51998PC0521

Forslag til Rådets forordning (EF) om anvendelse af et flerårigt arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1. januar 1999 til 31. december 2001 (98/C 362/01) KOM(1998) 521 endelig udg. - 98/0280(ACC)

(Forelagt af Kommissionen den 17. september 1998)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 113,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

Det Europæiske Fællesskab har i overensstemmelse med sit tilbud inden for de Forenede Nationers Konference om Handel og Udvikling (UNCTAD) siden 1971 åbnet generelle toldpræferencer for visse landbrugsprodukter og industrivarer fra udviklingslande; den indledende periode på ti år for præferenceordningens anvendelse udløb den 31. december 1980; en anden periode på ti år udløb den 31. december 1990, og Fællesskabet forlængede indtil den 31. december 1994 sit arrangement i uændret form; på dette tidspunkt påbegyndte Fællesskabet en ny tiårsperiode (1995 2004) for sit tilbud;

den positive rolle, som ordningen har spillet ved at forbedre udviklingslandenes adgang til markederne i de præferencegivende lande, er velkendt og berettiger til, at ordningen anvendes i en vis periode som et supplement til andre prioriterede foranstaltninger, specielt den multilaterale liberalisering af samhandelen;

Kommissionen redegjorde i sin meddelelse til Rådet af 1. juni 1994 (1) for de retningslinjer, som den anbefaler for den nye tiårsperiode for anvendelsen af arrangementet med generelle præferencer i 1995 2004;

disse retningslinjer blev stadfæstet i 1995 med vedtagelsen af det første arrangement i tiårsperioden, der blev åbnet med Rådets forordning (EF) nr. 3281/94 af 19. december 1994 om anvendelse af et flerårigt arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1995 1998 for visse industrivarer med oprindelse i udviklingslande (2) og Rådets forordning (EF) nr. 1256/96 af 20. juni 1996 om anvendelse af et flerårigt arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1. juli 1996 til 30. juni 1999 for visse landbrugsprodukter med oprindelse i udviklingslande (3);

traktaten om Den Europæiske Union har givet en ny impuls til EF's udviklingspolitik som led i Den Europæiske Unions udenrigspolitik med det prioriterede mål at sikre en bæredygtig økonomisk og social udvikling i udviklingslandene og en harmonisk og gradvis integration af dem i verdensøkonomien;

Fællesskabets arrangement med generelle præferencer bør på denne baggrund fortsat anvendes som et udviklingsfremmende instrument, således at det i første række tager sigte på de mest trængende lande, dvs. de fattigste lande; arrangementet bør desuden supplere de instrumenter, der anvendes af Verdenshandelsorganisationen (WTO), og lette indpasningen af udviklingslandene i verdensøkonomien og det multilaterale handelssystem; derfor skal præferencerne betragtes som en overgangsordning, og de skal indrømmes i forhold til behovene og gradvis afvikles, når det skønnes, at der ikke længere er behov herfor;

EF-arrangementet med generelle præferencer skal fortsat bygge på målet om, at for så vidt angår præferencemargenens virkninger på det potentielle omfang af præferencehandelen skal liberaliseringsniveauet generelt være neutralt i forhold til de tidligere arrangementer, uden at dette berører de særlige ansporende ordninger;

i EF-arrangementet med generelle præferencer skal der ligeledes tages hensyn til bestemte sektorers eller produkters følsomhed for Fællesskabets industri og landbrug; beskyttelsen af følsomme sektorer mod overdreven import skal fortsat ske på grundlag af en todelt ordning med modulering af præferencetoldmargenerne og i nødstilfælde en beskyttelsesklausul;

for at øge adgangen til Fællesskabets marked og forbedre de mellemudviklede eller mindst udviklede udviklingslandes faktiske udnyttelse af præferencerne bør gradueringsordningen videreføres;

gradueringsordningen efter sektor/land bygger på en kombination af dels et kriterium for vejning af udviklingsniveau kvantificeret med et udviklingsindeks, der omfatter det pågældende lands indkomst pr. indbygger og eksport af forarbejdede varer sammenlignet med Fællesskabets, dels et kriterium for relativ specialisering kvantificeret med et specialiseringsindeks, der bygger på forholdet mellem et præferenceberettiget lands andel i Fællesskabets samlede import generelt og dets andel i Fællesskabets samlede import i en given sektor; en kombination af de to kriterier skal gøre det muligt på grundlag af udviklingsniveauet at modulere bruttovirkningerne af specialiseringsindekset med hensyn til, hvilke sektorer der skal udelukkes;

udviklingen i handels- og finanssamkvemsbetingelserne i verden kan eventuelt bevirke, at Fællesskabet inden udgangen af 1999 tager resultaterne af gradueringsordningen op til fornyet overvejelse;

gradueringsordningen efter sektor/land bør ligeledes forsat gælde for de præferenceberettigede lande, hvis eksport af varer, der er omfattet af ordningen med generelle præferencer i en given sektor, overstiger en fjerdedel af alle præferenceberettigede landes eksport i samme sektor af samme varer i det statistiske referenceår for det foregående arrangement, uanset de pågældende landes udviklingsniveau;

gradueringsordningen bør stadig ikke anvendes over for lande, hvis eksport til Fællesskabet af varer, der er omfattet af arrangementet med generelle præferencer i en given sektor, ikke overstiger 2 % af alle præferenceberettigede landes eksport til Fællesskabet i samme sektor i det statistiske referenceår for det foregående arrangement;

lande og territorier, i hvilke indkomsten pr. indbygger er højere end i en af Fællesskabets medlemsstater, og hvis udviklingsindeks er på over -1, bør fortsat være udelukket fra arrangementet;

WTO-medlemsstaterne gav på ministermødet i Singapore i december 1996 deres tilslutning til en handlingsplan for forbedring af adgangen til deres markeder for produkter med oprindelse i de mindst udviklede lande;

Ved Rådets forordning (EF) nr. 602/98 (4), der bygger på en meddelelse fra Kommissionen af 16. april 1997 og Rådets konklusioner af 2. juni 1997, gives de blandt de mindst udviklede lande, der ikke er part i Lomé-konventionen, fordele, der svarer til dem, der indrømmes parterne i Lomé-konventionen;

de lande, der har iværksat effektive programmer til bekæmpelse af produktion af og handel med narkotika, bør fortsat kunne få fordel af den gunstigere ordning, som de var indrømmet under det foregående arrangement; disse lande vil som hidtil være omfattet af afgiftsfritagelse for industrivarer og landbrugsprodukter, forudsat at de fortsætter deres bestræbelser for bekæmpelse af narkotika; denne ordning bør på industriområdet også gøres gældende for landene i det centralamerikanske fællesmarked samt Panama;

det bør dog være en forudsætning for fortsat adgang til denne ordning efter den 31. december 1999, at de sociale og miljømæssige normer, som danner grundlaget for de ansporende ordninger vedrørende beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder og miljøbeskyttelse, overholdes; overholdes disse normer og de dermed forbundne procedurer ikke, bør fordelene ved den særlige ordning indskrænkes proportionalt med de fordele, der tilbydes inden for rammerne af de ansporende ordninger;

det er muligt at anspore de præferenceberettigede lande, der anmoder herom, og som endnu ikke har midlerne til at påtage sig omkostningerne herved, til at iværksætte effektive politikker med henblik på at beskytte arbejdstagernes rettigheder, bl. a. i forbindelse med anerkendelse af fagforeningsfriheden og forbud mod børnearbejde; det er ligeledes muligt at indrømme en særlig, mere favorabel ordning for varer fremstillet på vilkår, der er i overensstemmelse med de af Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) udarbejdede normer for området, i de lande, hvis lovgivning i det væsentlige indeholder normer for samme art og rækkevidde, og som reelt anvender disse;

det er desuden muligt at anspore de præferenceberettigede lande til at iværksætte effektive miljøbeskyttelsespolitikker ved at begunstige varer og produktionsmetoder, der opfylder de internationalt anerkendte normer, og som kan fremme virkeliggørelsen af målene i de internationale konventioner på miljøområdet og for Agenda 21; med henblik herpå er det hensigtsmæssigt i første omgang at tilbyde en særlig, mere favorabel ordning for varer fra tropiske skove, som forvaltes på et bæredygtigt grundlag i overensstemmelse med de normer, der er fastlagt af Den Internationale Organisation for Tropisk Træ (ITTO);

ved Rådets forordning (EF) nr. 1154/98 (5) iværksættes de særlige ansporende ordninger til beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder og beskyttelse af miljøet, som er omhandlet i artikel 7 og 8 i forordning (EF) nr. 3281/94 og (EF) nr. 1256/96;

de præferenceberettigede lande, der har adgang til den almindelige ordning, bør kunne få adgang til disse særlige ansporende ordninger; det bør også være tilfældet i sektorer, for hvilke de eventuelt er undergivet gradueringsordningen; det gælder imidlertid ikke sektorer, der er undergivet den mekanisme, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 3281/94 og (EF) nr. 1256/96, hvor det drejer sig om sektorer, der uafhængigt af det pågældende lands udviklingsniveau er udelukket på grund af konkurrenceevne;

adgang til den ansporende ordning til beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder bør forbeholdes lande, der skriftligt anmoder derom, og som godtgør, at de har iværksat lovgivning, der gennemfører normerne i ILO-konvention nr. 87 og nr. 98 vedrørende anvendelsen af principperne om ret til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger og nr. 138 vedrørende mindstealderen for adgang til beskæftigelse;

adgang til den ansporende ordning til beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder bør forbeholdes lande, eller i visse tilfælde produktionssektorer, der reelt har truffet foranstaltning til at efterkomme disse normer; der bør derfor åbnes mulighed for en delvis anvendelse af den særlige ordning på bestemte sektorer;

adgang til den ansporende ordning til beskyttelse af miljøet bør forbeholdes lande, der skriftligt anmoder derom, og som fører bevis for, at de har iværksat lovgivning, der gennemfører de normer, der er fastlagt af Den Internationale Organisation for Tropisk Træ (ITTO);

anmodningerne om adgang til de særlige ansporende ordninger af social og miljømæssig karakter bør offentliggøres, således at interesserede personer kan gøre deres synspunkter gældende; beslutningen om at bevilge eller nægte adgang til de særlige ordninger bør træffes efter, at Kommissionen har foretaget en indgående undersøgelse af anmodningerne, og efter positiv udtalelse fra udvalget for generelle præferencer;

med henblik på ordningen til beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder skal myndighederne i de berettigede lande attestere, at varerne er i overensstemmelse med ovennævnte normer, og der skal anvendes metoder for administrativt samarbejde af samme art som dem, der følges ved kontrol af oprindelse;

der bør, hvad angår attestering og metoder for administrativt samarbejde, henvises til de relevante bestemmelser i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (6); der bør dog fastlægges særlige procedurer for at beskytte de legitime interesser hos importører, der benytter de særlige ansporende ordninger;

for at denne ordning kan få den største ansporende virkning bør der fastsættes en attraktiv præferencemargen; med dette for øje bør de margener, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1154/98 videreføres;

de internationale kriterier vedrørende bevarelse af de tropiske skove kan i øjeblikket ikke anvendes til at kontrollere skovdrift; for nærværende forekommer det hensigtsmæssigt med henblik på anvendelsen af en ansporende ordning til beskyttelse af miljøet at opretholde en ordning med global forudgående kontrol pr. land, uden at dette berører eventuel senere efterfølgende kontrol, når omstændighederne tillader det; de tillægspræferencemargener, der kan indrømmes som led i en sådan ordning, kan være de samme som dem, der gælder i den sociale sammenhæng;

af hensyn til de i bilag I, del 1, til denne forordning omhandlede varers meget store følsomhed bør tillægsnedsættelsen af tolden som følge af anvendelse af de ansporende ordninger, som varerne kan henføres under, begrænses til 40 %;

det kan under visse særlige omstændigheder være berettiget at foretage en midlertidig, fuldstændig eller delvis tilbagetrækning af fordelene ved de særlige ansporende ordninger; dette er tilfældet, hvis de berettigede lande ikke overholder de forpligtelser, de har påtaget sig;

det kan under visse særlige omstændigheder være berettiget at foretage en midlertidig, fuldstændig eller delvis tilbagetrækning af fordelene under arrangementet; det gælder i forbindelse med enhver form for slavearbejde, eksport af varer fremstillet i fængsler eller utilstrækkelig kontrol med eksport og forsendelse af narkotika og hvidvaskning af penge, og i tilfælde, hvor Fællesskabet forskelsbehandles i de præferenceberettigede landes lovgivning, eller ved manglende anvendelse af metoderne for det administrative samarbejde, der skal sikre, at arrangementet gennemføres korrekt; det gælder ligeledes ved manglende overholdelse af forpligtelser indgået under Uruguay-runden med hensyn til virkeliggørelsen af målene om markedsadgang, og manglende overholdelse af visse internationale konventioner om bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne;

forud for midlertidig tilbagetrækning skal der gennemføres en procedure, hvorunder alle de berørte parter får mulighed for at fremføre deres synspunkter;

det er nødvendigt at kunne gribe hurtigt ind over for et tredjeland, når det skader Fællesskabets finansielle interesser som følge af påvist svig, alvorlige og gentagne uregelmæssigheder eller udtalt mangel på vilje til administrativt samarbejde i et sådant land, og Kommissionen bør derfor have mulighed efter at have informeret medlemsstaterne og erhvervslivet om sin begrundede tvivl på området for midlertidigt at suspendere visse præferencer på grundlag af tilstrækkelige bevisligheder;

når en sådan procedure er afsluttet, skal afgørelsen om den omhandlede midlertidige tilbagetrækning træffes under hensyn til helheden af forbindelserne med det pågældende præferenceberettigede land; Fællesskabets interesser kan i visse tilfælde bedre tilgodeses, hvis Rådet vurderer disse forbindelser, der vil kunne omfatte andre end rent handelsrelaterede forhold; Rådet bør derfor forbeholde sig retten til at beslutte, om et land ikke længere skal være omfattet af arrangementet som helhed eller for en bestemt sektor;

den midlertidige fuldstændige tilbagetrækning på de betingelser, der er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 552/97 (7), at toldpræferencerne for industrivarer og landbrugsprodukter med oprindelse i Unionen Myanmar på grund af den konstaterede praksis med tvangsarbejde i dette land, bør opretholdes;

det er ikke hensigtsmæssigt at lade arrangementets fordele omfatte varer, der er genstand for den antidumping- eller antisubsidieforanstaltning, eftersom der ved en sådan foranstaltning ikke tages hensyn til virkningerne af præferenceordningen;

de præferencetoldsatser, der skal anvendes i henhold til denne forordning, bør som hovedregel beregnes på grundlag af den bundne toldsats i den fælles toldtarif for de pågældende varer; de bør imidlertid beregnes på grundlag af den autonome toldsats, når der for de pågældende varer ikke findes nogen bunden sats, eller når den autonome sats er lavere end den bundne;

de samme beregningsmetoder bør anvendes på værditoldsatser samt på en behandling af de minimums- og maksimumstoldsatser, som er fastsat i den fælles toldtarif; denne toldnedsættelse påvirker ikke opkrævningen af afgifter, som er fastsat i forbindelse med den fælles landbrugspolitik såsom de specifikke landbrugsafgifter, der tillægges værditolden, eller afgifter, som ikke er toldafgifter ifølge artikel 20, stk. 3, litra c), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (8); beregningen må under ingen omstændigheder baseres på de toldsatser, der anvendes i forbindelse med aftalebestemte eller autonome toldkontingenter;

bestemmelserne vedrørende det bestående arrangement for landbrugsprodukter i forordning (EF) nr. 1256/96 bør anvendes indtil deres normale udløbstidspunkt, dvs. indtil den 30. juni 1999 -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. EF-arrangementet med generelle toldpræferencer bestående af en generel ordning og særlige ansporende ordninger videreføres i perioden fra 1. januar 1999 til 31. december 2001 på grundlag af de betingelser og bestemmelser, der er fastlagt i denne forordning.

2. Denne forordning finder anvendelse på de varer henhørende under kapitel 1 til 97 i den fælles toldtarif, med undtagelse af kapitel 93, der er opført i bilag I, og på de varer, der er opført i bilag VII, på de i artikel 6 og 7 anførte betingelser.

3. Den i stk. 1 omhandlede ordning gælder kun for lande og territorier, der er opført i bilag III.

4. Fordelene ved de præferencer, der indrømmes i henhold til denne forordning, tilbagetrækkes midlertidig for varer med oprindelse i Unionen Myanmar på de betingelser, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 552/97.

5. De lande og territorier, der opfylder nedenstående kriterier, slettes af listen over de berettigede lande og territorier i bilag III:

- bruttonationalindkomst pr. indbygger på over 8 210 USD i 1995 ifølge de seneste data fra Verdensbanken

- udviklingsindeks på over -1, beregnet efter den formel og på basis af de data, der er anført i bilag II, del 2.

Disse kriterier anvendes kumulativt.

6. Adgang til fordelen ved en af de præferenceordninger, der indføres ved denne forordning, er betinget af, at definitionen af varers oprindelse, som fastlægges efter proceduren i artikel 249 i forordning (EØF) nr. 2913/92, overholdes.

7. Tilbagetrækning af de generelle præferencer for et land eller territorium i medfør af stk. 5, berører ikke muligheden for, at der anvendes varer med oprindelse i dette land i forbindelse med ordningen med regional kumulation for regionale sammenslutninger som omhandlet i artikel 72, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 2454/93, forudsat at dette land har været medlem af denne regionale sammenslutning siden ikrafttrædelsen af det flerårige præferencearrangement, der gjaldt for den pågældende vare i 1995, og at det berørte land ikke anses for at være varens oprindelsesland efter artikel 72a i forordning (EØF) nr. 2454/93.

AFSNIT I GENEREL ORDNING

AFDELING 1 Modulationsordning

Artikel 2

1. Præferencetolden for de varer, der er opført i del 1 i bilag I, er lig med 85 % af den fælles toldtarifs toldsats for den pågældende vare, jf. dog bestemmelserne i afsnit II.

2. Præferencetolden for varer, der er opført i del 2 i bilag I, er lig med 70 % af den fælles toldtarifs toldsats for den pågældende vare, jf. dog bestemmelserne i afsnit II.

3. Præferencetolden for de varer, der er opført i del 3 i bilag I, er lig med 35 % af den fælles toldtarifs toldsats for den pågældende vare, jf. dog bestemmelserne i afsnit II.

4. Den fælles toldtarifs toldsatser suspenderes fuldstændigt for de varer, der er opført i del 4 i bilag I.

AFDELING 2 Gradueringsordning

Artikel 3

1. Suspensionen af de i artikel 2 omhandlede fordele i medfør af den ved det foregående arrangement indførte gradueringsordning gælder fortsat for de lande og sektorer, der er anført i del 1 i bilag II, og som opfylder kriterierne i del 2 i bilag II.

2. Produkter henhørende under EKSF-traktaten er fortsat udelukket fra præferenceordningen for så vidt angår lande, der ikke var omfattet af det foregående arrangement.

Artikel 4

1. Suspensionen af de i artikel 2 omhandlede fordele i medfør af gradueringsordningen gælder fortsat for de lande, der er anført i del 2 i bilag II, og hvis eksport til Fællesskabet af varer, der er omfattet af dette arrangement, i en given sektor overstiger en fjerdedel af alle præferenceberettigede landes eksport til Fællesskabet i samme sektor i det statistiske referenceår for det foregående arrangement.

2. Lande, hvis eksport til Fællesskabet af varer, der er omfattet af dette arrangement, i en given sektor ikke overstiger 2 % af alle præferenceberettigede landes eksport til Fællesskabet i samme sektor i det statistiske referenceår for det foregående arrangement, berøres ikke af gradueringsordningen.

Artikel 5

Kommissionen aflægger inden den 31. december 1999 rapport til det i artikel 32 i denne forordning omhandlede udvalg om anvendelsen af artikel 3 og 4 og forelægger i givet fald passende forslag for Rådet.

AFDELING 3 Særlig støtteordning for de mindst udviklede lande

Artikel 6

Toldsatserne i den fælles toldtarif suspenderes fuldstændigt for de varer, som er opført i bilag I, og nedsættes efter modulationsordningen i artikel 2 for de varer, som er opført i bilag VII, for så vidt angår de mindst udviklede lande, som er opført i bilag IV.

AFDELING 4 Særlig ordning for støtte af bekæmpelse af narkotika

Artikel 7

Toldsatserne i den fælles toldtarif suspenderes fuldstændigt for de industrivarer i kapitel 25 til 97 i den fælles toldtarif, undtagen kapitel 93, der er anført i bilag I, samt for de landbrugsprodukter, der er anført i del 4 i bilag VII, undtagen for dem, der er markeret med en asterisk, for så vidt angår de lande, der er anført i artikel V, på de i artikel 11 omhandlede betingelser, og uden at dette i øvrigt berører proceduren i artikel 32, stk. 3.

AFSNIT II SÆRLIGE ANSPORENDE ORDNINGER

AFDELING 1 Fælles bestemmelser

Artikel 8

De særlige ansporende ordninger til beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder og til beskyttelse af miljøet, som blev indført ved det foregående arrangement, videreføres på de betingelser og efter de bestemmelser, der er fastlagt i dette afsnit.

Artikel 9

De relevante bestemmelser i dette afsnit vedrørende den særlige ansporende ordning for beskyttelse af miljøet finder kun anvendelse på de varer, der er opført i bilag VIII.

Artikel 10

1. Præferencetoldsatsen for de landbrugsprodukter henhørende under kapitel 1 til 24 i den fælles toldtarif, som er anført i bilag I, og som opfylder betingelserne i dette afsnit, nedsættes med et beløb svarende til:

- 10 % af toldsatsen i den fælles toldtarif for varer i del 1

- 20 % af toldsatsen i den fælles toldtarif for varer i del 2

- 35 % af toldsatsen i den fælles toldtarif for varer i del 3.

2. Præferencetoldsatsen for de industrivarer henhørende under kapitel 25 til 97 i den fælles toldtarif, med undtagelse af kapitel 93, som er anført i bilag I, og som opfylder betingelserne i dette afsnit, nedsættes med et beløb svarende til:

- 15 % af toldsatsen i den fælles toldtarif for varer i del 1

- 25 % af toldsatsen i den fælles toldtarif for varer i del 2

- 35 % af toldsatsen i den fælles toldtarif for varer i del 3.

3. a) Toldsatsen for de landbrugsprodukter henhørende under kapitel 1 til 24 i den fælles toldtarif, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, som opfylder betingelserne i dette afsnit, nedsættes med et beløb svarende til 15 % af toldsatsen i den fælles toldtarif for den pågældende vare.

b) Toldsatsen for de industrivarer henhørende under kapitel 25 til 97 i den fælles toldtarif, med undtagelse af kapitel 93, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, og som opfylder betingelserne i dette afsnit, nedsættes med et beløb svarende til 25 % af toldsatsen i den fælles toldtarif for den pågældende vare.

4. Den toldsatsnedsættelse, der er omhandlet i de foregående stykker, indrømmes ikke de lande og sektorer, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1.

5. Den omstændighed, at der indrømmes adgang til de særlige ansporende ordninger, må ikke føre til en behandling, der er mere favorabel end den, der er omhandlet i artikel 7 for de varer, der er opført i bilag VII.

Artikel 11

1. Det er en betingelse for opretholdelse ud over den 31. december 1999 af adgangen til den særlige ordning, der er omhandlet i artikel 7, for de lande, der er anført i bilag V, at disse lande overholder procedurerne for adgang til og metoderne for kontrol med de ansporende ordninger, der er nævnt i afdeling 2, 3, 4 og 5 i dette afsnit.

2. Hvert af de i bilag V anførte lande meddeler skriftligt Kommissionen, at de har til hensigt inden den 30. juni 1999 at indgive en anmodning om adgang til de særlige ordninger, der er beskrevet i artikel 12 og 17 i denne forordning. Denne meddelelse skal tilgå Kommissionen senest den 31. marts 1999. Underrettes Kommissionen ikke på denne måde inden for den fastsatte frist, eller afstår et berettiget land udtrykkeligt at anmode om adgang til de ansporende ordninger, finder stk. 3 nedenfor straks anvendelse.

3. Hvis det af disse fremgår af procedurerne for adgang til de ansporende ordninger, at et land, der er anført i bilag V, ikke helt eller delvis opfylder betingelserne for adgang til nævnte ansporende ordninger, eller ikke overholder procedurerne for adgang til eller kontrol med disse ordninger, indskrænkes de fordele, som tilbydes disse lande med den i artikel 7 omhandlede særlige ordning med:

- 15 % af toldsatsen i den fælles toldtarif for landbrugsprodukter henhørende under kapitel 1 til 24 i den fælles toldtarif

- 25 % af toldsatsen i den fælles toldtarif for industrivarer henhørende under kapitel 25 til 97 i den fælles toldtarif, med undtagelse af kapitel 93.

Beslutningen herom træffes efter proceduren i artikel 33.

AFDELING 2 Procedure for adgang til den særlige ansporende ordning til beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder

Artikel 12

1. Uden at dette berører bestemmelserne i de følgende artikler, anvendes de i artikel 10 omhandlede nedsættelser på varer med oprindelse i de i bilag III anførte berettigede lande på betingelse af, at de berørte landes myndigheder har indgivet en skriftlig anmodning til Kommissionen om adgang til den særlige ordning for varer med oprindelse i disse lande sammen med en redegørelse for:

- de interne retsforskrifter, der indbefatter indholdet af normerne i ILO-konvention nr. 87 og nr. 98 vedrørende anvendelsen af principperne om ret til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger og ILO-konvention nr. 138 vedrørende mindstealderen for adgang til beskæftigelse, sammen med den komplette tekst til disse retsforskrifter ledsaget af en officielt bekræftet oversættelse til et af Fællesskabets sprog

- hvilke foranstaltninger der er truffet til at sikre en effektiv anvendelse af og kontrol med disse retsforskrifter, eventuelle sektorspecifikke begrænsninger i deres anvendelse, konstaterede overtrædelser og en fordeling af disse oplysninger på produktionssektorer

- det berørte lands regerings tilsagn om fuldt ud at ville varetage kontrollen med og anvende den særlige ordning og de dermed forbundne metoder for administrativt samarbejde.

2. Kommissionen offentliggør i De Europæiske Fællesskabers Tidende en meddelelse om, at et berettiget land har indgivet en sådan anmodning, og at alle fysiske eller juridiske personer kan meddele Kommissionen alle nyttige oplysninger vedrørende anmodningen; Kommissionen fastsætter en frist, inden for hvilken interesserede personer kan fremføre deres synspunkter.

Artikel 13

1. Kommissionen undersøger anmodningerne fra de berettigede lande og forbeholder sig ret til afhængigt af indholdet af anmodningerne at stille alle yderligere spørgsmål, som den skønner nyttige.

2. Kommissionen indhenter alle oplysninger, som den skønner nødvendige, og efterprøver i givet fald disse oplysninger hos de i artikel 12, stk. 2, nævnte personer eller hos enhver anden fysisk eller juridisk person.

3. Kommissionen kan i berettigede lande, der indgiver en anmodning, og i samarbejde med disse foretage kontrol for at efterprøve alle eller nogle af de indhentede oplysninger. Kommissionen søger det berørte berettigede lands myndigheders samarbejde herom. Kommissionen kan i denne opgave bistås af medlemsstaterne.

4. Kommissionen afslutter undersøgelser af anmodningen senest et år efter modtagelsen. Kommissionen kan om nødvendigt forlænge denne frist og underretter det i artikel 32 i denne forordning nævnte udvalg herom.

5. Kommissionen forelægger resultaterne af sin undersøgelse for det i artikel 32 i denne forordning nævnte udvalg.

Artikel 14

1. Kommissionen træffer efter proceduren i artikel 33 afgørelse om enten at anvende den særlige ansporende ordning på varer med oprindelse i ansøgerlandet under forudsætning af, at de kontrolmetoder og administrative samarbejdsmetoder, der er fastsat i de følgende artikler i dette afsnit, overholdes, eller ikke at anvende den særlige ansporende ordning, hvis den mener, at dette lands lov-, gennemførelses- og kontrolbestemmelser ikke er tilstrækkelige til at sikre en effektiv anvendelse i dette land af ILO-konvention nr. 87, 98 og 138.

2. Når den særlige ansporende ordning ikke kan anvendes efter proceduren i stk. 1, kan Kommissionen efter proceduren i artikel 33 træffe afgørelse om at anvende den særlige ansporende ordning i nogle sektorer, hvis den efter at have foretaget den i artikel 13 omhandlede undersøgelse mener, at ILO-konvention nr. 87, 98 og 138 kun anvendes effektivt i disse sektorer.

3. Kommissionen meddeler ansøgerlandene de afgørelser, der træffes i medfør af stk. 1 og 2, sammen med datoen for deres ikrafttræden.

4. Kommissionen skal navnlig, hvis den beslutter ikke at indrømme et land den særlige ansporende ordning eller at udelukke nogle sektorer, forklare ansøgerlandet grundene til sin afgørelse, hvis den anmodes herom. En sådan dialog finder sted i tæt samarbejde med det i artikel 32 omhandlede udvalg.

AFDELING 3 Kontrolprocedure og metoder for administrativt samarbejde under den særlige ansporende ordning til beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder

Artikel 15

1. For varer, der henvises til i artikel 10, og som har oprindelse i lande, der har fået meddelelse om, at der er truffet afgørelse om at indrømme dem den særlige ansporende ordning, gives der adgang til den ordning, der er omhandlet i artikel 10, fra datoen for afgørelsens ikrafttræden efter forelæggelse af en attestation fra de præferenceberettigede landes kompetente myndigheder, der er blevet behørigt identificeret under behandlingen af ansøgningen, hvori det bevidnes, at de pågældende varer og komponenter hertil fremstillet i dette land eller i et land, der har ret til regional kumulation som defineret i artikel 72 i forordning (EØF) nr. 2454/93, er blevet fremstillet på vilkår, der er i overensstemmelse med de i artikel 12, stk. 1, første led, omhandlede interne retsforskrifter, og at de derfor kan drage fordel af de særlige ansporende ordninger.

2. Den i stk. 1 omhandlede attestation forsynes med følgende angivelse:

»ILO-konvention nr. 87, 98 og 138 - afsnit II i forordning (EF) nr. 0000/98«

og anbringes i rubrik 4 i oprindelsescertifikat »formular A« eller på den fakturaerklæring, der er omhandlet i artikel 90 i forordning (EØF) nr. 2454/93. Attesteringen valideres med et stempel fra det præferenceberettigede lands myndighed som omhandlet i stk. 1 i henhold til bestemmelserne i artikel 93 i forordning (EØF) nr. 2454/93.

3. Hvis det drejer sig om de i artikel 3 omhandlede varer, begrænses gyldigheden af oprindelsescertifikat formular A eller fakturaerklæringen til anvendelse af den særlige ansporende ordning med udelukkelse af alle andre præferencefordele.

Artikel 16

1. Artikel 81, stk. 3-6, artikel 84 og artikel 93, 94 og 95 i forordning (EØF) nr. 2454/93 finder tilsvarende anvendelse på de i artikel 15 i nærværende forordning omhandlede attestationer.

2. De myndigheder, der bar beføjelse til at udstede den i artikel 15 omhandlede attestation, kan være andre end dem, der har beføjelse til at udstede oprindelsescertifikat formular A.

3. Med hensyn til artikel 94, stk. 5, i forordning (EØF) nr. 2454/93 opstiller Kommissionen i samarbejde med det i artikel 32 omhandlede udvalg en ikke-udtømmende liste over kriterier til fastlæggelse af tilfælde af begrundet tvivl, der måtte opstå for så vidt angår de særlige ansporende ordninger, senest på det tidspunkt, hvor ansøgningen om præferencefordele imødekommes. Kommissionen offentliggør listen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

4. a) Toldmyndighederne i Fællesskabet underretter Kommissionen, som straks offentliggør en meddelelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende om:

- at der er begrundet tvivl om berettigelsen af de særlige ansporende ordninger, og nøje redegør for de varer, producenter og eksportører, som tvivlen vedrører, når der på ny rettes den i artikel 94, stk. 5, i forordning (EØF) nr. 2454/93 omhandlede henvendelse, og som vedrører de præferencefordele, der indrømmes i medfør af denne forordning, eller

- at en særlig vare fra særlige producenter og eksportører ikke er berettiget til fordelen ved den særlige ansporende ordning, når dette forhold således er blevet fastslået ved anvendelse af proceduren i artikel 94 i forordning (EØF) nr. 2454/93.

b) Den del af en toldskyld, der svarer til præferencefordelene i medfør af dette afsnit, anses for ikke at være opstået, medmindre den er opstået efter datoen for offentliggørelsen af den i litra a) nævnte meddelelse og vedrører en vare, en producent eller en eksportør, der udtrykkeligt er nævnt i meddelelsen, eller medmindre der foreligger omstændigheder, som gør anvendelse af artikel 221, stk. 3, andet punktum, i forordning (EØF) nr. 2913/92 berettiget.

AFDELING 4 Procedure for adgang til den særlige ansporende ordning til beskyttelse af miljøet

Artikel 17

1. Uden at dette berører bestemmelserne i de følgende artikler, anvendes de i artikel 10 omhandlede nedsættelser på varer med oprindelse i de i bilag III anførte berettigede lande på betingelse af, at de berørte landes myndigheder har indgivet en skriftlig anmodning til Kommissionen om adgang til den særlige ordning for varer med oprindelse i disse lande sammen med en redegørelse for:

- de interne retsforskrifter, der indbefatter indholdet af ITTO-normerne sammen med den komplette tekst til disse retsforskrifter ledsaget af en officielt bekræftet oversættelse til et af Fællesskabets sprog

- hvilke foranstaltninger der er truffet til anvendelse af disse retsforskrifter

- tilsagnet om at ville opretholde disse retsforskrifter og gennemførelsesbestemmelserne hertil.

2. Kommissionen offentliggør i De Europæiske Fællesskabers Tidende en meddelelse om, at et berettiget land har indgivet en sådan anmodning, og at alle fysiske eller juridiske personer kan meddele Kommissionen alle nyttige oplysninger vedrørende anmodningen; Kommissionen fastsætter en frist, inden for hvilken interesserede personer kan fremføre deres synspunkter.

Artikel 18

1. Kommissionen undersøger anmodningerne fra de berettigede lande og forbeholder sig ret til afhængigt af indholdet af anmodningerne at stille alle yderligere spørgsmål, som den skønner nyttige.

2. Kommissionen indhenter alle oplysninger, som den skønner nødvendige, og efterprøver i givet fald disse oplysninger hos de i artikel 17, stk. 2, nævnte personer eller hos enhver anden fysisk eller juridisk person.

3. Kommissionen kan i berettigede lande, der indgiver en anmodning, og i samarbejde med disse foretage kontrol for at efterprøve alle eller nogle af de indhentede oplysninger. Kommissionen søger det berørte berettigede lands myndigheders samarbejde herom. Kommissionen kan i denne opgave bistås af medlemsstaterne.

4. Kommissionen afslutter undersøgelsen af anmodningen senest et år efter modtagelsen. Kommissionen kan om nødvendigt forlænge denne frist og underretter det i artikel 32 nævnte udvalg herom.

5. Kommissionen forelægger resultaterne af sin undersøgelse for det i artikel 32 nævnte udvalg.

Artikel 19

1. Kommissionen træffer efter proceduren i artikel 33 i denne forordning afgørelse om:

- enten at anvende den særlige ansporende ordning på varer med oprindelse i ansøgerlandet

- eller ikke at anvende den særlige ansporende ordning, hvis den mener, at dette lands lov-, gennemførelses- og kontrolbestemmelser ikke er tilstrækkelige til at sikre en effektiv anvendelse i dette land af indholdet af ITTO-normerne.

2. Kommissionen meddeler ansøgerlandene de afgørelser, der træffes i medfør af stk. 1 og 2, sammen med datoen for deres ikrafttræden.

3. Kommissionen skal navnlig, hvis den beslutter ikke at indrømme et land den særlige ansporende ordning, forklare ansøgerlandet grundene til sin afgørelse. En sådan dialog finder sted i tæt samarbejde med det i artikel 32 omhandlede udvalg.

AFDELING 5 Kontrolprocedure og metoder for administrativt samarbejde under den særlige ansporende ordning til beskyttelse af miljøet

Artikel 20

1. Oprindelsescertifikater formular A, der udstedes for de i artikel 10 i denne forordning omhandlede varer, samt fakturaerklæringer, som er omhandlet i artikel 90 i forordning (EØF) nr. 2454/93, forsynes med følgende angivelse:

»Miljøklausul - afsnit II i forordning (EF) nr. 0000/98«.

2. Hvis det drejer sig om de i artikel 3 omhandlede varer, begrænses gyldigheden af oprindelsescertifikat formular A eller fakturaerklæringen til anvendelse af den særlige ordning med udelukkelse af alle andre præferencefordele.

AFDELING 6 Andre fælles bestemmelser vedrørende de særlige ansporende ordninger

Artikel 21

1. Med forbehold af artikel 94, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EØF) nr. 2454/93 kan et lands adgang til de særlige ansporende ordninger suspenderes helt eller delvis, hvis det i tilstrækkelig grad er godtgjort, at dette land ikke har overholdt sine forpligtelser i henhold til artikel 12 og 17. En sådan hel eller delvis suspension er ikke til hinder for en eventuel anvendelse af artikel 23.

2. Den i stk. 1 omhandlede afgørelse om suspension træffes efter proceduren i artikel 33.

Artikel 22

For de meget følsomme varer, der er anført i bilag I, del 1, til denne forordning, må nedsættelsen af tolden i medfør af bestemmelserne i artikel 10 ikke være på over 40 %.

AFSNIT III Genindførelse af tolden i henhold til den fælles toldtarif og procedurerne herfor

AFDELING 1 Midlertidig tilbagetrækning

Artikel 23

1. Den i denne forordning fastsatte ordning kan til enhver tid tilbagetrækkes midlertidigt, fuldstændigt eller delvist, i følgende tilfælde:

a) alle former for slavearbejde eller tvangsarbejde som defineret i Genève-konventionerne af 25. september 1926 og 7. september 1956 og ILO-konvention nr. 29 og 105

b) eksport af varer fremstillet i fængsler

c) utilstrækkelig kontrol i forbindelse med eksport og forsendelse af narkotika (ulovlige produkter og prækursorer) og tilsidesættelse af internationale konventioner om hvidvaskning af penge

d) svig og manglende administrativt samarbejde med henblik på kontrol af oprindelsescertifikater formular A

e) åbenbar illoyal handelspraksis fra et berettiget lands side, herunder forskelsbehandling af Fællesskabet og påstået manglende overholdelse af forpligtelser indgået under Uruguay-runden med hensyn til virkeliggørelsen af målene om markedsadgang, uden at dette berører de kompetente WTO-instansers konstatering af sådanne forhold

f) åbenbar tilsidesættelse af målene i internationale konventioner om bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne, som f. eks. Organisationen for Fiskeri i det Nordvestlige Atlanterhav (NAFO), Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC), Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) og Organisationen til Bevarelse af Laksebestanden i Nordatlanten (NASCO).

2. Den midlertidige tilbagetrækning sker ikke automatisk, men foretages efter den procedure, der er fastlagt i nedenstående artikler, herunder artikel 27, stk. 3.

Artikel 24

1. Kommissionen kan selv fastslå, at de i artikel 23 omhandlede tilfælde, som vil kunne gøre det nødvendigt at anvende midlertidig tilbagetrækning, foreligger, eller blive underrettet herom af medlemsstaterne samt af enhver fysisk eller juridisk person og enhver sammenslutning, der ikke har status som juridisk person, som kan fremføre bevis for en interesse i, at der træffes foranstaltning med henblik på midlertidig tilbagetrækning. Kommissionen videregiver straks disse oplysninger til samtlige medlemsstater.

2. Der kan indledes konsultationer på enten en medlemsstats eller Kommissionens anmodning. De skal finde sted inden otte arbejdsdage efter Kommissionens modtagelse af den i stk. 1 omhandlede underretning, og under alle omstændigheder før der træffes nogen form for EF-foranstaltning til tilbagetrækning.

3. Konsultationerne afholdes i det i artikel 32 omhandlede udvalg, der træder sammen efter indkaldelse fra formanden, der hurtigst muligt meddeler medlemsstaterne alle relevante oplysninger.

4. Konsultationerne vedrører især en analyse af de i artikel 23 omhandlede betingelser og de foranstaltninger, som eventuelt bør træffes.

Artikel 25

1. Skønner Kommissionen, at der foreligger tilstrækkelige beviser til at fastslå, at betingelserne i artikel 23, stk. 1, litra d), er opfyldt, hvad angår et berettiget land, kan den træffe en foranstaltning over for dette land til hel eller delvis suspension af fordelene ved den i denne forordning fastsatte ordning i en periode på tre måneder, som eventuelt kan forlænges én gang, forudsat at den forud for denne foranstaltning:

- har underrettet det i artikel 32 omhandlede udvalg om, at den agter at gøre dette

- har opfordret medlemsstaterne til at træffe de nødvendige retssikrende foranstaltninger til at beskytte Fællesskabets finansielle interesser

- i De Europæiske Fællesskabers Tidende har offentliggjort en meddelelse om, at der foreligger begrundet tvivl om, hvorvidt det pågældende berettigede land anvender præferenceordningen korrekt, hvilket kan føre til, at nævnte land eventuelt ikke længere har ret til at opnå fordelene ved denne forordning.

2. Efter udløbet af suspensionsperioden træffer Kommissionen beslutning om:

- enten at bringe den midlertidige suspensionsforanstaltning til ophør efter høring af det i artikel 32 nævnte udvalg

- eller at indlede de konsultationer, der er omhandlet i artikel 24, stk. 2, med henblik på tilbagetrækning af de præferencer, der er beskrevet i artikel 23, stk. 2. I afventning af resultaterne af konsultationerne og den undersøgelse, der eventuelt indledes i medfør af artikel 26, kan Kommissionen efter proceduren i artikel 33 træffe beslutning om at forlænge suspensionsforanstaltningen.

Artikel 26

1. Såfremt det efter de i artikel 24 omhandlede konsultationer står klart for Kommissionen, at der foreligger tilstrækkelige beviser til at berettige iværksættelsen af en undersøgelse, skal Kommissionen:

a) i De Europæiske Fællesskabers Tidende give meddelelse om iværksættelsen af en undersøgelse og underrette det berørte land herom; meddelelsen skal indeholde et sammendrag af de modtagne oplysninger og præcisere, at alle relevante oplysninger skal meddeles Kommissionen; endvidere angives der en frist, inden for hvilken de berørte parter skriftligt kan fremføre deres synspunkter

b) indlede undersøgelsen for et tidsrum af et år eller mindre i samarbejde med medlemsstaterne og i samråd med det i artikel 32 omhandlede udvalg; undersøgelsens varighed kan om nødvendigt forlænges efter samme procedure.

2. Kommissionen indhenter alle de oplysninger, som den skønner nødvendige, og såfremt den efter samråd med det i artikel 32 omhandlede udvalg skønner det hensigtsmæssigt, kontrollerer den disse oplysninger hos de erhvervsdrivende og de kompetente myndigheder i det berørte berettigede land. Kommissionen kan i den forbindelse udsende sine egne eksperter på stedet med henblik på at efterprøve de i artikel 24, stk. 1, omhandlede personers påstande. Kommissionen giver de kompetente myndigheder i det berørte land alle muligheder for at yde det samarbejde, der er nødvendigt for en tilfredsstillende gennemførelse af undersøgelserne.

3. Kommissionen kan ligeledes bistås i dette arbejde af personer i den medlemsstats tjeneste, på hvis område der eventuelt vil skulle gennemføres kontrol, såfremt den pågældende medlemsstat har fremsat ønske herom.

4. Kommissionen kan høre de berørte parter. Disse skal høres, når de skriftligt har anmodet herom inden for den frist, der er fastsat i den i De Europæiske Fællesskabers Tidende offentliggjorte meddelelse, og har godtgjort, at de faktisk vil blive berørt af resultaterne af undersøgelsen, og at der er særlige årsager til at høre dem mundtligt.

5. Såfremt de oplysninger, Kommissionen anmoder om, ikke gives inden for en rimelig frist, eller undersøgelsen i væsentlig grad hindres, kan der drages konklusioner på grundlag af de foreliggende oplysninger.

Artikel 27

1. Når undersøgelsen er afsluttet, forelægger Kommissionen en rapport om resultaterne heraf for det udvalg, der er omhandlet i artikel 32.

2. Såfremt Kommissionen ikke finder det nødvendigt at foranstalte midlertidig tilbagetrækning, offentliggør den efter samråd med det i artikel 32 omhandlede udvalg i De Europæiske Fællesskabers Tidende en meddelelse om undersøgelsens afslutning, hvori den redegør for sine væsentligste konklusioner.

3. Såfremt Kommissionen finder det nødvendigt at foranstalte midlertidig tilbagetrækning, forelægger den et passende forslag for Rådet, der træffer afgørelse herom med kvalificeret flertal.

AFDELING 2 Antidumpingklausul

Artikel 28

Der indrømmes normalt præference for varer, som er genstand for antidumping- eller antisubsidieforanstaltninger i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2423/88 (9), som ændret, medmindre det fastslås, at de pågældende foranstaltninger er baseret på den skade, der er forvoldt, og på priser, hvori der ikke er taget hensyn til den toldpræferenceordning, der er indrømmet det pågældende land. Med henblik herpå offentliggør Kommissionen i en meddelelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende listen over de varer og lande, for hvilke præferencen ikke indrømmes.

AFDELING 3 Beskyttelsesklausul

Artikel 29

1. Såfremt en vare med oprindelse i et af de lande eller territorier, der er opført i bilag III, indføres på vilkår, der forvolder eller truer med at forvolde alvorlige vanskeligheder for EF-producenter af lignende eller direkte konkurrerende varer, kan toldsatserne i den fælles toldtarif efter anmodning fra en medlemsstat eller på Kommissionens initiativ til enhver tid genindføres for den pågældende vare.

2. Kommissionen offentliggør en meddelelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende om indledning af en undersøgelse. Meddelelsen skal indeholde et sammendrag af de modtagne oplysninger og præcisere, at alle relevante oplysninger skal meddeles Kommissionen; endvidere angives der en frist, inden for hvilken de berørte parter skriftligt kan redegøre for deres synspunkter.

3. Kommissionen tager i sin undersøgelse af, hvorvidt der foreligger alvorlige vanskeligheder, navnlig hensyn til elementerne i bilag VI, i det omfang oplysninger herom er tilgængelige.

4. Kommissionen træffer afgørelse om at genindføre den fælles toldtarifs toldsatser inden for en frist på 30 arbejdsdage efter samråd med det i artikel 32 omhandlede udvalg. Enhver medlemsstat kan indbringe Kommissionens afgørelse for Rådet inden for en frist på ti dage. I så tilfælde kan Rådet med kvalificeret flertal træffe en anden afgørelse inden for en frist på 30 dage.

5. De berørte præferenceberettigede lande underrettes om sådanne foranstaltninger, før disse træder i kraft.

6. Når det som følge af usædvanlige omstændigheder, der kræver øjeblikkelig indgriben, er umuligt at give underretning eller foretage undersøgelse, kan Kommissionen efter at have underrettet medlemsstaterne træffe enhver strengt nødvendig, forebyggende foranstaltning, der opfylder betingelserne i stk. 1, for at imødegå situationen.

7. Denne artikel berører ikke anvendelsen af beskyttelsesklausuler, der vedtages som led i den fælles landbrugspolitik i henhold til traktatens artikel 43, eller bestemmelser, der vedtages som led i den fælles handelspolitik i henhold til traktatens artikel 113, samt andre beskyttelsesklausuler, der eventuelt vil kunne bringes i anvendelse.

AFSNIT IV FÆLLES BESTEMMELSER

Artikel 30

1. Præferencetoldsatserne, der beregnes i henhold til bestemmelserne i denne forordning, fastlægges ved afrunding ved at lade den anden decimal falde bort, jf. dog stk. 2.

2. Når fastlæggelsen af præferencetoldsatser i overensstemmelse med stk. 1 giver en af nedenstående satser, ligestilles den pågældende præferencetold med afgiftsfritagelse:

- for værditoldsatsers vedkommende, 0,5 % eller derunder

- for specifikke toldsatsers vedkommende, 1 EUR eller derunder pr. enhed.

3. Tilpasninger af bilag I, II, VII og VIII, som bliver nødvendige på grund af ændringer i den kombinerede nomenklatur, vedtages efter den procedure, der er fastlagt i artikel 33.

Artikel 31

1. Senest seks uger efter udløbet af hvert kvartal tilsender medlemsstaterne De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor deres statistiske oplysninger vedrørende de varer, der er overgået til fri omsætning i løbet af referencekvartalet inden for toldpræferencerne i denne forordning. Disse oplysninger, der gives efter koden i den kombinerede nomenklatur (KN) og, i givet fald, i De Europæiske Fællesskabers integrerede tarif (Taric), skal efter oprindelsesland angive værdi, mængde og eventuelt nødvendige supplerende enheder i henhold til definitionerne i Rådets forordning (EØF) nr. 1736/75 (10) og Rådets forordning (EØF) nr. 3367/87 (11).

2. På Kommissionens anmodning sender medlemsstaterne senest den ellevte dag i hver måned Kommissionen de nærmere enkeltheder vedrørende de varemængder, for hvilke dette arrangement er indrømmet i de foregående måneder. Medlemsstaterne og Kommissionen arbejder nært sammen for at sikre, at denne bestemmelse overholdes.

Artikel 32

1. Udvalget til forvaltning af generelle præferencer, som er nedsat ved artikel 17 i forordning (EF) nr. 3281/94, i det følgende benævnt »udvalget«, kan undersøge ethvert spørgsmål vedrørende anvendelsen af denne forordning, som rejses af formanden, enten på dennes initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstats repræsentant.

2. Det undersøger på grundlag af en årsberetning fra Kommissionen, i hvilket omfang princippet om neutralitet i dette arrangements virkninger er blevet overholdt, og alle eventuelle foranstaltninger, som Kommissionen måtte overveje, enten efter proceduren i artikel 33 eller ved forelæggelse af et forslag for Rådet, for at sikre, at dette princip overholdes fuldt ud.

3. Det undersøger ligeledes på grundlag af en årsberetning fra Kommissionen, hvilke virkninger de særlige narkotikaordninger har haft, herunder hvilke fremskridt de i bilag V opførte lande har gjort med hensyn til bekæmpelse af narkotika, samt eventuelle foranstaltninger til hel eller delvis suspension af fordelen i henhold til artikel 7, som Kommissionen efter proceduren i artikel 33 og efter høring af det berørte præferenceland måtte overveje at træffe i tilfælde af, at disse fremskridt er utilstrækkelige.

4. Det undersøger tillige på grundlag af en årsberetning fra Kommissionen, hvilke virkninger de særlige ansporende ordninger har haft, herunder hvilke fremskridt der er gjort i de berettigede lande, samt planlagte foranstaltninger til at bøde på de konstaterede mangler. Nævnte foranstaltninger træffes efter proceduren i artikel 33.

Artikel 33

Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyntagen til det pågældende spørgsmåls hastende karakter. Det udtaler sig med det flertal, der er fastsat i traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgørelser, som Rådet skal træffe på forslag af Kommissionen. Under afstemninger i udvalget tillægges de stemmer, der afgives af repræsentanterne for medlemsstaterne, den vægt, der er fastlagt i nævnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

2. a) Kommissionen vedtager de påtænkte foranstaltninger, hvis de er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse.

b) Er de påtænkte foranstaltninger ikke i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller hvis der ikke er afgivet nogen udtalelse, forelægger Kommissionen straks Rådet et forslag til de foranstaltninger, der skal træffes. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

c) Har Rådet inden tre måneder regnet fra forslagets forelæggelse for Rådet, ikke truffet nogen afgørelse, vedtages de foreslåede foranstaltninger af Kommissionen.

AFSNIT V AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 34

1. Kommissionen træffer de nødvendige budgetgennemførelsesforanstaltninger til at sikre passende faglig bistand til de af arrangementet berørte lande, navnlig de mindst udviklede lande, for at lette udnyttelse af arrangementets fordele og i almindelighed deres adgang til den internationale handel, herunder med edb-hjælpemidler.

2. Kommissionen træffer endvidere de nødvendige budgetgennemførelsesforanstaltninger til anvendelsen af alle bestemmelserne i afsnit II og III i denne forordning.

Artikel 35

Forordning (EF) nr. 1256/96 ophæves, med undtagelse af artikel 4, stk. 3, som forbliver i kraft indtil den 30. juni 1999.

Artikel 36

1. Denne forordning træder i kraft den 1. januar 1999.

2. Den anvendes fra den 1. januar 1999 til den 31. december 2001.

3. Gyldighedsperioden for artikel 17 i forordning (EF) nr. 3281/94 forlænges indtil den 31. december 2001.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

(1) KOM(94) 212 endelig udg.

(2) EFT L 348 af 31.12.1994, s. 1.

(3) EFT L 160 af 29.6.1996, s. 1.

(4) EFT L 80 af 18.3.1998, s. 1.

(5) EFT L 160 af 4.6.1998. s. 1.

(6) EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1.

(7) EFT L 85 af 27.3.1997, s. 8.

(8) EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.

(9) EFT L 209 af 2.8.1988, s. 1.

(10) EFT L 183 af 14.7.1975, s. 3.

(11) EFT L 321 af 11.11.1987, s. 3.

BILAG I (1) (2)

FØLSOMHEDSKATEGORIER (3)

DEL 1

>TABELPOSITION>

DEL 2

>TABELPOSITION>

DEL 3

>TABELPOSITION>

DEL 4

>TABELPOSITION>

(1) Hvis tolden omfatter en værditold og en eller flere specifikke toldsatser, vedrører toldpræferencen kun værditolden. Hvis tolden omfatter en værditold sammen med en minimums- eller maksimumstoldsats, gælder toldpræferencen også den pågældende minimums- eller maksimumstoldsats.

(2) Der gives ikke toldpræferencer til produkter henhørende under kapitel 3 og under KN-kode 1604, 1605 og 1902 20 10 med oprindelse i Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Georgien, Grønland, Kasakhstan, Kirgisistan, Moldova, Usbekistan, Rusland, Tadsjikistan, Turkmenistan og Ukraine.

(3) Uanset bestemmelsenne for anvendelse af den kombinerede nomenklatur anses ordlyden af varebeskrivelserne kun for vejledende, idet præferenceordningen inden for rammerne af dette bilag fastlægges på grundlag af KN-kodernes anvendelsesområde. I de tilfælde, hvor der er anført ex KN-koder, fastlægges præferenceordningen ved anvendelse af KN-koden og den dertil svarende varebeskrivelse tilsammen.

BILAG II

DEL 1

>TABELPOSITION>

DEL 2 Metode for bestemmelse af de i artikel 3 omhandlede lande og sektorer

I. Klassificering af de begunstigede lande efter deres udviklingsindeks

Udviklingsindekset fastsætter for hvert land et globalt industriudviklingsniveau sammenlignet med Den Europæiske Unions udviklingsniveau. Indekset består af en kombination af indkomsten pr. indbygger og omfanget af eksporten af forarbejdede varer således udtrykt:

>NUM>{log[Yi/POPi)/(Yue/POPue)]+log[Xi/Xue]}>DEN>2

hvor Yi er lig indkomsten i det pågældende begunstigede land

hvor Yue er lig indkomsten i Den Europæiske Union

hvor POPi er lig befolkningen i det pågældende begunstigede land

hvor POPue er lig befolkningen i Den Europæiske Union

hvor Xi er lig værdien af det pågældende begunstigede lands eksport af forarbejdede varer

hvor Xue er lig værdien af Den Europæiske Unions eksport af forarbejdede varer

Hvis indekset efter denne formel er lig 0, anses et lands industriudvikling at være identisk med Den Europæiske Unions.

De benyttede statistiske kilder er Verdensbanken (Rapport om udviklingen i verden 1993), hvad angår indkomst og befolkning, og UNCTAD (Statistisk håndbog for verdenshandel og udvikling 1992), hvad angår eksporten af forarbejdede varer.

II. Klassificering af de begunstigede lande efter deres relative specialiseringsindeks efter sektor

Specialiseringsindekset for hvert begunstiget land udgøres af forholdet mellem dels andelen af importen i en given sektor fra det pågældende land af den samlede import i Fællesskabet i denne sektor, dels nævnte imports andel af Fællesskabets import i alle industrisektorer.

III. Sammenlægning af udviklings- og specialiseringsindekserne

Sammenlægningen af de to indekser bestemmer for hvert land de i artikel 3 omhandlede sektorer.

For de begunstigede lande, hvis udviklingsindeks er på over minus 1, er det specialiseringsindeks, over hvilket artikel 3 finder anvendelse, 1.

For de begunstigede lande, hvis udviklingsindeks er på mellem minus 1 og minus 1,23, er det specialiseringsindeks, over hvilket artikel 3 finder anvendelse, 1,5.

For de begunstigede lande, hvis udviklingsindeks er på mellem minus 1,23 og minus 1,70, er det specialiseringsindeks, over hvilket artikel 3 finder anvendelse, 5.

For de begunstigede lande, hvis udviklingsindeks er på mellem minus 1,70 og minus 2, er det specialiseringsindeks, over hvilket artikel 3 finder anvendelse, 7.

Artikel 3 finder ikke anvendelse på lande, hvis udviklingsindeks er på under minus 2.

BILAG III

Liste over lande og territorier, der er omfattet af generelle toldpræferencer (1*)

A. SELVSTÆNDIGE LANDE

070 Albanien

072 Ukraine

073 Hviderusland (Belarus)

074 Moldova

075 Rusland

076 Georgien

077 Armenien

078 Aserbajdsjan

079 Kasakhstan

080 Turkmenistan

081 Usbekistan

082 Tadsjikistan

083 Kirgisistan

092 Kroatien (2)

093 Bosnien-Hercegovina (3)

096 Den Tidligere Jugoslaviske republik Makedonien (4)

204 Marokko

208 Algeriet

212 Tunesien

216 Libyen

220 Egypten

224 Sudan (5)

228 Mauretanien (6)

232 Mali (7)

236 Burkina Faso (8)

240 Niger (9)

244 Tchad (10)

247 Kap Verde (11)

248 Senegal

252 Gambia (12)

257 Guinea-Bissau (13)

260 Guinea (14)

264 Sierra Leone (15)

268 Liberia (16)

272 Côte d'Ivoire

276 Ghana

280 Togo (17)

284 Benin (18)

288 Nigeria

302 Cameroun

306 Den Centralafrikanske Republik (19)

310 Ækvatorialguinea (20)

311 São Tomé og Principe (21)

314 Gabon

318 Congo

322 Republikken Congo (22)

324 Rwanda (23)

328 Burundi (24)

330 Angola (25)

334 Etiopien (26)

336 Eritrea (27)

338 Djibouti (28)

342 Somalia (29)

346 Kenya

350 Uganda (30)

352 Tanzania (31)

355 Seychellerne og tilhørende områder

366 Mozambique (32)

370 Madagaskar (33)

373 Mauritius

375 Comorerne (34)

378 Zambia (35)

382 Zimbabwe

386 Malawi (36)

388 Sydafrika

389 Namibia

391 Botswana

393 Swaziland

395 Lesotho (37)

412 Mexico

416 Guatemala (38)

421 Belize

424 Honduras (39)

428 El Salvador (40)

432 Nicaragua (41)

436 Costa Rica (42)

442 Panama (43)

448 Cuba

449 St. Cristopher og Nevis

452 Haiti (44)

453 Bahamas

456 Den Dominikanske Republik

459 Antigua og Barbuda

460 Dominica

464 Jamaica

465 St. Lucia

467 St. Vincent

469 Barbados

472 Trinidad og Tobago

473 Grenada

480 Colombia (45)

484 Venezuela (46)

488 Guyana

492 Surinam

500 Ecuador (47)

504 Peru (48)

508 Brasilien

512 Chile

516 Bolivia (49)

520 Paraguay

524 Uruguay

528 Argentina

600 Cypern

604 Libanon

608 Syrien

612 Irak

616 Iran

628 Jordan

632 Saudi-Arabien

636 Kuwait

640 Bahrain

644 Qatar

647 De Forenede Arabiske Emirater

649 Oman

653 Yemen (50)

660 Afghanistan (51)

662 Pakistan

664 Indien

666 Bangladesh (52)

667 Maldiverne (53)

669 Sri Lanka

672 Nepal (54)

675 Bhutan (55)

676 Burma (Myanmar) (56)

680 Thailand

684 Laos (57)

690 Vietnam

696 Cambodia (58)

700 Indonesien

701 Malaysia

703 Brunei Darussalam

708 Filippinerne

716 Mongoliet

720 Kina

801 Papua-Ny Guinea

803 Nauru

806 Salomonøerne (59)

807 Tuvalu (60)

812 Kiribati (61)

815 Fiji

816 Vanuatu (62)

817 Tonga

819 Vestsamoa (63)

823 Sammenslutningen af Mikronesiske Stater (64)

824 Republikken Marshalløerne

825 Palau

B. LANDE OG TERRITORIER der hører under, administreres af, eller hvis udenrigsforhold helt eller delvis varetages af medlemsstater af Fællesskabet eller tredjelande

044 Gibraltar

329 St. Helena og tilhørende områder

357 Britiske områder i Det Indiske Ocean

377 Mayotte

406 Grønland

408 St. Pierre og Miquelon

413 Bermuda

446 Anguilla

454 Turks- og Caicosøerne

457 De Amerikanske Jomfruøer

463 Caymanøerne

468 De Britiske Jomfruøer

470 Montserrat

474 Aruba

478 Nederlandske Antiller

529 Falklandsøerne

743 Macao

802 Australsk Oceanien (Christmasøen, Cocosøerne (Keeling), Heard- og McDonaldøerne, Norfolk)

809 Ny Caledonien og tilhørende områder

810 Amerikansk Oceanien (65)

811 Wallis og Futuna

813 Pitcairnøerne

814 New Zealandsk Oceanien (Cookøerne, Niue og Tokelauøerne)

822 Fransk Polynesien

890 Polarområder (franske dele af Sydpolarområdet, australske dele af sydpolarområdet, britiske dele af sydpolarområdet, øerne Sydgeorgien og Syd Sandwich).

Bemærkning: Der kan senere blive tale om ændring af ovenstående lister på grund af forandringer i landes eller territoriers internationale status.

(1*) Kodenummeret, der står foran benævnelsen på hvert af ovenstående lande og territorier, er kodenummeret i geonomenklaturen (forordning (EF) nr. 68/96 (EFT L 14 af 19.1.1996, s. 6).

(2) Lande, der kun er omfattet af præferencer for så vidt angår landbrugsprodukter i kapitel 1 til 24 i den kombinerede nomenklatur i bilag I.

(3) Dette land er også anført i bilag IV.

(4) Dette land er også anført i bilag V.

(5) Amerikansk Oceanien omfatter Amerikansk Samoa, Guam samt mindre øer fjernt fra USA (Baker, Howland, Jarvis, Johnston, Kingman Reef, Midway, Palmyra og Wake) (EFT L 14 af 19.1.1996, s. 6).

BILAG IV

Liste over de mindst udviklede omfattede lande og territorier

224 Sudan

228 Mauretanien

232 Mali

236 Burkina Faso

240 Niger

244 Tchad

247 Kap Verde

252 Gambia

257 Guinea-Bissau

260 Guinea

264 Sierra Leone

268 Liberia

280 Togo

284 Benin

306 Den Centralafrikanske Republik

310 Ækvatorialguinea

311 São Tomé og Principe

322 Republikken Congo

324 Rwanda

328 Burundi

330 Angola

334 Etiopien

336 Eritrea

338 Djibouti

342 Somalia

350 Uganda

252 Tanzania

366 Mozambique

370 Madagaskar

375 Comorerne

378 Zambia

386 Malawi

395 Lesotho

452 Haiti

653 Yemen

660 Afghanistan

666 Bangladesh

667 Maldiverne

672 Nepal

675 Bhutan

676 Burma (Myanmar)

684 Laos

696 Cambodia

806 Salomonøerne

807 Tuvalu

812 Kiribati

816 Vanuatu

819 Vestsamoa

BILAG V

Liste over de i artikel 7 omhandlede lande

Andesgruppen

480 Colombia

484 Venezuela

500 Ecuador

504 Peru

516 Bolivia

Det Mellemamerikanske Fællesmarked

416 Guatemala

424 Honduras

428 El Salvador

432 Nicaragua

436 Costa Rica

442 Panama

BILAG VI

Elementer, der skal tages i betragtning i forbindelse med artikel 29, stk. 3

- Nedgangen i fællesskabsproducenternes markedsandel

- Nedgangen i deres produktion

- Forøgelse af deres lagerbeholdning

- Lukning af produktionsanlæg

- Konkurser

- Ringe rentabilitet

- Ringe kapacitetsudnyttelse

- Beskæftigelsen

- Handelen

- Priserne

BILAG VII

VARERNES FØLSOMHEDSKATEGORIER (1*)

DEL 1

>TABELPOSITION>

DEL 2

>TABELPOSITION>

DEL 3

>TABELPOSITION>

DEL 4

>TABELPOSITION>

(1*) Uanset bestemmelserne for anvendelse af den kombinerede nomenklatur anses ordlyden af varebeskrivelserne kun for vejledende, idet præferenceordningen inden for rammerne af dette bilag fastlægges på grundlag af KN-kodernes anvendelsesområde. I de tilfælde, hvor der er anført ex KN-koder, fastlægges præferenceordningen ved anvendelse af KN-koden og den dertil svarende varebeskrivelse tilsammen.

BILAG VIII

Liste over de i artikel 9 omhandlede varer (1)

>TABELPOSITION>

(1) Uanset bestemmelserne for anvendelse af den kombinerede nomenklatur anses ordlyden af varebeskrivelserne kun for vejledende, idet præferenceordningen inden for rammerne af dette bilag fastlægges på grundlag af KN-kodernes anvendelsesområde. I de tilfælde, hvor der er anført ex KN-koder, fastlægges præferenceordningen ved anvendelse af KN-koden og den dertil svarende varebeskrivelse tilsammen.