51998PC0030

Forslag til Rådets direktiv om den skattemæssige behandling af private motorkøretøjer, som overføres permanent til en anden medlemsstat i forbindelse med flytning, eller som benyttes midlertidigt i en anden medlemsstat end den, hvori de er registreret (98/C 108/12) (EØS-relevant tekst) KOM(1998) 30 endelig udg. - 98/0025(CNS)

(Forelagt af Kommissionen den 10. februar 1998)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 99,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

På det indre marked bør de skattemæssige hindringer for den frie bevægelighed for personer og deres personlige ejendele, herunder motorkøretøjer, fjernes;

den nugældende EU-lovgivning om den skattemæssige behandling af private motorkøretøjer, der benyttes midlertidigt i en anden medlemsstat end den, hvori de er registreret, er unødigt restriktiv i forhold til principperne for det indre marked;

endvidere lægger den nugældende EU-lovgivning om den skattemæssige behandling af motorkøretøjer, der tilhører personer, der flytter fra én medlemsstat til en anden, unødige administrative byrder på sådanne personer for at bevise, at der ikke foreligger afgiftspligt;

som følge heraf opfylder bestemmelserne i Rådets direktiv 83/182/EØF (1) om afgiftsfritagelse inden for Fællesskabet ved midlertidig indførsel af visse transportmidler og i Rådets direktiv 83/183/EØF (2) om afgiftsfritagelse ved privatpersoners endelige indførsel af personlige ejendele fra en medlemsstat ikke det nuværende behov med hensyn til fri bevægelighed for personer og varer;

under alle omstændigheder afspejler direktiv 83/182/EØF og direktiv 83/183/EØF ikke længere fyldestgørende de motorafgiftssystemer, der har været i kraft i medlemsstaterne siden indførelsen af det indre marked; deres anvendelse på momsfritagelse er allerede blevet ophævet ved artikel 2 i Rådets direktiv 91/680/EØF (3) om tilføjelse til det fælles merværdiafgiftssystem og om ændring, med henblik på afskaffelse af de fiskale grænser, af direktiv 77/388/EØF; det er i praksis kun motorkøretøjer, der giver anledning til problemer i relation til beskatningen af ejendele efter en flytning, og det er ikke længere nødvendigt at fastsætte regler for andre goder; der er ikke længere behov for permanente afgiftsfritagelser i andre sammenhænge end i forbindelse med flytning;

misbrug som følge af de forskellige beskatningsniveauer for motorkøretøjer i medlemsstaterne bør forhindres; det er derfor fortsat nødvendigt at fastsætte visse restriktioner på midlertidig brug af køretøjer, der er registreret i en anden medlemsstat;

der er derfor behov for at ajourføre bestemmelserne i direktiv 83/182/EØF og direktiv 83/183/EØF, og disse direktiver bør ophæves og erstattes af ét konsolideret direktiv;

medlemsstaterne bør ikke af personer, der flytter til deres område fra en anden medlemsstat, opkræve afgifter af private motorkøretøjer, der medføres af sådanne personer;

medlemsstaterne bør ikke, når der foreligger visse nøje definerede omstændigheder, opkræve afgifter af private motorkøretøjer, der er registreret i en anden medlemsstat, hvis køretøjerne benyttes midlertidigt på deres område;

med henblik på at bestemme afgiftspligten er det nødvendigt at definere køretøjsbrugerens faste bopæl;

ved flytning bør der ikke være afgiftspligt i den nye medlemsstat hvis visse betingelser er opfyldt, og køretøjet er erhvervet i overensstemmelse med beskatningsreglerne i den første medlemsstat;

midlertidig brug af et køretøj i en anden medlemsstat uden betaling af afgifter bør være tilladt i en periode på seks måneder inden for hver given tolv-måneders-periode; er der tale om en person, der har et erhvervsmæssigt tilhørsforhold til en anden medlemsstat bør denne periode forlænges til ni måneder;

det er nødvendigt af hensyn til det indre marked at indføre en vis fleksibilitet i brugen af udlejningsbiler i andre medlemsstater end den, hvori bilen er registreret, forudsat at visse betingelser er opfyldt; det er endvidere nødvendigt udtrykkeligt at åbne mulighed for, at visse andre personer end ejeren kan benytte køretøjet, og det er nødvendigt under visse omstændigheder at tillade en borger i én medlemsstat at benytte et køretøj, der er registreret i en anden medlemsstat;

det er nødvendigt at fastsætte regler for midlertidig erhvervsmæssig brug af et privat køretøj i en anden medlemsstat;

køretøjer, der under midlertidig brug i en anden medlemsstat totalskades, bør ikke ifalde afgiftspligt som følge heraf;

enhver, der ønsker at benytte et køretøj i en anden medlemsstat end den, hvori den pågældende har bopæl, bør have ret til at registrere køretøjer i denne anden medlemsstat; i så fald skal der betales afgift i den medlemsstat, hvor registrering finder sted; den medlemsstat, hvor den pågældende har bopæl, har ret til at forbyde brug af således registrerede køretøjer på sit område;

hvis der sker overtrædelse af reglerne, skal enhver sanktion, der måtte blive pålagt, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen;

i tilfælde, hvor en medlemsstat har ret til at opkræve registreringsafgift eller tilsvarende afgifter af brugte biler fra en anden medlemsstat, skal den sikre sig, at den opkrævede afgift ikke overstiger den residualafgift, der er indeholdt i værdien af en tilsvarende bil på det indenlandske marked, jf. bestemmelserne i traktatens artikel 95;

i tilfælde af uoverensstemmelser skal de kompetente myndigheder i de relevante medlemsstater rådføre sig med hinanden; indtil udfaldet af disse drøftelser mellem de relevante myndigheder foreligger, bør der ikke opkræves afgift; opnås der ikke enighed mellem de kompetente myndigheder, træffer Kommissionen afgørelse i sagen -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1 Forbud mod opkrævning af afgifter under visse omstændigheder

1. En medlemsstat må ikke opkræve punktafgifter, registreringsafgifter og/eller forbrugsafgifter som de afgifter, der er anført i bilag I, men eksklusive de afgifter, der er anført i bilag II, af private motorkøretøjer, der er registreret i en anden medlemsstat og bringes permanent ind i denne medlemsstat i forbindelse med en persons flytning fra en anden medlemsstat, jf. de nedenfor fastsatte betingelser.

2. En medlemsstat må ikke opkræve punktafgifter, registreringsafgifter, andre forbrugsafgifter og/eller vejafgifter som de afgifter, der er anført i bilag I og II, af private motorkøretøjer, der er registreret i en anden medlemsstat og benyttes midlertidigt på dens område, jf. de nedenfor fastsatte betingelser.

3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder også for normale reservedele samt normalt tilbehør og udstyr til motorkøretøjet.

4. Dette direktiv gælder ikke for merværdiafgift.

Artikel 2 Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

a) »erhvervskøretøj«: ethvert landevejskøretøj, der i kraft at dets konstruktion og udstyr og mod eller uden vederlag er egnet og bestemt til:

- befordring af mere end ni personer, føreren indbefattet

- varetransport

samt ethvert landevejskøretøj til anden særlig anvendelse end egentlig transport

b) »privat køretøj«: ethvert andet landevejskøretøj, inklusive påhængsvogn, end erhvervskøretøjer

c) »erhvervsmæssig brug«: direkte anvendelse af et motorkøretøj til lønnet beskæftigelse eller virksomhed med gevinst for øje

d) »privat brug«: enhver anden anvendelse end erhvervsmæssig brug

e) »bopæl«: fast bopæl som defineret i artikel 3

f) »familie«: en persons ægtefælle samt den pågældendes og ægtefællens forældre og børn.

AFSNIT II FAST BOPÆL

Artikel 3 Generelle regler for bestemmelse af den faste bopæl

1. I dette direktiv forstås ved»fast bopæl« det sted, hvor en person sædvanligvis bor, dvs. i mindst 185 dage pr. kalenderår, på grund af et personligt og erhvervsmæssigt tilhørsforhold eller, hvis der er tale om en person uden erhvervsmæssigt tilhørsforhold, på grund af et personligt tilhørsforhold, der vidner om nære bånd mellem den pågældende og det sted, hvor han eller hun bor.

2. Uanset bestemmelserne i stk. 1 anses den faste bopæl for en person, hvis erhvervsmæssige tilhørsforhold er beliggende et andet sted end den pågældendes personlige tilhørsforhold, og som derfor skiftevis bor på forskellige steder i to eller flere medlemsstater, for at være stedet for det personlige tilhørsforhold, forudsat at den pågældende regelmæssigt vender tilbage dertil.

3. Hvis en person bor i en medlemsstat for at udføre en tidsbegrænset arbejdsopgave og som følge heraf har sit erhvervsmæssige tilhørsforhold et andet sted end sit personlige tilhørsforhold, anses hans eller hendes bopæl for at være det sted, hvor han eller hun har sit personlige tilhørsforhold, uanset om han eller hun regelmæssigt vender tilbage dertil.

4. Universitetsstudier eller skolegang i en anden medlemsstat indebærer ikke ændring af den faste bopæl.

5. En ændring i en persons ægteskabelige stilling indebærer ikke i sig selv ændring af bopæl.

6. Den enkelte skal på passende vis, f.eks. ved fremvisning af identitetskort eller andet gyldigt dokument, dokumentere, hvor den pågældende har fast bopæl.

7. Uden at dette berører bestemmelserne i artikel 12, kan de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten - hvis de nærer tvivl om gyldigheden af en erklæring om fast bopæl afgivet i overensstemmelse med denne artikel eller med henblik på specifikke kontrolforanstaltninger - enten kræve yderligere oplysninger eller bevismidler fra den person, der har afgivet erklæringen, eller fra de kompetente myndigheder i den anden implicerede medlemsstat.

AFSNIT III FLYTNING

Artikel 4 Betingelser, hvorunder der ikke skal betales afgift efter en flytning

1. Bestemmelserne i artikel 1, stk. 1, finder anvendelse, når følgende betingelser er opfyldt:

a) Motorkøretøjet er erhvervet i overensstemmelse med de almindelige beskatningsregler, der gælder på hjemmemarkedet i en af medlemsstaterne, og er ikke som følge af flytningen til en anden medlemsstat underlagt nogen fritagelse for eller tilbagebetaling af nogen af de afgifter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, i den medlemsstat, hvorfra det medbringes.

Disse to betingelser anses for opfyldt, hvis køretøjet er forsynet med standardnummerplade fra den medlemsstat, hvori det er registreret, dog med undtagelse af alle typer midlertidig plade.

Med henblik på dette direktiv anses de almindelige beskatningsregler for at omfatte diplomatiske og konsulære arrangementer, aftaler vedrørende internationale organisationer og deres medlemmer samt arrangementer vedrørende styrker, der er part i den nordatlantiske traktat, eller de civile ansatte, der ledsager dem.

b) Den person, der flytter, har benyttet køretøjet i mindst seks måneder inden flytningen.

c) Motorkøretøjet bringes ind i den medlemsstat, hvortil den pågældende flytter, senest tolv måneder efter flytningen.

2. Hvis der er tale om køretøjer erhvervet i henhold til diplomatiske og konsulære arrangementer eller andre arrangementer, jf. stk. 1, litra a), tredje afsnit, må medlemsstaterne forlænge perioden i stk. 1, litra b), til tolv måneder.

AFSNIT IV MIDLERTIDIG BRUG AF ET KØRETØJ

Artikel 5 Generelle betingelser, hvorunder der ikke skal betales afgift, når et køretøj benyttes midlertidigt i en anden medlemsstat end den, hvori det er registreret

1. Bestemmelserne i artikel 1, stk. 2, finder anvendelse på motorkøretøjer, der benyttes midlertidigt i en anden medlemsstat end den, hvori det er registreret, i en periode, der kan være sammenhængende eller ej, på højst seks måneder inden for hver given tolv-måneders-periode, forudsat at:

a) den person, der benytter køretøjet, har fast bopæl i en anden medlemsstat end den, hvor køretøjet benyttes midlertidigt

b) køretøjet kun benyttes til privat brug

c) køretøjet ikke udlejes i den medlemsstat, hvor det benyttes midlertidigt, eller udlånes til en statsborger i denne medlemsstat på anden vis end i henhold til bestemmelserne i artikel 6.

2. Perioden på seks måneder i stk. 1 forlænges til ni måneder, hvis der er tale om en person, der ikke har erhvervsmæssigt tilhørsforhold til den medlemsstat, hvori han eller hun har fast bopæl, og som i den medlemsstat, hvor han eller hun har erhvervsmæssigt tilhørsforhold, benytter et køretøj, der er registreret i den medlemsstat, hvori han eller hun har fast bopæl.

Artikel 6 Særlige tilfælde af privat brug, hvor det ikke er tilladt at opkræve afgift

Ud over de tilfælde, der er omfattet af artikel 5, finder bestemmelserne i artikel 1, stk. 2, anvendelse på:

a) private køretøjer, der tilhører biludlejningsfirmaer, når køretøjet befinder sig i den medlemsstat, hvor køretøjet benyttes midlertidigt i henhold til en lejekontrakt, der ophørte i den pågældende medlemsstat, og

aa) genudlejes til en anden person end en statsborger i den medlemsstat, hvor køretøjet benyttes midlertidigt med den begrænsning, at genudlejningsperioden skal ophøre senest to måneder inden udløbet af den oprindelige kontrakt, ifølge hvilken køretøjet blev tilbageleveret til biludlejningsfirmaet i den medlemsstat, hvor det benyttes midlertidigt, medmindre køretøjet genudlejes til en valutaudlænding med henblik på udkørsel af denne medlemsstat senest 30 dage efter datoen for den nye lejeperiode

bb) genudlejes til en statsborger i den medlemsstat, hvor køretøjet benyttes midlertidigt med henblik på udkørsel fra denne medlemsstat inden for 15 dage fra begyndelsen af den nye lejeperiode, eller

cc) af en ansat i biludlejningsfirmaet tilbageføres til det land, hvor det oprindeligt blev lejet, selv om denne ansatte bor i den medlemsstat, hvor køretøjet benyttes midlertidigt

b) private køretøjer, der er registreret i en anden medlemsstat og lejet hos et biludlejningsfirma i henhold til en lejekontrakt, der begyndte i denne medlemsstat, af en statsborger i den medlemsstat, hvor køretøjet benyttes midlertidigt, dog højst med henblik på brug i otte dage

c) private køretøjer, der, mens den person, der bragte køretøjet til den medlemsstat, hvor køretøjet benyttes midlertidigt, befinder sig i denne medlemsstat, benyttes af medlemmer af hans eller hendes familie, uanset om disse familiemedlemmer har fast bopæl i den medlemsstat, hvor køretøjet benyttes midlertidigt

d) private køretøjer, der benyttes af enhver, forudsat at den person, der bragte køretøjet til den medlemsstat, hvor køretøjet benyttes midlertidigt, også befinder sig i køretøjet

e) private køretøjer, der er registreret i en anden medlemsstat og benyttes af en statsborger i den medlemsstat, hvor køretøjet benyttes midlertidigt, efter en midlertidig immobilisering af køretøjet som følge af havari eller færdselsuheld i den anden medlemsstat, hvor denne brug er begrænset til den periode, hvorunder brugerens eget køretøj er under reparation, dog under ingen omstændigheder længere end i to måneder

f) private køretøjer, der er registreret i en anden medlemsstat, og som tilhører eller lejes af en virksomhed, der er etableret i den medlemsstat, hvor det er registreret, og som benyttes af en ansat i denne virksomhed eller af et medlem af en sådan ansats familie, og denne bruger har fast bopæl i den medlemsstat, hvor køretøjet benyttes midlertidigt. Denne brug er ikke underlagt nogen tidsbegrænsning

g) private køretøjer, der er registreret i det land, hvor brugen har fast bopæl, og benyttes regelmæssigt til befordring frem og tilbage mellem bopælen og en arbejdsplads i en anden medlemsstat. Denne brug er ikke underlagt nogen tidsbegrænsning

h) private køretøjer, der er registreret i den medlemsstat, hvor en studerende har fast bopæl, og benyttes af denne studerende i den medlemsstat, hvor han eller hun studerer, og som er en anden medlemsstat end den, hvori han eller hun har fast bopæl.

Artikel 7 Tilfælde af erhvervsmæssig brug, hvor det ikke er tilladt at opkræve afgift

1. En medlemsstat må ikke lægge de i artikel 1, stk. 2, anførte afgifter på et privat køretøj, der benyttes midlertidigt på dens område i erhvervsmæssigt øjemed, forudsat at:

a) Den person, der benytter køretøjet, har fast bopæl i en anden medlemsstat end den, hvor køretøjet benyttes midlertidigt.

Denne betingelse gælder ikke nødvendigvis, når der er tale om en person, der har fast bopæl i den medlemsstat, hvor køretøjet benyttes midlertidigt, hvis denne person er ansat i en virksomhed, der er etableret i en anden medlemsstat, og benytter et køretøj, der tilhører eller er lejet af den pågældende virksomhed, og som er registreret i den medlemsstat, hvor virksomheden er etableret.

b) Køretøjet ikke benyttes i den medlemsstat, hvor det benyttes midlertidigt, til at befordre passagerer i udlejningsøjemed eller til gengæld for materielle fordele af nogen art eller til industriel og/eller kommerciel varetransport mod eller uden vederlag.

c) Køretøjet ikke er udlejet eller udlånt i den medlemsstat, hvor det benyttes midlertidigt.

d) Køretøjet er registreret i den medlemsstat, hvor brugeren har fast bopæl.

c) Køretøjet er erhvervet i overensstemmelse med de almindelige beskatningsregler i den medlemsstat, hvor brugeren har fast bopæl, og ikke er berettiget til tilbagebetaling af nogen af de i artikel 1, stk. 2, anførte afgifter i kraft af, at det benyttes i en anden medlemsstat.

Denne betingelse anses for opfyldt, hvis køretøjet er forsynet med normal nummerplade i den medlemsstat, hvori det er registreret, dog med undtagelse af alle typer midlertidig plade.

f) Alle periodiske afgifter, der normalt påhviler køretøjet i den medlemsstat, hvori det er registreret, er betalt.

2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder uden tidsbegrænsning.

Artikel 8 Bestemmelser om uoprettelig skade på køretøjer

Hvis et privat køretøj, der er registreret i en anden medlemsstat, benyttes midlertidigt i en medlemsstat, uden at det pålægges de i artikel 1, stk. 2, anførte afgifter i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, og det pågældende køretøj bliver svært beskadiget som følge af et behørigt dokumenteret færdselsuheld, havari, en kriminel handling eller hærværk i denne medlemsstat, hvor udgifterne til den fornødne genopbygning af køretøjet overstiger køretøjets handelsværdi, og køretøjet afhændes med henblik på skrotning eller destruktion, må der ikke efterfølgende fremsættes krav om betaling af nogen af de i artikel 1, stk. 2, anførte afgifter af den medlemsstat, hvor køretøjet benyttes midlertidigt. Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan forlange, der føres bevis for skaden på køretøjet og/eller for, at køretøjet er behørigt afhændet.

Artikel 9 Permanent brug i en anden medlemsstat end den, hvori brugeren har fast bopæl

1. Hvis en person ønsker at benytte et køretøj i en anden medlemsstat end den, hvori han eller hun har fast bopæl, i en længere periode end den i artikel 5 anførte, f.eks. løbende i forbindelse med brug af en fritidsbolig, skal køretøjet registreres i den pågældende medlemsstat.

2. Hvis bestemmelserne i stk. 1 finder anvendelse, skal den medlemsstat, hvor køretøjet er registreret, have ret til at opkræve de afgifter, der normalt skal betales i forbindelse med og efter registrering af et sådant køretøj.

3. Den medlemsstat, hvor ejeren af et køretøj som beskrevet i stk. 1 har fast bopæl, har lov til at forbyde brug af et sådant køretøj på sit område.

AFSNIT V AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 10 Overtrædelser og sanktioner

1. Hvis et køretøj benyttes midlertidigt i en medlemsstat, og bestemmelserne i dette direktiv ikke overholdes, skal køretøjet ikke anses for at være blevet bragt permanent ind i den pågældende medlemsstat, og der skal ikke automatisk anses for at bestå afgiftspligt. I sådanne tilfælde kan den enkelte, uanset hvilke sanktioner der måtte blive pålagt, enten vælge at fjerne køretøjet fra den medlemsstat, hvor det benyttes midlertidigt, eller at registrere det og betale afgifter på normal vis i den pågældende medlemsstat.

2. Ved pålæggelsen af sanktioner skal medlemsstaterne tage hensyn til den pågældendes gode tro og fravær af bedragerisk hensigt.

3. De kontrolprocedurer, der anvendes af medlemsstaternes kompetente myndigheder, må ikke udformes således, at de begrænser den ved traktaten sikrede frie bevægelighed for varer og personer. Hvis bestemmelserne i dette direktiv overtrædes, må de trufne sanktioner ikke stå i et sådant misforhold til overtrædelsen, at de bliver en hindring for den frie bevægelighed for varer og personer.

Artikel 11 Beregning af afgift, hvor der består afgiftspligt

I tilfælde, hvor et brugt motorkøretøj bringes permanent fra én medlemsstat til en anden under andre omstændigheder end dem, der er reguleret ved dette direktiv, og sidstnævnte medlemsstat lægger registreringsafgift eller en tilsvarende afgift (f.eks. afgifterne i bilag I) på det pågældende køretøj, skal den pågældende medlemsstat sikre, at afgiftsbeløbet ikke overstiger residualafgiften indeholdt i værdien af et køretøj af tilsvarende alder, specifikationer og stand på hjemmemarkedet i den pågældende medlemsstat.

Artikel 12 Bilæggelse af tvister

1. Hvis den praktiske anvendelse af dette direktiv giver anledning til problemer, træffer de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater de nødvendige afgørelser efter fælles aftale.

2. Især i tilfælde, hvor en person hævder at have skiftet fast bopæl fra én medlemsstat til en anden, og denne påstand bestrides af de kompetente myndigheder i ét af de pågældende lande, skal de kompetente myndigheder i begge lande rådføre sig med hinanden med henblik på at afgøre, hvilken bopæl der skal lægges til grund for fastlæggelsen af afgiftspligten for køretøjet. Tilsvarende skal de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater i tilfælde, hvor en person hævder at benytte et køretøj midlertidigt i én medlemsstat, mens han har fast bopæl i en anden medlemsstat, og denne påstand bestrides af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor køretøjet benyttes, rådføre sig med hinanden med henblik på at afgøre, hvilken bopæl der skal lægges til grund for fastlæggelsen af afgiftspligten for køretøjet. Den medlemsstat, som brugeren hævder at have skiftet fast bopæl til, eller hvori han hævder at benytte køretøjet midlertidigt, må ikke pålægge de i artikel 1 anførte afgifter, så længe disse drøftelser pågår.

3. Hvis medlemsstaterne ikke når til enighed inden for seks måneder fra den dato, hvor den pågældende person fremsætter sin påstand, skal de forelægge sagen for Kommissionen. Kommissionen træffer efter en vurdering af de argumenter, der fremføres af de to medlemsstater og, hvis Kommissionen anser det for hensigtsmæssigt, af den pågældende person, afgørelse om, hvilken bopæl der skal lægges til grund for fastlæggelsen af afgiftspligten for køretøjet.

Artikel 13 Ophævelse

Følgende direktiver ophæves med virkning fra den 1. juli 1998:

- direktiv 83/182/EØF

- direktiv 83/183/EØF, ændret ved direktiv 89/604/EØF.

Artikel 14 Gennemførelse af direktivet

1. Medlemsstaterne må opretholde eller indføre bestemmelser, der er mere fordelagtige for brugerne end de i dette direktiv fastsatte, med det formål at tillade midlertidig brug af køretøjer, der er registreret i andre medlemsstater, eller permanent overførsel af køretøjer fra andre medlemsstater uden at pålægge de i artikel 1 anførte afgifter.

2. Medlemsstaterne må ikke i medfør af dette direktiv anvende en skattemæssig behandling i EU, der er mindre fordelagtig end den, der anvendes i forbindelse med indførsel eller brug af køretøjer, der er medbragt direkte fra tredjelande.

3. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 1. juli 1998. De underretter straks Kommissionen herom.

Når medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

4. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 15 Hvem direktivet er rettet til

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

(1) EFT L 105 af 23.4.1983, s. 59.

(2) EFT L 105 af 23.4.1983, s. 64.

(3) EFT L 376 af 31.12.1991, s. 1.

BILAG I

BELGIEN

- Taxe de mise en circulation

DANMARK

- Registreringsafgift af motorkøretøjer

TYSKLAND

-

GRÆKENLAND

- Særlig forbrugsafgift (EFK)

- Registreringsafgift (EPET)

SPANIEN

- Impuesto Especial sobre Determinados Medios de Transporte

FRANKRIG

- Taxe sur les certificats d'immatriculation des véhicules à moteur

IRLAND

- Vehicle Registration Tax

ITALIEN

- IET

- APIET

LUXEMBOURG

-

NEDERLANDENE

- Belasting Personenauto's en Motorrijwielen

ØSTRIG

- Normverbrauchsabgabe

PORTUGAL

- Imposto Automovel

FINLAND

- Autovero

SVERIGE

- Omsætningsafgift

DET FORENEDE KONGERIGE

-

BILAG II

BELGIEN

- Taxe de circulation sur les véhicules automobiles/Verkeersbelasting op de autovoertuigen

- Taxe compensatoire des accises

- Taxe de circulation complémentaire

DANMARK

- Vægtafgift af motorkøretøjer

TYSKLAND

- Kraftfahrzeugsteuer (Kraftfahrzeugsteuergesetz - 1979)

- Kraftfahrzeugsteuer (Durchführungsverordnung - 1979)

GRÆKENLAND

- ÔÝëç êõêëïöïñßáò

SPANIEN

- Impuesto sobre vehículos de tracción mecánica

- Tributos Locales sobre circulación de vehículos automóviles

FRANKRIG

- Taxe différentielle sur les véhicules à moteur

- Taxe sur les véhicules des sociétés

IRLAND

- Motor vehicle excise duties

ITALIEN

- Tassa sulla circolazione degli autoveicoli

LUXEMBOURG

- Taxe sur les véhicules automoteurs

NEDERLANDENE

- Motorrijtuigenbelasting

ØSTRIG

- Kraftfahrzeugsteuer

PORTUGAL

- Imposto municipal sobre veiculos

- Imposto de circulação

FINLAND

- Moottoriajoneuvovero

- Afgift af selvklæbende forrudemærkater

SVERIGE

- Vägtrafikskatt

DET FORENEDE KONGERIGE

- Vehicles excise duty