Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 51998AC1448

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Forslag til Rådets direktiv om adgang til forbrugeroplysninger om brændstoføkonomi i forbindelse med markedsføring af fabriksnye personbiler«

EFT C 40 af 15.2.1999, p. 45 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

51998AC1448

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Forslag til Rådets direktiv om adgang til forbrugeroplysninger om brændstoføkonomi i forbindelse med markedsføring af fabriksnye personbiler«

EF-Tidende nr. C 040 af 15/02/1999 s. 0045


Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Forslag til Rådets direktiv om adgang til forbrugeroplysninger om brændstoføkonomi i forbindelse med markedsføring af fabriksnye personbiler« () (1999/C 40/14)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 13. oktober 1998 under henvisning til EF-traktatens artikel 130 S at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede at overdrage det forberedende arbejde til Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug og udpegede Bernardo Hernández Bataller til hovedordfører.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 359. plenarforsamling af 2. og 3. december 1998, mødet den 2. december 1998, med 102 stemmer for og 2 hverken for eller imod, følgende udtalelse.

1. Indledning

1.1. EU's strategi for nedbringelse af CO2-emissionerne fra personbiler, som udgør 12 % af samtlige menneskeskabte emissioner i EU, bygger på følgende tre elementer:

- en miljøaftale med fabrikanterne;

- fiskale foranstaltninger;

- en forbrugerinformationsordning om brændstoføkonomi, der skal påvirke forbrugernes valg.

1.2. Det foreliggende direktivforslag er et led i sidstnævnte indsatsområde.

1.3. Det skal bemærkes, at de berørte parter (bilindustrien, medlemsstaternes sagkyndige, ikke-statslige organisationer osv.) er enige om behovet for en brændstoføkonomimærkning for nye personbiler.

2. Direktivets indhold

2.1. Direktivets mål er at give den nødvendige information om brændstofforbruget til potentielle købere af nye personbiler, som markedsføres i EU. Hensigten er at få dem til at købe de modeller, som bruger mindst brændstof.

2.2. Der lægges op til sideløbende gennemførelse af tre tiltag, udover mærkning, med det sigte at nå direktivets mål:

- udsendelse af en brændstoføkonomioversigt samt en liste over de ti nye mest energieffektive bilmodeller;

- udstilling hos forhandlerne af en plakat med oplysninger om samtlige salgsmodellers brændstofforbrug;

- alt salgsreklamemateriale for nye biler skal indeholde oplysninger om brændstofforbruget.

2.3. Mærker, symboler eller påskrifter vedrørende brændstofforbrug, som kan forvirre potentielle kunder til fabriksnye personbiler, forbydes udtrykkeligt.

2.4. Medlemsstaterne skal:

- underrette Kommissionen om, hvilket kompetent organ der er ansvarligt for forvaltningen af den forbrugeroplysningsordning, der beskrives i direktivet;

- underrette Kommissionen om effektiviteten af direktivets bestemmelser;

- fastsætte en sanktionsordning.

2.5. Kommissionen bistås af et udvalg for direktivets tilpasning til de tekniske fremskridt.

3. Generelle bemærkninger

3.1. Det Økonomiske og Sociale Udvalg er særdeles tilfreds med forslaget til Rådets direktiv, som skal bidrage til strategien for nedbringelse af CO2-emissionerne ved hjælp af bevidstgørelse af forbrugerne og ved at forbedre deres muligheder for at foretage et valg, samtidig med at man nedbringer forbruget af brændstof stammende fra ikke-vedvarende energikilder, for hvilke EU er stærkt afhængig af forsyninger udefra.

3.1.1. ØSU opfordrer Kommissionen til i fremtiden at fremlægge forslag af denne art, som resulterer i større prisgennemsigtighed til gavn for forbrugerne og den frie konkurrence.

3.1.2. Forslagets retsgrundlag er artikel 130 S. Når det drejer sig om forbrugernes ret til information, kunne det imidlertid tillige være artikel 129 A, idet direktivforslaget supplerer medlemsstaternes politik med sigte på at give forbrugerne en passende information.

3.2. ØSU vurderer, at forslaget er i tråd med subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet, idet EU-indsatsen overlader en tilstrækkelig manøvremargen til medlemsstaterne, i og med at der er tale om et minimumsdirektiv. Endvidere er EU-indsatsens omfang tilstrækkelig og velegnet til at nå de opstillede mål.

3.2.1. ØSU har flere gange efterlyst en samlet konsekvensvurdering af samtlige ændringer, som foretages på personbiler og tunge køretøjer (strengere sikkerhedsnormer, nedsættelse af støjgener, forbedring af brændstoffernes kvalitet, genbrug af skrottede biler) med tilknytning til energiforbruget. ØSU mener fortsat, at iværksættelse af et yderligere tiltag, som falder inden for samme strategi, bør bevirke, at den nævnte vurdering omsider gennemføres.

3.3. Kommissionen mener med rette, at det er nødvendigt at fremlægge sammenlignende oplysninger om de forskellige køretøjers brændstofforbrug.

Et af nøglepunkterne, som også bringes på bane i forslagets begrundelse, er valget af, hvilken type køretøjer der skal sammenlignes. Skal man sammenligne en personbil med alle andre personbiler på markedet, eller skal der foretages en sammenligning mellem ensartede bilers forbrug.

3.4. ØSU mener, at man bør vælge sidstnævnte mulighed. Det kan formodes, at en forbruger vil vælge en anden bil inden for samme gruppe, når han sammenligner brændstofforbruget og miljøpåvirkningen. Derimod er det usandsynligt, for ikke at sige umuligt, at en forbruger vil vælge en hel anden gruppe af biler af disse årsager. I så fald kunne direktivet afføde et konkurrenceproblem, idet der findes lande såsom Tyskland og Sverige, hvis produktion er klart specialiseret i personbiler med højt cylindervolumen, og som derfor ville blive forfordelt.

3.4.1. ØSU mener dog, at Kommissionen fremover bør definere køretøjsgrupper eller -kategorier, så den foreslåede informationsordning bliver mere sammenhængende.

3.5. Det bør tydeliggøres, at direktivet også skal gælde for køretøjer, der fremstilles i tredjelande, men markedsføres i EU.

ØSU minder atter Kommissionen om en af konklusionerne fra miljøministerrådsmødet den 23. marts 1998, hvor Kommissionen blev opfordret til at undersøge, om de vigtigste bilproducerende lande benytter EU-lignende systemer til nedbringelse af CO2-emissionerne, herunder forbrugerinformationssystemer som det, der omtales i det foreliggende dokument.

4. Særlige bemærkninger

4.1. Selv om direktivet tager sigte på fabriksnye biler, må man være opmærksom på, at disse medfører miljøproblemer, når de ikke er nye mere, dvs. efterhånden som de bruges.

4.2. En gennemgang af forslagets artikler og bilag giver anledning til følgende bemærkninger:

4.2.1. Artikel 2. Det er vanskeligt at skelne mellem »variant« og »version«. De foreslåede definitioner bør tydeliggøres.

4.2.2. Artikel 4, første afsnit. Man bør medtage internationale biludstillinger, hvor mange besøgende vælger at købe en bestemt bilmodel.

Fagpressen er også i høj grad med til at bestemme forbrugerens valg, og man bør derfor undersøge, hvorledes den kan indgå i forbrugeroplysningsordningen, således at den kan samarbejde med de kompetente organer om ordningens gennemførelse og virkemåde.

4.2.3. Artikel 6. Forhandlerne bør ikke være de eneste, der skal ophænge plakater. Disse bør også hænges op på internationale biludstillinger.

4.2.4. Bilag I. Det ville ligeledes være af interesse at anføre bilens maksimumforbrug alt efter dens anvendelse (landevejskørsel, bykørsel eller blandet kørsel). Især forbruget ved bykørsel er vigtigt.

4.2.5. Bilag III. Det bør fremgå, at plakaten skal sættes op på et iøjnefaldende sted.

Bruxelles, den 2. december 1998.

Beatrice RANGONI MACHIAVELLI

Formand for Det Økonomiske og Sociale Udvalg

() EFT C 305 af 3.10.1998, s. 2.

Top