52002DC0481

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET - DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS SVAR PÅ OVERSVØMMELSERNE I ØSTRIG, TYSKLAND OG EN RÆKKE ANSØGERLANDE - Et initiativ baseret på solidaritet

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning

2. Finansielle foranstaltninger for medlemsstaterne

3. Finansielle foranstaltninger for de berørte ansøgerlande

4. Landbrug

5. Retlige foranstaltninger

6. Koordinerende og forebyggende foranstaltninger

7. Forslag om oprettelsen af en EU-katastrofefond

8. Konklusion

1. Indledning

Oversvømmelserne for nylig i Centraleuropa har haft et hidtil uset omfang. Det er endnu for tidligt at foretage en endelig vurdering af omfanget og omkostningerne i forbindelse med skaderne, men det er åbenlyst, at de er meget omfattende - adskillige mennesker har mistet livet, den socioøkonomiske infrastruktur i hele regioner er blevet ødelagt, og den naturlige og kulturelle arv er blevet beskadiget. De første foreløbige skøn tyder på skader på op til 15 mia. EUR i Tyskland, 2 mia. EUR i Østrig, mellem 2 og 3 mia. EUR i Tjekkiet og op til 35 mio. EUR i Slovakiet.

Denne meddelelse indeholder en kort beskrivelse til offentligheden, Europa-Parlamentet og Rådet af, hvilke foranstaltninger Europa-Kommissionen allerede har truffet, eller hvilke den foreslår for at hjælpe medlemsstaterne og ansøgerlandene, hvis borgere, landmænd, arbejdere, erhvervsfolk og samfund har lidt under disse katastrofale oversvømmelser for nylig.

Mange af disse foranstaltninger betyder en omfordeling af eksisterende ressourcer, og det er relativt enkelt at gennemføre. Men der er opstået et stærkt ønske i de seneste få uger om yderligere foranstaltninger på fællesskabsplan. I den forbindelse foreslår Kommissionen oprettelsen af en EU-katastrofefond.

Solidaritet

Vi udgør et samfund af folkeslag, der bevæger os mod en tættere union. Det er derfor kun rigtigt og naturligt, at borgerne, medlemsstaterne og Fællesskabets institutioner føler et spontant behov for at vise deres sympati med ofrene for oversvømmelserne gennem praktiske foranstaltninger, særlig i form af økonomisk solidaritet.

Årsagerne til katastrofen

Denne meddelelse fokuserer på de foranstaltninger, som Fællesskabet kan træffe på kort og mellemlangt sigt, for at hjælpe medlemsstaterne og de berørte ansøgerlande med at udbedre de skader, som disse katastrofale oversvømmelser har forårsaget i den seneste tid. Kommissionen mener imidlertid med hensyn til det langsigtede per spektiv, at de sidste få ugers dramatiske begivenheder bør få os til at overveje, hvor dan en sådan katastrofe kunne opstå. Ud over de seneste ugers usædvanlige klimatiske betingelser er vi nødt til at undersøge, i hvilket omfang menneskets intervention har bidraget til disse problemer, særlig gennem det fortsatte høje udslip af drivhusgasser og den utilstrækkelige politik for anvendelse af land og forvaltning af vandressourcerne. I en tid, hvor verdens politiske ledere mødes i Johannesburg for at blive enige om tiltag, der skal fremme bæredygtig global udvikling, er et fornyet engage ment med hensyn til yderligere konkret handling i den forbindelse fra Den Euro pæiske Unions og andre store aktørers side mere nødvendig end nogensinde.

Det Europæiske Fællesskabs svar

Så snart katastrofens omfang blev åbenlys, henvendte Kommissionen sig - dens formand og de enkelte kommissærer og tjenestegrene - til de pågældende nationale og regionale myndigheder i både medlemsstaterne og de berørte ansøgerlande og begyndte at drøfte EU-bistand med disse.

Europa-Parlamentet har også givet udtryk for sin bekymring og har lovet så hurtigt som muligt at behandle forslag, der kræver godkendelse af budgetmyndigheden.

Ministerrådet deler også denne følelse af solidaritet med ofrene og er enige i, at der er et presserende behov for fællesskabshandling. Det danske formandskab har indkaldt til et særligt møde mellem medlemsstaternes repræsentanter den 29. august 2002 for at drøfte, hvad Den Europæiske Union kan gøre.

Det Europæiske Fællesskabs svar har en dobbelt dimension:

- På den ene side anvendelse af de muligheder, der findes i de eksisterende fællesskabsbestemmelser og -instrumenter, navnlig inden for områder som strukturfonde, landbrug eller bistand til kandidatlandene (hertil kan tilføjes lån fra EIB). Der er allerede fastlagt møder med de berørte nationale og regionale myndigheder for at vurdere alle disse muligheder nærmere.

- På den anden side oprettelsen af en "EU-katastrofefond" med en procedure for sin indsats, der er tilpasset specifikt til konsekvenserne af større kata strofer ved hurtigt at kunne mobilisere nye ressourcer.

I den efterfølgende del af dokumentet præsenteres der i generelle vendinger en række faktuelle oplysninger og foranstaltninger, der allerede er truffet, og som skal træffes.

2. Finansielle foranstaltninger for medlemsstaterne

Strukturfonde

De eksisterende fællesskabsbevillinger, der allerede er tildelt regionerne og de berørte medlemsstater, kan omdirigeres til oversvømmelsesrelaterede foranstaltninger ved at ændre eksisterende programmer for at målrette støtte til genopbygningsindsatsen. Medlemsstaterne har tre muligheder:

- Koncentrere midlerne på oversvømmelsesrelaterede foranstaltninger i de berørte regioner inden for de eksisterende foranstaltninger i forbindelse med igangværende operationelle programmer eller enhedsprogrammerings dokumenterne.

- Udarbejde nye foranstaltninger, der gør det muligt at anvende udgifter på oversvømmelsesrelaterede aktioner, særlig med henblik på at genopbygge beskadiget infrastruktur, foretage produktionsrelaterede investeringer i virk somhederne, erstatte ødelagt udstyr og støtte særlige ordninger vedrørende erhvervsuddannelse og beskæftigelse samt andre foranstaltninger i relation til menneskelige ressourcer.

- Omdirigere midler fra andre foranstaltninger og prioriteter til de relevante eksisterende eller nyoprettede foranstaltninger, herunder om nødvendigt mellem fonde. Det nøjagtige beløb på de midler, der er til rådighed, skal evalueres af de nationale, regionale og lokale myndigheder, der er ansvarlige for udvælgelsen af de projekter, der modtager samfinan siering af strukturfondene.

Med hensyn til anvendelsen af den såkaldte "n+2 regel" i forbindelse med ex officio frigørelse, findes der i tilfælde af force majeure, der omfatter store naturkatastrofer med alvorlige konsekvenser for gennemførelsen af strukturfondenes bistand, en mulighed for igen at stille de forpligtelsesbevillinger til rådighed, der svarer til frigørelsen, der foretages i henhold til artikel 31, stk. 2, andet afsnit, i Rådets forord ning nr. 1260/1999 (hvis den manglende gennemførelse skyldes oversvømmelse).

Fremtidig handling

Kommissionen vil gøre alt for at træffe de nødvendige beslutninger om ændring af programmerne så hurtigt som muligt. Medlemsstaterne og regionerne kan tilpasse deres prioriteter og om nødvendigt underrette Kommissionen og anmode om ændringer af eksisterende programmer. Derudover vil det blive undersøgt, om man kan anvende resultatreserven (4 %).

I visse tilfælde kan programmernes forvaltningsmyndighed på eget initiativ tilpasse programtillægget inden for de grænser, der er fastlagt i artikel 34, stk. 3, i Rådets forordning nr. 1260/1999.

Transeuropæiske net (TEN)

Ca. 11 mio. EUR under TEN-transportbudgettet og 5,9 mio. EUR under TEN-energibudgettet er endnu ikke allokeret og kan i princippet frigøres med henblik på at støtte genopbygningen af TEN-projekter, der er blevet beskadiget af oversvøm melserne i Tyskland og Østrig. Dertil kommer 79,7 mio. EUR i det flerårige vej ledende program, der er øremærket til tyske projekter, og 14,4 mio. EUR til østrigske projekter. Disse beløb kan omdirigeres til særlige genopbygningsprojekter på anmodning fra Tyskland og Østrig.

Fremtidig handling

Kommissionen vil, når den bliver anmodet af Østrig og Tyskland herom, forelægge anmodningerne for udvalget for finansiel støtte til de transeuropæiske net, og behandle disse så hurtigt som muligt, hvis de godkendes.

EIB

Den Europæiske Investeringsbank (EIB) undersøger i øjeblikket et forslag om hurtig gennemførelse af den plan om katastrofehjælp i forbindelse med oversvømmelserne, som den har annonceret. Banken foreslår at stille 1 mia. EUR af dens egne midler til rådighed så hurtigt som muligt til katastrofehjælp i forbindelse med oversvømmel serne. Lånene får løbetider på op til 30 år og gives på de bedst mulige betingelser og kan i særlige tilfælde finansiere op til 100 % af omkostningerne for de enkelte projekter. Globale lån til finansiering af smv'er vil indgå i programmet. Målet er at gøre lån umiddelbart tilgængelige ved at fordele disse gennem et begrænset antal af EIB's eksisterende mellemled.

Fremtidig handling

EIB forelægger forslaget for sin bestyrelse til godkendelse den 19. september 2002.

3. Finansielle foranstaltninger for de berørte ansøgerlande

ISPA

Kommissionen bevilger op til 48 mio. EUR til Tjekkiet af de endnu ikke-allokerede ISPA-midler for 2002 i katastrofehjælp i forbindelse med oversvømmelserne på særligt favorable og fleksible vilkår. Kommissionen vil især, som det allerede er fastsat i forordning nr. 1267/99 af 21. juni 1999 vedrørende særlige forhold og i overensstemmelse med de deri fastsatte procedurer, øge loftet for statsstøtte til 75 % og fællesskabsbidraget til 85 % for relevante projekter i områder, der er berørt af de usædvanlige naturkatastrofer.

Kommissionen kan bevilge Slovakiet flere mio. euro af de endnu ikke-allokerede ISPA-midler for 2002 i katastrofehjælp i forbindelse med oversvømmelserne på de samme særligt favorable og fleksible vilkår.

Til begge lande vil Kommissionen senest i anden uge af september gøre ISPA-midler tilgængelige til teknisk assistance med henblik på at finansiere skadesvurderingen og projektudformningen med 100 % med det formål at fremskynde udbetalingen af de 76 mio. EUR. De første projekter kan påbegyndes i løbet af fjerde kvartal.

PHARE

Kommissionen vil med omgående virkning stille yderligere 9,75 mio. EUR til rådighed til Tjekkiet fra reserverne under Phare 2003 på særligt fleksible vilkår.

SAPARD

Kommissionen har udbetalt forskud på 5,5 mio. EUR til Tjekkiet og på 4,6 mio. EUR til Slovakiet. Kommissionen vil om nødvendigt omgående fordoble de ovennævnte forskud.

Fremtidig handling

Kommissionen vil fremsætte forslag til de øvrige EU-institutioner om ændring af forordning nr. 1268/1999 med henblik på at øge loftet for statsstøtte til 75 % og Fællesskabets bidrag til 85 % for relevante projekter i områder, der er berørt af de usædvanlige naturkatastrofer.

Kommissionen erklærer sig rede til, hvis de berørte ansøgerlande anmoder herom, at betragte aktioner, der har til formål at genetablere landområder, hvor der er sket skader på grund af oversvømmelse, som støtteberettigede og det med tilbagevirkende kraft.

Kommissionen vil, hvis den anmodes herom, gøre gennemførelsesbestemmelserne under SAPARD-programmet mere fleksible, således at midlerne hurtigere kan nå de områder, hvor der er størst behov for dem.

4. Landbrug

Afvigelse fra bestemmelserne om braklægning af landbrugsjord i visse regioner af Fællesskabet

Kommissionen har allerede givet tilladelse til i visse regioner af Tyskland, Østrig, Irland og Det Forenede Kongerige at anvende de arealer til dyrefoder, der er udtaget som led i ordningen for markafgrøder af 9. august 2002, forudsat at mindst 33 % af bedriftens foderareal er blevet oversvømmet.

Forskud på direkte betaling for markafgrøder

Kommissionen har allerede foreslået udvalget for korn at give Tyskland tilladelse til fra den 1. september 2002 og inden den 15. oktober 2002 at betale 50 % som forskud til producenter, der er berørt af oversvømmelserne i visse områder.

Fremtidig handling

Såfremt den efterfølgende udvikling kræver en udvidelse af aktionen, vil Kommissionen den 29. august 2002 foreslå udvalget at ændre forordningen tilsvarende.

Anvendelse af interventionslagrene af korn

Østrig har anmodet om, at interventionslagrene skal gøres tilgængelige for dyrepro ducenter til særlige priser for at kompensere for deres tab af foder som følge af oversvømmelserne.

Fremtidig handling

Efter afstemningen i udvalget, der er fastsat til den 29. august 2002, vil Kom missionen give tilladelse til, at de østrigske myndigheder gør de interventionslagre af korn, der findes i Østrig (ca. 32 000 tons), tilgængelige for de berørte producenter senest ved udgangen af september 2002.

Udvikling af landdistrikterne

Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 indeholder allerede særlige foranstaltninger, der skal medvirke til at genetablere produktionspotentiale inden for landbrug og skovdrift. Medlemsstaterne eller regionerne skal beslutte, hvilke foranstaltninger der skal indsættes i deres programmer.

Kommissionens gennemførelsesbestemmelser (445/2002) indeholder allerede særlige bestemmelser om tilfælde af force majeure, herunder naturkatastrofer som f.eks. de nuværende oversvømmelser. Det gør en fleksibel behandling af tilfælde mulig, hvor modtagerne af foranstaltninger til udvikling af landdistrikter står over for vanske ligheder med hensyn til at overholde betingelserne for støtteberettigelse (f.eks. belæg ningsgrader, landbrugs- og miljømæssige forpligtelser) som følge af skader forårsaget af oversvømmelser.

Fremtidig handling

Kommissionen vil vedtage en mere fleksibel og hurtig proces med henblik på at godkende ændringer, såsom en forøgelse af Fællesskabets samfinansieringsrate eller omfanget af bistand til støttemodtagere, der er ramt af oversvømmelserne. Den kunne gå med til at afvige fra den nuværende begrænsning på én programændring pr. år for at gøre det muligt med en ekstraordinær programændring i områder, der er ramt af oversvømmelserne. I sådanne tilfælde vil Kommissionen anse udgifter i forbindelse med nyetablerede foranstaltninger for at være støtteberettigede fra datoen for modtagelsen af en officiel anmodning fra en medlemsstat/region snarere end fra datoen for modtagelsen af et komplet og detaljeret forslag.

Kommissionen er rede til på anmodning fra de berørte medlemsstater at behandle yderligere konkrete afvigelser fra de administrative krav i Kommissionens gældende gennemførelsesbestemmelser om udvikling af landdistrikter og forelægge disse for det kompetente udvalg med henblik på at lette genopbygningen.

5. Retlige foranstaltninger

Statsstøtte

Der kan gives kompensation med op til 100 % af de materielle skader, forårsaget af oversvømmelserne. Både individuel hjælp og hjælp gennem bistandsordninger er tilladt. Da der kan gives kompensation for alle de opståede skader, kan der også gives kompensation for tidligere tildelt bistand, hvis virkninger er blevet "skyllet væk".

For så vidt angår kompensation for mere indirekte former for skader forårsaget af oversvømmelser, f.eks. produktionsforsinkelser som følge af strømafbrydelser, vanskeligheder ved at levere produkter som følge af en række blokerede transportforbindelser, hvor der kan etableres en klar årsagsforbindelse mellem skaden og oversvømmelsen, er det muligt at få fuld kompensation.

Under den såkaldte de minimis-regel er bistand på op til 100 000 EUR over en hvilken som helst treårig periode ikke dækket af Fællesskabets regler om statsstøtte. Dette kan især være relevant for mindre virksomheder. Ydermere er offentlig finansiering for almindeligt infrastrukturarbejde, såsom veje og broer, ikke omfattet af reglerne om statsstøtte.

Fremtidig handling

Kommissionen vil gøre alt for at forenkle og forcere procedurerne. De medlemsstater, der er ramt af oversvømmelserne, bør så hurtigt som muligt etablere uformelle kontakter med Kommissionen og informere om de planlagte foranstaltninger, da dette vil medvirke til en hurtigere beslutningsproces i Kommissionen.

Offentlige indkøbsaftaler

Direktiverne og EF-traktaten gør det muligt at anvende reglerne om offentlige ind købsaftaler i tilfælde af naturkatastrofer på en fleksibel måde.

Fremtidig handling

Kommissionen påpeger, at hvis aftalerne falder ind under direktivernes anvendelses område, findes der to former for afvigelser fra standardprocedurerne:

- åben udbudsprocedure med forkortede frister

- forhandlingsprocedure uden forudgående offentliggørelse af en indkaldelse af tilbud i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

6. Koordinerende og forebyggende foranstaltninger

Civilbeskyttelse

Kommissionen har aktiveret Overvågnings- og Informationscentret (OIC) for Civilbeskyttelse, og siden den 14. august 2002 har det kanaliseret oplysninger og koordineret hjælp (pumper, vacciner, osv.) til de berørte områder. Seveso-kontaktpunkterne er også blevet kontaktet, og de har givet særlige oplysninger om situationen med hensyn til kemianlæg i Tyskland og i Tjekkiet.

Fremtidig handling

Kommissionen vil vedtage en integreret europæisk strategi om forebyggelse, beredskab og svar i forbindelse med risici, hvad enten de er naturlige, forårsaget af mennesker eller opstået på anden måde, jf. Kommissionens arbejdsprogram for 2002.

Et europæisk advarselssystem ved oversvømmelser

Kommissionen har udviklet et oversvømmelsessimulationssystem (LISFLOOD), der gør det muligt at udarbejde vejrudsigter på mellem to og ti dage i forvejen og simulere virkningen af forebyggende foranstaltninger i afstrømningsområderne.

Fremtidig handling

Kommissionen vil yde videnskabelig støtte til et europæisk advarselssystem ved oversvømmelser, der skal indeholde oplysninger om de væsentligste europæiske flodbækkener, og som har adgang til vejrmeldinger på mellemlangt sigt i realtid.

7. Forslag om oprettelsen af en EU-katastrofefond

Ved større katastrofer forventer ofrene, at EU - som et solidarisk værdifællesskab - yder bistand. Derfor foreslår Kommissionen, at der oprettes en ny katastrofefond, der skal bistå de berørte regioner i medlemsstaterne og de lande, der deltager i til trædelsesforhandlinger, i tilfælde af større naturkatastrofer samt teknologiske og miljømæssige katastrofer. Endvidere kunne man overveje at oprette en særlig EIB-facilitet som et supplement til katastrofefonden.

Katastrofefondens formål, omfang og drift

EU-bistand skal være et supplement til de berørte landes bestræbelser og bør anvendes til at dække en del af de offentlige udgifter, der forårsages af katastrofen. Fonden skal kunne sørge for nødhjælp for et hvilket som helst område, der rammes af en større katastrofe, uafhængigt af områdets status under strukturfondene. Støttens størrelse skal hænge sammen med katastrofens omfang, men regionens eller regionernes relative velstand kan også indgå i overvejelserne.

Som det blev drøftet i Berlin, skal fonden etableres således, at den så hurtigt som muligt bliver operationel, og den skal kunne stille mindst 500 mio. EUR til rådighed i en første fase. Fonden vil kunne udvides til at omfatte lande, der deltager i tiltrædelsesforhandlinger.

Fondens indsats bør hovedsageligt fokusere på følgende to områder:

1. Genopbygning på kort sigt af ødelagt infrastruktur inden for elektricitets- og vandforsyning, spildevand, telekommunikation, transport og social infrastruktur, herunder midlertidigt husly.

2. Omgående sikring af ødelagt forebyggende infrastruktur, såsom dæmninger og diger.

Midlerne fra katastrofefonden vil blive bevilget på anmodning fra det berørte land som en global katastrofehjælp på baggrund af en trepartsaftale mellem Europa-Kommissionen, det pågældende land og de(n) berørte region(er).

Det er budgetmyndigheden, der på baggrund af et forslag fra Kommissionen skal afgøre, hvornår der er tale om en europæisk katastrofe, og hvor stort bistandsbeløbet skal være (det kan afgøres hurtigt). Gennemførelsen af den globale katastrofehjælp, herunder især udvælgelsen af de enkelte projekter, der skal støttes, vil være det pågældende lands eller de pågældende regioners ansvar. Fonden skal være underlagt de normale fællesskabsregler om finansiel bistand, inklusive kontrolspørgsmål.

Etablering af en reserve i EF-budgettet

Etableringen af en ny fond under EF-budgettet kræver to trin: etableringen af et instrument, der skal sikre, at midlerne er til rådighed (enten en ny nødhjælpsreserve eller et nyt fleksibilitetsinstrument) og fastlæggelsen af en ny operationel budgetpost, hvortil midlerne kan overføres med henblik på gennemførelse. Sidstnævnte forud sætter vedtagelsen af et retsgrundlag.

- En ny nødhjælpsreserve

En ny reserve, der ligner nødhjælpsreserven til tredjelande, skal oprettes under udgiftsområde 6 i de finansielle overslag (reserver), hvis ressourcer kun vil blive gjort gældende i tilfælde af en indsats. Det vil kræve en revision af den interinstitutionelle aftale (IIA) og de dertil vedlagte finansielle overslag.

- Et nyt fleksibilitetsinstrument

Gennem et nyt fleksibilitetsinstrument til katastrofer vil det være muligt at håndtere uforudsete og usædvanlige forhold, samtidig med at man bibeholder lofterne i de generelle finansielle overslag for Berlin. Et sådant nyt instrument kan oprettes ved en revision af IIA, hvori reglerne for indsats vil være fastlagt. De nødvendige ressourcer vil også kun blive gjort gældende, hvis der finder en indsats sted. Derfor kan det være nemmere at oprette dette instrument set fra et proceduremæssigt synspunkt, da det hverken kræver en ændring af afgørelsen om egne indtægter eller af forordningen om budgetdisciplin.

Kommissionen anbefaler at følge strategien om etableringen af et nyt fleksibilitets instrument for at blive operationel så hurtigt som muligt. Et beløb på mindst 500 mio. EUR bør derfor allerede i 2002 gøres tilgængeligt som et håndgribeligt og umiddel bart udtryk for europæisk solidaritet med de mennesker, der er ramt af katastrofen. Hvis denne strategi vælges på mellemlangt sigt, bør det årlige beløb ikke være under 500 mio. EUR og kan udgøre op til 1 mia. EUR. I forbindelse med de kommende finansielle overslag kunne man overveje andre muligheder og mekanismer.

- Etablering af et retsgrundlag

Det vil være nødvendigt for Rådet og Europa-Parlamentet på baggrund af Kommissionens forslag at vedtage en retsakt, der fastlægger driftsbetingelserne og kriterierne for facilitetens gennemførelse.

- Budgetposter der skal sikre gennemførelsen af den globale nødhjælp

De nye budgetposter kunne blive anbragt under udgiftsområde 2 i de finansielle over slag (strukturforanstaltninger), idet det forstås, at de normale EFRU-bestemmelser om programmer ikke finder anvendelse, eller under udgiftsområde 3; og under udgifts område 7 for lande, der deltager i tiltrædelsesforhandlinger.

Fondens indsats i 2002

Med hensyn til etableringen af det nye instrument kræves der tre beslutninger: en interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, ved tagelsen af et retsgrundlag og oprettelsen af nye budgetposter. Disse procedurer er gennemførlige, og det vil være muligt at afslutte dem inden for en relativ kort tidsfrist, hvis alle institutioner giver førsteprioritet til dette initiativ. Nye midler kan gøres til gængelige gennem et tillægsbudget, som på få uger kan godkendes af budget myndigheden.

Fremtidig handling

Drøftelser med budgetmyndigheden: september 2002

Forslag: september 2002

8. Konklusion

Denne meddelelse understreger, at Europa-Kommissionen ønsker og er rede til at udvise solidaritet og hjælpe de medlemsstater og ansøgerlande, der lider under over svømmelseskatastroferne.

Som et første skridt og på grund af foranstaltningernes presserende art foreslår meddelelsen på kort sigt, at der mobiliseres finansielle ressourcer, navnlig gennem en omfordeling af strukturfondene og andre bistandsmidler. Kommissionen mener også, at det er vigtigt så vidt muligt at sikre fleksibiliteten og sørge for forenklede administrative procedurer.

Kommissionen er klar over, at på dette stade kan alle problemer ikke løses på tilfredsstillende vis. Særlige beslutninger og initiativer vil blive gjort til genstand for senere lovgivningsmæssige og administrative forslag, der rettidigt forelægges for kommissærkollegiet til godkendelse i overensstemmelse med de relevante procedurer.

For at gøre det lettere for Fællesskabet at intervenere ved større katastrofer foreslår Kommissionen, at der oprettes en EU-katastrofefond. Fonden skal råde over mindst 500 mio. EUR og kan være operationel inden årets udgang.

På lang sigt vil Kommissionen i tæt samarbejde med medlemsstaterne fremme foran staltninger, der skal forebygge naturkatastrofer.