Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52000PC0077(06)

Kommissionen forslag om fastsættelse af priser for landbrugsprodukter - Bind III - Retsakter - Forslag til RÅDETS FORORDNING om aendring af forordning (EF) nr. 2467/98 om den fælles markedsordning for fåre- og gedekød

/* KOM/2000/0077 endelig udg. - CNS 2000/0049 */

EFT C 86E af 24.3.2000, pp. 11–13 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

52000PC0077(06)

Kommissionen forslag om fastsættelse af priser for landbrugsprodukter - Bind III - Retsakter - Forslag til RÅDETS FORORDNING om aendring af forordning (EF) nr. 2467/98 om den fælles markedsordning for fåre- og gedekød /* KOM/2000/0077 endelig udg. - CNS 2000/0049 */

EF-Tidende nr. C 086 E af 24/03/2000 s. 0011 - 0013


KOMMISSIONEN FORSLAG om fastsættelse af priser for landbrugsprodukter - BIND III Retsakter - Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 2467/98 om den fælles markedsordning for fåre- og gedekød

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [1],

[1] EFT C

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet [2],

[2] EFT C

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg [3], og

[3] EFT C

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ifølge artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 2467/98 [4] skal basisprisen for fårekroppe fastsættes i overensstemmelse med kriterierne i artikel 3, stk. 2. Det er også fastsat, at der skal foretages sæsonreguleringer af basisprisen under hensyntagen til de normale sæsonudsving på Fællesskabets marked for fårekød. De gældende parametre fører til en fastsættelse af priserne på det niveau, der er fastsat i nærværende forordning.

[4] EFT L 312 af 20.11.1998, s. 1.

(2) I overensstemmelse med den fremgangsmåde, der er anvendt ved reformen af de fælles markedsordninger i forbindelse med Agenda 2000, og for at give producenterne mulighed for at tilrettelægge deres produktion over en flerårig periode, bør basisprisen fastsættes uden tidsbegrænsning. Dette udelukker dog ikke fremtidige ændringer, som måtte vise sig påkrævede.

(3) For at opnå overensstemmelse med de af Rådet vedtagne bestemmelser om komitologi bør bestemmelserne herom i forordning (EF) nr. 2467/98 ændres. Da de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af nærværende forordning er forvaltnings foranstaltninger som omhandlet i artikel 2 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelses beføjelser, der tillægges Kommissionen [5], bør førstnævnte foranstaltninger træffes efter den forvaltningsprocedure, der er fastlagt i artikel 4 i nævnte afgørelse -

[5] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 2467/98 foretages følgende ændringer:

1. Artikel 3 affattes således:

"Artikel 3

Basisprisen for produktionsåret 2001 og de efterfølgende produktionsår fastsættes til 504,07 EUR/100 kg slagtet vægt.

Den sæsonregulerede basispris, ved hvilken der tages hensyn til de normale sæsonudsving på Fællesskabets marked for fårekød, fastsættes for hver uge som anført i bilag III til denne forordning.

Medmindre Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen fastsætter andet, begynder produktionsåret den første mandag i januar, og slutter dagen før denne dag det følgende år."

2. Artikel 24 udgår.

3. Artikel 25 affattes således:

"Artikel 25

1. Kommissionen bistås af en komité, Forvaltningskomitéen for Får og Geder, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand.

2. Når der henvises til nærværende stykke, finder den i artikel 4 i afgørelse 1999/468/EF omhandlede forvaltningsprocedure anvendelse i overensstemmelse med samme afgørelses artikel 7, stk. 3.

3. Det i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF omhandlede tidsrum er på en måned."

4. Bilaget til denne forordning indsættes som bilag III i forordning (EF) nr. 2467/98.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand

BILAG "BILAG III - Sæsonregulerede basispriser

(EUR/100 kg slagtet vægt)

>TABELPOSITION>

Top