Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 51998PC0647(01)

Forslag til Rådets forordning (EF) om ændring og berigtigelse af forordning (EF) nr. 2200/96 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager

/* KOM/98/0647 endelig udg. - CNS 98/0309 */

EFT C 381 af 8.12.1998, p. 8 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

51998PC0647(01)

Forslag til Rådets forordning (EF) om ændring og berigtigelse af forordning (EF) nr. 2200/96 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager /* KOM/98/0647 endelig udg. - CNS 98/0309 */

EF-Tidende nr. C 381 af 08/12/1998 s. 0008


Forslag til Rådets forordning (EF) om ændring og berigtigelse af forordning (EF) nr. 2200/96 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager (98/C 381/07) KOM(1998) 647 endelig udg. - 98/0309(CNS)

(Forelagt af Kommissionen den 12. november 1998)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 43,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager (1), ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2520/97 (2) for så vidt angår visse KN-koder, fastsatte de gældende regler for anerkendte producentorganisationer; blandt disse regler står opført forpligtelsen for de tilsluttede producenter til at afsætte hele deres produktion af de pågældende produkter gennem producentorganisationen; dog er der fastsat en undtagelse fra denne forpligtelse for salg fra bedriften direkte til forbrugeren til dennes personlige brug; denne undtagelse gælder kun for en begrænset mængde; for at tage hensyn til den sædvanlige praksis i visse af Fællesskabets regioner bør denne undtagelse udvides til at omfatte direkte salg uden for bedriften med overholdelse af de gældende mængdebegrænsninger;

den franske, engelske, italienske, spanske, portugisiske og svenske version af artikel 15, stk. 4, litra c), afviger fra de øvrige sprogversioner; derfor bør de nævnte versioner berigtiges;

de gældende bestemmelser om Fællesskabets afholdelse af transportudgifterne, sorterings- og emballeringsomkostningerne i forbindelse med gratis uddeling bør udvides til at omfatte alle de produkter, der er tilbagekøbt fra markedet og gratis uddelt -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 2200/96 foretages følgende ændringer:

1. I artikel 11, stk. 1, litra c), nr. 3), første led, udgår udtrykket »fra deres bedrift«.

2. Artikel 30, stk. 6, affattes således:

»6. Fællesskabet afholder på betingelser, der skal fastsættes efter proceduren i artikel 46, transportudgifterne, sorterings- og emballeringsomkostningerne i forbindelse med gratis uddeling efter stk. 1.«

Artikel 2

Vedrører kun versionerne på fransk, engelsk, italiensk, spansk, portugisisk og svensk.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

(1) EFT L 297 af 21.11.1996, s. 1.

(2) EFT L 346 af 17.12.1997, s. 41.

Top