51999IE1127

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om Den Europæiske Unions handlingsplan for bekæmpelse af narkotikamisbrug (2000-2004)"

(2000/C 51/12)

Det Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 8. juli 1999 under henvisning til forretningsordenens artikel 23, stk. 3, at afgive en tillægsudtalelse om.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Beskæftigelse, Sociale og Arbejdsmarkedsmæssige Spørgsmål og Borgerrettigheder, som udpegede Jillian Hassett til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse enstemmigt den 12. november 1999.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 368. plenarforsamling af 8.-9. december 1999, mødet den 8. december 1999, følgende udtalelse med 112 stemmer for, 0 imod og 3 hverken for eller imod det ovennævnte emne.

1. Indledning

Den 25. januar 1995 vedtog ØSU en initiativudtalelse om "Forebyggelse af stofmisbrug"(1) (ordfører: Angela Guillaume), hvori man blandt andet kommenterede den gældende handlingsplan for bekæmpelse af narkotikamisbrug (1995-1999). Denne tillægsudtalelse bygger på det arbejde, der blev udført på daværende tidspunkt.

1.1. Kommissionens meddelelse om en europæisk handlingsplan for bekæmpelse af narkotikamisbrug (2000-2004) indeholder:

- et program til bekæmpelse af ulovlig narkotika ved hjælp af koordinerede foranstaltninger på alle niveauer

- en opfordring til at give forebyggelse højeste prioritet

- forslag med henblik på at øge udveksling af erfaring og bedste praksis

- forslag med henblik på at reducere udbuddet af ulovlig narkotika

- en opfordring til at integrere narkotikarelaterede aktiviteter under Schengen-aftalen og EU's handlingsplan for organiseret kriminalitet

- planer om på internationalt niveau at fremme indførelsen af klausuler om kontrol af ulovlig narkotika i aftaler om udvikling og handel.

1.2. Målene med EU's handlingsplan er følgende:

- sikre, at narkotikabekæmpelse fastholdes som en absolut prioritet for EU's interne og eksterne aktioner;

- fortsætte EU's integrerede og afbalancerede fremgangsmåde i forbindelse med narkotikabekæmpelsen, hvor begrænsningen af udbud og efterspørgsel ses som gensidigt forstærkende elementer;

- sikre indsamling af objektive, pålidelige og sammenlignelige data om narkotikaspørgsmålet i EU;

- fremme internationalt samarbejde;

- understrege, at de relevante ressourcer må stilles til rådighed med forebyggende politikker som første prioritet.

I meddelelsen nævnes også en række nye udfordringer, f.eks. stigning i forbruget af syntetisk narkotika, forbindelsen mellem narkotika og kriminalitet i byområder samt helbredsmæssige, sociale og strafferetlige problemer i forbindelse med narkotika. Der lægges vægt på det påtrængende behov for at udvikle det nødvendige metodologiske værktøj til systematisk vurdering af narkotikabekæmpelsesaktioner på EU-niveau.

1.3. Narkotikabekæmpelse står fortsat øverst på både EU's og de enkelte medlemsstaters dagsorden. Det er meget vanskeligt at få pålidelige data om udbredelsen af ulovlig narkotika, dødelighed i forbindelse med narkotika, ulykker, sygdomme/infektion, kriminalitet osv. og danne sig et fornuftigt billede af problemets størrelse. Ikke desto mindre fremgår det tydeligt af årsrapporten for 1998 fra Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug, at der ikke er grund til at hvile på laurbærrene.

1.4. EU's medlemsstater og Fællesskabet har siden midten af 1980'erne truffet omfattende foranstaltninger med henblik på at bekæmpe salg og misbrug af narkotika og fremme det internationale samarbejde. EU's aktiviteter til bekæmpelse af narkotika, som i princippet hører under medlemsstaternes kompetence, består i at fremme og koordinere de områder, hvor EU kan tilføre en merværdi. Reduktion af udbud og efterspørgsel samt fremme af internationalt samarbejde er fundamentet i EU's eksisterende strategi til bekæmpelse af narkotika.

1.5. Narkotikabekæmpelsen indgår som en vigtig komponent i målsætningen "et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed", der blev introduceret med Amsterdam-traktaten. Narkotikabekæmpelsen er et prioriteret område både inden for folkesundhed (EF-traktatens Afsnit XIII, art. 152), inden for politisamarbejde og retligt samarbejde (Afsnit VI, traktaten om Den Europæiske Union) og inden for internationalt samarbejde (Afsnit V, traktaten om Den Europæiske Union).

1.6. Det er kun muligt at udforme effektive EU-politikker og -strategier på grundlag af de ovenfor nævnte "objektive, pålidelige og sammenlignelige data" om narkotikasituationen. To organer er blevet oprettet med det formål at tilvejebringe sådanne data, Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (Narkotikacentret) og Europols narkotikaenhed. Narkotikacentret indsamler og videregiver ikke-fortrolige data om narkotikamisbrug til støtte for udarbejdelsen af en politik på området. Europols narkotikaenhed udveksler og analyserer data om organiseret narkotikasalg og deraf følgende kriminelle aktiviteter til brug for politiet. Kommissionen understreger ligeledes behovet for mekanismer til systematisk evaluering, vurdering og opfølgning. Disse to organer øger vores viden om narkotikaproblemets omfang og størrelse i EU.

1.7. Den internationale dimension af narkotikabekæmpelsen kræver et mere intensivt samarbejde på grund af problemets alvor og den trussel, det udgør for både industrialiserede lande og udviklingslande.

1.8. Forud for udvidelsen er det vigtigt at undersøge situationen i ansøgerlandene. Ifølge Narkotikacentrets årlige rapport fra 1998 står de fleste af de central- og østeuropæiske lande over for stigende problemer i forbindelse med salg og transit af ulovlig narkotika og en stigning i det lokale narkotikaforbrug(2). Det vil fortsat være nødvendigt at give EU-støtte til narkotikabekæmpelse gennem f.eks. Phare-programmet, der dækker flere lande, hvis man vil vende den skræmmende udvikling.

2. ØSU's udtalelse fra 1995 om "Forebyggelse af stofmisbrug"(3)

2.1. I sin initiativudtalelse fra 1995 gav ØSU udtryk for, at det trods de europæiske regeringers bestræbelser, herunder politikker til bekæmpelse af ulovlig produktion, salg og udbud af alle former for narkotika og trods indsættelse af omfattende ressourcer ikke var lykkes at nå de ønskede resultater. Det stod klart, at retsforfølgelse og aktiviteter til begrænsning af udbuddet ikke kunne løse narkotikaproblemet alene.

2.2. ØSU gik ind for koordinerede foranstaltninger til forfølgelse af personer, der er involveret i produktion, omsætning og udbud af ulovlig narkotika, men mente samtidig, at man burde lægge lige så megen vægt på foranstaltninger, der begrænser efterspørgslen. De skulle omfatte:

- tilstrækkelige ressourcer til behandling, reintegrering og uddannelsesprogrammer rettet specielt mod folk med tilbøjelighed til misbrug af ulovlig narkotika;

- uddannelses- og forebyggelsesprogrammer for grupper, som er særligt udsatte for risikoen for ulovlig brug af narkotika.

2.3. ØSU mente endvidere, at problemets omfang kræver en forebyggelsesstrategi for hele Europa, men at der samtidig var behov for en holdningsændring. Ingen medlemsstat bør udsættes for at blive betragtet som "narkotika-ly", fordi den anvender nye metoder. Ingen regioner, byer, lokalsamfund eller skoler bør være nødt til at bekymre sig om deres rygte, fordi de ønsker at fremme en aktiv forebyggelsespolitik. En samordnet, forebyggende fremgangsmåde vil bringe problemet frem i lyset og hjælpe borgerne i de enkelte samfund til at erkende deres individuelle og kollektive ansvar.

2.4. ØSU mente, at EU havde brug for en klar og koordineret politik.

2.5. På lokalt og regionalt plan måtte der oprettes integrerede net bestående af samordningsgrupper, som involverede:

- lokale og kommunale myndigheder;

- personale, der er specielt uddannet i forebyggelse af narkotikamisbrug;

- læger og paramedicinsk personale;

- politibetjente;

- lærere og skoleinspektører;

- arbejdsgivere, arbejdsformidlinger;

- forældre;

- familiesammenslutninger, lokale støttegrupper og frivillige organisationer;

- den lokale presse, fjernsynet og radioen;

- fuldtidskoordinatorer;

- koordinering mellem sundhedsvæsenet, lokale instanser, arbejdsformidlinger og arbejdsmarkedets parter.

2.6. På nationalt plan opfordrede ØSU til oprettelsen af samordningscentre, der kunne være ansvarlige for ledelsen af de lokale og regionale samordningsgrupper, yde særlig støtte, hvor der var behov for det, sikre udveksling af informationer og strukturere kampen mod narkotikamisbruget.

2.7. På europæisk niveau foreslog ØSU følgende aktioner:

>TABELPOSITION>

ØSU har med tilfredshed bemærket, at der i vid udstrækning er truffet foranstaltninger, der svarer til ØSU's forslag fra 1995.

3. Generelle bemærkninger

3.1. ØSU bifalder Kommissionens forslag om en ny handlingsplan for bekæmpelse af narkotikamisbrug (2000-2004) og vil gerne fremhæve de specifikke målsætninger inden for handlingsplanens fem områder:

1. Information

2. Foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen

3. Konsolidering af gældende EU-ret

4. Aktioner på internationalt niveau

5. Koordinering, integrering og forenkling.

3.2. På linje med den politiske erklæring, der blev vedtaget på De Forenede Nationers særlige samling om narkotika i 1998 (UNGASS), støtter ØSU de grundlæggende principper om delt ansvar, indarbejdelse af narkotikakontrollen i den almene udviklingspolitik, afbalanceret reduktion af udbud og efterspørgsel, overholdelse af menneskerettighederne og støtte til multilaterale bestræbelser.

3.3. I forbindelse med bestræbelserne på at reducere efterspørgselen er ØSU enig i, at foranstaltninger vedrørende sundhed og uddannelse samt tiltag til begrænsning af social udstødelse skal have første prioritet for at sikre opfyldelsen af de to hovedmålsætninger:

- en betydelig nedbringelse over en periode på 5 år af brugen af ulovlig narkotika blandt unge under 18 år,

- en betydelig nedbringelse over en periode på 5 år af antallet af narkotikarelaterede dødsfald.

Disse målsætninger opfyldes sædvanligvis gennem programmer, der retter sig mod hele befolkningen ved hjælp af almene aktiviteter, der fokuserer på befolkningens daglige behov. Sundhed kan opnås ved at vurdere behovene i de enkelte samfundsgrupper; uddannelse gennem skolernes læseplaner, ungdomsarbejde og lokale netværksgrupper; forskning bør indgå i undersøgelser baseret på større befolkningsgrupper, og uddannelsesaktiviteter kan være en del af den videre uddannelse af arbejdsstyrken.

3.3.1. Hvad angår uddannelse og bevidstgørelse er ØSU enig med Kommissionen i, at effektiv anvendelse af de nye medier, specielt Internettet, i forbindelse med gennemførelse og evaluering af uddannelsesprogrammer til forebyggelse af stofmisbrug kan være et nyttigt middel.

3.4. Kommissionen lægger vægt på den offentlige og den halvoffentlige sektor. ØSU har imidlertid gjort den erfaring, at det er vigtigt at inddrage de bredere sociale partnerskabsmodeller, som findes i mange medlemsstater. I udtalelsen fremhæves både folkesundhed og uddannelsesordninger, som primært hører under de lokale og regionale myndigheder, men der henvises kun til betydningen af uddannelse af grupper af ligestillede, NGO'er (ikke-statslige organisationer) og det brede samfund. Der nævnes ikke meget om de partnerskaber, der allerede findes, f.eks. partnerskaber til bekæmpelse af kriminalitet og optøjer, partnerskaber for økonomisk regenerering, bedre sundhed, samt samarbejde mellem erhvervslivet og lokale myndigheder.

3.5. Princippet om delt ansvar kræver en integreret og afbalanceret fremgangsmåde. Med henblik herpå er det nødvendigt, at man benytter de eksisterende ressourcer inden for de sociale partnerskaber. ØSU vil gerne understrege behovet for at etablere partnerskaber gennem et aftalememorandum inspireret af eksempler som forebyggelse på arbejdspladsen og samarbejde mellem f.eks. fragtmænd og toldmyndigheder.

3.6. Det er meget vigtigt, at erfaringerne fra programmet til bekæmpelse af narkotikamisbrug 1996-2000 indgår i den foreslåede handlingsplan, når den gennemføres. Resultaterne skal være tilgængelige, udvikles og gøres sammenlignelige, hvor det er nyttigt. Ofte fremhæves succeser, men det er mindst lige så vigtigt at vurdere fiaskoerne. Når nye aktioner sættes i gang, må de baseres på erfaringer. Derfor er det vigtigt at få tværfaglige og flerdimensionelle svar på lokalt, nationalt og globalt niveau.

3.7. Som regel finder den første kontakt med narkotika sted, når en bekendt tilbyder stofferne. For at forebygge må man fremme dannelse af grupper af ligestillede, hvis betydning er almindelig kendt. De unge bør selv fra begyndelsen involveres i udarbejdelse af forebyggende programmer.

3.8. Forbindelserne mellem narkotika, alkohol og tobak er komplekse. I visse tilfælde er det tydeligt, at brugen af det ene af disse stoffer fører til brugen af et af de andre. I andre tilfælde er sammenhængen ikke så enkel. Dertil kommer, at forskellen på disse stoffers lovlighed skaber et yderligere dilemma. Forebyggende tobaks- og alkoholkampagner kan også virke forebyggende mod brug af ulovlig narkotika. Det er også helt nødvendigt at understrege farerne ved at kombinere forskellige stoffer som f.eks. narkotika og alkohol. I forbindelse med denne strategi skal man dog tage højde for, at det er de enkelte personer, der er forbundet med hinanden via grupperne af ligestillede, og ikke stofferne som sådanne. Brugen af stoffer er snarere baseret på graden af tilgængelighed. ØSU påpeger samtidig, at sundhedsrisici ikke kun er forbundet med de ulovlige stoffer, og at mange af de nye syntetiske stoffer endnu ikke kontrolleres i medlemsstaterne.

3.9. Skal strategien for reduktion af udbud være effektiv, må man sikre, at UNGASS' handlingsplan bliver gennemført i overensstemmelse med EU's beslutning. Dette øger betydningen af, at EU's internationale samarbejde om bekæmpelse af narkotika integreres i de mere vidtrækkende målsætninger for EU's politik over for tredjelande. ØSU vil gerne gøre opmærksom på, at traktaten gennem den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) giver mulighed for skrappere, overordnede eksterne foranstaltninger til bekæmpelse af narkotika.

3.10. Det er nu almindeligt anerkendt, at problemet med misbrug og afhængighed af ulovlig narkotika er fælles for alle medlemsstater. Ud over at håndhæve loven og harmonisere strafferammerne må der også skabes en dynamisk ramme for EU's forebyggelsespolitik, der understøttes af de konkrete foranstaltninger, som Rådet har planlagt. Den nye traktat indeholder bestemmelser, der muliggør en koordineret og bred indsats, som er en forudsætning for, at udbud og efterspørgsel kan nedbringes. Da salg af narkotika ifølge FN udgør 8 % af verdenshandelen, understreger ØSU, at der er behov for en samordnet EU-politik til bekæmpelse af fremstilling og salg af narkotika. Der må skabes en bedre koordinering mellem indre og retlige anliggender og politikken over for tredjelande. Den europæiske og nationale politik er vigtig, for at lokalsamfundet kan sikre en langsigtet løsning, når det står over en udfordring. Uden en national politik vil lokalsamfundene ofte reagere irrationelt og subjektivt.

3.11. ØSU hilser fællesskabsaktionen vedrørende syntetisk narkotika velkommen. Formålet med denne fælles aktion(4) er at etablere en mekanisme for hurtig udveksling af oplysninger om nye former for syntetisk narkotika og vurdering af de hermed forbundne risici med henblik på at muliggøre, at de kontrolforanstaltninger, der i medlemsstaterne finder anvendelse på psykotrope stoffer, ligeledes finder anvendelse på nye former for syntetisk narkotika.

3.12. ØSU mener, at EU må have en mere entydig og koordineret politik for betingelserne for ansøgerlandenes optagelse i EU. ØSU's holdning er, at der med disse lande skal indgås protokoller om deres forpligtelser til at reducere udbuddet af narkotika, der går igennem deres territorium, iværksætte programmer til reduktion af efterspørgsel efter ulovlig narkotika og sikre deltagelse i internationale aktioner. Heri bør også indgå aftaler om kontrol med de såkaldte prækursorer (som spiller en vigtig rolle i forbindelse med fremstilling af eksempelvis amfetamin). ØSU anbefaler, at gennemførelsen af gældende EU-lovgivning inden for frihed, sikkerhed og retfærdighed gives første prioritet, blandt andet lovgivningen om narkotikabekæmpelse.

3.12.1. Samtidig bør ansøgerlandene tilskyndes til at gøre brug af muligheden for at blive inddraget i forsøgsprojekter navnlig under programmerne Oisin og Falcone.

3.13. Der har i de seneste år været en stigning i doping inden for sport. Doping i forbindelse med sportsudøvelse betyder ikke altid, at der anvendes ulovlige stoffer, men at lovlige stoffer misbruges. Der er behov for hurtigst muligt at skabe et klart juridisk grundlag og tættere internationalt samarbejde. ØSU bifalder derfor Kommissionens beslutning om at indlede diskussioner med Den internationale olympiske Komité (IOC) på baggrund af dennes opfordring til at deltage i oprettelse og drift af et internationalt anti-doping kontor. Der er et stigende behov for at genoprette tilliden inden for sportsverdenen og offentligheden.

3.14. Kommissionen gør opmærksom på EU's beskæftigelsesinitiativer og programmer for almen uddannelse og erhvervsuddannelse. Det skal bemærkes, at selvom disse programmer ikke oprindeligt blev iværksat for at bekæmpe narkotika, har de medført nogle succesfulde projekter. Derfor må der i disse programmer indarbejdes retningslinjer og politikker for, hvordan de kan benyttes i bekæmpelsen af narkotikamisbrug og relaterede problemer. ØSU mener, at der skal bevilliges flere ressourcer til fremme af den koordinering, der er afgørende for, at efterspørgslen efter narkotika mindskes.

3.15. Der er udfoldet store bestræbelser for at bekæmpe narkotika i EU. Men tilsyneladende sættes mange initiativer i gang som enkeltstående og spontane projekter uden at indgå i en sammenhængende og systematisk politisk strategi. ØSU beklager mangelen på engagerede ungdomsarbejdere, specielt på gadeplan. Indsatsen over for de unge bør styrkes via europæisk koordination.

3.16. Det er vigtigt at få et mere præcist billede af narkotikaproblemet. Kommissionens meddelelse siger ikke meget om problemets størrelse og art. En betydelig svaghed ved Kommissionens meddelelse er, at narkotika kun betragtes som et problem i byområder. Der er meget, der tyder på, at problemet er lige så alvorligt i landområder, hvor man ikke har de rette midler at sætte ind med.

4. Konklusion/anbefalinger

4.1. Kommissionens meddelelse om Den Europæiske Unions handlingsplan for bekæmpelse af narkotikamisbrug (2000-2004) er et vigtigt skridt i retning mod en overordnet fremgangsmåde. ØSU beklager dog, at det ikke angives, hvorledes planens gennemførelse skal finansieres. Tilstrækkelige økonomiske midler er en forudsætning for, at planen bliver en succes. Kommissionen må tage hensyn til, hvilke ressourcer der er til rådighed for gennemførelsen af handlingsplanen, og sikre afbalanceret vægtlæggen på reduktion af efterspørgselen og reduktion af udbuddet, under skyldig hensyntagen til medlemsstaternes eget ansvar.

4.2. ØSU vil gerne understege vigtigheden af, at afsnit VI i Amsterdam-traktaten gennemføres fuldt ud. I dette afsnit anføres det, at narkotika på mange måder udgør en trussel mod borgernes sikkerhed, og at narkotika ofte, men ikke altid, er forbundet med organiseret kriminalitet. Det er baseret på fælles ansvar mellem forbruger-, transit- og producentlande. Det er klart, at inden for denne overordnede ramme vil det være et vigtigt element at mobilisere alle retlige og politimæssige ressourcer i kampen mod narkotikahandlere og kriminelle organisationer. Det er afgørende, at der skrides kraftigere ind. Det kan ikke accepteres, at visse kvarterer i de større byer i Europa falder i hænderne på narkohandlere, som helt åbenlyst sælger narkotika til stofmisbrugere, uden at politiet griber ind og standser dem. Behovet for at fastsætte et minimum af bindende regler for bestanddelene i kriminelle handlinger og straf forudsætter en bedre koordinering, og navnlig må indsatsen øges i forbindelse med harmonisering af lovgivningen og af det retlige, toldmæssige og politimæssige samarbejde. Der er brug for en samordnet forebyggende indsats fra politiets, uddannelsesvæsenets og revalideringsmyndighedernes side.

4.3. ØSU har taget konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Tammerfors til efterretning. Navnlig anbefalingerne om et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Det samme gælder ændringer til Rådets direktiv 91/308/EØF af 10. juni 1991 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge, som ØSU i øjeblikket udarbejder en udtalelse om. Ud over denne udtalelse om EU's handlingsplan til bekæmpelse af narkotikamisbrug vil ØSU efterfølgende udarbejde udtalelser om de spørgsmål, der blev behandlet på Det Europæiske Råd i Tammerfors.

4.4. ØSU opfordrer Kommissionen til at give en mere uddybende analyse af situationen. Der findes omfattende data og forskningsresultater om brugen af narkotika i medlemslandene, men narkotikaens virkninger må også analyseres og kortlægges. Evaluering sker ofte på et analytisk grundlag alene. ØSU ser gerne, at der foretages en undersøgelse af de sociale og økonomiske faktorer, der påvirker brugen af narkotika. Det fremgår ikke altid, hvordan den reelle situation er. Bedre analyser og en vurdering af god og dårlig praksis vil hjælpe EU og medlemsstaterne til at lægge en effektiv strategi.

4.5. ØSU er bekendt med den stigende anvendelse af Internettet både hvad angår udbud og efterspørgsel efter narkotika. Af samme grund opfordrer ØSU Kommissionen til at gennemføre handlingsplanen til fremme af en mere sikker anvendelse af Internettet(5), som ØSU vedtog en udtalelse om i april 1998(6).

4.6. Kommissionen henviser til den positive indflydelse, som dele af ungdomsrammeprogrammerne og beskæftigelsesinitiativerne har haft på narkotikabekæmpelsen. ØSU frygter, at disse programmer vil blive betragtet som en uformel gren af Kommissionens handlingsplan. Som mange andre EU-programmer retter de sig mod unge mennesker, men derfor vil de ikke nødvendigvis nå målgruppen for denne handlingsplan. ØSU beder Kommissionen øge ressourcerne til forebyggelse og reduktion af efterspørgslen.

4.7. Når man fokuserer på narkotikaproblemet, overser man ofte større problemer som udelukkelse og isolation. I denne handlingsplan er behovet for at forstå disse fænomener større end nogensinde. Mange unge føler sig udelukkede og isolerede; brugen af narkotika er ofte et symptom på udstødelse. ØSU mener, at Kommissionen må finde frem til, hvorledes man kan opnå kontakt med disse unge. Unge mennesker kommer måske ikke i kontakt med det offentlige sundhedsvæsen, før deres situation er kritisk. Men der er en chance for, at de kommer i kontakt med det lokale beskæftigelsesprogram eller lokale kontaktgrupper. Der er stærkt brug for bedre samarbejde mellem de forskellige tjenester, der beskæftiger sig med børn og unge på alle niveauer, herunder det europæiske.

Bruxelles, den 8. december 1999.

Beatrice RANGONI MACHIAVELLI

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) EFT C 102 af 24.4.1995.

(2) 1998, Årlig rapport om narkotikaproblemet i Den Europæiske Union - Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug.

(3) EFT C 102 af 24.4.1995.

(4) Fælles aktion af 16. juni 1997 vedtaget af Rådet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union vedrørende udveksling af oplysninger, risikovurdering og kontrol med nye former for syntetisk narkotika (97/396/RIA), EFT L 167 af 25.6.1997.

(5) Beslutning nr. 276/1999/EF, EFT L 33 af 6.2.1999.

(6) EFT C 214 af 10.7.1998.