Questo documento è un estratto del sito web EUR-Lex.
Documento 52001PC0235
Proposal for a Council Regulation amending the Annex to Council Regulation (EC) No 2042/2000 imposing a definitive anti-dumping duty on imports of television camera systems originating in Japan
Forslag til Rådets Forordning om ændring af bilaget til Rådets forordning (EF) nr. 2042/2000 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af fjernsynskamerasystemer med oprindelse i Japan
Forslag til Rådets Forordning om ændring af bilaget til Rådets forordning (EF) nr. 2042/2000 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af fjernsynskamerasystemer med oprindelse i Japan
/* KOM/2001/0235 endelig udg. */
Forslag til Rådets Forordning om ændring af bilaget til Rådets forordning (EF) nr. 2042/2000 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af fjernsynskamerasystemer med oprindelse i Japan /* KOM/2001/0235 endelig udg. */
Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af bilaget til Rådets forordning (EF) nr. 2042/2000 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af fjernsynskamerasystemer med oprindelse i Japan (forelagt af Kommissionen) BEGRUNDELSE Ved Rådets forordning (EF) nr. 1015/94 (senere ændret) [1] blev der indført en endelig antidumpingtold på import af visse fjernsynskamerasystemer med oprindelse i Japan. Rådet udelukkede specifikt kamerasystemer til professionelt brug, der er anført i bilaget til nævnte forordning, fra antidumpingtoldens anvendelsesområde, idet de ganske vist repræsenterer avancerede kamerasystemer til professionelt brug, der tekniske set falder inden for produktdefinitionen i ovennævnte forordning, men ikke kan betragtes som fjernsynskamerasystemer. [1] EFT L 111 af 30.4.1994, s. 106, senest ændret ved forordning (EF) nr. 198/2001 (EFT L 30 af 1.2.2001, s. 1). I september 2000 stadfæstede Rådet ved forordning (EF) nr. 2042/2000 [2] ovennævnte endelige antidumpingtold, der var indført i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab [3]. [2] EFT L 244 af 29.9.2000, s. 38. [3] EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1, senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 2238/2000 (EFT L 257 af 11.10.2000, s. 2). Kommissionen har siden modtaget en anmodning fra en japansk eksporterende producent af fjernsynskamerasystemer om at få opført visse modeller af professionelle kamerasystemer i bilaget til Rådets forordning (EF) nr. 2042/2000, således at de fritages for tolden. Vedlagte forslag til en rådsforordning indeholder mere detaljerede oplysninger, hvoraf det fremgår, at de pågældende modeller faktisk primært anvendes i den professionelle videosektor og er efterfølgere til modellerne af de professionelle kamerasystemer, der tidligere var fritaget for tolden, og derfor bør medtages i nævnte bilag. Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af bilaget til Rådets forordning (EF) nr. 2042/2000 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af fjernsynskamerasystemer med oprindelse i Japan RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab [4], [4] EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1, senest ændret ved forordning (EF) nr. 2238/2000 (EFT L 257 af 11.10.2000, s. 2). under henvisning til forslag fremsat af Kommissionen efter høring af Det Rådgivende Udvalg, og ud fra følgende betragtninger: A. TIDLIGERE PROCEDURE (1) Rådet indførte ved forordning (EF) nr. 1015/94 [5] en endelig antidumpingtold på importen af fjernsynskamerasystemer med oprindelse i Japan. [5] EFT L 111 af 30.4.1994, s. 106, senest ændret ved forordning (EF) nr. 198/2001 (EFT L 30 af 1.2.2001, s. 1). (2) I artikel 1, stk. 3, litra e), i forordning (EF) nr. 1015/94 udelukkede Rådet specifikt kamerasystemer til professionelt brug, der er anført i bilaget til nævnte forordning, i det følgende benævnt "bilaget", fra antidumpingtoldens anvendelsesområde, idet de ganske vist repræsenterer avancerede kamerasystemer til professionelt brug, der teknisk set falder inden for produktdefinitionen i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1015/94, men ikke kan betragtes som fjernsynskamerasystemer. (3) I oktober 1995 ændrede Rådet forordning (EF) nr. 1015/94 ved forordning (EF) nr. 2474/95 [6], særlig hvad angår produktdefinitionen og visse modeller af professionelle kamerasystemer, som udtrykkeligt blev fritaget for den endelige antidumpingtold. [6] EFT L 255 af 25.10.1995, s. 11. (4) I oktober 1997 ændrede Rådet ved forordning (EF) nr. 1952/97 [7] satserne for den endelige antidumpingtold for to berørte selskaber, nemlig Sony Corporation og Ikegami Tsushinki i overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EF) nr. 384/96, i det følgende benævnt "grundforordningen". Rådet udelukkede endvidere specifikt visse nye modeller af professionelle kamerasystemer fra antidumpingtoldens anvendelsesområde ved at opføre dem i bilaget. [7] EFT L 276 af 9.10.1997, s. 20. (5) I september 2000 stadfæstede Rådet ved forordning (EF) nr. 2042/2000 [8] den endelige antidumpingtold, der var indført ved forordning (EF) nr. 1015/94, som senere ændret, i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i grundforordningen. [8] EFT L 244 af 29.9.2000, s. 38. (6) I januar 2001 ændrede Rådet ved forordning (EF) nr. 198/2001 [9] forordning (EF) nr. 2042/2000 ved at føje visse efterfølgere til modeller af professionelle kamerasystemer til bilaget og herved udelukke dem fra anvendelsen af den endelige antidumpingtold. [9] EFT L 30 af 1.2.2001, s. 1. B. UNDERSØGELSE AF NYE MODELLER AF PROFESSIONELLE KAMERASYSTEMER 1. Anmodning (7) Den japanske eksporterende producent Sony Corporation ("Sony") meddelte Kommissionen, at den agtede at introducere nye modeller af professionelle kamerasystemer på Fællesskabets marked og anmodede om at få opført disse nye modeller af professionelle kamerasystemer og tilbehør hertil i bilaget, således at de blev fritaget for antidumpingtolden. 2. Modeller, der er omfattet af undersøgelsen (8) Den anmodning, der er indgået, vedrørte følgende modeller og blev forelagt med de relevante tekniske oplysninger: - kamerahoved DXC-D35PH - kamerahoved DXC-D35PL - kamerahoved DXC-D35PK - kamerahoved DXC-D35WSPL - kamerahoved DSR-135PL - søger DXF-801CE - kamerakontrolenhed CCU-M5AP Alle ovennævnte modeller blev præsenteret som værende en del af professionelle kamerasystemer til brug på det professionelle videomarked. 3. Undersøgelse og resultater (9) Kommissionen underrettede EF-erhvervsgrenen om Sonys anmodning og opfordrede den til at fremsætte bemærkninger. (10) EF-erhvervsgrenen hævdede, at ovennævnte modeller ikke skulle fritages fra de gældende antidumpingforanstaltninger. Argumentet var, at de pågældende modeller let kunne forbindes til en triax-enhed eller et triax-system og efterfølgende anvendes som transmissionskamera. (11) Kommissionens undersøgelse viste, at de pågældende modeller ganske rigtig kan forbindes til en triax-adapter, og i princippet kan de herefter anvendes til en række transmissionsformål. Kommissionen anmodede Sony om yderligere oplysninger, og heraf fremgik det, at størstedelen af de brugere, der anvender de pågældende modeller, arbejder som professionelle, og at modellerne primært anvendes i den professionelle videosektor. (12) Det fremgik også af Kommissionens undersøgelse, at de pågældende modeller faktisk var en nyere udgave af forgående modeller, som allerede var opført i bilaget, og at de stort set var identiske. (13) Kommissionen fastslog derfor, at ovennævnte kameramodeller generelt set bør udelukkes fra anvendelsesområdet for de eksisterende antidumpingforanstaltninger undtagen i de tilfælde, hvor et tilsvarende triax-system eller triax-adapter sælges på Fællesskabets marked. (14) Kommissionen underrettede EF-producenterne og eksportørerne af fjernsynskamerasystemer om sine undersøgelsesresultater og gav dem lejlighed til at fremsætte deres synspunkter. En EF-producent udtrykte fortsat modvilje mod at udelukke de pågældende kameramodeller fra anvendelsesområdet for antidumpingtold, men fremførte ikke nye beviser til støtte for påstanden om, at de pågældende kameramodeller sælges på fællesmarkedet som transmissionskameraer. (15) Følgelig bør alle modeller og tilbehør, der er nævnt i betragtning 8, fritages for den gældende antidumpingtold på fjernsynskamerasystemer med oprindelse i Japan, og bilaget bør ændres tilsvarende. (16) Kommissionen har ikke kunnet afslutte undersøgelsen på et tidligere tidspunkt på grund af sagens komplekse karakter, de fremførte beviser og oplysninger og de mange høringer af de berørte parter, hvilket især skyldes sagens tekniske karakter. Under de givne omstændigheder anses det for berettiget, at denne forordning finder anvendelse på kameramodellerne nævnt i betragtning 8 med tilbagevirkende kraft uanset datoen for deres indførelse - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Bilaget til Rådets forordning (EF) nr. 2042/2000 erstattes af bilaget til denne forordning. Følgende kameramodeller opføres i bilaget til Rådets forordning (EF) nr. 2042/2000: - kamerahoved DXC-D35PH - kamerahoved DXC-D35PL - kamerahoved DXC-D35PK - kamerahoved DXC-D35WSPL - kamerahoved DSR-135PL - søger DXF-801CE - kamerakontrolenhed CCU-M5AP Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende og anvendes på kameramodellerne opført i artikel 1 uanset datoen for deres indførsel. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den [...] På Rådets vegne Formand BILAG Liste over professionelle kamerasystemer, som ikke betragtes som fjernsynskamerasystemer (transmissionskamerasystemer), og som er fritaget for foranstaltningerne >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> >TABELPOSITION>