52002DC0281

RAPPORT TIL RÅDET FRA KOMMISSIONEN - Information om EU's udvidelse

1. Indledning

Det Europæiske Råd bekræftede på sit møde i Laken i december 2001, at Unionen var fast besluttet på at "afslutte tiltrædelsesforhandlingerne senest ved udgangen af 2002 med de kandidatlande, der er klar, således at disse kan deltage i valget til Europa-Parlamentet i 2004 som medlemmer". Det Europæiske Råd tilsluttede sig desuden rapporten fra Kommissionen, der vurderer, at Cypern, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Den Slovakiske Republik, Den Tjekkiske Republik og Slovenien vil kunne være klar, hvis de nuværende fremskridt fortsætter i det nuværende tempo".

Efterhånden som den femte og mest udfordrende udvidelse af Den Europæiske Union nærmer sig, stiger interessen blandt borgerne i de nuværende og fremtidige medlemsstater. Diverse interesserede parter som f.eks. interessegrupper, erhvervsorganisationer og ikke-statslige organisationer blive mere og mere interesserede i udvidelsen, efterhånden som der fremkommer spørgsmål, som påvirker dem direkte. Disse parter vil sandsynligvis komme til at spillende en stigende rolle i debatten, efterhånden som udvidelsesprocessen skrider frem.

Denne udvidelse vil ændre Europas ansigt og påvirke alle EU-institutioner og politikområder. De to tilgrundliggende strategiske mål, som er at projicere politisk stabilitet og styrke Europa som en økonomisk magt, kan realiseres.

Fordelene ved udvidelsen er allerede synlige. Der er efterhånden etableret stabile demokratier i Central- og Østeuropa. Det er i hovedsagen disse landes egne folk, der må tillægges æren herfor. De tog alene beslutningen om at opbygge et åbent samfund, et moderne demokrati og en fungerende markedsøkonomi. Men processen er utvivlsomt også blevet underbygget af udsigten til europæisk integration.

Unionens udvidelse vil styrke dens evne til at imødegå det nye århundredes udfordringer. Med optagelsen af nye medlemsstater og disse accept af Unionens regler og politikker vil Unionen kunne styrke sin evne til at beskytte Europas miljø, bekæmpe kriminalitet, forbedre de sociale forhold og styre migrationspresset.

Et udvidelsesprojekt af det nuværende omfang kræver en kommunikationsstrategi, der skal spredes over en årrække, til at holde Unionens og kandidatlandenes borgere informeret, garantere deres deltagelse i processen og vinde deres støtte. Det kan kun ske ved en virkelig inddragelse af borgerne. Det er en vigtig opgave for regeringerne i medlemsstaterne og kandidatlandene, som Kommissionen er rede til at bidrage til.

Efterhånden som forhandlingerne nu nærmer sig deres afslutning, vokser behovet for en bedre information om, hvad der foregår, både til den brede offentlighed og til de indflydelsesrige og i stigende grad aktive interessegrupperinger. I ratifikationsperioden kommer den offentlige opinion til at spille en central rolle: der vil blive afholdt folkeafstemninger i de fleste kandidatlande. Parlamenterne vil blive direkte involveret, med Europa-Parlamentet i første række, da det skal afgive samstemmende udtalelse. Denne debat om ratifikation skal forløbe på basis af en komplet og velinformeret diskussion, som det er vigtigt at borgerne og interessegrupper deltager fuldt ud i.

For at kunne afpasse sig efter disse ændrede forhold og bedre imødegå de kommende udfordringer går Kommissionens kommunikationsstrategi for udvidelsen nu ind i en ny fase. I denne rapport skitseres kort, hvad der er opnået hidtil, og der redegøres for, i hvilken retning strategien skal drejes i fremtiden, samtidig med at det konkluderes, at det er vigtigt, at Unionens institutioner samarbejder om en fælles indsats for information om EU's udvidelse.

Kommissionen forelægger denne rapport som svar på en anmodning fra Rådet (almindelige anliggender) den 10. december 2001.

2. Baggrund

Kommissionen fastlagde på sin side sin kommunikationsstrategi for udvidelsen i maj 2000. Den fremlagde i februar 2002 et dokument for den tværinstitutionelle gruppe for information et dokument med titlen "Explaining Enlargement", hvori deres redegøres i enkeltheder for, hvordan strategien er blevet gennemført hidtil [1].

[1] http://www.europa.eu.int/comm/enlargement/communication/index.htm

Kommissionen redegjorde for målene i sin kommunikationsstrategi i maj 2000. Kommissionens kommunikationsstategi i såvel de nuværende som de fremtidige medlemsstater består i at forklare processen for udvidelsen af EU, og hvilke fordele borgerne kan forvente.

Ansvaret for det praktiske arbejde ligger i hovedsagen hos Kommissionens repræsentationer og delegationer i de berørte lande, men GD Enlargement i Bruxelles koordinerer strategien, administrerer et centralt netsted på Europa-serveren [2] og leverer in formationsmateriale til brug i kommunikationsstrategien.

[2] Se http://europa.eu.int/comm/enlargement/index.htm

Efter den vellykkede lancering af euroen rettes aktiviteterne i Kommissionens repræsentationer i medlemsstaterne i stigende grad mod udvidelsen med oplysninger om processen og dens implikationer og information om de fremtidige medlemsstater. Kommissionens repræsentationer har i første omgang fulgt den strategi at arbejde gennem velinformerede og indflydelsesrige organer for at bortvejre frygt og uro, som er kommet til udtryk i særlige dele af befolkningen, og den arbejder nu mere på information af den brede offentlighed.

Repræsentationerne arbejder ofte sammen med Europa-Parlamentet og gennemfører projekter i partnerskab med informationsnet og -formidlere som f.eks. Carrefours ruraux, Info-Points Europe og de større informationscentre, der drives i fællesskab af de nationale regeringer og Kommissionen.

Blandt andre partnere kan nævnes civilsamfundsorganisationer og i stigende grad nationale, regionale og lokale myndigheder. Dette samarbejde foregår i nogle tilfælde på basis af en "konvention" med myndighederne i de berørte medlemsstater. Hidtil er der indgået konventioner med en beskrivelse af aktioner og budgetter med Østrig, Frankrig, Luxembourg, Nederlandene og den tyske delstat Niedersachsen og det tyske forbundsagentur for politisk uddannelse.

Blandt de hidtidige aktiviteter kan nævnes forskningsprojekter, offentlige debatter, seminarer og konferencer med deltagelse af specifikke grupper bestående af mennesker, der lever i regioner, som grænser op til de fremtidige medlemsstater, ngo'er, unge, erhvervsfolk, landbrugere, fagforeninger osv. Der er fremstillet mange brochurer, både af generel karakter bestemt til den brede offentlighed og med et mere specifikt indhold, f.eks. mediepakker til journalister. Der er blevet kørt talrige medieprojekter, herunder information og uddannelse af journalister, studiebesøg i kandidatlandene osv. Research har vist, hvor vigtigt det er at arbejde nærmere sammen med medierne, som er den kilde, hvor de fleste mennesker henter deres information, og særlig med TV.

I kandidatlandene er delegationerne nu begyndt at gå bort fra generel informationsvirksomhed om Unionen til den mere avancerede opgave at informere særlige grupper, der er interesseret i bestemte aspekter af udviddelsesprocessen om de generelle implikationer af tiltrædelsen og dens specifikke implikationer. Delegationerne trækker nu i høj grad på samme infrastruktur til gennemførelsen af strategien som repræsentationerne, idet de støtter sig til et netværk omkring Den Europæiske Unions informationscentre, som er etableret i alle hovedstæder i de centraleuropæiske kandidatlande. Disse centre har i gennemsnit omkring 10 000 besøgende om året og samarbejder med et udbredt net af tilsluttede organer om at betjene publikum i regionerne.

De netsteder, som alle delegationerne har udviklet, er i almindelighed de mest besøgte i lande med op til 30 000 konsultationer om måneden. For at nå ud til flere mennesker rundt om i landet er konferenciergruppen "Team Europe" gradvis blevet udvidet til også at tale til skoler, lokalsammenslutninger og andre rundt omkring i landet.

Blandt det skriftlige materiale, som produceres af delegationerne kan nævnes specifikke brochurer såsom "Your business and the Euro", faktablade ("Explaining the Sapard programme"..."Free movement of persons"...) såvel som underholdende og brugervenlige publikationer. Der sendes nyhedsbreve i forskelligt format, ofte med e-mail, til interesserede læsere med en regelmæssig ajourføring af information om udviklingen i udvidelsesprocessen men også om EU-politik i almindelighed.

Projekterne forvaltes i samarbejde med specifikke grupper, herunder kirken (f.eks. i Polen og Litauen), landbrugere, fagforeningsfolk (Ungarn), ældre, unge (delegationen i Letland har f.eks. udgivet undervisningsmateriale til skoler). Som velbesøgte arrangementer kan nævnes EU-filmfestivaler (f.eks. i Den Tjekkiske Republik og Rumænien). Tænketanke byder sig som partnere for seminarer European Institute of Cyprus, Malta-EU Information Centre...), og der er i eksisterende netværk (handelskamre, biblioteker osv). etableret informationsformidlingscentre.

Udviklingen i den offentlige mening

Udviklingen i den offentlige mening i de seneste år har haft direkte følger for, hvordan Kommissionen forvalter sine kommunikationsstrategier. Der kan gøres følgende bemærkninger:

* I kandidatlandene i Central- og Østeuropa er der nu efter den generelle entusiasme i årene efter 1989 for medlemskab af EU efterhånden en snævrere margen mellem dem, der er for, og dem, der er imod medlemskab. Der findes ofte et stort mindretal i gruppen "ved ikke". Spørgsmålet om tiltrædelse er aldrig langt fra centrum for den politiske debat og er derfor genstand for de normale opinionsudsving, som man ser i forbindelse med politiske spørgsmål af betydning.

* Hovedårsagen til bevægelserne i meningsmålingerne i kandidatlandene er udviklingen i tiltrædelsesforhandlingerne, hvor en fornemmelse af at blive tilsidesat i forhandlingerne har bevirket et fald i tilslutningen til medlemskab i flere tilfælde med op til 10 points.

* I medlemsstaterne er kendskabet til udvidelsen som en proces og faktisk om selve de fremtidige medlemsstater stadig utilstrækkeligt. Borgerne i medlemsstater, der grænser op til kandidatlandene, er typisk dem, der beskæftiger sig mest med implikationerne af udvidelsen. Borgerne er generelt mindre optaget af udvidelsen selv end konkrete spørgsmål såsom arbejdsløshed, kriminalitet og miljø. Mange forbinder frygt og bekymring på disse områder med udvidelsen.

* Trods informationsmængden føler mange i både de nuværende og de fremtidige medlemsstater, at de ikke er velinformeret. Dette antyder, at målretningen af informationen kan forbedres.

3. Hvilken lære kan vi drage heraf-

Efterhånden som tiltrædelsesforhandlingerne nærmer sig deres forventede afslutning ved udgangen af 2002, går de fleste af de lande, der er omfattet af kommunikationsstrategien, ind i ratifikationsfasen. De specifikke udfordringer for kommunikationsstrategien i denne fase er følgende:

I medlemsstaterne er det vigtigt at øge bevidsthed og viden om de lande, der snart slutter sig til Unionen. Der skal endnu gøres meget for at forklare resultaterne af hele udvidelsesprocessen, også hvad angår succesen igennem 13 år med Phare-programmet og de positive erfaringer med førtiltrædelsesinstrumenterne Ispa og Sapard, og for at vise, hvilket enormt fremskridt der er hjort med økonomisk og politisk reform i regionen siden 1989; det vil hjælpe til at bortvejre den generelle frygt med hensyn til, om kandidatlandene er rede til at blive optaget i Unionen.

I kandidatlandene og i medlemsstaterne bør der fokuseres på at oplyse borgerne om en igangværende og kompleks proces, som opfattes forskelligt fra land til land. Kommissionen følger derfor og vil fortsat følge en decentral tilgang til at imødekomme specifikke ønsker fra borgerne i de forskellige lande.

4. Vejen frem - partnerskab om en vellykket udvidelse

1. Samarbejde med regeringerne:

* Det er de nationale regeringer, der skal spille den største rolle med hensyn til at forklare udvidelsen til borgerne i kandidatlandene såvel som i medlemsstaterne. Kommissionens bidrag skal være at stimulere eller opbygge partnerskaber for at bringe tilstrækkelig megen information til den offentlige debat.

* Oplysning af befolkningen i medlemsstaterne om de enkelte kandidatlande er i første række en opgave for de respektive landes regeringer. Det er et område, hvor der skal gøres en større indsats.

* Medlemsstaterne (nuværende og fremtidige), Kommissionen og Europa-Parlamentet bør samarbejde inden for rammerne af Unionens nye generelle kommunikationsstrategi, som er under udarbejdelse. Det er vigtigt at sikre sammenfald i vor tilgang i de nuværende og fremtidige medlemsstater og samarbejde på alle egnede niveauer. Kommissionen kan levere et ekstra input til denne strategi i betragtning af sin unikke rolle i førtiltrædelsesforberedelserne.

* Det er vigtigt at fremme samarbejdet mellem kandidatlandene indbyrdes. Det sker allerede mellem Kommissionens delegationer og deres informationspersonale, og Kommissionen vil søge at befordre en større udveksling af viden mellem dem, der er involveret i kommunikationsstrategien for udvidelsen i kandidatlandene.

2. Samarbejde med civilsamfundet:

* En vellykket kommunikationsstrategi involverer ikke blot kommunikation fra Kommissionen og medlemsstaterne, men også en åben diskussion med inddragelse af alle samfundsniveauer. Det vil derfor blive vigtigt at opbygge eller støtte netværk af ngo'er og andre dele af civilsamfundet, inden for og mellem landene. Hertil kræves der en yderligere indsats, særlig sammen med vigtige målgrupper som f.eks. medierne.

3. En påviselig vilje til klarhed og åbenhed:

* Kommissionen vil gøre en ekstra indsats for at offentliggøre information om tiltrædelsesforhandlingerne, førtiltrædelsesstrategien og kandidatlandene på Internettet for at stimulere debatten. Det afspejler, at den er indstillet på, at udvidelsesprocessen skal forløbe på en gennemsigtig måde.

4. Et vedvarende engagement i oplysningsvirksomhed:

* Den altovervejende konklusion, der kan drages af de mange undersøgelser, der er foretaget på europæisk og nationalt plan, er, at udvidelsen, hvis den forløber vel, vil byde på store fordele for både den eksisterende Union og de tiltrædende lande. Udvidelsen er en positiv proces, hvis fordele opvejer omkostningerne. Kommissionen mener, at der bør foretages en udtømmende analyse af disse undersøgelser, således at resultaterne heraf kan vinde større udbredelse blandt Europas borgere.

* Det er vigtigt, at engagementet i kommunikationsvirksomhed fortsætter efter tiltrædelsen for at garantere en gnidningsløs overgang til den udvidede Union.

5. Folkeafstemninger i kandidatlandene:

* Der vil blive afholdt folkeafstemninger i alle eller de fleste af kandidatlandene. Efterhånden som tiltrædelsesforhandlingerne skrider frem, vil det blive lettere at indkredse, på hvilke emner der eventuelt vil skulle fokuseres under en folkeafstemning, f.eks. spørgsmål vedrørende suverænitet, national og kulturel identitet eller finans- eller landbrugsanliggender. Strategien skal derfor være tilstrækkelig fleksibel til, at der kan tages hensyn til sådanne forskelle.

5. Konklusion

Selvom kommunikationsstrategien for udvidelsen i hovedsagen skal fortsætte med at være decentral, således at hvert land kan beskæftige sig med sine specifikke spørgsmål, er der brug for et grundlæggende budskab fra Unionen som helhed, også fra dens institutioner, medlemsstater og regioner. Det er af allerstørste betydning for at kunne overbevise borgerne.

Det klare budskab, som alle, der har ansvar for processens vellykkede udkomme, skal bidrage til, er, at udvidelsen er et spil alene med vindere, hvori genforeningen af Europa vil bidrage til at skabe fred, velfærd og sikkerhed på kontinentet som helhed.

Kommissionen anbefaler Rådet at give sin fulde tilslutning til dette budskab om fordelene for Unionen ved udvidelsen og et signal om, at en vellykket udvidelse af Unionen kræver et nært samarbejde om gennemførelse af en alsidig kommunikationsstrategi med de nuværende og fremtidige medlemsstater på den ene side og de europæiske institutioner på den anden side.

BILAG

EuroBarometer 56

Tilslutning til udvidelsen [3] i % i EU-medlemsstaterne

[3] Fieldwork i oktober-november 2001, offentliggjort i april 2002; Spørgsmål: "Hvad mener De om hver af følgende udtalelser- Angiv for hvert forslag, om De er for eller imod. "Udvidelse af Den Europæiske Union med nye lande".

(i parentes: Ændring siden EB 55, foråret 2001)

>TABELPOSITION>

EuroBarometer for kandidatlandene (efteråret 2001)

Stemmehensigt vedrørende EU [4]

[4] Fieldwork i oktober 2001, rapport offentliggjort i marts 2002 (Tallene kan have ændret sig en smule siden da). Spørgsmål: "Hvis der var folkeafstemning i morgen om spørgsmålet om Deres lands medlemskab af Den Europæiske Union, ville De da personligt stemme for eller imod-"

>TABELPOSITION>