This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52000PC0089
Proposal for a Council Regulation supplementing the Annex to Commission Regulation (EC) No 1107/96 on the registration of geographical indications and designations of origin under the procedure laid down in Article 17 of Regulation (EEC) No 2081/92
Forslag til Rådets forordning om en tilføjelse i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser efter proceduren i artikel 17 i forordning (EØF) nr. 2081/92
Forslag til Rådets forordning om en tilføjelse i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser efter proceduren i artikel 17 i forordning (EØF) nr. 2081/92
/* KOM/2000/0089 endelig udg. */
Forslag til Rådets forordning om en tilføjelse i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser efter proceduren i artikel 17 i forordning (EØF) nr. 2081/92 /* KOM/2000/0089 endelig udg. */
Forslag til RÅDETS FORORDNING om en tilføjelse i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser efter proceduren i artikel 17 i forordning (EØF) nr. 2081/92 (forelagt af Kommissionen) BEGRUNDELSE Rådet vedtog den 14. juli 1992 forordning (EØF) nr. 2081/92 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler. Ifølge artikel 13 i forordning (EØF) nr. 2081/92 er registrerede betegnelser beskyttet mod enhver direkte eller indirekte kommerciel brug, enhver uretmæssig brug, efterligning eller antydning, enhver anden form for falsk eller vildledende angivelse af produkternes herkomst, oprindelse, art og hovedegenskaber, og enhver anden form for praksis, som kan vildlede offentligheden med hensyn til produktets virkelige oprindelse. Forordning (EØF) nr. 2081/92 træder i stedet for de nationale ordninger til beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser. Forordningens artikel 17 åbner mulighed for en "forenklet" registrering af betegnelser, der allerede er beskyttede ifølge den nationale lovgivning eller som følge af opnået hævd. Afgørelsen om registrering træffes efter forskriftskomitéproceduren. Som følge af registreringens økonomiske betydning åbner forordningen på visse betingelser mulighed for, at producenter, der ikke længere ville have ret til at anvende en registreret betegnelse, fortsat kan anvende den i en periode på indtil fem år efter datoen for offentliggørelsen af registreringen. Medlemsstaterne har ifølge den forenklede procedure givet Kommissionen underretning om ca. 1 500 betegnelser. Italien har bl.a. givet meddelelse om betegnelsen "Aceto balsamico e aceto balsamico tradizionale di Modena e Reggio Emilia" (BOB). Efter brevveksling med Kommissionens tjenestegrene har den italienske regering anmodet om, at den oprindelige ansøgning opdeles i tre særskilte ansøgninger vedrørende "Aceto balsamico tradizionale di Modena" (BOB), "Aceto balsamico tradizionale di Reggio Emilia" (BOB) og "Aceto balsamico di Modena" (BGB). Denne berigtigelse af ansøgningen er blevet accepteret, da den nøje afspejler situationen i Italien på tidspunktet for forordningens ikrafttrædelse (tre dekreter om beskyttelse af tre særskilte betegnelser). Kommissionen har undersøgt de tre registreringsansøgningers forenelighed med forordningens artikel 2 og 4. Med hensyn til ansøgningen vedrørende "Aceto balsamico di Modena" har Kommissionen anmodet den italienske regering om supplerende oplysninger, og denne har lovet at fremsende sådanne oplysninger efter afslutningen af en retssag, der verserer ved en italiensk forvaltningsdomstol. Med hensyn til ansøgningerne vedrørende "Aceto balsamico tradizionale di Modena" og "Aceto balsamico tradizionale di Reggio Emilia" har Kommissionen foreslået registrering efter den i forordningen fastsatte procedure. Et udkast til en kommissionsforordning om registrering af disse to betegnelser som BOB er derfor blevet forelagt til udtalelse i Udvalget for Geografiske Betegnelser og Oprindelsesbetegnelser den 30. november 1999. Resultatet af afstemningen var 55 stemmer for og 10 stemmer imod, medens 22 stemmer ikke blev afgivet. Det betyder, at der ikke er afgivet udtalelse. Stemmerne fordelte sig således: For: Østrig, Spanien, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene og Portugal. Mod: Tyskland. Ikke afgivne stemmer: Belgien, Danmark, Det Forenede Kongerige og Sverige. Begrundelser for stemmer imod og for ikke afgivne stemmer: a) Frygt for store tab for de tyske erhvervsdrivende, der markedsfører eddike med betegnelsen "Aceto balsamico di Modena" (Tyskland). b) Anfægtelse af lovligheden af den i varespecifikationen indeholdte forpligtelse til at foretage aftapningen på flasker i det geografiske område, hvor produktionen finder sted (Belgien, Det Forenede Kongerige, Sverige). c) Anfægtelse af den fortolkning af artikel 13 i forordning (EØF) nr. 2081/92, ifølge hvilken en anvendelse af betegnelsen "Aceto balsamico di Modena" ikke a priori er udelukket ved en eventuel registrering af betegnelsen "Aceto balsamico tradizionale di Modena" (Danmark, Sverige). Kommissionen finder ikke, at disse begrundelser er holdbare. Den skal i den forbindelse anføre følgende: a) Et af formålene med forordning (EØF) nr. 2081/92 er at sikre producenterne bedre indtægter til gengæld for en reel indsats for at fremstille kvalitetsprodukter, og at give forbrugerne mulighed for at erhverve specifikke produkter med garanti for tilvirkningsmåde og oprindelse. Selv om den beskyttelse, som forordningen giver registrerede betegnelser, har negative økonomiske følger for erhvervsdrivende, der anvender den geografiske betegnelse uden at overholde den tilsvarende varespecifikation, kan Kommissionens tjenestegrene ikke gøre andet end at fortsætte registreringsproceduren, så forordningen kan få alle de tilsigtede virkninger. I øvrigt kan medlemsstaterne på visse betingelser som en undtagelse fra artikel 13, stk. 1, litra a) og b), (dvs., fra den beskyttelse, som registrerede betegnelser giver) bibeholde nationale ordninger, som tillader anvendelse af betegnelser, der er registreret i henhold til artikel 17, og de kan gøre dette for en periode på højst fem år fra datoen for offentliggørelsen af registreringen. b) For oprindelsesbetegnelser er det i forordningen fastsat, at fremstilling, forarbejdning og tilvirkning skal foregå i det afgrænsede geografiske område. Kommissionens tjenestegrene har altid været af den opfattelse, at visse former for behandling såsom aftapning på flasker af aromatisk eddike, udskæring i skiver af skinke og rivning af ost kan anses for at indgå som en del af tilvirkningen. Desuden vedrører forordningen den industrielle ejendomsret, hvilket indebærer, at producenterne i varespecifikationen frit kan medtage alle de forskrifter, som de ønsker overholdt, og som er forenelige med fællesskabsretten. Et krav om aftapning på flasker i et afgrænset geografisk område kan således ikke være til hinder for registrering, ligesom lignende forskrifter ikke har været det i forbindelse med flere andre allerede registrerede betegnelser. c) Kommissionen skal understrege, at der foreligger en registreringsansøgning for "Aceto balsamico di Modena" og en for "Aceto balsamico tradizionale di Modena". Hvis "Aceto balsamico tradizionale di Modena" registreres som BOB, skal den beskyttelse, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2081/92 finde fuld anvendelse, og de eneste mulige undtagelser er dem, der er anført i artikel 13, stk. 2. Det er ikke muligt generelt at bekræfte, at en registrering af "Aceto balsamico tradizionale di Modena" a priori udelukker anvendelse af betegnelsen "Aceto balsamico di Modena". Det afhænger af de konkrete forhold og navnlig af det produkt, for hvilket betegnelsen skal anvendes, og af dette produkts præsentationsform. Forordningens anvendelse i det enkelte tilfælde henhører under de nationale domstoles kompetence, og afgørelsen herom træffes af dommerne i den eventuelle retssag. Da der ikke er afgivet nogen udtalelse om Kommissionens forordningsudkast, forelægger Kommissionen i henhold til artikel 15, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 2081/92 Rådet nærværende forordningsforslag, ligesom den underretter Europa-Parlamentet herom. Forslag til RÅDETS FORORDNING om en tilføjelse i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser efter proceduren i artikel 17 i forordning (EØF) nr. 2081/92 (EØS-relevant tekst) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til forslag fra Kommissionen [1], [1] EFT C ... af, s. . under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2081/92 af 14. juli 1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler [2], senest ændret ved forordning (EF) nr. 1068/97 [3], særlig artikel 17, stk. 2, og [2] EFT L 208 af 24.7.1992, s. 1. [3] EFT L 156 af 13.6.1997, s. 10. ud fra følgende betragtninger: (1) For visse betegnelser, som medlemsstaterne har givet underretning om i henhold til artikel 17 i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92, er der blevet anmodet om supplerende oplysninger for at sikre, at disse betegnelser er i overensstemmelse med artikel 2 og 4 i nævnte forordning; det har efter en gennemgang af de supplerende oplysninger vist sig, at disse betegnelser er i overensstemmelse med de nævnte artikler. Det er derfor nødvendigt at registrere dem og tilføje dem i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 [4], senest ændret ved forordning (EF) nr. 1070/1999 [5]. [4] EFT L 148 af 21.6.1996, s. 1. [5] EFT L 130 af 26.5.1999, s. 18. (2) Det udvalg, der er omhandlet i artikel 15 i forordning (EØF) nr. 2081/92, har ikke afgivet positiv udtalelse - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 De betegnelser, der er anført i bilaget til nærværende forordning, tilføjes i bilaget til forordning (EF) nr. 1107/96. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den På Rådets vegne Formand BILAG ANDRE PRODUKTER I TRAKTATENS BILAG I Eddike (undtagen vineddike) ITALIEN - Aceto balsamico tradizionale di Modena (BOB) - Aceto balsamico tradizionale di Reggio Emilia (BOB).