This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52001PC0820
Proposal for a Council Decision on the conclusion of an Agreement in the form of an Exchange of Letters between the European Community and the Republic of Kazakhstan establishing a double-checking system without quantitative limits in respect of the export of certain steel products covered by the EC and ECSC Treaties from the Republic of Kasakhstan to the European Community
Forslag til Rådets afgørelse om en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kasakhstans regering om en ordning med dobbeltkontrol uden kvantitative lofter i forbindelse med udførsel fra Republikken Kasakhstan til Det Europæiske Fællesskab af visse stålprodukter, der er omfattet af EF- og EKSF-traktaterne
Forslag til Rådets afgørelse om en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kasakhstans regering om en ordning med dobbeltkontrol uden kvantitative lofter i forbindelse med udførsel fra Republikken Kasakhstan til Det Europæiske Fællesskab af visse stålprodukter, der er omfattet af EF- og EKSF-traktaterne
/* KOM/2001/0820 endelig udg. - ACC 2002/0006 */
Forslag til Rådets afgørelse om en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kasakhstans regering om en ordning med dobbeltkontrol uden kvantitative lofter i forbindelse med udførsel fra Republikken Kasakhstan til Det Europæiske Fællesskab af visse stålprodukter, der er omfattet af EF- og EKSF-traktaterne /* KOM/2001/0820 endelig udg. - ACC 2002/0006 */
Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kasakhstans regering om en ordning med dobbeltkontrol uden kvantitative lofter i forbindelse med udførsel fra Republikken Kasakhstan til Det Europæiske Fællesskab af visse stålprodukter, der er omfattet af EF- og EKSF-traktaterne (forelagt af Kommissionen) BEGRUNDELSE Fællesskabets partnerskabs- og samarbejdsaftale med Kasakhstan indeholder bestemmelse om aftaler om kvantitative ordninger vedrørende samhandel med EKSF-stålprodukter. Den nugældende EKSF-stålaftale udløber den 31. december 2001. Visse stålprodukter, der falder uden for stålaftalens anvendelsesområde, er desuden genstand for en ordning med dobbeltkontrol uden kvantitative lofter. Ordningen med dobbeltkontrol ophører også den 31. december 2001. Under forhandlingerne om den nye EKSF-aftale blev parterne enige om at genindføre en ordning med dobbeltkontrol uden kvantitative lofter med henblik på at overvåge handelen med visse stålprodukter, der er omfattet af EF- og EKSF-traktaterne, og som ikke er omfattet af EKSF-aftalen. Formålet med ordningen med dobbeltkontrol er at forbedre gennemsigtigheden og undgå en eventuel omlægning af handelen. Den berører ikke anvendelsen af de relevante bestemmelser i aftalerne om handel og handelsrelaterede spørgsmål, og navnlig bestemmelserne vedrørende antidumping- og beskyttelsesforanstaltninger. Ordningen med dobbeltkontrol skal gælde for perioden 2002-2004. Den iværksættes ved en aftale i form af brevveksling. 2002/0006 (ACC) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kasakhstans regering om en ordning med dobbeltkontrol uden kvantitative lofter i forbindelse med udførsel fra Republikken Kasakhstan til Det Europæiske Fællesskab af visse stålprodukter, der er omfattet af EF- og EKSF-traktaterne RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133 sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første punktum, under henvisning til forslag fra Kommissionen, og ud fra følgende betragtninger: (1) Partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Kasakhstan på den anden side [1] trådte i kraft den 1 juli 1999. [1] EFT L 196 af 28.7.1999, s. 3. (2) Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kasakhstans regering vedtog at indføre en ordning med dobbeltkontrol af visse stålprodukter for perioden 1. januar 2000 til 31. december 2001. Denne aftale i form af brevveksling blev godkendt på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 1999/865/EF [2]. Ved Rådets forordning (EF) nr. 2743/1999 [3] fastsattes de dertil svarende gennemførelsesbestemmelser for Fællesskabet. [2] EFT L 342 af 31.12.1999, s. 37. [3] EFT L 342 af 31.12.1999, s. 1. (3) Kommissionen har afsluttet forhandlingerne om en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kasakhstan om indførelse af en ordning med dobbeltkontrol uden kvantitative lofter i forbindelse med udførsel fra Republikken Kasakhstan til Det Europæiske Fællesskab af visse stålprodukter, der er omfattet af EF-traktaten og EKSF-traktaten - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Artikel 1 1. Aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kasakhstan om en ordning med dobbeltkontrol uden kvantitative lofter i forbindelse med udførsel fra Republikken Kasakhstan til Det Europæiske Fællesskab af visse stålprodukter, der er omfattet af EF- og EKSF-traktaterne, godkendes herved på Det Europæiske Fællesskabs vegne. 2. Teksten til aftalen [4] er knyttet til denne afgørelse. [4] Se side ... i denne Tidende. Artikel 2 Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege de personer, der er beføjet til at undertegne den i artikel 1 omhandlede aftale i form af brevveksling med bindende virkning for Fællesskabet. Udfærdiget i Bruxelles, På Rådets vegne Formand Aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kasakhstans regering om en ordning med dobbeltkontrol uden kvantitative lofter i forbindelse med udførsel fra Republikken Kasakhstan til Det Europæiske Fællesskab af visse stålprodukter, der er omfattet af EF- og EKSF-traktaterne BREV FRA RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Hr., 1. Jeg skal herved henvise til de igangværende forhandlinger mellem Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og Republikken Kasakhstans regering om en ny EKSF-stålaftale. I forbindelse hermed blev der afholdt konsultationer om problemer vedrørende visse stålprodukter, der er omfattet af EF-traktaten og EKSF-traktaten, men som falder uden for EKSF-stålaftalens anvendelsesområde. 2. På grundlag af konsultationerne er parterne blevet enige om at indføre en ordning med dobbeltkontrol uden kvantitative lofter for så vidt angår visse stålprodukter, således at gennemsigtigheden forbedres og eventuelle fordrejninger i handelen undgås. De nærmere bestemmelser om ordningen med dobbeltkontrol er anført i bilaget til dette brev. 3. Denne brevveksling berører ikke anvendelsen af de relevante bestemmelser i de bilaterale aftaler om handel og handelsrelaterede spørgsmål, og navnlig bestemmelserne vedrørende antidumping- og beskyttelsesforanstaltninger. 4. Hver af parterne kan til enhver tid foreslå ændringer i bilaget eller tillæggene hertil, der kræver begge parters godkendelse og træder i kraft som aftalt af parterne. Såfremt der iværksættes antidumping- eller beskyttelsesundersøgelser eller indføres foranstaltninger i Det Europæiske Fællesskab vedrørende et produkt, der er omfattet ordningen med dobbeltkontrol, beslutter Republikken Kasakhstan, om det pågældende produkt skal udelukkes fra ordningen med dobbeltkontrol. En sådan beslutning påvirker ikke det pågældende produkts overgang til fri omsætning i Fællesskabet. 5. Jeg har den ære hermed at foreslå, at såfremt denne skrivelse med tilhørende bilag og tillæg kan accepteres af Deres regering, skal denne skrivelse og Deres bekræftelse heraf tilsammen udgøre en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kasakhstan, som træder i kraft på datoen for Deres svar. Modtag, hr., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse. For Rådet for Den Europæiske Union BREV FRA REGERINGEN FOR REPUBLIKKEN KASAKHSTAN Hr., Jeg har den ære hermed at anerkende modtagelsen af Deres skrivelse af ...... med følgende ordlyd: "1. Jeg skal herved henvise til de igangværende forhandlinger mellem Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og Republikken Kasakhstans regering om en ny EKSF-stålaftale. I forbindelse hermed blev der afholdt konsultationer om problemer vedrørende visse stålprodukter, der er omfattet af EF-traktaten og EKSF-traktaten, men som falder uden for EKSF-stålaftalens anvendelsesområde. 2. På grundlag af konsultationerne er parterne blevet enige om at indføre en ordning med dobbeltkontrol uden kvantitative lofter for så vidt angår visse stålprodukter, således at gennemsigtigheden forbedres og eventuelle fordrejninger i handelen undgås. De nærmere bestemmelser om ordningen med dobbeltkontrol er anført i bilaget til dette brev. 3. Denne brevveksling berører ikke anvendelsen af de relevante bestemmelser i de bilaterale aftaler om handel og handelsrelaterede spørgsmål, og navnlig bestemmelserne vedrørende antidumping- og beskyttelsesforanstaltninger. 4. Hver af parterne kan til enhver tid foreslå ændringer i bilaget eller tillæggene hertil, der kræver begge parters godkendelse og træder i kraft som aftalt af parterne. Såfremt der iværksættes antidumping- eller beskyttelsesundersøgelser eller indføres foranstaltninger i Det Europæiske Fællesskab vedrørende et produkt, der er omfattet ordningen med dobbeltkontrol, beslutter Republikken Kasakhstan, om det pågældende produkt skal udelukkes fra ordningen med dobbeltkontrol. En sådan beslutning påvirker ikke det pågældende produkts overgang til fri omsætning i Fællesskabet. 5. Jeg har den ære hermed at foreslå, at såfremt denne skrivelse med tilhørende bilag og tillæg kan accepteres af Deres regering, skal denne skrivelse og Deres bekræftelse heraf tilsammen udgøre en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kasakhstan, som træder i kraft på datoen for Deres svar." Jeg har den ære hermed at bekræfte, at det ovenfor anførte kan accepteres af min regering, og at Deres brev sammen med nærværende skrivelse med tilhørende bilag og tillæg udgør en aftale, således som De har foreslået. Modtag, hr. . . ., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse. For regeringen for Republikken Kasakhstan BILAG Aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kasakhstans regering om en ordning med dobbeltkontrol uden kvantitative lofter i forbindelse med udførsel fra Republikken Kasakhstan til Det Europæiske Fællesskab af visse stålprodukter, der er omfattet af EF- og EKSF-traktaterne 1.1. I perioden fra datoen for denne aftales anvendelse til 31. december 2004 er indførslen i Fællesskabet af de produkter, der er anført i tillæg I, og som har oprindelse Kasakhstan, betinget af, at der forelægges et tilsynsdokument svarende til modellen i tillæg II, som udstedes af myndighederne i Fællesskabet, medmindre parterne vedtager at bringe ordningen til ophør inden da. 1.2. I perioden fra datoen for denne aftales anvendelse til 31. december 2004, er, medmindre parterne vedtager at bringe ordningen til ophør inden da, indførslen i Fællesskabet af de produkter, der er opført i tillæg I, og som har oprindelse i Kasakhstan, tillige betinget af, at de kompetente kasakhiske myndigheder udsteder et eksportdokument Importøren forelægger orginaleksemplaret af eksportdokumentet senest den 31. marts i det år, der følger efter det år, i hvilket de i dokumentet omhandlede varer afsendtes. 1.3. Produkterne anses for at være afsendt på det tidspunkt, hvor de indlades i eksporttransportmidlet. 1.4. Eksportdokumentet skal være i overensstemmelse med den model, der er vist i tillæg III. Det gælder for udførsel til hele Fællesskabets toldområde. 1.5. Kasakhstan meddeler Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber navn og adresse på de relevante kasakhiske statslige myndigheder, som er beføjet til at udstede og kontrollere eksportdokumenter, sammen med prøver på de stempler og underskrifter, de anvender. Kasakhstan meddeler tillige Kommissionen alle ændringer i den forbindelse. 1.6. Tariferingen af de produkter, der er omfattet af denne aftale, er baseret på Fællesskabets told- og statistiknomenklatur (i det følgende benævnt den "kombinerede nomenklatur " eller "KN"). Oprindelsen af de varer, der er omfattet af denne aftale, fastsættes i henhold til de i Fællesskabet gældende regler. 1.7. Fællesskabets kompetente myndigheder forpligter sig til at underrette Kasakhstan om enhver ændring i den kombinerede nomenklatur (KN), for så vidt angår produkter, som er omfattet af denne aftale, inden datoen for sådanne ændringers ikrafttræden i Fællesskabet. 1.8. Visse tekniske bestemmelser om gennemførelsen af ordningen med dobbeltkontrol findes i tillæg IV. 2.1. Kasakhstan forpligter sig til at forsyne Fællesskabet med nøjagtige statistiske oplysninger om de eksportdokumenter, der udstedes af de kasakhiske myndigheder i medfør af punkt 1.2. Disse oplysninger sendes til Fællesskabet ved udgangen af den måned, der følger efter den måned, statistikkerne vedrører. 2.2. Fællesskabet forpligter sig til at forsyne de kasaskiske myndigheder med nøjagtige statistiske oplysninger om de tilsynsdokumenter, der udstedes af medlemsstaterne for de eksportdokumenter, der udstedes af de kasakhiske myndigheder i medfør af punkt 1.1. Disse oplysninger sendes til de kasakhiske myndigheder ved udgangen af den måned, der følger efter den måned, statistikkerne vedrører. 3. Om nødvendigt afholdes der på anmodning af en af parterne konsultationer om de problemer, der måtte opstå i tilslutning til anvendelsen af denne aftale. Konsultationerne finder straks sted. Begge parter viser under konsultationer, der afholdes i medfør af dette stykke, samarbejdsvilje og beredvillighed til at bilægge deres indbyrdes uoverensstemmelser. 4. Alle meddelelser i henhold til denne afgørelse sendes: - hvad angår Fællesskabet, til Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber - hvad angår Kasakhstan, til Kasakhstans mission ved De Europæiske Fællesskaber. TILLÆG I Liste over produkter, der er undergivet dobbeltkontrol uden kvantitative lofter Kasakhstan Koldtvalsede bånd af bredde 500 mm og derunder 7211 23 99 7211 29 50 7211 29 90 7211 90 90 Ikke-kornorienterede elektriske plader 7211 23 91 7225 19 10 7225 19 90 7226 19 10 7226 19 30 7226 19 90 Kornorienterede elektriske plader 7226 11 90 TILLÆG II >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> Extension pages to be attached hereto >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> Extension pages to be attached hereto DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB / TILSYNSDOKUMENT 1. Modtager (navn, fuldstændig adresse, land, momsnummer) 2. Udstedelsesnummer 3. Sted og dato for indførsel 4. Kompetent udstedende myndighed (navn, adresse og telefonnummer) 5. Klarerer/repræsentant (hvis relevant) (navn, fuldstændig adresse) 6. Oprindelsesland (og geonomenklaturnummer) 7. Afsendelsesland (og geonomenklaturnummer) 8. Sidste gyldighedsdato 9. Varebeskrivelse 10. Varekode (KN) og kategori 11. Mængde udtrykt i kg (nettovægt) eller i supplerende enhed 12. cif-værdien i EUR ved EF's grænse 13. Supplerende bemærkninger 14. Den kompetente myndigheds påtegning Dato: ...................................................... Underskrift: Stempel 15. AFSKRIVNINGER Den disponible mængde anføres i rubrik 1 I kolonne 17 og den afskrevne mængde i rubrik 2 16. Nettomængde (nettomasse eller anden måleenhed med angivelse af enhed) 17. I tal 18. Den afskrevne mængde i bogstaver 19. Tolddokument (art og nr.) eller »Partiallicens nr.« og afskrivningsdato 20. Den afskrivende myndigheds navn, medlemsstat, stempel og underskrift Eventuelt forlængelsesblad fastgøres her. TILLÆG III >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> EKSPORTDOKUMENT (EKSF- og EF-stålprodukter) 1. Eksportør (navn, fuldstændig adresse, land) 2. Nr. 3. År 4. Varekategori 5. Modtager (navn, fuldstændig adresse, land) 6. Oprindelsesland 7. Bestemmelsesland 8. Sted og dato for afskibningen - Transportmiddel 9. Supplerende enkeltheder 10. Varebeskrivelse - Fabrikant 11. KN-kode 12. Mængde (1) 13. FOB-værdi (2) 14. DEN KOMPETENTE MYNDIGHEDS ATTESTERING 15. Kompetent myndighed (navn, fuldstændig adresse, land) Udfærdiget i ....................... den ............................. (Underskrift) (Stempel) (1) Angiv nettovægt (kg) og tillige mængde i den relevante enhed, når der ikke er tale om nettovægt. (2) I den valuta, der er angivet i salgskontrakten TILLÆG IV KASAKHSTAN Teknisk bilag vedrørende ordningen med dobbeltkontrol 1. Eksportdokumenternes format er 210 mm x 297 mm. Der anvendes hvidt, træfrit, skrivefast papir med en vægt på mindst 25 g/m . Dokumenterne udfærdiges på engelsk. Udfyldes de i hånden, benyttes blæk og blokbogstaver. Dokumenterne kan omfatte flere kopier, der mærkes som sådanne. Når der til dokumenterne er knyttet kopier, betragtes kun det første eksemplar som originaleksemplaret. Dette eksemplar mærkes tydeligt "original" og kopierne "copy". Kun originaleksemplaret accepteres af de kompetente toldmyndigheder i Fællesskabet som værende gyldigt i forbindelse med kontrollen af eksporten til Fællesskabet i overensstemmelse med bestemmelserne i ordningen med dobbeltkontrol. 2. Hvert dokument skal være forsynet med et standardiseret løbenummer, påtrykt eller anført på anden måde, hvorved det kan identificeres. Dette nummer sammensættes således: - to bogstaver som betegnelse for eksportlandet: KZ = Kasakhstan - to bogstaver som betegnelse for den medlemsstat, hvor toldklareringen ventes at finde sted: DK= Danmark DE = Tyskland EL = Grækenland ES = Spanien FR = Frankrig IE = Irland IT = Italien LU = Luxembourg NL = Nederlandene AT = Østrig PT = Portugal FI = Finland SE = Sverige GB = Det Forenede Kongerige - et etcifret tal som betegnelse for det pågældende år og svarende til det sidste ciffer i året, f.eks. 2 for 2002 - et tocifret tal mellem 01 og 99 som betegnelse for de udstedende myndigheder i eksportlandet - et femcifret, fortløbende tal mellem 00001 og 99999, som tildeles den medlemsstat, hvor toldklareringen forventes at finde sted. 3. Eksportdokumenterne er gældende i det kalenderår, i hvilket de er udstedt, og som er anført i rubrik 3 i eksportdokumentet. 4. Da importøren skal forelægge originaleksemplaret af eksportdokumentet, når der anmodes om et importdokument, bør eksportdokumenter så vidt muligt udstedes for hver enkelt handelstransaktion og ikke for globale kontrakter. 5. Kasakhstan behøver ikke give oplysninger om priser i eksportdokumentet, men Kommissionens myndigheder skal efter anmodning oplyses herom. 6. Eksportdokumenterne kan udstedes efter afsendelsen af de varer, de vedrører. I så fald forsynes de med påtegningen "issued retrospectively". 7. I tilfælde af tyveri, bortkomst eller ødelæggelse af et eksportdokument kan eksportoeren henvende sig til den kompetente statslige myndighed, der udstedte dokumentet, og anmode om udstedelse af et duplikateksemplar på grundlag af de eksportdokumenter, han er i besiddelse af. Det således udstedte duplikateksemplar af et sådant dokument skal forsynes med påtegningen "duplicate". Duplikateksemplaret skal påføres datoen for udstedelsen af originaleksemplaret af eksportdokumentet. 8. De kompetente myndigheder i Fællesskabet underrettes straks om tilbagetrækning eller ændring af allerede udstedte eksportlicenser og i givet fald om årsagen hertil. FINANSIERINGSOVERSIGT 1. Relevant budgetoverskrift: Kapitel 12 2. Retsgrundlag: EF-traktatens artikel 133 3. Foranstaltningens betegnelse: Aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kasakhstans regering om en ordning med dobbeltkontrol uden kvantitative lofter i forbindelse med udførsel fra Republikken Kasakhstan til Det Europæiske Fællesskab af visse stålprodukter, der er omfattet af EF- og EKSF-traktaterne 4. Formål: At indføre en ordning med dobbeltkontrol uden kvantitative lofter i forbindelse med udførsel fra Republikken Kasakhstan til Det Europæiske Fællesskab af visse stålprodukter, der er omfattet af EF- og EKSF-traktaterne 5. Beregningsmetode: Ordningen med dobbeltkontrol uden kvantitative lofter har ingen finansielle virkninger for EU-budgettet.