51999PC0055

Forslag til RAADETS FORORDNING (EF) Nr. ..../.. af ... om den faelles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. BAGGRUND OG MAALSAETNING FOR FORSLAGET

I Kommissionens meddelelse til Raadet og Europa-Parlamentet af 16. december 1997 om udsigterne for EU's marked for fiskerivarer (1) fastlagde Kommissionen de maalsaetninger, der skal opfyldes for at sikre, at EF-markedet fungerer optimalt, og foreslog, at man overvejer og diskuterer de retningslinjer og forslag, som Kommissionen har opstillet for de grundelementer, som styrer eller paavirker markedet.

(1) KOM(97) 719 endelig udg.

Debatten er foregaaet i EU-institutionerne og i de fleste medlemsstater med aktiv deltagelse af alle aktoerer fra fiskerisektoren i loebet af foerste halvdel af 1998. Her var der mulighed for at ytre sine synspunkter, og det gav en del nyttig input til Kommissionens overvejelser paa omraadet.

Raadet opfordrede ved moedet den 8. juni 1998 Kommissionen til at fremlaegge forslag paa grundlag af de konklusioner, man naaede frem til ved debatten.

Visse aspekter i Kommissionens meddelelse drejer sig om saerlige lovinstrumenter. Det gaelder f.eks. de nyligt vedtagne kontrolbestemmelser og ordningerne om finansiel stoette til brancheorganisationernes markedsforanstaltninger under FIUF, som for oejeblikket er under behandling. Desuden vil der senere blive fremlagt forslag, som paa anden vis goer markedet mere gennemsigtigt, isaer vedroerende attestering af ansvarligt fiskeri.

Dette forslag er et centralt element heri, fordi det vedroerer den faelles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter, som der til Raadet stilles forslag om en grundig revision af i overensstemmelse med de maalsaetninger og principper, som blev fastlagt i Kommissionens meddelelse, og som i store traek er blevet godkendt under debatten, f.eks.:

- at sikre, at den faelles markedsordning bidrager til princippet om ansvarlig ressourceforvaltning

- at oege gennemsigtigheden af og kendskabet til markedet og varerne, ogsaa blandt forbrugerne

- at goere de erhvervsdrivende, isaer producentorganisationerne og deres medlemmer, mere ansvarlige for at opnaa en optimal forvaltning og udnyttelse af fiskeressourcerne

- at fremme partnerskaber mellem aktoererne i sektoren, saa deres forskellige foranstaltninger paa markedet goeres mere effektive

- at tilskynde producentorganisationerne til at anvende prognoser, saa udbuddet kan tilpasses efter efterspoergslen

- at medvirke til at stabilisere markedet ved at fremme brugen af afsaetningsplaner og koebekontrakter

- at ajourfoere interventionsordningerne, saa man mindst muligt anvender definitiv tilbagetagelse og i stedet i hoejere grad benytter sig af foreloebig tilbagetagelse eller soerger for en bedre udnyttelse af varerne

- at sikre markedsforsyningen og forsyningen til forarbejdningsindustrien paa vilkaar, som opfylder kravet om international konkurrenceevne.

Endelig skal dette forslag supplere, tydeliggoere og lette anvendelsen af den faelles markedsordning, bl.a. gennem faerre gennemfoerelsesbestemmelser. For at virkeliggoere denne maalsaetning er den nye grundforordning mere detaljeret, isaer hvad angaar brancheorganisationerne, idet de naermere tekniske bestemmelser fastlaegges efter forvaltningskomitéproceduren.

2. FORSLAGETS METODE OG INDHOLD

AEndringerne af den faelles markedsordning er saa omfattende og vidtraekkende, at den nye forordning noedvendigvis maa traede i stedet for Raadets forordning (EOEF) nr. 3759/92 af 17. december 1992 om den faelles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter (2). Dette er saaledes maalsaetningen med forslaget, som desuden indarbejder bestemmelserne fra foelgende raadsforordninger:

(2) EFT L 388 af 31.12.1992, s. 1.

- (EOEF) nr. 105/76 af 19. januar 1976 om anerkendelse af fiskeriets producentorganisationer (3)

(3) EFT L 20 af 28.1.1976, s. 39.

- (EOEF) nr. 1772/82 af 29. juni 1982 om almindelige bestemmelser for udvidet anvendelse af visse regler, som er fastsat af producentorganisationerne i fiskerivaresektoren (4).

(4) EFT L 197 af 6.7.1982, s. 1.

De nye bestemmelser i forslaget beskrives herunder:

1) Forbrugeroplysning (artikel 4)

Den opfylder to hovedmaalsaetninger:

- at forebygge den stigende risiko for svig i betragtning af det forskelligartede markedsudbud

- at lette kontrollen med overholdelsen af de tekniske foranstaltninger, isaer vedroerende mindstemaal, hvor specifikationerne for én art kan variere fra fangstzone til fangstzone.

Ved detailsalg skal levende, ferske eller koelede fiskerivarer vaere maerkede med oplysninger om varebetegnelse, produktionsmetode og fangstomraade.

2) Producentorganisationerne (artikel 5-12)

Maalsaetningen om at goere producentorganisationerne mere ansvarlige for at opnaa en forvaltning af de eksisterende ressourcer, der er i overensstemmelse med markedsbehovene og behovet for at bevare ligevaegten i bestandene, indebaerer nye forpligtelser og midlertidige godtgoerelser, som skal give dem bedre mulighed for at imoedegaa de yderligere udgifter, som forpligtelserne medfoerer; derfor indeholder forordningen foelgende bestemmelser:

- I artikel 5 tildeles producentorganisationerne en rolle i forbindelse med markedsorganisationen og forvaltningen af bestandene; her specificeres ogsaa mindstekravene til organisationernes drift og medlemmernes forpligtelser.

- I artikel 6 fastsaettes principperne for udstedelse og tilbagekaldelse af anerkendelse, ogsaa for organisationer, hvis medlemmer er statsborgere i andre medlemsstater.

- I artikel 10 bestemmes det, at enhver producentorganisation skal ivaerksaette forebyggende foranstaltninger til forvaltning af medlemmernes produktion, og der fastlaegges sanktioner, som gaelder ved manglende opfyldelse af denne forpligtelse.

- I artikel 11 gives producentorganisationerne ret til en midlertidig godtgoerelse af de udgifter, der foelger af de forpligtelser, som de paalaegges efter artikel 10.

- I artikel 12 bestemmes det, at de organisationer, som anvender forudindgaaede koebekontrakter for at forbedre planlaegningen af medlemmernes udbud, har ret til en supplerende fast godtgoerelse.

Endelig skal det bemaerkes, at ordningerne for finansiel stoette til oprettelse af producentorganisationer og stoetten til ivaerksaettelse af planer til forbedring af kvaliteten er overfoert til forordningen om strukturforanstaltninger i fiskerisektoren.

3) Brancheorganisationer og aftaler (artikel 13-16)

Disse bestemmelser giver, inden for visse graenser og med forbehold af Kommissionens forudgaaende kontrol, mulighed for at fravige princippet i EF-traktatens artikel 85, stk. 1, i forbindelse med anerkendte brancheorganisationers aftaler, vedtagelser og samordnede praksis i fiskerisektoren. Disse organisationers foranstaltninger kan nemlig medvirke til at gennemfoere maalsaetningerne om en bedre markedsorganisation og bedre forvaltning, anvendelse og udnyttelse af ressourcerne, ligesom de i bredere forstand medvirker til at opfylde maalsaetningerne for den faelles fiskeripolitik og maalene i EF-traktatens artikel 39.

4) Interventionsordningerne

Reformprincipperne og -maalsaetningerne tilsigter en bedre og forebyggende forvaltning og anvendelse af ressourcerne, og i den forbindelse skal interventionsordningerne foerst og fremmest fungere som »sikkerhedsnet«, hvor definitiv tilbagetagelse kun bruges som den sidste udvej.

- Finansiel udligning af tilbagetagelse (artikel 21).

Det beloeb, der ydes til finansiel udligning af tilbagetagelse, og de stoetteberettigede maengder nedsaettes gradvist i fangstsaesonerne 2001 til 2003, mens producentorganisationernes medansvar oeges.

- Prolongationsstoette (artikel 23)

De stoetteberettigede maengder oeges betydeligt (op til 20% i tilfaelde, hvor en producentorganisation ikke benytter sig af definitiv tilbagetagelse), og marinering tilfoejes paa listen over tilladte former for forarbejdning. Desuden traeffes der som led i gennemfoerelses-bestemmelserne andre foranstaltninger for at lette anvendelsen af denne ordning frem for definitiv tilbagetagelse. Det gaelder isaer i forbindelse med forhoejelse af stoetten og andre tekniske bestemmelser, f.eks. oplagringsperiodens varighed.

Disse foranstaltninger supplerer hinanden og opfylder maalsaetningen om at tilskynde producentorganisationerne til i hoejere grad at anvende forebyggende foranstaltninger, og til i forbindelse med tilbagetagelse at forsoege at finde andre maader, hvorpaa varerne kan udnyttes bedre, saa tilbagetagelse bliver den sidste udvej, selv om det f.eks. ved visse saesonbetonede produktioner er utaenkeligt, at man ville kunne afskaffe tilbagetagelsen. Derfor maa den finansielle udligning bevares som »sikkerhedsnet«.

- I forbindelse med autonom tilbagetagelse og prolongation (artikel 24) begraenses muligheden for definitiv tilbagetagelse til 5%, idet den samlede intervention, som kan godtgoeres, fortsat er begraenset til 10% af de maengder, der udbydes til salg.

- Stoetten til privat oplagring for frosne varer ombord paa fartoejer (artikel 25) gaelder nu ogsaa for producentorganisationer paa betingelser svarende til dem, der gaelder for prolongation, og derfor skal prisen for de paagaeldende varer fastsaettes en gang om aaret.

5) Godtgoerelsen for tun til forarbejdningsindustrien (artikel 27).

Denne ordning er ikke blevet diskuteret under den debat, der foregik paa grundlag af ovennaevnte meddelelse, og derfor foreslaar Kommissionen ikke vidtgaaende aendringer af den.

Efter Kommissionens opfattelse holder anbefalingerne i Kommissionens 1994-beretning (5), som Raadet kun delvis fulgte ved reformen samme aar, stadig, isaer hvad angaar den for hoeje udloesningstaerskel for godtgoerelsen, hvilket kan medfoere, at der udloeses utidige og uberettigede godtgoerelser. Derfor foreslaar Kommissionen endnu en gang Raadet at nedsaette udloesningstaersklen til 85% af EF-producentprisen.

(5) KOM(94) 266 endelig udg. af 28.6.1994.

6) Ordningen for samhandelen med tredjelande.

- Ordningen for markedsforsyning (artikel 28).

For at sikre forarbejdningssektoren mere konkurrencedygtige og stabile forsyningsbetingelser, isaer for arter, som ikke eller i utilstraekkeligt omfang udbydes i Faellesskabet, foreslaas det, at visse toldsatser helt eller delvis suspenderes autonomt indtil videre som angivet i bilag V.

Suspensionen gaelder kun, saafremt referenceprisen for de paagaeldende varer overholdes.

Raadet har allerede, som led i fastsaettelsen af autonome kontingenter og suspensioner, anerkendt, at disse arter kan betragtes som raavarer til forarbejdningsindustrien.

- Referencepriserne (artikel 29) maa, uanset om de fastsaettes i henhold til ovennaevnte suspensionsordninger eller paa anden vis, f.eks. som led i WTO-bundne kontingenter, ikke fungere som beskyttelsesforanstaltninger, under hensyntagen til de forpligtelser, der foelger af WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger.

- Beskyttelsesforanstaltningerne (artikel 30) tager hoejde for ovennaevnte WTO-aftale, som er gennemfoert ved Raadets forordning (EF) nr. 3285/94 om den faelles importordning (6).

(6) EFT L 349 af 31.12.1994, s. 53.

Dette forslag vil kunne anvendes fra 1. januar 2001, saafremt Kommissionen efter forordningens ikrafttraedelse og efter udtalelse fra forvaltningskomitéen fastlaegger de tekniske bestemmelser, som er noedvendige for gennemfoerelsen. Det gaelder navnlig bestemmelserne om forbrugeroplysning, producentorganisationer, brancheorganisationer og interventionsordninger.

RAADETS FORORDNING (EF) Nr. ..../..

af ...

om den faelles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter

RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, saerlig artikel 28, 42 og 43,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (7),

(7) EFT ...

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (8),

(8) EFT ...

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (9), og

(9) EFT ...

ud fra foelgende betragtninger:

(1) Grundbestemmelserne for den faelles markedsordning for fiskerivarer boer revideres, for at der kan tages hensyn til markedsudviklingen, til de seneste aars aendringer i fiskeriaktiviteterne og til de mangler, der har kunnet konstateres under anvendelsen af den nuvaerende markedsordning; paa grund af de mangde aendringer, der skal foretages, og deres komplekse karakter boer bestemmelserne nyaffattes i deres helhed, da de ellers ikke vil opfylde de krav om klarhed, der maa stilles til enhver retsforskrift; forordning (EOEF) nr. 3759/92 om den faelles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter boer derfor erstattes af en ny forordning;

(2) for at forenkle bestemmelserne og goere dem lettere at anvende boer den nye forordning ogsaa omfatte en ajourfoert udgave af de vigtigste bestemmelser i Raadets forordning (EOEF) nr. 105/76 af 19. januar 1976 om anerkendelse af fiskeriets producentorganisationer (10), og i Raadets forordning (EOEF) nr. 1772/82 af 29. juni 1982 om almindelige bestemmelser for udvidet anvendelse af visse regler, som er fastsat af producentorganisationerne i fiskerivaresektoren (11); disse forordninger boer derfor ophaeves;

(10) EFT L 20 af 28.1.1976, s. 39. Forordningen er aendret ved Kommissionens forordning (EOEF) nr. 3940/87 (EFT L 373 af 31.12.1987, s. 6).

(11) EFT L 197 af 6.7.1982, s. 1.

(3) den faelles landbrugspolitik boer bl.a. omfatte en faelles markedsordninger for landbrugsprodukter, der kan have forskellig form alt efter, hvilket produkt det drejer sig om;

(4) fiskeriet har saerdeles stor betydning for oekonomien i visse kystomraader i EF; for fiskerne i disse omraader kommer den overvejende del af deres indkomst fra fiskeriet; markedet boer derfor stabiliseres, ved at der ivaerksaettes relevante foranstaltninger, som tager hensyn til EF's internationale forpligtelser bl.a. i forbindelse med Verdenshandelsorganisationens (WTO) regler for ordninger for intern stoette til produktionen og for toldaftaler;

(5) i produktionen og afsaetningen af fiskerivarer maa der tages hensyn til det afravigelige krav om, at der skal opretholdes ligevaegt i havets ressourcer og oekosystemer; der boer derfor under den faelles markedsordning for fiskerivarer ivaerksaettes foranstaltninger, der skal sikre en bedre tilpasning af udbuddet til efterspoergslen, baade hvad angaar maengde og kvalitet, og en bedre udnyttelse af varerne paa markedet, ikke blot i ovennaevnte oejemed, men ogsaa for at forbedre producenternes indtjeningsmuligheder ved at stabilisere markedspriserne;

(6) en af de foranstaltninger, der skal traeffes til gennemfoerelse af den faelles markedsordning er anvendelse af faelles handelsnormer for de paagaeldende varer; anvendelsen af saadanne normer skal sikre, at varer af utilstraekkelig kvalitet holdes borte fra markedet, og at handelsforbindelserne fremmes paa grundlag af loyal konkurrence, hvilket igen er med til at goere produktionen mere rentabel;

(7) anvendelsen af saadanne normer kraever at de varer, der er fastsat normer for kontrolleres; der boer derfor traeffes foranstaltninger, der sikrer en saadan kontrol;

(8) udbuddet af fiskerivarer, som saelges ferske eller koelede, er blevet meget bredere, og derfor har forbrugerne brug for et vist minumum af oplysninger om varerne; det paahviler medlemsstaterne at opstille en liste over de handelsbetegnelser, de tillader paa deres omraade;

(9) producentorganisationerne udgoer grundelementet i den faelles markedsordning, idet de varetager en decentraliseret forvaltning af ordningen; da efterspoergslen i stigende grad koncentreres er det mere end nogensinde en oekonomisk noedvendighed, at udbuddet koncentreres inden for disse organisationer for at styrke producenternes markedsposition; sammenslutningen boer ske paa frivilligt grundlag og motiveres af den fordel, der kan opnaas paa grund af omfanget og effektiviteten af de tjenester, producentorganisationerne kan yde deres medlemmer; en producentorganisation skal anerkendes af medlemsstaten, for at den kan bidrage til virkeliggoerelsen af den faelles landbrugspolitiks maal, og anerkendelsen kraever, at organisationen opfylder en raekke betingelser, som den ved sine vedtaegter forpligter sig selv og sine medlemmer til at overholde;

(10) de initiativer, som producentorganisationerne tager til at forbedre kvaliteten af fiskerivarer, boer stoettes ved, at saadanne organisationer paa visse betingelser faar udstedt en saerlig anerkendelse;

(11) for at styrke organisationernes handlekraft i produktionsleddet og derved bidrage til stoerre stabilitet paa markedet boer det tillades medlemsstaterne paa visse betingelser at udvide de regler, som organisationen i et bestemt omraade har vedtaget for sine medlemmer, isaer reglerne for produktion og afsaetning, herunder ogsaa intervention, til ogsaa at omfatte alle ikke-medlemmer, der afsaetter varer i det paagaeldende omraade; denne procedure kontrolleres af Kommissionen, der under visse omstaendigheder kan erklaere en saadan udvidelse ugyldig;

(12) anvendelsen af ovennaevnte ordning medfoerer udgifter for en organisation, der har udvidet anvendelsesomraadet for sine regler; det er derfor rimeligt at lade ikke-medlemmer bidrage til at daekke disse udgifter; der boer i oevrigt aabnes mulighed for, at den paagaeldende medlemsstat yder saadanne producenter en godtgoerelse for varer, der, selv om de opfylder handelsnormerne, ikke har kunnet afsaettes, og som er blevet taget tilbage fra markedet;

(13) der boer under alle omstaendigheder fastsaettes bestemmelser, der hindrer producentorganisationerne i at indtage en dominerende stilling i EF;

(14) for at sikre at ressourcerne udnyttes paa en rationel og baeredygtig maade, boer producentorganisationerne tilskynde medlemmerne til at tilpasse produktionen til markedsbehovet og udnytte deres fangster bedst muligt, isaer naar det drejer sig om fangster af kvoterede arter; med henblik herpaa boer det fastsaettes, at producentorganisationerne foer hver fangstsaeson skal udforme foreloebige foranstaltninger til planlaegning af tilfoerslen og forebyggende regulering af medlemmernes udbud, og eventuelt fastsaette saerlige bestemmelser for varer, det erfaringsmaessigt er vanskeligt at afsaette, og at producentorganisationerne skal forelaegge disse foranstaltninger og bestemmelser for myndighederne;

(15) ovennaevnte forpligtelser medfoerer udgifter for producentorganisationerne, og det vil derfor vaere rimeligt til gengaeld at yde en godtgoerelse til producentorganisationerne i en begraenset periode;

(16) planlaegningen af udbuddet og reguleringen af tilfoerslen fra producentorganisationernes medlemmer kan forbedres bl.a. ved forudindgaaelse af koebekontrakter; allerede nu boer producentorganisationerne tilskyndes til at anvende denne afsaetningsmetode for en vaesentlig del af deres produktion ved paa visse betingelser at yde dem en fast godtgoerelse i en begraenset periode;

(17) brancheorganisationer, der er dannet paa initiativ af individuelle eller allerede sammensluttede erhvervsdrivende, og som repraesenterer en betydelig del af erhvervskategorierne i fiskerivaresektoren, kan bidrage til, at der i stoerre omfang tages hensyn til de faktiske forhold paa markedet, og fremme en udvikling i den oekonomiske adfaerd i retning af forbedret kendskab til og tilrettelaeggelse af produktion samt bedre praesentation og afsaetning af varerne; eftersom disse brancheorganisationers tiltag kan bidrage til at naa maalene i traktatens artikel 39 generelt og mere specifikt maalene i denne forordning, boer medlemsstaterne, naar det er fastlagt, hvilke tiltag det drejer sig om, have mulighed for at anerkende de organisationer, der gennemfoerer tiltag, som tilgodeser ovennaevnte maal; der boer under visse omstaendigheder fastsaettes bestemmelser om udvidet anvendelse af de regler, brancheorganisationerne har fastsat, og om deling af udgifterne i forbindelse med denne udvidelse; denne procedure kontrolleres af Kommissionen, denne procedure kontrolleres af Kommissionen, der under visse omstaendigheder kan erklaere en saadan udvidelse ugyldig;

(18) det boer praeciseres, under hvilke omstaendigheder artikel 1 i forordning nr. 26 (12) kan fraviges, for saa vidt angaar brancheorganisationernes aftaler, vedtagelser eller samordnede praksis;

(12) Forordning nr. 26 om anvendelse af visse konkurrenceregler inden for produktion og handel med landburgsvarer (EFT nr. 30 af 20.4.1962, s. 993/62). Forordningen er aendret ved forordning nr. 49 (EFT nr. 53 af 1.7.1962, s. 1571/62).

(19) for at afvaerge markedssituationer, der medfoerer priser, som kan foraarsage forstyrrelser paa EF-markedet, er det for visse fiskerivarer, som er af saerlig betydning for producenternes indkomst, noedvendigt for hver fangstsaeson, paa baggrund af de seneste tekniske data, at fastsaette en orienteringspris - eller for tun en EF-producentpris - der er repraesentativ for EF's produktionsomraader, og som anvendes til at fastsaette prisniveauet for markedsinterventionerne; med henblik herpaa boer orienteringsprisen fastsaettes saaledes, at den afspejler de faktiske markedsforhold, og der ikke opstaar for store prisudsving fra den ene fangstsaeson til den anden; orienteringsprisen danner grundlaget for fastlaeggelse af en hel raekke andre interventionsforanstaltninger; Raadet boer derfor paa forslag af Kommissionen vedtage foranstaltningerne i den forbindelse;

(20) med henblik paa at stabilisere priserne er det oenskeligt, at producentorganisationerne kan intervenere paa markedet, bl.a. ved at tage deres medlemmers varer tilbage fra markedet, hvis der ikke opnaas en vis minimumspris;

(21) i visse tilfaelde og paa visse betingelser boer producentorganisationernes foranstaltninger stoettes ved at yde disse organisationer en finansiel udligning for de maengder konsumvarer, der definitivt tages tilbage fra markedet;

(22) producentorganisationernes intervention boer begraenses til punktuelle, usaedvanligt store tilfoersler, som markedet ikke kan absorbere, og som ikke havde kunnet undgaas ved foranstaltninger af anden art; der boer derfor kun ydes finansiel udligning for en begraenset produktionsmaengde;

(23) for at tilskynde fiskerne til bedre at tilpasse deres udbud til markedetbehovene boer den finansielle udligning differentieres paa grundlag af de maengder, der tages tilbage fra markedet;

(24) de nye foranstaltninger, der ivaerksaettes som led i denne forordning, giver producentorganisationerne mulighed for i langt mindre omfang at benytte sig af definitiv tilbagetagelse; der boer derfor i en overgangsperiode foretages en gradvis reduktion baade af den maengde, der kan ydes finansiel udligning for, og af beloebet for den finansielle udligning;

(25) det boer navnlig som foelge af de knappe ressourcer af visse fiskearter saa vidt muligt undgaas at destruere fisk, der er taget tilbage fra markedet; der boer derfor ydes stoette til forarbejdning, stabilisering og oplagring til konsum af visse maengder ferske varer, der er taget tilbage fra markedet; alle arter, som vil kunne taenkes at blive taget tilbage fra markedet, boer vaere omfattet af en saadan foranstaltning; producentorganisationerne boer i stoerre udstraekning benytte sig af denne ordning, som paa én gang baade fungerer som intervention og sikrer en bedre udnyttelse af fiskerivarerne, end af definitiv tilbagetagelse fra markedet;

(26) for visse arter goer de regionale forskelle i priserne det for tiden ikke muligt at medtage disse arter i den gaeldende ordning med finansiel udligning til producentorganisationerne; for at oege stabiliteten paa markedet og samtidig tage hensyn til de paagaeldende varers egenskaber og til forskellene i deres produktions- og afsaetningsvilkaar boer disse arter dog vaere omfattet af en EF-prisstoetteordning, der er afpasset efter de specifikke forhold for arterne, paa grundlag af en tilbagetagelsespris, som producentorganisationerne fastsaetter autonomt, og en fast stoette, som paa visse betingelser ydes til organisationerne for de varer, der er gennemfoert autonome interventioner for;

(27) for visse varer, som nedfryses om bord paa fartoejerne, boer der indfoeres en saerlig ordning med ydelse af stoette til privat oplagring af saadanne varer paa visse betingelser og inden for visse graenser, hvis de ikke kan afsaettes paa markedet til en hoejere pris end en vis EF-minimumspris, der skal fastsaettes;

(28) et fald i importpriserne for tun til konservesindustrien kan true EF-tunproducenternes indkomst; der boer derfor i fornoedent omfang ydes producenterne en udligningsgodtgoerelse; for at rationalissere afsaetningen af en ensartet produktion boer udligningsgodtgoerelsen under visse omstaendigheder forbeholdes producentorganisationerne;

(29) for ikke at fremme en skaev udvikling i produktionen af tun, med hvad deraf foelger af omkostninger, boer det ud fra EF-markedets forsyningsvilkaar fastsaettes, inden for hvilke graenser denne godtgoerelse kan ydes til producentorganisationerne, ligesom betingelserne for udloesning af godtgoerelsen boer revideres;

(30) for at vurdere om der paa EF-markedet foreligger en situation, der er en foelge af udviklingen i verdensmarkedsprisen for tun, og som berettiger til ydelse af udligningsgodtgoerelsen, boer det foerst godtgoeres, at det paagaeldende prisfald paa EF-markedet skyldes et fald i importpriserne;

(31) anvendelsen af told efter den faelles toldtarif er suspenderet helt for visse varer; EF's produktion af tunfisk er utilstraekkelig, og derfor boer det sikres, at de forarbejdningsvirksomheder i levnedsmiddelindustrien, der anvender disse produkter, til stadighed har samme forsyningsvilkaar som de tilsvarende virksomheder i de eksporterende tredjelande, saa der ikke laegges hindringer i vejen for denne industris udvikling under de internationale konkurrencevilkaar; de ulemper, en saadan ordning kan medfoere for EF's tunproducenter, vil kunne udlignes ved ydelse af en specifik godtgoerelse;

(32) for at sikre EF-markedet tilstraekkelige forsyninger af raavarer til forarbejdningsindustrien paa vilkaar, som giver denne industri mulighed for at bevare sin konkurrenceevne, boer anvendelse af told efter den faelles toldtarif for visse varers vedkommende helt eller delvist suspenderes indtil videre;

(33) ovennaevnte toldsuspensionsordninger maa ikke medfoere, at forsyninger fra tredjelande udbydes til unormalt lave priser, og derfor boer der kun indroemmes suspension, hvis en referencepris beregnet efter endnu ikke naermere fastlagte regler er overholdt;

(34) hvis markedet paa grund af import eller eksport udsaettes for eller trues af alvorlige forstyrrelser, der kan bringe virkeliggoerelsen af de maal, der er fastsat i traktatens artikel 39, i fare, boer der i samhandelen med tredjelande kunne traeffes egnede foranstaltninger under hensyntagen til EF's internationale forpligtelser;

(35) erfaringen har vist, at det kan blive noedvendigt meget hurtigt at traeffe toldmaessige foranstaltninger for at sikre, at EF-markedet faar de noedvendige forsyninger, og at EF's internationale forpligtelser opfyldes; for at EF skal kunne handle tilstraekkeligt hurtigt i saadanne situationer, boer der fastsaettes en procedure, der goer det muligt hurtigt at traeffe de noedvendige foranstaltninger;

(36) virkeliggoerelsen af et enhedsmarked paa grundlag af et faelles prissystem kan bringes i fare ved ydelse af visse former for stoette; derfor boer de bestemmelser i traktaten, der giver mulighed for at bedoemme den stoette, som medlemsstaterne yder, og forbyde stoette, der er uforenelig med det faelles marked, anvendes i fiskerisektoren;

(37) for at bestemmelserne i denne forordning kan gennemfoeres, maa der oprettes systemer for datakommunikation mellem Kommissionen og medlemsstaterne; det boer beregnes, hvor store udgifterne, som delvis finansieres over EF-budgettet, bliver til oprettelse og drift af saadanne systemer;

(38) de udgifter, som medlemsstaterne har afholdt som foelge af de forpligtelser, som anvendelsen af denne forordning medfoerer, paahviler EF, i Raadets forordning (EOEF) nr. ..../.. af ... om finansiering af den faelles landbrugspolitik (13),

(13) EFT L

(39) ved anvendelsen af den faelles markedsordning maa det endvidere tages i betragtning, at det er i EF's interesse at bevare fiskebestandene i videst muligt omfang; derfor boer foranstaltninger vedroerende maengder ud over dem, der maatte vaere tildelt medlemsstaterne, ikke finansieres;

(40) det paahviler medlemsstaterne at traeffe alle fornoedne foranstaltninger til at sikre, at bestemmelserne i denne forordning overholdes, og til at forebygge og bekaempe svig;

(41) for at lette gennemfoerelsen af de paataenkte bestemmelser boer der fastlaegges en procedure for et snaevert samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen i en forvaltningskomité;

(42) i den faelles markedsordning for fiskerivarer boer der tages fornoedent hensyn til maalene baade i traktatens artikel 39 og traktatens artikel 110 -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Der oprettes en faelles markedsordning for fiskerivarer, der omfatter en ordning for priser og samhandel samt faelles konkurrenceregler.

I denne forordning forstaas ved: daekker betegnelsen »fiskerivarer« ogsaa akvakulturprodukter.

- »producent« en fysisk eller juridisk person, som ved hjaelp af egnede produktionsmidler fremstiller fiskerivarer til foerste markedsfoering

- ved »fiskerivarer« forstaas foelgende varer, der stammer fra fiskeri eller akvakultur:

>TABELPOSITION>

AFSNIT I

HANDELSNORMER OG FORBRUGEROPLYSNING

Kapitel 1: Handelsnormer

Artikel 2

1. For de i artikel 1 naevnte varer eller for grupper af disse varer kan der fastsaettes faelles handelsnormer og anvendelsesomraader for de paagaeldende normer; handelsnormerne kan fx omfatte inddeling efter kvalitetskategori, stoerrelses- eller vaegtklasse, emballage, behandlingsgrad og maerkning.

2. Naar der er fastsat handelsnormer, maa varer, paa hvilke de finder anvendelse, kun udbydes, tilbydes, saelges eller i oevrigt bringes i omsaetning, naar de opfylder de naevnte normer, idet der dog kan fastsaettes saerlige bestemmelser for samhandelen med tredjelande.

3. Handelsnormerne og gennemfoerelsesbestemmelserne hertil, herunder de naevnte saerlige bestemmelser i stk. 2, fastsaettes efter proceduren i artikel 38.

Artikel 3

1. Medlemsstaterne kontrollerer, at de varer, som der er fastsat faelles handelsnormer for, opfylder disse.

Denne kontrol kan foretages i alle handelsled og under transport.

2. Medlemsstaterne meddeler senest en maaned efter de enkelte handelsnormers ikrafttraede de oevrige medlemsstater og Kommissionen navn og adresse paa de organer, der varetager kontrollen med den vare eller gruppe af varer, som den paagaeldende norm gaelder for.

3. Eventuelle gennemfoerelsesbestemmelser til stk. 1 fastsaettes efter proceduren i artikel 38, idet der bl.a. tages hensyn til, at det er noedvendigt at sikre, at de kontrollerede organers virksomhed samordnes, og og at de faelles handelsnormer fortolkes og anvendes ensartet.

Kapitel 2: Forbrugeroplysning

Artikel 4

1. Uden at det i oevrigt beroerer de bestemmelser, der gaelder i medfoer af direktiv 79/112/EOEF (14) maa de varer, som omhandles i artikel 1, litra a), b) og c), kun udbydes til detailsalg til den endelige forbruger, uanset afsaetningsmaade, hvis foelgende fremgaar af etiketteringen eller maerkningen:

(14) Raadets direktiv 79/112/EOEF af 18. december 1978 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om maerkning af og praesentationsmaader for levnedsmidler bestemt til den endelige forbruger (EFT L 33 af 8.2.1979, s. 1). Direktivet er senest aendret ved Europa-Parlamentets og Raadets direktiv 97/4/EF (EFT L 43 af 14.2.1997, s. 21).

a) artens handelsbetegnelse

b) produktionsmetode (fiskeri eller opdraet)

c) fangstomraade (Atlanterhavet, OEstersoeen, Nordsoeen, Middelhavet, Det Indiske Ocean, Stillehavet eller andet)

2. Med henblik paa anvendelsen af stk. 1, litra a), udarbejder og offentliggoer medlemsstaterne senest den 1. januar 2001 en liste over de handelsbetegnelser, som de tillader paa deres omraade, dog som et minimum for alle arterne i denne forordnings bilag I til IV. I denne liste skal der for hver enkelt art anfoeres videnskabeligt navn, handelsbetegnelse paa medlemsstatens officielle sprog og eventuelle lokale eller regionale betegnelser.

3. Medlemsstaterne traeffer alle foranstaltninger, der er noedvendige for at kontrollere, om bestemmelserne i stk. 1 overholdes.

4. Eventuelle gennemfoerelsesbestemmelser fastsaettes efter proceduren i artikel 38.

AFSNIT II

PRODUCENTORGANISATIONER

Kapitel 1: Betingelser for udstedelse og tilbagekaldelse af anerkendelse

Artikel 5

1. I denne forordning forstaas ved "producentorganisation" en juridisk person:

a) som er oprettet paa initiativ af en gruppe producenter af én eller flere af de varer, der er anfoert i artikel 1, litra a), b) eller c), idet det dog for frosne, behandlede eller forarbejdede varers vedkommende forudsaetter, at de er blevet nedfrosset, behandlet eller forarbejdet om bord paa fiskerfartoejerne

b) som foerst og fremmest har til formaal at sikre rationelt fiskeri og bedre afsaetningsvilkaar for medlemmernes produktion gennem foranstaltninger, som:

1) goer det lettere at planlaegge produktionen og tilpasse den til efterspoergslen, baade hvad angaar maengde og kvalitet, bl.a. ved anvendelse af fangstplaner

2) fremmer koncentration af udbuddet

3) virker prisregulerende

4) fremmer de fangstmetoder, som bedst sikrer ligevaegten i bestandene og den biologiske mangfoldighed

c) hvis vedtaegter bl.a. forpligter de producenter, der er medlem af producentorganisationen, til:

1) ved fiskeri, produktion og afsaetning at anvende de regler, som producentorganisationen har fastsat

2) naar den paagaeldende medlemsstat har foreskrevet, at en del af eller hele dens nationale fangstkvote eller -kvoter skal forvaltes af producentorganisationer, at anvende de foranstaltninger, som producentorganisationen har truffet med henblik herpaa

3) kun at vaere medlem af én producentorganisation for hver vare eller varegruppe

4) at afsaette hele produktionen af de varer, som deres medlemsskab gaelder, gennem producentorganisationen; producentorganisationen kan dog beslutte, at en saadan forpligtelse ikke gaelder, hvis afsaetningen sker efter faelles regler, som den har fastsat i forvejen

5) at fremlaegge de oplysninger, som producentorganisationen anmoder om for at kunne traeffe foranstaltninger som omhandlet i stk. 1, litra b), med henblik paa at opfylde lovbestemte forpligtelser eller udarbejde statistikker

6) at betale de vedtaegtsbestemte finansielle bidrag til oprettelse og finansiering af den interventionsfond, der er omhandlet i artikel 17, stk. 3

7) at forblive medlemmer af producentorganisationen i mindst tre aar efter, og, hvis de oensker at traede ud af producentorganisationen, at opsige medlemsskabet mindst ét aar i forvejen

d) hvis vedtaegter bl.a. indeholder:

1) naermere bestemmelser om fastlaeggelse, vedtagelse og aendring af de regler, der er omhandlet i litra c), nr. 1

2) regler om, at forskelsbehandling af EF-producenter, fx paa grund af statsborgerskab eller hjemsted, ikke maa finde sted

3) regler om, at medlemmerne skal betale de fornoedne finansielle bidrag til at finansiere producentorganisationen

4) regler, som paa demokratisk vis sikrer medlemmerne kontrollen over producentorganisationen og dens vedtagelser

5) bestemmelser om sanktioner ved manglende opfyldelse af de vedtaegtsbestemte forpligtelser, herunder manglende betaling af finansielle bidrag, og ved overtraedelse af producentorganisationens regler

6) regler for optagelse af nye medlemmer

7) de for producentorganisationens drift noedvendige regnskabs- og budgetbestemmelser, som ogsaa skal foreskrive saerskilte regnskaber for de aktiviteter, som anerkendelsen gaelder for.

e) som er anerkendt af den paagaeldende medlemsstat paa betingelserne i stk. 2.

2. Medlemsstaterne anerkender producentsammenslutninger, der anmoder herom, og som har hjemsted paa de paagaeldende medlemsstaters omraade, som producentorganisationer i denne forordnings forstand, hvis:

a) de opfylder betingelserne i stk. 1 og i den forbindelse bl.a. godtgoer, at de med hensyn til antal producenter, der er medlem, og salgbar produktion, opfylder et vist minimum

b) de frembyder tilstraekkelig garanti med hensyn til deres foranstaltningers gennemfoerelse, varighed og effektivitet

c) de har den retsevne, der kraeves efter den nationale lovgivning

3. Producentorganisationerne maa ikke indtage en dominerende stilling paa et bestemt marked, medmindre det er noedvendigt for at naa maalene i traktatens artikel 39.

4. Gennemfoerelsesbestemmelser til denne artikel fastsaettes efter proceduren i artikel 38.

Artikel 6

1. Medlemsstaterne:

a) traeffer beslutning om anerkendelse senest tre maaneder efter, at ansoegningen er indgivet sammen med de noedvendige bilag

b) kontrollerer med jaevne mellemrum, om producentorganisationerne fortsat opfylder betingelserne for anerkendelse; hvis betingelserne i artikel 5 ikke laengere er opfyldt, eller hvis anerkendelse er sket ud fra fejlagtige oplysninger, kan anerkendelsen af en producentorganisation tilbagekaldes, jf. dog artikel 10, stk. 2, litra c); anerkendelsen tilbagekaldes straks med tilbagevirkende kraft, hvis organisationen har faaet udstedt eller anvender den svigagtigt;

c) underretter inden to maaneder Kommissionen om enhver beslutning om udstedelse, naegtelse eller tilbagekaldelse af anerkendelse.

2. En medlemsstat anerkender en producentorganisation, der har hjemsted paa medlemsstatens omraade, og hvis medlemmer for en dels vedkommende er statsborgere i en anden eller andre medlemsstater, forudsat at betingelserne i artikel 5 er opfyldt.

Medlemsstater, der har statsborgere, som er medlem af en producentorganisation i en anden medlemsstat, etablerer med denne medlemsstat det fornoedne administrative samarbejde for at varetage kontrollen med den paagaeldende organisations virksomhed.

3. Medlemsstaterne kan, naar den anerkender en producentorganisation, give denne eneret for et bestemt aktivitetsomraade, hvis repraesentativitetsbetingelserne fastsat i medfoer af artikel 8, stk. 1, er opfyldt.

4. Medlemsstaterne kan anerkende en sammenslutning af producentorganisationer, hvis den opfylder betingelserne i artikel 5; bestemmelserne i artikel 10 og 11 gaelder dog ikke for saadanne sammenslutninger.

5. Kommissionen sikrer sig ved kontrol efter forordning (EOEF) nr. 2847/93 (15), at artikel 5 og stk. 1, litra b), i naervaerende artikel overholdes, og kan grundlag af denne kontrol eventuelt kraeve, at medlemsstaterne tilbagekalder udstedte anerkendelser.

(15) Raadets forordning (EOEF) nr. 2847/93 om indfoerelse af en kontrolordning under den faelles fiskeripolitik (EFT L 261 af 20.10.1993, s. 1). Forordningen er senest aendret ved forordning (EF) nr. 2846/98 (EFT L 358 af 31.12.1998, s. 5).

6. Ved hvert aars begyndelse offentliggoer Kommissionen i C-udgaven af De Europaeiske Faellesskabers Tidende en liste over de producentorganisationer, der er blevet anerkendt i det foregaaende aar, eller som har faaet tilbagekaldt deres anerkendelse i samme tidsrum.

7. Gennemfoerelsesbestemmelser til denne artikel, herunder betingelser for tilbagekaldelse af anerkendelse, fastsaettes efter proceduren i artikel 38.

Kapitel 2: Saerlig anerkendelse

Artikel 7

1. Medlemsstaterne kan udstede en saerlig anerkendelse til de producentorganisationer, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, og som afsaetter varer, der er fastsat handelsnormer for ved forordning (EF) nr. 2406/96 (16), hvis disse organisationer har fremlagt en af de nationale myndigheder godkendt plan for forbedring af kvaliteten og afsaetningen af disse varer.

(16) Raadets forordning (EF) nr. 2406/96 om faelles handelsnormer for fiskerivaerer (EFT L 334 af 23.12.1996, s. 1). Forordningen er aendret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 323/97 (EFT L 52 af 22.2.1997, s. 8).

2. Hovedformaalet med den i stk. 1 omhandlede plan er at daekke alle produktions- og afsaetningsled. Planen skal bl.a.:

- sikre, at kvaliteten af varerne om bord paa fartoejerne forbedres vaesentligt

- sikre, at varernes kvalitet bevares optimalt under losning, transport og afsaetning

- sikre, at der anvendes den mest hensigtsmaessige teknik og knowhow til at naa ovennaevnte maal

- indeholde en beskrivelse de planlagte foranstaltninger, herunder ogsaa forundersoegelser, uddannelse og investeringer.

3. Medlemsstaterne videresender de planer, som producentorganisationerne fremlaegger for dem, til Kommissionen. Medlemsstaternes myndigheder kan foerst godkende planerne, efter at Kommissionen har faaet dem forelagt og haft en frist paa 60 dage til eventuelt at forlange aendringer i planerne eller afvise dem.

4. Gennemfoerelsesbestemmelser til denne artikel fastsaettes efter proceduren i artikel 38.

Kapitel 3: Udvidelse af reglerne til ikke-medlemmer

Artikel 8

1. En medlemsstat kan, hvis en producentorganisation, der anses som repraesentativ for produktionen og afsaetningen paa ét eller flere landingssteder i en medlemsstat, anmoder myndighederne om det, goere foelgende regler bindende for producenter, der ikke er medlem af denne organisation, og som afsaetter én eller flere af de i artikel 1 naevnte varer i det omraade, hvor organisationen er repraesentativ:

a) de produktions- og afsaetningsregler, som organisationen har vedtaget for at naa maalene i artikel 5, stk. 1, litra b)

b) de regler, som producentorganisationen har vedtaget om tilbagetagelse og prolongation for de ferske eller koelede varer, der er naevnt i artikel 1, litra a) og c)

For de varer, der er naevnt i bilag I, afsnit A, B og C, kan disse regler dog kun udvides til ogsaa at omfatte ikke-medlemmer, hvis den pris, producentorganisationen anvender, er lig med tilbagetagelsesprisen eller EF-salgsprisen, og der er ikke nogen tolerancemargen.

Medlemsstaten kan beslutte, at udvidelsen af de regler, der er omhandlet i litra a) og b), ikke skal gaelder for bestemte former for afsaetning.

2. De regler, der er gjort bindende efter stk. 1, gaelder indtil foerste omsaetning paa markedet, dog hoejst i 12 maaneder.

3. Medlemsstaterne meddeler straks Kommissionen de regler, de har besluttet at goere bindende efter stk. 1.

Kommissionen kan, senest én maaned efter modtagelse af meddelelsen, anmode medlemsstaten om helt eller delvist at suspendere anvendelsen af beslutningen, hvis der efter Kommissionens opfattelse er tvivl om, hvorvidt beslutningen er gyldig set i forhold til ugyldighedsgrundene i stk. 4. I saa fald skal Kommissionen senest to maaneder efter modtagelse af meddelelsen:

- bekraefte, at de meddelte regler kan goeres bindende

eller

- ved en begrundet afgoerelse erklaere medlemsstatens udvidelse af reglerne ugyldig paa grundlag af en af omstaendighederne i stk. 4, litra a) og b).

4. Kommissionen erklaerer udvidelsen i stk. 1 ugyldig, hvis:

a) den fastslaar, at den paagaeldende udvidelse skader den frie samhandel, eller at maalene i traktatens artikel 39 bringes i fare

b) den fastslaar, at traktatens artikel 85, stk. 1, finder anvendelse paa den regel, som udvidelsen gaelder.

5. Kommissionen kan paa grundlag af efterfoelgende kontrol efter forordning (EOEF) nr. 2847/93 naar som helst fastslaa tilfaelde af ugyldighed efter stk. 4 og erklaere den paagaeldende udvidelse ugyldig.

6. Kommissionen underretter straks de oevrige medlemsstater om de enkelte trin i proceduren i stk. 3, 4 og 5.

7. Medlemsstaterne traeffer alle relevante foranstaltninger til at kontrollere, om reglerne i stk. 1 er overholdt; de meddeler straks Kommissionen disse foranstaltninger.

8. Hvis stk. 1 anvendes, kan den paagaeldende medlemsstat beslutte, at ikke-medlemmer er pligtige til at betale producentorganisationen et beloeb svarende til hele eller en del af det kontingent, som de tilsluttede producenter betaler, hvis kontingentet anvendes til at daekke administrationsomkostningerne i forbindelse med ordningen i stk. 1.

9. Hvis stk. 1 anvendes, soerger medlemsstaterne, i givet fald gennem producentorganisationerne, for, at varer, der ikke opfylder afsaetningsreglerne, eller som ikke har kunnet saelges til en pris, der mindst svarer til tilbagetagelsesprisen, tages tilbage fra markedet.

10. Gennemfoerelsesbestemmelser til denne artikel fastsaettes efter proceduren i artikel 38.

Artikel 9

1. Hvis artikel 8, stk. 1, anvendes, kan medlemsstaten yde en godtgoerelse til ikke-medlemmer, der er etableret i EF, for varer:

- der ikke maa afsaettes i henhold til artikel 8, stk. 1, litra a)

eller

- som er taget tilbage fra markedet i henhold til artikel 8, stk. 1, litra b).

Godtgoerelsen ydes uden forskelsbehandling begrundet i producenternes nationalitet eller etableringssted. Den maa ikke overstige 60% af det beloeb, der fremkommer ved at multiplicere de tilbagetagne maengder med:

- den ifoelge artikel 20 fastsatte tilbagetagelsespris, for saa vidt angaar de i bilag I, afsnit A og B, naevnte varer

eller

- den ifoelge artikel 22 fastsatte salgspris, for saa vidt angaar de i bilag I, afsnit C, naevnte varer.

2. Udgifterne til godtgoerelsen i stk. 1 paahviler den paagaeldende medlemsstat.

Kapitel 4: Operationelle programmer for fangstsaesonen

Artikel 10

1. Inden fangstsaesonens begyndelse udarbejder hver enkelt producentorganisation et operationelt program for fangstsaesonen, der fremlaegger det for medlemsstatens myndigheder, og som omfatter:

a) en foreloebig afsaetningsplan, hvori det beskrives, hvilke foranstaltninger organisationen vil ivaerksaette for at tilpasse udbuddet, baade hvad angaar maengde og kvalitet, til markedsbehovene og -kravene:

b) en specifik fangstplan, isaer for de kvoterede arter, hvis saadanne arter udgoer en betydelig del af de medlemmerne landinger

c) saerlige forebyggende foranstaltninger til tilpasning af udbuddet af arter, som det erfaringsmaessigt er vanskeligt at afsaette i fangstsaesonen

d) de sanktioner der skal anvendes over for medlemmer, som ikke overholder de beslutninger, der der truffet til gennemfoerelse af programmet.

2. Medlemsstaterne traeffer alle relevante foranstaltninger til at kontrollere, om den enkelte producentorganisation opfylder sine forpligtelser efter stk. 1, og ivaerksaetter foelgende sanktioner ved manglende opfyldelse:

a) hvis en producentorganisation, som foretager interventioner paa betingelserne i denne forordnings afsnit IV, ikke i tide har fremlagt sit operationelle program for fangstsaesonen, udarbejdet efter bestemmelserne i stk. 1, ydes der for den paagaeldende fangstsaeson ingen finansiel stoette til en saadan producentorganisation;

b) sanktionen i litra a) anvendes ogsaa, hvis en producentorganisation ikke har ivaeksat de foranstaltninger, der er fastsat i dens operationelle program for fangstsaesonen, eller ikke har gennemfoert dem paa tilfredsstillende vis

c) en producentorganisations anerkendelse tilbagekaldes, efter at sanktionerne i litra a) og b) for anden gang er blevet anvendt over for en saadan organisation.

3. Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen, naar de anvender stk. 2, litra a), b) eller c).

4. Gennemfoerelsesbestemmelser til denne artikel fastsaettes efter proceduren i artikel 38.

Artikel 11

1. Uafhaengigt af den stoette, der kan ydes for at tilskynde til oprettelse af producentorganisationer og for at lette deres drift, jf. artikel 16, stk. 1, i forordning (EF) nr. ..../.. (17), modtager producentorganisationerne i en begraenset periode en godtgoerelse, som skal daekke de udgifter, der foelger af de forpligtelser, som de paalaegges efter artikel 10.

(17) Raadets forordning (EF) nr. ..../.. af ... 1999 om de naermere regler og betingelser for strukturforanstaltningerne for fiskeriet (EFT L ...).

Producentorganisationer, som anerkendes inden den 1. januar 2001, modtager godtgoerelsen i fem aar fra denne dato.

Producentorganisationer, som anerkendes senere, modtager godtgoerelsen i fem aar fra den dato, hvor anerkendelsen udstedes.

2. Godtgoerelsen i stk. 1 bestaar af:

a) et beloeb, der afhaenger af aftallet af tilsluttede fartoejer, og som beregnes efter en gradvis faldende skala efter metoden i bilag VI, afsnit A

b) et fast beloeb paa 500 EUR pr. art omfattet af artikel 10, stk. 1, litra b), dog hoejst 10 arter.

3. Medlemsstaterne udbetaler godtgoerelsen til producentorganisationerne senest fire maaneder efter udgangen af det aar, som godtgoerelsen er ydet for, forudsat at medlemsstaternes myndigheder har kontrolleret, om modtagerorganisationerne har opfyldt deres forpligtelser efter artikel 10.

4. Gennemfoerelsesbestemmelser til denne artikel fastsaettes efter proceduren i artikel 38.

Artikel 12

1. Medlemsstaterne yder en supplerende godtgoerelse til producentorganisationer, som, med henblik paa bedre planlaegning af medlemmernes udbud, i deres operationelle programmer for fangstsaesonen har fastsat, at mindst 10% af deres produktion skal afsaettes via forudindgaaede koebekontrakter.

I saadanne tilfaelde skal kopien af kontrakterne vedlaegges som bilag til det operationelle program for fangstsaesonen, som producentorganisationerne fremlaegger for myndighederne, jf. artikel 10.

Med henblik paa anvendelsen af dette stykke anvendes producentorganisationernes gennemsnitsproduktion i de tre foregaaende fangstsaesoner som beregningsgrundlag.

2. Det aarlige beloeb for godtgoerelsen i stk. 1 beregnes efter en gradvis faldende skala efter metoden i bilag VI, afsnit B.

3. Godtgoerelsen udbetales senest fire maaneder efter udgangen af den paagaeldende fangstsaeson, hvis modtagerorganisationen paa en for de nationale myndigheder tilfredsstillende maade godtgoer, at den maengde, der er afsat under de paagaeldende kontrakter, rent faktisk naaede op paa den maengde, der er omhandlet i stk. 1.

4. Godtgoerelsen i denne artikel kan ydes i fem aar fra den 1. januar 2001.

5. Eventuelle gennemfoerelsesbestemmelser til denne artikel fastsaettes efter proceduren i artikel 38.

AFSNIT III

BRANCHEORGANISATIONER OG BRANCHEAFTALER

Kapitel 1: Betingelser for udstedelse og tilbagekaldelse af anerkendelse af brancheorganisationer

Artikel 13

1. Medlemsstaterne kan anerkende juridiske personer, der anmoder herom, der er etableret paa deres omraade, og som bestaar af repraesentanter for erhvervsaktiviteter inden for produktion af, handel med og/eller forarbejdning af de varer, der er naevnt i artikel 1, som brancheorganisationer i denne forordnings forstand, hvis:

a) de er oprettet paa initiativ af alle eller en del af de organisationer eller sammenslutninger, som de bestaar af

b) de repraesenterer en betydelig del af produktionen, afsaetningen og/eller forarbejdningen af fiskerivarer og forarbejdede fiskerivarer i den eller de paagaeldende regioner, og de, hvis de daekker flere regioner, fremlaegger bevis for en vis minimumsrepraesentativitet for hver af de erhvervsgrene, de repraesenterer, i hver af de paagaeldende regioner

c) de ikke selv hverken producerer, forarbejder eller afsaetter fiskerivarer eller forarbejdede fiskerivarer

d) de i én eller flere EF-regioner paa betingelser, der er forenelige med EF-bestemmelserne, herunder konkurrencebestemmelserne, og under hensyntagen til forbrugernes interesser gennemfoerer mindst én af foelgende foranstaltninger, idet det sikres, at de paagaeldende foranstaltninger ikke er til hinder for, at den faelles markedsordning kan fungere efter hensigten:

- forbedring af kendskabet til og gennemsigtigheden af produktionen og markedet

- medvirken til en bedre koordinering af markedsfoeringen af fiskerivarer, bl.a. gennem markedsforskning eller markedsundersoegelser

- undersoegelse og udvikling af metoder til optimering af markedets virkemaade, herunder ogsaa inden for informations- og kommunikationsteknologi

- udarbejdelse af standardkontrakter, som er forenelige med EF-bestemmelserne

- informationsformidling og forskning med henblik paa at faa producenterne til at omlaegge producektionen til varer, som er bedre tilpasset markedsbehovene og forbrugernes smag og oensker, navnlig hvad angaar produktkvalitet og anvendelse af fangstmetoder, som ikke oedelaegger ligevaegten i fiskeressourcerne

- udvikling af metoder og midler til forbedring af produktkvalitet og uddannelsestiltag inden for samme omraade

- fremme og beskyttelse af oprindelsesbetegnelser, kvalitetsmaerker og geografiske betegnelser

- fastsaettelse, for saa vidt angaar fangst og afsaetning af fiskerivarer, af strengere regler end de nationale bestemmelser eller EF- bestemmelserne

- optimering af fiskerivarers udnyttelse.

2. Inden medlemsstaterne udsteder anerkendelse, meddeler de Kommissionen, hvilke brancheorganisationer der har ansoegt om anerkendelse, og giver Kommissionen alle relevante oplysninger om, hvor repraesentative de paagaeldende organisationer er, og hvilke aktiviteter de udoever, samt alle oevrige oplysninger, der er noedvendige for en vurdering.

Kommissionen kan goere indsigelse mod anerkendelsen inden for en frist paa to maaneder efter, at den har faaet meddelelse om ansoegningen om anerkendelse.

3. Medlemsstaterne:

a) traeffer beslutning om anerkendelse senest tre maaneder efter, at ansoegningen er indgivet sammen med alle relevante bilag

b) kontrollerer med jaevne mellemrum, om brancheorganisationerne fortsat opfylder betingelserne for anerkendelse

c) tilbagekalder anerkendelsen:

i. hvis denne forordnings betingelser for anerkendelse ikke laengere er opfyldt

ii. hvis brancheorganisationen overtraeder ét eller flere af forbuddene i artikel 14 eller hindrer den faelles markedsordning i at fungere efter hensigten, uden at dette dog indskraenker en eventuel strafferetlig forfoelgning efter national lovgivning.

d) underretter inden to maaneder Kommissionen om enhver beslutning om udstedelse, naegtelse eller tilbagekaldelse af anerkendelse.

4. Kommissionen sikrer ved kontrol efter forordning (EOEF) nr. 2847/93, at stk. 1 og stk. 3, litra b), overholdes, og kan grundlag af saadan kontrol eventuelt kraeve, at medlemsstaterne tilbagekalder udstedte anerkendelser.

5. Anerkendelse indebaerer tilladelse til, at organisationerne gennemfoerer foranstaltninger som omhandlet i stk. 1, litra d), paa betingelserne i denne forordning.

6. Kommissionen offentliggoer i C-udgaven af De Europaeiske Faellesskabers Tidendes en liste over anerkendte brancheorganisationer med angivelse af deres oekonomiske omraade eller aktivitetsomraade og foranstaltningerne efter artikel 15. Tilbagekaldelser af anerkendelser offentliggoeres ligeledes.

7. Gennemfoerelsesbestemmelser til denne artikel, herunder hvilke betingelserne der gaelder for og hyppigheden af medlemsstaternes underretning af Kommissionen om brancheorganisationernes virksomhed, vedtages efter proceduren i artikel 38.

Kapitel 2: Betingelser for brancheorganisationers aftaler, vedtagelser og samordnede praksis

Artikel 14

Som undtagelse fra artikel 1 i forordning nr. 26 (18) gaelder traktatens artikel 85, stk. 1 ikke for anerkendte brancheorganisationers aftaler, vedtagelser og samordnede praksis, der har til formaal at gennemfoere de i artikel 13, stk. 1, litra c), omhandlede foranstaltninger, og som, uden at det tilsidesaetter de foranstaltninger, som brancheorganisationerne har truffet som led i anvendelsen af specifikke EF-bestemmelser:

(18) Forordning nr. 26 om anvendelse af visse konkurrenceregler inden for produktion og handel med landbrugsvarer (EFT nr. 30 af 20.4.1962, s. 993/62). AEndret ved forordning nr. 49 (EFT nr. 53 af 1.7.1962, s. 1571/62).

a) ikke indeholder nogen forpligtelse til at anvende en bestemt pris

b) ikke medfoerer nogen form for opdeling af markederne i EF

c) ikke medfoerer forskelsbehandling

d) ikke fjerner konkurrencen for en vaesentlig del af de paagaeldende varer

e) ikke skaber andre konkurrencebegraensninger, der ikke er absolut noedvendige for at naa de maal for den faelles fiskeripolitik, som brancheorganisationernes foranstaltninger tilsigter.

Kapitel 3: Udvidelse af aftaler, vedtagelser eller samordnet praksis til ikke-medlemmer

Artikel 15

1. Hvis en brancheorganisation, som driver virksomhed i én eller flere bestemte regioner i en medlemsstat, for en given vare anses for at vaere repraesentativ for produktionen og/eller handelen og/eller forarbejdningen af denne vare, kan den paagaeldende medlemsstat efter anmodning fra organisationen goere visse former for aftaler, vedtagelser eller samordnet praksis, som der er opnaaet enighed om i en saadan organisation, bindende i en begraenset periode for baade individuelle og sammensluttede erhvervsdrivende, der driver virksomhed i den eller de paagaeldende regioner, og som ikke er medlem af organisationen.

2. En brancheorganisation betragtes som repraesentativ efter stk. 1, hvis den omfatter mindst to tredjedele af produktionen og/eller handelen og/eller forarbejdningen af den eller de paagaeldende varer i den eller de paagaeldende regioner i en medlemsstat. Hvis ansoegningen om udvidelse af reglerne daekker flere regioner, skal brancheorganisationen fremlaegge bevis for en vis minimumsrepraesentativitet for hver af de erhvervsgrene, den repraesenterer, i hver af de paagaeldende regioner.

3. De regler, der kan ansoeges om udvidelse af anvendelsesomraadet for:

a) maa kun vedroere:

- produktions- og markedskendskab

- produktionsregler, som er strengere end eventuelle EF-bestemmelser eller nationale bestemmelser

- udarbejdelse af standardkontrakter, som er forenelige med EF-bestemmelserne

- afsaetningsregler

- foranstaltninger til beskyttelse af oprindelsesbetegnelser, kvalitetsmaerker og geografiske betegnelser.

b) skal have vaeret gaeldende i mindst ét aar

c) maa hoejst goeres bindende i tre aar

d) maa ikke skade andre erhvervsdrivende i medlemsstaten, der er etableret i andre regioner, eller erhvervsdrivende i andre medlemsstater.

Artikel 16

1. Medlemsstaterne meddeler straks Kommissionen de regler, som de har gjort bindende for alle erhvervsdrivende i én eller flere bestemte regioner. Reglerne offentliggoeres i C-udgaven af De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Inden offentliggoerelsen underretter Kommissionen komitéen i artikel 38 om enhver meddelelse om udvidelse af brancheaftaler.

Kommissionen beslutter, at medlemsstaten skal ophaeve udvidelsen af de paagaeldende regler, hvis Kommissionen:

a) fastslaar, at den paagaeldende udvidelse skader den frie samhandel, eller at maalene i traktatens artikel 39 bringes i fare

b) fastslaar, at traktatens artikel 85, stk. 1, finder anvendelse paa aftalen, vedtagelsen eller den samordnede praksis, som udvidelsen gaelder

c) ved efterfoelgende kontrol efter forordning (EOEF) nr. 2847/93 fastslaar, at bestemmelserne i artikel 15 ikke er overholdt.

Kommissionens beslutning gaelder fra den dato, hvor ét af forholdene i litra a), b) eller c) fastslaas.

2. Hvis reglerne for én eller flere varer udvides, og én eller flere af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 15, stk. 3, litra a), og som gennemfoeres af en anerkendt brancheorganisation, er af generel oekonomisk interesse for erhvervsdrivende, hvis virksomhed har forbindelse med den eller de paagaeldende varer, kan den medlemsstat, der har udstedt anerkendelsen, bestemme, at individuelle erhvervsdrivende eller sammenslutninger, der ikke er medlem af organisationen, men som drager fordel af de paagaeldende foranstaltninger, skal betale et bidrag til organisationen svarende til hele eller en del af det finansielle bidrag, medlemmerne betaler, hvis sidstnaevnte bidrag skal anvendes til at daekke de udgifter, som direkte foelger af gennemfoerelsen af de paagaeldende foranstaltninger.

AFSNIT IV

PRISER OG INTERVENTIONER

Kapitel 1: Prisordning

Artikel 17

Generelt

1. Producentorganisationerne kan for de i artikel 1 omhandlede varer fastsaette en tilbagetagelsespris, under hvilken de ikke saelger medlemmernes varer.

I saa fald:

- yder producentorganisationerne medlemmerne en godtgoerelse for de tilbagetagne maengder af de i bilag I, afsnit A og B, og i bilag IV anfoerte varer, der opfylder de normer, der er fastsat efter artikel 2

- kan producentorganisationerne yde medlemmerne en godtgoerelse for de tilbagetagne maengder af de oevrige varer i artikel 1.

For hver af varerne i artikel 1 kan der efter stk. 5 fastsaettes en maksimal tilbagetagelsespris.

2. Producentorganisationerne maa kun disponere over de saaledes tilbagetagne varer paa en saadan maade, at det ikke forstyrrer den normale afsaetning af produktionen.

3. Til finansiering af disse tilbagetagelsesforanstaltninger opretter producentorganisationerne interventionsfonde, som finansieres ved kontingenter, der beregnes paa basis af de varemaengder, der bringes i handelen, eller ogsaa anvender de et fordelingssystem.

4. Producentorganisationerne meddeler de nationale myndigheder foelgende oplysninger, som disse videregiver til Kommissionen:

- en liste over de varer, som de vil anvende ordningen i stk. 1 for

- det tidsrum, hvor tilbagetagelsespriserne anvendes

- stoerrelsen af de paataenkte og anvendte tilbagetagelsespriser.

5. Gennemfoerelsesbestemmelser til denne artikel fastsaettes efter proceduren i artikel 38.

Artikel 18

Orienteringspris

1. Foer fangstsaesonens begyndelse fastsaettes en orienteringspris for hver af varerne bilag I, afsnit A og B, og for hver af varerne og varegrupperne i bilag II.

Disse priser gaelder i hele EF og fastsaettes for hver fangstsaeson eller for hver af de perioder, fangstsaesonen opdeles i.

2. Orienteringsprisen fastsaettes:

- paa grundlag af de gennemsnitlige noteringer, der for en betydelig del af EF-produktionen er konstateret paa de repraesentative engrosmarkeder eller i de repraesentative havne i de sidste tre fangstsaesoner forud for fastsaettelsen af denne orienteringspris

- under hensyn til den forventede udvikling i produktion og efterspoergsel.

Ved fastsaettelsen tages der endvidere hensyn til, at det er noedvendigt:

- at sikre stabile priser paa markedet og undgaa produktionsoverskud i EF

- at bidrage til at opretholde producenternes indkomst

- at tage forbrugernes interesse i betragtning.

3. Raadet fastsaetter paa forslag af Kommissionen med kvalificeret flertal den i stk. 1 naevnte orienteringspris.

Artikel 19

Meddelelse af noteringer

1. I hele det tidsrum, hvor orienteringsprisen anvendes, meddeler medlemsstaterne Kommissionen de noteringer, der for varerne i artikel 18, stk. 1, konstateres paa de repraesentative engrosmarkeder eller i de repraesentative havne.

2. Som repraesentative efter stk. 1 anses de markeder og havne i medlemsstaterne, hvor en betydelig del af EF-produktionen af en bestemt vare afsaettes.

3. Gennemfoerelsesbestemmelser til denne artikel og listen over de i stk. 2 omhandlede repraesentative markeder og havne fastsaettes efter proceduren i artikel 38.

Artikel 20

EF-tilbagetagelsespris

1. For hver af de varer i bilag I, afsnit A og B, fastsaettes en EF-tilbagetagelsespris under hensyn til disse varers friskhed, stoerrelse eller vaegt og behandlingsgrad, i det foelgende benaevnt "varekategori", ved at multiplicere et beloeb paa mindst 70% og hoejst 90% af orienteringsprisen med tilpasningskoefficienten for den paagaeldende varekategori. Disse koefficienter afspejler prisforskellen mellem den paagaeldende varekategori og den varekategori, der ligger til grund for fastsaettelsen af orienteringsprisen. EF-tilbagetagelsesprisen kan dog under ingen omstaendigheder overstige 90% af orienteringsprisen.

2. For at sikre producenterne i landingsomraader, der ligger meget fjernt fra EF's vigtigste forbrugscentre, adgang til markederne paa tilfredsstillende vilkaar, kan priserne i stk. 1 for disse omraader multipliceres med en justeringskoefficient.

3. Gennemfoerelsesbestemmelser til denne artikel, herunder fastsaettelse af, hvor stor en procentdel af orienteringsprisen der skal laegges til grund for beregningen af EF-tilbagetagelsesprisen, og fastlaeggelse af de landingsomraader, der er omhandlet i stk. 2, samt priserne, vedtages efter proceduren i artikel 38.

Kapitel 2 : Interventioner

Artikel 21

Finansiel udligning i forbindelse med tilbagetagelse

1. Medlemsstaterne yder en finansiel udligning til producentorganisationer, der efter artikel 17 gennemfoerer interventioner for varerne i bilag I, afsnit A og B, naar:

a) disse organisationers tilbagetagelsespris er EF-tilbagetagelsesprisen som fastsat i overensstemmelse med artikel 20, idet en tolerance paa 10% under eller over denne pris dog er tilladt, for at der bl.a. kan tages hensyn til saesonbestemte prisudsving paa markedet

b) de tilbagetagne varer opfylder handelsnormerne fastsat efter artikel 2, og at de er af tilstraekkelig god kvalitet, hvilket defineres efter proceduren i artikel 2, stk. 3

c) den i litra a) omhandlede tilbagetagelsespris gaelder i hele fangstsaesonen for hver enkelt af de paagaeldende varekategorier; producentorganisationer, der som led i foranstaltningerne i artikel 5, stk. 1, forbyder, at visse varekategorier bringes i omsaetning, er dog ikke forpligtet til at anvende EF-tilbagetagelsesprisen for disse varekategorier.

2. Den finansielle udligning ydes kun, hvis de tilbagetagne varer afsaettes til andre formaal end konsum eller paa en saadan maade, at det ikke forstyrrer den normale afsaetning af andre varer.

3. For de i stk. 1 omhandlede varer gaelder, at:

a) den finansielle udligning er lig med:

i. 87,5% af den tilbagetagelsespris, som producentorganisationen anvender for de tilbagetagne maengder, naar de hoejst udgoer 2% af de aarlige maengder, der udbydes til salg

ii. 80% af den tilbagetagelsespris, som producentorganisationen anvender for de tilbagetagne maengder, naar de udgoer over 2%, men hoejst 5% af de aarlige maengder, der udbydes til salg

iii. fra fangstsaesonen 2003, 50% af den tilbagetagelsespris, som producentorganisationen anvender for de tilbagetagne maengder, naar de udgoer over 5%, men hoejst 8% af de aarlige maengder, der udbydes til salg; for fangstsaesonen 2001 og 2002 udgoer den henholdsvis 70% og 60% af ovennaevnte tilbagetagelsespris.

b) der ydes ingen finansiel udligning for de tilbagetagne maengder, som overstiger 8% af de aarlige maengder, som en producentorganisation udbyder til salg.

4. Den finansielle udligning, som skal ydes til en producentorganisation, beregnes for den paagaeldende producentorganisation paa grundlag af dens medlemmernes samlede produktion, herunder ogsaa eventuelle maengder, som er taget tilbage fra markedet af en anden organisation i henhold til artikel 5.

5. Den finansielle udligning nedsaettes med den forudfastsatte vaerdi af en vare bestemt til andet formaal end konsum eller med nettoindtaegterne ved afsaetning af disse varer til konsum i overensstemmelse med stk. 2. Ovennaevnte vaerdi fastsaettes ved fangstsaesonens begyndelse. Den aendres imidlertid, hvis der konstateres betydelige og varige prisaendringer paa EF-markedet.

6. Hvis en producentorganisation tager varer som omhandlet i stk. 1 tilbage fra markedet, yder den sine medlemmer en godtgoerelse for de tilbagetagne maengder, der mindst er lig med den finansielle udligning beregnet efter stk. 3, litra a), og som mindst udgoer:

- 10%, i tilfaeldet i stk. 3, litra a), underlitra i,

- 12 %, i tilfaeldet i stk. 3, litra a), underlitra ii,

- 15 %, i tilfaeldene i stk. 3, litra a), underlitra iii, og stk. 3, litra b),

af den tilbagetagelsespris, som producentorganisationen anvender.

En producentorganisation kan dog, som led i et internt sanktionssystem, yde sine medlemmer en godtgoerelse, der er mindre end godtgoerelsen i foregaaende afsnit, hvis forskellen overfoeres til en reservefond, som udelukkende kan bruges til senere interventioner.

7. Gennemfoerelsesbestemmelser til denne artikel fastsaettes efter proceduren i artikel 38.

Artikel 22

EF-salgspris

For hver vare i bilag I, afsnit C, fastsaettes der en EF-salgspris paa samme betingelser som betingelserne i artikel 20 for fastsaettelse af tilbagetagelsesprisen.

Artikel 23

Prolongationsstoette

1. Der ydes prolongationsstoette for:

i. de varer i bilag I, afsnit A og B, der er taget tilbage fra markedet til den i artikel 20 naevnte tilbagetagelsespris

ii. de varer i bilag I, afsnit C, der er blevet udbudt til salg, men for hvilke de er fastslaaet, at der ikke er fundet nogen koeber til den efter artikel 22 fastsatte EF-salgspris.

En tolerancemargen paa 10% under eller over disse priser er dog tilladt for bl.a. at tage hensyn til saesonbestemte prisudsving paa markedet.

2. Der kan kun ydes prolongationsstoette for maengder, der:

a) er tilfoert af en producent, der er medlem

b) opfylder visse krav med hensyn til kvalitet, stoerrelse og behandlingsgrad

c) enten er forarbejdet med henblik paa stabilisering og derefter oplagret eller er konserveret paa betingelser og for en periode, der skal fastlaegges.

3. For hver af de paagaeldende varer kan der hoejst ydes stoette for en maengde svarende til 20% af den aarlige maengde af den paagaeldende vare, som er udbudt til salg, nedsat med den procentdel af ovennaevnte maengde, der er ydet finansiel udligning for efter artikel 21.

Stoettens stoerrelse kan ikke overstige de tekniske og finansielle omkostninger i forbindelse med uomgaengeligt noedvendige stabiliserings- og oplagringsforanstaltninger.

4. De former for forarbejdning, der er omhandlet i denne artikel, er:

a)

- frysning

- saltning

- toerring

- marinering

og om noedvendigt

- kogning

b) filetering eller opskaering og eventuelt hovedskaering, hvis dette sker som led i en af de former for forarbejdning, der er omhandlet i litra a).

5. Gennemfoerelsesbestemmelser til denne artikel fastsaettes efter proceduren i artikel 38.

Artikel 24

Producentorganisationers autonome tilbagetagelse og prolongation

1. For varerne i bilag IV yder medlemsstaterne en fast stoette til de producentorganisationer, der efter artikel 17 foretager interventioner, forudsat at:

a) de paagaeldende producentorganisationer inden fangstsaesonens begyndelse fastsaetter en tilbagetagelsespris, i det foelgende benaevnt *autonom tilbagetagelsespris*; producentorganisationerne anvender denne pris i hele fangstsaesonen, idet der dog tillades en tolerance paa 10% under eller over denne pris; prisen kan dog ikke overstige 80% af den vejede gennemsnitspris, der er konstateret for de paagaeldende varekategorier i de paagaeldende producentorganisationers aktivitetsomraade i de tre foregaaende fangstsaesoner

b) de tilbagetagne varer opfylder handelsnormer efter artikel 2 og er af en tilstraekkelig god kvalitet, der fastsaettes efter proceduren i artikel 2, stk. 3

c) den godtgoerelse, der ydes medlemmerne for varemaengder, der er taget tilbage fra markedet, er lig med den autonome tilbagetagelsespris, som producentorganisationerne anvender.

2. Den faste stoette ydes for de maengder, der er taget tilbage fra markedet, og som er blevet udbudt til salg efter artikel 5, stk. 1, og afsaettes paa en saadan maade, at det ikke forstyrrer den normale afsaetning af den paagaeldende produktion.

3. Den faste stoette er lig med et beloeb svarende til 75% af den i fangstsaesonen anvendte autonome tilbagetagelsespris, nedsat med den forudfastsatte vaerdi af den vare, der er afsat i overensstemmelse med stk. 2.

4. Den faste stoette ydes ogsaa for de maengder, der er taget tilbage fra markedet, og som forarbejdes med henblik paa stabilisering og oplagres eller konserveres paa betingelser og for en periode, der skal fastlaegges. Den faste stoette kan i dette tilfaelde ikke overstige beloebet for de tekniske og finansielle omkostninger i forbindelse med uomgaengeligt noedvendige stabiliserings- og oplagringsforanstaltninger.

5. De maengder, der kan ydes fast stoette for efter stk. 2, maa ikke overstige 5% af de aarlige maengder af de paagaeldende varer, der udbydes til salg efter artikel 5, stk. 1.

Den samlede maengde, der kan ydes fast stoette for efter stk. 2 og 4, maa ikke overstige 10% af de aarlige maengder i foregaaende afsnit.

6. De beroerte medlemsstater indfoerer en kontrolordning, der goer det muligt at sikre, at de varer, som der anmodes om fast stoette for, er stoetteberettigede.

I kontroloejemed foerer modtagerne af fast stoette et lagerregnskab, der opfylder kriterier, som naermere skal fastsaettes. Medlemsstaterne sender med visse mellemrum, der skal fastsaettes naermere, Kommissionen en oversigt med angivelse for hver enkelt vare og varekategori af de gennemsnitspriser, der er konstateret paa de repraesentative engrosmarkeder eller i de repraesentative havne.

7. Ud fra pristilnaermelsen for de arter, der er omhandlet i denne artikel, traeffer Raadet paa forslag af Kommissionen med kvalificeret flertal afgoerelse om, hvorvidt disse arter skal optages paa listen over varer i bilag I, afsnit A.

8. Gennemfoerelsesbestemmelser til denne artikel fastsaettes efter proceduren i artikel 38.

Artikel 25

Stoette til privat oplagring

1. For hver af varerne i bilag II fastsaettes der inden fangstsaesonens begyndelse en EF-salgspris paa mindst 70% og hoejst 90% af orienteringsprisen i artikel 18, stk. 1.

2. Der kan ydes stoette til privat oplagring til producentorganisationer, som i den loebende fangstsaeson:

a) anvender bestemmelserne i artikel 5, stk. 1 i forbindelse med produktion og afsaetning af de paagaeldende varer

b) anvender salgsprisen i stk. 1, idet en tolerance paa 10% under eller over denne pris dog er tilladt for bl.a. at tage hensyn til saesonbestemte prisudsving paa markedet.

3. Der ydes oplagringsstoette for de varer i bilag II, der er blevet udbudt til salg, men for hvilke de er fastslaaet, at der ikke er fundet nogen koeber til den efter stk. 1 fastsatte EF-salgspris.

4. Stoette til privat oplagring ydes kun for varer:

a) som er fisket, nedfrosset om bord og landet i EF af et medlem af en producentorganisation

b) som oplagres i en vis minimumsperiode og derefter igen udbydes paa EF-markedet

og hvis maengde ikke overstiger 15% af de aarlige maengder af de paagaeldende varer, der er udbudt til salg af producentorganisationen.

5. Stoetten til privat oplagring maa ikke overstige et beloeb svarende til de tekniske omkostninger og renteudgifterne i en periode paa maksimalt tre maaneder. Stoettebeloebet fastsaettes maanedsvis efter en gradvis faldende skala.

6. Gennemfoerelsesbestemmelser til denne artikel, herunder fastsaettelse af salgsprisen i stk. 1, fastsaettes efter proceduren i artikel 38.

Kapitel 3: Tun til forarbejdningsindustrien

Artikel 26

EF-producentpris

1. For hver af varerne i bilag III fastsaetter Raadet paa forslag af Kommissionen med kvalificeret flertal en EF-producentpris, inden fangstsaesonen begynder. Denne pris fastsaettes efter artikel 18, stk. 2, foerste og andet led.

Ved denne fastsaettelse er det ligeledes noedvendigt:

- at tage hensyn til EF-forarbejdningsindustriens forsyningssituation

- at bidrage til opretholdelse af producenternes indkomst

- at undgaa produktionsoverskud i EF.

Denne pris gaelder i hele EF og fastsaettes for hver fangstsaeson.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de maanedlige gennemsnitsnoteringer, der er konstateret paa de repraesentative engrosmarkeder eller i de repraesentative havne for varerne i stk. 1 med oprindelse i EF og med noeje fastlagte handelsegenskaber.

3. Som repraesentative efter stk. 2 anses de markeder og havne i medlemsstaterne, hvor en betydelig del af EF's tunproduktion afsaettes.

4. Gennemfoerelsesbestemmelser til denne artikel, herunder fastsaettelsen af de tilpasningskoefficienter, der skal gaelde for de forskellige arter af tunfisk, disses stoerrelse og behandlingsgrad, og listen over de repraesentative markeder og havne, der er omhandlet i stk. 3, fastsaettes efter proceduren i artikel 38.

Artikel 27

Godtgoerelse til producentorganisationerne

1. For varerne i bilag III kan der ydes en godtgoerelse til producentorganisationerne for de maengder af den paagaeldende vare, der er fisket af deres medlemmer, og som er afsat og leveret til forarbejdningsindustrien etableret paa EF's toldomraade med henblik paa industriel forarbejdning af varer henhoerende under KN-kode 1604. Godtgoerelsen ydes, naar det for et kalenderkvartal konstateres:

- at den gennemsnitlige salgspris konstateret paa EF-markedet

og

- importprisen i artikel 30, stk. 3

ligger under en udloesningstaerskel paa 85% af EF-producentprisen for den paagaeldende vare.

Foer hver fangstsaeson opstiller eller ajourfoerer medlemsstaterne en liste over de industrier, som dette stykke omfatter, og meddeler den til Kommissionen.

2. Godtgoerelsen maa under alle omstaendigheder hverken overstige:

- forskellen mellem udloesningstaersklen og den paagaeldende vares gennemsnitlige salgspris paa EF-markedet, eller

- et fast beloeb svarende til 12% af denne taerskel.

3. Den samlede maengde af hver af de varer, der kan ydes godtgoerelsen for, kan under ingen omstaendigheder overstige en maengde svarende til gennemsnittet af de maengder, der paa betingelserne i stk. 1 er solgt og leveret i samme kvartal i de tre sidste fangstsaesoner forud for den, som godtgoerelsen ydes for.

4. Godtgoerelsen til hver producentorganisation er lig med:

- det i stk. 2 fastsatte maksimumsbeloeb for de maengder af den paagaeldende vare, der er afsat efter stk. 1, og som ikke overstiger gennemsnittet af de maengder, der er solgt og leveret paa de samme betingelser af producentorganisationens medlemmer i samme kvartal i de tre sidste fangstsaesoner forud for den, som godtgoerelsen ydes for

- 50% af det i stk. 2 fastsatte maksimumsbeloeb for de maengder af den paagaeldende vare, der overstiger de i foerste led fastsatte maengder, som er lig med resten af de maengder, der fremkommer ved en fordeling mellem producentorganisationerne af de maengder, der er godtgoerelsesberettiget efter stk. 3 .

Fordelingen mellem de paagaeldende producentorganisationer foretages i forhold til producentorganisationernes respektive produktion i samme kvartal i de tre sidste fangstsaesoner forud for den, som godtgoerelsen ydes for.

5. Producentorganisationerne fordeler den ydede godtgoerelse til deres medlemmer i forhold til de maengder, der er produceret af medlemmerne og solgt og leveret paa betingelserne i stk. 1.

6. Gennemfoerelsesbestemmelser til denne artikel, herunder godtgoerelsens stoerrelse og betingelserne for ydelse af godtgoerelse, fastsaettes efter proceduren i artikel 38.

AFSNIT V

ORDNING FOR SAMHANDELEN MED TREDJELANDE

Kapitel 1: Toldordning

Artikel 28

1. For at sikre at EF-forarbejdningsindustriens forsyninger af raavarer svarer til markedsbehovene, suspenderes den faelles toldtarifs satser autonomt helt eller delvis for bestemte varer indtil videre, jf. bilag V til denne forordning.

2. Suspensionen i stk. 1 maa ikke bringe stabiliseringsforanstaltningerne i artikel 20, 21, 22, 23, 25 og 26 i fare, og derfor indroemmes der ved import af de paagaeldende varer kun suspension, hvis prisen efter artikel 29 overholdes.

Kapitel 2 : Referencepris

Artikel 29

1. Der kan hvert aar pr. varekategori fastsaettes referencepriser gaeldende for hele EF for de varer i artikel 1, som er omfattet af:

i. en toldnedsaettelses- eller toldsuspensionsordning, hvor der ifoelge betingelserne for WTO-konsolidering er en referencepris, der skal overholdes

ii. en af foranstaltningerne i artikel 28

eller

iii. en anden ordning eller foranstaltning end de i nr. i) og ii) omhandlede, hvor der ifoelge EF's internationale forpligtelser er en referencepris, der skal overholdes.

2. Hvis den anmeldte toldvaerdi for en bestemt vare, der er importeret fra et tredjeland som led i en af foranstaltningerne i stk. 1, ligger under referenceprisen, kan toldnedsaettelsen eller -suspensionen ophaeves for de paagaeldende maengder.

Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen, hvis de traeffer foranstaltningen i dette stykke.

3. Hvis der fastsaettes en referencepris:

a) er den for varerne i bilag I, afsnit A og B, lig med tilbagetagelsesprisen fastsat efter artikel 20, stk. 1

b) er den for varerne i bilag I, afsnit C, lig med EF-salgsprisen fastsat efter artikel 22

c) er den for varerne i bilag II lig med EF-salgsprisen fastsat efter artikel 25, stk. 1

d) beregnes den for andre varer paa grundlag af det vejede gennemsnit af den toldvaerdi, der er konstateret paa de mest repraesentative importmarkeder eller i de mest repraesentative importhavne i medlemsstaterne i de sidste tre aar foer referenceprisens fastsaettelse, idet det samtidig skal sikres, at prisforholdet svarer til markedssituationen.

4. For varerne i bilag I til V giver medlemsstaterne med jaevne mellemrum Kommissionen meddelelse om de priser og importmaengder, der er konstateret paa de repraesentative markeder eller i de repraesentative havne. Priserne er lig med de paagaeldende varers toldvaerdi.

5. Gennemfoerelsesbestemmelser til denne artikel, herunder referencepriserne, fastsaettes efter proceduren i artikel 38.

Kapitel 3 : Beskyttelsesforanstaltninger

Artikel 30

1. Hvis EF-markedet for én eller flere af de varer, der er omhandlet i artikel 1, paa grund af import eller eksport er udsat for eller truet af alvorlige forstyrrelser, der kan bringe maalene i traktatens artikel 39 i fare, kan der i samhandelen med tredjelande anvendes passende foranstaltninger, indtil den faktiske forstyrrelse eller faren derfor er ophoert.

2. Foranstaltningerne i stk. 1 gennemfoeres og anvendes efter procedurerne i artikel 16 i forordning (EF) nr. 3285/94 (19).

(19) Raadets forordning (EF) nr. 3285/94 af 22. december 1994 om den faelles importordning og om ophaevelse af forordning (EF) nr. 518/94 (EFT nr. L 349 af 31.12.1994, s. 53). Forordningen blev senest aendret ved forordning (EF) nr. règlement modifié en dernier lieu par le règlement (EF) nr. 2315/96 (EFT nr. L 314 af 4.12.1996, s. 1).

AFSNIT VI

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 31

Hvis der paa EF-markedet for én eller flere af de varer, der er omhandlet i artikel 1, konstateres prisstigninger eller forsyningsvanskeligheder, som kan bringe maalene i traktatens artikel 39 i fare, og hvis denne situation maa formodes at vare ved, kan der traeffes fornoedne foranstaltninger til afhjaelpning heraf efter proceduren i artikel 38.

Artikel 32

Traktatens artikel 92, 93 og 94 anvendes paa produktionen af og handelen med de varer, der er omhandlet i artikel 1, medmindre andet er fastsat i denne forordning i henhold til traktatens artikel 42 og 43.

Artikel 33

Medmindre andet er fastsat i andre EF-bestemmelser, traeffer medlemsstaterne de noedvendige foranstaltninger til at sikre, at alle fiskerfartoejer, der foerer en medlemsstats flag, under lige vilkaar har adgang til havne, anlaeg med henblik paa foerste afsaetning og alle tekniske installationer og alt udstyr i forbindelse dermed.

Artikel 34

1. Medlemsstaterne og Kommissionen udveksler de oplysninger, der er noedvendige for at anvende denne forordning; med henblik herpaa opretter de de fornoedne kommunikations- og dataudvekslingssystemer, som de varetager driften af og afholder udgifterne til.

Systemerne i foerste afsnit finansieres delvis over EF-budgettet.

2. Gennemfoerelsesbestemmelser til denne artikel, herunder fastsaettelse af, hvor stor en del af udgifterne der skal afholdes over EF-budgettet, vedtages efter proceduren i artikel 38.

Artikel 35

1. Udgifterne til udbetalinger under denne forordning betragtes som udbetalinger til interventionsforanstaltninger som omhandlet i artikel 2, stk. 2, i Raadets forordning (EF) nr. ..../.. af ... om finansiering af den faelles landbrugspolitik (20).

(20) EFT L ...

2. For varer hidroerende fra en fiskebestand eller fra en gruppe af fiskebestande finansieres de udgifter, der er omhandlet i stk. 1, kun inden for de maengder, som den paagaeldende medlemsstat maatte have faaet tildelt af de samlede tilladte fangster af den paagaeldende fiskebestand eller gruppe af fiskebestande.

3. Gennemfoerelsesbestemmelser til denne artikel fastsaettes efter proceduren i artikel 38.

Artikel 36

Medlemsstaterne traeffer alle fornoedne foranstaltninger til at sikre, at bestemmelserne i denne forordning overholdes, og til at forhindre, at der opstaar svig, og til i givet fald at straffe svig; med henblik herpaa:

- foretager de systematisk kontrol af stoettemodtagerne

- sikrer de sig, hvis der skal foretages stikproevekontrol, paa basis af en risikoanalyse, at kontrolhyppigheden og -bestemmelserne paa hele medlemsstatens omraade er tilpasset den foranstaltning, der kontrolleres, og at kontrolhyppigheden og -bestemmelserne er tilstraekkelige set i forhold til maengden varer, som stoettemodtagerne har afsat eller ligger inde med til afsaetning.

Artikel 37

Der nedsaettes en forvaltningskomité for fiskerivarer, i det foelgende benaevnt »komitéen«, der bestaar af repraesentanter for medlemsstaterne, og som har en repraesentant for Kommissionen som formand.

Artikel 38

Naar der henvises til proceduren i denne artikel, indbringer formanden enten paa eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstats repraesentant sagen for komitéen.

Kommissionens repraesentant forelaegger komitéen et udkast til de foranstaltninger, der skal traeffes. Komitéen afgiver udtalelse om disse foranstaltninger inden for en frist, som formanden kan fastsaette under hensyn til, hvor meget det paagaeldende spoergsmaal haster. Den udtaler sig med det flertal, der er fastsat i traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgoerelser, som Raadet skal traeffe paa forslag af Kommissionen. Under afstemningen i komitéen tillaegges de stemmer, der afgives af repraesentanterne for medlemsstaterne, den vaegt, som er fastlagt i naevnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

Kommissionen vedtager foranstaltninger, som straks finder anvendelse. Hvis de ikke er i overensstemmelse med komitéens udtalelse, underrettes Raadet dog straks af Kommissionen om disse foranstaltninger. Kommissionen kan saa udsaette gennemfoerelsen af de foranstaltninger, den har truffet afgoerelse om, i hoejst en maaned regnet fra datoen for denne underretning.

Raadet kan med kvalificeret flertal traeffe anden afgoerelse inden for det tidsrum, der er naevnt i foregaaende stykke.

Artikel 39

Komitéen kan undersoege ethvert andet spoergsmaal, som formanden paa eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstats repraesentant forelaegger den.

Artikel 40

Ved anvendelsen af denne forordning skal der i fornoedent omfang tages hensyn til maalene baade i traktatens artikel 39 og traktatens artikel 110.

Artikel 41

Kommissionen forelaegger senest den 31. december 2005 Raadet og Europa-Parlamentet en evalueringsrapport om resultaterne af gennemfoerelsen af denne forordning; rapporten ledsages eventuelt af forslag baseret paa en analyse af denne EF-interventions virkninger og dens effektivitet i forhold til de opstillede maal.

Artikel 42

1. Forordning (EOEF) nr. 3759/92, (EOEF) nr. 105/76 og (EOEF) nr. 1772/82 ophaeves fra den 1. januar 2001.

2. Henvisninger til forordning (EOEF) nr. 3759/92 betragtes som henvisninger til naervaerende forordning og laeses efter sammenligningstabellen i bilag VII.

Artikel 43

Denne forordning traeder i kraft paa tyvendedagen efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2001.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den ...

Paa Raadets vegne

Formand

BILAG I

>TABELPOSITION>

BILAG II

>TABELPOSITION>

BILAG III

Tunfisk (af slaegten Thunnus), bugstribet bonit (Euthynnus (Katsuwonus) pelamis) og andre arter af slaegten Euthynnus, fersk, koelet eller frosset, til industriel fremstilling af varer henhoerende under pos. 1604, og klassificeret i en af nedennaevnte koder i den kombinerede nomenklatur:

>TABELPOSITION>

BILAG IV

>TABELPOSITION>

BILAG V

SUSPENSION AF TOLDSATSERNE I DEN FAELLES TOLDTARIF I HENHOLD TIL

ARTIKEL 28

1. Toldsatsen for filet af alaskasej (Theragra chalcogramma), i industriblokke, frosset, bestemt til forarbejdning, henhoerende under KN-kode ex 0304 20 85, nedsaettes indtil videre til 3,5%.

2. Toldsatsen for koed fra alaskasej (Theragra chalcogramma), i industriblokke, frosset, bestemt til forarbejdning, henhoerende under KN-kode ex 0304 90 61, nedsaettes indtil videre til 3,5%.

3. Toldsatsen for fisk af arterne Gadus morhua, Gadus ogac, Gadus macrocephalus og Boreogadus saida, undtagen lever, rogn og maelke, fersk, koelet eller frosset, bestemt til forarbejdning, henhoerende under KN-kode:

ex 0302 50 10

ex 0302 50 90

ex 0302 69 35

ex 0303 60 11

ex 0303 60 19

ex 0303 60 90

ex 0303 79 41

nedsaettes indtil videre til 3%.

4. Toldsatsen for surimi bestemt til forarbejdning, henhoerende under KN-kode ex 0304 90 05, nedsaettes indtil videre til 3,5%.

5. Toldsatsen for filet af newzealandsk langhale (Macruronus novaezealandiae), frosset, bestemt til forarbejdning, henhoerende under KN-kode ex 0304 20 91, nedsaettes indtil videre til 3,5%.

6. Toldsatsen for koed fra newzealandsk langhale (Macruronus novaezealandiae), frosset, bestemt til forarbejdning, henhoerende under KN-kode ex 0304 90 97, nedsaettes indtil videre til 3,5%.

7. Toldsatsen for filet med betegnelsen "loins" af tun og bugstribet bonit, bestemt til forarbejdning, henhoerende under KN-kode ex 1604 14 16, nedsaettes indtil videre til 6%. Denne toldsats vil blive taget op til revision i lyset af udviklingen i den generelle toldpraeferenceordning og udarbejdelsen af den nye ordning, der skal gaelde fra 2002.

8. Toldsatsen for dybhavsrejer af arten Pandalus borealis, uafskallede, ferske, koelede eller frosne, bestemt til forarbejdning, henhoerende under KN-kode:

ex 0306 13 10

ex 0306 23 10

suspenderes indtil videre.

9. Toldsatsen for hele sild (Clupea harengus, Clupea pallasi) paa over 140 g eller fileter paa over 80 g, herunder sildelapper, undtagen lever, rogn og maelke, ferske, koelede eller frosne, bestemt til forarbejdning, henhoerende under KN-kode:

ex 0302 40 98

ex 0303 50 98

ex 0304 10 96

ex 0304 90 27

nedsaettes indtil videre til 5%.

For ovenstaaende varer kontrolleres det efter de relevante EF-bestemmelser, at varerne anvendes til forarbejdning. Der indroemmes delvis eller fuldstaendig suspension for varer, som skal forarbejdes paa den ene eller den anden maade, men dog ikke, hvis de kun skal at undergaa én eller flere af foelgende behandlinger:

- rensning, udtagning af indvolde, afskaering af hoved og hale

- opskaering, undtagen filetering eller opskaering af frosne blokke

- proeveudtagning, sortering

- maerkning

- emballering

- koeling

- frysning

- dybfrysning

- optoening, adskillelse.

Suspensionen gaelder ikke for varer, som skal undergaa anden form for behandling eller forarbejdning, der giver ret til suspension, hvis denne behandling eller forarbejdning finder sted i detailsalgsleddet eller paa restauranter. Suspensionen gaelder udelukkende for konsumfisk.

BILAG VI

A. Beregningsmetode for godtgoerelsen i artikel 11

(i EUR pr. tilsluttet fartoej)

>TABELPOSITION>

B. Beregningsmetode for godtgoerelsen i artikel 12

(i EUR pr. tilsluttet fartoej)

Antal tilsluttede fartoejer // AArligt beloeb

fra nr. 1 til nr. 50 // 1000

fra nr. 51 til nr. 100 // 500

fra nr. 101 til nr. 500 // 250

fra nr. 501 // 0

BILAG VII

Sammenligningstabel

Forordning (EOEF) nr. 3759/92 // Denne forordning

Artikel 1 // Artikel 1

Artikel 2 // Artikel 2

Artikel 3 // Artikel 3

Artikel 4 // Artikel 5

Artikel 4a // Artikel 6

Artikel 5 // Artikel 8

Artikel 5a // -

Artikel 6 // Artikel 9

Artikel 7 // -

Artikel 7a // Artikel 7

Artikel 7b // -

Artikel 8 // Artikel 17

Artikel 9 // Artikel 18

Artikel 10 // Artikel 19

Artikel 11 // Artikel 20

Artikel 12 // Artikel 21

Artikel 12a // -

Artikel 13 // Artikel 22

Artikel 14 // Artikel 23

Artikel 15 // Artikel 24

Artikel 16 // Artikel 25

Artikel 17 // Artikel 26

Artikel 18 // Artikel 27

Artikel 19 // -

Artikel 20 // -

Artikel 21 // -

Artikel 22 // Artikel 29

Artikel 23 // Artikel 29

Artikel 24 // Artikel 30

Artikel 25 // Artikel 35

Artikel 26 // Artikel 33

Artikel 27 // Artikel 32

Artikel 28 // Artikel 31

Artikel 29 // -

Artikel 30 // Artikel 34

Artikel 31 // Artikel 37

Artikel 32 // Artikel 38

Artikel 33 // Artikel 39

Artikel 34 // Artikel 40

Artikel 35 // Artikel 42

Artikel 36 // Artikel 43

Bilag I // Bilag I

Bilag II // Bilag II

Bilag III // Bilag III

Bilag IV // -

Bilag V // -

Bilag VI // Bilag IV

Bilag VII // Bilag V

>TABELPOSITION>

Bilag

1. BEREGNINGSMETODE FOR FORANSTALTNINGERNE I REFORMEN AF DEN FAELLES MARKEDSORDNING

Forslaget indeholder to typer foranstaltninger, som medfoerer udgifter:

- interventionsordninger, hvori der i visse tilfaelde foretages visse tekniske aendringer i forhold til den nuvaerende faelles markedsordning, hvilket vil betyde maerkbart mindre udgifter, hvis markedsforholdene ikke aendrer sig. De forventede udgifter til disse ordninger er anslaaet paa grundlag af de faktisk konstaterede udgifter i de foregaaende aar.

- nye, midlertidige foranstaltninger (5 aar), som skal tilskynde producentorganisationerne til at traeffe foranstaltninger til effektivisering af deres produktionsplanlaegning og til i stoerre omfang at tilpasse udbuddet til efterspoergslen via forebyggende metoder; disse foranstaltninger giver mulighed for bedre at paavirke organisationernes rolle i den oenskede retning og for at opnaa en varig reduktion i omfanget af interventioner og de dermed forbundne udgifter.

I slutningen af dokumentet findes en oversigtstabel over de forventede udgifter.

1) Interventionsordninger

a) EF-tilbagetagelse og -prolongation

Udgifterne falder fra 12 mio. EUR i 2000 til 7 mio. EUR fra 2003, under forudsaetning af et rimeligt gunstigt marked uden stoerre forstyrrelser.

Disse beloeb omfatter baade finansiel udligning for definitiv tilbagetagelse og prolongationsstoette, og begge disse former for stoette aendres i forhold til nu, idet forslaget indebaerer, at de stoetteberettigede maengder og den finansielle udligning nedsaettes, og at de prolongationsstoetteberettigede maengder forhoejes, hvilket forventes ikke blot at medfoere en nedgang af den samlede intervention, men ogsaa en bedre udnyttelse af de maengder, for hvilke man ikke kan undgaa intervention.

b) Autonom tilbagetagelse og prolongation

Ordningen er ikke aendret, og derfor viderefoeres beloebet paa 3,5 mio. EUR, som er beregnet ud fra de gennemsnitlige udgifter i de seneste tre aar, der foreligger tal for.

c) Stoette til privat oplagring

Der foretages en teknisk aendring af ordningen, saa producentorganisationerne hurtigere vil kunne benytte sig af denne mulighed, hvis markedssituationen goer det berettiget.

Udgifterne vil stige til 2 mio. EUR, da det forventes, at ordningen vil blive brugt i langt stoerre omfang end i dag.

d) Udligningsgodtgoerelse for tun

Der foreslaas en teknisk aendring af denne ordning, hvor udgifterne de seneste aar har svinget en del alt efter markedssituationen: udloesningstaersklen nedsaettes fra 91% til 85% af EF-producentprisen for at undgaa, at denne foranstaltning udloeses straks ved det mindste markedsudsving, uden at der egentlig er nogen grund til det. Denne aendring medfoerer lavere udgifterne til ordningen, idet de herefter gennemsnitligt bliver 2,5 mio. EUR pr. aar.

2) Nye foranstaltninger

Beregningsmetoden for disse foranstaltninger baseres paa et gradvis faldende standardbeloeb pr. fartoej, som er tilsluttet producentorganisationerne.

a) Godtgoerelse til producentorganisationerne

Denne foranstaltning er midlertidig og fases gradvis ud: producentorganisationerne kan kun benytte sig af den i 5 aar. Den har til formaal at hjaelpe de beroerte organisationer med at imoedegaa de yderligere omkostninger og aktiviteter, der foelger af deres forpligtelse til hvert aar at udarbejde og forvalte et operationelt program for fangstsaesonen. Saaledes kan man forudse og planlaegge medlemmernes produktion i forhold til markedsbehovet og fiskeressourcerne.

Disse aktiviteter er mere komplekse, hvor det drejer sig om et stort antal tilsluttede fartoejer og om mange forskellige arter. De producentorganisationer, som kun har forholdsvis faa tilsluttede fartoejer, boer dog ogsaa tildeles et beloeb, som er tilstraekkeligt stort til at opfylde formaalet med godtgoerelsen. Paa den anden side er det ikke hensigtsmaessigt, hvis organisationer med mange tilsluttede fartoejer faar en for stor godtgoerelse.

Godtgoerelsen beregnes derfor som foelger:

(i EUR pr. antal tilsluttet fartoej)

>TABELPOSITION>

Disse beloeb suppleres desuden med et fast beloeb paa 500 EUR for hver enkelt art, som indgaar i en fangstplan, dog hoejst 10 arter, hvilket for de i alt ca. 150 producentorganisationer svarer til:

500 x 10 x 150 = 0,75 mio. EUR (i alt, B)

Samlede aarlige omkostninger:

Antal fartoejer i gruppe 1: 5 520

Antal fartoejer i gruppe 2: 2 991

Antal fartoejer i gruppe 3: 5 813

>TABELPOSITION>

Med tiden bliver det kun nyoprettede organisationer, som faar tildelt stoette efter ordningen, og dermed medfoerer den kun ringe omkostninger.

b) Supplerende godtgoerelse for indgaaelse af kontrakter med industrien

Denne foranstaltning foreslaas at loebe i 5 aar, og den har til formaal at tilskynde producentorganisationerne til i stoerre omfang at bruge kontraktsalg, saa de bedre kan planlaegge medlemmernes produktion efter markedsbehovet. Foranstaltningen supplerer foranstaltningen under a). Den er frivillig og godtgoerelsen tildeles kun, hvis producentorganisationen planlaegger og gennemfoerer kontraktsalg af mindst 10% af sin produktion.

I saa fald kunne man i teorien naa op paa en maksimal aarlig omkostning (som ligesom godtgoerelsen under a) ogsaa falder gradvis efter antallet af tilsluttede fartoejer) paa:

>TABELPOSITION>

Det er dog hoejst usandsynligt, at alle producentorganisationer skulle opfylde de fastsatte betingelser. Derfor anslaas omkostningerne til de beloeb, der er angivet i oversigten »overslag over udgifter 2000 - 2006«.

2. BEREGNING AF OMKOSTNINGSEFFEKTIVITETEN

En af de vigtigste maalsaetninger med reformen af den faelles markedsordning er at sikre en bedre ligevaegt mellem udbud og efterspoergsel paa markedet og samtidig begraense omfanget af destruktion for at undgaa spild af langt fra ubegraensede ressourcer.

De nye midlertidige foranstaltninger sigter derfor mod at goere det lettere for producentorganisationerne at erhverve den knowhow og de vaerktoejer, der er noedvendige for at ivaerksaette forebyggende foranstaltninger til forvaltning af udbuddet for i videst muligt omfang at undgaa at anvende interventionsordningerne.

Interventionerne kan ganske vist ikke afskaffes fuldstaendigt, slet ikke for saesonbestemte arter, og derfor indgaar tilbagetagelsesordningerne ogsaa efter reformen af den faelles markedsordning, men prolongation prioriteres hoejere, og dermed sikrer man en bedre udnyttelse paa markedet for forarbejdede varer af ferske varer, som ikke umiddelbart har kunnet afsaettes.

Definitiv tilbagetagelse skal saaledes kun vaere en sidste udvej, og derfor er godtgoerelsen i dette tilfaelde nedsat.

For at opnaa ovennaevnte maalsaetning maa producentorganisationerne i en overgangsperiode stoettes i de forebyggende foranstaltninger, de ivaerksaetter ved reformens ikrafttraeden for at mindske omfanget af tilbagetagelse maerkbart, hvilket ikke blot medfoerer faerre udgifter til den faelles markedsordning i denne forbindelse, men isaer en bedre anvendelse og udnyttelse paa markedet af fiskeressourcerne, som er meget foelsomme.

Den faelles markedsordning for fiskerivarer - overslag over udgifter

2000 - 2006(1) (i mio. EUR - maksimumsbeloeb)

>TABELPOSITION>

(1) Beregnet under forudsaetning af, at reformen af den faelles markedsordning traeder i kraft den 1.1.2001. Der tages ikke hoejde for saerlig stoette til fjernomraader.

Forslag til

RAADETS FORORDNING (EF)

om den faelles markedsordning for fiskerivarer

og akvakulturprodukter

Evaluering af forslagets betydningfor smaa og mellemstore virksomheder

1. Forslaget indgaar i den faelles fiskeripolitik som en reform af den nuvaerende faelles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter.

2. Betydning for virksomhederne

Forslaget har direkte betydning baade for produktionsvirksomhederne og producentorganisationerne.

Det gaelder ogsaa virksomheder, der optraeder som erhvervsdrivende paa markedet for fiskerivarer, isaer forarbejdningsvirksomheder.

Naesten alle beroerte virksomheder er smaa og mellemstore virksomheder.

Forslaget ventes ikke at faa negative virkninger paa virksomhedernes beskaeftigelse, investeringer eller konkurrenceevne, eftersom formaalet med den foreslaaede reform er i hoejere grad at tilpasse ordningerne efter de markedsvilkaar, der gaelder for de paagaeldende varer, samt at tilskynde til og hjaelpe producentorganisationerne med at tilpasse udbuddet efter efterspoergselen og dermed paavirke reguleringen og prisniveauet i positiv retning.

Desuden forventes de foreslaaede toldforanstaltninger at forbedre forarbejdningsindustriens konkurrenceevne paa internationalt plan og at sikre forsyningen af raavarer til den.

Endelig har forslaget til formaal at forenkle og tydeliggoere ordningerne og dermed goere dem mere effektive, hvilket vil have en gavnlig indflydelse paa de beroerte virksomheder.