Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52002SC1036

Udkast erklæring fra det Blandede EØS-udvalg vedrørende EØS-aftalen - bilag II, kapitel XIV - om revisionsklausulerne vedrørende gødning - Udkast til fælleserklæring fra Fællesskabet

/* SEK/2002/1036 endelig udg. */

Please be aware that this draft act does not constitute the final position of the institution.

52002SC1036

Udkast erklæring fra det Blandede EØS-udvalg vedrørende EØS-aftalen - bilag II, kapitel XIV - om revisionsklausulerne vedrørende gødning - Udkast til fælleserklæring fra Fællesskabet /* SEK/2002/1036 endelig udg. */


Udkast ERKLÆRING FRA DET BLANDEDE EØS-UDVALG vedrørende EØS-aftalen - bilag II, kapitel XIV - om revisionsklausulerne vedrørende gødning - Udkast til fælleserklæring fra Fællesskabet

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. De EFTA-stater, der er part i EØS, har altid haft ret til at begrænse adgangen til deres markeder for cadmiumholdig gødning. Finland, Sverige og Østrig beholdt denne ret, da de tiltrådte EU.

2. Det Blandede Udvalg vedtog på sit 62. møde den 26. marts 1999 en fælleserklæring med samme ordlyd, bortset fra datoerne.

3. Den foreslåede fælleserklæring svarer i substansen til den interne ordning i Fællesskabet vedrørende de tre ovennævnte medlemsstater.

4. Ifølge artikel 1, stk. 3, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 2894/94 om visse gennemførelsesbestemmelser til EØS-aftalen fastlægger Rådet Fællesskabets holdning til spørgsmål af denne type.

5. Rådet anmodes om at godkende vedlagte udkast til fælleserklæring, der skal vedtages af Det Blandede EØS-udvalg. Kommissionen håber at kunne fremlægge Fællesskabets holdning i Det Blandede EØS-udvalg i november 2002.

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE DET BLANDEDE EØS-UDVALG

Fælleserklæring vedrørende EØS-aftalen - bilag II, kapitel XIV - om revisionsklausulerne vedrørende gødning

Punkt 1: Rådets direktiv 76/116/EØF af 18. december 1975 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om gødning (EFT L 24 af 30.1.1976, s. 21)

I henhold til tilpasningsteksten er EFTA-staterne, for så vidt angår cadmium i gødning, berettiget til at begrænse adgangen til deres marked i henhold til deres nationale lovbestemmelser, som gælder ved ikrafttrædelsen af EØS-aftalen. De kontraherende parter tog sammen situationen op til fornyet overvejelse i 2001.

På denne baggrund har de kontraherende parter aftalt at videreføre ovennævnte ordning. Den vil blive taget op til fornyet overvejelse i 2005.

Top