51998AG0527(02)

FÆLLES HOLDNING (EF) Nr. 25/98 fastlagt af Rådet den 17. marts 1998 med henblik på vedtagelse af Rådets direktiv 98/. . ./EF om ændring af direktiv 96/26/EF om adgang til erhvervet godstransport ad landevej og erhvervet personbefordring ad landevej samt om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser, som skal lette den faktiske udøvelse af etableringsfrihed for de pågældende udøvere af transportvirksomhed inden for indenlandsk og international transport (98/C 161/02)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 75, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra det Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 189 C (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Forskellene mellem de nationale bestemmelser om adgang til vejtransporterhvervet og om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser medfører risiko for fordrejning af konkurrencevilkårene;

(2) i forbindelse med det indre markeds funktion bør harmoniseringsprocessen på dette område fortsættes gennem en yderligere opstramning af de fælles regler i direktiv 96/26/EF (4);

(3) som følge af udviklingen på markedet for vejgodstransport samt af hensyn til det indre markeds funktion er det nødvendigt at udvide anvendelsesområdet for direktiv 96/26/EF til at omfatte visse kategorier af virksomheder, der udfører vejgodstransport for fremmed regning under anvendelse af køretøjer med lille lasteevne i tons som f.eks. kurérfirmaer, med forbehold af en særlig undtagelse for de godstransportvirksomheder, som udfører lokaltransport over korte afstande, og som benytter køretøjer med en tilladt totalvægt på mellem 3,5 og 6 tons;

(4) der må stilles større krav om hæderlighed, bl.a. med hensyn til miljøbeskyttelse og erhvervsmæssig ansvarlighed;

(5) for at undgå skævheder på markedet er det for så vidt angår bestemmelserne om økonomisk evne nødvendigt at fastsætte et højere minimumsniveau for den kapital og de reserver, som de pågældende skal råde over, og at fastsætte ecuens værdi i nationale valutaer hvert femte år;

(6) for så vidt angår bestemmelserne om faglig dygtighed er det nødvendigt, at de ansøgende vognmænd dokumenterer et harmoniseret minimumsuddannelsesniveau inden for samme emner, og at de besidder et certifikat, der er udarbejdet efter en sammenlignelig model, og som attesterer faglig dygtighed, navnlig på det forretningsmæssige område, på et harmoniseret minimumsniveau og på basis af ensartede eksamensbestemmelser; med henblik herpå er det også nødvendigt at harmonisere visse aspekter af tilrettelæggelsen af prøverne;

(7) visse medlemsstater tilrettelægger obligatoriske forberedelseskurser med henblik på prøven i faglig dygtighed for de kandidater, der har deres sædvanlige bopæl på de pågældende medlemsstaters område;

(8) de kundskabsniveauer, der tages i betragtning ved udstedelsen af certifikatet vedrørende faglig dygtighed, er derfor uanset direktiv 96/26/EF forskellige fra medlemsstat til medlemsstat; på grund af disse forskelle kan de nationale foranstaltninger således variere betydeligt inden for den ramme, der er fastlagt i bilag I til ovennævnte direktiv, navnlig med hensyn til vognmændenes kvalifikation, tjenesteydelsens kvalitet og færdselssikkerheden;

(9) det må tillades, at medlemsstaterne i en begrænset periode og efter høring af Kommissionen kan kræve, at der aflægges en supplerende prøve af de personer, som aldrig tidligere har opnået et certifikat vedrørende faglig dygtighed i en medlemsstat, men som har bestået prøven vedrørende faglig dygtighed i en medlemsstat, mens de havde deres sædvanlige bopæl i en anden medlemsstat, hvor de agtede at udøve vejtransporterhvervet første gang; denne supplerende prøve skal vedrøre områder, hvor erhvervets nationale aspekter er forskellige fra de nationale aspekter i den medlemsstat hvor de har bestået prøven, navnlig de specifikke nationale aspekter af forretningsmæssig, social, fiskal og teknisk art eller aspekter vedrørende markedets organisering og selskabsretten;

(10) det er nødvendigt at indføre en overgangsordning for så vidt angår direktiv 96/26/EF's anvendelse i Østrig, Finland og Sverige;

(11) det er nødvendigt med regelmæssige mellemrum at kontrollere, hvorvidt de vognmænd, der har fået udstedt tilladelse, stadig opfylder bestemmelserne om hæderlighed, økonomisk evne og faglig dygtighed;

(12) hvis det indre marked skal fungere tilfredsstillende, er det væsentligt, at medlemsstaterne pålægger sanktioner, som er effektive, rimelige og som virker forebyggende -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Direktiv 96/26/EF ændres således:

1) I artikel 1, stk. 2:

- affattes første led således:

»- »erhvervet godstransport ad landevej«, den aktivitet, der udøves af en virksomhed, som enten med et enkelt motorkøretøj eller med en kombination af vejkøretøjer udfører godstransport for fremmed regning,«

- følgende led tilføjes:

»- »sædvanlig bopæl«, det sted, hvor en person sædvanligvis opholder sig, dvs. i mindst 185 dage inden for et kalenderår, som følge af sin personlige eller erhvervsmæssige tilknytning, eller når der er tale om en person uden erhvervsmæssig tilknytning, som følge af den personlige tilknytning, der viser, at der består en tæt forbindelse mellem personen og dennes bopælssted.

Sædvanlig bopæl for en person, hvis erhvervsmæssige tilknytning findes et andet sted end den personlige tilknytning, og som derfor skiftevis må opholde sig forskellige steder i to eller flere medlemsstater, anses dog for at befinde sig på det sted, hvortil den pågældende har personlig tilknytning, såfremt han med regelmæssige mellemrum vender tilbage hertil. Sidstnævnte betingelse kræves ikke opfyldt, hvis personen opholder sig i en anden medlemsstat med henblik på at udføre et tidsbegrænset hverv. Optagelse på en uddannelsesinstitution indebærer ikke en ændring af den sædvanlige bopæl.«

2) I artikel 2:

- affattes stk. 1, således:

»1. Dette direktiv finder ikke anvendelse på virksomheder, som udøver erhvervet godstransport ad landevej med motorkøretøjer eller med en kombination af vejkøretøjer, hvis tilladte totalvægt ikke overstiger 3,5 tons. Medlemsstaterne kan nedsætte denne tærskel for alle eller visse transportkategorier.«

- stk. 2 bliver til stk. 2, litra a), og følgende tekst tilføjes som stk. 2, litra b):

»b) For så vidt angår virksomheder, der udfører godstransport ad landevej, og som benytter køretøjer med en tilladt totalvægt på mellem 3,5 og 6 tons, kan medlemsstaterne efter at have underrettet Kommissionen helt eller delvis fritage de virksomheder, som udelukkende udfører lokal transport, der kun har ringe betydning for transportmarkedet som følge af kørselsstrækningens korthed, for at opfylde bestemmelserne i dette direktiv.«

3) I artikel 3

- affattes stk. 2, litra c), således:

»c) er blevet fundet skyldig i alvorlige overtrædelser af gældende forskrifter om:

- løn- og arbejdsvilkår inden for erhvervet, eller

- godstransport ad landevej eller personbefordring ad landevej, navnlig reglerne vedrørende førernes køre- og hviletid, erhvervskøretøjers vægt og dimensioner, færdselssikkerheden og køretøjernes sikkerhed, miljøbeskyttelse samt de øvrige regler om erhvervsmæssig ansvarlighed.«

- affattes stk. 3, litra c), således:

»c) Virksomheden skal råde over en kapital og reserver af en størrelse på mindst 9 000 ECU, hvis den kun benytter ét køretøj, og på 5 000 ECU for hvert køretøj derudover.

Med henblik på gennemførelsen af dette direktiv fastsættes hvert femte år ecuens værdi i de nationale valutaer. De kurser, der anvendes, er dem, der er gældende på den første hverdag i oktober måned, og som offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. De får virkning fra 1. januar i det følgende kalenderår.«

- affattes stk. 3, litra d), således:

»d) Ved anvendelsen af litra a), b), og c), kan den kompetente myndighed som bevis acceptere en bekræftelse eller forsikring fra en bank eller et andet behørigt kvalificeret institut. Denne bekræftelse eller forsikring kan tage form af en bankgaranti, eventuelt mod underpant i løsøre eller som kaution, eller anden tilsvarende sikkerhed.«

- affattes stk. 4 således:

»4. a) Ved kravet om faglig dygtighed forstås, at den pågældende er i besiddelse af kundskaber, der svarer til det i bilag I fastsatte uddannelsesniveau inden for de der anførte emner. Disse kundskaber dokumenteres ved en obligatorisk skriftlig prøve, der kan suppleres med en mundtlig prøve, som tilrettelægges i den i bilaget skitserede form af den myndighed eller instans, medlemsstaten har udpeget hertil.

b) Medlemsstaterne kan fritage ansøgere, der godtgør at have mindst fem års praktisk erfaring i en transportvirksomhed på lederniveau, fra denne prøve, dersom ansøgerne består en test, hvis indhold og procedure fastsættes af medlemsstaterne i overensstemmelse med bilag I.

c) Medlemsstaterne kan fritage indehavere af visse eksamensbeviser fra højere eller teknisk uddannelse, som forudsætter et godt kendskab til de på listen i bilag I anførte emner, og som de klart specificerer med henblik herpå, for prøven i de emner, der er dækket af de pågældende eksamensbeviser.

d) En attest, der udstedes af den i litra a) omhandlede myndighed eller instans, skal fremlægges som bevis for faglig dygtighed. Attesten udarbejdes efter certifikatsmodellen i bilag Ia.

e) For ansøgere, der har til hensigt vedvarende og rent faktisk at lede virksomheder, der udelukkende udfører indenlandsk transport, kan medlemsstaterne fastsætte, at de kundskaber, der skal tages i betragtning ved fastslåelsen af faglig dygtighed, udelukkende skal omfatte emner vedrørende indenlandsk transport. I dette tilfælde skal det angives i attesten for faglig dygtighed, hvortil modellen findes i bilag Ia, at indehaveren af attesten udelukkende er berettiget til vedvarende og rent faktisk at lede virksomheder, der udfører transport i den medlemsstat, hvor attesten er udstedt.

f) En medlemsstat kan efter høring af Kommissionen kræve, at enhver fysisk person, der er i besiddelse af et certifikat vedrørende faglig dygtighed, der er udstedt af en kompetent myndighed i en anden medlemsstat efter den . . . (*), mens den pågældende havde sin sædvanlige bopæl på den første medlemsstats område, aflægger en supplerende prøve, som tilrettelægges af den myndighed eller instans, som den første medlemsstat har udpeget hertil. Denne supplerende prøve skal vedrøre specifikt kendskab til de nationale aspekter af vejtransporterhvervet i den første medlemsstat.

Dette litra gælder i en periode på tre år fra . . . (*). Perioden kan forlænges med højst fem år af Rådet, det træffer afgørelse på forslag af Kommissionen efter traktatens regler. Det gælder kun for de fysiske personer, som på tidspunktet for erhvervelsen af certifikatet vedrørende faglig dygtighed på de i første afsnit fastsatte betingelser endnu aldrig havde opnået et sådant certifikat i en medlemsstat.

(*) Et år fra datoen for dette direktivs ikrafttræden.«

4) I artikel 5:

- indsættes i stk. 1 følgende led:

»- den 1. januar 1995 for så vidt angår Østrig, Finland og Sverige.«

- indsættes i stk. 2, første afsnit, efter leddet begyndende med

»- efter den 2. oktober 1989 . . .«, følgende led:

»- efter den 31. december 1994 og inden den 1. januar 1997 for så vidt angår Østrig, Finland og Sverige.«

- tilføjes i stk. 2, følgende led i slutningen af første afsnit efter leddet begyndende med »- den 1. juli 1992 . . .«:

»- den 1. januar 1997 for så vidt angår Østrig, Finland og Sverige.«

- indsættes følgende stykke:

»3. a) Alle virksomheder, der har haft tilladelse til at udøve erhvervet godstransport ad landevej inden den . . . (*) skal for så vidt angår de køretøjer, de anvender på denne dato, senest den . . . (**) opfylde de i artikel 3, stk. 3, indeholdte bestemmelser.

De pågældende virksomheder skal imidlertid opfylde de i artikel 3, stk. 3, indeholdte bestemmelser for så vidt angår enhver udvidelse af antallet af køretøjer, der er foretaget inden den . . . (*)

b) Virksomheder, der udøver erhvervet godstransport ad landevej inden den . . . (*) med køretøjer, hvis tilladte totalvægt er på mellem 3,5 og 6 tons, skal senest den . . . (**) opfylde de i artikel 3, stk. 3, indeholdte bestemmelser.

(*) Fristen for gennemførelsen af dette direktiv, jf. artikel 2, stk. 1.

(**) To år fra dette direktivs ikrafttræden.«

5) I artikel 6, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

»Medlemsstaterne påser, at de kompetente myndigheder regelmæssigt og mindst hvert femte år sikrer, at virksomhederne stadig opfylder kravene med hensyn til hæderlighed, økonomisk evne og faglig dygtighed.«

6) I artikel 7:

- erstattes i stk. 1, indledningen, med: »Hvis overtrædelse af forskrifterne . . .«

- det nuværende stk. 2, udgår og det nuværende stk. 3 bliver stk. 2.

7) I artikel 8

- udgår i stk. 2 ordene »eller på, at der ikke har foreligget konkurs«

- udgår sidste punktum i stk. 4.

8) I artikel 10, stk. 3, indsættes datoen i nærværende direktivs artikel 2, stk. 1, første afsnit, i stedet for datoen den 1. januar 1990

9) Efter artikel 10 indsættes følgende artikler:

»Artikel 10a

Medlemsstaterne fastsætter en sanktionsordning for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der vedtages for at efterkomme dette direktiv, og de træffer alle nødvendige foranstaltninger til sikring af, at disse sanktioner anvendes. De således fastsatte sanktioner skal være effektive, rimelige og have en forebyggende virkning.

Artikel 10b

Fra den . . . (*) anerkender medlemsstaterne attester, der er i overensstemmelse med certifikatmodellen i bilag Ia, og som er udstedt af den myndighed eller instans, som er udpeget hertil af enhver anden medlemsstat, som tilstrækkeligt bevis for faglig dygtighed.

(*) Sidste frist for gennemførelsen af dette direktiv, jf. artikel 2, stk. 1.«

10) Bilag I erstattes af bilag I til dette direktiv og bilag Ia, der findes i bilag II til dette direktiv, indsættes.

Artikel 2

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den . . . (5*). De underretter straks Kommissionen herom.

Når medlemsstaterne vedtager disse bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i . . ., den . . .

På Rådets vegne

Formand

(1) EFT C 95 af 24.3.1997, s. 66, og EFT C 324 af 25.10.1997, s. 6.

(2) EFT C 287 af 22.9.1997, s. 21.

(3) Europa-Parlamentets udtalelse af 17. juli 1997 (EFT C 286 af 22.9.1997, s. 224), Rådets fælles holdning af 17. marts 1998 og Europa-Parlamentets afgørelse af . . ., (endnu ikke offentliggjort i Tidende).

(4) EFT L 124 af 23.5.1996, s. 1.

(5*) Et år fra datoen for dette direktivs ikrafttræden.

BILAG I

»BILAG I

I. FORTEGNELSE OVER DE EMNER, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 3, STK. 4

De kundskaber, som skal tages i betragtning ved medlemsstaternes fastslåelse af faglig dygtighed, skal som minimum omfatte de emner, der er anført i denne fortegnelse, for så vidt angår henholdsvis godsbefordring og personbefordring ad landevej. Inden for disse emner skal de ansøgende vognmænd opnå et sådant niveau af kundskaber og praktiske færdigheder, som er nødvendigt for at kunne lede en transportvirksomhed.

Ovennævnte minimumsniveau for kundskaberne må ikke være lavere end niveau 3 i den oversigt over uddannelsesniveauerne, der findes i bilaget til beslutning 85/368/EØF (1), dvs. et uddannelsesniveau, der er opnået ved obligatorisk skolegang suppleret enten med erhvervsuddannelse og yderligere teknisk uddannelse eller med teknisk eller anden uddannelse, på sekundærtrinnet.

A. Med hensyn til borgerlig ret

Godstransport og personbefordring ad landevej

Ansøgeren skal bl.a.:

1) kende de vigtigste transportkontrakter, der anvendes inden for vejtransportvirksomhed, og de deraf følgende rettigheder og forpligtelser

2) være kvalificeret til at forhandle en transportkontrakt, så den bliver retsgyldig bl.a. med hensyn til transportbetingelserne.

Godstransport ad landevej

3) kunne bedømme en klage fra ordregiveren over skader, der enten skyldes tab eller beskadigelse af varerne under transporten eller forsinket levering, samt kunne vurdere, hvilke følger denne klage får for hans kontraktmæssige ansvar

4) kende de regler og forpligtelser, der følger af CMR-konventionen om fragtaftaler ved international vejgodstransport

Personbefordring ad landevej

5) kunne bedømme en klage fra ordregiveren over skader, der er forvoldt passagererne eller deres bagage som følge af en færdselsulykke under befordringen, eller over skader som følge af den opståede forsinkelse, samt kunne vurdere, hvilke følger denne klage får for hans kontraktmæssige ansvar.

B. Med hensyn til handelsret

Godstransport og personbefordring ad landevej

Ansøgeren skal bl.a.:

1) kende betingelserne og formkravene for at kunne drive handelsvirksomhed samt kende erhvervsdrivendes generelle forpligtelser (registrering, forretningsbøger osv.) samt følgerne af en konkurs

2) besidde et rimeligt kendskab til de forskellige former for handelsselskaber samt reglerne for deres oprettelse og drift.

C. Med hensyn til arbejdsmarkeds- og sociallovgivning

Godstransport og personbefordring ad landevej

Ansøgeren skal bl.a.:

1) kende de for vejtransportsektoren relevante sociale institutioners rolle og funktion (fagforeninger, samarbejdsudvalg, personalerepræsentanter, arbejdsinspektører osv.)

2) kende arbejdsgivernes forpligtelser med hensyn til social sikring

3) kende de regler, der gælder for arbejdskontrakter, der indgås med forskellige arbejdstagerkategorier i vejtransportvirksomheder (kontraktformer, partnernes forpligtelser, arbejdsbetingelser og arbejdstid, ferie med løn, aflønning, ophævelse af kontrakt osv.)

4) kende bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 3820/85 (1), bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 3821/85 (2) og de praktiske foranstaltninger til gennemførelse af disse forordninger.

D. Med hensyn til skattelovgivningen

Godstransport og personbefordring ad landevej

Ansøgeren skal bl.a. kende bestemmelserne om:

1) MOMS-belægning af transportydelser

2) vægtafgifter

3) afgifter på visse køretøjer, der anvendes til vejgodstransport, samt de brugsafgifter, der opkræves ved benyttelse af visse infrastrukturer

4) indkomstskat.

E. Virksomhedsledelse i erhvervsmæssig og finansiel henseende

Godstransport og personbefordring ad landevej

Ansøgeren skal bl.a:

1) kende retsforskrifterne og de praktiske regler for anvendelse af check, veksler, egenveksler, kreditkort og andre betalingsmidler eller -måder

2) kende de forskellige låneformer (banklån, remburs, kautionering, prioritet, leasing, leje, factoring osv.) samt de byrder og forpligtelser, de indebærer

3) vide, hvad en status er, hvordan den ser ud, og hvordan den fortolkes

4) kunne læse og fortolke en resultatopgørelse

5) kunne foretage en analyse af virksomhedens finansielle og rentabilitetsmæssige situation, bl.a. på grundlag af finansielle nøgletal

6) kunne lægge et budget

7) kende de forskellige bestanddele af virksomhedens kostpris (faste omkostninger, variable omkostninger, driftsmidler, afskrivninger osv.) og kunne foretage beregninger pr. køretøj, pr. tilbagelagt kilometer, pr. tur eller pr. ton

8) kunne udarbejde en skematisk fremstilling af hele personalets organisation inden for virksomheden, tilrettelægge arbejdsplaner osv.

9) kende principperne for marketing, salgsfremstød for transportydelser, udarbejdelse af kundekartoteker, reklame, PR-virksomhed osv.

10) kende de forskellige forsikringsformer, der er karakteristiske for vejtransportvirksomheder (ansvarsforsikring, personskadeforsikring, tingsskadeforsikring, rejsegodsforsikring) samt de garantier og forpligtelser, de indebærer

11) kende de forskellige former for anvendelse af telematik på vejtransportområdet

Godstransport ad landevej

12) kunne anvende reglerne om fakturering af vejgodstransportydelser samt kende betydningen og virkningerne af Incoterms

13) kende de forskellige former for støtteerhverv inden for transport, deres betydning, deres opgaver og deres eventuelle retsstilling

Personbefordring ad landevej

14) kunne anvende reglerne for prisfastsættelse og prisdannelse inden for offentlig og privat personbefordring

15) kunne anvende reglerne om fakturering af serviceydelser i forbindelse med personbefordring ad landevej.

F. Markedsadgang

Godstransport og personbefordring ad landevej

Ansøgeren skal bl.a.:

1) kende de faglige regler for vejtransport for fremmed regning, for leje af erhvervskøretøjer, for underentreprise, herunder reglerne for den officielle organisering af erhvervet, adgangen til det, tilladelser til vejtransport inden og uden for Fællesskabets område, og reglerne vedrørende kontrol og sanktioner

2) kende bestemmelserne om oprettelse af en vejtransportvirksomhed

3) kende de forskellige dokumenter, der kræves til udførelse af vejtransportydelser og være i stand til at indføre kontrolmetoder til sikring af, at der såvel i virksomhedens lokaler som i køretøjerne befinder sig de reglementerede dokumenter, der vedrører hver udført transport, bl.a. dokumenter vedrørende køretøjer, føreren, godset eller passagerernes bagage

Godstransport ad landevej

4) kende reglerne vedrørende organiseringen af vejgodstransportmarkedet, speditionsfirmaerne og logistikken

5) kende formaliteterne i forbindelse med grænsepassage, betydningen og rækkevidden i T-dokumenterne og TIR-carnets samt de forpligtelser og det ansvar, der følger af anvendelsen af disse

Personbefordring ad landevej

6) kende reglerne for organiseringen af markedet for personbefordring ad landevej

7) kende reglerne for etablering af befordringsfaciliteter og være i stand til at udarbejde køreplaner.

G. Tekniske og driftsmæssige forhold

Godstransport og personbefordring ad landevej

Ansøgeren skal bl.a.:

1) kende reglerne for køretøjers vægt og dimensioner i medlemsstaterne samt procedurerne for de særlige transporter, der ikke falder ind under disse regler

2) alt efter virksomhedens behov kunne vælge passende køretøjer samt de dertil hørende bestanddele (chassis, motor, transmissionssystemer, bremsesystemer osv.)

3) kende formaliteterne i forbindelse med godkendelse, indregistrering og syn af disse køretøjer

4) kunne vurdere, hvilke foranstaltninger der skal træffes til bekæmpelse af luftforurening som følge af emissioner fra motorkøretøjer, samt til støjbekæmpelse

5) kunne udarbejde periodiske vedligeholdelsesplaner for køretøjerne og deres udstyr.

Godstransport ad landevej

6) kende de forskellige former for håndterings- og læssegrej (bagsmække, containere, paller osv.) og kunne indføre metoder og instrukser vedrørende læsning og aflæsning af gods (lastfordeling, stabling, fastgørelse, afstivning osv.);

7) kende de forskellige teknikker vedrørende kombineret transport i form af Huckepack-trafik eller roll on-roll off-systemer

8) kunne iværksætte procedurer med henblik på overholdelse af reglerne for transport af farligt gods og affald, bl.a. i medfør af Rådets direktiv nr. 94/55/EF (1), af Rådets direktiv nr. 96/35/EF (2) og af Rådets forordning nr. 259/93/EØF (3)

9) kunne iværksætte procedurer til overholdelse af reglerne om transport af letfordærvelige levnedsmidler, især reglerne i medfør af traktaten om international transport af letfordærvelige levnedsmidler og om det specielle materiel, som skal bruges til sådan transport (ATP)

10) kunne iværksætte procedurer til overholdelse af bestemmelserne om transport af levende dyr.

H. Færdselssikkerhed

Godstransport og personbefordring ad landevej

Ansøgeren skal bl.a.:

1) kende de kvalifikationer, der kræves af det kørende personale (kørekort, sundhedsattester, duelighedsbeviser osv.)

2) kunne træffe foranstaltninger til sikring af, at førerne overholder gældende færdselsregler, forbud og begrænsninger i de forskellige medlemsstater (hastighedsbegrænsninger, forkørselsrettigheder, regler for standsning og parkering, lygteføring, vejskiltning osv.)

3) kunne udarbejde instrukser til førerne om kontrol af sikkerhedsbestemmelserne dels vedrørende transportmateriellets, udstyrets og ladningens tilstand, dels vedrørende forebyggende foranstaltninger

4) kunne indføre regler for, hvordan man skal forholde sig i ulykkestilfælde, og træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå en gentagelse af alvorlige ulykker eller overtrædelser.

Personbefordring ad landevej

5) have alment kendskab til vejnettet i medlemsstaterne.

II. TILRETTELÆGGELSE AF PRØVEN

1. Medlemsstaterne afholder en obligatorisk skriftlig prøve, som de kan supplere med en mundtlig prøve til fastslåelse af, om de ansøgende vognmænd er i besiddelse af det kundskabsniveau, der forlanges i afsnit I, inden for de deri nævnte emner, og navnlig, om de kan anvende de relevante midler og teknikker og påtage sig de omhandlede ledende og koordinerende opgaver.

a) Den obligatoriske skriftlige prøve består af følgende to delprøver:

- skriftlige spørgsmål i form af enten multiple choice-spørgsmål (fire alternative svar) eller spørgsmål, der skal besvares direkte, eller en kombination af begge dele

- skriftlige opgaver/case studies.

Hver af de to delprøver skal mindst strække sig over to timer.

b) Hvis der afholdes en mundtlig prøve, kan medlemsstaterne stille som en betingelse for at deltage i denne prøve, at ansøgeren har bestået den skriftlige prøve.

2. Hvis medlemsstaterne også afholder en mundtlig prøve, skal de for hver af de tre prøver fastsætte en vægtning af pointene, der ikke må være under 25 % og ikke over 40 % af det samlede antal points, der kan tildeles.

Hvis medlemsstaterne kun afholder en skriftlig prøve, skal de for hver prøve fastsætte en vægtning af pointene, der ikke må være under 40 % og ikke over 60 % af det samlede antal points, der kan tildeles.

3. Ved prøverne skal ansøgerne opnå et samlet gennemsnit på mindst 60 % af det samlede antal points, der kan tildeles, uden at andelen af de points, der opnås ved hver enkelt prøve, må være under 50 % af antallet af mulige points. En medlemsstat kan for en enkelt prøves vedkommende nedsætte procentdelen fra 50 til 40 %.

(1) Rådets beslutning 85/368/EØF af 16. juli 1985 om sammenlignelighed af de ved erhvervsuddannelse i medlemsstaterne opnåede kvalifikationer (EFT L 199 af 31.7.1985, s. 56).

(1) Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 af 20. december 1985 om harmonisering af visse bestemmelser på det sociale område inden for vejtransport (EFT L 370 af 31.12.1985, s. 1).

(2) Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport (EFT L 370 af 31.12.1985, s. 8). Forordningen er senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1056/97/EF (EFT L 154 af 12.6.1997, s. 21).

(1) Rådets direktiv 94/55/EF af 21. november 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om transport af farligt gods ad vej (EFT L 319 af 12.12.1994, s. 7). Direktivet er ændret ved Kommissionens direktiv 96/86/EF (EFT L 335 af 24.12.1996, s. 43).

(2) Rådets direktiv 96/35/EF af 3. juni 1996 om udpegelse af og faglige kvalifikationer for sikkerhedsrådgivere for transport med jernbane eller ad vej eller indre vandveje af farligt gods (EFT L 145 af 19.6.1996, s. 10).

(3) Rådets forordning (EØF) nr. 259/93 af 1. februar 1993 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab (EFT L 30 af 6.12.1993, s. 1). Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 120/97 (EFT L 22 af 24.1.1997, s. 4).«

BILAG II

»BILAG Ia

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

>START GRAFIK>

(Svært beigefarvet papir - Format: DIN A4)

(Tekst udarbejdet på det, de eller et af de officielle sprog i den udstedende medlemsstat)

Den pågældende medlemsstats kendingsbogstav (1)

Navnet på den kompetente myndighed eller instans (2)

CERTIFIKAT VEDRØRENDE FAGLIG DYGTIGHED MED HENBLIK PÅ INDENLANDSK (OG INTERNATIONAL) (3) GODSTRANSPORT (OG PERSONBEFORDRING) (3) AD LANDEVEJ

Nr. . . .

(2): .

skal herved attestere:

a) at (4) .

født i . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . den . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

har bestået prøverne (år: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .; termin: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (5) for opnåelse af certifikat vedrørende faglig dygtighed med henblik på indenlandsk (og international) (3) godstransport (og personbefordring) (3) ad landevej i overensstemmelse med bestemmelserne i (6) . ;

b) at den i litra a) nævnte person er berettiget til at påberåbe sig sin faglige dygtighed inden for en godstransport- (eller personbefordrings-) virksomhed (vejtransport)

- der udelukkende udfører indenlandsk transport i den medlemsstat, hvor certifikatet er udstedt (3),

- der udfører international transport (3).

Dette certifikat er tilstrækkeligt bevis for faglig dygtighed som nævnt i artikel 10, stk. 1, i Rådets direktiv 96/26/EF af 29. april 1996 om adgang til erhvervet godstransport ad landevej og erhvervet personbefordring ad landevej samt om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser, som skal lette den faktiske udøvelse af etableringsfrihed for de pågældende udøvere af transportvirksomhed inden for indenlandsk og international transport.

Udstedt i . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ., den . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. (7)

(1) Medlemsstaternes kendingsbogstaver er: (B) Belgien, (DK) Danmark, (D) Tyskland, (GR) Grækenland, (E) Spanien, (F) Frankrig, (IRL) Irland, (I) Italien, (L) Luxembourg, (NL) Nederlandene, (A) Østrig, (P) Portugal, (FIN) Finland, (S) Sverige, (GB) Det Forenede Kongerige.(2) Den myndighed eller instans, som hver EF-medlemsstat på forhånd har udpeget til at udstede denne attest.(3) Det ikke relevante overstreges.(4) Efternavn og fornavn(e); fødested og fødselsdato.(5) Nærmere angivelse vedrørende den pågældende prøve.(6) Henvisning til nationale bestemmelser på området i overensstemmelse med ovennævnte direktiv.(7) Den udstedende myndigheds eller instans' stempel og underskrift.>SLUT GRAFIK>

«

RÅDETS BEGRUNDELSE

I. INDLEDNING

Den 5. februar 1997 fremsendte Kommissionen et direktivforslag til Rådet på grundlag af EF-traktatens artikel 75, stk. 1, om ændring af direktiv 96/26/EF om adgang til erhvervet godstransport ad landevej og erhvervet personbefordring ad landevej samt om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser, som skal lette den faktiske udøvelse af etableringsfrihed for de pågældende udøvere af transportvirksomhed inden for indenlandsk og international transport (1). Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg afgav udtalelse henholdsvis den 17. juli 1997 (2) og den 28. maj 1997 (3).

På baggrund af Europa-Parlamentets udtalelse forelagde Kommissionen den 6. oktober 1997 Rådet et ændret forslag (4).

Den 17. marts 1998 fastlagde Rådet sin fælles holdning i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 189 C.

II. FORSLAGETS MÅLSÆTNING

Hensigten med Kommissionens ændrede forslag er som led i det indre markeds funktion at videreføre harmoniseringsprocessen i forbindelse med adgang til vejtransporterhvervet.

Kommissionen mener, at den grad af EF-harmonisering, der er opnået, ikke længere er tilstrækkelig, fordi der er en risiko for, at de eksisterende forskelle mellem de nationale lovgivninger fører til konkurrenceforvridning i betragtning af udviklingen på vejtransportmarkedet, navnlig inden for godstransport, og gennemførelsen af den frie udveksling af tjenesteydelser på dette område.

Der erindres om, at denne frie udveksling af tjenesteydelser på godstransportområdet vil være gennemført den 1. juli 1998, hvor cabotagekørsel kan finde sted uden kvantitative begrænsninger. Kommissionen foreslår på denne baggrund at styrke de fælles bestemmelser i direktiv 96/26/EF.

III. ANALYSE AF RÅDETS FÆLLES HOLDNING

Rådets fælles holdning lægger navnlig op til følgende ændringer af direktiv 96/26/EF:

a) For så vidt angår vejgodstransport går den fælles holdning bl.a. ud på en udvidelse af anvendelsesområdet for det nuværende direktiv. Dette finder nemlig anvendelse på virksomheder, der benytter køretøjer med en tilladt totalvægt (TV) på over 6 tons, mens den fælles holdning ligeledes omfatter virksomheder, der benytter køretøjer med en TV på over 3,5 tons.

I den fælles holdning begrænses udvidelsen af anvendelsesområdet imidlertid i forhold til Kommissionens forslag, der lader alle vejgodstransportvirksomheder være omfattet af de fælles bestemmelser uanset det benyttede køretøjs vægt.

b) For så vidt angår kravet om hæderlighed fastlås det i den fælles holdning, at dette krav ikke eller ikke længere er opfyldt, hvis virksomheden er blevet dømt for alvorlige overtrædelser af visse bestemmelser på transportområdet, herunder bestemmelserne om miljøbeskyttelse og erhvervsmæssig ansvarlighed.

I det nugældende direktivs artikel 3, stk. 2, litra c), tales der om domfældelser for »alvorlige og gentagne overtrædelser«.

I Kommissionen forslag udvides antallet af tilfælde, hvor kravet om hæderlighed ikke er opfyldt, til også at omfatte domfældelser for »en alvorlig overtrædelse eller gentagne mindre overtrædelser«.

I den fælles holdning lægges der endvidere op til, at medlemsstaterne indfører en sanktionsordning for overtrædelse af den ændrede udgave af direktiv 96/26/EF.

c) For så vidt angår kravet om økonomisk evne lægger den fælles holdning ligesom Kommissionens forslag op til en forhøjelse af beløbene, men den fastholder ikke længere differentierede beløb afhængig af vægten af de transportkøretøjer, virksomheden benytter, eller antallet af siddepladser for køretøjer til personbefordring.

d) For så vidt angår den faglige dygtighed indeholder den fælles holdning bestemmelser om:

- en mere detaljeret prøve, en ajourføring og en udvidelse af de emner, der er omfattet af prøven, samt indførelse af et harmoniseret minimumsuddannelsesniveau for hvert emne

- bibeholdelse af forskellige prøver, afhængig af om ansøgeren ønsker at udføre indenlandsk eller international transport.

I Kommissionens forslag lægges der derimod op til, at ansøgerne skal aflægge de samme prøver med henblik på såvel indenlandsk som international transport

- permanent fritagelse fra prøven for ansøgere, der godtgør at have mindst fem års praktisk erfaring, således som det er fastsat i det nugældende direktiv, men på betingelse af, at ansøgerne består en test, hvis indhold og procedure fastsættes af medlemsstaterne i overensstemmelse med den fortegnelse over emner, der findes i direktivets bilag I.

Kommissionen foreslår derimod at lade denne fritagelse udgå.

- indsættelse i direktivets bilag Ia af en EF-model til et certifikat vedrørende faglig dygtighed

- indsættelse i direktivet af en bestemmelse, der ikke findes i Kommissionens ændrede forslag, hvorved medlemsstaterne i en begrænset periode og efter høring af Kommissionen bemyndiges til at kræve en supplerende prøve aflagt af personer, der aldrig tidligere har modtaget et certifikat vedrørende faglig dygtighed i en medlemsstat, men som har bestået prøven i en medlemsstat, mens de havde deres sædvanlige bopæl i en anden medlemsstat, hvor de har til hensigt at udøve erhvervet for første gang.

Den supplerende prøve skal vedrøre de områder, hvor de nationale aspekter af transporterhvervet adskiller sig fra dem, der gælder i den medlemsstat, hvor de pågældende har bestået prøven.

e) Den fælles holdning omfatter ligesom Kommissionens forslag en række overgangsforanstaltninger for at sikre gennemførelsen af det ændrede direktiv i de tre nye medlemsstater Østrig, Finland og Sverige.

f) For så vidt angår kontrollen med anvendelsen af direktivet fastslår den fælles holdning, at medlemsstaterne regelmæssigt og mindst hvert femte år skal undersøge, om betingelserne for adgang til erhvervet fortsat er opfyldt.

Den fælles holdning indeholder ikke den bestemmelse, som Kommissionen har foreslået om, at medlemsstaterne mellem andet og tredje år skal vurdere, om kravet til økonomisk evne er opfyldt.

g) Ifølge den fælles holdning skal medlemsstaterne gennemføre det kommende direktiv senest et år efter ikrafttrædelsen. Alle de transportvirksomheder, der henhører under direktivets anvendelsesområde, og som udøvede erhvervet inden gennemførelsen, skal overholde de nye krav til økonomisk evne senest to år efter gennemførelsen af direktivet.

IV. EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG

1. Ændringsforslag, der er accepteret af Rådet

Rådet har i det mindste indholdsmæssigt om ikke formuleringsmæssigt accepteret følgende ændringsforslag fra Europa-Parlamentet:

- ændringsforslag nr. 9, der går ud på at præcisere, at bilag I til det nugældende direktiv erstattes af bilag I til det nye direktiv (der er tale om et redaktionelt ændringsforslag, der er medtaget i artikel 1, nr. 10) i den fælles holdning)

- ændringsforslag nr. 10 om indsættelse i direktiv 96/26/EF af en ny artikel, hvori medlemsstaterne forpligtes til at fastsætte en straffeordning (der er tale om et redaktionelt ændringsforslag, der er medtaget i artikel 1, nr. 9) i den fælles holdning, hvorved der indsættes en artikel 10a i direktiv 96/26/EF).

2. Ændringsforslag, der ikke er accepteret af Rådet

Rådet har ikke accepteret følgende ændringsforslag:

a) kravet om hæderlighed:

- ændringsforslag nr. 3, første del om ændring af artikel 3, stk. 2, litra c), første afsnit, i direktiv 96/26/EF, således at kravet om hæderlighed ikke eller ikke længere er opfyldt, hvis de fysiske personer, der skal overholde dem, »er blevet fundet skyldige i en alvorlig straffe- eller forvaltningsretlig overtrædelse, eller i gentagne mindre straffe- eller forvaltningsretlige overtrædelser« af de bestemmelser, der er omhandlet i samme litras andet afsnit.

I den fælles holdning udvides anvendelsesområdet for det nugældende direktiv, der henviser til domfældelser for »alvorlige og gentagne overtrædelser«, idet der nu tales om domfældelser for »alvorlige overtrædelser«.

Rådet mener, at medlemsstaterne fortsat bør have mulighed for at vurdere en transportvirksomheds hæderlighed på grundlag af den nationale lovgivnings opfattelse af, hvor alvorlig overtrædelsen er.

Efter Rådets opfattelse er det vanskeligt at vurdere hæderligheden på grundlag af domfældelser for mindre og gentagne overtrædelser, da sådanne overtrædelser i visse tilfælde blot fører til bødeforlæg. Et krav om forbud mod adgang til erhvervet i tilfælde af sådanne overtrædelser ville være en sanktion, der ikke står i rimeligt forhold til overtrædelsen.

Rådet foretrækker desuden, at direktivet nøjes med at henvise til overtrædelser, uden at de betegnes som »alvorlige«, og uden at det i betragtning af de forskelligartede forhold i medlemsstaterne præciseres, at der kan være tale om både straffe- og forvaltningsmæssige overtrædelser.

- ændringsforslag nr. 1 og ændringsforslag nr. 3, anden del, vedrørende indsættelse i direktivet af en betragtning og visse tilføjelser til artikel 3, stk. 2, litra c), i direktiv 96/26/EF, der tager sigte på at:

- fastsætte bestemmelser om, at overtrædelser i forbindelse med bekæmpelse af svig inden for forsendelsesordningen og i forbindelse med transport af levende dyr udgør overtrædelser, der kan medføre, at kravet om hærlighed ikke anerkendes som værende opfyldt, eller at denne anerkendelse fortabes

- i forbindelse med vurderingen af, om der foreligger gentagne mindre overtrædelser, at fastsætte et forhold mellem det antal transporter, den pågældende virksomheds køretøjer har udført, og antallet af overtrædelser.

Rådet mener, at:

- de nugældende bestemmelser ikke er til hinder for, at medlemsstaterne ved vurderingen af, om kravet om hæderlighed er opfyldt, medregner overtrædelser af bestemmelserne vedrørende forsendelsesordningen og transport af levende dyr

- indførelsen af et fælles kriterium for vurderingen af mindre overtrædelser er overflødig, da den fælles holdning ikke længere vedrører mindre og gentagne overtrædelser. Desuden bør omfanget af en overtrædelse vurderes selvstændigt og ikke på baggrund af virksomhedens størrelse (det antal køretøjer, den råder over, eller det antal kilometer, disse køretøjer har tilbagelagt).

- ændringsforslag nr. 8, hvori det hedder, at en medlemsstat, hvor en overtrædelse, der kan medføre inddragelse af tilladelsen til at udøve erhvervet, begås af en ikke-hjemmehørende transportvirksomhed, eller en medlemsstat, som har kendskab til en sådan overtrædelse, i forbindelse med en alvorlig overtrædelse eller gentagne mindre overtrædelser af de transportbestemmelser, der er omhandlet i direktivets artikel 3, stk. 2, litra c), skal meddele den medlemsstat, hvor transportvirksomheden er etableret, de oplysninger, den er i besiddelse af.

Efter Rådets opfattelse er det fastsat i artikel 1, nr. 6), i den fælles holdning, der vedrører en ændring af artikel 7, stk. 1, i direktiv 96/26/EF, at medlemsstaterne skal meddele den medlemsstat, hvor transportvirksomheden er etableret, de oplysninger, de er i besiddelse af, om enhver overtrædelse begået af virksomheden, som kan medføre inddragelse af tilladelsen. Bestemmelsens anvendelsesområde er således blevet udvidet.

b) kravet om økonomisk evne:

- ændringsforslag nr. 4, der for at harmonisere begrebet »egenkapital« i alle sprogudgaver med henblik på vurderingen af en virksomheds økonomiske evne med en enkelt undtagelse overtager den definition af begrebet, der findes i direktiv 78/660/EØF (5).

Rådet finder ikke, at den på nuværende tidspunkt er nødvendigt at harmonisere kriterierne for vurderingen af den økonomiske evne. I den fælles holdning kræves det kun, at virksomheden råder over et vist beløb pr. anvendt køretøj, og der lægges ikke op til bestemmelser om virksomhedernes regnskabsstørrelse og -opgørelse.

Rådet mener, at medlemsstaterne fortsat bør anvende deres nationale lovgivning på området.

- ændringsforslag nr. 7, der tager sigte på at supplere det nugældende direktivs artikel 6, stk. 1, der omhandler dels de kompetente nationale myndigheders pligt til hvert femte år samt mellem andet og tredje år i femårsperioden at kontrollere, om kravet om økonomisk evne er opfyldt, dels tilladelsen til på visse betingelser at indrømme en yderligere frist på maksimalt et år til at vurdere virksomhedens økonomiske evne.

Rådet finder, at det er tilstrækkeligt, at der i artikel 1, nr. 5), i den fælles holdning (artikel 6, stk. 1, i den ændrede udgave af direktiv 96/26/EF) stilles krav om, at medlemsstaterne regelmæssigt og mindst hvert femte år undersøger, om de tre betingelser for adgang til erhvervet fortsat er opfyldt, uden at der foretages en sondring mellem disse betingelser.

Medlemsstaterne vil således som foreslået af Europa-Parlamentet i løbet af femårsperioden regelmæssigt kunne kontrollere den økonomiske evne, uden dog at være forpligtet hertil.

c) kravet om faglig dygtighed:

- ændringsforslag nr. 6, der tager sigte på at supplere artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i det nugældende direktiv, således at det klart fremgår, at der ikke af personer, der vedvarende og rent faktisk leder en transportvirksomhed, som tidligere har opfyldt kravet om faglig dygtighed inden for rammerne af de vurderingskriterier, der er fastsat i direktivet, og som har udøvet erhvervet uafbrudt, kan kræves en ny egnethedsprøve.

Rådet mener, at hovedreglen i direktivet er, at det ikke kan kræves, at en leder af en transportvirksomhed aflægger prøven to gange. Der er kun fastsat en enkelt undtagelse, som imidlertid vedrører et ganske specielt tilfælde (jf. artikel 1, nr. 3), i den fælles holdning, der omhandler indsættelsen af et nyt litra f), i artikel 3, stk. 4, i det ændrede direktiv),

- ændringsforslag nr. 12 og nr. 13 vedrørende bilag I, afsnit I, litra F, punkt 5), navnlig:

- ændringsforslag nr. 12, hvor det i litra F, punkt 5), fastsættes, at ansøgeren for at få adgang til markedet for vejgodstransport kun skal have kendskab til formaliteterne i forbindelse med grænsepassage, og at det i betragtning af ændringsforslag 13 ikke kan kræves, at den pågældende som foreslået af Kommissionen også har kendskab til betydningen og rækkevidden af T-dokumenterne og TIR-carnets samt de forpligtelser og det ansvar, der følger af anvendelsen af disse,

- ændringsforslag nr. 13, hvori det foreslås at tilføje et nyt punkt 5a, som kræver, at ansøgeren har indgående kendskab til ordningen for fællesskabsforsendelse og den fælles forsendelsesprocedure.

Rådet har ikke accepteret disse ændringsforslag, fordi det finder kravene til kundskaber for detaljerede.

d) ændringen af overgangsordningerne for de nye medlemsstater under henvisning til deres medlemskab af EØS

- ændringsforslag nr. 2 om ændring af sjette betragtning i det ændrede forslag og

- ændringsforslag nr. 5 og nr. 14 om ændring af artikel 1 i det ændrede forslag (artikel 5, stk. 1 og stk. 2 i det nugældende direktiv) om beregningen af længden af overgangsperioderne for Østrig, Finland og Sverige, således at de regnes fra ikrafttrædelsen af EØS-aftalen, dvs. fra den 1. januar 1994.

Europa-Parlamentet har gjort gældende, at bestemmelserne i de direktiver, der blev kodificeret ved direktiv 96/26/EF, i henhold til EØS-aftalen allerede fandt anvendelse i de pågældende stater fra den 1. januar 1994.

Rådet har tilsluttet sig Kommissionens holdning og udtalt, at fællesskabslovgivningen efter dets opfattelse kun kan finde anvendelse på medlemsstaterne.

Referencedatoen for de pågældende overgangsperioder er således datoen for tiltrædelsen af Fællesskabet, dvs. den 1. januar 1995 (jf. artikel 1, nr. 4, i den fælles holdning vedrørende en ny artikel 5 i det ændrede direktiv).

e) datoen for direktivets ikrafttrædelse:

- ændringsforslag nr. 11, der går ud på at fastsætte tyvendedagen efter offentliggørelsen som datoen for direktivets ikrafttræden.

Rådet mener, at datoen for ikrafttrædelsen bør være den samme som datoen for offentliggørelsen.

Da der er tale om et direktiv, hvor medlemsstaterne allerede har en frist til gennemførelsen, mener Rådet, at det bør træde i kraft hurtigst muligt for at give mulighed for en hurtig iværksættelse af visse gennemførelsesafgørelser. Det bliver desuden lettere at fastsætte datoen for ikrafttrædelsen.

(1) EFT C 95 af 24.3.1997, s. 66.

(2) EFT C 286 af 22.9.1997, s. 224.

(3) EFT C 287 af 22.9.1997, s. 21.

(4) EFT C 324 af 25.10.1997, s. 6.

(5) Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer (EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11). Direktivet er senest ændret ved direktiv 94/8/EF (EFT L 82 af 25.3.1994, s. 33).