Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52001PC0525

Forslag til Rådets forordning om ændring af den autonome toldsats for hvidløg i den fælles tarif (KN-kode 0703 20 00)

/* KOM/2001/0525 endelig udg. - ACC 2001/0219 */

52001PC0525

Forslag til Rådets forordning om ændring af den autonome toldsats for hvidløg i den fælles tarif (KN-kode 0703 20 00) /* KOM/2001/0525 endelig udg. - ACC 2001/0219 */


Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af den autonome toldsats for hvidløg i den fælles tarif (KN-kode 0703 20 00)

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. Rådet bemyndigede den 2. maj 2000 Kommissionen til at meddele WTO, at Det Europæiske Fællesskab (EF) havde til hensigt at ændre den bundne toldsats for hvidløg under position 0703 20 00 og var parat til at indlede forhandlinger og konsultationer med WTO's medlemmer i henhold til artikel XXVIII i GATT 1994.

2. Forhandlingerne mellem EF og Den Argentinske Republik, som er det eneste WTO-medlem med hovedleverandørinteresse, er blevet afsluttet med positivt resultat i form af en brevveksling, der på EF's vegne godkendtes ved Rådets afgørelse af 28. Maj 2001. Den pågældende aftale, som gælder fra 1. juni 2001, blev meddelt WTO den 18. juni 2001.

3. EF godkender åbning af et toldkontingent for hvidløg på 38 370 t til en toldsats på 9,6%. Den bundne toldsats ved overskridelse af kontingentet er på 1 200 EUR/t + 9,6% værditold.

4. Den autonome told ved overskridelse af kontingentet er imidlertid 12% værditold. I henhold til bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1230/2001 af 21. juni 2001, anvendes den autonome told, når den er lavere end konventionaltolden.

5. For at sikre, at den nye importordning fungerer efter hensigten, bør den autonome told i den fælles toldtarif (12%) fra 1. juni 2001 forhøjes med det samme faste beløb (1 200 EUR/t) som det, der er fastsat for konventionaltold uden for kontingentet.

6. Rådet anmodes med dette forslag til forordning om at ændre den autonome toldsats for hvidløg.

2001/0219 (ACC)

Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af den autonome toldsats for hvidløg i den fælles tarif (KN-kode 0703 20 00)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [1], og

[1] EFT C ... af ..., s. ...

ud fra følgende betragtninger:

(1) Aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab (EF) og Den Argentinske Republik i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 om ændring af indrømmelserne vedrørende hvidløg omhandlet i liste CXL, der er knyttet som bilag til GATT, godkendtes på EF's vegne ved Rådets afgørelse 2001/404/EF af 28. maj 2001 [2].

[2] EFT L 142 af 29.5.2001, s. 7.

(2) Importbetingelserne for hvidløg er derfor blevet ændret fra 1. juni 2001. Efter den nye ordning fastsættes der for import af hvidløg under KN-kode 0703 20 00, uden for et GATT-kontingent, en told sammensat af værditold på 9,6% og et fast beløb på 1 200 EUR/t netto.

(3) For at sikre, at denne ordning fungerer efter hensigten, bør den autonome toldsats i den fælles toldtarif fra 1. juni 2001 forhøjes med det samme faste beløb som det, der er fastsat for konventionaltold uden for kontingentet -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Den autonome told for hvidløg henhørende under KN-kode 0703 20 00 er sammensat af værditold på 12% og et fast beløb på 1 200 EUR/t netto.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra 1. juni 2001.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

På Rådets vegne

Formand

>TABELPOSITION>

Top