This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52000PC0077(04)
Commission proposal on the prices for agricultural products - Volume III - Legal instruments - Proposal for a COUNCIL REGULATION fixing the derived intervention prices for white sugar, the intervention price for raw sugar, the minimum prices for A and B beet and the compensation to offset storage costs for the 2000/01 marketing year
Kommissionen forslag om fastsættelse af priser for landbrugsprodukter - Bind III - Retsakter - Forslag til RÅDETS FORORDNING om fastsaettelse for produktionsåret 2000/01 af de afledte interventionspriser for hvidt sukker, interventionsprisen for råsukker, minimumspriserne for A-sukkerroer og B-sukkerroer, samt refusionsbeløbet til udligning af lageromkostninger
Kommissionen forslag om fastsættelse af priser for landbrugsprodukter - Bind III - Retsakter - Forslag til RÅDETS FORORDNING om fastsaettelse for produktionsåret 2000/01 af de afledte interventionspriser for hvidt sukker, interventionsprisen for råsukker, minimumspriserne for A-sukkerroer og B-sukkerroer, samt refusionsbeløbet til udligning af lageromkostninger
/* KOM/2000/0077 endelig udg. */
EFT C 86E af 24.3.2000, pp. 7–8
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Kommissionen forslag om fastsættelse af priser for landbrugsprodukter - Bind III - Retsakter - Forslag til RÅDETS FORORDNING om fastsaettelse for produktionsåret 2000/01 af de afledte interventionspriser for hvidt sukker, interventionsprisen for råsukker, minimumspriserne for A-sukkerroer og B-sukkerroer, samt refusionsbeløbet til udligning af lageromkostninger /* KOM/2000/0077 endelig udg. */
EF-Tidende nr. C 086 E af 24/03/2000 s. 0007 - 0008
KOMMISSIONEN FORSLAG om fastsættelse af priser for landbrugsprodukter - BIND III Retsakter - Forslag til RÅDETS FORORDNING om fastsættelse for produktionsåret 2000/01 af de afledte interventionspriser for hvidt sukker, interventionsprisen for råsukker, minimumspriserne for A-sukkerroer og B-sukkerroer, samt refusionsbeløbet til udligning af lageromkostninger RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2038/1999 af 13. september 1999 om den fælles markedsordning for sukker [1], særlig artikel 3, stk. 5, artikel 5, stk. 4, og artikel 8, stk. 4, [1] EFT L 252 af 25.9.1999, s. 1. under henvisning til forslag fra Kommissionen [2], og [2] EFT C ud fra følgende betragtninger: (1) Ved Rådets forordning (EF) nr. .../... af ... om fastsættelse for produktionsåret 2000/01 af visse sukkerpriser og af standardkvaliteten for sukkerroer [3] er interventionsprisen for hvidt sukker fastsat til 63,19 EUR/100 kg for de områder i Fællesskabet, hvor der ikke er underskud. [3] Se side ... i denne Tidende. (2) Ifølge artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2038/1999 skal der fastsættes en afledt interventionspris for hvidt sukker for hvert af de områder, som har underskud. Ved denne prisfastsættelse bør der tages hensyn til de regionale prisforskelle for sukker, som kan forventes ved normal høst og fri omsætning af sukker, og når markedsprisdannelsen finder sted under naturlige betingelser. (3) I produktionsområderne i Irland, Det Forenede Kongerige, Spanien, Portugal og Finland må det forventes, at produktionen ikke vil dække efterspørgslen. (4) I henhold til artikel 3, stk. 5, i forordning (EF) nr. 2038/1999 skal der fastsættes en interventionspris for råsukker. Denne pris skal beregnes ud fra interventionsprisen for hvidt sukker. (5) Ved forordning (EF) nr. .../... er basisprisen for sukkerroer fastsat til 7 EUR/t. I henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2038/1999 skal minimumsprisen for A-sukkerroer være lig med 98% af basisprisen for sukkerroer, og minimumsprisen for B-sukkerroer skal i princippet være lig med 68% af nævnte basispris, dog med forbehold af artikel 33, stk. 5, i sidstnævnte forordning. (6) I artikel 5 i Rådets forordning (EØF) nr. 1358/77 af 20. juni 1977 om fastlæggelse af almindelige regler for udligning af lageromkostninger for så vidt angår sukker, samt om ophævelse af forordning (EØF) nr. 750/68 [4], senest ændret ved forordning (EØF) nr. 3042/78 [5], er det bestemt, at refusionens størrelse, for så vidt angår udligning af lageromkostninger, fastsættes pr. måned og pr. vægtenhed under hensyntagen til finansieringsomkostningerne, forsikringsomkostningerne og de egentlige lager omkostninger. Ved finansieringsomkostningerne bør der regnes med en rentesats på 3,75% - [4] EFT L 156 af 25.6.1977, s. 4. [5] EFT L 361 af 23.12.1978, s. 8. UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 For underskudsområderne i Fællesskabet fastsættes den afledte interventionspris for hvidt sukker til: a) 64,65 EUR/100 kg for alle områder i Irland og Det Forenede Kongerige b) 64,65 EUR/100 kg for alle områder i Portugal c) 64,65 EUR/100 kg for alle områder i Finland d) 64,88 EUR/100 kg for alle områder i Spanien. Artikel 2 Interventionsprisen for råsukker fastsættes til 52,37 EUR/100 kg. Artikel 3 1. Minimumsprisen for A-sukkerroer fastsættes for Fællesskabet til 46,72 EUR/t. 2. Minimumsprisen for B-sukkerroer fastsættes for Fællesskabet til 32,42 EUR/t, idet artikel 33, stk. 5, i forordning (EF) nr. 2038/1999 dog kan finde anvendelse. Artikel 4 Det refusionsbeløb, der er omhandlet i artikel 8 i forordning (EF) nr. 2038/1999, fastsættes til 0,33 EUR/100 kg hvidt sukker pr. måned. Artikel 5 Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Den anvendes for produktionsåret 2000/01. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den På Rådets vegne Formand