Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 51998PC0473(02)

Forslag til Rådets forordning (EF) om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 355/94 af 14. februar 1994 og om forlængelse af den midlertidige undtagelse for Tyskland og Østrig

/* KOM/98/0473 endelig udg. - CNS 98/0251 */

EFT C 273 af 2.9.1998, p. 10 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

51998PC0473(02)

Forslag til Rådets forordning (EF) om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 355/94 af 14. februar 1994 og om forlængelse af den midlertidige undtagelse for Tyskland og Østrig /* KOM/98/0473 endelig udg. - CNS 98/0251 */

EF-Tidende nr. C 273 af 02/09/1998 s. 0010


Forslag til Rådets forordning (EF) om ændring af forordning (EF) nr. 355/94 af 14. februar 1994 og om forlængelse af den midlertidige undtagelse for Tyskland og Østrig (98/C 273/05) KOM(1998) 473 endelig udg. - 98/0251(CNS)

(Forelagt af Kommissionen den 24. juli 1998)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 28,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

I artikel 2, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 355/94 af 14. februar 1994 om ændring af forordning (EØF) nr. 918/83 (1), som ændret ved artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 3316/94 af 22. december 1994 (2), indføres der en midlertidig undtagelse for Tyskland og Østrig indtil den 31. december 1997, således at de kan anvende en grænseværdi for afgiftsfrie indførsler på 75 ECU (i stedet for 175 ECU) for varer, der indføres af rejsende, der kommer ind på tysk og østrigsk område via en landegrænse til andre lande end de andre medlemsstater og EFTA-landene, eller som ankommer med skib i kystsejlads fra de nævnte lande;

bestemmelserne tager højde for de økonomiske vanskeligheder, som afgiftsfritagelsen for rejsende, der indfører varer i EU i ovennævnte situationer, vil kunne forårsage;

ved skrivelse af henholdsvis den 24. juni og 23. juli 1997 anmodede Forbundsrepublikken Tyskland og Republikken Østrig om en forlængelse af den undtagelsesforanstaltning, der indføres i artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 355/94; anmodningen begrundes med, at der fortsat eksisterer samme situation som den, der førte til vedtagelsen af forordning (EF) nr. 355/94 og forordning (EF) nr. 3316/94;

der skal tages højde for den situation, de to medlemsstater befinder sig i;

en forlængelse af undtagelsesforanstaltningen skal imidlertid indeholde en tidsfrist, inden for hvilken Tyskland og Østrig skal have bragt deres grænseværdi for afgiftsfri indførsel på niveau med den grænseværdi, der på det tidspunkt måtte være gældende i de øvrige medlemsstater, ligesom der skal foretages en umiddelbar forhøjelse af grænseværdierne i de to medlemsstater for at begrænse de konkurrenceforvridende følger, og landene skal forpligte sig til gradvist og samtidig at hæve grænseværdien, således at den senest den 1. januar 2003 er på niveau med den grænseværdi, der gælder i EU -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 2, andet stykke, i forordning (EF) nr. 355/94 erstattes af følgende:

»For Forbundsrepublikken Tysklands og Republikken Østrigs vedkommende anvendes denne forordning dog først fra den 1. januar 2003 for varer, der indføres af rejsende, der kommer ind på tysk eller østrigsk område via en landegrænse til andre lande end de andre medlemsstater og EFTA-landene, eller som ankommer med skib i kystsejlads fra de nævnte lande.

Fra den 1. januar 1999 anvender de to medlemsstater dog på indførsler, som rejsende omhandlet i foregående afsnit foretager, en grænse for afgiftsfri indførsel på mindst 100 ECU. De forpligter sig til gradvist og samtidigt at hæve den afgiftsfrie grænse, således at den senest den 1. januar 2003 er på niveau med den grænse, der gælder i EU.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 1. januar 1998.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

(1) EFT L 46 af 18.2.1994, s. 5.

(2) EFT L 350 af 31.12.1994, s. 12.

Top