af politiske initiativer, som bl.a. sigter mod at diversificere kilder og teknologier samt forbedre de internationale forbindelser. I grønbogen blev det desuden fremhævet, at energiforsyningssikker heden er afgørende for en bæredygtig udvikling i fremtiden. Endelig blev det konkluderet i grønbogen, at det er afgørende at vedtage nye foranstaltninger for at mindske energiefterspørgslen for både at mindske energiafhængigheden og at nedbringe drivhusgasemissionerne. I en beslutning af 15. november 2001 [8] om grønbogen opfordrer Europa-Parlamentet til, at der indføres incitamenter for etablering effektive energiproduktionsanlæg, herunder kraftvarmeanlæg.

[7] KOM(2000) 769 endelig.

[8] EFT C 140 E af 13.6.2002, s. 543.

(4) Kommissionens meddelelse "En bæredygtig udvikling i Europa for en bedre verden: En EU-strategi for bæredygtig udvikling" [9], der blev forelagt Det Euro pæiske Råd på mødet i Göteborg den 15. og 16. juni 2001, udpegede klimaæn dringer som en af de væsentligste hindringer for bæredygtig udvikling og under stregede behovet for at øge udnyttelsen af renere energi og virkelig sætte ind på at mindske energiefterspørgslen.

[9] KOM(2001) 264 endelig.

(5) Øget anvendelse af kraftvarmeproduktion er en vigtig del af den pakke af foranstaltninger, som må iværksættes, hvis Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, i det følgende benævnt "Kyoto-protokollen", skal efterkommes, samt af enhver pakke af poli tiske tiltag til opfyldelse af yderligere forpligtelser. I sin meddelelse om iværksæt telse af det europæiske klimaændringsprograms første fase [10] udpegede Kommis sionen fremme af kraftvarmeproduktion som en af de foranstaltninger, der er nødvendige for at nedbringe drivhusgasemissionerne i energisektoren, og be kendt gjorde, at den havde til hensigt at fremsætte et direktivforslag om kraftvar me produktion i 2002.

[10] KOM(2001) 580 endelig.

(6) Øgetanvendelse af kraftvarmeproduktion med primærenergibesparelser som formål, er et prioriteret område som beskrevet i meddelelsen "En fællesskabsstrategi til fremme af kombineret kraftvarmeproduktion og til fjernelse af hindringerne for udvikling af den" [11]. Dette opnåede støtte fra Rådet i dets resolution af 18. december 1997 om en fællesskabsstrategi til fremme af kombineret kraftvarmeproduktion [12] og fra Europa-Parlamentet i dets betænkning af 23. april 1998 om en fællesskabsstrategi til fremme af kombineret kraftvarmeproduktion [13].

[11] KOM(97) 514 endelig.

[12] EFT C 4 af 8.1.1998, s. 1.

[13] A4-0145/98.

(7) I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne [14] forpligtes medlemsstaterne til i forbindelse med nye bygninger på over 1000 m2 at sikre, at de tekniske, miljømæssige og økonomiske muligheder for at installere alternative systemer som kraftvarme vurderes, før der gives byggetilladelse.

[14] EFT L 1 af 4.1.2003, s. 65.

(8) Rådet støttede i sine konklusioner af 30. maj 2000 og 5. december 2000 [15] Kommissionens Handlingsplan om energieffektivitet [16] og udpegede kraftvarme pro duk tion som en af de foranstaltninger, der må prioriteres på kort sigt. Europa-Parlamentet opfordrede i sin betænkning af 7. februar 2001 [17] om handlingsplanen om energieffektivitet Kommissionen til at forelægge forslag til fælles regler for fremme af kraftvarmeproduktion, hvor dette er miljømæssigt fordelagtigt.

[15] Rådets konklusioner 8835/00 (30. maj 2000) og Rådets konklusioner 1400/00 (5. december 2000).

[16] KOM(2000) 247 endelig.

[17] A5-0054/2001.

(9) Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og be kæmpelse af forurening [18], Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/80/EF om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg [19] samt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/76/EF om forbrænding af affald [20] nævner alle behovet for at evaluere potentialet for kraftvarmeproduktion i nye anlæg.

[18] EFT L 257 af 10.10.1996, s. 26.

[19] EFT L 309 af 27.11.2001, s. 1.

[20] EFT L 332 af 28.12.2000, s. 91.

(10) Højeffektiv kraftvarmeproduktion defineres i dette direktiv ved de energibesparel ser, som kan opnås ved kombineret produktion i forhold til separat produktion af varme og el. Energibesparelser på mere end 5% for bestående værker og mere end 10% for nye værker berettiger til benævnelsen "højeffektiv kraftvarmeproduk tion". Med henblik på at optimere energibesparelsen og undgå, at besparelserne fortabes på grund af ukorrekt drift af de kombinerede værker, skal der lægges størst mulig vægt på disse værkers drift for at sikre, at varmeproduktionen anven des efter hensigten.

(11) Af hensyn til overvågning og gennemskuelighed er det væsentligt at vedtage en harmoniseret grundlæggende definition af kraftvarmeproduktion. Hvis kraftvarmeværker er i stand til at producere el eller varme separat, bør denne produktion udelukkes fra definitionen af kraftvarmeproduktion.

(12) For at sikre, at kun kraftvarmeproduktion, som skaber fordele i form af besparelser i forbruget af primærenergi, fremmes, er det nødvendigt også at op stil le kriterier, der fastlægger og vurderer energieffektiviteten ved kraftvarmeproduktion som angivet i den grundlæggende definition.

(13) Beregningsmetoder for energiproduktion og -besparelse ved kraftvarme pro duktion bør være tilstrækkeligt præcise og kontrollerbare, harmoniserede i hele EU samt kunne tilpasses den tekniske udvikling og hindre unødig administration og forvridning på det indre marked for energi.

(14) Definitionerne af kraftvarmeproduktion og højeffektiv kraftvarmeproduk tion, der anvendes i dette direktiv, hindrer ikke, at der i national lovgivning anvendes andre definitioner til andre formål end i dette direktiv. Det er hensigts mæs sigt at låne definitionerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/EF af 19. december 1996 om fælles regler for det indre marked for elektricitet [21] og Eu ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF af 27. september 2001 om frem me af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet [22].

[21] EFT L 27 af 30.1.1997, s. 20.

[22] EFT L 283 af 27.10.2001, s. 33.

(15) For at øge gennemskueligheden for forbrugerne, så disse kan skelne mel lem el fra kraftvarmeproduktion og el produceret på grundlag af andre teknikker, er det nødvendigt med en oprindelsesgaranti for højeffektiv kraftvarmeproduk tion.

(16) Med henblik på at sikre kraftvarmeproduktion større markedsandele på mellemlang sigt, er det hensigtsmæssigt at kræve, at alle medlemsstaterne vedta ger og offentliggør en rapport med en analyse af det nationale potentiale for højeffektiv kraftvarmeproduktion, og at rapporten derudover indeholder en sær skilt analyse af hindringerne for kraftvarmeproduktion. På grundlag af disse rap porter og de opnåede fremskridt i forhold til den samlede, vejledende fælles skabsmålsætning om, at 18% af elforbruget skal dækkes af kraftvarmeproduktion i 2010, vil Kommissionen overveje, om det er hensigtsmæssigt at fastsætte vej le dende mål for hver medlemsstat. Det bør navnlig overvejes at analysere mulig hederne for øget brug af vedvarende energikilder på det nationale varmemarked via kraftvarmeproduktion.

(17) Offentlig støtte skal ydes i henhold til fællesskabsrammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse [23]. Disse retningslinjer tillader på nuværende tidspunkt visse former for offentlig støtte, hvis det påvises, at foranstaltningerne gavner miljøet, enten fordi virkningsgraden er særlig høj, eller fordi foranstalt ningerne gør det muligt at reducere energiforbruget, eller fordi produktionsmeto den medfører mindre skade på miljøet. Denne støtte vil være nødvendig i nogle tilfælde for at udnytte potentialet for kraftvarmeproduktion yderligere og navnlig for at tage hensyn til behovet for at internalisere eksterne omkostninger.

[23] EFT C 37 af 3.2.2001, s. 3-15.

(18) Offentlige støtteordninger til fordel for kraftvarmeproduktion bør rettes mod kraftvarme, der dækker en efterspørgsel efter nyttevarme, og undgå at frem me større efterspørgsel efter varme, således at brændselsforbruget og CO2-emis sio nerne ikke stiger. Medlemsstaterne bør tage skridt til at forebygge, at offentlig økonomisk støtte til fordel for el fra kraftvarmeproduktion kan anvendes til at støtte varmeproduktion og dermed skabe et incitament til at anvende varmepro duktionen mindre effektivt.

(19) Medlemsstaterne opererer med forskellige ordninger for støtte til kraftvar me produktion i nationalt regi, herunder investeringsstøtte, skattefritagelse og -ned sættelse eller grønne certifikater og direkte prisstøtte. Kommissionen har til hensigt at overvåge situationen og rapportere om de erfaringer, der gøres med at anvende nationale støtteordninger.

(20) Omkostningerne ved nettilslutning og tariffer for transmission og distri bution af el fra kraftvarmeproduktion samt tariffer i forbindelse med køb af ekstra el, som kraftvarmeproducenterne af og til har behov for, bør fastsættes ud fra objektive, gennemskuelige og ikke-diskriminerende kriterier, hvor der tages hensyn til omkostningerne og fordelene ved kraftvarmeproduktion. Navnlig for kraftvarmeværker, som udnytter vedvarende energikilder, og mindre værker med kapacitet under 1 MW(e) udgør omkostningerne og de administrative byrder i forbindelse med nettilslutningen en betydelig hindring for den videre udvikling.

(21) Ikke mindst ved revisionen af de administrative procedurer for meddelelse af bevillinger til opførelse af kraftvarmeværker bør der tages hensyn til kraft varmesektorens særlige struktur, som i vidt omfang udgøres af små og mel lemstore producenter.

(22) I lyset af formålet med dette direktiv, som er at skabe en ramme for støtteordninger til fordel for kraftvarmeproduktion, er det væsentligt at fremhæve betydningen af et stabilt økonomisk og administrativt miljø for investeringer i nye kraftvarmeværker. Medlemsstaterne opfordres til at tage hensyn til dette behov ved at udarbejde støtteordninger, som gælder i mindst 4 år, og ved ikke at ændre i de administrative procedurer for ofte o.s.v. Endvidere opfordres medlemsstaterne til at sikre, at de offentlige støtteordninger overholder princippet om en gradvis nedsættelse af støtten.

(23) I forbindelse med indsamlingen af statistiske oplysninger bør medlems staterne analysere og overvåge, hvor megen el fra kraftvarmeproduktion producenten selv producerer og forbruger. Medlemsstaterne bør være op mærksomme på, at selv om en sådan produktion ikke er synlig i den for stand, at den sælges eller transporteres via nettet, bør den tages i be tragtning og medregnes som kraftvarmeproduktion. Med henblik på at skabe fuldt overblik over kraftvarmeproduktionen bør denne produktions form tages med i betragtning.

(24) Den samlede effektivitet og bæredygtighed af kraftvarmeproduktion afhænger af mange faktorer som f.eks. den anvendte teknologi, brændselstyper, belastningskurver, størrelsen og varmens egenskaber. Der kan tages hensyn til disse faktorer under udarbejdelsen af harmoniserede referenceværdier for separat el- og varmeproduktion.

(25) Der bør i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og proportiona litetsprincippet, jf. traktatens artikel 5, på fællesskabsplan fastsættes overordnede principper og mål for en ramme for støtteordninger til fordel for kraftvarme produktion på det indre energimarked og for foranstaltninger til forøgelse af kraftvarmeproduktionens andel af Fællesskabets samlede elproduktion, men den nærmere gennemførelse bør overlades til medlemsstaterne, så hver medlems stat kan vælge den ordning, der passer bedst til landets særlige situation. Dette direktiv er begrænset til mindstekrav for at nå de pågældende mål og går ikke videre, end det er nødvendigt med henblik herpå -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Formål

Formålet med dette direktiv er at opstille nogle rammer for, hvordan kraftvarme produktion fremmes på grundlag af efterspørgsel efter nyttevarme på det indre energi marked. Ved gennemførelsen af direktivet skal der tages hensyn til særlige nationale forhold, især hvad angår klima og økonomi.

Artikel 2

Anvendelsesområde

Direktivet gælder for kraftvarmeproduktion som defineret i artikel 3. Bilag I indeholder en liste over forskellige typer kraftvarmeenheder, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Definitioner

I dette direktiv gælder følgende definitioner:

a) Ved "kraftvarmeproduktion" forstås samtidig produktion af varmeenergi og elektrisk og/eller mekanisk energi i en og samme proces.

b) Ved "mikrokraftvarmeproduktion" forstås produktion i en kraftvarmeproduktionsenhed på mindre end 50 kWe.

c) Ved "effektiv mikrokraftvarmeproduktion" forstås mikrokraft varme pro duk tion med en certificeret samlet virkningsgrad på mindst 80%.

d) Ved "nyttevarme" forstås varme, der produceres i kombination med elektricitet, med henblik på tilfredsstillelse af en økonomisk begrundet efterspørgsel; nyttevarme kan ved hjælp af en efterfølgende proces udnyttes til produktion af nyttekøling f.eks. til industriel anvendelse eller til klimaanlæg (samtidig produktion af el, varme og kulde).

e) Ved "el fra kraftvarmeproduktion" forstås el, der inden for en rapporterings periode produceres i direkte tilknytning til produktion af varme fra kraftvarme pro duk tion i en kraftvarmeproduktionsenhed, beregnet efter metoden i bilag II.

f) Ved "erstatningsel" forstås el, der må leveres via elnettet, når kraft varmeproduktionen er afbrudt, eller ved havari.

g) Ved "suppleringsel" forstås el, der må leveres via elnettet i tilfælde af, at el forbruget er større end elproduktionen fra kraftvarmeproduktionen.

h) Ved "varmevirkningsgrad" forstås den årlige leverede nyttevarme divideret med brændselsforbruget til varmeproduktionen i en kraftvarmeproduktionsproces og til bruttoelproduktionen.

i) Ved "elvirkningsgrad" forstås den årlige elproduktion målt ved hovedgenerato rernes afgangsklemmer divideret med brændselsforbruget til varmeproduktionen i en kraftvarmeproduktionsproces og til bruttoelproduktionen.

j) Ved "samlet virkningsgrad" forstås den årlige sum af elproduktion og nyttevar me produktion divideret med forbruget af brændsel til varmeproduktionen i en kraftvarmeproduktionsproces og til bruttoelektricitetsproduktion.

k) "Virkningsgrader" bereg nes på grundlag af brændslernes effektive (nedre) brændværdi .

l) Ved "højeffektiv kraftvarmeproduktion" forstås kraftvarmeproduktion, der opfylder kriterierne i bilag III.

m) Ved "referenceværdier for virkningsgraden ved separat produktion" forstås virkningsgraden ved den alternative separate produktion af varme og el, som kraftvarmeproduktionen antages at erstatte.

n) Ved et kraftvarmeanlægs "el/varmeforhold" forstås kvotienten af den kraftvarmebaserede elpro duktion og den kraftvarmebaserede varmeproduktion ved fuld kapacitets udnyttelse gennem en måleperiode.

o) Ved "kraftvarmeproduktionsenhed" forstås en enhed i et kraftvarmeanlæg, i hvilken en del af eller hele kraftvarmeproduktionsprocessen som beskrevet i litra a forløber.

p) Ved "kraftvarmeværk" forstås et værk, der hovedsagelig er bestemt til kraftvarmeproduktionsprocesser som defineret i litra a. Et kraftvarmeværk kan også omfatte anlægsdele, hvor der kun produceres enten el eller varme. Produktion fra sådanne anlægsdele betragtes i dette direktiv ikke som kraftvarme.

q) Ved "nye kraftvarmeproduktionsenheder" forstås kraftvarme pro duk tions en he der, der sættes i drift den 1. januar 2004 eller senere.

r) Ved "bestående kraftvarmeproduktionsenheder" forstås kraft var me pro duk tions en he der, der er sat i drift inden den 1. januar 2004.

Herudover anvendes definitionerne i direktiv 96/92/EF og 2001/77/EF.

Artikel 4

Oprindelsesgaranti for el fra kraftvarmeproduktion

1. Senest et år efter direktivets ikrafttræden sikrer medlemsstaterne, at det kan garanteres, at elektricitet fra kraftvarmeproduktionsenheder faktisk er produceret i sådanne enheder, jf. definitionen i dette direktiv, efter objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier, som fastsættes af de enkelte medlemsstater. Medlemsstaterne sørger for, at der efter anmodning udstedes oprindelses garantier for sådan elektricitet.

2. Senest seks måneder efter direktivets ikrafttræden udpeger med lems staterne et eller flere kompetente organer, der er uafhængige af elproduktions- og eldistributionsaktiviteter, til at overvåge udstedelsen af de i stk. 1 omhand lede oprindelsesgarantier. Medlemsstaterne eller de kompetente organer indfører ordninger, der kan sikre, at oprindelsesgarantierne er korrekte og pålidelige, og de redegør i den i artikel 6, stk. 4, omhandlede rapport for de foranstaltninger, der er truffet til at sikre garantisystemets pålidelighed.

3. Oprindelsesgarantierne skal:

- angive, hvilket brændsel den pågældende elektricitet er produceret med, og hvordan den samproducerede varme er udnyttet, samt angive produk tions datoer og -steder

- angive, hvor meget elektricitet fra kraftvarmeproduktion garantien omfat ter

- angive referenceværdierne for virkningsgraden ved separat el- og varme produktion samt kraftvarmeproduktionens virkningsgrad som omhandlet i artikel 5

- gøre det muligt for producenter af elektricitet ved kraftvarmeproduktion at dokumentere, at den elektricitet, de sælger, er produceret ved kraft var me produktion i dette direktivs forstand.

Medlemsstaterne kan tilføje andre oplysninger i oprindelsesgarantien.

4. Medlemsstaterne anerkender gensidigt oprindelsesgarantier udstedt i henhold til stk. 2 som bevis udelukkende for de i stk. 3 omhandlede bestemmelser. Enhver ikke-anerkendelse af oprindelsesgarantier som et sådant bevis - navnlig med henblik på forebyggelse af svig - skal ske på grundlag af objektive, gen nem sigtige og ikke-diskriminerende kriterier. Hvis en medlemsstat nægter at aner kende en oprindelsesgaranti, kan Kommissionen forpligte den pågældende medlemsstat til at anerkende oprindelsesgarantien, navnlig under hensyn til objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier, som ligger til grund for anerkendelsen.

Artikel 5

Effektivitetskriterier

1. Til bestemmelse af, hvor store energibesparelser og hvor stor en reduktion af CO2-emissioner en kraftvarmeproces som defineret i dette direktiv medfører, fremlægger Kommissionen senest to år efter direktivets ikrafttræden og efter høring af repræsentative sammenslutninger inden for kraftvarmeproduktion samt af medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og Rådet en udførlig rapport med det formål at fastsætte generelle principper for, hvordan kraftvarmeproduktion på grundlag af harmoniserede referenceværdier kan sammenlignes med separat el- og varmeproduktion.

Den i første afsnit nævnte rapport skal bygge på en fuldt dokumenteret analyse, hvori der er taget hensyn til:

a) driftsdata under realistiske forhold

b) klimaforskelle i medlemsstaterne

c) forskelligartede teknologier i medlemsstaterne

d) graden af differentiering mellem bestående og nye enheder

e) adgangen til brændsel, fordelingen af energiressourcer og udviklingen i energimixet

f) forsyningssikkerheden og miljøpolitiske aspekter.

2. På grundlag af denne analyse offentliggør Kommissionen senest to år efter direktivets ikrafttræden efter den i artikel 13, stk. 2, omhandlede procedure harmoniserede referenceværdier til bestemmelse af primærenergibesparelserne ved kraftvarmeproduktion.

Referenceværdierne for separat elproduktion og for separat varmeproduktion er de samme i alle medlemsstaterne.

- Der fastsættes referenceværdier for hver brændselstype.

- Referenceværdierne fastsættes for en specifik kraftvarmeenhed i det år, hvor kraftvarmeenheden og de separate enheder af samme alder installeres.

- Når referenceværdierne for en specifik kraftvarmeenhed er fastsat, er de gyldige i en periode på ti år og derefter i endnu en tiårsperiode. De justerede referenceværdier bygger på det sidste år i den første tiårsperiode.

Artikel 6

Nationale potentialer for højeffektiv kraftvarmeproduktion

1. Medlemsstaterne udarbejder en analyse af deres nationale poten tiale for højeffektiv kraftvarmeproduktion, herunder effektiv mikrokraft var me produktion, med overvejelser af, hvordan kraftvarmeproduktionen i hver enkelt medlemsstat kan give størst muligt udbytte i form af sparet energi og CO2-udledning.

2. Analysen skal opfylde nedenstående kriterier. Den skal bygge på veldokumenterede videnskabelige data.

I analysen af de nationale kraftvarmepotentialer tages der hensyn til:

- hvilken brændselstype der sandsynligvis skal benyttes til at udnytte potentialet for kraftvarmeproduktion, herunder overvejelser om mu lig hederne for at øge brugen af vedvarende energikilder på det nationale varmemarked via kraftvarmeproduktion

- hvilken type kraftvarmeteknologi, jf. bilag I, der sandsynligvis vil blive benyttet til at udnytte det nationale potentiale

- hvilken type separat el- og varmeproduktion der forventes erstattet af højeffektiv kraftvarmeproduktion

- hvordan potentialet fordeles mellem modernisering af bestående kapacitet og opførelse af ny kapacitet.

Med statistiske formål kan der i analysen sondres mellem mindst følgende kategorier af kraftvarmeproduktion:

- industriel kraftvarme

- opvarmningskraftvarme

- landbrugskraftvarme.

3. Analysen skal indeholde mekanismer til vurdering af omkostnings ef fek ti vi te ten ved at øge den højeffektive kraftvarmeproduktions andel af den na tio na le energiproduktion. I analysen af omkostningseffektiviteten skal der li ge le des tages højde for de nationale forpligtelser, de enkelte med lems stater har påtaget sig inden for rammerne af de klimapolitiske forpligtelser, der er ac cepteret af Fællesskabet i henhold til i Kyoto-proto kollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer.

4. I medlemsstaternes analyse skal der indgå en separat analyse af mulige hin drin ger for, at det nationale potentiale for højeffektiv kombineret kraftvarme pro duk tion bliver udnyttet. Analysen skal især omhandle hindringer, der har at gøre med brændselspriser og adgang til brændsel, elforsyningsnettet, administra tive pro cedurer eller manglende internalisering af eksterne omkostninger i ener gipriserne.

5. Medlemsstaterne foretager hvert andet år en vurdering af, hvor meget de har øget andelen af højeffektiv kraftvarmeproduktion, første gang senest 18 måneder efter direktivets ikrafttræden. Medlemsstaterne foretager desuden en vurdering af deres foranstaltninger til fremme af højeffektiv kraftvarme pro duktion og oplyser, i hvilken udstrækning de er forenelige med nationale forplig telser vedrørende klimaændringer.

I analysen af det nationale kraftvarmepotentiale skal potentialerne frem til 2010, 2015 og 2020 anføres hver for sig med tilhørende omkostningsskøn.

6. Kommissionen vurderer på grundlag af de i stk. 1, 4 og 5 omhandlede analy ser og vurderinger, hvor langt medlemsstaterne er nået med at udnytte deres nationale potentiale for højeffektiv kraftvarmeproduktion.

Kommissionen offentliggør hvert tredje år sine konklusioner i den rapport, der er omhandlet i artikel 11, første gang senest fire år efter direktivets ikrafttræden.

Artikel 7

Støtteordninger

1. Medlemsstaterne drager omsorg for, at støtte til kombineret kraftvarmepro duk tion baseres på efterspørgsel efter nyttevarme, på baggrund af de forelig gende mu ligheder for at mindske energiforbruget ved hjælp af andre økonomisk for del agtige foranstaltninger såsom forbedring af energieffektiviteten.

2. Med forbehold af traktatens artikel 87 og 88 vurderer Kommissionen anven delsen af støtteordninger i medlemsstaterne, hvorefter kraftvarmeproducenter på grundlag af bestemmelser udstedt af de offentlige myndigheder modtager direkte eller indirekte støtte, som kunne virke begrænsende på handelen.

Kommissionen undersøger, om disse ordninger bidrager til virkeliggørelsen af målene i traktatens artikel 6 og 174, stk. 1.

3. Kommissionen forelægger i den i artikel 11 omhandlede rapport en veldoku menteret analyse af erfaringerne med anvendelsen og sameksistensen af de forskellige støtteordninger, der er omhandlet i stk. 2. Rapporten skal indeholde en vurdering af, i hvor høj grad det er lykkedes ved hjælp af støtteordningerne at fremme brug af højeffektiv kraftvarmeproduktion gennem udnyttelse af de i artikel 6 omhandlede nationale potentialer, herunder ordningernes omkostnings effektivitet. Rapporten skal endvidere redegøre for, i hvilken udstrækning støtteordningerne har medvirket til at skabe stabile betingelser for investeringer i kraftvarmeproduktion.

4. Medlemsstaterne sikrer, at støtteordningerne for kraftvarmeproduktion an vendes på en ikke-diskriminerende måde, dvs. uafhængigt af producent og anvendelsesområde for den el, mekaniske energi eller varme, der pro du ceres i kraftvarmeværket.

Spørgsmål vedrørende elforsyningsnettet

1. Uden at elforsyningsnettets pålidelighed og sikkerhed reduceres, træffer med lems staterne de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at transmissions- og distributionsnetoperatørerne inden for deres område garanterer transmission og distribution af elektricitet fra kraftvarmeproduktion.

2. Medlemsstaterne skaber en retlig ramme eller pålægger transmissions- og distributionsnetoperatører at udarbejde og offentliggøre standardregler for, hvem der skal bære omkostningerne ved tekniske tilpasninger, f.eks. nettilslutninger og netforstærkninger, der er nødvendige for integreringen af nye producenter, der leverer elektricitet fra kraftvarmeproduktion til nettet.

Medlemsstaterne skaber en retlig ramme eller pålægger transmissions- og distri bu tions netoperatører at udarbejde og offentliggøre standardregler for fordelingen af omkostningerne ved systeminstallationer, f.eks. nettilslutninger og netfor stærk ninger, mellem alle de brugere af nettet, som drager nytte heraf.

Fordelingen skal gennemføres ved hjælp af en ordning, der baseres på objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier, hvori der tages hensyn til de fordele, som såvel oprindeligt og senere tilknyttede producenter som trans missions- og distributionsnetoperatører har af tilslutningerne.

Reglerne skal bygge på objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier, i hvilke der navnlig tages hensyn til samtlige omkostninger og fordele i forbindelse med de pågældende producenters tilslutning til nettet. Reglerne kan give mulighed for afvigende typer tilslutning.

3. Medlemsstaterne kan kræve, at transmissions- og distributionsnetoperatørerne helt eller delvis bærer de i stk. 2 omhandlede omkostninger.

4. Det skal pålægges transmissions- og distributionsnetoperatører at forelægge nye producenter, der ønsker at blive tilsluttet, et omfattende og detaljeret skøn over, hvad tilslutningen vil koste.

5. Medlemsstaterne sikrer, at opkrævningen af transmissions- og distributions afgifter ikke diskriminerer elektricitet fra kraftvarmeproduktion. Medlems sta ter ne opstiller om nødvendigt en retlig ramme eller kræver, at transmissions- og di stri bu tionsnetoperatørerne sikrer, at afgifterne for transmission og distribution af elektricitet fra kraftvarmeværker afspejler de omkostningsfordele, der kan opnås som følge af værkets tilslutning til nettet. Sådanne omkostningsfordele kan hidrøre fra direkte brug af lavspændingsnettet.

6. Medmindre kraftvarmeproducenten er privilegeret kunde i henhold til national lovgivning, jf. artikel 17, stk. 2, i direktiv 96/92/EF, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at køb af elektricitet til erstatning for el ler supplering af elproduktionen finder sted på grundlag af offentliggjorte tariffer og betingelser og forpligtelser. Sådanne tariffer og betingelser og forplig telser fastsættes eller godkendes af en uafhængig regeludstedende myndighed efter ob jektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier, inden de træder i kraft.

8. Medlemsstaterne skaber i særdeleshed lettere adgang til forsyningsnettet for elektricitet, der produceres i kraftvarmeenheder på grundlag af vedvarende energikilder og værker med en kapacitet på mindre end 1 MWe, jf. bilag III, punkt a. Det sker først og fremmest ved at påbyde transmissions- og distributionsnetoperatørerne at slutte systemer på mindre end 1 MWe til forsyningsnettet uden at afkræve dem urealistiske tilslutningsafgifter eller lægge andre hindringer i vejen. Omkostningerne og den administrative byrde skal for alle sådanne enheder reduceres til et absolut minimum, og der skal gives rimelig godtgørelse for den overskydende elektricitet, der sælges til forsyningsnettet.

Artikel 9

Administrative procedurer

1. Medlemsstaterne eller de kompetente organer, medlemsstaterne har udpeget, vur derer de gældende nationale love og administrative bestemmelser om procedurer for meddelelse af bevillinger eller de øvrige procedurer, der er fastsat i artikel 4 i direktiv 96/92/EF, vedrørende opførelse af kraftvarmeværker med det formål

a) at tilskynde til projektering af kraftvarmeværker for at opfyldeefterspørgsel efter nyttevarme, når dette medfører brændselsbesparelser i forhold til separat produktion af varme og el, og at undgå, at der produceres mere varme end nyttevarme

b) at fjerne lovgivningsmæssige og andre hindringer for øget kraftvarme produktion

c) at forenkle og fremskynde procedurerne på det relevante forvaltnings niveau og

d) at sikre, at reglerne er objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende samt i fuld overensstemmelse med de særlige karakteristika ved de forskellige kraftvarmeteknologier.

2. Når det er relevant i forhold til de nationale retsforskrifter, tilvejebringer medlemsstaterne oplysninger om, hvor langt man er nået, særlig med:

a) at samordne frister, modtagelse og behandling af bevillingsansøgninger i de forskellige forvaltningsorganer

b) at udarbejde eventuelle retningslinjer for de projekter, der er omhandlet i stk. 1, og at gøre en hurtig planprocedure for producenter af kraftvarme realistisk samt

c) at udpege myndigheder, der skal optræde som mæglere i tvister mellem bevillingsgivende myndigheder og bevillingsansøgere.

3. Kommissionen vurderer i den i artikel 11 nævnte rapport på grundlag af de rapporter fra medlemsstaterne, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, hvad der er bedste praksis med henblik på at nå målene i stk. 1.

Artikel 10

Medlemsstaternes rapporter

1. Senest 18 måneder efter direktivets ikrafttræden offentliggør med lems staterne en rapport, der indeholder følgende:

a) en analyse af deres nationale potentiale for højeffektiv kraftvarme produktion, som omhandlet i artikel 6, stk. 1

b) en analyse af mulige hindringer for, at det nationale potentiale for højef fektiv kraftvarmeproduktion bliver udnyttet, jf. artikel 6, stk. 4

c) en gennemgang af de foranstaltninger, der er truffet for at skabe lettere adgang til forsyningsnettet for elektricitet, der produceres ved kraftvarme, og bl.a. en vurdering af, om det er muligt at indføre tovejsmåling for kraftvarmeenheder i beboelsesejendomme

d) en vurdering af de gældende nationale love og administrative bestem melser, som omhandlet i artikel 9, stk. 1 og 2.

2. Hvert andet år, første gang senest 18 måneder efter direktivets ikrafttræden, offentliggør medlemsstaterne en rapport om hvor meget de har øget andelen af højeffektiv kraftvarmeproduktion, som omhandlet i artikel 6, stk. 5.

3. Medlemsstaterne sender på årsbasis Kommissionen statistikker om den nationale el- og varmeproduktion fra kombineret kraftvarmeproduktion, opgjort efter metoden i bilag II.

De fremsender ligeledes årlige statistikker over kraftvarmekapaciteten og det anvendte brændsel.

Artikel 11

Kommissionens rapport

På grundlag af bestemmelserne i artikel 5 og 10 gennemgår Kommissionen anvendelsen af direktivet, og hvert sjette år, første gang senest fire år efter direktivets ikrafttræden, forelægger den en statusrapport om direktivets gennemførelse for Europa-Parlamentet og Rådet.

Statusrapporten skal navnlig:

a) gøre rede for, i hvor høj grad de nationale potentialer for højeffektiv kraftvarmeproduktion, som omhandlet i artikel 6, er udnyttet

b) vurdere, i hvilket omfang de regler og procedurer, der udgør grund betingelserne for kraftvarmeproduktionen i det indre energimarked, er fastsat på grundlag af objektive, gennemskuelige og ikke-diskriminerende kriterier, under hensyntagen til fordelene ved kraftvarmeproduktion

c) gøre rede for erfaringerne med anvendelsen og sameksistensen af forskellige støtteordninger til fordel for kraftvarmeproduktion

d) revurdere referenceværdierne for separat el- og varmeproduktion med udgangspunkt i den aktuelle teknologi.

Kommissionen forelægger sammen med rapporten eventuelt yderligere forslag for Europa-Parlamentet og Rådet.

Artikel 12

Gennemførelse

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest to år efter dets ikrafttræden. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 13

Udvalg

1. Kommissionen bistås af et udvalg, "Kraftvarmeudvalget", der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræ sentant som formand.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i afgørelse 1999/468/EF i overensstemmelse med samme afgørelses artikel 7 og 8.

3. Udvalget fastsætter sin forretningsorden.

Artikel 14

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 15

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand

BILAG I

Kraftvarmeteknologier, der er omfattet af direktivet

a) Combined cycle-gasturbine med varmegenvinding

b) Dampturbine med modtryksdrift

c) Dampturbine med kondensation og dampudtag, undtagen kernekraft

d) Gasturbine med varmegenvinding

e) Forbrændingsmotor

f) Mikroturbine

g) Stirling-motor

h) Brændselscelle

i) Dampmaskine

j) Rankine kredsproces med organisk medium

k) Anden teknologi eller kombination af teknologier med undtagelse af kernekraft, der falder inden for definitionerne i artikel 3.

BILAG II

Beregning af el fra kraftvarmeproduktion

De værdier, der benyttes til beregning af elektricitetsmængden fra kraftvarmeproduktion, fast sæt tes på grundlag af den forventede eller faktiske drift af enheden under realistiske forhold.

a) Der foretages beregninger for at adskille el, der produceres ved kraftvarme pro duk tion, fra el, der ikke produceres ved kraftvarmeproduktion. Hertil benyttes følgende formel:

E CHP = Qnet. C

hvor:

E CHP er el-mængden fra kraftvarmeproduktion

C er el/varmeforholdet

Qnet er nettovarmeproduktionen fra kraftvarmeprocessen (defineret som den totale varmeproduktion minus al varme, der produceres særskilt, f.eks. i separate kedler, spidsbelastningskedelanlæg eller ved dampudtag).

Ne den stående standardværdier kan benyttes til at bestemme om el skal regnes for el fra kraft var me pro duk tion til statistiske formål, når det faktiske el/varme-forhold ikke er kendt:

>TABELPOSITION>

Medlemsstaterne kan benytte andre standardværdier for el/varmeforholdet, forudsat at de først giver Kommissionen meddelelse herom. Medlemsstaterne offentliggør sådanne alternative standardværdier.

Hvis medlemsstaterne indfører standardværdier for el/varmeforholdet for enheder af type f, g, h, i, j og k i bilag I, offentliggør de dem og giver Kommissionen meddelelse om dem.

b) Medlemsstaterne kan benytte andre metoder end den, der er anført i punkt b, til at fratrække eventuel elproduktion, der ikke stammer fra en kraftvarmeproces, fra de rapporterede tal, forudsat at de først indhenter Kommissionens godkendelse heraf.

c) Hvis en del af energiindholdet i det brændsel, der tilføres kraft var me pro duk tionsproces sen, genvindes i kemikalier og nyttiggøres, kan denne andel trækkes fra brændselsforbruget, før det efter fremgangsmåden i bilag II, punkt a, be reg nes, hvor megen el der stammer fra kraftvarmeproduktion, og, efter frem gangs måden i bilag III, hvor store primærenergibesparelser der opnås.

d) Med Kommissionens forudgående godkendelse efter proceduren i artikel 13, stk. 2, kan medlemsstaterne benytte en alternativ metode til beregning af el fra kraftvarmeproduktion udarbejdet af de europæiske stan dar di se rings or ga ni sa tio ner CEN og/eller CENELEC.

BILAG III

Metode til bestemmelse af kraftvarmeproduktionsprocessens virkningsgrad

De værdier, der benyttes til beregning af virkningsgraden ved kraftvarmeproduktion og pri mær ener gi besparelser, fastsættes på grundlag af den forventede eller faktiske drift af enheden under realistiske forhold.

a) Højeffektiv kraftvarmeproduktion

Højeffektiv kraftvarmeproduktion skal i dette direktiv opfylde følgende kriterier:

- Produktionen fra nye kraftvarmeenheder skal føre til primærenergibesparelser på mindst 10% i forhold til referenceværdien for separat el- og varmeproduktion.

- Produktionen fra bestående kraftvarmeenheder skal føre til primærenergibesparelser på mindst 5% i forhold til referenceværdien for separat el- og varmeproduktion.

- Produktionen fra kraftvarmeenheder, der benytter vedvarende energikilder, og fra kraftvarmeværker med en installeret effekt på mindre end 1 Mwe samt fra mikrokraftvarmeanlæg, kan betegnes som højeffektiv kraftvarmeproduktion, når der opnås primærenergibesparelser på 0-5%.

- Medlemsstaterne kan indføre principper, hvorefter produktion fra kraftvarmeenheder, der ligger under tærskelværdierne i dette bilag, kan anses for delvis at opfylde kriterierne for virkningsgrad. Hvis der benyttes sådanne principper, skal medlems staten udarbejde passende metoder til beregning af den reducerede virkningsgrad ved sådan produktion og give Kommissionen meddelelse herom. I sådanne tilfælde skal den kombinerede kraftvarmeproduktions reducerede virkningsgrad anføres tydeligt på oprindelsesgarantien.

b) Beregning af primærenergibesparelser

Primærenergibesparelsen ved kraftvarmeproduktion, jf. bilag II, beregnes ved hjælp af nedenstående formel:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

hvor:

PES er primærenergibesparelsen

CHP HC er varmevirkningsgraden ved kraftvarmeproduktionen

Ref HR er referenceværdien for virkningsgraden ved separat varmeproduktion

CHP EC er elvirkningsgraden ved kraftvarmeproduktionen

Ref ER er referenceværdien for virkningsgraden ved separat elproduktion.

Medlemsstaterne kan til beregning af primærenergibesparelsen ved kraftvarmeproduktion benytte andre formler, der fører til samme resultat, forudsat at de først giver Kommissionen meddelelse herom. Hvis medlemsstaterne benytter sådanne alternative formler, skal de offentliggøre dem.

Er der tale om kraftvarmeproduktionsenheder, der er forbundet med eldistributions nettet, kan man nedsætte referenceværdierne i tabellen ovenfor med 5-10% for at tage hensyn til sparede nettab.

c) Referenceværdier for virkningsgraden ved separat el- og varmeproduktion

Ved fastsættelse af referenceværdierne for virkningsgraden i overgangsperioden, indtil der offentliggøres harmoniserede referenceværdier i Den Europæiske Unions Tidende, benyttes følgende principper:

1) For nye kraftvarmeproduktionsenheder, jf. definitionen i artikel 3, tages der ved sammenligningen med ny separat elproduktion udgangspunkt i princippet om sammenligning inden for samme brændselskategori. Der kan benyttes følgende vejledende referenceværdier for virkningsgraden ved ny separat elproduktion:

Brændselstype // Virkningsgrad

Naturgas // 55%

Kul // 42%

Olie // 42%

Vedvarende energikilder og affald // 22-35%

2) For nye kraftvarmeproduktionsenheder, jf. definitionen i artikel 3, benyttes som vejledende referenceværdi for virkningsgraden ved ny separat varmeproduktion en virkningsgrad på 90%.

Er der tale om varmeproduktion baseret på olie eller kul, nedsættes referenceværdien for virkningsgraden til 85%. Er der tale om varmeproduktion baseret på vedvarende energikilder eller affald, nedsættes referenceværdien for virkningsgraden til 80%. Er der tale om højtemperaturdamp til industriprocesser, nedsættes referenceværdien for separat varmeproduktion til 80%.

3) For bestående kraftvarmeproduktionsenheder, jf. definitionen i artikel 3, baseres referenceværdien for virkningsgraden ved separat elproduktion på den gennemsnitlige virkningsgrad af den nationale elproduktion på grundlag af fossilt brændsel. Der kan i de relevante tilfælde tages hensyn til den el-handel over grænserne, som har indvirkning på referenceværdierne.

4) For bestående kraftvarmeenheder, jf. definitionen i artikel 3, baseres referenceværdien for virkningsgraden ved separat varmeproduktion på den gennemsnitlige virkningsgrad af den nationale varmeproduktion.

5) Medlemsstaterne kan inddrage andre aspekter i de nationale kriterier for bestemmelse af kraftvarmeproduktionens virkningsgrad, forudsat at de først giver Kommissionen meddelelse herom.