51998PC0135

Forslag til Rådets direktiv om mindstekrav til beskyttelse af æglæggende høner i forskellige produktionssystemer (98/C 123/10) KOM(1998) 135 endelig udg. - 98/0092(CNS)

(Forelagt af Kommissionen den 12. marts 1998)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 43,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

Rådet vedtog den 7. marts 1988 direktiv 88/166/EØF om opfyldelse af Domstolens dom i sag 131/86 (annullering af Rådets direktiv 86/113/EØF af 25. marts 1986 om fastlæggelse af mindstekrav vedrørende beskyttelse af burhøns) (1);

artikel 9 i direktiv 86/113/EØF kræver, at Kommissionen inden den 1. januar 1993 forelægger en rapport om den videnskabelige udvikling for så vidt angår høns' trivsel under forskellige opdrætningsformer samt om bestemmelserne i bilaget til direktivet, i givet fald ledsaget af passende tilpasningsforslag;

som kontraherende part i den europæiske konvention om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål (i det følgende benævnt »konventionen«) skal EF gennemføre de principper om dyrs velfærd, der er anført i konventionen; disse principper omfatter, at dyrene skal huses, fodres, vandes og passes på en måde, som er passende for deres fysiologiske og etologiske behov;

konventionens stående udvalg vedtog i 1995 en detaljeret anbefaling om tamfjerkræ, herunder æglæggende høner;

beskyttelse af æglæggende høner hører under EF's enekompetence;

i Kommissionens rapport, der byggede på en udtalelse fra Den Videnskabelige Veterinærkomité, konkluderedes det, at der er tydelige beviser på ringe velfærd hos høner i gængse æglægningsbure, og at visse behov hos høner ikke kan imødekommes i sådanne bure; det fremgår også, at høners velfærd kan være ringe i andre produktionssystemer, hvis driftsledelsen ikke til enhver tid er af høj standard;

der bør således fastsættes mindstekrav til beskyttelse af æglæggende høner i alle former for produktionssystemer for at opfylde EF's forpligtelser som kontraherende part i konventionen og for at fjerne forskelle i nationale love, som kan fordreje konkurrencevilkårene og følgelig virke forstyrrende på, hvorledes det indre marked fungerer;

som undtagelse fra de generelle krav til opdræt af æglæggende høner kan det fortsat tillades at benytte bure på visse betingelser, hvis der bl.a. opfyldes forbedrede struktur- og pladskrav;

undersøgelserne af æglæggende høners velfærd i forskellige produktionssystemer bør videreføres med henblik på vurdering af, om opretholdelse af en dispensation for benyttelse af bure er hensigtsmæssig;

Kommissionen bør fremlægge endnu en rapport, om nødvendigt ledsaget af passende forslag;

i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 950/97 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet kan der ydes investeringsstøtte til landbrugsbedrifter;

Rådets forordning (EØF) nr. 1907/90 om handelsnormer for æg indeholder almindelige bestemmelser for mærkning af æg og ægpakninger; Kommissionen vil fremsætte relevante forslag om ændring af nævnte forordning for at indføre obligatorisk mærkning af konsumæg produceret i EU i stedet for den nugældende frivillige ordning med angivelse af produktionssystem;

af klarhedshensyn vil det være rationelt at ophæve direktiv 88/166/EØF og lade det afløse af et nyt direktiv -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

1. I dette direktiv fastsættes mindstekrav til beskyttelse af æglæggende høner, der holdes i forskellige produktionssystemer.

2. Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med traktatens generelle regler på deres område bevare eller anvende strengere bestemmelser for beskyttelse af æglæggende høner end de i dette direktiv fastsatte. Medlemsstaterne skal underrette Kommissionen om sådanne foranstaltninger.

Artikel 2

I dette direktiv forstås ved:

1) »Æglæggende høner«: voksne høner af arten Gallus gallus, som holdes til ægproduktion.

2) »Rede«: et særskilt areal til æglægning til hvert enkeltdyr eller en gruppe af dyr.

3) »Strøelse«: materiale såsom savspåner, halm, sand, tørv m.v., som dyrene kan manipulere med.

4) »Æglægningsbur«: et aflukke til æglæggende høner i et bursystem.

5) »Stimulusberiget bur«: et æglægningsbur udstyret med strøelse, siddepinde og en redekasse.

Artikel 3

1. Medlemsstaterne drager omsorg for, at alle nybyggede eller ombyggede produktionssystemer og alle produktionssystemer, der for første gang tages i brug, fra den 1. januar 1999 mindst opfylder følgende krav:

a) Der skal være mindst en enkeltrede, som er egnet til æglægning, for hver 8 æglæggende høner eller, hvis der benyttes fællesreder, mindst 1 m² redeplads for hver 100 dyr. Hvis gruppestørrelsen i den enkelte enhed er på under 8 æglæggende høner, skal hver enhed have en enkeltrede.

b) Alle høner skal have adgang til passende siddeanordninger anbragt mindst 10 cm over jord- eller gulvniveau uden skarpe kanter og med mindst 15 cm beregnet til hver høne. Den vandrette afstand mellem siddepindene må ikke være over 1 m.

c) Hønerne skal have strøelse, så de kan støvbade.

d) Ved benyttelse af kædetrug skal hvert dyr have adgang til mindst 10 cm foderplads. Hvis der benyttes runde trug, skal der være mindst 4 cm foderplads pr. dyr.

e) Ved benyttelse af vandrender skal hvert dyr have adgang til mindst 10 cm plads ved renden. Ved benyttelse af drikkekopper eller vandnipler skal der være mindst en drikkekop eller vandnippel for hver 10 dyr. Hvis gruppestørrelsen er på under 10 høner, skal gruppen have adgang til mindst to drikkekopper eller vandnipler.

f) Gulvet skal være således udformet, at det giver tilstrækkelig støtte for alle de fremadrettede kløer på hver fod.

2. I produktionssystemer, hvor hønerne kan bevæge sig frit mellem forskellige etager eller kun har én etage, skal følgende supplerende betingelser være opfyldt ud over de i stk. 1 nævnte:

a) I produktionssystemer med flere etager skal højden mellem etagerne være mindst 50 cm.

b) Vandings- og fodringsanlæggene skal være jævnt fordelt.

c) Myndighederne kan tillade næbtrimning med den indskrænkning, at der kun må foretages næbtrimning på kyllinger på under 10 dage.

d) Mindst halvdelen af bunden skal være forsynet med strøelse. Strøelsen skal holdes i letsmuldrende tilstand og være egnet til, at hønerne kan hakke, skrabe og støvbade.

3. I stimulusberigede bure skal følgende supplerende betingelser være opfyldt ud over de i stk. 1 nævnte:

a) Burene skal overalt være mindst 50 cm høje.

b) Hønernes næb må ikke trimmes.

4. Uden at foregribe artikel 9, kan medlemsstaterne dog tillade dispensationer fra stk. 1, litra a) og c), således at der kan bruges æglægningsbure, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) Der skal for hver høne være mindst 800 cm² burareal målt i vandret plan, som den kan benytte uden forhindringer.

b) Burene skal overalt være mindst 50 cm høje.

c) Burene skal være forsynet med kloslidningsanordninger, som er godkendt af myndighederne, og med passende siddepinde.

d) Burene skal have en forside, der kan åbnes helt, eller en tilsvarende åbning i en anden del af buret for at hindre, at dyrene kommer til skade.

e) Der skal være en gang på mindst 1 m mellem bure, der er stillet oven på hinanden, således at inspektion, indsætning og udtagning af høner lettes.

f) Gulvets hældning må ikke være over 14 % eller 8°. Medlemsstaterne kan dog tillade større hældning, hvis der benyttes gulve, som ikke består af trådnet med rektangulære masker.

g) Hønernes næb må ikke trimmes.

5. I alle tilfælde, hvor der gives dispensation efter stk. 4, skal den pågældende medlemsstat kontrollere, om betingelserne i nævnte stykke er opfyldt.

6. Desuden skal medlemsstaterne fra den 1. januar 2009 sikre, at mindstekravene i stk. 1 til 4 gælder for alle produktionssystemer.

Artikel 4

1. Indtil den 31. december 2008 tillader medlemsstaterne brug af æglægningsbure, som var i brug den 1. januar 1999, og som ikke er over 10 år gamle, forudsat at de mindst opfylder nedenstående krav:

a) Der skal for hver æglæggende høne være mindst 450 cm² burareal målt i vandret plan, som den kan benytte uden forhindringer, bortset fra at der kan anbringes prelplader for at undgå spild, som kan indskrænke det areal, der er til rådighed.

b) Der skal være et fodertrug, som kan benyttes uden forhindringer. Dets længde skal være mindst 10 cm multipliceret med antallet af dyr i buret.

c) Medmindre der forefindes drikkekopper eller vandnipler, skal hvert æglægningsbur have en vandrende af samme længde som det i litra b) nævnte fodertrug. Hvis der er installeret vandere, skal der i hvert bur være adgang til mindst to drikkekopper eller vandnipler.

d) Æglægningsbure skal være mindst 40 cm høje over 65 % af burearealet og må ingen steder være under 35 cm.

e) Gulvet i æglægningsbure skal være således udformet, at det giver tilstrækkelig støtte for alle de fremadrettede kløer på hver fod. Gulvets hældning må ikke være over 14 % eller 8°. Medlemsstaterne kan dog tillade større hældning, hvis der benyttes gulve, som ikke består af trådnet med rektangulære masker.

f) Hønernes næb må ikke trimmes.

2. Æglægningsbure, der den 1. januar 1999 er over 10 år gamle, kan efter vurdering af hvert enkelt tilfælde tillades af myndighederne i en periode, som under ingen omstændigheder må vare længere end til den 31. december 2003. Samtidig skal burene mindst opfylde de i stk. 1 fastsatte krav.

3. Fra den 1. januar 2004 skal det i stk. 1, litra a), krævede areal dog udvides til mindst 550 cm² pr. høne.

Artikel 5

1. Medlemsstaterne drager omsorg for, at forholdene for æglæggende høner er i overensstemmelse med de i bilaget fastsatte krav.

2. Bestemmelserne i bilaget kan ændres efter proceduren i artikel 8 for at tage hensyn til den videnskabelige udvikling.

Artikel 6

1. Medlemsstaterne drager omsorg for, at der foretages inspektioner under myndighedernes ansvar for at kontrollere, om bestemmelserne i dette direktiv og bilaget hertil overholdes.

Disse inspektioner, der kan foretages i forbindelse med kontrol i andet øjemed, skal hvert år omfatte et statistisk repræsentativt udsnit af de forskellige driftsformer, der benyttes i hver medlemsstat.

2. Kommissionen opstiller efter proceduren i artikel 8 et regelsæt, der skal anvendes i forbindelse med de i stk. 1 omhandlede inspektioner.

3. Medlemsstaterne underretter hvert andet år senest den sidste arbejdsdag i april, og første gang senest den 30. april 2001 Kommissionen om resultaterne af de inspektioner, der er foretaget i løbet af de foregående to år i henhold til denne artikel, herunder antallet af inspektioner i forhold til antallet af bedrifter på deres område.

Artikel 7

Veterinærsagkyndige fra Kommissionen kan i tilfælde, hvor det er nødvendigt for den ensartede anvendelse af dette direktiv, føre kontrol på stedet i samarbejde med myndighederne. De personer, der fører denne kontrol, skal træffe de særlige foranstaltninger med hensyn til personlig hygiejne, der måtte være nødvendige for at udelukke enhver risiko for overførsel af sygdomme.

Den medlemsstat, på hvis område der føres kontrol, skal yde de sagkyndige al fornøden bistand ved udførelsen af deres hverv. Kommissionen underretter den pågældende medlemsstats myndigheder om kontrolresultaterne.

Den pågældende medlemsstats myndigheder træffer enhver foranstaltning, der måtte vise sig nødvendig for at tage hensyn til kontrolresultaterne.

Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 8.

Artikel 8

Når der henvises til proceduren i denne artikel, gælder følgende regler:

a) Kommissionens repræsentant forelægger Den Stående Veterinærkomité (i det følgende benævnt »komitéen«) et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Komitéen afgiver udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster, i givet fald ved afstemning.

b) Udtalelsen optages i mødeprotokollen; derudover har hver medlemsstat ret til at anmode om, at dens holdning indføres i mødeprotokollen.

c) Kommissionen tager størst muligt hensyn til komitéens udtalelse. Den underretter komitéen om, hvorledes den har taget hensyn til dens udtalelse.

Artikel 9

Kommissionen forelægger inden den 1. januar 2006 Rådet og Europa-Parlamentet en rapport, der er udarbejdet på grundlag af en udtalelse fra Den Videnskabelige Veterinærkomité om produktionssystemer, som opfylder kravene til æglæggende høners velfærd set ud fra et patologisk, zooteknisk, fysiologisk, adfærdsmæssigt og økonomisk synspunkt, tillige med forslag til afvikling af de produktionssystemer, som ikke opfylder disse krav.

Rådet træffer med kvalificeret flertal afgørelse om disse forslag senest tre måneder efter deres forelæggelse.

Artikel 10

Rådets direktiv 88/166/EØF ophæves med virkning fra den 1. januar 1999.

Artikel 11

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 1. januar 1999. De underretter straks Kommissionen herom. De skal anvende disse bestemmelser fra den 1. januar 1999.

Når medlemsstaterne vedtager disse bestemmelser, henvises der deri til dette direktiv, eller de ledsages ved offentliggørelsen af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 12

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 13

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

(1) EFT L 74 af 19.3.1988, s. 83.

BILAG

1. De materialer, der anvendes til at konstruere opstaldningsanlæg til høner, og navnlig udstyr, dyrene kan komme i berøring med, må ikke være skadelige for dyrene og skal kunne rengøres grundigt og desinficeres. Opstaldningen skal være således udformet, at det hindres, at dyrene kommer til skade.

2. Indtil der er fastsat EF-regler herom, skal el-installationer og -udstyr opfylde nationale regler, således at der undgås elektriske stød.

3. Isolering, opvarmning og ventilering af huset skal sikre, at luftskifte, støv, temperatur, relativ luftfugtighed og koncentrationer af luftarter holdes inden for grænser, som ikke er skadelige for dyrene.

4. Alt automatisk eller mekanisk udstyr, som er afgørende for dyrenes sundhed og velfærd, skal inspiceres mindst to gange om dagen. Hvis der opdages fejl eller mangler, skal disse straks afhjælpes. Hvis dette ikke er muligt, skal der træffes passende foranstaltninger til at sikre dyrenes sundhed og velfærd, indtil fejlene eller manglerne er afhjulpet, navnlig ved brug af alternative fodringsmetoder og opretholdelse af et tilfredsstillende miljø.

Hvis der benyttes ventilationsanlæg, skal der sørges for et passende beredskab, så der sikres tilstrækkelig luftfornyelse til at beskytte dyrenes sundhed og velfærd, hvis anlægget svigter, og der skal være et alarmsystem, så fjerkræpasseren bliver advaret om svigtet. Alarmsystemet skal regelmæssigt afprøves.

Der skal på bedriften opbevares skriftlige optegnelser over alle svigt og foranstaltninger, der er truffet som følge heraf, og de skal stilles til rådighed for myndighederne efter anmodning. Optegnelserne skal opbevares i en minimumsperiode, som fastsættes af myndighederne, dog mindst tre år.

5. Dyrene må ikke til stadighed holdes i mørke. Under hensyntagen til de forskellige klimaforhold i medlemsstaterne skal der for at imødekomme dyrenes adfærdsbehov og fysiologiske behov sørges for passende naturligt lys eller kunstig belysning. Ved benyttelse af kunstig belysning skal denne fungere i en periode, der mindst svarer til den periode, hvor der normalt er naturligt lys, dvs. mellem kl. 9.00 og 17.00. Desuden skal der være passende lyskilder (faste eller mobile), der giver tilstrækkeligt stærkt lys til, at dyrene kan inspiceres til enhver tid. Ved benyttelse af kunstig belysning skal dyrene hver dag have en passende hvileperiode, hvor lysstyrken reduceres, så de kan hvile sig.

I burene på de nederste etager skal lysstyrken holdes konstant.

6. Alle dyr skal inspiceres af ejeren eller den, der er ansvarligt for dem, mindst to gange om dagen.

Der skal på bedriften opbevares daglige optegnelser over disse inspektioner og foranstaltninger, der er truffet i forbindelses hermed, og de skal stilles til rådighed for myndighederne efter anmodning. Optegnelserne skal opbevares i en minimumsperiode, som fastsættes af myndighederne, dog mindst tre år.

Hvis der er dyr, som ser ud til ikke at være ved godt helbred, herunder at de viser adfærdsmæssige ændringer, skal der tages skridt til at fastslå årsagen og iværksættes passende afhjælpende foranstaltninger, fx behandling, isolation, udsætning eller overvågning af miljøet. Hvis årsagen kan spores tilbage til en miljømæssig faktor i produktionsenheden, som det ikke er afgørende at rette straks, bør dette ske, når dyrene er udtaget, og inden næste hold dyr indsættes.

Der skal søges dyrlægehjælp snarest muligt, hvis der er høner, som ikke reagerer på fjerkræpasserens pleje.

7. Bygninger, inventar og redskaber, der anvendes til dyr, skal rengøres ordentligt og desinficeres for at forhindre krydsinfektion og akkumulering af sygdomsbærende organismer. Gødning og uspist foder eller spildt foder skal fjernes så ofte som nødvendigt for at minimere lugt og undgå at tiltrække fluer, mus og rotter.

De dele af husene eller burene, som dyrene er i berøring med, skal rengøres grundigt og desinficeres, hver gang huset tømmes, og inden der indsættes et nyt hold dyr.

8. Opstaldning i bure i fire eller flere etager tillades kun, såfremt der en en fast bro eller en anden godkendt indretning, som gør det muligt at inspicere de øverste bure, og som letter udtagning af dyr fra disse bure.

9. Alle dyr skal have adgang til tilstrækkeligt, nærende og hygiejnisk foder hver dag og til tilstrækkeligt, frisk vand hele tiden, undtagen i tilfælde af terapeutisk eller profylaktisk behandling.

10. Fodrings- og vandingsanlæggene skal være af sådant design og således udformet, anbragt og vedligeholdt, at dyrenes foder og vand kontamineres mindst muligt.

11. Dyrene skal passes af et tilstrækkeligt antal medhjælpere, som er blevet oplært i den benyttede driftsform og har erfaring heri.

12. Det er forbudt at kupere, stække eller skære ind i vingerne eller at skære senerne over. Hvis det er nødvendigt at reducere flyveevnen, kan flyvefjerene på den ene vinge afklippes af en erfaren person.

13. Dyrene skal beskyttes mod rovdyr og ekstreme vejrforhold.

14. Bygninger, bure og indhegninger skal være indrettet således, at dyrene ikke kan undslippe.