52002AE0865

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om ændring af beslutning nr. 1254/96/EF om opstilling af et sæt retningslinjer for transeuropæiske net på energiområdet"

(KOM(2001) 775 endelig - 2001/0311 (COD))(1)

(2002/C 241/28)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 21. marts 2002 under henvisning til EF-traktatens artikel 262 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet, som i henhold til forretningsordenens artikel 20 og 50 udpegede Alexander-Michael von Schwerin som hovedordfører.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 392. plenarforsamling den 18. juli 2002 følgende udtalelse med 77 stemmer for og 2 imod.

1. Indledning

1.1. Med den foreliggende energiinfrastrukturpakke efterkommer Kommissionen opfordringen fra Det Europæiske Råd i Stockholm (23.-24. marts 2001), der bl.a. drog følgende konklusioner: "Oprettelse af et effektivt fungerende indre marked for tjenesteydelser er en af Europas højeste prioriteter ... Dette skal yderligere ledsages af en ramme for udvikling af effektive grænseoverskridende markeder, der støttes af en passende infrastrukturkapacitet".

1.2. Baggrunden for dette nye initiativ er, at man ikke er tilfreds med resultaterne af de hidtidige bestræbelser på at liberalisere og åbne energimarkedet. EU's indre energimarked er stadig kendetegnet ved en lang række hindringer og ved diskriminerende praksis. Kommissionen konstaterer, at både fordelingen af elektricitets- og gasinfrastrukturkapacitet og tariferingsmetoderne varierer betydeligt fra den ene medlemsstat til den anden og i mange tilfælde medfører forskelsbehandling og hindringer for rimelig konkurrence.

1.3. Væsentlige årsager hertil er ud over (beskyttelse af) en række meget forskellige nationale interesser også divergerende metoder i de enkelte medlemsstater til gennemførelse af direktiverne om det indre marked. I den forbindelse må der skelnes mellem el-net og gasnet. Endvidere fremhæver Kommissionen manglen på den nødvendige infrastruktur til grænseoverskridende energiudveksling. Det tilstræbte indre marked for energi er i øjeblikket hindret af en række overbelastningsproblemer og manglende eller utilstrækkelig forbindelseskapacitet.

2. Resumé af Kommissionens forslag

2.1. Med henblik på at afhjælpe disse hindringer foreslår Kommissionen derfor i sin meddelelse en handlingsplan med 13 forskellige konkrete aktioner(2), der forfølger følgende mål:

- bedre udnyttelse af den eksisterende infrastruktur, navnlig via mere gennemsigtige regler vedrørende overbelastningsstyring og tarifering,

- sikring af stabile og gunstige retsregler vedrørende infrastrukturinvesteringer,

- koncentration af Fællesskabets finansielle støtte om prioriterede projekter,

- generel politisk sensibilisering og mobilisering omkring infrastrukturspørgsmål på alle niveauer, indgåelse af politiske forpligtelser på EU-plan og på nationalt plan,

- sikring af Europas forsyning med naturgas.

2.2. Med udgangspunkt i handlingsplanen foreslår Kommissionen som centralt element i energiinfrastrukturpakken en revision af retningslinjerne for de transeuropæiske net på energiområdet, hvilket først og fremmest indebærer justering af prioriteter eller indførelse af nye.

Bl.a. nævnes

- fremme af gennemførelsen af det indre marked (udfylde huller, løse problemer med overbelastning),

- tilslutning af vedvarende energikilder,

- interoperabilitet mellem EU's og ansøgerlandenes el-net,

- udvikling af gasinfrastrukturen,

- tilslutning af randområderne.

2.3. Ud over disse principper fremhæver de reviderede retningslinjer en projekttype, som er af særlig betydning for gennemførelsen af det indre marked og/eller forsyningssikkerheden, de såkaldte prioriterede projekter af europæisk interesse. Syv af disse prioriterede projekter af europæisk interesse har at gøre med grænseoverskridende overbelastnings- og kapacitetsproblemer på el-området og fem vedrører gas (se bilag I til forslaget). For mere effektivt at kunne støtte disse projekter har Kommissionen allerede foreslået at hæve den maksimale finansieringssats i overensstemmelse med forordningen om finansiel støtte til transeuropæiske net fra 10 % til 20 %(3). Yderligere forslag til ændring af TEN-retningslinjerne går ud på at udvide definitionen af projekter af fælles interesse (10 projekter i stedet for de nuværende 90) og integrere de detaljerede projektdefinitioner i specifikationerne.

3. Generelle bemærkninger

3.1. Energisektoren har i de forløbne år været et område af fundamental betydning for alle nationale økonomier. Navnlig de europæiske økonomier er kendetegnet ved en stigende afhængighed af energiforsyninger udefra. Vækstraten for energiforbruget varierer mellem de enkelte medlemsstater. I nogle tilfælde stiger energiforbruget i takt med den økonomiske vækst. Den nationale energiproduktion dækker ikke dette energibehov(4). Heri ligger det egentlige problem, nemlig utilstrækkelig energiforsyning fra lokale kilder. Grundlæggende løsningsstrategier ville være:

- at sikre energiforsyningen på lang sigt

- at bruge energien på en effektiv og økonomisk måde

- at beskytte miljøet

- at mindske risiciene

- at holde udgifterne på et samfundsøkonomisk acceptabelt niveau: i både absolutte og relative tal (konkurrenceevne).

3.2. Energi er i dag af central betydning for EU's konkurrenceevne og økonomiske udvikling. Hovedmålet for EU's energipolitik må derfor være at garantere forsyningssikkerhed for alle forbrugere til en overkommelig pris, idet der samtidig værnes om miljøet, og der sikres rimelig konkurrence på det europæiske energimarked.

3.3. At skabe et indre marked for energi er et højt prioriteret mål i EU's energipolitik. EU's energimarked bør være kendetegnet ved størst mulig effektivitet, sikkerhed og konkurrencedygtighed. Foranstaltninger til sikring af gennemsigtige forbrugerpriser og til fremme af overførsel af el og gas mellem EU's store netværk blev i 1996 og 1998 fulgt af direktiver om fælles bestemmelser for det indre marked for el og gas med henblik på at sikre fri handel med el og naturgas i EU. Liberaliseringen af el- og gasmarkederne er i første omgang kommet de store forbrugere til gode og er sket med forskellig hastighed i de enkelte medlemsstater. Kombineret med forsinkelser i nogle medlemsstater med at oprette reguleringsmyndigheder har dette ført til, at liberaliseringen ikke har været lige effektiv overalt, og at konkurrencen stadig er ufuldstændig.

3.4. I overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon, som krævede en hurtigere gennemførelse af det indre marked for el og gas, forelagde Kommissionen i marts 2001 et forslag om en fuldstændig og hurtigere liberalisering af energimarkederne. Ifølge forslaget skal alle kunder fra 1. januar 2005 frit kunne vælge deres leverandør af el og gas. Der er tale om en meddelelse om fuldførelsen af det indre marked, et forslag til direktiv om ændring af direktiverne vedrørende fælles regler for det indre el- og gasmarked samt et forslag til forordning om netadgangsbetingelserne i den grænseoverskridende handel med elektricitet. Kommissionen foreslår bedre vilkår for fri og rimelig konkurrence og oprettelse af et indre marked, som giver borgerne sikkerhed, beskytter miljøet og garanterer en sikker og billig energiforsyning.

3.5. På EU-topmødet i Barcelona i marts 2002 enedes medlemsstaterne om en fuldstændig åbning af markedet for el og gas fra 2004. De øvrige områder skal der træffes afgørelse om inden forårstopmødet i 2003. Europa-Parlamentet støttede disse frister i sin førstebehandling af direktivforslaget den 13. marts 2002.

3.6. Forslaget til beslutning ændrer enkelte artikler i de nuværende retningslinjer for transeuropæiske energinet. Formålet med disse retningslinjer er at fremme sammenkoblingen, interoperabiliteten og videreudviklingen af de transeuropæiske energinet.

3.7. På el-området er system- og netomkostningerne ganske betragtelige og i øjeblikket endog betydeligt højere end de rene produktionsomkostninger i kraftværkerne. Afstand spiller en betydelig rolle og er i nogle tilfælde skyld i nettab. Der må derfor ikke kun tages hensyn til nettene, men også sikres en bedre geografisk dækning med kraftværker. Endvidere må der naturligvis også tages hensyn til alle aktuelle overvejelser om økologiske løsninger.

3.8. Forslaget til ændring af retningslinjerne indebærer navnlig en fokusforskydning i projekter af fælles interesse. Det, der nu først og fremmest sættes fokus på, er tilsyneladende projekter, der anses for nyttige med hensyn til at få det indre energimarked til at fungere i overensstemmelse med en bestemt reguleringsstrategi. Endvidere skal Fællesskabet spille en mere aktiv rolle i finansieringen af projekter af fælles interesse.

3.9. Med sine forslag får Kommissionen også øget lovgivningsmæssig kompetence, hvilket imidlertid ikke må føre til en egentlig forskydning af den fastlagte arbejdsdeling mellem Fællesskabet og medlemsstaterne. ØSU mener heller ikke, der bør skabes grundlag for omfattende støtte til infrastrukturprojekter, da dette kan føre til konkurrenceforvridning mellem virksomhederne og en betydelig forsyningsmæssig omfordeling mellem forbrugerne i de enkelte medlemsstater.

3.10. Udgangspunktet for ændringsforslagene er de nye prioriteter for de transeuropæiske net, som skyldes åbningen af markederne og den ændrede konkurrencesituation i det indre energimarked. Kommissionens begrundelse giver indtryk af, at de ændrede konkurrenceregler i det indre marked har afsløret betydelige mangler i transportinfrastrukturerne(5). Dette er ikke tilfældet med naturgas, hvor der er bred geografisk dækning i Europa. Der er adgang til naturgas i de fleste regioner i Europa, og denne adgang bør udvides til EU's randområder og områderne i EU's yderste periferi, hvor dette er teknisk og økonomisk forsvarligt. I den forbindelse kunne Samhørighedsfonden yde et bidrag.

3.11. Infrastrukturmangler ville måske være et problem, hvis det distributionspolitiske mål gik ud på at stille næsten ubegrænsede arbitragemuligheder mellem forskellige gaskilder til rådighed for samtlige forbrugere. Dette ville forudsætte, at det overalt i Europa ville være muligt at erstatte gas fra en bestemt kilde med gas fra enhver anden kilde.

3.12. Som følge heraf ville der være behov for en meget omfattende infrastruktur, som i virkeligheden ikke ville blive udnyttet, og som heller ikke ville være nødvendig for energiforsyningen. Inden for gassektoren er der endnu ikke gennemført et eneste rørledningsprojekt udelukkende af arbitrageårsager. Der har altid været tale om konkrete forsyningsprojekter. Ovennævnte strategi kombineret med støtte til denne type projekter af fælles interesse ville føre til betydelig konkurrenceforvridning mellem de enkelte gasvirksomheder og have redistributionsvirkninger for medlemsstaterne.

4. Særlige bemærkninger

4.1. ØSU kan i det store og hele støtte de foreslåede ændringer af beslutning nr. 1254/96/EF om opstilling af et sæt retningslinjer for transeuropæiske net på energiområdet. Det hilses velkommen, at det ikke er kortsigtede overvejelser, men sikringen af en bæredygtig udvikling, der ligger til grund for Fællesskabets prioriteringer.

4.2. Udvalget ønsker at knytte en række bemærkninger til ændringerne.

4.2.1. I begrundelsen til Kommissionens forslag opfordres bl.a. medlemsstaterne til at yde en særlig indsats til fordel for prioriterede projekter af europæisk interesse. Under hensyntagen til de prioriterede indsatsområder for el- og naturgasnet, der nævnes i begrundelsen, må denne opfordring ikke forstås derhen, at medlemsstaterne pålægges forpligtelser til at gennemføre konkrete projekter. Medlemsstaterne er udelukkende forpligtede til på passende vis at fremme de foranstaltninger, som er foreslået i TEN-retningslinjerne, og bidrage til deres gennemførelse.

4.2.2. Begrebet forsyningssikkerhed optræder flere gange i begrundelsen. Der skal her gøres opmærksom på, at der på grundlag af traktatens artikel 154 kun kan være tale om teknisk forsyningssikkerhed på energiinfrastrukturområdet. En mere vidtrækkende regulering for forsyningssikkerhed, som er et område, der hører ind under national energipolitik, vil derfor være uacceptabel inden for rammerne af de politiske prioriteter, ikke mindst fordi der i traktaten ikke findes et energikapitel.

4.2.2.1. Kommissionen foreslår en tærskelværdi på 10 % for grænseoverskridende netkapacitet. ØSU mener, at der er tale om et vilkårligt tal, der ikke afspejler de meget forskellige betingelser i de enkelte medlemsstater, når det drejer sig om produktionskapacitet og strømreserver.

4.2.2.2. Det fremgår flere gange af Kommissions undersøgelser af situationen ved grænserne, at den nuværende kapacitetsmangel skyldes langfristede kontrakter. Denne opfattelse stemmer ikke overens med bemærkningerne om rentabilitet og investeringer og forsyningssikkerhed. Forsøg på at løse disse problemer vil uundgåeligt gå ud over udviklingen af sammenkoblede systemer.

4.2.2.3. Kommissionen behandler med rette de økologiske problemer, der er forbundet med udbygningen af transeuropæiske net. Dette dilemma kan kun blive større, og EU og medlemsstaterne bør derfor bidrage til at øge offentlighedens accept af tiltag på dette område. ØSU understreger, at udtalelser, som overvurderer decentraliserede og spredte energitekniske løsninger (primært i forbindelse med ikke-vedvarende energikilder), får offentligheden til at forkaste centraliserede løsninger, der kræver mere omfattende transporttekniske foranstaltninger.

4.2.3. Ifølge den nye artikel 4, litra a), får Fællesskabet, der hidtil blot har opstillet rammebetingelser, nu en aktiv rolle i udviklingen af energiinfrastruktur. Målet er at udvikle infrastrukturen til energitransmission, således at de støtter gennemførelsen af det indre energimarked og den økonomiske og sociale samhørighed, hvorved der især løses problemer i forbindelse med nationale grænseflader og andre flaskehalse og tages hensyn til nye krav, der følger af nettenes liberalisering. ØSU mener først og fremmest, at det er vigtigt at bemærke, at gas til forskel fra elektricitet ikke giver særlige problemer på de forskellige netgrænseflader. Der hersker imidlertid på dette punkt tvivl om, hvorvidt den hidtil vellykkede markedskoordinering af infrastrukturinvesteringer stadig kan foretages på et liberaliseret marked. Fællesskabet synes at gå ind for en centraliseret planlægningsstrategi, der skal løse de problemer, der angiveligt følger med liberaliseringen.

4.2.4. Med hensyn til artikel 4, litra b) ("Sammenkobling med vedvarende energiproduktion"), mener ØSU, at det både vil være nyttigt og logisk at konkretisere de relevante kriterier, da det dybest set giver mening at anvende TEN eller andre egnede ressourcer til dette formål ud fra den betragtning, at det politisk set er ønskeligt med en stigning i den vedvarende energiproduktion.

4.2.5. Hvad angår de prioriterede el- og gasprojekter af europæisk interesse, der opstilles i bilag 1, glæder ØSU sig over, at disse interessante projekter er blevet bragt ind i debatten. Det er også vigtigt i forbindelse med dette initiativ udtrykkeligt at understrege betydningen af stabile og klare rammebetingelser. ØSU konstaterer imidlertid, at planen om at yde støtte til disse projekter i form af ikke ubetydelige offentlige EU-midler risikerer at give det indtryk, at der er tale om statslig investeringskontrol og en centraliseret investeringsplan.

5. Konklusion

ØSU tilslutter sig generelt forslaget om et sæt retningslinjer for transeuropæiske net på energiområdet med forbehold af ovenstående generelle og særlige bemærkninger.

Medlemsstaterne og Fællesskabet er forpligtet til at sikre et stabilt lovgrundlag, der letter en omkostningseffektiv udbygning af net, og som herved udgør et investeringsincitament. Medlemsstaterne og Fællesskabet kan og bør sikre gunstige investeringsvilkår. For at dette kan lade sig gøre har virksomhederne med henblik på at træffe investeringsbeslutninger brug for et stabilt lovgrundlag, der afspejler de særlige økonomiske betingelser, der gælder på det marked, hvor de opererer.

Bruxelles, den 18. juli 2002.

Göke Frerichs

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Dokumentet KOM(2001) 775 indeholder også Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om en "Europæisk energiinfrastruktur" og Kommissionens beretning til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemførelsen af retningslinjerne for transeuropæiske energinet i perioden 1996-2001, som ligeledes er genstand for ØSU's udtalelse.

(2) De enkelte aktioner beskrives nærmere i Kommissionens meddelelse punkt 3.1-3.6.

(3) Jf. KOM(2002) 134 endelig.

(4) En nærmere analyse gives i Kommissionens grønbog "På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed" (KOM(2000) 769 endelig) og ØSU's udtalelse herom (CES 705/2001).

(5) Det bør imidlertid påpeges, at transmissionsnet først og fremmest skal tjene til forsyningssikkerhed, og ikke - af økologiske og økonomiske grunde - vedvarende overførsel.

BILAG

til Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse

Følgende ændringsforslag blev forkastet under forhandlingerne, men opnåede mindst en fjerdedel af stemmerne.

Punkt 3.7

Der indføjes et nyt punkt 3.7: "Den fortsatte liberalisering og åbning af el-markedet og den udvidede handel med el har ført til en ændret og i nogle tilfælde meget høj udnyttelse af transmissionsnettene. Der er f.eks. tale om en permanent overbelastning af de nuværende, forældede nord-syd-forbindelser, hvor transmissionskapaciteten har nået sin yderste grænse. ØSU bifalder derfor Kommissionens forslag om at fremme udbygningen af grænseoverskridende netkapacitet på el-området. I nogle medlemsstater er en udbygning af den nationale netkapacitet nødvendig for at opnå dette mål."

Begrundelse

De nye retningslinjer er navnlig af stor betydning for el-området, hvilket udtrykkeligt bør fremgå af udtalelsen.

Afstemningsresultat

For: 17, imod: 35, hverken for eller imod: 7.