51999DC0451

EUROPA-KOMMISSIONENS ARBEJDSDOKUMENT Retningslinjer for deltagelse i FN's 10. Konference om handel og udvikling

EUROPA-KOMMISSIONENS ARBEJDSDOKUMENT Retningslinjer for deltagelse i FN's 10. Konference om handel og udvikling

1. Dette arbejdsdokument er udfaerdiget med henblik paa forberedelsen af EU's holdning paa FN's 10. konference om handel og udvikling (UNCTAD X), der afholdes i Bangkok i Thailand fra den 12. til den 19. februar 2000, samt ved arbejdet i den forberedende komité til UNCTAD X, der traeder sammen i Genève i december 1999.2.

2. I henhold artikel 133, 177, 178, 179, 180 og 181 i EF-traktaten, fremsender Kommissionen dette arbejdsdokument til Raadet til droeftelse og med henblik paa udarbejdelse af raadskonklusioner, saaledes at den kan anvendes som rettesnor for Faellesskabet og dets medlemsstater paa UNCTAD X. I overensstemmelse med Kommissionens etablerede praksis vil Kommissionen og medlemsstaterne yderligere koordinere deres positioner paa moeder paa selve konferencen.

I. Indledning

3. Der vil paa UNCTAD X blive fokuseret paa spoergsmaalet om globalisering som instrument til udvikling i alle verdens lande og for alle verdens folk. Globaliseringen giver nye muligheder for at integrere udviklingslandene i verdensoekonomien, bl.a., men ikke kun, paa det handelsmaessige omraade, som UNCTAD blev grundlagt til beskaeftige sig med. Gennem denne fokusering paa globaliseringsspoergsmaalet vil UNCTAD kunne bevare sin fremtraedende rolle i den internationale debat om de handelsmaessige spoergsmaal, der er mest relevante i forbindelse baeredygtig udvikling.

4. Konferencen boer have udgangspunkt i en klar og faelles forstaaelse for sammenhaengen mellem baeredygtig udvikling og globalisering, hvor liberalisering inden for handel og investeringer er et grundlaeggende instrument. Hvis udviklingslandene skal drage nytte af og kunne tage udfordringerne ved globaliseringen op, maa baade de selv, donorlandene og det internationale samfund omvurdere udviklingsstrategierne og -politikken.

5. Paa dette omraade vil EU gennem droeftelserne paa UNCTAD X og i forbindelse med UNCTAD's arbejde de naeste 4 aar soege at sikre dels en effektivisering baade af udviklingsstrategierne og de indenrigspolitiske tiltag i udviklingslandene dels en styrkelse af det internationale miljoe, som udviklingen skal finde sted indenfor.

De strategier, som EU stoetter paa nationalt, regionalt og internationalt niveau skal vaere i overensstemmelse med EU's politik for udviklingssamarbejde. De skal derfor goere det muligt gradvist og gnidningsloest at integrere udviklingslandene i verdensoekonomien og maalet skal vaere en oekonomisk, social og miljoemaessig sund udvikling, der indebaerer integreret fattigdomsbekaempelse.

Udviklingsstrategier og -politikker boer ogsaa beskaeftige sig med globaliseringens konsekvenser for overholdelse af alle aspekter af menneskerettighederne i overensstemmelse med resolution nr. 1999/59 fra FN's menneskerettighedskommission.

Desuden boer disse strategier og politikker udarbejdes paa en maade, der med henblik paa en stoerre grad af kohaerens mellem de strukturelle, makrooekonomiske, handelsmaessige, finansielle og udviklingsmaessige aspekter i den oekonomiske politik for at sikre oeget effektivitet og for at hjaelpe med at sikre aabne og stabile rammer for den oekonomiske politik, der kan fremme udviklingslandenes integration i verdenshandlen, styrke deres oekonomiske og sociale udvikling samt bidrage til fattigdomsbekaempelsen.

6. UNCTAD X afholdes kort efter ministerkonferencen i Seattle, som forventes at blive startskuddet til en ny runde handelsforhandlinger i WTO-regi. Kommissionen har til Raadet og Europa-Parlamentet fremsendt en meddelelse om EU's standpunkter i forbindelse med WTO's aartusindskifteforhandlingsrunde (KOM (1999) 331), som indeholder et detaljeret program for den nye forhandlingsrunde. UNCTAD X falder endvidere sammen med afviklingen af Lomé-aftalerne, samtidig med at der paa regionalt niveau paagaar handelsaftaleforhandlinger med landene ved Middelhavet, Mercosur, Chile og Mexico. Saadanne parallelle forhandlinger giver mulighed for mere omfattende resultater paa grund af den overordnede tilgang til problemstillingerne, hvilket imidlertid kraever en hoej grad af kohaerens og overensstemmelse mellem alle initiativer, der indgaar i forhandlingerne baade paa regionalt og multilateralt niveau.

7. En saadan overensstemmelse forudsaetter en solid analytisk basis. Afsnit II indeholder en kort analyse af forholdet mellem globalisering og udvikling som en maade til at styrke den globale udviklingsstrategi paa.

Kohaerens er en absolut noedvendighed, hvis man oensker, at EU's indsats paa de ovennaevnte forhandlingsomraader skal have vaerdi for de oevrige forhandlinger. Afsnit III indeholder forslag til UNCTAD's fremtidige arbejdsprogram, som der skal tages beslutning om paa konferencen, og som netop har til formaal at oege kohaerensen

Endelig indeholder bilaget tekster om den politiske indfaldsvinkel, der gennemgaas i afsnit II. Disse tekster kan eventuelt anvendes i forbindelse med forhandlinger om udfaerdigelse af en erklaering fra konferencen.

II. Globalisering og udvikling

8. Siden 1951 er produktionen paa verdensplan mere end firdoblet, medens verdenshandlen er 17-doblet. Den del af verdens BNP, der er genstand for handel paa de internationale markeder, er steget fra 7% i 1950 til 17% i 1996, endda 20%, hvis tjenesteydelser medregnes. De direkte udenlandske investeringer er steget fra 60 mia. USD i perioden 1982-85 til 440 mia. USD i 1998. Intern handel inden for virksomhedsgrupper anslaas til at udgoere 55% af verdenshandlen. De daglige valutatransaktioner naaede op paa 1 500 mia. USD i 1998.

9. I samme tidsrum er verdens befolkning steget fra 3,4 til 5,8 mia. Stoerstedelen af denne stigning har fundet sted i udviklingslandene, hvis befolkning er steget fra 2,7 til 4,8 mia. Verdens reelle BNP er tredoblet i perioden 1965-1996. Alligevel er udviklingslandenes per capita BNP i forhold til industrilandenes forblevet mere eller mindre stabil paa 1 til 20 maalt i USD og 1 til 7 maalt i koebekraft.

10. Udviklingslandenes per capita-vaekst i BNP har vist betydelige udsving fra region til region. Medens Sydoestasien og Kina har haft en aarlig per capita tilvaekst i BNP paa over 5% i perioden 1965-1996, har Middelhavsomraadet og Afrika syd for Sahara vaeret ude for en nedgang i levestandarden. Den del af befolkningen i udviklingslandene, der betegnes som fattige (under 1 USD om dagen) faldt i 1993 til 29,4%, men det absolutte antal fattige steg fra 1,2 mia. i 1987 til 1,3 mia. i 1993, og tallet er i dag muligvis 1,5 mia. [1].

[1] Situationen er paa det seneste yderligere forvaerret paa grund af den finansielle krise i OEstasien. Verdensbanken anslaar, at antallet af fattige kan risikere at fordobles i Indonesien og stige mellem 35 og 50% i Filippinerne, Thailand og Malaysia i perioden 1998-2000, og per capita BNP er gaaet ned i Rusland, Nordkorea, det tidligere Jugoslavien og i visse egne af Kina paa grund af oeget arbejdsloeshed.

11. Endvidere er vaeksten i verdensoekonomien maalt over en laengere aarraekke gaaet ned. Vaekstfremgangen i udviklingslandene, som er gaaet tilbage i det sidste aarti, har ikke kunnet kompensere for nedgangen i vaekstraten i industrilandene, der fra et gennemsnit paa 4% i 60erne er reduceret til 2% i 90erne.

12. Gennem en hidtil uset boelge af teknologiske nyskabelser og en mere effektiv international arbejdsdeling har globaliseringen vaeret en af hovedfaktorerne bag den verdensomspaendende vaekst i de sidste tiaar. Handelsliberaliseringer, oegede direkte udenlandske investeringer og kortvarige kapitalbevaegelser har imidlertid kun haft en begraenset indflydelse paa den globale udvikling. Skoent en haandfuld spirende oekonomier har bevist, at der i hvert fald ved hjaelp af eksportorienterede strategier og tiltraekning af direkte udenlandske investeringer findes en vej ud af underudviklingens onde cirkel, har de fleste udviklingslande ikke opnaaet nogen betydelig eller vedvarende stigning i deres per capita BNP i de sidste tre aartier.

13. Der har ikke paa verdensplan vaeret tale om nogen egentlig konvergens og paa trods af betydelige fremskridt hvad angaar foedevaretilgaengelighed, alfabetiseringsgrad og gennemsnitslevealder i de fleste udviklingslande, er fattigdomsbekaempelsen mere end nogensinde en udfordring, der venter paa at blive taget op. Endvidere forvaerres miljoeet globalt og lokalt paa grund af ikke-baeredygtig produktion og forbrugsmoenstre, der er sammenkaedet enten med ekstrem fattigdom i udviklingslandene eller med det forhold, at der ikke tages hensyn til miljoeomkostningerne i forbindelse med prisdannelsen i industrilandene og i de spirende oekonomier.

14. "The missing link" mellem globalisering og udvikling er manglen paa relevante indenrigspolitiske tiltag. Denne mangel goer det nemmere at forklare, at der stadig er tale om et 1 til 20 forhold i per capita BNP maalt i USD mellem udviklings- og industrilandene. Udvikling afhaenger foerst og fremmest af indenrigspolitiske foranstaltninger, som skal stoettes af internationalt oekonomisk samarbejde. Navnlig har liberaliseringer paa handelsomraadet haft en positiv virkning for lande, der har gennemfoert virksomme udviklingsstrategier. Raekkevidden af saadanne politikker for landenes oekonomiske vaekst begraenser sig paa ingen maade kun til f.eks. eksport/import og direkte udenlandske investeringer.

15. Globalisering gennem liberalisering inden for handel og investeringer kan forbedre udviklingslandenes oekonomier under forudsaetning af, at de indenrigspolitiske tiltag stoettes gennem en styrkelse af konkurrencen paa hjemmemarkedet, aabning af nye eksportmarkeder samt en stigning i de disponible finansielle ressourcer til investeringer i fysisk kapital og immaterielle aktiver, herunder uundvaerlige offentlige varer og tjenesteydelser. Fremme af multilaterale regler og principper, der indeholder krav til baeredygtig udvikling, er en yderst effektiv maade at sikre kohaerens mellem effektive udviklingsstrategier i hjemlandet og globaliseringsmuligheder gennem handelsliberaliseringer og oegede direkte udenlandske investeringer.

16. For at kunne drage fordel heraf, maa nedenstaaende fem betingelser vaere opfyldt. A. Institutioner og indenrigspolitiske tiltag maa vaere effektive B. Der maa tages hensyn til udviklingslandenes specifikke oekonomiske og sociale forhold i det multilaterale handelssystem C. Der maa vaere tilstraekkelige eksterne ressourcer til raadighed D. Der skal foretages en multilateral harmonisering af regler og principper E. Der maa vaere tale om kohaerens.

A. Effektive institutioner og virksomme indenrigspolitiske tiltag

17. For at et udviklingsland skal kunne "lette" maa det politisk og oekonomisk set have et vist organisationsniveau med rimelig effektive markeder og et velfungerende regeringsapparat. I de mindst udviklede lande og i mange andre udviklingslande skal betingelserne forbedres drastisk, hvis man skal goere sig haab om at tiltraekke direkte udenlandske investeringer, og hvis den fri handel skal vaere en kilde til velfaerdsstigninger, der er ligeligt fordelt over hele landets oekonomi.

18. Udviklingsstrategier kan kun krones med held, hvis de gennemfoeres i et stabilt politisk miljoe af regeringer, der er fast besluttede paa at goere baeredygtig udvikling til en prioritet. Hvis der ikke ligger en dybfoelt vilje bag, vil ingen udvikling vaere mulig. Ansvarlige demokratiske regeringer, der tager retsstatsprincipperne alvorligt, er i hoej grad med til at sikre stabilitet i det politiske system, hvilket giver mulighed for at prioritere udviklingsaspektet. At det er saadanne regeringer, der staar i spidsen for udviklingslandene, maa derfor sammen med kravet om overholdelse af menneskerettighederne anses for forhaandsbetingelser for udarbejdelse af baeredygtige udviklingsstrategier.

19. Udvikling kraever hoejere opsparings- og investeringssatser og bedre uddannelse. En hoej opsparingssats er direkte forbundet med en sund makrooekonomisk politik, der tager sigte paa at undgaa baade indenlandsk inflation og valutakursfald. Desuden er effektiviteten og soliditeten i den indenlandske finansielle sektor afgoerende for sikring af retfaerdig kreditadgang, bedre investeringsafkast og dermed oeget opsparing paa grund af de hoejere afkast.

20. Der er ingen iboende modsaetning mellem handelsliberalisering og miljoebeskyttelse. Handelsliberaliseringer kan bidrage til en mere effektiv anvendelse af de miljoemaessige ressourcer, og miljoekrav kan udgoere et incitament for teknologisk innovation og oekonomisk effektivitet. De miljoemaessige fordele af handelsliberaliseringer foelger imidlertid ikke automatisk, dvs. de kan kun realiseres, hvis der foeres en maalrettet miljoepolitik.

21. Socialpolitik, herunder folkesundhed, primaer og faglig uddannelse, navnlig for piger, saavel som sociale sikkerhedsnet giver, hvad vaekst angaar, et hoejt afkast af de offentlige udgifter. Uddannelse er et af de noeglegoder, som et land skal kunne garantere, hvis de teknologiske muligheder skal udnyttes, og produktionen dermed oeges, under forudsaetning af, at der foretages investeringer i fysisk kapital. Den nylige finansielle krise i Asien har understreget, at lande, der under en oekonomisk eller finansiel krise er udstyret med et effektivt socialt sikkerhedsnet, er mere fleksible og bedre udrustet til at afvaerge kriser.

22. Den private sektor, naar den opererer i effektive markeder i fri konkurrence, er lokomotivet i den oekonomiske vaekst og skaber hovedparten af jobbene i langt de fleste udviklingslande. Den oeger udviklingslandenes konkurrenceevne og bidrager dermed til at integrere dem i verdensoekonomien.

23. Udviklingen kraever derfor foerst og fremmest, retfaerdige og konkurrenceorienterede markeder for produkter, tjenesteydelser og andre ressourcer, herunder kreditter, jord og genetiske ressourcer. I den forbindelse er det vigtigt, at myndighederne indfoerer faste regler, saa forretningsverdenen ved, hvad den har at rette sig efter, at man bekaemper korruption samt at man med en maalrettet konkurrencepolitik forhindrer konkurrencebegraensende samarbejde mellem offentlige myndigheder og profitsoegende oligopolister/monopolister.

B. Hensyntagen til udviklingslandenes specifikke oekonomiske og sociale forhold i det multilaterale handelssystem

24. Udfaldet af den progressive integration af udviklingslandene i det multilaterale handelssystem komme til at afhaenge ikke blot af, om deres interne reformer lykkes og af deres oekonomiers konkurrenceevne, men ogsaa af det internationale systems evne til i rimeligt omfang at tage hensyn til udviklingslandenes, navnlig de mindst udvikledes, specifikke oekonomiske og sociale fordele og begraensninger.

Multilaterale regler, der tager hensyn til disse fordele og begraensninger boer spille en positiv rolle i forbindelse med stoetten til regeringernes maalsaetning om baeredygtig udvikling.

25. I den forbindelse er det vigtigt at styrke saer- og fortrinsbehandlingsforanstaltningerne med henblik paa at lette integreringen af udviklingslandene, navnlig de mindst udviklede, i det multilaterale handelssystem under hensyntagen til forskellene i deres udviklingsniveau.

26. Udviklingslandene boer fortsat af industrilandene og de mere udviklede udviklingslande have praeferentiel markedsadgang. Skoent det overordnede maal generelt boer vaere liberalisering paa handelsomraadet, boer man undgaa overdreven reduktion af den praeferentielle adgang inden for sektorer, der har afgoerende betydning for udviklingslandene. Om noedvendigt boer anvendelsen af de generelle toldpraeferenceordninger, herunder de ansporende ordninger paa det miljoemaessige og sociale omraade, udvides. Anvendelsen af positive ansporende ordninger i forbindelse med de generelle toldpraeferenceordninger boer fremmes hvad angaar baeredygtige udviklingspolitikker og multilaterale normer.

27. Udviklingslandene boer - forpligte sig til liberaliseringer, der kan forenes med deres udviklingsbehov - vaere indstillede paa gennem regionale integrationsplaner at etablere frihandelsomraader, der i fuldt omfang lever op til WTO-bestemmelserne, saaledes at konkurrencen oeges, og udviklingslandene kan faa gavn af stordriftsfordelene, hvilket vil vaere et stort skridt paa vej imod multilateral liberalisering.

28. Regionale nord-syd-aftaler med gensidighed i handelsforbindelserne, som tager hoejde for den asymmetri, der eksisterer i de oekonomiske strukturer og i konkurrenceevnen mellem industri- og udviklingslandene alt efter deres udviklingsniveau, vil konsolidere de regionale integrationsprocesser og bidrage til udviklingslandenes industrialisering gennem nye investeringer og dynamik paa handelsomraadet.

C. Tilstraekkelige eksterne ressourcer

29. Globaliseringen af de finansielle markeder har oeget mulighederne for overfoersel af midler fra nord til syd gennem direkte udenlandske investeringer, portefoeljeinvesteringer og banklaan.

30. Liberalisering af investeringssystemerne boer fortsat vaere en prioritet for udviklingslandene. I forbindelse med direkte investeringer vil et saet regler, forhandlet i et bredspektret forum som WTO, fremme en stabil investeringsrytme paa grund af det mere gennemsigtige og forudsigelige investeringsklima, som saadanne regler medfoerer globalt set.

31. Visse spirende oekonomier har i fuldt omfang udnyttet muligheden for at tiltraekke udenlandsk kapital, men hovedparten af de mindst udviklede lande er det ikke lykkedes for paa grund af den manglende stabilitet i deres makrooekonomiske miljoe og de strukturelle svagheder i deres institutioner, retssystem og navnlig finanssektoren samt de risici, der er forbundet med de finansielle markeders flygtige struktur. Liberalisering af kapitalstroemme, sammen med liberalisering af investeringssystemerne, kan give alvorlige slag der kan udvikle sig til en verdensomspaendende krise for hele det internationale system, hvis ikke regler og forholdsregler i overensstemmelse med multilaterale standarder implementeres paa nationalt niveau og kapitalstroemmenes gennemsigtighed sikres paa internationalt niveau. Endvidere kan kortsigtet kapitalliberalisering, hvis den ikke overvaages tilstraekkeligt, medfoere, at mulighederne for hvidvaskning af penge, skatteunddragelser og overfoersel af midler hidroerende fra korruption oeges. Derfor boer der traeffes foranstaltninger til at styrke soliditeten i udviklingslandenes finansielle sektor, og samtidig boer man forbedre det internationale finansielle system med henblik paa oeget gennemsigtighed i kapitalstroemmene, forebyggelse af finansielle kriser, bekaempelse af korruption, hvidvaskning af penge og skatteunddragelser samt stabilisering af de finansielle markeder.

32. Offentlig udviklingsbistand boer fortsat udgoere en betydelig del af indtaegterne for de mindst udviklede lande. Den boer i overensstemmelse med FN's maalsaetning udgoere 0,7% af industrilandenes BNP, og den boer bl.a. anvendes til opbygning af den fysiske infrastruktur, udbygning af socialpolitikken samt kapacitetsopbygning, herunder navnlig handelsfremmende foranstaltninger med henblik paa at fremme handelskapaciteten og bistaa disse lande med integrationen i verdenshandelssystemet. Disse foranstaltninger skal ledsages af reformer af de forskellige politikomraader med henblik paa en baeredygtig udvikling. Koordinering mellem donorerne og et absolut engagement fra modtagerlandenes side er noedvendige betingelser for en effektiv og maalrettet bistand.

D. Multilateral harmonisering af regler og principper

33. Presset fra de globale finansielle markeder paa regeringerne for at sikre, at de garanterer anvendelsen af grundliggende forretningsmaessige principper og paa virksomhederne for, at de sikrer hoejere investeringsafkast, bidrager til konkurrence mellem de nationale skatte-, miljoe- og kontrolregler, og man risikerer, at der bliver tale om et kaploeb mod bunden. Naar udviklingslandene gennemfoerer oekonomiske reformer, oeger konkurrenceevnen paa eksportomraadet og opbygger et gunstigt investeringsklima er det vigtigt, at de befinder sig i en position, der tillader dem at indfoere de regler paa skatte-, social-, miljoe- og lovgivningsomraaderne, der er essentielle for en baeredygtig udvikling.

34. De foranstaltninger, udviklings- og industrilandene er enedes om at vedtage og gennemfoere kraever multilateral harmonisering af reglerne og principperne for baeredygtig udvikling, dvs. i den sociale sektor - haandhaevelse af de vigtigste ILO-aftaler (retten til at organisere sig i fagforbund, retten til at foere kollektive overenskomstforhandlinger, forbud mod udnyttelse af boern i forbindelse med boernearbejde, forbud mod tvangsarbejde samt forbud mod diskriminering paa arbejdspladsen) paa miljoeomraadet - haandhaevelse af de internationale multilaterale miljoeaftaler paa en maade der er i overensstemmelse med princippet om faelles men differentieret ansvar, saasom Montreal-protokollen, FN's rammekonvention om klimaaendringer og FN-konventionen om biologisk diversitet under hensyntagen til grundlaeggende miljoeprincipper f.eks. forsigtighedsprincippet i den finansielle sektor - fremme af forsigtighedsnormer og effektiv overvaagning heraf med henblik paa at konsolidere den interne finanssektor i udviklingslandene og forhindre verdensomspaendende kriser - bekaempelse af korruption, hvidvaskning af penge og skatteunddragelser - gradvis ophaevelse af skattely, og international enighed om mindstesatser for beskatning af indtaegter paa afkast af mobile elementer (opsparing og virksomhedsoverskud) med henblik paa at sikre stoerre skattemaessig lighed mellem udviklingslandene samtidig med, at der sikres en sund og rimelig finansiering af grundlaeggende offentlige goder, saasom statsinstitutionerne, infrastrukturer og sundheds- og uddannelsessektoren.

35. Der skal ogsaa tages hensyn til udviklingsdimensionen i forbindelse med forhandlingerne om multilaterale regler om direkte udenlandske investeringer, konkurrence og handelsfremmende foranstaltninger.

E. Overensstemmelse

36. Overensstemmelse mellem landenes interne strategier, handel og international investeringspolitik og multilateral harmonisering af reglerne paa det skatte- og miljoemaessige samt det socialpolitiske omraade kraever en mere effektiv koordinering mellem donorerne samt, at modtagerlandene er fuldt engagerede i saadanne tiltag.

III. UNCTAD's bidrag til udarbejdelsen af strategier for baeredygtig udvikling

III.1 Organisationens arbejdsprogram for de fire kommende aar

III.1.1 Indledning

37. UNCTAD's arbejdsprogram for de fire aar efter den 10. Konference boer bidrage til at fremme udviklingsstrategierne i overensstemmelse med de retningslinjer, der er udstukket ovenfor, samtidig med, at andre internationale fora respekteres, hvilket vil kraeve, at det arbejdsprogram, der blev opnaaet enighed om paa den 9. konference, aendres i overensstemmelse hermed med udgangspunkt i en ajourfoert definition af UNCTAD's rolle samt en raekke prioriteter, der tager hensyn til de nuvaerende behov og omstaendigheder.

38. Ved udarbejdelsen af organisationens arbejdsprogram for de naeste fire aar skal der tages noeje hensyn til UNCTAD's tre forskellige roller, nemlig dels: - at fungere som forum for droeftelser og overvejelser mellem regeringerne samt som ekspertforum. Disse aktiviteter daekker baade etaperne foer og efter forhandlingerne og er konsensussoegende. - dels at gennemfoere undersoegelser, dataindsamling og analyser, som skal danne baggrund for eksperternes og regeringsrepraesentanternes droeftelser, samt - i samarbejde og koordinering med andre organisationer og donorer at gennemfoere aktiviteter for det faglige samarbejde, som boer vaere naert forbundet med undersoegelses- og analyseaktiviteter.

39. Hvad angaar fastlaeggelsen af overordnede bestemmelser, er UNCTAD ikke det rette forum for forhandlinger om multilaterale regler. Eftersom WTO har en naesten universel medlemsskare, og da udviklingslandene deltager aktivt i WTO's arbejde, er det udelukket, at UNCTAD skulle kunne fungere som alternativt forum for vedtagelse af regler.

40. UNCTAD boer i forbindelse med droeftelserne mellem regeringer og eksperter i sine analytiske aktiviteter samt i sit faglige samarbejde fortsaette med at fokusere paa de 4 aktivitetsomraader, der er omtalt i paragraf 86 til 94 i Midrand-dokumentet, nemlig: 1) handel med varer og tjenesteydelser, og varerelaterede spoergsmaal 2) investeringer, virksomhedsudvikling og teknologi 3) tjenesteydelsesinfrastrukturen i forbindelse med effektiviseringer paa udviklings- og handelsomraadet, samt det mere generelle emne: 4) globalisering og udvikling.

41. Som det var tilfaeldet med UNCTAD IX, er det imidlertid noedvendigt, at den 10. UNCTAD-konference fastlaegger prioriteter inden for disse fire omraader. Saadanne prioriteter boer afspejle UNCTAD's komparative fordele samt det specifikke ved det almene mandat, der bestaar i en kombineret analyse af baade handelsmaessige- og udviklingsdimensionerne inden for de enkelte emner. I forbindelse med udvaelgelsen af prioriteterne, boer der ogsaa tages hensyn til de aendringer, der har fundet sted siden Midrand, samt det internationale samfunds tidsplan for de kommende maaneder.

EU's forslag til prioriterede emner boer vaere i overensstemmelse med dets forhandlingspositioner i andre fora.

42. Bl.a. kan man fremdrage interne reformer af institutionerne og kapacitetsopbygning, deltagelse af civilsamfundets forskellige aktoerer i udviklingsprocessen og regional integrering som potentielle prioriterede emner inden for UNCTAD's forskellige aktivitetsomraader paa grund af den stigende betydning, de har for EU's politik paa udviklingssamarbejdsomraadet.

43. Den stigende risiko for marginalisering af de mindst udviklede lande i den globale oekonomi taler for fortsat at fokusere paa de mindst udviklede landes specifikke problemer i forbindelse med UNCTAD's aktiviteter og bistandsprogrammer.

44. Emner som menneskerettighedsproblematikken, social og menneskelig udvikling samt fattigdomsbekaempelse boer ikke inkluderes i UNCTAD's arbejdsprogram, eftersom organisationen ikke har nogen egentlig komparativ fordel inden for disse omraader. Disse emner boer dog inkluderes i UNCTAD's analytiske arbejde og teknisk bistand under hensyntagen til det arbejde, andre internationale institutioner, saasom UNDP, UNESCO og Verdensbanken, udfoerer.

III.1.2 Arbejdsprogrammet inden for organisationens fire aktivitetsomraader

a) Globalisering og udvikling

45. UNCTAD boer fortsat fokusere paa globaliseringens betydning for en baeredygtig udvikling. Mere konkret udtrykt boer der foretages analyser af: (a) konsekvenserne for udvikling af makrooekonomiske reformer, strukturtilpasninger og andengenerationsreformer i lyset af den stadig stigende gensidige afhaengighed mellem oekonomierne paa verdensplan (b) hvordan man kan forhindre de negative foelger af globaliseringen, som har tendens til at favorisere de staerke oekonomier paa bekostning af de svage, som marginaliseres. Man boer derfor finde midler til at mindske forskellene gennem en mere ligelig fordeling og bedre udnyttelse af fordelene. Aktiviteterne boer i den forbindelse bidrage til fastlaeggelsen af en global udviklingsstrategi, som skitseret i del II ovenfor (c) betydningen af institutionelle reformer og kapacitetsopbygning med speciel fokus paa spoergsmaal som god forvaltningsskik, herunder forebyggelse og bekaempelse af korruption, samt fastlaeggelse af rammer til fremme af udviklingen af markedsoekonomiske elementer (d) civilsamfundets forskellige aktoerers roller og ansvarsomraader i forbindelse med deres bidrag til udviklingslandenes integration i verdensoekonomien (e) de regionale integrationsprocessers rolle baade i forholdet mellem udviklingslandene indbyrdes og mellem udviklings- og industrilande i forbindelse med sikring af oeget oekonomisk stabilitet og afhjaelpning af udefrakommende anslag mod denne stabilitet, herunder analyse af positive erfaringer med regional integration, der har fremmet den oekonomiske vaekst i de beroerte medlemsstater. I den forbindelse boer UNCTAD fortsaette og oege den tekniske bistand med udviklingslandene med henblik paa at fastlaegge de institutionelle rammer og vedtage de politikker, der er noedvendige for regional integration samt sikre, at saadanne ordninger er i overensstemmelse med og dermed virker befordrende for det multilaterale handelssystem

(f) de mindst udviklede landes specifikke problemer i forbindelse med deres integration i verdensoekonomien. Disse problemer er bl.a. defineret i Kommissionens meddelelse vedroerende EU's standpunkter i forbindelse med aartusindskifterunden. I den forbindelse boer man benytte sig af resultaterne og erfaringerne fra gennemfoerelsen af Programme of Action for the Least Developed Countries og High Level Initiative in Favour of Least Developed Countries (1997).

b) Investeringer, virksomhedsudvikling og teknologi

46. UNCTAD boer fortsaette og udvikle indsamling og analyse af data om direkte udenlandske investeringer med henblik paa en bedre forstaaelse af forholdet mellem investeringer, handel og udvikling samt undersoege investeringsbevaegelsernes betydning for udviklingsprocessen, navnlig i forbindelse med styrkelsen af lokale industrisammenslutninger og den deraf foelgende informations- og knowhowformidling.

I den forbindelse boer UNCTAD gennemfoere analyser: (a) vedroerende de institutionelle og makrooekonomiske rammer og de lokale faktorer, der giver mulighed for at mobilisere og bibeholde direkte udenlandske investeringer i udviklingslandene (b) til stoette for forhandlinger vedroerende multilaterale regler for investering med saerlig vaegt paa specifikke behov og forudsaetninger for udviklingslandene

Disse analyser boer supplere droeftelserne paa regerings- og ekspertniveau og boer ledsages af fagligt samarbejde, der tager sigte paa at bistaa udviklingslandene i deres bestraebelser paa at tiltraekke investeringer.

47. UNCTAD boer gennemfoere analyser og samtidig vaere forum for droeftelser paa regerings- og ekspertniveau vedroerende udformning af en politik, der fremmer udviklingen af den private sektor. Navnlig boer foelgende omraader have bevaagenhed: (a) komplementariteten og den gensidige afhaengighed i forbindelse med udviklingen inden for den private sektor paa lokalt, regionalt og nationalt niveau (b) omstaendighederne i forbindelse med fremme af lokaludvikling, herunder undersoegelser af de bestaaende forskelle mellem omraaderne, de konkurrencemaessige faktorer, de er udtryk for, samt de lokale aktoerer, der skal samarbejdes med i forbindelse med fastlaeggelsen af, hvor en indsats er noedvendig (c) samspillet mellem decentralisering og regional integration (d) nye partnerskabsformer og dialog mellem den private og den offentlige sektor (e) midler til at oege baade de inden- og udenlandske investeringer i overensstemmelse med WTO-bestemmelserne (f) de smaa og mellemstore virksomheders specifikke behov (g) mikrofinansieringens rolle som en integreret del af de finansielle institutioner, i forbindelse med udviklingen af den private sektor og den bidrag til fattigdomsbekaempelsen.

48. UNCTAD boer gennem passende analytiske aktiviteter stoette udviklingslandenes bestraebelser paa at fastlaegge og gennemfoere politikker og vidensstrategier til brug i informationssamfundet og med henblik paa fremme af det kognitive samfund og boer ligeledes udgoere et forum for droeftelser paa regerings- og ekspertniveau om disse spoergsmaal, idet man dog boer undgaa overlapninger med de forhandlinger og droeftelser, der paagaar inden for bl.a. WTO, CSTD og ITU.

49. Paa dette omraade boer UNCTAD behandle spoergsmaal med relation til institutionelle reformer og kapacitetsopbygning og med rollerne for civilsamfundets forskellige aktoerer. Der boer gennemfoeres analyser vedroerende:

(a) gennemfoerelsen af juridiske og regulerende rammer, der kan fremme udviklingen af den private sektor og oege de direkte udenlandske investeringer (b) udvikling af lokal ekspertise samt lokale og regionale netvaerk (c) fastlaeggelse af den private sektors rolle og ansvarsomraader som medspiller i globaliseringsprocessen (d) den private sektors stigende evne til at deltage i udviklingsprocessen.

50. I forbindelse med regional integration kunne UNCTAD f.eks. undersoege: (a) den regionale integrations positive indvirkning paa udviklingen af medlemsstaternes virksomheders komparative kapacitet, navnlig hvad angaar udvikling og styrkelse af konkurrencedygtige strukturer til produktion af foedevarer og tjenesteydelser samt identifikation og styrkelse af stoetteforanstaltninger til disse strukturer (b) de regionale integrationsprocessers indvirkning paa bevaegelserne i de direkte udenlandske investering (c) de regionale integrationsprocessers rolle i forbindelse med udvikling og accept af harmoniserede investeringsregler.

c) Handel med varer og tjenesteydelser og raavarespoergsmaal

51. UNCTAD boer fortsaette og udbygge sine aktiviteter med henblik paa at stoette udviklingslandenes bestraebelser paa integration i det multilaterale handelssystem. Navnlig boer UNCTAD udgoere et debatforum paa regerings- og ekspertniveau, hvor man fra udviklingsmaessige synspunkter kan analysere emnerne i de kommende WTO-forhandlinger med henblik paa at give udviklingslandene mulighed for bedre at saette sig ind i de aktuelle spoergsmaal og dermed deltage mere aktivt i forhandlingerne. Der boer navnlig laegges vaegt paa: (a) de muligheder, som udviklingslandene faar ved at liberalisere oekonomien gennem styrkelse af reglerne i tjenesteydelsessektoren og inden for nye handelsrelaterede omraader, saasom direkte udenlandske investeringer og konkurrence (b) princippet om saer- og fortrinsbehandling i forbindelse med den stigende forskel i udviklingsniveau og komparativ kapacitet blandt udviklingslandene (c) fastlaeggelsen af andre spoergsmaal, som udviklingslandene kan have saerlig interesse i samt midler til at loese problemer, der kan hindre udviklingslandenes integrering i det multilaterale handelssystem.

Inden for rammerne af UNCTAD boer man endvidere droefte midler til at koordinere handelspolitikken med andre politikomraader, saaledes at det undgaas, at debatten fokuserer paa bekymringerne over ensidige foranstaltninger og protektionisme.

UNCTAD boer ogsaa fortsaette teknisk bistand til stoette for udviklingslandenes, navnlig de mindst udvikledes, optagelse i WTO, og i forbindelse med forberedelserne til kommende WTO-forhandlinger og haandhaevelsen af de forpligtelser, der foelger af nuvaerende og fremtidige aftaler. Desuden kunne UNCTAD tilbyde teknisk bistand til udviklingslandene i forbindelse med udarbejdelse af kohaerente forhandlingsstrategier paa de forskellige niveauer, som handelsforhandlingerne foeres paa.

52. UNCTAD boer saette nyt skub i sine initiativer indenfor handelspraeferencer og de dermed forbundne spoergsmaal om oprindelsesregler og boer navnlig undersoege, hvordan udviklingslandene, saerlig de mindst udviklede, i hoejere grad kan drage fordel af eksisterende praeferencer samt mulighederne for, at mere avancerede udviklingslande giver de mindre udviklede praeferentiel adgang til deres markeder. Det ville ligeledes paa baggrund af udviklingslandenes skiftende oekonomiske forhold og politik vaere gavnligt inden for rammerne af UNCTAD at droefte bemyndigelsesklausulen, ligesom UNCTAD boer fortsaette sin tekniske bistand med oekonomiske aktoerer i forbindelse med anvendelsen af praeferenceordningerne.

53. UNCTAD boer fortsaette sine analytiske aktiviteter samt fremme erfaringsudvekslingen vedroerende raavarer, navnlig hvad angaar: (a) diversificering som den bedst egnede strategi til at bryde raavareafhaengigheden og stabilisere eksportindtaegterne; (b) risikostyringsinstrumenter.

UNCTAD kunne ligeledes anvendes til at droefte maalsaetningen for de nuvaerende internationale raavareaftaler, samt om de fungerer efter hensigten.

54. UNCTAD boer fortsat gennemfoere analytiske aktiviteter og udgoere et debatforum paa regerings- og ekspertniveau hvad angaar konkurrencepolitik og -bestemmelser med henblik paa at oege udviklingslandenes opmaerksomhed omkring dette emne og give dem mulighed for at udveksle erfaringer. Navnlig boer UNCTAD analysere statsejede og private monopolers rolle i spirende oekonomier, forholdet mellem investering og konkurrence, og hvilke regelsaet der er relevante for de forskellige markedsudviklingsniveauer, som landene befinder sig paa. UNCTAD kunne ogsaa foretage analyser til brug for forhandlinger om multilaterale bestemmelser om konkurrence med opmaerksomheden rettet specielt mod udviklingslandenes saerlige behov og forhold.

Endvidere kunne UNCTAD gennemfoere teknisk bistand med henblik paa at bistaa udviklingslandene med fastlaeggelse og gennemfoerelse af konkurrencebestemmelser og -politikker.

55. UNCTAD boer fortsat spille en vigtig rolle i samspillet mellem handel, miljoe og udvikling i forbindelse med en baeredygtig udvikling, navnlig med hensyn til at oege kohaerensen mellem de forskellige politikker og stoette fremskridt paa handels- og miljoeomraadet i de kommende aar. Navnlig boer der ofres opmaerksomhed paa at sikre gensidig stoette og komplementaritet i arbejdet mellem UNCTAD, WTO og andre internationale organisationer saasom UNEP, UNDP og Bretton Woods-institutionerne, saaledes at man effektivt kan bistaa udviklingslandene med at loese problemer i forbindelse med handel og miljoe og maksimere positive synergier mellem liberaliseringer paa handelsomraadet og miljoebeskyttelse, samtidig med at man sikrer, at handelsregler ikke formindsker landenes evne til at foere effektiv miljoepolitik, baade indad og udadtil.

UNCTAD boer arbejde paa at overvinde udviklingslandenes i visse tilfaelde temmelig defensive holdning til integrering af miljoemaessige hensyn i handels- og udviklingstiltagene samt deres bekymringer i forbindelse med ensidige foranstaltninger og miljoeprotektionisme. Desuden boer UNCTAD oege opmaerksomheden omkring styrkelsen af de miljoemaessige standarder paa nationalt niveau, som kan fremme den oekonomiske vaekst og tiltraekke udenlandske investeringer til udviklingslandene, og omkring den interesse udviklingslandene selv kan have i at i at haandhaeve miljoeregler internt bl.a. for at beskytte deres eget miljoe og forhindre eksport af forurening og miljoeskadelige produkter fra industrialiserede lande og dermed forhindre handelsrelaterede miljoerisici.

Navnlig boer UNCTAD yderligere undersoege sammenhaengen mellem de forskellige liberaliserings- og miljoespoergsmaal og udviklingslandenes krav om differentieret praeferencebehandling. I den sammenhaeng vil en oeget forskning omkring mulighederne for at opnaa baade direkte positive oekonomiske og miljoemaessige resultater for udviklingslandene vaere af saerlig betydning. Det vil fortsat vaere af stor betydning at undersoege mulighederne for at forbedre markedsadgangen og oege handlen med miljoevenlige varer.

UNCTAD boer prioritere de multilaterale miljoeaftaler som vaerende den bedste maade at loese internationale miljoeproblemer paa, idet alle foranstaltninger, som disse aftaler indeholder, i og med der er opnaaet enighed omkring dem i en multilateral sammenhaeng, udgoer en garanti mod ensidige foranstaltninger og miljoeprotektionisme og understreger synergien mellem en udstrakt grad af miljoebeskyttelse med udgangspunkt i Rio-principperne og oekonomiske praestationer, der paa mellemlang og lang sigt vil give mulighed for en baeredygtig udvikling.

Som programansvarlig for kapitel 2 under Agenda 21 kan UNCTAD ogsaa spille en nyttig rolle i forbindelse med handelsdroeftelserne, der er planlagt til at finde sted paa den 8. moedesamling i FN-Kommissionen for baeredygtig udvikling i april 2000 og ved den efterfoelgende forberedelse af miljoekonference 2002, hvor gennemfoerelsen af Agenda 21 og principperne fra Rio-konferencen skal gennemgaas.

56. Hvad angaar institutionelle reformer og kapacitetsopbygning inden for dette omraade kan UNCTAD foretage analyser og staa for teknisk bistand i forbindelse med regelsaet, der kan fremme handelsudviklingen. Paa dette omraade kan UNCTAD ogsaa beskaeftige sig med foelgende spoergsmaal vedroerende regional integration: (a) konsekvenserne af fjernelsen af handelshindringerne mellem udviklingslande, der er medlemmer af regionale oekonomiske organisationer (b) etableringen af regionale regler for handelsrelaterede spoergsmaal saasom konkurrence, intellektuel ejendomsret, sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger (SPS-aftalen) samt tekniske handelshindringer (c) forholdet mellem multilaterale og regionale handelsforhandlinger (d) udviklingsperspektiverne for gensidighed mellem regionale grupperinger af udviklingslande og industrialiserede lande.

Disse analytiske aktiviteter boer indgaa i droeftelserne paa regerings- og ekspertniveau og boer ledsages af fagligt samarbejde med henblik paa at bistaa udviklingslandene i deres regionale integrationsprocesser. Navnlig boer UNCTAD bistaa udviklingslandene, isaer de mindst udviklede, med at gennemfoere regionale frihandelsaftaler saavel med industrilande som i WTO-regi.

d) Tjenesteydelsesinfrastrukturen for udvikling og effektivitet paa handelsomraadet

57. Med udgangspunkt i den ekspertise, UNCTAD har udviklet inden for dette felt, boer den fortsat bistaa udviklingslandene med at opbygge en infrastruktur for tjenesteydelser hvad angaar told, transport, bankvaesen og forsikring samt telekommunikation. Medens udarbejdelsen af regler under alle omstaendigheder fortsat boer vaere WTO's kompetenceomraade, har UNCTAD en komparativ fordel hvad angaar teknisk bistand inden for dette felt.

Nedenstaaende omraader boer udgoere kernen i UNCTAD's arbejdsprogram baade hvad angaar de analytiske aktiviteter og den tekniske bistand:

(a) handelsfremme, anvendelse af informationsteknologi i forbindelse med handelsrelaterede aktiviteter, navnlig udviklingsdimensionen i den elektroniske handel (b) institutionelle reformer, kapacitetsudbygning og uddannelsesmaessige aktiviteter til stoette for en effektiv tjenesteydelsesinfrastruktur paa handelsomraadet (c) potentielle effektivitetsgevinster i forbindelse med regional opbygning af tjenesteydelsesinfrastrukturer paa handelsomraadet (d) de saerlige problemer, som de mindst udviklede udviklingslande staar overfor, saasom problemet med adgang til informationsteknologi og opbygning af den menneskelige ressourcekapacitet, saaledes at disse lande faar mulighed for at anvende informationsteknologi og dermed faa del i informationssamfundets fordele.

III.2 Effektivisering af UNCTAD

58. UNCTAD var genstand for et grundigt "eftersyn" paa den 8. konference, der fandt sted i 1992 i Kartagena. Idéerne fra Kartagena har i stor udstraekning ligget til grund for UNCTAD's aktiviteter i perioden mellem den 8. og 9. konference, dog stroemlinjede UNCTAD VIII ikke i tilstraekkelig grad disse aktiviteter.

UNCTAD IX reducerede antallet af moeder, hovedsageligt ved at beskaere de institutionelle rammer, saaledes at man arbejdede med 3 hovedudvalg. Dette indebar imidlertid, at hvert udvalg skulle daekke et meget bredt emnespektrum. Der er derfor behov for bedre fokusering af UNCTAD's arbejdsprogram.

59. UNCTAD X boer derfor paa ny understrege behovet for, at organisationens ressourcer anvendes paa en saa effektiv maade som muligt gennem fokusering paa spoergsmaal, hvor UNCTAD virkelig har en komparativ fordel, og ved at der udvaelges et begraenset antal prioriteter i overensstemmelse med de ovenfor udstukne retningslinjer.

60. Konferencen boer ogsaa understrege betydningen af at oege kohaerensen mellem de tre aspekter, som UNCTAD's kompetence daekker, nemlig droeftelser paa mellemstatsligt og ekspertniveau, analytiske aktiviteter samt teknisk bistand, idet disse er naert forbundne og altid boer komplementere hinanden.

61. Det faglige samarbejde boer vaere efterspoergselsmotiveret og baseret paa modtagerlandenes behovsevaluering. Konferencen boer understrege behovet for styrkelse af den interne koordinering af den tekniske bistand bl.a. ved, at der forelaegges medlemsstaterne en aarlig plan, der udfaerdiges under generalsekretaerens direkte ansvar. De mindst udviklede udviklingslande boer prioriteres.

Med henblik paa at oege effektiviteten af aktiviteter indenfor teknisk bistand skal overvaagningen og evalueringen af de enkelte projekter styrkes efter behov. Navnlig skal projekternes indvirkning paa modtagerlandenes kapacitet bedoemmes.

Der boer findes maader til at indfoere og forbedre omkostningsdaekningsordninger med henblik paa at sikre, at i det mindste visse programmer er finansielt autonome.

Det faglige samarbejde og stoetten til kapacitetsopbygning boer udfoeres i samarbejde med andre donorer med henblik paa at opnaa kohaerens og komplementaritet og undgaa, at forskellige foranstaltninger overlapper. I den forbindelse kan principperne for Integrated Framework for LDCs - dvs. koordinering mellem donorer og fuld aktiv deltagelse fra udviklingslandenes side - ogsaa finde anvendelse paa bistanden til andre udviklingslande.

62. OEget kohaerens mellem de forskellige politikker er af afgoerende betydning at fremme aabne og stabile rammer for den oekonomiske politik og integrere udviklingslandene i verdensoekonomien. Det kraever taettere samarbejde mellem internationale organisationer paa handelsrelaterede omraader, hvis man oensker at styrke komplementariteten og den gensidige stoette af de forskellige politikker til stoette for handelsliberalisering og udvikling. Konferencen boer understrege behovet for samarbejde mellem UNCTAD og andre internationale organisationer, der soeger at opnaa en saadan komplementaritet og synergi, for at undgaa konkurrence mellem de forskellige aktoerer og overlapning mellem deres aktiviteter. Dette samarbejde boer give mulighed for oeget koordinering hvad angaar fastlaeggelse og gennemfoerelse af saadanne aktiviteter.

Navnlig boer konferencen understrege betydningen af komplementaritet mellem WTO og UNCTAD. Denne komplementaritet er en konsekvens af den tydelige forskel mellem de to organisationers roller (forhandling om indgaaelse af aftaler om multilaterale regler og bilaeggelse af tvister hvad WTO angaar og konsensusopbygning foer og efter forhandlingerne og analytisk aktivitet for UNCTAD's vedkommende). Endelig er der den tekniske bistand, der vedroerer begge organisationernes hovedopgaver.

63. UNCTAD X boer ogsaa undersoege mulighederne for at oege civilsamfundets og den private sektors engagement i organisationens arbejde baade i udviklings- og industrilandene bl.a. ved at sikre, at deres repraesentanter deltager aktivt i forberedelsen og afholdelsen af mellemstatslige og ekspertmoeder samt ved raadfoering med dem i forbindelse med fastlaeggelse og gennemfoerelse af projekter om fagligt samarbejde og ved udarbejdelsen af analytiske dokumenter. Forbindelserne mellem UNCTAD-sekretariatet og repraesentanterne for civilsamfundet boer vaere gennemsigtige og foregaa inden for rammer, der sikrer retssikkerheden. Det er af afgoerende betydning, at disse repraesentanter udvaelges med omhu og paa grundlag af deres kompetence.

UNCTAD boer vaere debatforum for repraesentanter for civilsamfundet for handels- og udviklingsspoergsmaal.

64. I forbindelse med emner, der kraever laengere overvejelser, boer der tilrettelaegges ekspertmoeder med regelmaessige mellemrum, hvilket vil oege tilliden og medfoere en bedre forstaaelse mellem parterne.

Bilag

I forbindelse med forhandlingerne paa den 10. konference om en aftale om globalisering og udvikling kan EU med udgangspunkt i den politiske holdning beskrevet i afsnit II i denne tekst tiltraede foelgende:

Betydningen af effektive institutioner og effektiv indenrigspolitik

1. UNCTAD X boer anerkende, at et politisk klima, der garanterer fred, sikkerhed og stabilitet, respekt for menneskerettighederne, demokrati, retsstatstilstande og god forvaltningsskik er en forhaandsbetingelse for en retfaerdig og baeredygtig udvikling.

UNCTAD X boer derfor pege paa behovet for institutionelle reformer og institutionsopbygning og derved skabe og konsolidere de noedvendige forudsaetninger for en saadan politik, der maa tage udgangspunkt i ansvarsbevidste regeringer, der foerer en gennemsigtig politik og prioriterer forebyggelse og bekaempelse af korruption hoejt.

Juridiske rammer til sikring af et demokratisk samfund og en markedsbaseret oekonomi er en vigtig bestanddel i den institutionelle struktur.

2. Droeftelserne paa konferencen boer betone, at reduktionen af det demokratiske underskud bidrager til et oeget politisk engagement og stoette fra offentligheden til indenrigspolitiske reformer. I den forbindelse boer konferencen understrege betydningen af civilsamfundets deltagelse i etableringen af demokratiske, politiske rammer, og mere generelt i hele udviklingsprocessen, og den boer endvidere paapege, at udviklingen af en social kapital gennem civilsamfundets institutioner er et nyttigt element til fremme af ligelig og baeredygtig oekonomisk vaekst.

3. UNCTAD X boer understrege, at integreringen af udviklingslandene i verdensoekonomien i vid udstraekning afhaenger af, om det i forbindelse med de oekonomiske og finansielle reformer vil lykkes at etablere et stabilt og aabent makrooekonomisk miljoe, der kan sikre stabilitet, en mere ligelig indkomstfordeling, jobskabelse og fattigdomsbekaempelse, og som kan ligge til grund for udbygningen af den private sektor og fremme baade interne og udenlandske private investeringer. Den boer ogsaa paapege, at strukturelle tilpasninger stadig er af afgoerende betydning for mange udviklingslande.

Desuden boer UNCTAD X anbefale gennemfoerelsen af en anden reformrunde, der skal beskaeftige sig med spoergsmaal vedroerende det finansielle systems administrative og institutionelle kapacitet, samt hvordan det fungerer. Et saadant system skal vaere i stand til at modstaa baade interne og eksterne finansielle kriser. Det boer indeholde strenge tilsynsregler, oeget gennemsigtighed og offentliggoerelsesprincipper. Paa kort sigt kan det, medens overvaagningen og reguleringen af finanssektoren forbedres og styrkes, vise sig gavnligt at kontrollere kapitalbevaegelserne. Reformerne af det finansielle system boer ogsaa fremme udviklingen af baeredygtige institutioner for mikrofinansiering.

4. Droeftelserne paa UNCTAD X boer paa ny understrege, at en sund konkurrencepolitik er af afgoerende betydning for udviklingen af en velfungerende markedsoekonomi i udviklingslandene og for beskyttelse af forbrugernes interesser. Liberaliseringen af markederne boer derfor ledsages af indfoerelsen af nationale konkurrenceregler, der er tilpasset disse markeders udviklingsniveau. UNCTAD X boer ogsaa paapege betydningen af regler, der opnaas enighed om internationalt set inden for rammerne af WTO vedroerende intern konkurrencelovgivning samt regelsaet for internationalt samarbejde.

5. De juridiske rammer boer sikre, at forbrugernes interesser ogsaa beskyttes gennem indfoerelse af forbrugerbeskyttelsesstandarder.

6. UNCTAD X boer understrege den private sektors rolle som "lokomotiv" for oekonomisk vaekst og paapege dens muligheder for at styrke udviklingslandenes konkurrenceevne og deres integration i verdensoekonomien. Desuden er den private sektor, navnlig dens mere uformelle dele, den vigtigste jobskabelsesfaktor i langt hovedparten af udviklingslande.

UNCTAD X boer ligeledes pege paa, at den private sektor er et vigtigt element i civilsamfundet, at dens ansvar boer anerkendes, samt at den boer leve op til dette ansvar. Dette indebaerer behov for en dialog mellem den offentlige og den private sektor med henblik paa at fastlaegge deres respektive ansvarsomraader, at paapege svaghederne i forretningsverdenen samt i markedsfunktionerne og fastlaegge klare og entydige forvaltningsregler paa de forskellige niveauer (lokalt, nationalt, regionalt og globalt).

Konferencen boer derudover anerkende, at der nu foreligger en konsensus vedroerende behovet for at fremme en integreret indfaldsvinkel (paa makro-, meso- og mikroniveau) ved at soege at definere hovedaktoererne og forsyne dem med den noedvendige stoette til institutionsopbygning. Da landene befinder sig paa meget forskellige udviklingstrin (ogsaa inden for de enkelte landes graenser), ogsaa hvad angaar decentraliseringsprocessen, vil det vaere fornuftigt at fokusere paa den lokale dimension i udviklingen af den private sektor. Desuden boer decentralisering og regional integration betragtes som gensidige stoettepiller i bestraebelserne paa at fremme baeredygtig udvikling i forbindelse med globaliseringsprocessen.

7. Effektive offentlige myndigheder er af afgoerende betydning. Statsmagtens rolle i den forbindelse boer vaere tydeligt fastlagt med udgangspunkt i dialogen med civilsamfundet, navnlig den private sektor.

8. UNCTAD X boer ogsaa beskaeftige sig med de specifikke problemer, som raavareafhaengige lande (i de fleste tilfaelde de mindst udviklede lande) staar overfor. Den boer understrege de strukturelle vanskeligheder, der er forbundet med den uelastiske efterspoergsel efter raavarer i importlandene, den paa lang sigt nedadgaaende prisudvikling for mange raavarer samt prisernes ofte voldsomme udsving. Konferencen boer ogsaa pege paa konsekvenserne af disse strukturelle vanskeligheder i forbindelse med eksportindtaegterne for producentlandene, for deres oekonomiske vaekst og for indkomstfordelingen. UNCTAD X boer derfor anerkende behovet for diversifikationspolitikker som en effektiv strategi til at bryde raavareafhaengigheden og stabilisere eksportindtaegterne. Konferencen boer ogsaa beskaeftige sig med spoergsmaalet om styrkelse af konkurrenceevnen gennem liberalisering og privatisering af diverse sektorer, institutionsopbygning, investering og uddannelse, risikoforvaltning samt en mere ligelig indkomstfordeling i raavaresektorerne.

9. Konferencen boer ogsaa tage hensyn til, at der baade i producent- og forbrugerlande i stadig stigende grad stilles spoergsmaalstegn ved det hensigtsmaessige i de nuvaerende internationale raavareaftaler og indlede en debat om perspektiverne for internationalt samarbejde paa dette omraade.

10. UNCTAD X anerkender den vigtige rolle, som informations- og kommunikationsteknologierne spiller i forbindelse med udviklingen i den internationale handel. Anvendelsen af disse nye teknologier inden for alle samfundets sektorer har skabt den saakaldte informationssamfundsrevolution, der aabner nye muligheder for udviklingslandene men ogsaa indeholder nye risici for marginalisering af informationsfattige befolkninger og lande.

Konferencen boer defor understrege vigtigheden af, at udviklingslandene gennemfoerer politikker, der tager sigte paa at loese deres infrastrukturproblemer og skabe et miljoe, der kan tiltraekke avancerede teknologier, saaledes at de kan faa gavn af informationssamfundet. Disse politikker boer inkludere oprettelsen af relevante regelsaet for de beroerte sektorer, liberalisering af telekommunikationsmarkedet, investeringer paa uddannelses-, forsknings- og teknologiomraadet samt offentlige foranstaltninger til gavn for informationsfattige grupper.

I den forbindelse boer UNCTAD X understrege betydningen af "vidensstrategier" med henblik paa at skabe forudsaetningerne for at indsnaevre den teknologiske kloeft og fremme det kognitive samfund og en vidensmotiveret oekonomi.

11. Konferencen boer understrege betydningen af social og menneskelig udvikling. Den boer goere det klart, at den oekonomiske integration af udviklingslandene i verdensoekonomien samt fremme af baeredygtig udvikling og retsstatstilstande ikke er et realistisk maal, hvis man ikke tager hensyn til de menneskelige og sociale faktorer.

UNCTAD X boer understrege udviklingsstrategiernes sigte om stoerre lighed i forbindelse med fordelingen af afkastet af den oekonomiske vaekst. Strategierne boer ogsaa sikre beskyttelsen af udsatte grupper, navnlig boern, og hjaelpe de fattige, kvinder, og oprindelige befolkningsgrupper med at faa adgang til og drage fordel af de oekonomiske muligheder, som globalisering og liberalisering aabner mulighed for. Der boer ogsaa afsaettes tilstraekkelige ressourcer til uddannelse og sundhed, da en indsats inden for disse omraader kan faa positiv indvirkning paa bestraebelserne paa at haeve levestandarden. Desuden er en sund og veluddannet arbejdsstyrke en af mange forudsaetninger for at tiltraekke udenlandske investeringer.

Konferencen boer opfordre regeringerne til i udviklingspolitikken udtrykkeligt at prioritere bekaempelse og paa langt sigt afskaffelse af fattigdom. I den forbindelse boer regeringerne sigte paa at opnaa kohaerens mellem socialpolitikken og den oekonomiske politik og udvikle mulighederne for at integrere maalsaetningen om fattigdomsbekaempelse i disse politikker.

I den forbindelse boer UNCTAD X understrege betydningen af fundamentale sociale rettigheder som forudsaetning for baeredygtig udvikling. Regeringerne i udviklingslandene boer sikre, at reformer, der fremmer og stoetter eksporten ikke haemmer gennemfoerelsen og overvaagningen af lovgivning, der opfylder internationalt anerkendte aftaler om grundlaeggende arbejdsnormer.

Endvidere boer konferencen anmode donorer og det internationale samfund om at sikre, at fattigdomsbekaempelse indtager en central plads i samarbejdspolitikken paa udviklingsomraadet, og at handels- og udviklingspolitikker gensidigt styrker hinanden som led i fattigdomsbekaempelsen.

12. Ansvaret for gennemfoerelsen af politiske og oekonomiske reformer paahviler hovedsageligt landene selv. Konferencen boer imidlertid understrege behovet for, at donorerne og det internationale samfund generelt konstruktivt stoetter reformer i udviklingslandene. Politisk dialog, udviklingssamarbejde og oekonomiske og handelsmaessige forbindelser er gensidigt afhaengige elementer i den samlede stoette, donorerne yder udviklingslandene. I den forbindelse er det paa sin plads at goere opmaerksom paa den vigtige rolle, som UNCTAD's spiller i forbindelse med at stoette udviklingslandenes reformproces.

13. UNCTAD X boer ogsaa erkende, at indenrigspolitiske reformer ikke kan paalaegges udefra. De vil ikke blive gennemfoert, hvis ikke landene selv staar inde for gennemfoerelsen, saa de kan tilpasses de specielle forhold, der goer sig gaeldende i de enkelte lande og til det paagaeldende lands interne konsensus i overensstemmelse med ejerskabsprincippet. Civilsamfundet, der baade er modtager saavel som kanalisator af udviklingshjaelpen kan bidrage til tilpasningen af udviklingssamarbejdet til lokale forhold og bidrage til intern reformkonsensus.

Udviklingslandenes deltagelse i det multilaterale handelssystem: AArtusindskifteforhandlingsrunden, handelspraeferencer og regional integration Handels- og miljoespoergsmaal

14. UNCTAD X boer paa ny understrege, at udviklingslandenes progressive integration i det multilaterale handelssystem er af afgoerende betydning for deres udvikling.

Konferencen boer ogsaa understrege, at en saadan integration i stor udstraekning vil afhaenge af, om de indenrigspolitiske reformer lykkes, og om oekonomiernes konkurrenceevne forbedres. Reformerne boer stoettes af det internationale samfund gennem oeget og bedre fokuseret og koordineret faglig bistand som del af en overordnet indsats i bestraebelserne paa at opnaa oeget politisk kohaerens. Konferencen boer ogsaa understrege behovet for at sikre politisk kohaerens mellem udviklingssamarbejdspolitikken og handelspolitikken med henblik paa at fremme saavel oekonomisk vaekst som fattigdomsbekaempelse.

Samtidig boer konferencen anerkende noedvendigheden af, at det multinationale handelssystem stoetter den baeredygtige udvikling og i passende omfang tager hensyn til de specifikke oekonomiske og sociale forhold i udviklingslandene, navnlig de mindst udviklede, uden at det skader det faelles maal om handelsliberalisering.

Udviklingslandenes aktive deltagelse inden for WTO, navnlig i den kommende forhandlingsrunde er af stor betydning for forsvaret af deres interesser. I forbindelse med tidsplanen for den nye runde boer der ofres saerlig opmaerksomhed paa forholdet mellem handel og udvikling med henblik paa at oege udviklingslandenes interesse i at deltage aktivt. UNCTAD kommer til at udgoere et vigtigt debatforum og vil faa betydning for konsensusopbygning baade foer og efter forhandlingerne.

Det multilaterale handelssystem og den faelles maalsaetning om handelsliberalisering skal bibeholdes, men saer- og fortrinsbehandling er et nyttigt vaerktoej, naar der skal tages hensyn til udviklingslandenes (navnlig de mindst udviklede) specielle forhold og til deres administrative og institutionelle begraensninger, under forudsaetning af, at de ogsaa opmuntres til gradvist at aabne deres oekonomier for konkurrence fra udlandet.

15. Udviklingslandene, navnlig de mindst udviklede, boer fortsat kunne benytte sig af praeferenceordninger i forbindelse med adgang til industrilandenes markeder, idet handelsbegunstigelser sammen med andre udviklingsstrategier udgoer en vigtig faktor, der i hoej grad er med til at lette udviklingslandenes integrering i den globale oekonomi. Der boer opfordres til anvendelse af foranstaltninger som positiv saerbehandling under de generelle praeferenceordninger sammenholdt med en baeredygtig politik og multinationale standarder.

UNCTAD X boer ogsaa paa ny understrege betydningen af princippet om fri adgang for stort set alle produkter fra de mindst udviklede lande, et princip, der allerede anvendes af EU.

16. UNCTAD X boer gentage, at regional integration mellem udviklingslandene i overensstemmelse med WTO-reglerne er et nyttigt skridt paa vejen mod integration af udviklingslandene i det multilaterale handelssystem.

Regional integration fremmer vaeksten og medfoerer oeget handel, paa grund af de stordriftsfordele, det medfoerer, og desuden giver det mulighed for diversifikation af de nationale oekonomier, specialisering paa regionalt niveau og bedre ressourceallokering, saaledes at der sikres mere effektiv graenseoverskridende konkurrence paa de regionale markeder. Den regionale integration hjaelper saaledes udviklingslandene med at styrke deres konkurrenceevne og giver dem mulighed for nemmere at tilpasse sig de nye internationale betingelser. Desuden virker stoerre regionale markeder mere tiltraekkende paa udenlandske investorer.

Konferencen boer understrege, at de regionale integrationsprocesser styrker trovaerdigheden til og gennemfoerelsen af institutionelle og makrooekonomiske reformer. De giver bedre mulighed for at fastlaegge ensartede regler inden for handelsrelevante omraader saasom konkurrence, direkte udenlandske investeringer og intellektuelle ejendomsrettigheder, hvilket bidrager til et bedre investeringsklima. Integrationsprocesserne goer det nemmere at udvikle de regionale infrastrukturer, der er noedvendige for den oekonomiske udvikling, saasom transport og telekommunikationsnetvaerk og, alt afhaengig af hvilken form for oekonomisk integration, der er tale om, giver de mulighed for koordinering og dermed rimelig konvergens mellem de makrooekonomiske politikker, hvilket oeger den regionale oekonomiske stabilitet. Desuden kan handelsforhandlinger paa regionalt niveau i udstrakt grad bidrage til en grundig forberedelse og konsensusopbygning paa regionalt niveau i forbindelse med samtidige eller fremtidige multilaterale forhandlinger i WTO, hvilket goer det nemmere for udviklingslandene at deltage i det multilaterale handelssystem.

Regional integration er ogsaa et effektivt middel til hindring af konflikter.

17. Nord-syd regionale handelsaftaler er et yderligere skridt mod udviklingslandenes deltagelse i verdensoekonomien paa lige vilkaar. Paa baggrund af de specielle forhold, der goer sig gaeldende for udviklingslandene, boer forhandlinger om indgaaelse af aftaler om nord-syd integration vaere saa fleksible som muligt, samtidig med at de naturligvis skal vaere i overensstemmelse med WTO-reglerne. Saadanne integrationsaftaler boer ledsages af stoetteforanstaltninger i overgangsperioden mod stoerre aabenhed med henblik paa at forhindre en skaev fordeling baade af omkostningerne ved den noedvendige tilpasning og af rationaliseringsgevinsterne ved den gensidige handelsliberalisering.

18. UNCTAD X boer understrege hensigten om, at oeget liberalisering paa handelsomraadet og stoerre grad af miljoebeskyttelse skal komplementere hinanden med henblik paa at sikre en baeredygtig udvikling. Multilaterale forhandlinger og aftaler om handel og miljoe boer vaere i overensstemmelse med de principper, der blev opnaaet enighed om paa Rio-konferencen.

Eksterne ressourcer til udvikling: Bistand og direkte udenlandske investeringer Gaeldsproblemet

19. Idet betydningen af udviklingsbistand for udviklingslandene, navnlig de mindst udviklede, understreges, kunne UNCTAD X udtrykke bekymring over nedgangen i den offentlige udviklingsbistand i de senere aar.

Man kunne derfor opfordre donorerne til at fortsaette og styrke deres indsats hvad angaar offentlig udviklingsbistand med henblik paa at opfylde den internationalt anerkendte maalsaetning paa 0,7% af BNP. Det er afgoerende at sikre, at udviklingsbistanden bidrager til effektivisering af indenrigspolitiske tiltag i modtagerlandene og til at styrke deres institutioner.

Dette kan ske ved systematisk at sammenkaede udviklingsbistanden med baeredygtige og retfaerdige udviklingskriterier, saasom DAC's generelle indikatorer for baeredygtig udvikling, gennem fastsaettelse af maal for oekonomisk velfaerd, social udvikling og miljoemaessig baeredygtighed. De maal, der opstilles via disse indikatorer, er udtryk for, at man oensker, at der i forbindelse med udviklingssamarbejdet ikke kun skal stilles makrooekonomiske og strukturelle krav, men ogsaa krav om sociale, oekonomiske og miljoemaessige reformer.

Samtidig boer det internationale samfund bestraebe sig paa at fremme modtagerlandenes medansvar for udviklingsprogrammerne.

20. I udviklingslandenes bestraebelser paa at sikre en baeredygtig udvikling er det for mange af dem blevet af afgoerende betydning at kunne tiltraekke direkte udenlandske investeringer, og disse er da ogsaa en yderst vigtig kilde ikke kun til kapitaltilfoersel, men ogsaa for tilfoersel af virksomhedsledelsesprincipper, teknologi og knowhow. Direkte udenlandske investeringer stimulerer handel og konkurrence og letter adgangen til eksportmarkeder, og endelig repraesenterer de en strategisk "genvej" til styrkelse og opbygning af lokale industrisammenslutninger.

UNCTAD X boer derfor understrege betydningen af direkte udenlandske investeringer i processen mod baeredygtig udvikling, og idet den peger paa den ulige fordeling af de direkte udenlandske investeringer, boer den understrege behovet for oeget og mere fokuseret udviklingsbistand med det formaal at stoette udviklingslandenes bestraebelser paa at gennemfoere en relevant politik og vedtage relevant lovgivning, der kan tiltraekke udenlandske investeringer.

UNCTAD X boer ogsaa pege paa det nyttige i internationalt anerkendte regler for direkte udenlandske investeringer med udgangspunkt i WTO-principperne om ikke-diskrimination med det formaal at sikre et verdensomspaendende stabilt, gennemsigtigt og forudsigeligt investeringsklima.

21. Gaeldsbyrden (navnlig for de staerkt gaeldsplagede fattigste lande) kan vaere staerkt haemmende for vaeksten, dels fordi den virker afskraekkende paa udenlandske investorer, dels fordi afdragene opsluger en alt for stor del af skatteindtaegterne. Den er meget ofte en hindring for investeringer i de sociale og miljoemaessige sektorer og er derfor skadelig for en baeredygtig udvikling paa lang sigt. UNCTAD X boer anerkende, hvor alvorligt dette problem er og understrege, at initiativer til gaeldssanering altid boer ledsages af reformer, der sikrer, at de derved frigivne ressourcer anvendes til fattigdomsbekaempelse og inden for sundheds- og undervisningssektoren. UNCTAD X boer udtrykke sin billigelse i forbindelse med de bestraebelser, som donorer inden for rammerne af HIPC-initiativet, udfolder med henblik paa at goere gaeldsbyrden taalelig for lande, der foerer en fornuftig strukturtilpasningspolitik. Konferencen boer ogsaa understrege, at man i forbindelse med en mere rundhaandet attitude boer sikre, at der ikke foretages aendringer, der skader de traditionelle udviklingsforanstaltninger.

Styrkelse af strukturen i det internationale finansieringssystem

22. Med henblik paa i stoerst muligt omfang at reducere risiciene i forbindelse med den globale integration af finansmarkederne, ville det vaere oenskeligt, om UNCTAD X understregede, at valutamarkederne i udviklingslandene boer liberaliseres paa en forsigtig og afbalanceret maade, og at der boer tages saerlig hensyn til etableringen og gennemfoerelsen af acceptable normer og regler med henblik paa at sikre stabiliteten og i stoerst muligt omfang undgaa, at der opstaar saavel nationale som internationale kriser. OEget faglig bistand er noedvendigt med henblik paa at stoette udviklingslandenes og de spirende oekonomiers finansielle systemer, saa de lever op til internationale standarder.

23. Internationale finansielle institutioner, saasom IMF, Verdensbanken og BIS boer i hoejere grad tage ved laere af den finansielle krise i Asien. De maa til stadighed tilpasse deres roller og funktioner til et stadig mere integreret finansielt system. Det er vigtigt at oege gennemsigtigheden og overvaagningen, effektivisere evaluering og bedoemmelse af finansielle risici samt finde loesningsmodeller til, hvordan den private sektor paa rimelig vis kan deltage i kriseforebyggelse og -loesning.

Fremme af multilaterale normer for baeredygtig udvikling

24. UNCTAD X boer udtrykke stoette til etableringen af multilaterale normer inden for 6 hovedomraader. Det foerste gaelder direkte udenlandske investeringer, hvor formaalet er sikring af et verdensomspaendende stabilt og forudsigeligt klima for investeringer paa lang sigt. Dernaest er der behov for at forenkle og harmonisere formaliteterne paa handelsomraadet. Det tredje omraade er miljoespoergsmaalene, hvor man boer understrege komplementariteten mellem handel og miljoebeskyttelse og horisontale spoergsmaal, saasom multilaterale miljoebeskyttelsesaftaler. To andre omraader er skatteregler og international konkurrencepolitik, der er af afgoerende betydning med henblik paa at skabe lige vilkaar for virksomheder, alt imedens man sikrer sig, at konkurrencen paa skatteomraadet mellem landene og konkurrenceskadelige tiltag ikke faar indflydelse paa bestraebelserne paa at sikre baeredygtig udvikling. Endelig boer de sociale standarder effektiviseres, navnlig hvad angaar anerkendelse af et saet minimumsregler for arbejdstagerrettigheder.