51998PC0076

Ændret forslag til Rådets direktiv om rammerne for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (KOM(97) 49 endelig udg.) (1) (98/C 108/17) (EØS-relevant tekst) KOM(1998) 76 endelig udg. - 97/0067(SYN)

(Forelagt af Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 189 A, stk. 2, den 17. februar 1998)

Bilag V til rammedirektivet om vand affattes således:

»Indholdsfortegnelse

1. OVERFLADEVAND

1.1. OVERFLADEVANDS ØKOLOGISKE STATUS

1.1.1. Typeparametre til klassifikation af overfladevands økologiske status

1.1.1.1. Vandløb

1.1.1.2. Søer

1.1.1.3. Flodmundinger

1.1.1.4. Kystvande

1.1.2. Normgivende definitioner af økologisk status

1.1.2.1. Vandløb

1.1.2.2. Søer

1.1.2.3. Flodmundinger

1.1.2.4. Kystvande

1.1.2.5. Procedure for fastsættelse af normer for kemisk kvalitet

1.1.3. Identifikation af referencetilstand

1.1.3.1. Klassifikation af vandmassens økotype

1.1.3.1.1. Vandløb

1.1.3.1.2. Søer

1.1.3.1.3. Flodmundinger

1.1.3.1.4. Kystvande

1.1.3.2. Fastsættelse af referencetilstand: metode

1.1.4. Overvågning af overfladevands status

1.1.4.1. Valg af overvågningssteder

1.1.4.2. Valg af typeparametre for overvågningen

1.1.4.3. Valg af frekvens

1.1.4.4. Supplerende bestemmelser om stoffer på listen over prioriterede stoffer

1.1.4.5. Overvågning af beskyttede områder

1.1.4.6. Overvågning ved forureningsuheld

1.1.4.6. Standarder for overvågning af typeparametre

1.1.5. Overvågning og vurdering af andre marine vande

1.1.6. Fremlæggelse af overvågningsresultater og harmoniseret klassifikation af økologisk kvalitet

1.1.6.1. Fremlæggelse af overvågningsresultater og klassifikation af økologisk status

1.1.6.2. Biologiske overvågningsresultaters sammenlignelighed

1.1.7. Kriterier for udpegning af stærkt modificerede fysiske karakteristika

1.2. OVERFLADEVANDS KEMISKE STATUS

1.2.1. Udvælgelse af overvågningssteder samt prøvetagnings- og analysefrekvens

1.2.2. Fremlæggelse af kemisk status

2. GRUNDVAND

2.1. ANALYSE AF VANDLØBSSYSTEMDISTRIKTETS KARAKTERISTIKA

2.2. GRUNDVANDS KVANTITATIVE STATUS

2.2.1. Parameter for klassifikation af grundvands kvantitative status

2.2.2. Definition af god kvantitativ status

2.2.3. Overvågning af grundvands kvantitative status

2.2.3.1. Overvågningssteder for grundvandsspejlet

2.2.3.2. Valg af frekvens

2.2.3.3. Fremlæggelse af kvantitativ status

2.3. GRUNDVANDS KEMISKE STATUS

2.3.1. Parametre for klassifikation af kemisk status

2.3.2. Definition af god kemisk status

2.3.3. Overvågning af grundvands kemiske status

2.3.3.1. Identifikation af overvågningssteder

2.3.3.2. Valg af parametre

2.3.3.3. Valg af frekvens

2.3.3.4. Fremlæggelse af grundvands kemiske status

1. OVERFLADEVAND

1.1. OVERFLADEVANDS ØKOLOGISKE STATUS

1.1.1. Typeparametre til klassifikation af overfladevands økologiske status

1.1.1.1. Vandløb

Biologiske parametre

- Den akvatiske floras sammensætning og hyppighed

- Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og hyppighed

- Fiskefaunaens sammensætning, hyppighed og aldersstruktur

Hydromorfologiske parametre, der understøtter de biologiske parametre

- Hydrologisk regime (vandstrømningens volumen og dynamik, herunder forbindelse til grundvandet)

- Vandløbs kontinuitet

- Morfologiske elementer (variation i vandløbets dybde og bredde, flodsengens struktur og bundforhold, den ripariske zones struktur)

Kemiske og fysisk-kemiske parametre, der understøtter de biologiske parametre

Generelle parametre

- Vandtemperatur

- Iltbalance

- Salinitet

- pH-værdi

- Aciditet

- Næringsstofkoncentration

Andre stoffer, der er omfattet af bilag VIII

- Alle stoffer på listen over prioriterede stoffer, der udledes

- Andre stoffer, som det er blevet påvist udledes i signifikante mængder i vandrecipienten ved opgørelsen over forurening fra punktkilder og diffuse kilder

1.1.1.2. Søer

Biologiske parametre

- Den akvatiske floras sammensætning og hyppighed (bortset fra fytoplankton)

- Fytoplanktons sammensætning, hyppighed og biomasse

- Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og hyppighed

- Fiskefaunaens sammensætning, hyppighed og aldersstruktur

Hydromorfologiske parametre, der understøtter de biologiske parametre

- Hydrologisk regime (vandstrømningens volumen og dynamik, herunder opholdstid og forbindelse til grundvandet)

- Morfologiske elementer (variation i søens dybde, volumen, sengens struktur og bundforhold, den ripariske zones struktur)

Kemiske og fysisk-kemiske parametre, der understøtter de biologiske parametre

Generelle parametre

- Sigtdybde

- Vandtemperatur

- Iltbalance

- Salinitet

- pH-værdi

- Aciditet

- Næringsstofkoncentration

Andre stoffer, der er omfattet af bilag VIII

- Alle stoffer på listen over prioriterede stoffer, der udledes

- Andre stoffer, som det er blevet påvist udledes i signifikante mængder i vandrecipienten ved opgørelsen over forurening fra punktkilder og diffuse kilder

1.1.1.3. Flodmundinger

Biologiske parametre

- Den akvatiske floras sammensætning og hyppighed (bortset fra fytoplankton)

- Fytoplanktons sammensætning, hyppighed og biomasse

- Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og hyppighed

- Fiskefaunaens sammensætning, hyppighed og aldersstruktur

Hydromorfologiske parametre, der understøtter de biologiske parametre

- Tidevandsregime

- Kontinuitet

- Morfologiske elementer (dybdevariation, volumen, sengens struktur og bundforhold, den ripariske zones struktur)

Kemiske og fysisk-kemiske parametre, der understøtter de biologiske parametre

Generelle parametre

- Vandtemperatur

- Iltbalance

- Salinitet

- pH-værdi

- Næringsstofkoncentration

Andre stoffer, der er omfattet af bilag VIII

- Alle stoffer på listen over prioriterede stoffer, der udledes

- Andre stoffer, som det er blevet påvist udledes i signifikante mængder i vandrecipienten ved opgørelsen over forurening fra punktkilder og diffuse kilder

1.1.1.4. Kystvande

Biologiske parametre

- Den akvatiske floras sammensætning og hyppighed (bortset fra fytoplankton)

- Fytoplanktons sammensætning, hyppighed og biomasse

- Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og hyppighed

- Fiskefaunaens sammensætning, hyppighed og aldersstruktur

Hydromorfologiske parametre, der understøtter de biologiske parametre

- Morfologiske elementer (ferskvandsstrømning, dybde, sedimentbelastning, fremherskende strømmes retning, kystens struktur og bundforhold, den ripariske zones struktur)

Kemiske og fysisk-kemiske parametre, der understøtter de biologiske parametre

Generelle parametre

- Vandtemperatur

- Iltbalance

- Salinitet

- pH-værdi

- Næringsstofkoncentration

Andre stoffer, der er omfattet af bilag VIII

- Alle stoffer på listen over prioriterede stoffer, der udledes

- Andre stoffer, som det er blevet påvist udledes i signifikante mængder i vandrecipienten ved opgørelsen over forurening fra punktkilder og diffuse kilder

1.1.2. Normgivende definitioner af økologisk status

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

1.1.2.5. Procedure for fastsættelse af normer for kemisk kvalitet

1.1.2.5.1. Datakrav

Overalt, hvor det er muligt, bør der indhentes data for såvel akut som kronisk toksicitet for følgende taksa, der under et benævnes »grundsættet«:

- Alger og/eller makrofyter

- Dafnier

- Fisk.

Andre taksa, hvorom der foreligger data, kan inddrages, hvis det er relevant.

1.1.2.5.2. Fastsættelse af miljøkvalitetsnorm

Følgende procedure finder anvendelse ved fastsættelse af den maksimale årlige gennemsnitskoncentration.

i) Den laveste pålidelige og relevante effektkoncentration bestemmes gennem laboratorieforsøg; herefter anvendes den korrekte sikkerhedsfaktor som angivet i nedenstående tabel:

>TABELPOSITION>

Medlemsstaterne kan tilpasse de her angivne faktorer i visse tilfælde som anført i punkt 3.3.1 i del II af den tekniske vejledning til Kommissionens direktiv 93/67/EØF om risikovurdering af nye anmeldte stoffer og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 om risikovurdering af eksisterende stoffer.

ii) Når der foreligger data om persistens og bioakkumulering, bør sådanne indgå i beregningen af miljøkvalitetsnormens endelige værdi.

iii) Den således beregnede norm bør sammenlignes med foreliggende resultater fra feltstudier. Findes der anomalier, bør beregningen revideres.

iv) Den beregnede norm bør underkastes »peer review« og offentlig høring i medlemsstaten.

1.1.3. Identifikation af referencetilstand

1.1.3.1. Klassifikation af vandmassens økotype

Metode

i) Overfladevandmasserne i vandløbssystemet opdeles i økotyper

ii) Til dette formål kan medlemsstaterne bruge enten system A eller system B som angivet nedenfor. Anvendes system A, opdeles vandløbssystemet i økoområder i overensstemmelse med kortet i bilag X. Vandmasserne i hvert økoområde inddeles herefter i økotyper efter kriterierne i system A's tabeller.

iii) Anvendes system B, skal medlemsstaterne mindst præstere samme detaljeringsgrad, som de ville have opnået med system A.

iv) Dette arbejde skal være tilendebragt inden den 30. juni 2001.

v) Medlemsstaterne forelægger en liste over de økotyper, de skelner imellem, samt kort (GIS) over disses geografiske placering for Kommissionen inden den 31. december 2001.

vi) Når dette er relevant, justerer medlemsstaterne klassifikationen af vandmassetypen bl.a. på baggrund af resultaterne af den i artikel 13 omhandlede overvågning.

1.1.3.1.1. Økotypeklassifikation for vandløb

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

1.1.3.1.2. Økotypeklassifikation for søer

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

1.1.3.1.3. Økotypeklassifikation for flodmundinger

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

1.1.3.1.4. Økotypeklassifikation for kystvande

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

1.1.3.2. Fastsættelse af referencetilstand: Metode

i) Der fastsættes et sæt værdier for referencetilstanden for hver enkelt økotype, der er defineret i punkt 1.1.3.1. Det skal være de værdier for biologiske parametre, der ville blive opnået for den bestemte økotype ved høj status.

ii) Referenceværdierne kan være rum- og/eller tidsbaserede.

iii) Medlemsstaterne opretter for rumbaserede referenceværdiers vedkommende et netværk af mindst fem referencesteder med høj status inden for hver økotype. Medlemsstaten definerer herefter ved hjælp af dette netværk de værdier for de biologiske parametre i punkt 1.1, der svarer til høj økologisk status, enten gennem direkte brug af referencedata eller ved hjælp af prognosemodeller baseret på referencedata.

iv) Tidsbaserede referenceværdier defineres på grundlag af historiske data for stedet med henblik på at definere de værdier for de biologiske parametre i punkt 1.1, der svarer til høj økologisk status. Referenceværdier kan også udarbejdes ved at kombinere rum- og tidsbaserede referenceværdier, f.eks. ved at anvende historiske data for et referencested. Historiske værdier findes ved enten at bruge data, der er indsamlet i fortiden, eller data, der er indsamlet i nutiden under anvendelse af palæologiske metoder.

v) Fastsættelsen af referencetilstand skal være tilendebragt inden den 31. december 2001.

1.1.4. Overvågning af overfladevands status

Der indføres som krævet i artikel 10 overvågningsprogrammer for overfladevands status; disse skal opfylde nedenstående krav, således at de kan give et helhedsbillede af overfladevandets status i hvert enkelt vandløbssystem. Sådanne overvågningsprogrammer revideres hvert tredje år.

1.1.4.1. Valg af overvågningssteder

Medlemsstaterne udpeger hver især alle vandområder i hvert vandløbssystemdistrikt.

Medlemsstaterne udpeger de overvågningssteder, der skal være omfattet af overvågningsprogrammet under overholdelse af nedenstående krav:

1. De vandområder, der er udsat for punktkildebelastninger, jf. bilag III, punkt 2, bestemmes.

2. De vandområder, der er udsat for diffuse forureningsbelastninger jf. bilag III, punkt 3, bestemmes.

3. De vandområder, der ikke er udsat for belastning fra menneskelig aktivitet, bestemmes.

4. Alle betydelige (1) vandområder, der krydser en medlemsstats grænse, bestemmes.

5. Alle betydelige vandområder, der løber ud i territorialfarvande, bestemmes.

Vandområder, der bestemmes i henhold til punkt 1, udpeges som overvågningssteder.

Vandområder, der bestemmes i henhold til punkt 2, vurderes. Denne vurdering sker ved:

- enten at udpege alle vandområder, der er udsat for belastning, som overvågningssteder, eller

- som overvågningssteder at udpege et udvalg af vandområder, som både er:

- repræsentative for de økotyper (2), der er udsat for belastningen, og

- repræsentative for belastningens rumlige variabilitet.

Vandområder, der bestemmes i henhold til punkt 3, vurderes. En sådan vurdering sker ved:

- enten at udpege alle vandområder som overvågningssteder, eller

- at udpege et udvalg af vandområder, der er repræsentative for alle vandløbssystemets økotyper, som overvågningssteder.

Vandområder, der bestemmes i henhold til punkt 4 og 5 ovenfor, overvåges ved udløbet i territorialfarvande eller grænsen til en anden stats område.

Medlemsstaterne udpeger de supplerende overvågningssteder, som måtte være nødvendige for at sikre et helhedsbillede af overfladevandets status i hvert enkelt vandløbssystem.

1.1.4.2. Valg af typeparametre for overvågningen

Medlemsstaterne overvåger for så vidt angår parametrene i nedenstående tabel alle steder, der er udpeget i henhold til punkt 1-5 ovenfor:

>TABELPOSITION>

Ved »oversigt« forstås i ovenstående tabel: »Der skal finde overvågning sted af sådanne understøttende parametre, som angiver niveauet for belastninger, som står opført i den i bilag III krævede oversigt over forureningskilder, og som vandområdet og dermed det biologiske samfund udsættes for.«

Ved »undersøgelse« forstås i ovenstående tabel: »Der skal finde overvågning sted af understøttende parametre, hvis den biologiske kvalitet ikke mindst opnår betegnelsen »god«.«

Ved »reference« forstås i ovenstående tabel: »Referencesteders (3) tilstand overvåges for alle understøttende parametre for at sikre, at stederne ikke er udsat for signifikant belastning fra menneskelig aktivitet.«

1.1.4.3. Valg af frekvens

Medlemsstaterne foretager overvågning med en sådan frekvens, som anses for nødvendig for at sikre, at alle ændringer i klassifikation, som måtte indtræffe, opdages med 90 % sikkerhed mellem treårsperioder, men under alle omstændigheder skal medlemsstaterne, når det ifølge ovenstående tabel 1.1.4.2 kræves, overvåge de relevante kvalitetselementer med den nedenfor angivne minimumsfrekvens.

>TABELPOSITION>

Det anvendte overvågningssystems pålidelighed og præcision anføres i forvaltningsplanen for vandløbssystemet.

1.1.4.4. Supplerende bestemmelser om stoffer på listen over prioriterede stoffer

i) Type 1-vandområder, som har været udsat for tilførsel af stoffer på listen over prioriterede stoffer, overvåges, indtil tolv på hinanden følgende prøver er målt til at være under den relevante EQS for de pågældende stoffer.

ii) Overvågningspunkterne udvælges på en sådan måde, at det kan bestemmes, om de relevante kvalitetsmål nås konsekvent tilstrækkelig tæt på tilførslen til, at prøven kan være repræsentativ for recipientens kvalitet i det område, der berøres af tilførslen, idet der dog tages højde for en rimelig blandingszone.

iii) Den nødvendige supplerende overvågning ved overskridelse af en EQS for et stof på listen over prioriterede stoffer bør omfatte overvågning i forskellig afstand fra tilførslen for at fastslå overskridelsens udstrækning.

1.1.4.5. Overvågning af beskyttede områder

Den under punkt 1.1.4.1 til 1.1.4.4 omhandlede overvågning suppleres som foreskrevet nedenfor:

i) Drikkevandsindvindingssteder

Områder, der er udpeget i medfør af artikel 8 (drikkevandsindvinding), udpeges som overvågningssteder og kontrolleres for alle parametre, for hvilke der er fastsat miljøkvalitetsnormer i henhold til artikel 8. Kontrollen foretages med de nedenfor angivne frekvenser:

Årlig minimumsfrekvens for prøvetagning og analyse for alle parametre, for hvilke der er fastsat en EQS i henhold til artikel 8.

>TABELPOSITION>

ii) Badevande

For sådanne områders vedkommende foretages kontrollen i overensstemmelse med kravene i direktiv 76/160/EØF.

iii) Næringsstoffølsomme områder

For sådanne områders vedkommende foretages kontrollen i overensstemmelse med kravene i direktiv 91/271/EØF og 91/676/EØF.

iv) Områder, der er beskyttet som naturtype og af hensyn til dyre- og plantearter

Kontrol af sådanne områder sker som for de ovennævnte type 1-vandområder og med sådan yderligere kontrol, som anses for nødvendig for at sikre, at disse områders tilstand opfylder kravene i den foranstaltning, i henhold til hvilken de er udpeget.

1.1.4.6. Overvågning ved forureningsuheld

Ved forureningsuheld, jf. artikel 19, overvåges der som for de ovennævnte type 1-vandområder for at fastslå forureningens indvirkning på vandrecipienten.

1.1.4.7. Standarder for overvågning af typeparametre

Prøvetagning af makroinvertebrater

>TABELPOSITION>

Prøvetagning af makrofyter

CEN/ISO-standarder under udarbejdelse.

Prøvetagning af fisk

CEN/ISO-standarder under udarbejdelse.

Prøvetagning af kiselalger

CEN/ISO-standarder under udarbejdelse i CEN.

Standarder for fysisk-kemiske parametre

Standarder for hydromorfologiske parametre

1.1.5. Overvågning og vurdering af andre marine vande

>TABELPOSITION>

Metode

1. Hver medlemsstat identificerer i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i bilag III:

a) De stoffer eller forureningsemner i punkt 1 eller 2 i tabel 1.1.5, der i betydelige mængder tilføres havmiljøet fra luften, fra vandløb og flodmundinger, fra direkte udledninger, i nærheden af skibsruter og i nærheden af offshore-anlæg. De omfatter navnlig tilførslen af de stoffer, som der er tegn på bidrager betydeligt til forureningen af en af de øvrige medlemsstaters marine vande.

b) Betydelige forekomster af affald på havoverfladen, på havbunden og langs kystlinjer.

c) Betydelig forekomst af fiskeri- og havbrugsaktiviteter.

2. For hvert stof eller forureningsemne i punkt 1 i tabel 1.1.5, der identificeres i punkt 1, litra a), skal medlemsstaterne:

a) overvåge de marine koncentrationer i sedimenter og biota

b) fastlægge udgangskoncentrationer

c) sammenholde koncentrationer med kriterier for økotoksikologisk vurdering

For vigtige grupper af de således identificerede forureningsemner opretter medlemsstaterne overvågningsordninger for de biologiske virkninger.

3. Ved betydelige tilførsler af næringsstoffer som identificeret i punkt 1, litra a), skal medlemsstaterne:

a) oprette et overvågningsprogram med henblik på at fastslå, hvor høje næringsstofkoncentrationer eller -strømme fra menneskeskabte kilder forårsager en stigning i hyppighed, udbredelse eller varighed af fytoplanktonopblomstringer eller en ændring af artssammensætningen, og

b) foretage overvågning med henblik på at påvise og vurdere, i hvilken udstrækning øget fytoplanktonmængde, ændret fytoplanktonartssammensætning og forekomst af giftige fytoplanktonarter fører til økologiske forstyrrelser.

4. Ved forekomst af affald som identificeret i punkt 1, litra b), skal medlemsstaterne:

a) identificere og vurdere affaldets kilder, sammensætning, forekomst og mængder, og

b) vurdere information om fugles og marine organismers maveindhold i relation til sundhed.

5. I forbindelse med fiskeri- og havbrugsaktiviteter som identificeret i punkt 1, litra c), skal medlemsstaterne:

a) ved fiskeriaktiviteter

- overvåge udsmid af fisk og fiskeaffald

- overvåge bifangster og oprette en overvågning af de biologiske virkninger med henblik på at kvantificere virkningerne på bestande af ikke-målarter og bundsamfund

b) ved havbrugsaktiviteter

- identificere og overvåge de vilde bestandes genetiske sammensætning med henblik på at fastslå påvirkninger

- overvåge sygdomme og parasitter i vilde bestande og foretage risikovurderinger af en eventuel introduktion heraf fra havbrug

- overvåge koncentrationer/biologiske virkninger af pesticider og antibiotika.

6. Med henblik på at opnå en overordnet vurdering af miljøets sundhed og fastslå de menneskelige påvirkningers omfang udarbejder medlemsstaterne miljøkvalitetsmålsætninger, identificerer passende indikatorarter og fastlægger et biologisk overvågningssystem i tilknytning til deres miljøkvalitetsmålsætninger.

7. De nødvendige tekniske specifikationer og kvalitetssikringsbestemmelser med henblik på at sikre dataenes pålidelighed og sammenlignelighed og klart registrere de fremgangsmåder, der er anvendt ved overvågning, vurdering og analyse af aktiviteterne i punkt 2-6, vedtages af Kommissionen senest den 31. december 2001 efter proceduren i artikel 25. Kommissionen sikrer størst mulig overensstemmelse mellem de forpligtelser, der fastsættes, og forpligtelserne i henhold til de internationale konventioner, der omfatter territorialfarvande og andre marine vande.

1.1.6. Fremlæggelse af overvågningsresultater og harmoniseret klassifikation af økologisk kvalitet

1.1.6.1. Fremlæggelse af overvågningsresultater og klassifikation af økologisk status

i) For så vidt angår biologisk overvågning, fremlægger medlemsstaterne overvågningsresultaterne for hvert område i form af afvigelser fra områdets referencetilstand. Denne afvigelse udtrykkes ved et enkelt tal, der numerisk repræsenterer afvigelsesgraden.

ii) For den enkelte kemiske parameter udtrykkes måleresultatet ved en absolut numerisk værdi og omsættes til en kvalitetsklassifikation som omhandlet under punkt 1.2.

iii) For så vidt angår hydromorfologiske parametre, udtrykkes overvågningsresultatet ved en kvalitetsklassifikation som omhandlet under punkt 1.2.

iv) Medlemsstaterne klassificerer det enkelte vandområdets økologiske kvalitet efter nedenstående skema:

>TABELPOSITION>

Der fremlægges et kort over biologisk kvalitet med den ovenfor angivne farvekode.

Opnås der ikke god økologisk status, og skyldes dette udelukkende stærkt ændrede fysiske karakteristika, anbringes der grønne streger over den relevante farvekode.

v) Et vandområdes økologiske kvalitetsklassifikation angives ved tre bogstaver ved siden af hinanden. Første bogstav angiver klassifikationen for biologiske parametre, andet bogstav klassifikationen for hydromorfologiske parametre og tredje bogstav klassifikationen for kemiske parametre. Vandområdets generelle økologiske status er den laveste af disse tre klassifikationer.

1.1.6.2. Biologiske overvågningsresultaters sammenlignelighed

i) Kommissionen sikrer, at der foregår en informationsudveksling mellem medlemsstaterne, der fører til identifikation i hele Fællesskabet af en række vandområder, bestående af et repræsentativt udvalg af økotyper og med kvaliteter, der svarer til de normgivende definitioner på kvalitetsklasser, der er omhandlet under punkt 1.2. Denne gruppe af områder vil under et blive kaldt interkalibreringsnetværket. Et register over de områder, der udgør interkalibreringsnetværket, oprettes og gøres tilgængeligt for bemærkninger inden den. 31. marts 2001.

ii) Etablering af interkalibreringsnetværket for god økologisk status skal være tilendebragt inden den 31. december 2001.

iii) Kommissionen koordinerer interkalibreringen. Alle biologiske overvågningssystemer, som en medlemsstat ønsker at bruge i medfør af artikel 10, skal afprøves på interkalibreringsnetværket. Denne prøvning foregår således:

- Hvert enkelt biologisk overvågningssystem skal prøves på alle steder i interkalibreringsnetværket, som er af samme økotype som den, det skal bruges på i praksis. Interkalibreringsnetværket skal omfatte mindst fem steder på hvert af de fem kvalitetsniveauer for hver økotype.

- For det enkelte nationale overvågningssystem fastsættes der miljøkvalitetskoefficienter for hver af de fem kvalitetsklasser. Medlemsstaterne klassificerer vandområders økologiske status i medfør af dette direktiv ved henvisning til de således fastlagte koefficienter.

iv) Den i nr. iii) omhandlede interkalibrering skal være tilendebragt senest den 30. december 2002. En tabel med alle de således fastsatte værdier offentliggøres af Kommissionen inden den 30. juni 2003.

1.1.7. Kriterier for udpegning af stærkt modificerede fysiske karakteristika

Medlemsstaten kan erklære et vandområdes fysiske karakteristika stærkt modificerede på grundlag af følgende overvejelser:

i) om det er teknisk muligt og økonomisk gennemførligt at foretage ændringer

ii) sådanne ændringers indvirkning på det omgivende miljø

iii) indvirkning på sejladsen

iv) indvirkning på de aktiviteter, som er årsag til, at vandet oplagres (elektricitetsproduktion, drikkevandsforsyning osv.)

v) indvirkning på vandregulering og beskyttelse mod oversvømmelse.

Når et vandområdes karakteristika udpeges som stærkt modificerede, anføres dette samt grundene hertil i forvaltningsplanen for vandløbssystemet.

1.2. OVERFLADEVANDS KEMISKE STATUS

1.2.1. Udvælgelse af overvågningssteder samt prøvetagnings- og analysefrekvens

Disse skal fastlægges, som det er bestemt i lovgivningen om miljøkvalitetsnormen. Når der ikke gives nogen specifik vejledning, anvendes ordningen for stoffer på listen over prioriterede stoffer under punkt 1.1.4.3.

1.2.2. Fremlæggelse af kemisk status

Når en vandmasse opfylder alle de kvalitetsnormer for kemiske forurenende stoffer, der skal overholdes i henhold til artikel 13, stk. 3, litra a) eller h), skal den registreres som havende god kemisk status. I benægtende fald registreres den som ikke havende god kemisk status.

2. GRUNDVAND

2.1. ANALYSE AF VANDLØBSSYSTEMDISTRIKTETS KARAKTERISTIKA

Identifikation, kortlægning og karakterisering af grundvandsmasser

Medlemsstaterne skal identificere, kortlægge og karakterisere alle grundvandsmasser på nationalt, regionalt og lokalt plan.

Ved karakteriseringen af grundvandsmasser skal følgende oplysninger indsamles, i det omfang de er relevante for de enkelte grundvandsmasser:

- grundvandsmassens grænser og areal

- grundvandsmassens geologiske karakteristika, herunder geologiske enheders omfang og type

- grundvandsmagasinets hydrogeologiske karakteristika, herunder hydraulisk ledningsevne, porøsitet og indeslutning

- karakteristika ved de overfladeaflejringer og den jord, der ligger over grundvandsmagasinet, herunder deres tykkelse, porøsitet, hydrauliske ledningsevne og absorptionsegenskaber

- grundvandets lagdelingskarakteristika i grundvandsmassen

- en oversigt over tilknyttede overfladesystemer, herunder terrestriske økosystemer og overfladevandmasser, som grundvandsmassen er dynamisk forbundet med

- skøn over retninger og omfang af vandudvekslingen mellem grundvandsmassen og de tilknyttede overfladesystemer, og

- tilstrækkelige data til at beregne den årlige, gennemsnitlige gendannelsesrate på lang sigt.

Ved karakteriseringen af menneskelig påvirkning skal følgende oplysninger indsamles og opbevares for hver enkelt grundvandsmasse:

- beliggenheden af de steder i grundvandsmassen, hvorfra der indvindes vand

- den årlige, gennemsnitlige indvinding fra disse steder

- den kemiske sammensætning af vand, der indvindes af grundvandsmassen

- beliggenheden af de steder i grundvandsmassen, hvor vand udledes direkte

- udledningsraten ved disse steder

- den kemiske sammensætning af vand, der udledes i grundvandsmassen

- arealanvendelse i afstrømningsområdet for grundvandsmassen, herunder menneskeskabte ændringer af grundvandsmassens gendannelseskarakteristika, herunder omlægning af regnvandsafstrømningen på grund af befæstning af arealer, kunstig gendannelse, opdæmning og dræning, og

- områder med menneskeskabt udvikling, der kan forårsage skade på grund af ændringer i grundvandsspejlet.

Der skal gives tilstrækkelige oplysninger til, at der kan beregnes en pålidelig vandbalance for hver grundvandsmasse for at identificere nettoændringen i massens vandoplagring som følge af de samlede vandmængder, der tilføres eller bortledes fra massen.

2.2. GRUNDVANDS KVANTITATIVE STATUS

2.2.1. Parameter for klassifikation af grundvands kvantitative status

Grundvandsspejlregime

2.2.2. Definition af god kvantitativ status

>TABELPOSITION>

2.2.3. Overvågning af grundvands kvantitative status

2.2.3.1. Overvågningssteder for grundvandsspejlet

De enkelte kompetente myndigheder skal oprette et grundvandsovervågningsnet i overensstemmelse med kravene i artikel 10. Overvågningsnettet skal udformes således, at det giver et pålideligt skøn over alle grundvandsmassers kvantitative status.

Medlemsstaterne skal:

1. Identificere de grundvandsmasser, hvorfra der indvindes vand, og sørge for, at der er tilstrækkeligt mange overvågningssteder til at vurdere indvindingens indvirkning på grundvandsspejlet i grundvandsmassen.

2. Identificere de grundvandsmasser, hvori der sker direkte eller indirekte udledninger, og sørge for, at der er tilstrækkeligt mange overvågningssteder til at vurdere udledningens indvirkning på grundvandsspejlet i grundvandsmassen.

3. Identificere alle betydelige grundvandsmasser, hvor grundvand strømmer over en medlemsstatsgrænse, og sørge for, at der er tilstrækkeligt mange overvågningssteder til at beregne grundvandsstrømmens retning og mængde.

4. Identificere de grundvandsmasser, der ikke er omfattet af punkt 1, 2 eller 3, og sørge for, at der er tilstrækkeligt mange overvågningssteder til at beregne grundvandsspejlet, herunder dynamiske elementer såsom sæsonbestemte variationer og naturlige udsving i grundvandsmassen over længere tid.

2.2.3.2. Valg af frekvens

Overvågningen af grundvandsspejlet bør udføres således, at der identificeres både kortsigtede og langsigtede tendenser i grundvandsspejlet. Overvågningen skal være tilstrækkelig til, at sådanne tendenser kan identificeres trods klimabestemte variationer som følge af faktorer såsom regnmængde og klimaændringer på lang sigt.

Frekvensen for observationer af grundvandsspejlet i de enkelte grundvandsmasser skal muliggøre vurdering af tendenser i grundvandsspejlet som følge af både menneskeskabt og ikke-menneskeskabt påvirkning af massen.

Frekvensen for observationer skal muliggøre beregning af den disponible grundvandsressource.

2.2.3.3. Fremlæggelse af kvantitativ status

For hvert overvågningssted for grundvandsspejlet skal observationerne af grundvandsspejlet analyseres for at vurdere tendenserne i grundvandsspejlet i grundvandsmassen. Hvis der konstateres eller kan forudsiges tendenser, der skyldes menneskelig påvirkning, og som kan medføre et fald i tilknyttede overfladesystemers økologiske status, skal dette betragtes som manglende opnåelse af god kvantitativ status.

2.3. GRUNDVANDS KEMISKE STATUS

2.3.1. Parametre for klassifikation af kemisk status

Ledningsevne

Koncentrationer af stofferne på listen over prioriterede stoffer

Koncentrationer af forurenende stoffer i bilag VIII

2.3.2. Definition af god kemisk status

>TABELPOSITION>

2.3.3. Overvågning af grundvands kemiske status

2.3.3.1. Identifikation af overvågningssteder

Medlemsstaterne skal, hvor det er relevant, vurdere, om hver enkelt grundvandsmasse er modtagelig for forurening med henvisning til relevante disponible overvågningsdata eller til grundvandsmassens karakteristika som fastslået i overensstemmelse med bilag II, navnlig

- tykkelse, hydraulisk ledningsevne, absorptions- og reaktionsegenskaber for materialer, der ligger over den geologiske enhed, hvori grundvandet befinder sig

- tykkelse, hydraulisk ledningsevne, absorptions- og reaktionsegenskaber for de faste geologiske lag i den umættede zone, og

- dybden under jorden af den øverste del af grundvandsmagasinet, der er knyttet til grundvandsmassen.

Medlemsstaterne skal:

1. Identificere de grundvandsmasser, der forurenes fra punktkilder, og sørge for, at der er tilstrækkeligt mange overvågningssteder til at vurdere følgerne af forureningen fra punktkilderne for grundvandsmassen i betragtning af dens modtagelighed.

2. Identificere de grundvandsmasser, der forurenes på anden måde end fra punktkilder, og sørge for, at der er tilstrækkeligt mange overvågningssteder til at vurdere følgerne af disse kilder for grundvandsmassen i betragtning af dens modtagelighed.

3. Identificere de grundvandsmasser, der er modtagelige for indtrængning af salt eller andet som følge af grundvandsindvinding, og sørge for, at der er tilstrækkeligt mange overvågningssteder til at konstatere, hvor meget salt eller andet, der trænger ind i grundvandsmassen.

4. Identificere alle væsentlige grundvandsmasser, hvor grundvand strømmer over en medlemsstatsgrænse, og sørge for, at der er mindst ét overvågningssted og andre steder, der anses for nødvendige for at være repræsentative for variabiliteten i den kemiske sammensætning hen over grænsen.

5. Udpege yderligere overvågningssteder, der er nødvendige for at sikre et samlet overblik over grundvandets kemiske status for den enkelte grundvandsmasse.

Grundvandsmasser, der er udpeget som vande, som anvendes til indvinding af drikkevand i henhold til artikel 8, skal overvåges ved indvindingsstedet for at sikre overholdelse af de miljøkvalitetsstandarder, som medlemsstaten har fastsat i henhold til artikel 8.

2.3.3.2. Valg af parametre

Overvågning og analyse skal udføres for følgende parametre:

>TABELPOSITION>

Ved »oversigt« forstås i ovenstående tabel: »Der skal finde overvågning sted af sådanne forurenende stoffer, som står opført i oversigten over forureningskilder, der kan trænge ind i grundvandsmassen som identificeret i undersøgelsen af menneskelig påvirkning, se punkt 2.3.1 ovenfor.«

Ved »udvalg« forstås i ovenstående tabel: »Der skal finde overvågning sted af et udvalg af upåvirkede steder med hensyn til tilstedeværelse af forurenende stoffer, der kan være udbredt, for at opnå værdier for disse forurenende stoffers baggrundskoncentration.«

Ved »valgmulighed« forstås i ovenstående tabel: »Kan overvåges, hvis medlemsstaten ønsker det.«

2.3.3.3. Valg af frekvens

Medlemsstaterne skal foretage overvågning, når det kræves ifølge tabel 2.3.3.2, med den frekvens som anses for nødvendig for at sikre, at tendenser i koncentrationen af alle forurenende stoffer opdages. Under alle omstændigheder skal der foretages overvågning mindst én gang om året.

Det anvendte overvågningssystems pålidelighed og præcision anføres i forvaltningsplanen for vandløbssystemet.

2.3.3.4. Fremlæggelse af grundvands kemiske status

Hvis en grundvandsmasse ikke opfylder standarderne i punkt 2.2.2, anses den for ikke at have opnået god kemisk grundvandsstatus.

(1) Som betydelige vandområder anses sådanne, som i gennemsnit tegner sig for mindst 20 % af et vandløbssystems årlige vandføring. Medlemsstaterne udpeger alle de overvågningsstationer, der står opført i bilag I til Rådets beslutning 77/795/EØF, til dette formål.

(2) Med henblik på dette krav forstås ved økotype en af de under punkt 1.1.3.1 omhandlede typer af vandområder.

(3) Referencesteder er defineret under punkt 1.1.3 i dette bilag.«

(1) EFT C 184 af 17.6.1997, s. 20.