This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 51998PC0662(01)
Proposal for Council Directive amending Directive 93/104/EC of 23 November 1993 concerning certain aspects of the organisation of working time to cover sectors and activities excluded from that Directive
Forslag til Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, således at sektorer og aktiviteter, der var udelukket fra direktivet, bliver omfattet
Forslag til Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, således at sektorer og aktiviteter, der var udelukket fra direktivet, bliver omfattet
/* KOM/98/0662 endelig udg. - SYN 98/0318 */
EFT C 43 af 17.2.1999, p. 1
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Forslag til Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, således at sektorer og aktiviteter, der var udelukket fra direktivet, bliver omfattet /* KOM/98/0662 endelig udg. - SYN 98/0318 */
EF-Tidende nr. C 043 af 17/02/1999 s. 0001
Forslag til Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 93/104/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, således at sektorer og aktiviteter, der var udelukket fra direktivet, bliver omfattet (1999/C 43/01) (EØS-relevant tekst) KOM(1998) 662 endelig udg. - 98/0318(SYN) (Forelagt af Kommissionen den 24. november 1998) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 118 A, under henvisning til forslag fra Kommissionen, i samarbejde med Europa-Parlamentet, under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg, og ud fra følgende betragtninger: I henhold til traktatens artikel 118 A skal Rådet, ved udstedelse af direktiver, vedtage minimumsforskrifter med henblik på at forbedre navnlig arbejdsmiljøet for at sikre et højere niveau for beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed; i henhold til nævnte artikel skal det i disse direktiver undgås, at der pålægges administrative, finansielle og retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer oprettelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder; i Rådets direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (1) er der fastsat minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden med hensyn til daglige minimumshvileperioder, ugentlig hviletid, årlig ferie, pauser og maksimal ugentlig arbejdstid samt visse aspekter i forbindelse med natarbejde, skifteholdsarbejde og arbejdsrytme; visse former for aktiviteter var udelukket fra anvendelsesområdet for direktiv 93/104/EF, nemlig vej-, luft-, sø- og jernbanetransport, sejlads ad indre vandveje, havfiskeri, andre aktiviteter på havet samt aktiviteter, der udøves af læger under uddannelse; det er som følge af det pågældende arbejdes særlige natur nødvendigt at træffe relevante foranstaltninger om tilrettelæggelsen af arbejdstiden for at beskytte arbejdstageres sikkerhed og sundhed inden for de sektorer eller aktiviteter, som dette direktiv ikke har fundet anvendelse på; direktiv 93/104/EF bør gælde for ikke-mobile arbejdstagere inden for de sektorer og aktiviteter, som dette direktiv hidtil ikke har fundet anvendelse på; for så vidt angår læger under uddannelse er der behov for yderligere fleksibilitet; der bør være en grundlæggende mindstebeskyttelse med hensyn til arbejdstid for de hidtil udelukkede mobile arbejdstagere og arbejdstagere, der er beskæftiget med »andre aktiviteter på havet«; denne mindstebeskyttelse bør omfatte de eksisterende bestemmelser om årlig ferie og nogle grundlæggende bestemmelser for natarbejdere og skifteholdsarbejdere, herunder helbredskontrol; de eksisterende bestemmelser om arbejdstid og hviletid bør tilpasses; på grund af partsfiskernes særlige ansættelsesforhold bør de udelukkes fra bestemmelserne om årlig ferie med løn; der iværksættes en europæisk aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for søfarende ved en afgørelse, som Rådet træffer på forslag af Kommissionen i henhold til artikel 4, stk. 2, i aftalen om social- og arbejdsmarkedspolitikken; bestemmelserne i dette direktiv bør derfor ikke gælde søfarende; på trods af ihærdige forhandlinger har det ikke været muligt at indgå en aftale om mobile arbejdstagere i virksomheder, der udfører vejtransport for fremmed regning; arbejdsmarkedets parter i jernbanesektorer har aftalt, at arbejdstidsdirektivets bestemmelser efter relevante ændringer bør gælde alle arbejdstagere i sektoren; som følge af EF-Domstolens retspraksis bør bestemmelsen om hviletid om søndagen udgå; i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, jf. traktatens artikel 3 B, kan målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, idet formålet er, alle arbejdstagere i Fællesskabet nyder tilstrækkelig beskyttelse af sundhed og sikkerhed hvad angår arbejdstid; i betragtning af den foreslåede foranstaltnings omfang og virkning, kan disse mål bedst nås på EF-plan ved indførelse af minimumsbestemmelser, som gælder for hele Det Europæiske Fællesskab; dette direktiv omfatter kun det, der skal til, for at målene kan nås; direktiv 93/104/EF bør således ændres - UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV: Artikel 1 Der foretages følgende ændringer i direktiv 93/104/EF: 1) Artikel 1, stk. 3, affattes således: »3.1. Dette direktiv finder anvendelse på alle former for private og offentlige aktiviteter som defineret i artikel 2 i direktiv 89/391/EØF, jf. dog artikel 17 i nærværende direktiv. 3.2. Direktivet finder ikke anvendelse på søfarende som defineret i direktiv . . . ./. . ./EF om gennemførelse af aftalen om tilrettelæggelse af arbejdstiden for søfarende.« 2) Følgende indsættes i artikel 2: »7) mobil arbejdstager: en arbejdstager, der arbejder om bord på et havgående fiskerifartøj, som sejler under en medlemsstats flag, eller der er en del af rejsende eller flyvende personale, som er ansat af en virksomhed, der for fremmed regning udfører passager- eller godstransport ad landevejen, ad luftvejen eller ad indre vandveje 8) offshorearbejde: arbejde, der hovedsageligt udføres på eller fra offshoreanlæg (herunder boreplatforme), og som direkte eller indirekte har forbindelse med udvinding eller udnyttelse af mineralforekomster samt dykning i forbindelse med sådanne aktiviteter, uanset om dykningen udføres fra et offshoreanlæg eller et skib 9) tilstrækkelig hvile: det forhold, at arbejdstagere har regelmæssige hvileperioder, som er tilstrækkelige til at sikre, at de på grund af træthed eller andre uregelmæssige arbejdsrytmer ikke forårsager skader på sig selv, kolleger eller andre, og at de hverken på kort eller lang sigt skader deres helbred.« 3) Følgende stykke i artikel 5 udgår: »Minimumshvileperioden i stk. 1 omfatter i princippet søndagen.« 4) Følgende indsættes i artikel 17, stk. 2, nr. 2.1, litra a): »navnlig togpersonale« 5) Følgende indsættes efter »lignende institutioner« i artikel 17, stk. 2, nr. 2.1, litra c), nr. i): »herunder aktiviteter, der udøves af læger under uddannelse,« 6) Artikel 17, stk. 2, nr. 2.1, litra c), nr. ii), affattes således: »arbejdstagere, der er direkte involveret i levering af transport, og andre arbejdstagere beskæftiget i havne eller lufthavne« 7) Artikel 17, stk. 2, nr. 2.1, litra c), nr. iv), affattes således: »gas-, olie-, vand og elektricitetsforsyning, renovationsvæsen og forbrændingsanlæg« 8) Følgende indsættes som nr. 2.4 i artikel 17, stk. 2: »2.4. artikel 6 i en overgangsperiode på syv år fra dette direktivs vedtagelsesdato for læger under uddannelse, hvis der foreligger en aftale mellem arbejdsgiveren og arbejdstagerens repræsentanter. Den ugentlige arbejdstid må dog aldrig overstige 54 timer i gennemsnit i en referenceperiode på fire måneder.« 9) Følgende indsættes som artikel 17a: »Artikel 17a Mobile arbejdstagere og offshorearbejde 1. Bestemmelserne i artikel 3, 4, 5 og 8 finder ikke anvendelse på mobile arbejdstagere. 2. Medlemsstaterne træffer imidlertid de fornødne foranstaltninger for at sikre, at mobile arbejdstagere har ret til tilstrækkelig hvile. 3. Medlemsstaterne kan under overholdelse af almindelige principper for beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed af objektive og tekniske grunde eller af hensyn til arbejdets tilrettelæggelse udvide referenceperioden, der er omhandlet i artikel 16, nr. 2, til 12 måneder for mobile arbejdstagere og arbejdstagere, der primært udfører offshorearbejde. 4. Artikel 7 finder ikke anvendelse på partsfiskere.« Artikel 2 1. a) Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest [to år fra vedtagelsesdatoen], eller sikrer sig senest på denne dato, at arbejdsmarkedets parter ved aftale iværksætter de nødvendige bestemmelser, idet medlemsstaterne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for til enhver tid at kunne garantere de ved dette direktiv krævede resultater. b) Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen herom. 2. Når medlemsstaterne vedtager de i stk. 1 omhandlede love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne. 3. Uanset medlemsstaternes ret til at tilpasse de forskellige love, administrative og kontraktmæssige bestemmelser på arbejdsområdet efter udviklingen, for så vidt som dette direktivs minimumskrav overholdes, kan gennemførelsen af direktivet ikke danne grundlag for at sænke det generelle niveau for beskyttelse af arbejdstagerne. 4. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de allerede har udstedt, eller som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. Artikel 3 Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. (1) EFT L 307 af 13.12.1993, s. 18.